Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand Juni 2014

Transkript

1 Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand Juni 2014

2 Indhold Forord...3 Hvordan bruger jeg instruksen?...5 Eksempel på afkrydsningsskema...6 Spildevand og slam...8 Arbejdsulykker, nærvedulykker og alarmeringsprocedure Personlig hygiejne...12 Fodtøj Handsker...15 Arbejdstøj Særligt arbejdstøj Ansigts og øjenværn Målinger med toxmeter Ventilation Åndedrætsværn Vagtmænd Arbejde i højden/dybden Faldsikring Hjelm påbudt Udgravninger Afspærring Maskin og el (reparation/service/vedligehold) Elektrisk håndværktøj Støj (anvendelse af høreværn) Tunge løft Kemikalier ATEX Arbejdsmiljøgrupper Certificering

3 Forord VandCenter Syds hensigt med denne sikkerhedsinstruks for arbejde med og omkring spildevandsanlæg og kloaksystemer er, at sikkerhed og sundhed skal være i top, og at ulykker, uheld og smitterisiko skal være forsøgt undgået. Der tages udgangspunkt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 473 af 7. okt. 1983, måske bedre kendt som Kloakbekendtgørelsen. Foruden denne bekendtgørelse findes der en masse andre regler inden for arbejdsmiljølovgivningen, som gælder for vores arbejde. De skal selvfølgelig også overholdes sammen med VandCenter Syds arbejdsmiljøpolitik, alkoholpolitik og rygepolitik. Sikkerheden og sundheden bliver ikke bedre af et stykke papir. Først når den enkelte medarbejder tager hånd om sin egen og kollegaernes sikkerhed og sundhed, og vi alle følger de aftalte rutiner og regler opnås ønsket om større sikkerhed. En vigtig ting er blandt andet at være opmærksom på nye opgaver og ændrede forhold, der kræver en ændring af instruks og aftaler, således at der til alle arbejdsopgaver er en dækkende sikkerhedsinstruks. Instruksen gælder for alle medarbejdere, der er i forbindelse med spildevand og kloak. Den gælder også for eksterne håndværkere, se 1 og 2 i kloakbekendtgørelsen. Opbygning af instruks Side 3: Forord og opbygning af instruks Side 5: Hvordan bruger jeg instruksen Side 6-7: Eksempel på afkrydsningsskema For en arbejdsopgave gælder tit flere instruktioner, som så tilsammen giver den endelige sikkerhedsinstruks. Denne endelige sikkerhedsinstruks er et skema, hvor de enkelte instruktioner for et bestemt stykke arbejde er krydset af. Hvis du som medarbejder er i tvivl om hvilken afkrydsning der er dækkende for dit arbejde, gennemgå da sikkerhedsinstruksen med din arbejdsmiljøleder. 3

4 Side 8-54: De enkelte instruktioner (i alt 23). Teksten kan foruden regler fra kloakbekendtgørelsen indeholde henvisninger til andre regler, der skal tages hensyn til. Hvis du som medarbejder ikke er fortrolig med instruktionerne eller andre regler, gennemgå da instruktionerne med din arbejdsmiljøleder. Udover sikkerhedsinstrukserne findes følgende aftaler, som du får udleveret hos din arbejdsleder eller via intranettet: Hygiejneforhold omkring servicevogne og vagtbiler Regler og retningslinier for eksterne entreprenører Kloakbekendtgørelsen, AT bekendtgørelse nr fra okt Arbejde hvor der er mulighed for cyaniddampe i luften i ledninger, brønde og lignende Arbejde i store ledninger Arbejde i brønde med kun 1 vagtmand Arbejde i bassiner og tanke med slam 4

5 Hvordan bruger jeg instruksen? Følgende skema viser de sikkerhedsinstrukser, der er gældende for en given opgave. Skemaet fungerer således: 1. Find din arbejdsopgave 2. Hav kendskab til de markerede sikkerhedsinstrukser 3. Fremskaf de angivne værnemidler 4. Er der forskel på skema og virkelighed, gør da din arbejdsmiljøgruppe opmærksom på det, så punktet kan blive behandlet i arbejdsmiljøorganisationen 5. Ved en arbejdsopgave, der ikke er beskrevet i skemaet, opbyg da sammen med arbejdsmiljøgruppen din egen instruks, ved at afkrydse delopgaverne Arbejdsmiljøudvalget i VandCenter Syd 5

6 Eksempel på afkrydsningsskema Opgaver Generelt Spildevand og slam Redningsplan Person hygiejne Fodtøj Handsker Arbejdstøj Særligt arbejdstøj Ansigts / øjenværn Måling Toxmeter Læs side Værnemidler og påbuds symboler 6

7 Instruktioner Ventilation Åndedræts værn Vagtmænd Arb. i højden/dybden Faldsikr. / sikkerh. line Hjælm påbudt Udgravninger Afspæring Maskin og el EL håndværktøj Støj Tunge løft Kemikalier / Polymer ATEX

8 Spildevand og slam (sundhedsrisiko) Hvorfor Arbejde med spildevand og slam medfører altid en risiko for, at du udsættes for sygdomsfremkaldende bakterier, vira, endotoxiner og andet. Smitten kan både være luftbåren, støv og fine vandpartikler (aerosoler), eller direkte fra materialet, vand eller slam. Dette kan give anledning til en række problemer såsom diarré, hovedpine, feber osv., og i sjældnere tilfælde mere alvorlige sygdomme (stivkrampe, hepatitis, polio og Weils syge). Weils syge (Leptospirose) ligner influenza og begynder pludseligt med kulderystelser, høj feber, kvalme, evt. opkastninger og i det hele taget en medtaget almen tilstand. Der kan forekomme muskelkrampe og hyppigt også øjenbetændelse. Efter nogle dages forløb kan der yderligere udvikle sig gulsot og svigtende urin-produktion. Sygdommen kan behandles med antibiotika. Der er kun 2-3 tilfælde om året i Danmark, og lægerne har ikke altid kendskab til sygdommen. Derfor skal du som ansat i VandCenter Syd være udstyret med et weils syge kort, når du arbejder med spildevand. Kortet fortæller om sygdommen og kan vises til lægen. Det er vigtigt, at behandling sættes ind hurtigt, helst før 3. sygdomsdag. Hvis en influenza er kraftig og varer mere end 3 dage, skal du altid kontakte lægen. Hvis Weils syge får lov at udvikle sig alvorligt (gulsot, nyresvigt og risiko for hjerneblødning), vil der være dødelig udgang i hvert 4. tilfælde. Smitten findes i syge rotter og i deres urin. Man kan blive smittet alene ved hudkontakt med spildevand, hvis du har smårifter. Vi kan også møde en del andre ubehagelige ting, når vi arbejder med spildevand og slam: Rester af medicin, opløsningsmidler og kemiske stoffer fra industri og husholdning, metangasser = ekspositionsfare, svovlbrinte og cyanid = forgiftning/kvælning, mangel på ilt generelt = kvælning. Hvordan Risikoen for smitte afværges på 3 niveauer. I første omgang ved i så vid udstrækning som muligt at planlægge arbejdet, således at kontakt med spildevand ikke er en mulighed. Ofte er det ikke muligt, og så anvendes sikkerheds- og beskyttelsesudstyr, således at direkte kontakt med spildevandet ikke sker. Derved undgås påvirkningen fra 8

9 både bakterier/virus og kemikalier. Endelig er en ordentlig personlig hygiejne vigtig, så en eventuel forurening fjernes og ikke spredes yderligere. Både på og uden for arbejdspladsen. Før arbejdet Hav en god personlig hygiejne. Fremskaf de rigtige værnemidler i henhold til sikkerhedsinstruksen. Undersøg hvilke risici der er, og tag forholdsregler. Under arbejdet Vælg en arbejdsmetode, der giver mindst risiko. Forsøg at begrænse tilsmudsning mest muligt. Vær specielt opmærksom på sprøjt, stænk og dannelse af aerosoler. Foretag måling af de stoffer, der er mulige. Efter arbejdet Vask hænder, når den enkelte arbejdsopgave ophører (eller den beskidte del). Vask hænder før og efter toiletbesøg. Tag et bad hurtigst muligt efter særlig tilsmudsning. Fyraftensbad Der skal tages et bad ved arbejdstids ophør. Der er afsat et kvarter af arbejdstiden til dette. 9

10 Arbejdsulykker, nærvedulykker og alarmeringsprocedure Hvorfor Vi arbejder konstant på, at der ikke må ske ulykker, men hvis de sker, er det meget vigtigt, at arbejdet er tilrettelagt sådan, at det er muligt at få en tilskadekommen ud og under behandling hurtigst muligt. Det er derfor også vigtigt at vide, hvordan du giver førstehjælp, alarmerer og tilkalder hjælp. Alle ansatte ved VandCenter Syd bør have et førstehjælpskursus. Før arbejdet Tænk på værst tænkelige tilfælde og planlæg, hvordan en tilskadekommen kommer ud (sikkerhedsliner, faldsikring, treben eller kran godkendt til faldsikring). Sørg for at der er mulighed for at tilkalde hjælp med mobiltelefon eller andet. På arbejdssteder med fast bemanding er der et samlingssted, hvor man skal mødes i tilfælde af at evakuering er nødvendig. Sæt dig ind i, hvor samlingsstedet er, når du er på en af disse lokationer. På lokationer med et samlingssted er der tegninger med samlingsstedets placering. Under arbejdet Bloker aldrig flugtveje. Sørg for at du og dine kollegaer altid kan komme væk, hvis der sker noget uventet. Tag reglerne for vagtmænd alvorligt. Foretag dig ikke noget, der kan distrahere dig fra din opgave som vagtmand. Vurder farerne løbende. Hjælp din kollega, hvis ulykken er sket Ulykke: 1. Stands ulykken og yd nødvendig førstehjælp 2. Tilkald hjælp (ambulance) Ring Send vejviser til at dirigere hjælpen frem 4. Kontakt ledelsen Brand: 1. Hvis muligt slukkes branden med eget udstyr 2. Evakuer området via flugtveje og nødudgange 3. Tilkald hjælp Ring

11 4. Send vejviser til at dirigere hjælpen frem 5. Luk vinduer, døre og ventilation hvis muligt uden personrisiko 6. Fjern brandfarlige enheder hvis muligt uden personrisiko 7. Kontakt ledelsen Evakuering: 1. Ved evakuering, gå til samlingsstedet. Forureningsuheld: 1. Stands/begræns uheldet hvis muligt uden personrisiko 2. Hvis der er sket eller er fare for en større forurening af omgivelserne, skal alarmcentralen straks kontaktes på tlf.: Kontakt nærmeste leder/kontaktperson Efter arbejdet Hjælp dig selv og dine kolleger. For hver alvorlig ulykke sker 10 mindre alvorlige ulykker, og der udløses 300 risikofaktorer. Du kan hjælpe dig selv og dine kolleger ved at registrere risikofaktorerne. På den måde kan vi forebygge de alvorlige ulykker. Hvis du oplever en risikofaktor eller en nærvedulykke, så meld det ind på intranettet eller udfyld en seddel og giv den til din arbejdsmiljørepræsentant eller nærmeste arbejdsleder. Så bliver risikofaktoren rapporteret, og vi kan ændre på tingene, inden din kollega havner i samme situation. Det gik godt igen! Oplever du en situation, hvor du ånder lettet op, fordi det var lige ved at gå galt, så er det en risikofaktor eller en nærvedulykke, vi gerne vil høre om. Risikofaktorer opstår fx når: Sikkerhedsforanstaltninger er fjernet eller er virkningsløse Arbejde i højden eller dybden sker uden sikkerhedstiltag Der ikke er taget hensyn til sikkerheden ved planlægning af arbejde Rengøringen er dårlig, og det roder Skal vi undgå personskade og alvorlige ulykker, må vi have din hjælp! 11

12 Personlig hygiejne Hvorfor Smitstoffer kan være både bakterier, virus, parasitter samt en del andre ting. For at undgå smitte, samt for at undgå at viderebringe smitte til andre, fx til familie, er det meget vigtigt at overholde en god personlig hygiejne. Smittevejene kan være igennem munden, næsen, øjnene, og stort set igennem hele kroppen afhængig af smittestoffet. Smitte kan foregå via hænderne, ved sprøjt, aerosoler eller luftbåren smitte. Smitte kan viderebringes med tøj, fodtøj eller med personen selv, fx ved håndtryk. Har du sår, skal du være ekstra opmærksom på at undgå kontakt med spildevand, aerosoler og kemikalier. Der findes vandtætte plastre, som kan afskærme mindre sår. Er der ved en arbejdsopgave risiko for kontakt mellem sår og spildevand, aerosoler og kemikalier, så find en anden opgave du kan lave. Er det ikke muligt at finde en anden opgave, så skal du lade dig sygemelde. Hvordan For at undgå direkte sygdom er der en række vaccinationer, som skal være i orden for at måtte arbejde med spildevand og kloak som fx polio, stivkrampe, og leverbetændelse. Snak med din arbejdsleder og arbejdsmiljørepræsentant for at sikre dig, at du til stadighed er beskyttet bedst muligt. Den personlige hygiejne består i at anvende egnet arbejdstøj og fornødne værnemidler. Vask hænder før og efter toiletbesøg, samt hver gang du skifter arbejdsopgave (eller så snart der er en mulighed). Anvend kun rent arbejdstøj og fodtøj i frokoststue/kantine. (Eksterne medarbejdere skal evt. anvende engangsskiftedragt). Ved rent arbejdstøj forstås arbejdstøj uden berøring af spildevand og/eller slam og beskidt smedearbejde. Vask hænder og evt. ansigt før frokostpausen. Vurder om et bad er nødvendigt. Ved spisning i biler skal du sikre dig, at hygiejnen i bilen er god. 12

13 Der skal tages bad ved arbejdstids ophør. Bring aldrig tøj, der har været i berøring med spildevand/slam med hjem (heller ikke undertøj og strømper, hvis du har været gennemblødt). Før arbejdet Skift til arbejdstøj i det dertil indrettede omklædningsrum. Find de rigtige værnemidler: Handsker, overtrækstøj, ansigtskærme osv. Under arbejdet Tilrettelæg arbejdet, så du kan undgå sprøjt eller stænk fra spildevand og slam. Hold arbejdspladsen ren. Rengør pumper og maskiner inden adskillelse. Anvend de rigtige værnemidler. Skift udslidte værnemidler (snavs indvendigt i handskerne er lige så farligt som udvendigt). Skift tøj og fodtøj, hvis du skal til en renere/mere beskidt arbejdsopgave. Vask hænder efter en beskidt delopgave. Efter arbejdet Sørg for at værnemidlerne rengøres og tørres. Sørg for at opretholde en god hygiejne i vores biler. Er du blevet beskidt under arbejdet, så vurder hvordan du kan undgå at svine kabinen til, eksempelvis ved at skifte tøj inden du kører, lægge overtræk på sædet eller tage en beskyttelsesdragt uden på det beskidte tøj, indtil du har mulighed for at klæde om. Bad og skift af tøj foretages ved arbejdstids ophør i det dertil indrettede omklædningsrum. Bring aldrig beskidt tøj og fodtøj med til det rene område. Er du i tvivl Snak med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant. Måske er der en bedre måde at gøre tingene på. Måske findes der bedre værnemidler. 13

14 Fodtøj Hvorfor Det er vigtigt at anvende det rigtige fodtøj for at sikre mod slag og stikskader, samt for at hindre faldulykker og smitte. Hvordan Der skal altid anvendes sikkerhedsfodtøj. Sikkerhedsfodtøjet betales af VandCenter Syd. Før arbejdet Der er flere typer fodtøj til rådighed: Sko, træsko, støvler, gummistøvler og waders, skridsikre mm. Til den enkelte opgave vælges det rigtige udstyr. Under arbejdet Hvis det viser sig, at fodtøjet ikke egner sig til opgaven, så skift. Hvis fodtøjet beskadiges, eller er slidt op, så bed om nyt. Efter arbejdet Sørg for at rengøre og tørre fodtøjet, så det er klar til brug næste gang. Undersøg for fejl. Er du i tvivl Snak med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du ikke mener, du har det rigtige fodtøj. Der findes mange typer på markedet, så der er måske noget, der passer bedre til dit job. 14

15 Handsker Hvorfor Brug altid handsker for at undgå smittefare, samt stik og slagskader på hænderne. Hænderne udgør stor smittefare, hvis de er beskidte, både for dig selv og andre du hilser på. Hvordan Handsker udleveres efter behov. Hav altid rene tørre handsker liggende, så du ikke fristes til at anvende våde og beskidte handsker. Gamle beskidte handsker er smittefarlige. Der findes mange typer af handsker: Gummi, stiksikre, varmebeskyttende, tykke og tynde, læder, strikkede eller stof, lange og korte. Der findes også engangshandsker. Før arbejdet Vælg de rigtige handsker til opgaven. Hav altid reservehandsker med. Husk at handskerne er et ekstra hudlag, der beskytter dig mod beskadigelser under arbejdet, så det er vigtigt, at du tænker på, hvilket medie eller hvilken mekanisk påvirkning, du kan blive udsat for. Efter arbejdet Rens og tør handskerne, så de er klar til næste gang. Læg nye handsker klar, hvis de gamle er kassable. Så glemmer du dem ikke, hvis du pludselig skal skynde dig. Er du i tvivl Snak med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du ikke synes, at du er beskyttet godt nok. Måske findes der en bedre handsketype. 15

16 Arbejdstøj Hvorfor Arbejdstøj beskytter kroppen mod både kemisk og mekanisk påvirkning. Da der er mange forskellige arbejdsopgaver - meget beskidte, ude og inde, våde og tørre, grovmotorisk og finmotorisk - er det vigtigt, at du vælger det rette arbejdstøj, så du er bedst muligt beskyttet. Det er vigtigt, at du ikke fører smitte fra arbejdstøj til dit private tøj. Derfor har du et skab til rent og et til beskidt arbejdstøj. De er placeret i ren og beskidt afdeling i mandskabsafdelingen. For at undgå at bringe bakterier med hjem til familien, må arbejdstøj og fodtøj ikke tages med hjem. Arbejdstøjet vaskes derfor af VandCenter Syd efter de gældende regler for vask. Hvordan Det almindelige arbejdstøj vælger du selv efter behov. Du starter med en startpakke og herefter vælger du 2 gange pr. år det påkrævede tøj. Et pointsystem angiver den mængde, du kan vælge. Ordningen er nærmere beskrevet i personalehåndbogen. Udover det almindelige arbejdstøj, beskriver kloakbekendtgørelsen særligt arbejdstøj. Se side 18. Før arbejdet Vælg det rigtige arbejdstøj. Hav altid mindst 2 sæt, så du kan skifte, hvis du bliver beskidt. Arbejdstøjet skal holdes tørt. Brug eventuelt tørrerum, så det er godt at få på næste dag. Under arbejdet Brug særligt arbejdstøj (kedeldragt), hvor det er påkrævet, eller hvor du i øvrigt mener, at det er hensigtsmæssigt. 16

17 Skift hvis du er blevet beskidt. Husk også på at du er VandCenter Syd repræsentant, så vær ren og pæn, når du skal møde kunderne. Efter arbejdet Efter arbejdet skal det beskidte tøj blive på arbejdspladsen. I dit skab for beskidt tøj, evt. i tørrerum. Du tager bad og går til det rene område i personalebygningen, hvor dit personlige tøj hænger. Husk at beskidt fodtøj heller ikke må bringes hjem. Er du i tvivl Snak med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du føler, at du ikke har det rette arbejdstøj, eller hvis du er i tvivl om proceduren med rent og beskidt område. 17

18 Særligt arbejdstøj Hvorfor Udover det almindelige arbejdstøj beskriver kloakbekendtgørelsen særligt arbejdstøj. Særligt arbejdstøj er hos VandCenter Syd fx kedeldragter, der tages uden på det almindelige arbejdstøj, og det anvendes også selv om arbejdsopgaven kun giver let kontakt med spildevand eller slam. Engangskedeldragter og vinterbeklædning er også særligt arbejdstøj. Ekstra beskyttende heldragt og regntøj betragtes også som særligt arbejdstøj. Disse anvendes ved meget kontakt med spildevand og slam. Arbejde i kloak og på renseanlæg kan være en beskidt sag og for at undgå gennemblødning af det almindelige arbejdstøj, skal du ved beskidte, våde eller specielle opgaver anvende særligt arbejdstøj. At blive gennemblødt er generelt ubehageligt, og det giver samtidig anledning til smitte og infektion. Er det kemikalier, kan det give andre alvorlige skader. Derfor skal du anvende særligt beskyttende arbejdstøj. Det kan være regntøj, syrebestandigt tøj, brandhæmmende tøj eller tøj, der beskytter mod kulde. Hvordan Arbejdstøjet (beskyttelsesudstyret) stilles til rådighed af VandCenter Syd, og det betragtes som personlige værnemidler. Det må ikke fjernes fra arbejdspladsen. Der skal på pladsen være ekstra sæt, så der kan skiftes, hvis det bliver gennemblødt eller beskidt. Før arbejdet Ved arbejdets start vurderes opgaven, og den rigtige påklædning vælges. Vælg eventuelt engangskedeldragt i stedet for almindelig kedeldragt (der er flere typer) Under arbejdet Hold øje med at beskyttelsesdragten virker. Skift den, hvis den bliver for beskidt. 18

19 Det kan være, at du bliver nødt til at skifte til en bedre beskyttelse, hvis opgaven ændrer sig. Efter arbejdet Det er vigtigt, at udstyret/dragten rengøres/vaskes efter brug. Sørg for at udstyret er rent og intakt. Det er din sundhed, det drejer sig om. Er du i tvivl Snak med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er i tvivl, om du anvender det rigtige arbejdstøj. Eller hvis du synes, at du mangler særligt arbejdstøj. 19

20 Ansigts og øjenværn Hvorfor Øjne, ansigt og mund er nok det sted, som er mest sart hvad angår smitterisiko. Sprøjt fra slam eller spildevand, der rammer ansigt og øjne, er i sig selv problematisk. Både hvad angår infektion og smitte, men der er også stor risiko for fysisk skade på øjne og ansigt. Derfor skal der ved mange forskellige arbejdsopgaver anvendes øjeneller ansigtsskærm. Fx ved sprøjt, stænk, støv og spuling med vandslange. Glem heller ikke: slibning, boring, svejsning, arbejde med hammer og mejsel. Og alle de andre fysiske aktiviteter, der kan give flyvende partikler. Hvordan Øjne og ansigt beskyttes med briller eller ansigtsskærm. Yderligere beskyttelse af ansigt og åndedræt kan ske med åndedrætsbeskyttelse, der samtidig kan virke som ansigtsværn (omtales under Åndedrætsværn side 26) Tænk over, om sprøjt eller støv kræver, at du skal anvende åndedrætsbeskyttelse i stedet for øjenværn. Med til øjen- og ansigtsværn hører også, at der er let adgang til øjenskylleflasker. Før arbejdet Vælg det rette udstyr. Brug ansigtsskærn, hvor det er hensigtsmæssigt. Det beskytter mere end øjnene. Tjek at udstyret er intakt, og tjek hvor nærmeste øjenskylleflaske er. Udskift slidte briller og skærme, hvis de giver dårligt udsyn. Under arbejdet Hold udstyret rent, og brug udstyret under hele arbejdet. 20

21 Efter arbejdet Rengør udstyret, og læg det på plads, så det er klar til næste opgave. Hvis udstyr kasseres, skak det sikres, at der er nyt udstyr til næste opgave. Er du i tvivl Snak med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er i tvivl. 21

22 Målinger med toxmeter Hvorfor For at sikre mod kvælning, forgiftning og eksplosionsfare, skal der ved arbejde i brønde, kloakker og bygværker sikres imod farlige gasser. Det vi kan måle med alle vore målere er: Ilt, svovlbrinte og eksplosive gasarter. Vi har desuden målere, der kan måle CO og cyanid. Der skal altid måles i brønde, kloakker og bygværker. Hvis der måles fare, skal denne fare fjernes inden og løbende under arbejdets udførelse, fx ved udluftning, ventilation eller brug af åndedrætsværn. Disse forhold beskrives senere på side og Hvordan Vær fortrolig med toxmeteret. Læs brugsanvisningen grundigt og afprøv instrumentet. Der kan være flere typer, så du skal sikre dig, at du er kendt med den type du arbejder med (et godt instrument er ikke meget værd, hvis du ikke er sikker på, hvad det er, den viser). Det er vigtigt, at hele arbejdsområdet bliver kontrolleret, fx med toxmeter med sugepumpe, eller ved at du hejser toxmeteret ned i brønden. Husk at måle i brønden/ tanken, inden du går ned. Personligt toxmeter bæres af de personer, der skal ind i arbejdsområdet. Før arbejdet Målingerne startes, før arbejdet påbegyndes. Tjek at toxmeteret er funktionsdygtigt. Vær mest mulig klar over, hvad der kan forventes i præcis de brønde, der skal arbejdes i. Vær især opmærksom på udstrømning af gasser eller væsker, der ikke normalt findes i kloakken. Fx ved miljøuheld i nærheden. 22

23 I Odense findes et område, hvor der kan være cyanid. Området er markeret ved, at der i alle brønde er sat et skilt op med teksten Fare cyanid. Desuden kan du på GIS se, at der er en gul markering udenom ledningerne i det berørte område. Der er udarbejdet en særlig instruks, som du skal kende indholdet af, når du arbejder i området med cyanid. Instruksen ligger på intranettet og hedder: Arbejde hvor der er mulighed for cyaniddampe i luften i ledninger, brønde og lignende. Under arbejdet Målingerne skal ske i al den tid arbejdet foregår. Det er ikke nok at konstatere, at der ikke er noget nu, eller at da vi startede var der ingen ting. Vær opmærksom på, at slam kan frigive gasser (giftige eller eksplosionsfarlige), når det påvirkes mekanisk/ved spuling. Ved større kloakforstoppelser løsnes store slammængder pludseligt. Hvis slammet er gammelt, vil der med stor sandsynlighed frigives svovlbrinte eller eksplosive gasser. Efter arbejdet Sørg for at udstyret er i orden, rengjort og opladet til næste gang. Er du i tvivl Snak straks med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis der opstår tvivlsspørgsmål. Du må aldrig være i tvivl, om det er sikkert, eller om udstyret virker. 23

24 Ventilation Hvorfor Ventilation foretages for at fjerne farlige gasser og luftarter, og for at sikre mod forgiftning og eksplosions fare. Hvordan Som minimum udføres altid udluftning ved arbejde i kloakker. Ventilation kan være både mekanisk og naturlig (udluftning), og kan foregå både ved udsugning og indblæsning. Vælg den rigtige metode efter forholdene. Vælg en tilstrækkelig stor ventilator, der kan sikre frisk luft, også selv om flere gasser frigives under arbejdets udførelse. Hvis du vælger udsugning, sørg da for at afkastet er godt væk fra arbejdsstedet. Mål efter med toxmeter for at sikre, at hele rummet er tilstrækkeligt ventileret. Ventilationen skal foregå under hele arbejdsforløbet, og der skal måles konstant med toxmeter. Hvis toxmeteret under et arbejdsforløb giver advarsel, stoppes arbejdet, og der skal etableres tilstrækkelig ventilation. Før arbejdet Hvis du er i EX-område, så se om dette i Atex-direktivet, fx udvidet APV, og læs side 52 i denne instruks. Hvis du ikke er i EX-område, så undersøges arbejdsområdet med toxmeter. Afhængig af faren skal der vælges ventilations metode. Hvis der er eksplosionsfare, skal du være sikker på, at du kender årsagen, inden du vælger en løsning. Hvis du har konstateret, at der er eksplosionsfare, skal ventilatoren med afbryder være af EX-typen. 24

25 Husk at undersøge om ventilatoren er tilstrækkelig stor. Arbejdsområdet undersøges igen efter opstart af ventilation for at sikre, at arbejdet er risikofrit. Under arbejdet Ventilationen måling med toxmeter fortsættes så længe arbejdet varer. Hvis toxmeteret giver alarm, eller der opstår tvivl om effektivitet af ventilation, stoppes arbejdet og sikkerheden overvejes en gang til. Efter arbejdet Rengør udstyret og sørg for, at det er klar til næste gang. Er du i tvivl Er du i tvivl, om der er tilstrækkeligt ventileret, så vælg altid en større ventilator. Snak straks med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis der opstår tvivlsspørgsmål. 25

26 Åndedrætsværn Hvorfor Vi skal beskytte os mod indånding af sundhedsskadelig forurening og iltmangel. Det kan være aerosoler og bakterier fra spildevand, eller direkte giftige luftarter og gasser, eller alt ilten kan være brugt. Hvordan Der er mange muligheder for beskyttelse. Enkle og specialiserede. Masker med luftpumper og filtre. Tætsluttende helmasker med specialfilter for specifikke giftstoffer. Friskluftforsyning igennem helmasker fra trykflaske/speciel kompressor anlæg (arbejde med friskluftsforsyning kræver uddannelse). Afhængig af udstyr kan der være begrænsninger i arbejdstiden, da det er mere anstrengende at trække vejret igennem en maske. Før arbejdet Tjek at det er det korrekte åndedrætsværn, der anvendes, og sæt dig ind i brugsanvisningen. Tjek at åndedrætsværnet er i orden, og at det er rent. Tjek hvor længe du må arbejde med udstyret. Ved friskluftforsyning skal der være luft nok til at udføre hele opgaven. Under arbejdet Brug åndedrætsværnet under hele arbejdet. Undgå tilsmudsning, hvilket kan føre forurening ned i lungerne. Ved pauser i arbejdet opbevares udstyret tørt og rent. 26

27 Efter arbejdet Åndedrætsværn er udstyr, der kommer tæt på øjne, mund og luftveje. Derfor er det meget vigtigt, at det rengøres omhyggeligt efter brug, og opbevares tørt og rent. Det er ikke sikkert, at det er dig, der er næste bruger. Er du i tvivl Snak med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er i tvivl om, hvilken type åndedrætsværn der skal anvendes, eller i tvivl om anvendelsen af et bestemt udstyr. 27

28 Vagtmænd Hvorfor For at sikre, at vi altid i forbindelse med en ulykke, kan få tilkaldt hjælp og få vores medarbejdere op/ud fra et arbejdsområde, er det tit nødvendigt med en eller flere vagtmænd. Disse skal være udstyret, så de kan få en kollega op/ud ved hjælp af redningsudstyr/hejseværk. Hvordan Generelt: Der skal ved arbejde i brønde, ledninger og trange rum være 2 vagtmænd. Skærpelse af krav: Hvis du fra terræn ikke kan observere arbejdet, så skal der være en ekstra vagtmand (to oppe og en nede). Yderligere en eller flere ekstra vagtmænd kan komme på tale ved store komplicerede opgaver, hvor du fx kan blive ført med af strømmen (vagtmand placeres nedstrøms). VandCenter Syd har udarbejdet en særlig instruks, som skal følges, når du arbejder i store ledninger. Instruksen ligger på intranettet og hedder Arbejde i store ledninger. Lempelse af krav: Kun 1 vagtmand ved følgende arbejder: Arbejde med slamsuger og spulevogne samt ved TV-inspektion og ved rutinemæssig inspektion, men kun hvis følgende betingelser er opfyldt: Kun 1 person må foretage en nedstigning Opgaven må maximalt vare 5 minutter Vagtmanden skal kunne iagttage den arbejdende Der skal være nødvendigt og forsvarligt redningsudstyr (toxmeter, faldsikringsudstyr, hjelm, briller og handsker) Der skal kunne hejses lodret til terræn Nedstigning må kun ske, når det ikke kunne forudses (hvis der fx skal fjernes et fremmedlegeme) og dette er nødvendigt for opgaven. Der skal altid benyttes 1 vagtmand ved arbejde på den forkerte side af et rækværk. VandCenter Syd har en dispensation fra kravet om 2 vagtmænd, hvis en særlig instruks følges. Instruksen ligger på intranettet og hedder Arbejde i brønde med kun 1 vagtmand. 28

29 Før arbejdet Vurder hvor mange vagtmænd, der skal benyttes ud fra ovenstående regler. Fremskaf det nødvendige redningsudstyr. Under arbejdet En vagtmands opgave er at kunne rede tilskadekomne og nødstedte, samt tilkalde yderligere hjælp om nødvendigt. En vagtmand skal kunne: Betjene hejseværk og redningsudstyr Være i kontakt med de arbejdende Tilkalde hjælp, fx via mobil tlf. Efter arbejdet Rengør redningsudstyr og sørg for, at det er på rette plads, og klar til næste gang. Er du i tvivl Snak med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant om opgaven. 29

30 Arbejde i højden/dybden Hvorfor Arbejder du højt oppe eller langt nede skal du være opmærksom på nedstyrtningsfaren. Faren er personskade ved fald fra højden, eller personskade ved at blive ramt af nedfaldne genstande fra højden. Arbejde i højden kan være arbejde i pumpestationer, med eller uden mellemdæk. Det kan også være arbejde i og omkring tanke på renseanlæg. At arbejde i højden kan også være at anvende stige eller stillads, eller personlift. Hvordan Opstilling af stilladser kræver uddannelse. Små rulle- og bukkestilladser under 3 m. kræver en speciel instruktion. Rulle- og bukkestilladser over 3 m i højden kræver uddannelse (1 dags varighed). Store stilladser kræver yderligere uddannelse. Folk, der arbejder på stillads, skal være instrueret i hvad stillads må bruges til. Der skal altid være rækværk på stilladser og reposer, når de er over 2 m høje. Rækværket skal altid være 1 m over gangområdet, og der skal være hånd- og knæliste for at undgå personskade ved fald samt fodliste for at forhindre værktøj i at blive sparket ud over kanten. Der er specielle regler for arbejde med højtryksspulere fra stilladser du må derfor ikke stå på en stige og arbejde med en højtryksspuler, og stilladser skal være ekstra sikrede. Stiger må kun bruges til arbejde i 2,5 timer pr dag, og max ½ time i træk. Den ansatte skal være iført egnet fodtøj med en blød, skridsikker sål, når der arbejdes på stiger. Fodtøjet skal sidde fast på fødderne. Der skal være en fodmand ved brug, hvis stigen er over 5 m lang og ikke er fastgjort. Ved højder over 5 m anbefales det at bruge trappetårn, trappe eller lignende som adgangsvej. Ved arbejde i brønde ser man af og til gamle indstøbte stigetrin. Disse må ikke anvendes, da de ikke overholder de krav, der gælder for stiger og lignende. Ser du nogle, så sørg for at de fjernes fra det pågældende sted, så andre ikke fristes til at bruge dem. 30

31 Ved arbejde med personlift kræves en instruks, givet af en dertil egnet person. Før arbejdet Tjek om stiger og stilladser er godkendte. Se mærkater. Stiger skal godkendes en gang om året, og oplysninger fra brugsanvisning for stigen vedrørende hældning, belastning, tilladt længde og advarsel mod farlig brug. Skal findes på stigen Stilladser over 2 m skal være forsynet med skiltning, der angiver, hvad det kan anvendes som maksimal belastning, hvornår det er opstillet, hvem der har gjort det og dato for gennemgang inden ibrugtagning. Kontroller, om stiger og stilladser har nogle synlige skader, i så fald må de ikke benyttes. Kontroller om rækværker er solide og har den rette højde. Er stilladser, reposer og stiger beregnet til den vægt, som de vil blive belastet med? Står stiger og stilladser på et sikkert underlag? Overvej om der skal benyttes faldsikring og vagtmand/fodmand. Under arbejdet Vær opmærksom på: Ting der kan falde ned Føler du ubehag eller svimmelhed Arbejde på stiger er begrænset i tid Ville det hjælpe dig med en sikkerhedsline (faldsikring) Efter arbejdet Udstyret rengøres, så det er klar til brug næste gang, Ved beskadigelse af stiger og stilladser, sørg da for at det bliver tjekket, evt. kasseret. Er du i tvivl Snak straks med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant og gennemgå sikkerheden, hvis du er i tvivl. Hellere for stor sikkerhed end for lille. 31

32 Faldsikring Hvorfor Faldsikring omfatter 3 forskellige slags udstyr: Udstyr der forhindrer at en person falder ned og kommer til skade Udstyr der opfanger en person ved fald Udstyr der kan hæve eller sænke en person op/ned i en brønd Der skal bruges faldsikring, hvor der er fare for nedstyrtning. Brug af faldsikring er en nødløsning, hvor der ikke kan sikres med stillads eller rækværk. Faldsikring må kun anvendes til opgaver kortere end 4 timer (stiger kun ½ time). Faldsikring skal anvendes, når vi fx arbejder i højden, og når vi arbejder på den forkerte side af gelænder og rækværk. Vi anvender det også ved arbejde i kloakker, brønde og pumpestationer. Hvordan Ved arbejde i højden fastgøres linen så højt som muligt. Anvend altid falddæmper/ faldblok. Ved arbejde på den forkerte side af gelænder bruges altid line strammet op af vagtmand. Ved arbejde i kloakker, brønde og pumpestationer kan der anvendes 3-ben med håndspil og falddæmper/blok, eller der kan bruges kranarm + el-hejs, godkendt til personløft. Her anvendes altid falddæmper. Falddæmper sikrer, at personen ikke beskadiges ved fald, eller ved hejs. Ved brug af el-hejs skal der altid være et alternativt håndspil i tilfælde af strømsvigt, og el-hejs skal være godkendt til personløft. Ophejsning skal altid foregå lodret. 32

33 Før arbejdet Vælg det rigtige udstyr til opgaven. Kontroller at udstyret er godkendt, og at godkendelse stadig er gyldig. Kontroller selv om udstyret er i orden. Under arbejdet Brug udstyret under hele opgaven. Hav altid øjenkontakt med personen, der udfører opgaven. Efter arbejdet Kontroller at udstyret er i orden og rengør det, så det er klar til brug igen. Er du i tvivl Snak straks med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis der opstår tvivlsspørgsmål. Hellere for stor sikkerhed end for lille. 33

34 Hjelm påbudt Hvorfor For at sikre mod hovedlæsioner er det vigtigt at anvende hjelm. Mange af de områder vi arbejder i er lidt trange, og der er tit hårde genstande i hovedhøjde. Desuden arbejder vi tit i flere niveauer, så ting kan falde ned. Hvordan Der skal bæres hjelm i områder, hvor det er muligt at få ting i hovedet eller støde ind i genstande. Generelt i tanke, brønde og pumpestationer. Ved arbejde i områder mærket med hjelm, skal der bruges hjelm (fx byggepladser). Der er hjelm påbudt, hvor der arbejdes med kran. Løbekat på kranbjælke er også en kran. Læsning med truck (undtaget når du sidder bag rattet) og små mobilkraner kræver også hjelm. Ved arbejde i flere niveauer skal der altid bruges hjelm. Før arbejdet Kontroller at din hjelm er intakt. Er der skader på den, få da en ny udleveret. Sollys, ridser og andre skader betyder at, hjelmen skal kasseres. Tjek om hjelmen er godkendt. Den må normalt max være op til 5 år gammel, for nogle modeller er det mindre. Det er dit ansvar at vide, om din hjelm stadig er lovlig. Tilpas hjelmen, så den passer i størrelse og giver fuld beskyttelse. Under arbejdet Brug hjelmen til opgaven er udført. Efter arbejdet Rengør din hjelm, og se efter om den er beskadiget. Opbevar den tørt og rent til næste opgave. 34

35 Er du i tvivl Er du i tvivl om du skal bruge hjelm, så gør det for en sikkerheds skyld. Snak med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis der opstår tvivlsspørgsmål. 35

36 Udgravninger Hvorfor Ved al gravearbejde er sikkerheden af stor betydning. Det ser så uskyldigt ud, men alligevel kommer flere til skade hvert år. Der er både fare for klemning og nedstyrtning. Faren kan være for den, der er i udgravningen, eller nogen der står oven for. Eventuelt nogen der bare kommer forbi, og styrter i udgravningen på grund af dårlig afmærkning eller afdækning. Hvordan Udgravninger med mindre dybde end 1,7 m kan udføres med lodrette sider, hvis jordforholdene er stabile. Hvis ikke skal udgravningen sikres mod sammenstyrtning. Det letteste er at lave så meget anlæg (skrå sider) at sammenstyrtning ikke kan ske (henholdsvis 60 og 45 grader ved dybder under eller over 5 m). Hvis ikke det er muligt at lave de anviste anlæg, så skal der anvendes andet udstyr, der kan forhindre sammenstyrtning. Det kan være planker eller plader, der spændes ud mod siderne ved hjælp af tværstivere/klemmer. Jo større dybde, desto stærkere materiel. En til formålet fabriksfremstillet gravekasse er at foretrække. Den kan slæbes med fremad efterhånden som arbejdet skrider frem. Ved store dybder og vanskelige jordforhold kan det være nødvendig at anvende en spunsvæg. Plader til afstivningen skal nå 15 cm over jordoverfladen for at forhindre sten og værktøj i at blive skubbet ned i hovedet på de, der arbejder i dybden (som en fodliste). Der skal være 1 m frit areal ved begge sider af en udgravning. Her må der ikke oplagres jord eller byggematerialer. Ved store udgravninger skal der etableres separate flugtveje Afspærring omkring udgravninger beskrives på side 38. Det er meget vigtigt at reglerne herfor også overholdes. Før arbejdet Sørg for at have det nødvendige udstyr klar. Det gælder både personlige værnemidler, udstyr til sikring mod sammenstyrtning og afspærringsudstyr for at forhindre nedstyrtning. 36

37 Der skal altid søges ledningsoplysninger ved LER(LedningsEjerRegistret; så du undgår at grave ned i ledninger og rør. Der kunne jo ligge et strømførende kabel eller andre ubehagelige ting, som du skal undgå. Ved gravearbejder i offentligt areal skal der også være en opgravningstilladelse. En ekspres-opgravning uden opgravningstilladelse kan komme på tale. Så skal opgravningen anmeldes efterfølgende. Under arbejdet Der skal føres tilsyn med gravearbejdet af personer, der har den fornødne indsigt og erfaring i at bruge afstivningsmateriel, vurdere nødvendigheden af at bruge det rigtige udstyr og er i stand til at foretage den nødvendige afspærring. Efter arbejdet Arbejdet er først færdigt når udgravningen er dækket. Sørg for at al udstyret bliver rengjort, sat på plads, og er klar til næste gang. Er du i tvivl Snak straks med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis der opstår tvivlsspørgsmål. Udgravninger kan gå rigtig galt, hvis ikke de udføres rigtigt. 37

38 Afspærring Hvorfor Afspærring skal i første omgang sikre andre mod at blive beskadiget af det arbejde vi udfører(forhindre nedstyrtning). Når vi arbejder på en vej, skal afspærringen afmærke arbejdet på vejen og sikre, at vi ikke bliver beskadiget af andre, der ikke kan nå at standse eller dreje uden om (vejen som arbejdsplads). Hvordan Afspærring for at forhindre nedstyrtning. Ved niveauforskelle på 2 m eller mere skal der være rækværk på 1 m med knæ- og fodliste. Ved udgravninger og hvor der er plads, kan rækværket erstattes af en stabil afspærring i 2 m afstand. På arealer hvor færdsel af personer i øvrigt giver nedstyrtningsfare, skal der være rækværk eller afspærring. Selv om faldhøjden er mindre end 2 m. bør alle huller, brønde osv. være afdækket eller afspærret. Afmærkning af vejarbejder m.m. Alle arbejdskøretøjer skal altid føre gult blink. Til mindre arbejder kan der anvendes mobil afspærring. For at kunne foretage vejafspærring på vejarealer skal der laves en plan, der afleveres til godkendelse hos vejmyndigheden ( Vejdirektoratets håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. er et godt hjælpemiddel til at fremstille en afspærringsplan). Det er vigtigt, at alle, både dem der skal arbejde med opsætningen af afspærringen, og dem der skal udføre selve arbejdet, kender den godkendte plan og har gennemgået kurset vejen som arbejdsplads. Først når afspærringen er i orden kan selv arbejdet begynde. 38

39 Før arbejdet Hav en godkendt plan for afspærringen som alle kender. Hav alle de nødvendige skilte og andet udstyr klar og hav alle nødvendige værnemidler klar. Ved afspærring af vej, konstanter at afspærringen virker hensigtsmæssigt. Påbegynd først arbejdet når I er enige om at afspærringen virker. Under arbejdet Ved vejafspærringer skal der løbende holdes øje med, at afspærringen er intakt. Ellers må arbejdet midlertidigt indstilles. Efter arbejdet Hvis arbejdet forlades, skal det sikres at afspærringen er stabil nok til at stå indtil I kommer tilbage. Afspærring skal de dage, hvor der arbejdes kontrolleres og vedligeholdes 2 gange om dagen. I weekender skal afspærringen kontrolleres 1 gang i døgnet. Er du i tvivl Afspærring er en svær sag og kræver god viden. Er du det mindste i tvivl, så snak med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant. 39

40 Maskin og el (reparation/service/vedligehold) Hvorfor Ved service- og vedligeholdelsesarbejder på maskiner er der nogen typer af skader, du især skal være opmærksom på: El-ulykker hvor ikke alle dele er gjort spændingsløse Ulykker forårsaget af utilsigtet start Ulykker hvor emnet du arbejder på bevæger sig utilsigtet på grund af indespærret tryk, tilbageløb eller tryk på slanger og rør Klemningsskader forårsaget af tunge dele, der pludselig går løs eller falder ned Hvordan Ved indgreb i spændings- og trykbærende dele samt ved arbejde nær farlige bevægelige maskindele skal maskinen være tryk- og spændingsløs, samt have en frakoblet og aflåst reparationsafbryder. Sørg for, at maskinen ikke utilsigtet kan rotere. Dette kan evt. gøres ved mekanisk/ fysisk blokering. Undgå tunge løft. Anvend altid hjælpeudstyr til løft og håndtering af store og tunge maskindele. Før arbejdet Gennemgå reparationen, lav arbejdsbeskrivelse og sørg for at have det nødvendige sikkerhedsudstyr og værnemidler. Følg leverandørens instruktioner for vedligehold (CE mærkede maskiner). Sørg for at sikre maskinen i at bevæge sig. Afbryd el (aflås sikkerhedsafbryder, evt. fjernes sikringer). Sørg for skiltning, så ingen andre starter maskinen eller hjælpemaskiner. Tryk før og efter maskinen aflastes, og aflastningerne holdes åben under hele reparationen. Aflås evt. ventiler, der kan tilføre tryk utilsigtet. Indgreb i de elektriske installationer må kun udføres af instrueret personale. Instrueret personale skal have deltaget i internt el-sikkerhedskursus, og kurset skal være opdateret (maks 2 år gammelt). 40

41 Under arbejdet Tag ingen unødige chancer. Følg arbejdsvejledningen / - beskrivelsen. Brug hjælpeværktøjer. Hvis flere arbejder sammen, aftal så altid hvad den enkelte gør. Efter arbejdet Sørg for at alt anvendt værktøj og løse dele, eksempelvis bolte og møtrikker, er fjernet fra maskinen inden denne sættes i gang. Gennemgå arbejdsbeskrivelsen og bedøm, om den er ok. Sørg for at gemme den til næste gang. Er du i tvivl Er du i tvivl, så gennemgå opgaven med din arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder. 41

42 Elektrisk håndværktøj Hvorfor For at sikre mod el-ulykker er det vigtigt, at vores håndværktøj er i god stand. Berøring med spændingsførende dele er livsfarligt. Hvordan Elektrisk håndværktøj skal være efterset. Tjek mærkat, som skal angive, hvornår næste eftersyn er! Udstyret skal efterses 2 gange årligt. Før arbejdet Tjek at dit håndværktøj er efterset. Er udløbsdato overskredet? Hvis der ikke er mærkat, er det ikke på listen. Få det da registreret og kontrolleret inden brug. Men kontroller alligevel selv, at værktøjet er fysisk intakt: Er ledninger og afbryder i orden? Afprøv værktøjet inden opgaven Er værktøjet egnet til opgaven? Læs brugsanvisning (vådt arbejde) Hvis håndværktøjet ikke er dobbelt isoleret, sørg da for, at der er effektiv jordforbindelse. 42

43 Under arbejdet Anvend egnet værktøj til rette formål. Brug de foreskrevne værnemidler. Efter arbejdet Rengør værktøjet, og opbevar det tørt og rent. Er værktøjet beskadiget, skal det repareres, så det er klar til næste gang. Er du i tvivl Snak straks med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du har spørgsmål til eftersyn. 43

44 Støj (anvendelse af høreværn). Hvorfor Støj kan ødelægge hørelsen, give stress, forhøjet blodtryk samt træthed, hvorved koncentrationen svækkes, og der sker flere fejl. Støj kan foruden permanent nedsættelse af hørelsen medføre tinitus. For at undgå disse følgeskader er det vigtigt at bruge høreværn. Hvordan Der skal anvendes høreværn, hvis støjbelastningen er over 80 db(a). Der skal anvendes høreværn i alle områder, hvor der er skiltet med brug af høreværn. Hvis du i øvrigt føler dig generet af støj, brug da høreværn, og få snarest muligt målt støjniveauet. Det er vigtigt samtidigt at få undersøgt, om støjniveauet kan sættes ned. Der findes flere slags høreværn, fx ørepropper eller ørekopper. Der findes endda mange fabrikater, så der findes også et, der passer til dig. Ørekopper giver den bedste beskyttelse. Anvend derfor ikke ørepropper, hvor der er voldsom støj! Før arbejdet Vurder om høreværn er påkrævet. Hvis der er skiltet med høreværn, skal du altid bruge høreværn. Er der ikke en støjmåler tilgængelig, er det en god tommelfingerregel, at hvis du skal hæve stemmen for at snakke sammen, er du i nærheden af de 80 db(a). Du skal have personlige høreværn udleveret, som du selv står for kontrollen af. Sørg for at de er rene og intakte, ellers få dem skiftet. Under arbejdet Høreværnet skal beholdes på, indtil arbejdet er udført. Tages det af i selv kort tid, forsvinder meget af den beskyttende effekt. 44

45 Efter arbejdet Sørg for at lægge høreværnet på plads, så det er nemt at finde næste gang, du skal bruge det. Sørg også for at de holdes rene, så de er rare at have på. Er du i tvivl Er du i tvivl om støjniveauet, så anvend høreværn og få arbejdsopgaven støjmålt snarest muligt ved at kontakte din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant. 45

46 Tunge løft Hvorfor Pludselige løfteskader på grund af for tunge enkelt løft og nedslidning af ryg og muskler ved længerevarende arbejde skal undgås. Det er umuligt at give et klart svar på, om du kan løfte en bestemt byrde sikkert. Det afhænger af personen, om det er muligt at få et godt tag, om underlaget er fast, om byrden er placeret skævt for dig og andre forværrende faktorer. Løft kun når det er nødvendigt, ellers brug et hjælpemiddel: Kran, lift, sækkevogn eller andet. Hvis du er i tvivl, så løft ikke. Hvordan Løfteskader undgås ved korrekt planlægning af løftet og brug af løfteudstyr, hvor det er muligt, og altid hvis løftet er for tungt. 46

47 47

48 Før arbejdet Vurder løftet i henhold til løfteskema: Foretages løftet i vurderingsskemaets grønne område, vil løftet som udgangspunkt ikke blive betragtet som sundhedsskadeligt. Omvendt vil et løft, der ligger i vurderingsskemaets røde område, altid blive betragtet som værende sundhedsskadeligt og kan indebære akut fare for rygskade. Der skal derfor straks træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen. Løft, som ligger i det gule område, kan også være sundhedsskadeligt, hvis andre faktorer ud over vægt og rækkeafstand er forværrende for løftet. Løft i det gule område skal derfor altid undersøges yderligere. I første omgang skal det undersøges, om følgende forværrende faktorer er til stede: foroverbøjning af ryggen, vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen eller løftede arme. Hvis ingen af de forværrende faktorer er til stede ved løftet, så vil løftet normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt. Hvis en af de forværrende faktorer er til stede, skal løftefrekvens og varighed af løftet også medtages i vurderingen. Denne vurdering foretages efter nedenstående tabel: 48

49 Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, vil løft i løfteskemaets gule område normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt. Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, vil løft der ligger i løfteskemaets øverste 1/3 del af det gule område være problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, vil løft der ligger i løfteskemaets øverste ½ del af det gule område være problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, vil løft der ligger i løfteskemaets øverste 2/3 del af det gule område være problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. Hvis frekvens og varighed ligger i dette område, vil løft der ligger i løfteskemaets gule område være problematiske, og Arbejdstilsynet kan give påbud efter en konkret vurdering. Skal der løftes af flere personer må der kun løftes 70% af den sammenlagte byrde, og I skal blive enige om hvordan I gør, før I løfter. Under arbejdet Tag dig tid til at bruge korrekte løftestillinger. Ved flerpersoners løft koordiner løftet evt løft. Efter arbejdet Vurder om du skal foretage den type løft en anden gang. Er du i tvivl Snak straks med din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant og vurder sammen, om der findes en anden løsning på løftet. 49

50 Kemikalier Kemikalier kan være mange ting. Fx rengøringsmidler, produkter der skal bruges i produktionen, polymer og fældningsmidler, hjælpemidler ved smedearbejde, olieprodukter til smøring osv. Kemikalier kan blandt andet findes som pulver, tyktflydende og tyndflydende, samt på spraydåser. Hvorfor Når du udsættes for kemikalier, kan det have en negativ effekt på helbredet. Det skal undgås. Kemikalier har vidt forskellige måder at påvirke på. Det kan være igennem huden, ved indånding eller ved utilsigtet indtagelse gennem munden. Der skal bruges de rette værnemidler, og produktet skal anvendes på rette måde. Hvordan For alle farlige kemikalier skal der være et produktblad /leverandørbrugsanvisning, der fortæller om indhold og farer. Herudfra udarbejdes en arbejdspladsbrugsanvisning (APB), der tager hensyn til lokale forhold omkring arbejdet med det relevante kemikalie. Det vil sige en beskrivelse af, hvilke forhold stoffet skal anvendes under, hvordan det skal bortskaffes, hvordan spild skal opsamles osv. Brugsanvisningerne skal opbevares let tilgængeligt i nærheden af produktet. Alle der arbejder med produktet, skal være instrueret i brugen af det og kende APB en. I 1. halvår 2014 tages IT- programmet Kemiguiden i brug i VandCenter Syd. Her skal vi registrere alle stoffer, som der skal laves APB på, og APB er vil blive lavet ved hjælp af Kemiguiden. For alle nye typer af farlige produkter skal der laves en APB, før produktet tages i brug. Før arbejdet Hav kendskab til den relevante arbejdspladsbrugsanvisning. Find de rigtige værnemidler. 50

51 Under arbejdet Udfør arbejdet i overensstemmelse med de sikkerhedsforanstaltninger, der er beskrevet i APB en. Efter arbejdet Eventuelle spild opsamles. Rester bortskaffes i henhold til arbejdspladsbrugsanvisningen. Beskidte værnemidler rengøres eller kasseres. Er du i tvivl Snak med din arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsleder, hvis du er i tvivl om APB en. Aftal evt. ændringer og sørg for, at APB er tilgængelig på det rigtige sted. 51

52 ATEX Hvorfor ATEX betyder eksplosiv atmosfære, og det kan være mange ting. Arbejde i eksplosiv atmosfære er farligt og kan, hvis atmosfæren antændes, give anledning til betydelig personskade. Renseanlæggene er gennemgået, og der er lavet områder, der er mærket med EX. I disse områder skal du arbejde ifølge ATEX-direktivet. Det vil sige, at der er lavet en udvidet APV (arbejdsplads vurdering), der skal følges. Foruden EX-zoner skal du ved arbejde i kloak altid være opmærksom på, at der muligvis er hældt noget i systemet, der er eksplosivt. Benzin eller andet. Brug altid toxmeter og sørg for tilstrækkelig ventilation, som beskrevet i et tidligere afsnit. Der skal anvendes specielt værktøj i EX-zoner, hvis du ikke kan ventilere dig ud af risikoen. Hvordan Arbejde i EX-zoner skal i henhold til lovgivningen på området have en udvidet APV, der beskriver de tiltag og forhold, som gør sig gældende for ethvert arbejde i de klassificerede områder. Der skal derfor altid arbejdes i henhold til den gældende udvidede APV. Eksterne firmaer, der arbejder i EX-zoner, skal udfylde en tilladelse til at arbejde der. Ved udfyldelse af tilladelsen skrives der under på, at APV er gennemlæst og forstået. Dokumentet findes i den udvidede APV og fungerer i udfyldt stand som dokumentation. Før arbejdet Kend den gældende udvidede APV. Klargør arbejdet i overensstemmelse med den udvidede APV. 52

53 Under arbejdet Udfør arbejdet som beskrevet i den udvidede APV. Efter arbejdet Udfør efterarbejde som beskrevet i den udvidede APV. Er du i tvivl Da ATEX er en lidt vanskelig størrelse at håndtere, så sørg altid for at du er fuldt orienteret. Spørg din arbejdsleder eller arbejdsmiljørepræsentant til råds, så du aldrig er i tvivl, om du gør det rigtige. 53

54 Arbejdsmiljøgrupper Arbejdsmiljøgruppen for spildevandsdriften pr. april 2014 består af: Arbejdsmiljøledere: Mads Leth ( ) Ivan Vølund ( ) Arbejdsmiljørepræsentanter: Kenneth Rong-Petterson ( ) Hans-Jørn Nielsen ( ) Hans J. Hansen ( ) Suppleant for arbejdsmiljø repræsentanter: Hans J. E. Rasmussen ( ) Den opdaterede organisering på arbejdsmiljøområdet kan til enhver tid findes på intranettet. 54

55 Certificering KMS Certificering er vores bevis for, at vi har styr på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø. ISO Kvalitetsstyring Kvalitetsstyring er et systematisk arbejde med virksomhedens processer for at sikre, at produkter og kundebetjening altid har en høj og ensartet kvalitet. Certifikatet dokumenterer, at vi: bruger et kvalitetsstyringssystem, som vi løbende forbedrer arbejder systematisk med at kontrollere og forbedre vores interne processer har styr på kvaliteten af vores produkter og vores kundekontakt ISO Miljøledelse Miljøledelse er en løbende proces, der sigter mod at forbedre virksomhedens miljøforhold. Certifikatet dokumenterer, at vi: har styr på vores miljøforhold overholder lovgivningen på miljøområdet forebygger forurening løbende forbedrer os på miljøområdet OHSAS Arbejdsmiljøledelse Arbejdsmiljøledelse er en systematisk indsats for at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø. Certifikatet dokumenterer, at vi: arbejder systematisk med arbejdsmiljø og trivsel i hele organisationen overholder lovgivningen på arbejdsmiljøområdet 55

56