Af Anette Straadt, Naturlig Sundhedsplejerske,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Anette Straadt, Naturlig Sundhedsplejerske, www.æblebørn.dk"

Transkript

1 Af Anette Straadt, Naturlig Sundhedsplejerske, 1

2 Indholdsfortegnelse Introduktion. side 3 Din babys fordøjelse.....side 3 Hvornår starter I?...side 5 Den allerbedste mad.....side 7 Hvordan giver jeg mit barn den første mad?...side 8 Hvad skal jeg så fortsætte med?...side 9 Hvilke fødevare kan give problemer?...side 11 Nogle grundregler...side 12 Kosttilskud...side 13 Oversigt.. side 16 Afslutning side 17 Kilder...side 18 2

3 Introduktion Din lille baby vokser afsindigt stærkt. Han/hun tredobler sin vægt det første leveår. Derfor er det af den største vigtighed, at de byggesten, som kroppen får tildelt, er af den bedste kvalitet. Hvis kroppen skal blive sund og stærk, skal den bygges op af sunde celler. Og sunde celler kommer ikke ud af den blå luft, de laves bl.a. ud fra sunde madvarer. Det første halve år af sit liv, har dit barn brug for god mælk fra sin mor, eller en god modermælkserstatning. Men så er dit barn klar til at gå i gang med lidt fast føde. Hvis ikke du synes din amning fungerer super, vil jeg meget anbefale dig at anskaffe dig guiden: Amning med glæde. Du finder den her: I denne guide, som du sidder med her: Sund og glad baby med sund mad, får du først lidt baggrundsviden om dit barn fordøjelse. Herefter vil du få viden om, hvilken mad, der er den allerbedste for din baby. Og til sidst vil du kunne læse om, hvilke kosttilskud jeg anbefaler, og hvorfor det er en god idé at give kosttilskud. Din babys fordøjelse: Lige før dit barn blev født, var dets tarmsystem helt sterilt. Under og efter fødslen opfangede barnet mikroorganismer som mælkesyrebakterier fra omgivelserne dvs. fødselskanalen, moderens hud, sygehuset, hjemmet osv. Herefter har dit barns tarmflora udviklet sig bl.a. afhængigt af, om det er blevet ammet eller har fået modermælkserstatning. Barnets tarmflora og fordøjelse udvikler sig gradvist. Det er vigtigt at barnets tarmflora er god, da den har stor betydning både for fordøjelsen af maden og for immunforsvaret. Ca. 70 % af immunforsvaret sidder i mave-tarm systemet. Tarmen er fyldt af bakterier. Rigtigt mange! Og det er afgørende, at det er de rigtige former for bakterier. For mange ubudne gæster gør fordøjelsen af maden dårlig og gør livet svært for de gode tarmbakterier, som er med til at styrke forsvaret mod allergenerne. 3

4 For at fordøje maden, skal der være forskellige enzymer tilstede. Og tarmslimhinden skal fungerer optimalt, så der ikke sendes ufordøjet mad over i blodbanen. Nogle fødevarer er sværere at fordøje end andre. Derfor er det ikke lige meget, hvad for noget mad, du vælger at give dit barn. De forkerte fødevarer kan give forstoppelse, eksem, slim og dårligt immunforsvar. De rigtige fødevarer kan til gengæld give en god fordøjelse med et godt immunforsvar. Og en god udvikling af celler og nervesystem. Det er selvfølgelig helt individuelt, om der er nogle fødevarer, som dit barn ikke tåler så godt. Men nogle fødevarer har større tendens til at give problemer end andre. Herunder Komælk og glutenholdigt mel (hvede, rug, byg, havre) Hvedemel indeholder langt mest gluten. Rug og byg indeholder lidt gluten. Havre indeholder fra naturens side ikke gluten, men da den vokser på marker side om side med andre sorter og males på de samme møller, bliver der op til 10 % andre (glutenholdige) kornsorter blandet i. (Du kan købe 100 % glutenfri havregryn i helsekost butikker og enkelte supermarkeder). Når du starter på at give dit barn fast føde, har du en helt unik mulighed for at følge med i, hvad dit barn tåler. Hver gang du introducerer en ny fødevare, kan du holde øje med, om der kommer reaktioner. Du kan især holde øje med: eksem, snot, diarre, forstoppelse, ondt i maven. Husk at en overfølsomhed kan vise sig fra 3 timer til 72 timer efter indtagelsen. (Hvis det er en klassisk allergi vil der komme reaktioner umiddelbart efter indtagelsen). Lidt længere henne i denne guide, er der et forslag til, hvornår du med fordel kan introducere forskellige fødevarer. Hvordan ved du så, om dit barns fordøjelse fungerer godt? Du holder godt øje med bleen. Dit barn skal helst have afføring mindst en gang i døgnet. Babyer der ammes fuldt ud, behøver ikke at have afføring hver dag. Tværtimod. Der kan gå helt op til 10 dage, fordi ammemælken er så fint sammensat, at babyen optagernæsten det hele. Så hvis du har ammet fuldt ud og starter op med at give lidt grød/mos en gang om dagen, vil der selvfølgelig være en overgangsperiode, hvor dit barn ikke har afføring hver dag endnu. 4

5 Men efterhånden som dit barn får mere og mere mad, vil det også få mere gang i afføringen. Dit barn skal altså have daglig afføring, når I er godt i gang med den faste føde. Og det skal ikke være hverken for tyndt eller hårdt. Det skal heller ikke lugte alt for voldsomt. Konsistensen må gerne være fast, men ikke knoldet og det skal heller ikke være for svært at komme af med. Der må gerne presses lidt, men det skal komme af sig selv og uden at babyen bliver ked af det. Og så skal dit barn selvfølgelig være sund og rask det meste af tiden. Altså ingen eksem, konstant snot eller ondt i maven. Hvis der er nogle af disse problemer, kan det være et tegn på, at der er noget galt med fordøjelsen. Det kan også være et tegn på, at dit barns produktion af fordøjelsesenzymer ikke er helt klar endnu. Det kan godt tage lidt tid, før kroppen er klar til at fordøje nye fødevarer, som kræver flere forskellige enzymer. Så nogle gange kan det være nødvendigt at bakke lidt og gå tilbage til den mad, som barnet fungerede godt på. Giv så nogle få skefulde dagligt, så fordøjelsen ligeså stille får sat enzymproduktionen op. Hvis der allerede er problemer med fordøjelsen, så giv også et tilskud af probiotika (se mere om det senere) og vær opmærksom på, om der er nogle bestemt fødevarer, som dit barn ikke tåler særlig godt. Du kan evt. føre en maddagbog i nogle dage, og holde øje med, hvornår reaktionerne evt. kommer. For at forebygge problemer er det en god idé at starte med at give nogle fødevarer, som er lette at fordøje og som er nemme at spise. Efterhånden kan I udvide med andre fødevarer som også kræver lidt mere tygge-arbejde. Men det vender vi tilbage til. Hvornår starter I? Omkring ½-års alderen er et rigtig godt tidspunkt at begynde at introducere noget andet mad. 5

6 Her er barnet klar til at bruge tungen til at føre maden bagud i munden og synke det. Og klar til at bruge læberne til at tage imod maden fra en ske. Det er også så småt klar til at bruge tungen og kæberne til at tygge maden med. Nogle børn begynder at virke meget interesserede, når deres forældre spiser omkring 4 mdr s. alderen. Det hænger sammen med, at deres udvikling gør dem i stand til at følge mere med i omgivelserne og de oplever at munden er et spændende sted. Men det behøver ikke at betyde, at I skal i gang med at give grød eller mos. Barnets tarmsystem er stadig umodent og det har bedst af at vente lidt endnu. Nogle børn begynder at vågne mere om natten ved 4 mdr. s alderen. Og en del forældre tolker (logisk nok) dette som et tegn på, at barnet er sulten og har brug for mad. Men ofte hænger det sammen med, at børns søvnrytme ændrer sig lidt ved denne alder. Og min erfaring siger mig, at selvom man f.eks. begynder at give vælling, så gør det ikke nogen forskel på opvågningerne. Så igen må I huske på, at det er bedre at vente til barnet er ca. 6 mdr. hvor tarmsystemet er bedre klar. Og nu vi er ved vælling, så vil du opdage, at jeg ikke har skrevet vælling på noget sted. Jeg synes ikke, at der er nogen grund til at give vælling. Når dit barn er ca. 6 mdr. er det klar til at spise grød med en ske. Og det kan starte med at drikke af en kop. Hvis det ammes, kan I fortsætte med det. Og hvis dit barn får flaske, fortsætter I bare med den modermælkserstatning, som I hele tiden har brugt. Der er altså ikke brug for vælling. Hvis du ammer og oplever, at dit barn mellem 4 og 6 mdr. virkelig er mere sulten og har brug for mere mad. Så vil jeg anbefale dig at læse produktet amning med glæde, som har flere tips til, hvordan du kan gøre din ammemælk mere mættende. Når så dit barn er omkring de 6 mdr., er tarmsystemet klar til mere mad. Hvis du alligevel har brug for at starte med mad før de 6 mdr., så start så mildt som muligt. Start helt uden gluten (som du vil se senere, anbefaler jeg at vente med glutenholdige fødevarer til efter 8/9 mdr s alderen.) 6

7 Den allerbedste mad Den allerbedste mad til dit barn: Gør dit barn mæt. Giver dit barn et stabilt blodsukker. Giver dit barn masser af vitaminer og mineraler. Giver dit barn sunde fedtsyrer (husk at tilmelde dig Æblebørn s nyhedsbrev, så du får den gratis guide om sunde fedtstoffer) Giver dit barn gode og letfordøjelige kulhydrater og proteiner. Så hvordan starter du? Den første mad skal være tynd og flydende som en cremet suppe. På den måde minder konsistensen mest om mælk, som dit barn er vant til. Efterhånden kan du selvfølgelig gøre den tykkere og også mere klumpet. Du kan starte med at give grød kogt på glutenfrit mel, men du kan også sagtens lave en tynd grøntsagsmos. Faktisk er mange grøntsager lette at fordøje end kornprodukter. Kornprodukter kræver simpelthen flere enzymer fra fordøjelsen for at blive nedbudt. Gode grøntsager at starte med er: Persillerod, hokkaido, sweet potatoes (søde kartofler ikke at forveksle med almindelige kartofler), andre græskar, agurk, blomkål, persille, pastinak, rosenkål, spinat og grønkål. Vær opmærksom på, at grønne bladgrøntsager er tilbøjelige til at opsamle nitrat. Der er derfor en ekstra god idé at købe disse grøntsager økologisk, da der er mindre nitrat i jorde, der ikke bliver kunstgødede. Kog grøntsagerne i så lidt vand som muligt og genbrug kogevandet til at koge grød, drikke, suppe, sovs eller bagning. 7

8 Grød skal i starten koges på glutenfrie kornsorter. Det kan være: rismel, majsmel, hirsemel, quimoamel. Eller tilsvarende i flager. Brug ikke rismel hver dag, da det indeholder arsen. Og hvad skal du så koge grøden på? Hvis du ammer, og du har overskud til det, kan du malke noget mælk ud og koge grød på det. Hvis dit barn får modermælkserstatning, og du er sikker på, at det kan tåle det (dvs. at dit barn ikke har problemer med snot, eksem, hård mave, tynd mave, ondt i maven, uro, ondt i ørene, mange ildelugtende prutter), så kan du koge grøden på det. Hvis dit barn har nogle af disse problemer eller du ikke orker at malke ud, kan du i stedet vælge at bruge en modermælkserstatning fra apoteket (nutramigen, profylac eller althera. Her er komælksproteinerne slået i stykker, så den er mere let fordøjelig) eller du kan koge grøden på vand og så tilsætte vitaminer, mineraler og fedtstoffer. (Mere om det senere). Hvordan giver jeg mit barn den første mad? Du starter med at tilbyde den første mad på et tidspunkt hvor dit barn ikke er træt, ikke er mæt, men heller ikke så skrupsulten, at det græder inden I får startet. Nogle siger, at man skal sidde med barnet på skødet. Jeg synes dog, at det er nemmere at have kontakt med barnet og aflæse ansigtsudtrykkene, hvis man sidder overfor sit barn f.eks. med barnet i en høj stol. Prøv jer frem, hvad I synes der virker bedst. Før en teske med mad op til barnets mund, og fortæl barnet, hvad det får. F.eks. nu får du lidt risgrød her på skeen. Og lad så barnet have tid til at fornemme den nye konsistens og smag. Nogle børn spiser kun 2 halve teskefulde den første gang. Andre spiser ½ dl. Lad barnet selv bestemme. Hvis det vender hovedet væk eller lukker munden sammen, skal det ikke have mere i dag. Fortsæt med at tilbyde mad hver dag. Men lad være med at amme eller give flaske lige efter måltidet. Så vender barnet sig til, at det ikke behøver at spise mad. 8

9 Én måde at gøre det på, når de første dage er gået og dit barn har vænnet sig lidt til det, er at tilbyde mad, når barnet har sovet (morgen, middagslur, eftermiddagslur eller hvordan det nu er hos jer). Og så amme eller give flaske, inden barnet skal sove næste gang. Men find den rytme, der passer bedst til jeres familie. Start med et enkelt måltid om dagen. Når det ene måltid er godt etableret kan du fortsætte til måltid nummer to. Det vil være individuelt, om man starter med frokosten, morgenmaden eller aftensmaden. Igen handler det om at vælge det tidspunkt på dagen, hvor dit barn er mest klar til det. Hen ad vejen vil I komme op på 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Men husk at det er rigtig fint at amme som mellemmåltider lige så længe I har lyst. Og at give flaske som mellemmåltider frem til mdrs. alderen. Hvad skal jeg så fortsætte med? Her kommer en oversigt over, hvilke fødevarer der er gode at introducerer ca. hvornår. Den er lavet ud fra, hvilke fødevarer der er mest milde for fordøjelsen. Husk, at listen er en tommelfinger regel. Dit barn overlever selvfølgelig, selvom du vælger en lidt anden rækkefølge med nogle af tingene. Brug listen som en inspiration, og få den så tilpasset til din familie. 0-6 mdr.: Amning og/eller modermælkserstatning. Hvis din amning ikke fungere super, så husk at du kan finde hjælp her: 6-8/9 mdr.: Grøntsagsmos af: Persillerod, hokkaido, andre græskar, søde kartofler, blomkål, persille, pastinak, gulerod, rosenkål, spinat, avocado, ærter og broccoli stilk. Grød af: Ris, majs, hirse, boghvede, quinoa og havre. Gerne af mærket Aurion: Den første grød. Aurion rister kornet let inden det males, hvilket gør det nemmere at fordøje. Følg opskriften på posen. 9

10 Lidt senere kan bruges gryn/flager af samme kornsorter. Frugt: pære, æble, hindbær, fersken, abrikos, kirsebær og banan. Drikke: Modermælk, modermælkserstatning, plantemælk: havremælk, mandelmælk, quinoamælk, en lille smule sojamælk og rismælk. Urteteer af f.eks. fennikel, anis, lindeblomst, brændenælde og kamille. Friskpresset grøntsagsjuice. Evt. en smoothie lavet af lidt frossen frugt, ½ banan, evt. lidt grøntsager, plantemælk (se under afsnittet hvad med komælk ) og en tsk. sund olie. Husk, at hvis du ammer, så er det en rigtig god idé (ud over multivitamin) at tage et tilskud af kalk/magnesium/d-vitamin, så dit barn får sit behov for disse ting dækket igennem modermælken. Fortsæt gerne med at amme til dit barn er 1 år eller længere, hvis I begge befinder jer godt med det. 8/9-12 mdr.: Grøntsager: I små letkogte hapsere, som barnet evt. selv kan stoppe i munden. Sorterne udvides med: kartofler, porrer, løg, andre kål, grønne bønner, selleri og rødbede. Korn: Byg og rug. Som grød og/eller brød. Hold godt øje med eventuelle reaktioner, når byg og rug introduceres, da det indeholder gluten (dog i ikke så store mængder) Æg: Start evt. med at tilbyde blommen og derefter hviden. Hold godt øje med eventuelle reaktioner, da æg er et hyppigt allergen. Ideér til pålæg på brødet: avocadomos, hummus, vegetarpostej, mosede søde kartofler, laks, banan, kogt æg. Frugter: Alle slags, men vær lidt forsigtig med jordbær og citrusfrugter. Hold godt øje med eventuelle reaktioner. Nødder: Start med mandelmos, da mandler som regel tåles bedst. Hasselnødder og jordnødder giver hyppigst problemer. Brug nødderne som smørepålæg eller kværnede i grøden. Vent med de hele nødder til barnet er ca. 3 år gammel, så det undgår at nødderne går i den gale hals. Proteiner: Kylling, lam, fisk, vildt, kikærter, hvide bønner, kalkun. Fra 12 mdr.: Grøntsager: alt 10

11 Korn: spelt, enkorn, emmer, Ølands hvede. Hold igen øje med eventuelle reaktioner, da disse kornsorter indeholder meget gluten. Hvis disse tåles, kan der gives almindeligt hvedemel gerne fuldkorn. Proteiner: Oksekød og svinekød fra sunde dyr. Igen vær opmærksom på, hvordan dit barn tåler det. Hvilke fødevare kan give problemer? Ja i princippet, kan børn reagere negativt på hvilken som helst fødevare, men erfaringen viser, at nogle fødevarer oftere giver problemer end andre. Komælk er svært at fordøje for en del mennesker. Især små børn. Komælk indeholder nogle proteiner, som kan være svære at fordøje herunder kassein. For andre er det mælkesukkeret, laktose, som er svært at spalte. I mange lange er den officielle anbefaling at vente med almindelig komælk til efter 1 års alderen. Hvis der er problemer i jeres familie med at tåle komælk, så vent gerne til efter 1 års alderen med at introducere det. Hvis I ikke har problemer, så kan I forsøge jer med lidt yoghurt mellem 9 og 12 mdr. Yoghurt er god at starte med, da den er syrnet og derfor lettere at fordøje. Vælg f.eks. acidomælk fra Thise Mejeri, da den er syrnet rigtigt længe. Hold godt øje med eventuelle reaktioner i 3-72 timer efter indtagelse. Hold øje med: ondt i maven, forstoppelse, diarre, eksem, snot, ildelugtende prutter, uro. Hvis det går fint med yoghurt, så kan I også prøve med smør og fløde og mælk. Start med små mængder og prøv så med lidt større portioner. Nogle børn tåler godt lidt mælk, men får ondt i maven, hvis de drikker et helt glas. Hvis ikke dit barn får komælk eller rigeligt med andre kalkholdige fødevarer (grønne grøntsager, havregryn, mandler, sesamfrø mm), kan det være fornuftigt at give et kalk/magnesium tilskud. Barnets behov fra 6-12 mdr. er 540 mg kalk i alt. Men da der også kommer noget fra maden, er et tilskud på 350 mg. som regel fint. 11

12 Husk at produktet skal indeholde både kalk og magnesium, da magnesium er nødvendigt for optagelsen af kalk. Vælg f.eks: Calcium Kids fra Solaray eller Mælkemineral. Alternativ til tyggetablet er Dolomit pulver, der kan blandes i grød/mos/fars/brød. Gluten er som sagt også en fødevarebestanddel, som man lige skal være opmærksom på. Natskyggefamilien har også vist sig, at give reaktioner hos nogle mennesker. Natskyggefamilien er bl.a. kartofler, tomater, aubergine, chili og peberfrugter. Så hvis dit barn får nogle reaktioner med forstoppelse, diarre, hudproblemer, snot el andet. Så prøv at pause lidt med disse ting og se, om det hjælper. Nogle grundregler: Tilsæt 1 tsk. økologisk koldpresset olie til hvert måltid. Veksel gerne mellem: Hørfrø, raps, oliven, kokosolie og evt. smør. Giv som udgangspunkt dit barn økologiske fødevarer. De indeholder flest næringsstoffer og sekundærstoffer. Og du undgår sprøjtegifte og pesticider, som bl.a. er under mistanke for at give for tidlig pubertet. Ingen honning før efter dit barn er fyldt 1 år. Der er risiko for jordbakterier i honning, som kan give pøleforgiftning hos helt små børn. Undgå at give dit barn sukker eller sukkerholdigt mad. Sukker er tomme kalorier og kroppen forbruger af sine vitaminer og mineraler i omsætningen af hvidt sukker. Vær især opmærksom på: saft, sodavand, slik, is, frugt-yoghurt mm. Ingen tilsætning af salt til barnets mad. Når barnet bliver så stort, at det begynder at smage på resten af familiens mad, er det i orden, at der er tilsat en smule salt. Undgå for store mængder af nitratholdige grøntsager: spinat, rødbede, fennikel, selleri, grønkål. De økologiske indeholder dog mindre end de konventionelle. 12

13 Giv ikke dit barn hele nødder, peanuts, popcorn og andet hårdt at tygge på, før barnet er ca. 3 år og tygger rigtigt godt. Giv ikke ymer, ylette og kvark før 1 års alderen. Heller ikke selvom dit barn tåler komælk. Disse produkter indeholder store protienmængder, som din babyes nyre ikke kan honorere endnu. Pas på med de store rovfisk (ex. Tun, sværdfisk, sildehaj, gedde, smørfisk). Indtil dit barn er 3 år, bør det max spise 25 g. om ugen, da de indeholder mange tungmetaller. Hjemmelavet grød og mos kan holde sig ca. et døgn i køleskabet Kosttilskud Kosttilskud kan være et godt supplement til sund mad. Hvis vitaminerne skylles ned med cola og chips, så er der dog ikke meget sundhed over det. Men hvis du giver dit barn en sund og nærende kost og så supplere med nogle gode kosttilskud, så giver du dit barn nogle rigtigt gode betingelser for at kunne vokse sig sund og stærk. Hvorfor skal du give dit barn kosttilskud? Det er meget svært at spise sig til tilstrækkelige vitaminer og mineraler selv med god økologisk kost. Undersøgelser viser, at de der både spiser sundt og tager kosttilskud, klarer sig bedst. Tyske forskere har undersøgt, hvordan indholdet af vigtige næringsstoffer er faldet de sidste 10 år. F.eks. indeholder æbler 80 % mindre C-vitamin og Broccoli 52 % mindre folinsyre. F.eks. i en stor artikel i det amerikanske lægetidsskrift JAMA, hvor der bliver der gjort rede for, at videnskabelige undersøgelser har vist at vitamintilskud er effektivt. Og i Danmark er det meget svært at få D-vitamin nok, da solen ikke skinner nok på disse breddegrader (D-vitamin dannes i huden, når solen skinner på den). Hvis du stadig er i tvivl om du skal give dit barn kosttilskud. Så læs evt. min artikel her, der handler om, hvad man skal tro på, når det kommer til børn og kosttilskud: 13

14 Måske har du læst guiden om sunde fedtstoffer, som du får, når du melder dig til Æblebørns nyhedsbrev? Ellers skal du læse den nu! Her får du forklaringen på, hvorfor sit barn også skal have tilskud af sunde fedtstoffer. Der kan selvfølgelig være stor forskel på, hvilke kosttilskud det enkelte barn har brug for. Så her får du en basis-pakke, som passer til de fleste sunde og raske børn. Til børn (under 11 år, herefter voksen dosis): 1) En god organisk børne-multivitamin. Organisk fordi så optages den bedre i kroppen. Børn, der kan tygge en tyggetablet: f.eks. Spektro Kids og Omnimini. Købes i matas, helsekost eller på internettet. Børn, der ikke kan tygge endnu: F:eks. Kinder vital flydende mixtur. 2) D-vitamin mcg. Gives nemmest som dråber. Skal være D3. Købes f.eks. i supermarkedet, Matas eller på apoteket. Eller som en del af fiskeolien, hvis du vælger en med ekstra D-vitamin. 3) Fiskeolie eller levertran læs mere om det i den gratis guide som du får, når du tilmelder dig Æblebørns nyhedsbrev. Vælg gode mærker som Eksimo 3 eller Nordic Naturals. 4) Probiotika f.eks. Udo s Choise Infant Blend.. Bio Gaia må anbefales til børn ned til 2 uger. Købes i helsekost eller på internettet. 5) Derudover til børn mellem 6 og 12 mdr : dagligt jerntilskud f.eks. 1 skefuld Iron F vital. Eller dråber eller pulver, som købes i supermarked eller i Matas. (Behøves ikke, hvis dit barn får mindst 400 ml. jernberiget modermælkserstatning dagligt) 6) Hvis dit barn ikke tåler komælk, skal du også være opmærksom på, om dit barn får kalkog magnesium nok? Det er især vigtigt, da jeg ikke anbefaler at koge grøden på komælk. Hvis dit barn får modermælkserstatning og tåler det fint (ingen øreproblemer, eksem, konstant snot, forstoppelse, diarre, ondt i maven), er det fint at koge grøden på modermælkserstatning og lade barnet drikke det af en kop. Det kan du gøre til barnet er 1 år. Herefter kan barnet drikke komælk, hvis det tåler det. Ellers læs kapitlet hvad med komælk. Hvis du ammer, så sørg for, at din modermælk indeholder tilstrækkeligt med kalk (tag tilskud af kalk/magnesium/d3). Efterhånden som dit barn spiser mere mad og ammes mindre, skal du give dit barn kalk/magnesium tilskud. F.eks. Calcium Kids, som også indeholder magnesium og lidt D-vitamin. 14

15 Barnets behov fra 6-12 mdr. er 540 mg kalk i alt. Men da der også kommer noget fra maden, er et tilskud på 350 mg. som regel fint. Vitaminer og jern kan f.eks. tilsættes grøden eller grøntsagsmosen. Hvis du giver kalktilskud, så skal du ikke give det samtidig med jern, da det hæmmer optagelsen. Kalktilskud tåler fint opvarmning, men husk at fiskeolien ikke kan tåle opvarmning, så den må først tilsættes når maden er kølet ned til spise-temperatur. Måske har du ikke hørt om probiotika før, så her får du lidt mere info om hvad der er? Ordet probiotika betyder for livet. Det er mælkesyrebakterier, der findes naturligt i kroppen og i fødevarer og som kosttilskud. Du kender det måske mest i forskellige surmælksprodukter f.eks. Acidomælk og A38 eller som kapsler til at forebygge feriemave. Hos en nyfødt baby indeholder tarmen slet ingen bakterier, men allerede få timer efter fødslen etableres bakterier, der kommer både fra moren og fra omgivelserne. Når barnet er to år, er tarmens bakterieflora stort set den samme som hos voksne. Den skal gerne indeholde en afbalanceret mængde af både gode og dårlige bakterier. Det er vigtigt at have en god balance og masser af bakterier for at opbygge en tyktarmsflora, der er modstandsdygtig over for sygdomsfremkaldende bakterier. Ca. 70 % af vores immunforsvar sidder i tarmen, så probiotika spiller en virkelig stor rolle her! Balancen i tarmfloraen er sårbar overfor forskellige ting f.eks.: Antiobiotika/Penicillin behandling, meget stivelsesholdig kost (sukker, hvidt brød, hvide ris, pasta osv.), kaffe og stress. Hvis moderens tarmflora er ude af balance (hvilket er tilfældet hos rigtigt mange), påvirker det barnet både fra fødslen og gennem amningen. Men det kan man heldigvis rette op på. Probiotiske mælkesyrebakterier har en række særligt gode helbredsmæssige egenskaber. F.eks.: Den skal kunne overleve vejen gennem mave-tarm-kanalen Den skal være i stand til at formere sig i tarmen Den skal kunne balancere stofskiftet i tarmene Den skal have en række sundhedsfordele, blandt andet kunne styrke kroppens immunforsvar og fordøjelse. Probiotika forbedre fordøjelsen hvilket giver et bedre immunforsvar og forebygger eksem. 15

16 Oversigt Her følger en oversigt over, hvordan dit barn spiser og forslag til mad til dit barn: 6-7 mdr. Sådan spiser dit barn: Starter med ske Kan spise grød Vænnes til at drikke af kop Forslag til mad: Grød af glutenfrit korn Grøntsagsmos Lidt frugtmos og evt lidt kokosyoghurt. Find opskriften her: 8-9 mdr Sådan spiser dit barn: Kan tygge mindre findelt mad Kan spise små brødhapsere Kan tygge kogte grøntsager, der er skåret i små bidder. Forslag til mad: Grød af flager Let kogte grøntsager i små stykker Kogt ris Findelt dampet, kogt eller ovnbagt fisk og kød Rugbrød med pålæg af fisk, æg og grøntsager Små mængder rå eller kogt frugt. 16

17 9-12 mdr. Sådan spiser dit barn: Kan selv spise med fingrene Tygger godt. Kun hårde madvarer skal findeles Kan selv føre koppen med begge hænder Vil selv prøve/øve at spise med ske/gaffel Forslag til mad: Sammenkogte gryderetter med grøntsager, kød eller fisk Familiens aftensmad skåret ud, så barnet kan tygge maden Forskelligt brød og varieret pålæg. I starter selvfølgelig med et måltid om dagen. Når dit barn har vænnet sig til det og I kan se, at det går fint med at tåle maden, kan I øge til 2 måltider. Hvor hurtigt det skal gå med at øge antallet af måltider, kommer også an på, hvor travlt I har. Skal barnet snart ud at passes i dagpleje eller vuggestue, er det nemmeste, hvis barnet er vant til at spise flere måltider dagligt. Ellers handler det selvfølgelig om, at jeres barn trives og udvikler sig. Og så kan I tage det i det tempo, som passer jer bedst. Afslutning Du har nu fået en masse viden om: Hvordan dit barns fordøjelse fungerer. Hvilke noget mad, der er bedst at starte med, når dit barn er klar til det. Hvordan du giver maden til dit barn og hvilke kosttilskud du skal overveje. 17

18 Måske føler du dig stadig en smule usikker. Men det er helt normalt. Sådan har næsten alle forældre det. Mit bedste råd er at kaste jer ud i det, og starte lige så stille og roligt op f.eks. med noget risgrød fra Aurion og så udvider I hen ad vejen. Mange forældre oplever på et tidspunkt, at de synes de giver deres barn den samme slags mad hele tiden og hver dag. Men det er helt OK. Tænk på, at mens dit barn levede af mælk, var det det eneste, som dit barn fik. Ingen tvivl om, at variation er godt. Men det skal nok komme. Efterhånden som dit barn kan spise flere forskellige ting, bliver det nemmere. Det er bedre at holde sig til 2 forskellige slags grød og 2 slags grøntsagsmos, end at begynde at give mad, som dit barn ikke er klar til, eller som ikke er sundt og nærende. Hvis du synes, at maden bliver lidt den samme, så kan du i stedet variere lidt i den olie, du tilsætter i en periode. Veksel f.eks. mellem hørfrø, raps, oliven, kokos og mandelolie. (Alt sammen økologisk og koldpresset). Måske tænker du nu, hvad med opskrifter? Grødopskrifter finder du på poserne. Grøntsagsmos: kog grøntsagerne møre og mos dem. Hvis mosen er for tyk, så tilsæt lidt af vandet igen. Gem resten af vandet til at koge grød på eller til at drikke koldt. På længere sigt er det planen, at du på hjemmesiden kan finde opskrifter på lækker mad til både børn og voksne. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet, så du kan få de nyeste opdateringer direkte i din mailboks. Til slut vil jeg gerne anerkende dig for at tage ansvar for dit barns sundhed! Det er en investering, som vil komme ti-fold igen i trivsel og velvære for dit barn, og som vil række langt ind i fremtiden. Kærlig hilsen Anette Straadt Sundhedsplejerske og behandler. 18

19 Kilder: Kurt Svedros. Riksforbundet Hälsofrämjandet og Svenska Vegetariske Föreningen. Stockholm & Foodwire. JAMA 287: A mixture of prebiotic oligosaccharides reduces the incidence of atopic dermatitis during the first six months of Age, Arch Dis Child Moro G et al. 19

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Kosttilskudsguide til gravide.

Kosttilskudsguide til gravide. Kosttilskudsguide til gravide. Din baby bygges af byggesten, som den får fra dig! Derfor har du som gravid de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest er det

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 HVAD KAN JEG SPISE I STEDET FOR? Med denne lille guide giver jeg dig inspiration til,

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet

Måltidspolitik. på dagtilbudsområdet Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat

Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat Naturmedicinsk lindring og behandling af refluks Af Rikkeliva Holm, Holistisk Naturopat Der findes forskellige naturlige tilgange til behandlingen af refluks hos babyer. Indenfor naturmedicin og Functional

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter 2 Forord I denne pjece kan du læse en vejledning om mad og drikke, så du kan tage hensyn til, at du har fået en ileostomi. Desuden kan du bruge denne pjece som inspiration

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Hvad skal vi spise for at få mere jern!

Hvad skal vi spise for at få mere jern! Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Morgenmad uden mælk og gluten

Morgenmad uden mælk og gluten Morgenmad uden mælk og gluten 50 forskellige forslag Forfatter Marianne Fjordgård Kost og Velvære og SAXO Publish forlag www.sund-kost.dk Udgivet 2014 Foto og layout Marianne Fjordgård Copyright Marianne

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 K O S T P O L I T I K I D E N K O M M U N A L E D A G P L E J E I J A M M E R B U G T K O M M U N E Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Sundhedsplejen. Kostpjece

Sundhedsplejen. Kostpjece Sundhedsplejen Kostpjece Mælkeperioden: Barnet er 0-6 måneder gammelt Udvikling: Barnet har primitive sutte og søgereflekser. Overgangsperiode: Barnet er 6 måneder (4) gammelt Bryst / amning Modermælkserstatning

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær

1. Skyr m. friske eller frosne bær 3-5 spsk. skyr, 2 tsk. oil of life women, 1 spsk. afskallede hampefrø, 1 dl. friske eller frosne bær Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Skyr m. friske eller frosne bær

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble.

1. Hirsegrød med ingefær og granatæble 1 del hirseflager, frisk ingefær, 1 håndfuld granatæble. Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget som din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Hirsegrød med ingefær og granatæble

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Kære forældre Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som forældre nemt komme i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad

Læs mere

FROKOSTFORSLAG fase 2

FROKOSTFORSLAG fase 2 FROKOSTFORSLAG fase 2 Du skal spise mad i starten af dagen og nedsætte indtagelsen i slutningen af dagen. De fleste har opbygget vaner der er modsat; man springer morgenmaden over eller spiser meget lidt

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Kostvejledning til ileostomipatienter

Kostvejledning til ileostomipatienter Kostvejledning til ileostomipatienter Pjecen er udarbejdet i oktober 2005 af danske stomisygeplejersker tilhørende det Faglige Selskab for sygeplejersker i stomiplejen www.dsr.dk/msite/fs22. Redigeret

Læs mere

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand

1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune ris, 1-2 æg, rismel, kanel, 1 håndfuld mandler, vand Køb økologisk og biodynamisk eller fra områder tæt på dig - så meget din pengepung tillader det. Køb mad som får din krop til at smile, og dine sanser til at frydes. 1. Klatkager af ris 2 dl kogte brune

Læs mere

Fase 4 afslutningsfase

Fase 4 afslutningsfase Fase 4 afslutningsfase 2-4 uger Fase 4 er magen til fase 2 og så må du spise et ugentligt alt-jeg-kan-spise-måltid. Det er vigtigt, at du ikke følger fase 3 længere end 4 uger. Du må gerne gentage fase

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer

Barnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Landbrug & Fødevarer kære forældre Fra den første mælk til familiens mad Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som

Læs mere

Fase 2 - Uge 5-8. Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks.

Fase 2 - Uge 5-8. Spise proteiner til de 3 hovedmåltider Spise fedt til hvert måltid + 1 spsk. olie dagligt Spise stivelse maks. Fase 2 - Uge 5-8 Nu er vi nået til fase 2. Indtil nu har du fået ryddet godt op i dine måltidsmønstre, spisevaner og sukkertrangen skulle gerne være aftaget meget. Nu er det tid til at sætte sund kost

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år

KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre

Læs mere

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Valleforce Berry. supersmoothies. 7 powersmoothies som din fordøjelse vil elske. Giver ro i maven Godt for fordøjelsen Smager fantastisk!

Valleforce Berry. supersmoothies. 7 powersmoothies som din fordøjelse vil elske. Giver ro i maven Godt for fordøjelsen Smager fantastisk! Valleforce Berry supersmoothies 7 powersmoothies som din fordøjelse vil elske Giver ro i maven Godt for fordøjelsen Smager fantastisk! A.Vogel hjælper Valleforce Berry supersmoothies Nem at fordøje, godt

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

KOSTPJECE. Overgangsmad

KOSTPJECE. Overgangsmad KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

E-kursus: GAAAB jeg er så træt! 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn og sove godt hele natten!

E-kursus: GAAAB jeg er så træt! 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn og sove godt hele natten! E-kursus: GAAAB jeg er så træt! 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn og sove godt hele natten! Velkommen til E-kurset, der lærer dig 10 nemme tips til at få dit barn til at falde i søvn

Læs mere

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1

MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 MELLEMMÅLTIDER - FORSLAG fase 1 På de næste sider finder opskrifterne til mellemmåltiderne i kostplansforslaget. Husk at mælk i kaffen kan være det, der gør det svært at komme ned i vægt! altså hvis du

Læs mere

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad

Mad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2007 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2007 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 9. udgave, 1. oplag, 2007 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Den Forheksede Store Pandekage Smagedag

Den Forheksede Store Pandekage Smagedag Den Forheksede Store Pandekage Smagedag Opskrifter De gule majspandekager - 15 små 100 g mel 100 g fint majsmel 1 tsk fint salt 1 tsk karry 4 ½ dl letmælk 50 g fintsnittet porre. (Se tips) 150 g kogte

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

KØD / GRØNSAGS SUPPER

KØD / GRØNSAGS SUPPER KØD / GRØNSAGS SUPPER (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER) FRANSK LAMMESUPPE KINESISK KYLLINGSUPPE SPINAT SUPPE CHAMPIGNON SUPPE LØGSUPPE ASPARGSSUPPE BLOMKÅLS SUPPE JULIENNESUPPE KARTOFFELSUPPE TOMATSUPPE

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Forældreinformation. Kost til spædbørn

Forældreinformation. Kost til spædbørn Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost

Læs mere

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans

Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk. Laktoseintolerans Kostvejledning: Til personer, der har problemer med at tåle mælk Laktoseintolerans Indholdsfortegnelse: Hvad er laktose...3 Hvad er laktoseintolerans...3 Børn og laktose...4 Kostvejledning...4 Gode råd...4

Læs mere

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

MADSPIL FRUGT OG GRØNT MADSPIL FRUGT OG GRØNT Champignon 120kj Protein 2,9g Kulhydrat 3,4g Fedt 0,3g Kostfibre 1,6g 1RE 2mg 9mg 0,8mg Agurk 51kj Protein 0,7g Kulhydrat 2,1g Fedt 0,1g Kostfibre 0,7g 5RE 14mg 21mg 0,3mg Nektarin

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15

Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere