Det Entreprenørielle Universitet. Midtvejsevaluering. Center for Entreprenørskab og Innovation

Transkript

1 Det Entreprenørielle Universitet Midtvejsevaluering Center for Entreprenørskab og Innovation September 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Aktiviteter og ydelser (output) Opfølgning på mål i resultatkontrakten (output) Opsamling Foreløbige resultater og effekter (outcome) Opfølgning på mål i resultatkontrakten (outcome) Øvrige resultater De studerendes oplevelse af udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter De studerendes udbytte af entreprenørielle fag på AU De studerendes udbytte af aktiviteter på SVAA Opsamling Organisation og samarbejde (proces) Opfølgning på mål i resultatkontrakten (proces) Andre centrale forhold relateret til projektets organisering og samarbejde Samarbejdet om udviklingen af fag og undervisning i de faglige miljøer Integration i de lokale fagmiljøer Tværfaglighed og tværfakultært arbejde En fælles forståelse af entreprenørskabsbegrebet Formidling og synlighed Opsamling Konklusion og anbefalinger Opsamling og konklusion Anbefalinger og konkrete forslag Metode Evalueringsdesign Datagrundlag og dataindsamling Desk research Gruppeinterview med projektledelsen Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende Kvalitative telefoninterview med studerende, undervisere, ledere på AU og samarbejdspartnere Kvalificerings- og udviklingsseminar Samlet vurdering af datagrundlaget Bilag Frekvenstabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de deltagende studerende 47

3 01 Indledning Aarhus Universitet vandt i november 2010 opgaven med at etablere Det Entreprenørielle Universitet (herefter DEU) i en konkurrence udskrevet af Danmarks Vækstråd og Erhvervs- og Byggestyrelsen. DEU er et projekt under EU's socialfond. Projektet DEU er etableret med det formål at fremme entreprenørskab på universitetet gennem en bred vifte af satsninger. DEU skal bidrage til at skabe større fokus på entreprenørskab på tværs af universitetets fakulteter og fagområder og sikre, at alle studerende stifter bekendtskab med relevante former for entreprenørskab. Med DEU ønsker man endvidere at opbygge et fyrtårn for entreprenørskab, der kan være med til at drive udviklingen i det øvrige uddannelsessystem. NIRAS er blevet bedt om at gennemføre både en midtvejsevaluering og en slutevaluering af det projekt, som skal lede til den fulde etablering af DEU. Evalueringerne er en del af projektets milepæle og skal belyse følgende tre overordnede temaer, der tilsammen kommer omkring samtlige mål og delmål i DEU s resultatkontrakt 1 : 1. Projektets aktiviteter og resultater (output), herunder hvorvidt projektets hovedaktiviteter er gennemført, centrale milepæle er nået mv. (afsnit 3) 2. Projektets effekter (outcome), herunder vurdering af projektets mere langsigtede (aktuelle og potentielle) effekter på lokal og regional vækst og beskæftigelse mv. (afsnit 4) 3. Organisation og samarbejde (proces), herunder belysning af faktorer, der hhv. hæmmer og fremmer projektets målrealisering (afsnit 5) Hvert af de tre temaer vil blive belyst i både midtvejs- og slutevalueringen, men dog med forskellig vægt. I midtvejsevalueringen vil det primære fokus være hhv. organisation og samarbejde (proces), aktiviteter og resultater (output) og konkrete optimeringsmuligheder i den resterende projektperiode. Der vil i midtvejsevalueringen kun være et begrænset fokus på at dokumentere effekter (outcome), idet projektaktiviteterne formentlig først senere i projektperioden kan forventes at give sig udslag i eksempelvis lokal og regional vækst og beskæftigelse. Dette tema vil derfor naturligt have større vægt i slutevalueringen. Det har ikke været en del af evalueringens opdrag at vurdere relevansen af de opstillede resultatmål og succeskriterier for projektet, herunder projektets overordnede strategiske tilgang og fremgangsmåde. Denne rapport præsenterer resultaterne fra midtvejsevalueringen, som NIRAS har gennemført i perioden januar til september Midtvejsevalueringen baserer sig for det første på Center for Entreprenørskab og Innovations (CEI) egen dokumentation, herunder antal udbudte fag, antal publikationer, antal vidensamarbejder, antal studeren- 1 Resultatkontrakt mellem Region Midtjylland og Det Entreprenørielle Universitet vedrørende projekt Det Entreprenørielle Universitet for perioden 1. april 2011 til 31. december NIRAS 3

4 de, der deltager i aktiviteter, starter egen virksomhed osv., som halvårligt skal præsenteres for Vækstforum og Regionsrådet. For det andet baserer evalueringen sig på kvantitative og kvalitative data, som NIRAS har indsamlet, og som kan supplere og kvalificere DEU s egne opgørelser. Der redegøres for de specifikke dataindsamlingsmetoder i afsnit 06. Evalueringens resultater er præsenteret og kvalificeret på et seminar afholdt 4. september 2012 med deltagelse af 38 interessenter. Centrale kommentarer og perspektiver fra dette seminar er indarbejdet i evalueringsrapporten. NIRAS 4

5 02 Aktiviteter og ydelser (output) I dette afsnit samles der op på, hvorvidt DEU har fået gennemført de planlagte aktiviteter og opnået et tilfredsstillende output, jf. resultatkontrakten. Vurderingerne baseres både på CEI s egne statusrapporter 2 og på supplerende data, som NIRAS har indsamlet. For hvert resultatmål præsenteres således både de faktuelle opgørelser (i tabellerne) og en mere kvalitativ vurdering af målrealiseringen, herunder forklaringer på, hvad der hhv. har hæmmet og fremmet målrealiseringen. 2.1 Opfølgning på mål i resultatkontrakten (output) Overordnet set vurderes det, at projektet har nået de forventede resultatkrav med undtagelse af enkelte fravigelser, som der redegøres for i nedenstående afsnit. I analysen af målopfyldelsen er resultatkontraktens ti forskellige mål brugt som ramme. Disse gennemgås nedenfor. 1) Det første mål har været at tone syv uddannelser i entreprenøriel retning inden for den samlede projektperiode, heraf tre uddannelser inden for projektets første år. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Toning af syv uddannelser (tre toninger inden for projektets første år) Der er påbegyndt toning af fem uddannelser: Toningen af kandidatuddannelsen i musikvidenskab (faget: Musik og lyd som design, branding og kommunikation ) er færdigudviklet og indskrevet i studieordningen Toningen af suppleringsuddannelsen i begivenhedskultur (faget: Moderne identitet) er påbegyndt, men endnu ikke indskrevet i studieordningen. Faget udbydes i tonet form i efteråret Toningen af bacheloruddannelsen i International Communication and Multimedia er påbegyndt i form af etableringen af dialog mellem CEI og de faglige undervisere om hvilke fag, der skal tones. Det er blevet besluttet, at fagene Fundamentals of Marketing, Media Production og Global Marketing skal tones. Toningen af faget Projektledelse og professi- 2 Den seneste statusrapport fra oktober 2012 er vedlagt denne rapport som bilag. NIRAS 5

6 Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 onsstudier i idræt er påbegyndt i form af etablering af dialog. Videreudvikling påbegyndes januar Toningen af BA-uddannelsen i Informationsvidenskab samt KA-uddannelsen i Informationsvidenskab er indtil videre sat i bero, da det har været for stor en mundfuld med de ressourcer, der har været til rådighed. Som det fremgår af statusrapporten, har projektet på nuværende tidspunkt kun indarbejdet ét toningsforløb i en studieordning, mens de to øvrige toningsforløb enten kun er påbegyndt eller under udvikling. Resultatkravet var at udvikle tre toninger inden for projektets første år, hvorfor dette må betragtes som værende opfyldt. 2) Af resultatkontrakten fremgår det endvidere, at der inden for projektets første år skal være igangsat mindst to pilotforsøg i forhold til udvikle generiske entreprenørskabsfag. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Udvikling af generiske entreprenørskabsfag (min. to pilotforsøg i projektets første år). Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at færdigudvikle ét generisk entreprenørskabsfag på alle HAbacheloruddannelser, men faget har vist sig at være svært integrerbart på AU og kræver en organisatorisk opblødning for at kunne udbydes på tværs af fakulteterne. Af statusrapporten fremgår det, at projektet afviger en smule fra resultatkravet, og at der pt. arbejdes på at færdigudvikle ét generisk entreprenørskabsfag, som forventes udbudt på alle HA-uddannelser i foråret/ efteråret Projektledelsen peger på, at årsagen til, at processen er blevet forsinket, er de omstruktureringerne og den faglige udviklingsproces, som blev igangsat i 2010 på Aarhus Universitet. Faget har desuden vist sig at være svært integrerbart på AU på grund af den organisatoriske opdeling i fire fakulteter, der ikke tillader generiske fag på tværs heraf. Derudover er det svært for de studerende selv at disponere over ECTS-point. NIRAS 6

7 3) Ifølge resultatkontrakten skulle der senest 31. august 2012 være udviklet en fleksibel semesterfagspakke, som kan udbydes tværfagligt på kandidatniveau. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Udvikling af fleksibel semesterpakke En fleksibel semesterfagspakke er udviklet og godkendt af studienævnet for cand.merc. i 2012, men godkendelsen kom så sent, at den ikke fik nok tilmeldte. Den udbydes igen til efteråret Som det fremgår af statusrapporten, har studienævnet for cand.merc. godkendt fagpakken. Projektledelsen peger dog på, at de ved udformningen af projektansøgningen ikke var opmærksomme på, at Arts havde påbegyndt udviklingen af fem tværfaglige profilfagsforløb målrettet kandidatstuderende på de kulturvidenskabelige uddannelser. Konsekvensen af dette er, at mens ideen om den fleksible semesterpakke oprindeligt var rettet mod studerende fra både Business and Social Sciences og Arts, vil fagpakken nu primært tiltrække studerende fra Business and Social Sciences, hvormed målsætningen om tværfaglighed nedtones. Det skal dog bemærkes, at det også er DEU, der udbyder det obligatoriske profilfag på Entreprenørskabslinjen på Arts. 4) En fjerde målsætning har været at udvikle seks enkeltstående fag i samarbejde med fagmiljøerne. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Udvikling af enkeltstående fag i samarbejde med fagmiljøerne (herunder sommerskoler). Der skal være udviklet seks fag pr. 31. august Ifølge statusrapporten er der på nuværende tidspunkt udviklet 14 fag. Som det fremgår af statusrapporten, er resultatkravet om udviklingen af seks fag pr. 31. august 2012 til fulde opfyldt ) Et femte og sjette mål er, at der skal udvikles kompetenceudviklingsforløb for undervisere, som sikrer, at alle medarbejdere får mulighed for at videreuddanne sig inden for entreprenørskabspædagogik. Konkret skal der blandt andet udvikles fire fleksible efteruddannelser for undervisere og erhvervsliv. NIRAS 7

8 Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Udvikling af fire fleksible efteruddannelser for undervisere og erhvervsliv Masteruddannelse: Der arbejdes på nuværende tidspunkt med at udvikle en masteruddannelse inden for entreprenørskab og innovation. Kompetenceudviklingsforløb for undervisere (DEU skal sikre, at alle medarbejdere får mulighed for at videreuddanne sig inden for entreprenørskabspædagogik) Korte efteruddannelsesforløb af undervisere: Af projektets statusrapporter fremgår det, at den kompetenceudvikling og sparring, som de enkelte undervisere har brug for, er kontekstafhængig i forhold til de enkelte faglige miljøer, hvorfor det ikke har været muligt at lave en samlet skabelon for forløbene. I stedet har underviserne i forbindelse med toningen af fag modtaget sparring og sidemandsoplæring i entreprenøriel teori og metode. Forum for entreprenørskabsundervisere (FEU): Forum for entreprenørskabsundervisere har afholdt månedlige arrangementer. Deltagere i FEU i perioden: 158. Af statusrapporten fremgår det, at der ikke som sådan er udviklet fire fleksible uddannelser, som oprindelig planlagt. I stedet arbejdes der på at udvikle hhv. en masteruddannelse, levere løbende individuel sparring og sidemandsoplæring samt finde en fornuftig form på det såkaldte Forum for Entreprenørskabsundervisere (FEU). Masteruddannelsen udvikles på baggrund af grundelementer fra den tidligere udbudte masteruddannelse International Master in Entrepreneurship Education and Training (IMEET). Den nye masteruddannelse NIRAS 8

9 forventes udbudt fra september Projektledelsen påpeger, at det er deres erfaring, at det kan være vanskeligt at få en masteruddannelse til at køre. Som udgangspunkt virker mange interesserede, men når den så er etableret, er det få, som reelt kan finde tid og penge til at følge uddannelsen. På denne baggrund er der pr. 1 april 2012 ansat en medarbejder til at foretage en behovsafklaring i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Efteruddannelse af undervisere gennemført i forbindelse med processen omkring toning af fag/uddannelser har vist, at kendskabet til det entreprenørielle felts teorier og metoder varierer meget fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution. Derfor har de involverede undervisere primært modtaget individuel sparing frem for workshopundervisning i større grupper, da dette svarede bedre til deres behov. I FEU har der været afholdt møder ca. en gang om måneden med et samlet deltagerantal på 158 (fordelt på i alt ti arrangementer). Formålet med FEU har været at skabe rum for erfaringsudveksling og inspiration blandt undervisere fra forskellige institutter. Projektledelsen påpeger, at FEU ikke fungerer efter hensigten, eftersom det endnu ikke har været muligt at finde en mødeform, som fungerer optimalt. Der har især været to udfordringer: For det første har det været svært at rekruttere til netværket, og for det andet har der været uklarhed/usikkerhed om, hvad netværkets møder skulle handle om og hvad formålet med netværket egentlig skulle være. Udfordringerne viser sig også i de kvalitative interview med underviserne. Flertallet af de adspurgte har ikke kendskab til FEU, og de, som har, fremhæver, at indholdet skal være mere redskabsorienteret : Vi skal ikke have et fagligt foredrag men konkrete redskaber til innovation (Underviser). Derudover fremhæves det, at FEU kan virke som en lukket klub for de indviede entreprenørskabsundervisere, hvorfor man i højere grad kunne prioritere indhold, der også appellerer til de undervisere, som kun kortvarigt har beskæftiget sig med entreprenørskab: Men arrangementerne skal appellere bredere, så undervisere på grænsen også har lyst til at deltage. (Underviser) Ydermere fremhæves det, at man kunne tiltrække flere undervisere, hvis man havde mere fokus på at appellere bredere til undervisere fra alle faggrupper på universitetet: Og så er det en barriere for naturvidenskabsfolk, hvis de ser, at det er en teolog eller en samfundsvidenskaber, som skal undervise. For så tænker de, at det har intet med mig at gøre, og derfor møder de ikke op. Jeg tror, at det er vigtigt, at man får brudt isen ved at inddrage nogle naturvidenskabelige folk til at afholde disse foredrag. (Underviser) 7) Et syvende mål har været fortsat at udvikle aktiviteter i Studentervæksthuset (SVAA), herunder at 50 % starter egen virksomhed, og at der etableres 25 samarbejder med virksomheder. NIRAS 9

10 Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Fortsat udvikling af aktiviteter i SVAA (50 % i Take Off starter egen virksomhed + 25 samarbejder med mindre virksomheder) Antallet af studerende, som har deltaget i SVAA s aktiviteter: 683 Antallet af studerende i Take-Off med CVRnummer: 82 Antallet af etablerede virksomhedssamarbejder: 10 Andel studerende i Take Off, der starter egen virksomhed: 47 % Statusopgørelsen viser, at i alt 683 studerende har deltaget i SVAA s aktiviteter. Ud af disse har ti studerende i perioden etableret et samarbejde med en virksomhed, og 82 studerende har startet egen virksomhed (svarende til 47 %). Man er således på nuværende tidpunkt ikke helt i mål i forhold til de konkrete målsætninger. Det vurderes dog at være realistisk, at SVAA kan nå målene inden for den resterende projektperiode. En særlig udfordring for SVAA synes at relatere sig til Corporate Take Off-forløbet, der endnu ikke har fundet en passende form i forhold til at sikre et tilfredsstillende udbytte for både studerende og deltagende virksomheder. Interessenterne peger bl.a. på, at der fremadrettet kan arbejdes med incitamentsstrukturen for de studerende (eks. ECTS point) og bedre forventningsafstemning og match mellem studerende og virksomhed. 8) Ud over ovennævnte er det også målet, at der skal tilbydes en række extracurriculære aktiviteter, som fx workshops, temamøder, sparringsforløb mv. NIRAS 10

11 Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Der skal tilbydes en række extracurriculære aktiviteter, som fx workshops, temamøder, sparringsforløb mv. Ifølge statusrapporten tilbydes der på nuværende tidspunkt følgende extracurriculære aktiviteter: Temamøder på SVAA Studievejledning i entreprenørskab Workshops i SVAA 100-netværket Det Entreprenørielle Økosystem Ifølge statusrapporten er der igangsat forskellige extracurriculære aktiviteter som 100-netværket, temamøder, etableringen af det entreprenørielle øko-system samt workshops i SVAA. Overordnet vurderer CEI, at alle aktiviteter har haft tilfredsstillende opbakning. Iværksætternetværket for entreprenante og foretagsomme studerende hed tidligere 100 ambassadører, men er nu blevet omdøbt til 100 eftersom det viste sig, at ambassadører ikke er et godt ord i forhold til at rekruttere studerende. Netværket var før drevet primært af studentermedhjælpere, hvilket ikke fungerede optimalt. Derfor har man nu fået en medarbejder fastansat i et år, som i 40 % af sin arbejdstid skal koncentrere sig om netværket og sikre, at alle fire hovedområder er repræsenteret. 9) Som et yderligere mål har man ønsket at fokusere på den grundlæggende forskning på entreprenørskabsområdet. Det konkrete mål har været, at antallet af artikler i tidsskrifter skal øges med 50 % 3. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Grundlæggende forskning (antallet af artikler i tidsskrifter skal øges med 50%) Syv publikationer Ifølge statusrapporten er der på nuværende tidspunkt udgivet syv publikationer, heraf to publikationer i et internationalt tidsskrift, hvilket projektledelsen vurderer som tilfredsstillende. 3 Det har ikke været muligt at få indblik i, hvad udgangspunktet for dette mål har været, eller inden for hvilken periode den pågældende procentvise stigning skal realiseres. NIRAS 11

12 10) Endelig har det været et mål for projektet at gennemføre synlige kampagner om entreprenørskabsundervisning blandt andet med henblik på, at alle studerende på AU stifter bekendtskab med den form for entreprenørskab, som passer til deres studieretning. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Synlige kampagner om entreprenørskabsundervisning Løbende tværmedial markedsføringsindsats i løbet af 2011 og Indsatsen er intensiveret fra juni 2012 og frem til efteråret Der foreligger en kampagneplan for projektets curriculære og extracurriculære entreprenørskabsaktiviteter for efteråret 2012 og foråret Som det fremgår af statusrapporten, har DEU i løbet af 2011 gennemført en tværmedial markedsføringsindsats primært rettet mod de studerende (se statusrapport for detaljeret overblik over indsatsen). Indsatsen har blandt andet omfattet: Oplæg Workshops Stande ved arrangementer på AU/øvrige steder Trykte aktivitetsfoldere for Studentervæksthus Aarhus + visitkort om iværksætterworkshops Nyhedsbreve (udsendt tre nyhedsbreve pr. 31. August 2012) Annoncering Presseomtale Web: 1) entrepreneurship.au.dk udbygges løbende med nye tiltag og tilbud i projektet. Sitet er primært rettet mod interessenter, der søger information om DEU 2) Svaa.au.dk/studentervæksthusaarhus.au.dk er et site målrettet til studerende med info og oversigt over aktiviteterne i Studentervæksthus Aarhus Sociale medier: facebookside for Studentervæksthus Aarhus (586 Synes godt om pr. 31. august 2012) Indsatsen er blevet intensiveret i løbet af foråret 2012, og der foreligger en kampagneplan for den interne kampagne for entreprenørskabsundervisning frem til efteråret Den interne kampagne blev igangsat i juni 2012, da DEU deltog på dette års North Side Festival i Aarhus med baren InnoBar og campen Innoside, NIRAS 12

13 der skulle gøre de studerende opmærksomme på deres mulighed forat integrere entreprenørskab i deres uddannelse Opsamling Det er evaluators vurdering, at projektet har været professionelt organiseret og administreret, og at der har været fornuftig fremdrift i hvert af projektets tre ben (undervisning og undervisningsudvikling, SVAA-aktiviteter og forskning). Projektet har således også i store træk realiseret de ti forventede resultatkrav. Der er igangsat toninger af fem uddannelser (hvoraf dog kun den ene p.t. er indskrevet i studieordningen) Der er udviklet ét generisk entreprenørskabsfag (hvor målet dog var igangsættelsen af minimum to forløb) Der er med lidt forsinkelser udbudt en fleksibel semesterpakke (som dog udbydes knap så tværfagligt som oprindeligt planlagt, da Arts har udviklet deres egne profilfag) Der er udviklet ikke blot seks, men 14 enkeltstående fag i samarbejde med fagmiljøerne Der er udviklet fleksible efteruddannelser for undervisere og erhvervsliv og kompetenceudviklingsforløb for undervisere, herunder igangværende behovsafdækning omkring en masteruddannelse, Forum for Entreprenørskabsundervisere (FEU) samt primært kortere og individuelle forløb for undervisere i form af sparring og sidemandsoplæring Der er sket en fortsat udvikling af aktiviteter i SVAA med i alt 683 deltagende studerende, herunder ti samarbejder mellem studerende og virksomheder og 82 studerende, der har startet egen virksomhed Der er tilbudt en række extracurriculære aktiviteter, herunder temamøder, vejledning, workshops, 100-netværket og initiativet Det Entreprenørielle Økosystem alle med tilfredsstillende deltagertilslutning Der er gennemført grundlæggende forskning i de fundamentale mekanismer bag entreprenøriel undervisning og udgivet syv publikationer Der er gennemført relevante kampagner og markedsføring målrettet de studerende en indsats der er intensiveret fra juni 2012 De mindre justeringer og afvigelser skyldes primært, at man i projektet har foretaget relevante tilpasninger til de aktuelle vilkår og kontekstforhold, man har mødt i projektet, og som på nogle områder har ændret sig siden projektbeskrivelsen. Herudover har også den organisatoriske forandringsproces på AU givet anledning til en række udsættelser og forsinkelser. 4 Det estimeres, at 40 % af gæsterne til North Side Festival er studerende. NIRAS 13

14 03 Foreløbige resultater og effekter (outcome) I dette afsnit samles der op på, hvorvidt DEU har opnået de resultater og effekter, som gerne skulle være resultatet af de gennemførte aktiviteter og ydelser. Igen tages der udgangspunkt i de opstillede mål i resultatkontrakten. Vurderingerne baseres også i dette afsnit både på CEI s egne statusrapporter 5 og på supplerende data, NIRAS har indsamlet, herunder en større survey med studerende, der har deltaget i aktiviteter i DEU-regi. For hvert resultatmål præsenteres således både de faktuelle opgørelser (i tabellerne) og en mere kvalitativ vurdering af målrealiseringen, herunder forklaringer på, hvad der hhv. har hæmmet og fremmet målrealiseringen. 3.1 Opfølgning på mål i resultatkontrakten (outcome) Der er i resultatkontrakten opstillet resultat- og effektmål inden for fire forskellige områder, som der gøres status på i det følgende. Overordnet set vurderes det, at projektet har nået de forventede resultatkrav, om end nogle af de mere langsigtede målsætninger først lader sig materialisere på længere sigt. 1) Det første resultatmål er, at udbuddet af entreprenørskabsfag skal øges, herunder at de entreprenørielle kernefag skal øges med 50 %. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Udbuddet af entreprenørskabsfag skal øges, herunder skal de entreprenørielle kernefag øges med 50 %. Ifølge statusrapporten er der på nuværende tidspunkt udviklet og videreudviklet 15 entreprenørielle kursusforløb, herunder 12 entreprenørielle kernefag, hvilket betyder en stigning i antallet af entreprenørielle kernefag på 60 %. Som det fremgår af tabellen ovenfor, er dette mål opnået, idet der er sket en stigning i antallet af entreprenørielle kernefag på ikke kun 50 %, men 60 % (svarende til 12 fag). Udbuddet fordeler sig således: 5 Den seneste statusrapport fra oktober 2012 er vedlagt denne rapport som bilag. NIRAS 14

15 Efteråret 2011: Seks kursusforløb Fagligt entreprenørskab for teologi (Arts) Fagligt entreprenørskab for historie (Arts) BITE Business, Innovation, Technology and Entrepreneurship (Science and Technology) Global Entrepreneurship (Arts) Humanistisk Innovation (Arts) Innovation og forskning (Health) Foråret 2012: Fire kursusforløb Science based innovation and entrepreneurship (Science and Technology) Innovation (Science and Technology) Organisatorisk Innovation (Business and Social Sciences) Entrepreneurship and Innovation in a social media setting (Arts) Efteråret 2012: 5 kursusforløb Humanistisk Innovation (Arts) Faglig Entreprenørskab (Arts) Arts Profilfag: Organisation og entrepreneurship Forretning, Innovation, Teknologi og Entrepreneurship (Science and Technology) Fag i den fleksible semesterfagspakke (Business and Social Sciences): Entrepreneurial Methodology, Entrepreneurial Process, Entrepreneurial Theory (Jf pkt. 3.1: Disse fag er ikke blevet oprettet grundet for få tilmeldte) Fag under udvikling, og som forventes udbudt fra september 2013 Fra viden til værdi: Faglig iværksætteri (Arts) 2) Det andet mål er, at mindst studerende i projektperioden skal deltage i undervisningsaktiviteter inden for entreprenørskab (herunder undervisningsaktiviteter i Studentervæksthus Aarhus). Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Mindst studerende skal deltage i undervisningsaktiviteter inden for entreprenørskab (herunder undervisningsaktiviteter i Studentervæksthus Aarhus). Antal deltagende studerende i perioden: 879. NIRAS 15

16 Den seneste resultatopgørelse viser, at der p.t. har deltaget 879 studerende i DEU-relaterede aktiviteter, hvilket vurderes som tilfredsstillende set i forhold til resultatmålet. En forudsætning for at få mange studerende til at deltage i undervisningsaktiviteter er naturligvis, at de har kendskab til disse. Derfor har NIRAS i spørgeskemaundersøgelsen blandt studerende, der har deltaget i DEU-aktiviteter, undersøgt de studerendes kendskab dels til brandet Det Entreprenørielle Universitet, dels til de forskellige udbudte fag og aktiviteter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er gennemført en decideret repræsentativ kendskabsundersøgelse, men alene en undersøgelse blandt de studerende, der allerede har deltaget i DEU-aktiviteter. Kendskabsgraden blandt denne gruppe må derfor formodes at være væsentlig større end blandt den samlede gruppe af studerende. Undersøgelsen viser overordnet, at brandet Det Entreprenørielle Universitet ikke for alvor er slået igennem, idet kun 40 % af de adspurgte studerende har hørt herom, til trods for at de alle har deltaget i mindst et af projektets fag eller aktiviteter. Har du hørt om Det Entreprenørielle Universitet? Ja 40 % Nej 60 % I alt 100 % (n = 256) Det største kendskab til brandet DEU findes naturligt nok blandt studerende på Arts, hvor 52 % af de adspurgte har hørt om DEU. Herefter falder kendskabet på Business & Social Sciences (31 %), Science & Technology (29 %) og Health (21 %). Evalueringen viser desuden, at der er en klar sammenhæng mellem interesse i entreprenørskab og kendskabet til DEU. De studerende, der har en interesse i entreprenørskab, og de studerende, som vurderer, at entreprenørskab er vigtigt, har også i højere grad kendskab til DEU. Det indikerer, at markedsføringen i mindre grad bør målrettes de interesserede, da de med stor sandsynlighed selv vil opsøge aktiviteterne. Der er derimod behov for et større kendskab til den store gruppe af studerende, der ikke har en umiddelbar interesse i entreprenørskab, således at markedsføringen bedre kan målrettes denne gruppe. Det skal bemærkes, at det ikke har været et selvstændigt mål for projektet at udbrede kendskabet til brandet DEU, ligesom der, så vidt evaluator er orienteret, heller ikke er gjort en direkte indsats herfor. Alligevel vurderes resultatet at være relevant og brugbart i forbindelse med de videre strategiske drøftelser om markedsføring og synlighed. Kendskabet til de enkelte aktiviteter i DEU-regi (fag og SVAA-tilbud) er naturligvis noget større blandt de adspurgte studerende. 71 % af de studerende har således hørt om mindst ét entreprenørielt fag på AU, heraf igen flest på Arts samt Business & Social Sciences. Det er primært fagene Innovation (35 %), Humanistisk Innovation (27 %), Organisatorisk Innovation (24 %), Profilfaget Organisation og entrepreneurship (24 NIRAS 16

17 %) samt Sommerskolefaget Entrepreneurship and Innovation in a social media setting (18 %), de adspurgte har hørt om. Størst er kendskabet til Studentervæksthus Aarhus aktiviteter. Her angiver 88 % af de adspurgte studerende, at de har hørt om mindst én af Studentervæksthusets aktiviteter. Det er især Studentervæksthusets kerneprodukter, der har eksisteret i flere år, som de studerende kender. Dette gælder fx Iværksætterworkshoppen (81 %), Sand Box-forløbet 73 %), Take Off (68 %) og Corporate Take Off (52 %), mens kendskabet til nyere aktiviteter som Workshop i Social Entreprenørskab og Bæredygtighed (28 %), Netværket 100 (27 % og Entrepreneurship 1:1 (10 %) er mindre. Evalueringen viser, at flere kandidatstuderende end bachelorstuderende har kendskab til Sand Box og Take Off. På spørgsmålet om, hvordan de studerende har fået kendskab til de pågældende aktiviteter på AU og/eller Studentervæksthus Aarhus, svarer 51 %, at de har fået kendskab til aktiviteter via medstuderende eller bekendte. 39 % har opnået kendskab til aktiviteterne gennem forelæsninger (særligt BA-studerende), mens 21 % har set aktiviteter annonceret på web (særligt KA-studerende) eller i foldere. Færre har opnået kendskab gennem workshops og facebook, mens de mindst effektive kilder er presseomtale, nyhedsbreve, studievejledningen og erhvervs-/karrieremesser. Nærmere analyser viser, at studerende, der har en stor interesse i entreprenørskab, i mindre grad end de øvrige studerende får kendskab til aktiviteterne gennem forelæsninger. Det indikerer, at studerende med interesse for entreprenørskab aktivt opsøger informationen ad andre kanaler. 3) Det tredje mål er, at forskningsindsatsen skal styrkes. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 Forskningsindsatsen skal styrkes. Antal publikationer: 7 Antallet af publikationer og hele forskningsdelen i projektet er ifølge projektledelsen opfyldt, og der fokuseres nu på at implementere og konsolidere de allerede etablerede tiltag. Fremadrettet er den primære udfordring, at Interdisciplinary Community for Advanced Research in Entrepreneurship (icare) har svært ved at finde fagligt kvalificeret personale. Projektledelsen fremhæver derfor en bekymring over, om det er muligt at opretholde samme ydelsesgrad og tempo, når det tager mange år at uddanne en person på lektorniveau, hvorfor rekrutteringsproblemet synes vanskeligt at løse her og nu. NIRAS 17

18 4) Det sidste og mest langsigtede mål er, at projektet skal bidrage til lokal og regional vækst. Mål i resultatkontrakten CEI s status pr. 31. august 2012 De entreprenørielle undervisningselementer skal bidrage til lokal og regional vækst. Antal etablerede videnssamarbejder: 10 Antal studerende i SVAA med CVR-nummer: 82 Af statusrapporten fremgår det, at der overordnet set er etableret ti vidensamarbejder mellem virksomheder og studerende i Studentervæksthus Aarhus. Samarbejdet er etableret gennem aktiviteterne Videnscrew, hvor den studerende kan komme i praktik hos en iværksætter samt Corporate Take Off, hvor et team af studerende indgår i et samarbejde med en virksomhed i seks måneder om at afprøve en forretningsidé, som virksomheden ikke selv har tid til at udvikle. Projektledelsen påpeger, at det ikke er vanskeligt at finde virksomheder, som ønsker at deltage, men at det i øjeblikket er vanskeligt at finde studerende, der ønsker at lægge de nødvendige kræfter i samarbejdet. Årsagen til rekrutteringsproblemet blandt de studerende kan ifølge projektledelsen skyldes, at nogle studerende typisk er mere motiverede af faglige (og ETCS-berettigede) fag end af extracurriculære aktiviteter. Derudover peger de på, at der i udformningen af Corporate Take Off-konceptet ligger en udfordring i forhold til at motivere de studerende til at løse en opgave, som de ikke selv har fået ideen til samtidig med, at de skal aflevere produktet af deres arbejde tilbage til virksomheden. Endvidere kan der være en udfordring i den teamsamarbejdsmodel mellem studerende, som konceptet kræver. I de kvalitative interview bekræfter de samarbejdende virksomheder i Corporate Take Off selvsamme udfordringer. Ud over udfordringerne med Corporate Take Off-forløbet, viser evalueringen, at 62 studerende med hjælp fra Studentervæksthus Aarhus har etableret en virksomhed med CVR-nummer, hvilket på sigt formodes at bidrage til lokal og regional vækst, såfremt virksomhederne får succes og vokser sig større. 3.2 Øvrige resultater Ud over den ovennævnte status på projektets specifikke resultatkrav giver evalueringen også indblik i en række øvrige forhold, der kan være relevante for en samlet vurdering af projektets succes. Input til dette kommer fra spørgeskemaundersøgelsen blandt de studerende, som også er blevet bedt om at forholde sig til en række processuelle forhold. Især to aspekter opleves som relevante i forhold til den fremadrettede tilrettelæggelse af fag og aktiviteter: For det første de studerendes oplevelse af udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter. For det andet har vi søgt at kortlægge de studerendes udbytte af hhv. fag og SVAA-aktiviteter for at få supplerende indikationer på projektets mere langsigtede effekter. NIRAS 18

19 3.2.1 De studerendes oplevelse af udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter Blandt de studerende vurderer hver femte, at der i høj grad er et tilstrækkeligt udbud af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter på AU. Hovedparten af de adspurgte oplever, at udbuddet enten i nogen grad (44 %) eller i høj grad (20 %) er tilstrækkeligt. Dog vurderer godt en tredjedel, at dette kun i ringe grad (32 %) eller slet ikke (4 %) er tilfældet. I hvilken grad vurderer du, at udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter er tilstrækkeligt på AU? Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad (n = 221) 4 % 32 % 44 % 20 % 100 % I alt I de kvalitative interview uddyber flere studerende, at de savner flere muligheder for at specialisere sig inden for feltet, og at de eksempelvis gerne så, at der blev etableret en kandidatuddannelse i entreprenørskab. Samtidig foreslår flere studerende, at man forholdsvis tidligt i sit studieforløb blev kort introduceret til nogle af de processer og redskaber, der ligger i de entreprenørielle forløb, eksempelvis afdækning af personlighedstyper og gruppesammensætninger. Det ville ifølge de studerende give en god ballast i forhold til det resterende studieforløb og en vigtig opmærksomhed omkring de muligheder, DEU senere kan tilbyde De studerendes udbytte af entreprenørielle fag på AU Der er en høj grad af tilfredshed med udbyttet af entreprenørskabsfag hos de studerende, der har deltaget i kurser/aktiviteter. Langt de fleste angiver, at de enten i nogen grad (22 %) eller i høj grad (68 %) er tilfredse med udbyttet af det kursus eller den aktivitet, de har deltaget i. Evalueringen viser, at de studerende, der i høj grad interesserer sig for entreprenørskab, og de studerende, der vurderer, at entreprenørskab er vigtigt for uddannelsen, også er de mest tilfredse med udbyttet af de kurser/aktiviteter, de har deltaget i. I hvilken grad har du samlet set været tilfreds med det kursus/den aktivitet, du har deltaget i? (OBS: kun fag) Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad (n = 125) 2 % 7 % 22 % 68 % 100 % I alt De studerende er generelt tilfredse med fagenes afvikling og indhold. 96 % af de studerende mener, at underviserne i nogen eller i høj grad har været fagligt kompetente, og næsten lige så mange mener, at de har været i stand til at gøre undervisningen inspirerende og vedkommende. 88 % mener desuden, at forholdet mellem teori og praksis i nogen eller i høj grad har været passende, og at kurset har relevans i forhold til deres faglige baggrund. 85 % mener desuden, at kurset har været med til at give dem et entreprenørielt mindset. Lidt færre (78 %) mener, at kurset i nogen eller i høj grad har været professionelt organiseret og tilrettelagt. NIRAS 19

20 Spørgeskemaundersøgelsen viser, at bachelorstuderende i højere grad end kandidatstuderende mener, at underviserne har været i stand til at gøre undervisningen inspirerende og vedkommende. Det samme gælder vurderingen af forholdet mellem teori og praksis samt, hvorvidt kurset har været professionelt organiseret og tilrettelagt og relevant i forhold til den studerendes faglige baggrund. De studerende på Health mener til gengæld i lavere grad end de øvrige uddannelsesretninger, at forholdet mellem teori og praksis har været passende. Mest positive er de på Business & Social Sciences efterfulgt af Science & Technology og Arts. Igen viser evalueringen også, at de studerende, der har en stor interesse i entreprenørskab, også vurderer de nævnte parametre højere end gennemsnittet. De studerende, der mener, at entreprenørskab har stor betydning for deres studium, vurderer også i højere grad, at kurset har relevans i forhold til deres faglige baggrund, og at det er med til at give dem et entreprenørielt mindset. I hvilken grad mener du? (OBS: kun studerende, der har deltaget i entreprenørielle fag) Slet ikke I ringe I nogen I høj I alt grad grad grad... At underviserne har været fagligt 1 % 2 % 20 % 76 % 100 % kompetente? (n = 122)... At underviserne har været i stand til 2 % 4 % 24 % 70 % 100 % at gøre undervisningen inspirerende og vedkommende? (n = 121)... At forholdet mellem teori og praksis 4 % 8 % 41 % 47 % 100 % på kurset har været passende? (n = At kurset har været professionelt 6 % 16 % 25 % 53 % 100 % organiseret og tilrettelagt? (n = 122)... At kurset har relevans i forhold til 2 % 10 % 39 % 48 % 100 % din faglige baggrund? (n = 122)... At kurset har været med til at give dig et "entreprenørielt mindset"? (n = 122) 3 % 11 % 36 % 49 % 100 % Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem de studerendes tilfredshed med, hvordan kurset har forbedret deres forståelse og kompetencer på en række områder, og hvor vigtig de vurderer denne forståelse eller kompetence. Som det fremgår af figuren, er de studerende mest tilfredse med de områder, som betyder mest for dem. Det tyder med andre ord på, at kursernes indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse i høj grad rammer de behov og ønsker, som de studerende har til forløbet. NIRAS 20

21 De studerende vurderer især elementer som at forstå egne personlige kompetencer og at blive mere reflekteret over egen hverdagspraksis med henblik på at skabe værdi med egne muligheder højt, mens de også vægter det højt at kunne skabe entreprenørielle muligheder sammen med andre og forstå egne faglige kompetencer. De finder det mindst betydningsfuldt at få et øget kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland. 20. I det følgende bedes du først svare på, i hvilken grad det/de kursus/kurser, du har deltaget i, har forbedret din forståelse og dine kompetencer på en række områder. Herefter bedes du angive, hvor vigtigt det er for dig at få denne forståelse eller disse kompetencer. Betydningsaksen er knyttet til følgende spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at kurset/kurserne har forbedret din entreprenørielle forståelse i forhold til... Tilfredshedsaksen er knyttet til følgende spørgsmål: Hvor VIGTIGT er det for dig At forstå dine egne faglige kompetencer? (n = 119)... At forstå dine egne personlige kompetencer? (n = 119)... At blive mere reflekteret over din egen hverdagspraksis med henblik på at skabe værdi med egne muligheder? (n = 117)... At få faglige kompetencer til at kunne kvalificere eller diskvalificere en entreprenøriel NIRAS 21

22 mulighed? (n = 115)... At kunne skabe entreprenørielle muligheder i samarbejde med andre? (n = 117)... At kunne realisere værdi på baggrund af entreprenørielle ideer og muligheder? (n = 116)... At få øget kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland? (n = 119) De studerendes udbytte af aktiviteter på SVAA De studerendes oplevelse af Studentervæksthus Aarhus er overvejende positiv. Der er især stor tilfredshed med, at oplægsholdere/konsulenter/projektledere har været fagligt kompetente på deres respektive områder, og at de har været i stand til at gøre aktiviteterne inspirerende og vedkommende. Størstedelen af de studerende (90 %) mener også, at aktiviteterne i nogen eller i høj grad har været professionelt organiseret og tilrettelagt, mens 92 % mener, at Studentervæksthus Aarhus i nogen eller i høj grad tilbyder en tilstrækkelig grad af sparring og supervision i forbindelse med opstart af en virksomhed. Færre svarer positivt på spørgsmålet om hvorvidt aktiviteterne har givet en tilstrækkelig grad af indføring i livet som iværksætter. Knap hver tredje (31 %) mener, at aktiviteterne i høj grad har givet dette, mens 55 % mener, at de i nogen grad har fået en indføring i livet som iværksætter. 15 % svarer, at de slet ikke eller i ringe grad mener, at de har opnået dette. I vurderingen af entreprenørielle fag var det bachelorstuderende, der var mest tilfredse. I vurderingen af aktiviteter i Studentervæksthus Aarhus er det derimod de kandidatstuderende, der er mest tilfredse med aktiviteterne og oplægsholdere/konsulenter/projektledere. NIRAS 22

23 21. I hvilken grad mener du At oplægsholdere/konsulenter/ projektledere har været fagligt kompetente på deres respektive områder? (n = 141)... At oplægsholdere/konsulenter/ projektledere har været i stand til at gøre aktiviteterne inspirerende og vedkommende? (n = 142)... At aktiviteterne har været professionelt organiseret og tilrettelagt? (n = 143)... At aktiviteterne har givet en tilstrækkelig grad af indføring i livet som iværksætter (n = 139)... At Studentervæksthus Aarhus tilbyder en tilstrækkelig grad af sparring og supervision i forbindelse med opstart af en virksomhed? (n = 125) Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I alt 0 % 1 % 30 % 70 % 100 % 0 % 4 % 30 % 66 % 100 % 1 % 8 % 31 % 59 % 100 % 3 % 12 % 55 % 31 % 100 % 1 % 7 % 24 % 68 % 100 % Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem de studerendes tilfredshed med, hvordan aktiviteter i Studentervæksthus Aarhus har forbedret deres iværksætterkompetence på en række områder, og hvor vigtig de vurderer denne kompetence. Som det fremgår, er der en tendens til, at de studerende er mest tilfredse med de områder, som betyder mest for dem. Det tyder med andre ord på, at aktiviteternes indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse rammer de behov og ønsker, som de studerende har til deres deltagelse i Studentervæksthus Aarhus aktiviteter. Vigtigst for de studerende er det, at Studentervæksthus Aarhus er med til at motivere og give dem lyst til at starte egen virksomhed og hernæst at forstå egne personlige kompetencer. Herudover vægter de også højt at få konkrete værktøjer og rådgivning i forhold til at udvikle en forretningsidé samt at få viden om iværksætteri og livet som iværksætter. Den mindst betydningsfulde kompetence er også her at opnå et øget kendskab til virksomheder og innovationsmiljøer i Østjylland. De studerende vurderer i høj grad, at aktiviteterne er med til at skabe forståelse for egne personlige og faglige kompetencer, og at de giver dem konkrete værktøjer og rådgivning til at kunne udvikle en forretningsidé. NIRAS 23

24 22. I det følgende bedes du først svare på, i hvilken grad din deltagelse i Studentervæksthus Aarhus aktiviteter har forbedret dine iværksætterkompetencer på en række områder. Herefter bedes du angive, hvor vigtigt det er for dig, at få denne viden/lyst. Betydningsaksen er knyttet til følgende spørgsmål: I hvilken grad vurderer du, at Studentervæksthus Aarhus' aktiviteter har forbedret dine iværksætterkompetencer i forhold til... Tilfredshedsaksen er knyttet til følgende spørgsmål: Hvor VIGTIGT er det for dig At forstå dine egne faglige kompetencer? (n = 131)... At forstå dine egne personlige kompetencer? (n = 134)... At få viden om iværksætteri og livet som iværksætter? (n = 133)... At få konkrete værktøjer og rådgivning i forhold til at udvikle en forretningsidé? (n = 132)... At få konkrete værktøjer til at realisere og sælge en forretningsidé i praksis? (n = 132)... At få konkret viden om de tekniske aspekter, der er i at opstarte en virksomhed? (n = 131)... At kunne samarbejde med andre om iværksætteri? (n = 133) NIRAS 24

25 ... At motivere/give dig lyst til at starte egen virksomhed? (n = 131)... At øge dit kendskab til innovationsmiljøerne i Østjylland? (n = 133)... At få øget kendskab til forskellige virksomheder? (n = 130) De studerende giver i interviewene udtryk for, at de oplever de entreprenørielle fag og aktiviteter som en håndsrækning, fordi de er nødt til at forholde sig til, hvordan verden ser ud, når de forlader universitetet. Underviserne oplever tilsvarende, at de studerende udviser stor interesse i fagene og giver gode tilbagemeldinger på indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse. Blandt samarbejdspartnere og studerende er der desuden et ønske om, at der kommer et tilbud til de meget ambitiøse iværksættere, hvor de fra start møder de barske vilkår, man som iværksætter må lære at agere i. Studentervæksthuset vurderes generelt som et rigtig godt tilbud til studerende, der ønsker at starte egen virksomhed, men de særlige talenter oplever i nogle tilfælde, at det er en beskyttet zone, som nurser de studerende for meget og har for lidt fokus på forretningsmæssige resultater. Selv på SVAA finder du også mennesker, der mener, at det er meget legeagtigt. Det er en meget beskyttet zone. Det er et big mother society, og det passer i virkeligheden ikke ret godt til de folk, der har en entreprenant sjæl, for de kan godt selv. (Samarbejdspartner) Jeg blev ikke udfordret nok på, hvad det var, jeg ville. Der var ingen konsekvens, hvis jeg ikke gjorde mere ved det. De efterfølgende møder virkede lidt proforma og ligegyldige. Man kan hurtigt bruge et halvt år uden egentlig at komme videre ved bare at lave små personlige evalueringer uden fokus. (Studerende) For mig var det en vej til at nå erhvervslivet i Danmark, selvom man er humanist. En måde, at retfærdiggøre vores tilstedeværelse i erhvervslivet. Men jeg havde i starten ingen idé om at starte egen virksomhed. Det er først kommet bagefter. (Studerende) På universitetet handler det altid om at være kritisk og analytisk, men ikke om at være handlingsorienteret. Jeg har derfor fundet et rum, hvor jeg får lov til at være handlingsorienteret. (Studerende) Det har givet mig en masse erfaring, som er værdifuldt og som kan bruges på arbejdspladser. Det giver mig ansvar. Jeg blev optaget på Take Off i juni måned og har allerede lært meget. Man skal nemlig organisere tingene selv. Prøve det hele af og det er hamrende vigtigt. (Studerende) Jeg er blevet en god projektleder, fordi jeg har fået værktøjer ift. at kunne skabe projekter og opstarte en virksomhed. Derudover har jeg fået selvtillid ift. at kunne styre en proces gen- NIRAS 25

26 nem helt konkrete arbejdsværktøjer og forskellige modeller, som man arbejder ud fra. Og endnu mere vigtigt har jeg fundet ud af, hvor jeg skal øge mine kompetencer. (Studerende) 3.3 Opsamling Midtvejsevalueringen viser, at projektet også er godt på vej til at realisere sine mere langsigtede mål. Der er sket en tilfredsstillende stigning i antallet af entreprenørielle kernefag (en stigning på 60 %, hvor målet var 50 % stigning) Der har deltaget i alt 879 studerende i fag og/eller SVAA-aktiviteter (hvor det samlede mål for hele projektperioden er i alt 2.000) Antallet af publikationer vurderes som tilfredsstillende dog peges på rekrutteringsudfordring Der er p.t. etableret ti vidensamarbejder mellem virksomheder og studerende (målet er 25), og 82 studerende har startet egen virksomhed med CVR-nr., svarende til 47 % af de studerende i Take Off 85 % af de deltagende studerende oplever selv, at projektet har bidraget til at give dem et entreprenørielt mindset Som følge af ovenstående er det evaluators vurdering, at projektet har potentiale til at bidrage til den regionale og lokale vækst. Dette synes dog at forudsætte en større fremadrettet volumen af entreprenørielle aktiviteter og studerende, hvilket igen forudsætter et bredt kendskab til DEU og de enkelte aktiviteter. Midtvejsevalueringen viser, at der blandt de involverede studerende på AU endnu ikke er et stort kendskab til DEU som samlende enhed for det entreprenørielle område, og at flere finder det vanskeligt at overskue de aktuelle udbud og muligheder. Det kunne tyde på, at der er god grund til at gennemføre den planlagte intensivering af den kommunikative indsats over for de studerende i forhold til at forklare, hvad DEU er og hvilke muligheder, det giver de studerende. De studerende udtrykker generelt meget stor tilfredshed med deres udbytte af aktiviteterne. Evalueringen viser desuden, at kursernes indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse i høj grad rammer de behov og ønsker, som de studerende har til både fag på AU og aktiviteter i Studentervæksthus Aarhus. Evalueringen viser dog også, at der blandt de studerende er stor interesse i at udvide udbuddet af entreprenørskabsfag og iværksætteraktiviteter. Mere end hver tredje af de adspurgte vurderer nemlig, at udbuddet slet ikke eller kun i ringe grad er tilstrækkeligt. Udvikling af fag og toning af fag synes derfor at være en væsentlig og relevant aktivitet i den kommende periode. NIRAS 26