KITOS objektmodel , version 0.9, ehl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl"

Transkript

1 KITOS objektmodel , version 0.9, ehl KITOS rummer en række objekter som forholder sig til hinanden. Dette dokument beskriver disse objekter og deres relationer ved hjælp af rammearkitekturens objekttyper 1. Begrundelsen for at beskrive KITOS med rammearkitekturens objekttyper er, at KITOS kan udveksle disse objekter med andre systemer, der også bruger rammearkitekturens objekttyper. Rammearkitekturen definerer objekttyper. It-systemer forvalter disse objekter. Det er altså ikke it-systemernes objekter. KITOS udstiller en servicegrænseflade baseret på REST-protokollen. Denne servicegrænseflade er optimeret i forhold til KITOS applikationens brugergrænseflade, men vil også kunne kaldes af andre applikationer. MOX projektet 2 udvikler en sådan applikation (MOX agent KITOS), der via en beskedfordeler tilbyder at udveksle rammearkitektur-objekter med andre systemer. MOX agent KITOS veksler mellem REST formatet og besked formatet. Figur 1 Udveksling af objekter med beskeder

2 Rammearkitekturobjekter kan herefter udveksles via beskedfordeling til systemer i eget eller andet driftsmiljø. Et eksempel på forskellige systemer i forskellige driftsmiljøer er vist nedenfor. De forskellige systemer er løst koblet til hinanden. Figur 2 Eksempel på udveksling af rammearkitekturobjekter mellem forskellige driftsmiljøer Rettighed til objekter De systemer, der forvalter rammearkitekturens objekttyper, må respektere og håndhæve de rettigheder, der er knyttet til det enkelte objekt. Som udgangspunkt tilhører et objekt den bruger, der har registreret det. Brugeren skal have skriveadgang for at kunne registrere et nyt objekt. Det er denne bruger med skriveadgang, der afgør hvilke andre brugere, der skal have rettighed til objektet. Brugeren arbejder i en organisatorisk kontekst og den er med til at definere rettigheder for andre brugere med samme kontekst. Brugeren (med rettighed) kan gøre objektet læsbart eller skrivbart for andre brugere på forskellig måde: Give objektet organisatorisk kontekst, hvormed det kan læses af alle der arbejder indenfor samme organisatoriske kontekst. Give en anden bruger en rettighed i forhold til objektet. Den rettighed kan være læse eller skriveadgang til hele eller dele af objektet. Markere objektet som privat, hvormed det kun er tilgængelig for andre brugere, hvis de har en konkret rettighed til objektet. Markere objektet som public, hvormed der er læseadgang for alle andre brugere. Objekter i rammearkitekturen er afhængige af hinanden. Men objekter skal kunne udveksles hver for sig. Derfor skal relationerne kunne håndteres som brudte relationer såkaldte blå objekter. Hvis man har læseadgang til et objekt, får man samtidig læseadgang til objektets blå objekter. Hvis man har skriveadgang til et objekt, skal man have læseadgang til de objekter, der skal indgå som blå objekter. I det følgende beskriver vi objekttyperne nærmere og vender tilbage til hvordan rettighederne forvaltes i KITOS i et senere afsnit. 2

3 KITOS objekttyper De objekttyper som KITOS anvender er vist til venstre. De har fået forskellig farve, fordi vi i dette dokument bruger farverne til at vise objekttypen. KITOS objekttyperne får i mange tilfælde en mere forretningsorienteret navngivning. Fx kan en Organisation både være en kommune og en virksomhed henholdvis kunde og leverandør. Figur 3 Objekttyper i KITOS Organisation bruges kun om den formelle organisation som danner ramme og kontekst for mange af de øvrige objekttyper. OrganisationEnhed (OrgEnhed) bruges til at beskrive organiseringen i afdelinger og kontorer. Bruges også om det organisatoriske aspekt af projekter projekt, styregruppe, program også på tværs af organisationer. Organisationsfunktion (OrgFunktion) bruges til at beskrive de funktioner eller roller som deltagerne i organisationen indtager. Det kan være som chef, systemejer, projektleder eller superbruger. KITOS anvender også disse funktioner til at styre rettigheder til objekterne. Har man en funktion i forhold til et objekt har man enten skrive eller læserettighed til objektet. It-system bruges om it-produkter, applikationskomponenter, servicegrænseflader, infrastruktur og andre software- eller hardware-komponenter, der er vigtige for at skabe overblik over it-system porteføljen. Bruger bruges om en brugerkonto. Hver bruger af KITOS skal have en brugerkonto. Det er brugeren, der har rettighed til objekter. Klasse bruges bl.a. til at beskrive de kommunale opgaver. OrgEnhed, It-system og orgfunktion opmærkes med de opgaver som brugerne har ansvar for, udfører eller understøtter. Klasse bruges også til betegnelser og typer, som anvendes af de øvrige objekttyper. Dokument bruges til at beskrive kontrakter, aftaler, vejledninger, instrukser og lignende. Aktivitet bruges til at beskrive digitaliseringsprojekters aktiviteter i forbindelse med implementering eller udfasning. Tilstand bruges til at beskrive status, mål, milepæl og anden oplysning om et objekt. Postering kan beskrive kontraktbeløb, budgetter, afregning og lignende. Rammearkitekturens objekttyper kan anvendes på flere forskellige måder. I det følgende beskrives hvordan de anvendes i KITOS. I bilag beskrives de generelle egenskaber for objekter i rammearkitekturen. 3

4 KITOS objektmodel Figur 4 KITOS objektmodel Objektmodellen beskriver KITOS objekterne med en farvekode svarende til rammearkitekturens objekter. Relationer uden benævnelse skal læses som tilknyttet. 4

5 Klasse Standarden klassifikation arbejder med 3 objekttyper: Klassifikation, Facet og Klasse men KITOS implementerer kun Klasse. Klasse kan nemlig henvise til hvilken facet og hvilket klassifikationssystem, som den er en del af. Figur 5 Klasse med dets specialiseringer Klasse er et abstrakt objekt, der kan indeholde den semantik, som de øvrige objekter refererer til. Klasser importeres af administratorer og gøres tilgængelige, for at kunne anvendes i andre organisationer. F. eks. kan en administrator i KL eller i Roskilde Kommune oprette Klasser. De kan kun læses indenfor den Organisation, som brugeren er tilknyttet (afgrænsning eller restriktion). På den måde kan Roskilde Kommune arbejde med egne klasser sammen med de klasser, der er public. Den almindelige bruger kan altså ikke oprette klasser. Klasse kan bruges til at beskrive de øvrige objekttyper med typer som beskrives nærmere i den forbindelse. Klasse bruges også til at beskrive opgaver (KLE, FORM). De vigtigste egenskaber ved objekttypen Klasse er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Dette er en entydig identifikator for klassen indenfor facetten Beskrivelse Tekst Et illustrerende eksempel på brug af klassen. Publiceret Publiceret, Skal angive om klassen er aktiv. Ikke-publiceret Omfang Tekst Hvad klassen dækker Facet 0..1 Facet Facettilhørsforhold Ejer 0..1 Aktør Angiver den aktør (organisation) som objektet tilhører. Facet (beskriver hvilken facet klassen tilhører og facet tilhører et klassifikationssystem). I KITOS indeholder facet referencen til facetten. Hvis der er tvivl kan man også medtage klassifikationssystemets reference. Omfang kan indeholde oplysning om funktionstype er en skriverolle (S) eller en læserolle (L). Publiceret dækker over om klassen er tilgængelig eller ej - i betydning om man må bruge den (til nye opmærkninger) eller ikke. Dette begreb er ikke helt det samme som KITOS public begreb. Ejer er den formelle organisation, som udgiver klassifikationssystemet og dets indhold. Dermed kan man skelne de officielle klasser fra lokale klasser. 5

6 Organisation Objekttypen Organisation bruges om den formelle virksomhed (cvr-nummer). Ballerup Kommune, Roskilde Kommune, Region Syd, Arbejdsmarkedsstyrelsen, OS2-fællesskabet, SBSYS brugerklubben, IT-Minds, KOMBIT, KL, KMD, Convergens A/S, IBM Danmark er alle Organisationer. Figur 6 Objekttypen Organisation med og de andre objekttyper, som Organisation er afhængig af Figuren viser objekttypen øverst og de andre objekttyper, som Organisation er afhængig af. De vigtigste egenskaber ved objekttypen Organisation er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Brugervendt identifikation af objektet OrganisationNavn Tekst Officielt navn på organisationen Branche 0..1 Klasse Organisationen relaterer til den pågældende branche Myndighed 0..1 Myndighed Organisationen er en myndighed Myndighedstype 0..1 Klasse Organisation tilføres myndighedstype Virksomhed 0..n Virksomheder Organisationen er en virksomhed De 4 relaterede objekttyper vil ikke findes i KITOS og vil derfor ikke kunne slås op. Derfor anvendes den brugervendte nøgle i relationen sammen med en evt. teknisk nøgle. Der er tale om såkaldte brudte relationer. Man kan skelne en myndighed fra en virksomhed ved at der i myndighed står et myndighedsnummer og at myndighedstype er udfyldt med primær kommune. I Virksomhed står cvr-nummer og det gælder også myndigheder. KL og KOMBIT er virksomheder men ikke myndigheder. Kommunerne vil være lagt ind i KITOS på forhånd. Det samme gælder mange af de virksomheder, der er leverandører af it-systemer. 6

7 Bruger Objekttypen Bruger anvendes også i KITOS. Figur 7 Objekttypen Bruger er afhængig af objekttypen klasse med brugertyper En bruger beskrives med en brugertype. En bruger vil normalt have relation til objekttypen Person, men denne objekttype anvendes ikke af KITOS. De vigtigste egenskaber ved objekttypen Bruger er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle tekst Brugervendt identifikation af objektet BrugerNavn tekst Officielt navn på brugeren Gyldighed aktiv, inaktiv Skal angive om brugeren er aktiv BrugerTyper 0..n Klasse Brugeren tilføres brugertyper I KITOS anvendes brugerens som BrugervendtNoegle og som BrugerNavn anvendes brugerens navn (egentlig personens navn). BrugerTyper er fx om det er en lokal bruger, en , en NemId bruger eller en AD-bruger. Brugertyper udfyldes med . Derfor vil en bruger logisk set findes før den anvendes i KITOS. Brugeren vil typisk være tilknyttet en organisation men KITOS vil ikke anvende en sådan relation direkte, men i stedet forbinde dem med objekttypen orgfunktion, som vi dermed kan bruge til rettighedsstyring. 7

8 orgfunktion (brugerrolle) Brugeren kan have flere forskellige funktioner (roller) i organisationen. Vi anvender objekttypen OrgFunktion til at angive den konkrete rolle, som en bruger har i forhold til andre objekter. Figur 8 Objekttypen orgfunktion med relation til andre objekttyper De vigtigste egenskaber ved objekttypen OrgFunktion er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Brugervendt identifikation af objektet Funktionsnavn Tekst Officielt navn på OrgFunktionen Gyldighed aktiv, inaktiv Skal angive om OrgFunktion er aktiv Funktionstype 0..1 Klasse OrgFunktionen tilføres en funktionstype TilknyttedeBrugere 0..n Brugere OrgFunktionen har tilknyttet et antal brugere TilknyttedeEnheder 0..n OrgEnheder OrgFunktionen har tilknyttet et antal OrgEnheder TilknyttedeOrganisationer 0..n Organisationer OrgFunktionen er tilknyttet Organisationer TilknyttedeItSystemer 0..n It-systemer OrgFunktionen har tilknyttet et antal It-systemer Funktionstypen er en reference til en klasse. Der kan fx skelnes mellem klasser for brugerroller, afdelingsroller, projektroller, it-systemroller og administratorroller og hver af disse kan have forskelligt indhold. Man kan beskrive en brugers funktion i forhold til organisation ved at forbinde dem til hinanden med orgfunktion. Man kan også gøre det mere præcist, ved at knytte en bruger til en orgenhed med orgfunktion. 8

9 En bruger med rollen lokal administrator for KITOS i Ringsted Kommune beskrives med nedenstående objekter. Figur 9 Ringsted kommune tilsluttet i KITOS Det er Ringsted Administrator (orgfunktion), der forbinder Ringsted (organisation) og (Bruger). Organisation er rammen for brugerens anvendelse af KITOS. Når brugeren herefter logger på KITOS, er det indenfor den Organisation, hvor han har en brugerrolle, som han kan udføre sin funktion. Man kan også sige, at Organisation udgør den afgrænsning, som rollen udøves indenfor. Rettighedsstyring Rammearkitekturen foreskriver ingen bestemt måde at implementere rettighedsstyring på. En simpel model består af to dimensioner: Funktionsafgrænsning (operationer, processer, handlinger) på et objekt fx læse adgang (søg, list og læs) adskilt fra skriveadgang (opret, ret, importer, passiver). Dataafgrænsning (objekter) der angiver hvilke objekter brugeren må udføre funktionerne på. Funktions- og dataafgræsningen kaldes privilegier (RBAC begreb) eller blot rettigheder. En bruger kan altså udføre en handling på et objekt, hvis han har den pågældende rettighed til det. 9

10 Figur 10 RBAC model (RolleBaseretAdgangsControl) og et eksempel fra KITOS For at forenkle administration af brugeres rettigheder anvender man en rollebaseret model RBAC 3. RBAC modellen skal læses således: Et it-system stiller en eller flere rettigheder til rådighed. Rettigheder samles i roller. Brugere tildeles roller via en BrugerRolle, som har en restriktion. Restriktion skal forstås som en afgrænsning af objekter fx med en organisatorisk afgrænsning. Den kan også foretages på anden vis med en kombination af organisatorisk afgrænsning og opgave. Pointen i RBAC er, at rettigheder i et it-system ikke gives direkte til en bruger, men indirekte via roller. Organisationsstandarden kan anvendes som en RBAC-model. Det betyder, at brugerens rettighed kan udveksles med orgfunktion, fordi den indeholder både brugeren, brugerens rolle og brugerens restriktion. Rolle kan omsættes til konkrete rettigheder ved mapning mellem klasser med roller og med rettigheder. KITOS er et it-system og dens rettigheder opdeles i læse og skriveadgang til de objekter, som KITOS administrerer. KITOS er et RBAC baseret system. Dets brugere bliver tilknyttet forskellige brugerroller (orgfunktion), som giver brugere forskellige rettigheder i forhold til objekterne i KITOS indenfor den organisatoriske afgrænsning (restriktion), som brugerrollen tilknyttes. En bruger med skriverettighed kan oprette, rette, importere og passivere objekter. Når brugeren registrerer et objekt, bliver det knyttet til brugeren (registreringsaktør). Når han skal relatere objektet til et fremmed objekt, er det nødvendigt, at han har læseadgang til det fremmede objekt. En bruger med en funktion, der giver skriverettighed til et objekt, kan gøre dette objekt synlig for andre brugere i andre organisationer altså ud over den restriktion den anden bruger måtte have til objekter. Det gøres ved at markere objektet public. En bruger med skriverettighed til et objekt, kan gøre objektet privat hvorved det kun er synligt for de brugere, der har en funktion i forhold til objektet. Objekter, der er markeret public, kan dermed opfattes som fælles for alle brugere

11 Organisationens enheder Objekttypen OrgEnhed bruges om afdelinger og projekter. Med OrgEnhed kan man beskrive hierarkier (linjeorganisation) eller andre former for organisering (koordinering, stab). Figur 11 Objekttypen orgenhed med relation til andre objekttyper De vigtigste egenskaber ved objekttypen OrgEnhed er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Brugervendt identifikation af objektet EnhedsNavn Tekst Officielt navn på OrgEnheden Gyldighed aktiv, inaktiv Skal angive om OrgEnhed er aktivt Enhedstype 0..1 Klasse OrgEnheden tilføres en enhedstype Opgaver 0..n Klasser OrgEnheden har relation til et antal opgaver Overordnet 0..1 OrgEnhed OrgEnheden har en overordnet OrgEnhed Tilhoerer 0..1 Organisation OrgEnheden tilhører en Organisation TilknyttedeEnheder 0..n OrgEnheder OrgEnheden har tilknyttet et antal OrgEnheder Enhedstypen kan være forskellige betegnelser afhængig af organisationen fx daginstitution, genoptræningscenter, afdeling, kontor, projekt. En afdeling vil normalt tilhøre en Organisation og have en overordnet. Ejeren af objektet kan se det. Det er først synligt for andre brugere, hvis det gøres public eller der knyttes brugerroller til det. Når en Organisation er registreret i KITOS registreres samtidig den øverste organisationsenhed som tilhører Organisationen. Brugeren kan registrere en ny enheder og lade den første være overordnet hertil. Brugeren 11

12 kan også danne en ny OrgEnhed og lade den være tilknyttet en anden OrgEnhed (altså ikke overordnet). På den måde kan man beskrive afdelingerne i organisationen til det niveau man har brug for. Figur 12 Eksempel på objekter af typen OrgEnhed Når en Bruger opretter en enhed skal han udpege den overordnede orgenhed og angive, at enheden tilhører organisationen. KITOS opretter enheder med udgangspunkt i den overordnede enhed, og derfor sættes disse relationer automatisk. Enhedstypen kan være forskellige betegnelser afhængig af organisationen fx daginstitution, genoptræningscenter, afdeling, kontor, projekt. En enhed behøver ikke at tilhøre en Organisation og behøver ikke at have en overordnet. Det vil typisk være en Bruger med administratorfunktion, der opretter den øverste del af hierarkiet. 12

13 Enhedens funktioner (brugerroller) Administrator kan nu tilslutte nye brugere til KITOS og give dem funktioner i forhold til de afdelinger han har oprettet. Det foregår ved, at han vælger en organisatorisk enhed og opretter en funktion med tilknytning til afdelingen og tilknytter en bruger dertil. Figur 13 En bruger er tilknyttet som afdelingschef til en afdeling Bruger er oprettet som kulturchef i By, Kultur og Miljø afdelingen i Ringsted. Funktionen som afdelingschef giver skriverettighed i KITOS til den afdeling, som afgrænser dens funktion. Han vil have læserettighed til de øvrige objekter, der tilhører organisationen Roskilde. Skriverettigheden til afdelingen By, Kultur og Miljø giver adgang til at oprette andre afdelinger, der har den pågældende afdeling som overordnet og tilknytte andre brugere og funktioner dertil. Kulturchefen kan fx oprette sine medarbejdere til afdelingen og tildele dem funktioner med og uden skriverolle. Han kan også oprette nedre enheder og tilknytte nye brugere med forskellige roller dertil. En bruger med en funktion, der giver skriverettighed til et objekt kan gøre dette objekt synlig for andre brugere i andre organisationer. Det gøres ved at markere objektet public. En bruger med skriverettighed til et objekt, kan gøre objektet privat hvorved det kun er synligt for de brugere der har en funktion i forhold til objektet. 13

14 Enhedens Opgaver En organisatorisk enhed kan tilknyttes en eller flere opgaver. En opgave skal findes som Klasse i et Klassifikations-system (KLe), som er importeret i KITOS. En bruger med skriverettighed til afdelingen kan tilknytte opgaver til den. Figur 14 OrgEnhed og dens opgaver I KITOS fungerer det ved, at alle kommunens opgaver er tilknyttet den øverste OrgEnhed og de delegeres ned gennem enhedernes hierarki og dermed markeres de som delegeret fra den overordnede enhed. Der kan være flere enheder, der løser den samme opgave. Brugergrænsefladen til KITOS vil vise hvilke opgaver, der er delegeret. 14

15 IT-system It-system er en objekttype, der kan beskrive it-systemer som produkter (som man køber og anvender), itsystemer som teknisk infrastruktur (som et andet it-system anvender) eller it-systemer som komponenter. Det er opmærkningen med Systemtype, der nærmere beskriver it-systemet. I bilag findes en oversigt over de systemtyper, der anvendes i KITOS (med forbehold for ændringer). Figur 15 Objekttypen It-system med relationer til andre objekttyper De vigtigste egenskaber ved objekttypen It-system er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Dette er en entydig identifikator af objektet ItSystemNavn Tekst Officielt navn på it-systemet. KonfigurationReference Tekst It-systemets konfigurationselementer i en database (cmdb) Gyldighed aktiv, inaktiv Skal angive om it-systemet er aktivt eller ej (ophørt) Adresser 0..n Adresser it-systemet har relation til et antal adresser fx url SystemTyper 0..n Klasse it-systemet tilføres et antal systemtyper Opgaver 0..n Klasser it-systemet har relation til et antal opgaver Tilhoerer 0..1 Organisation it-systemet tilhører en relateret Organisation TilknyttedeOrganisationer 0..n Organisationer it-systemet er tilknyttet andre Organisationer TilknyttedeItSystemer 0..n It-systemer it-systemet har tilknyttet et antal It-systemer It-systemet tilhører en Organisation og det er i princippet en Bruger i den Organisation, der via sin orgfunktion opretter og beskriver It-systemet med systemtype. Det vil være en bestemt funktionstype (lokal administrator) der kan oprette og vedligeholde It-systemer. Begrundelsen herfor er, at man vil undgå at det samme It-system bliver beskrevet flere gange. It-systemer er lokale objekter for den pågældende 15

16 Organisation, og kan ses af brugere med en læserolle. Det er først når It-systemet gøres public, at det kan læses af brugere med roller i andre organisationer. It-systemer har relationen tilhører til en Organisation, men vi kan ikke forvente, at alle Leverandører ønsker at få en brugerrolle til KITOS for at vedligeholde oplysninger om deres It-systemer. Der kan også være tilknyttet andre organisationer fx udviklerorganisation, driftsorganisation eller salgsorganisation. I et KITOS faneblad It-systemer skal man kunne se It-systemer og hvilken Organisation de tilhører. Der vil i første omgang være 3 kolonner: Organisation, It-system og systemtype. En bruger vil altid kunne læse objekter der er gjort public. En bruger kan også læse de objekter (It-system og Organisation), som via sin brugerrolle er tilknyttet direkte. En administrator vil kunne oprette nye It-systemer som tilhører hans egen Organisation eller en anden Organisation. Organisationen skal kunne udsøges blandt KITOS Organisationer. It-systemets opgaver It-systemet understøtter også opgaver (KLE). Det skrives på it-systemet, hvilke opgaver det understøtter på samme måde som det er It-systemet, der holder relationen til Systemtype og til den Organisation det tilhører. Brugeren skal altså have skriveadgang til objektet It-system, for at beskrive det. Derfor vil det være en bruger med administrator-rolle eller en ejer af objektet, som skriver disse oplysninger på objektet. Figur 16 Eksempel på It system, systemtyper, dens opgave og den organisation det tilhører og tilknytning Når It-systemet er markeret public kan det læses af alle brugere og det kan listes, sorteres og udsøges på grundlag af organisation, It-system navn, Opgave og systemtyper. 16

17 Enhedens brug af It-systemer En organisatorisk enhed kan tilknytte et eller flere it-systemer til sig. Det vil typisk være et It-system som understøtter den samme opgave, som afdelingen har tilknyttet. Det er nødvendigt, at brugeren har skriveadgang for at kunne danne tilknytningen og han skal samtidig have læseadgang til enheden og itsystemet. Derfor benytter vi orgfunktion til at knytte de to objekter sammen. Figur 17 It-systemets understøtter afdelingens opgaver Funktionen udtrykker altså anvendelsesaspektet i forhold til afdelingen. Opgaven vil kunne tilknyttes funktionen, men vil også fremgå af enheden og af it-systemet så det vil være en undtagelse. Vi vil senere bruge anvendelsesaspektet til flere ting i forhold til digitaliseringsprojekter indfasning og udfasning, digitaliseringsmål og status. Nu kan en bruger med skriveadgang til orgfunktion tilknytte et it-system til en afdeling også uden at have skriveadgang til afdelingen. Det kan fx være it-afdelingen, der udfører denne opgave i nogle tilfælde, mens det kan være en bruger i enheden, der kan foretage tilknytningen i andre tilfælde. Sammenhængen mellem enheden og it-systemet kan også beskrives i et tidsperspektiv, idet tilknytningen kan tidsbestemmes. Med denne relation kan vi nu liste alle afdelinger og den funktion deres it-systemer har i forhold til afdelingen. 17

18 It-systemets brugere En Bruger tilknyttes også et it-system gennem en OrgFunktion i betydning brugerrolle. Figur 18 Leverandørens systemroller Med denne model kan man oprette en OrgFunktion af typen Systemrolle og tilknytte den konkrete bruger og det konkrete it-system. Det er fx superbrugere, systemejer og lignende, der kan beskrives med denne objekttype. It-systemers sammenhæng til andre it-systemer It-systemer kan nedbrydes til mindre dele. Man kan sige, at et it-system kan tilhøre et andet it-system eller være tilknyttet et andet it-system. Figur 19 It-systemer kan relatere til andre it-systemer 18

19 I ovenstående eksempel er Jupiter Webservice tilknyttet Jupiter i betydningen at Webservicen udstiller Jupiters funktionalitet med et programmerings interface. Man kan bruge dette til at beskrive it-systemers dele meget detaljeret, herunder hvilken teknologi, der anvendes. Vi kan også beskrive at et andet it-system anvender den snitflade som udstilles. Det gør vi indirekte med en anvendelsesfunktion. Figur 20 Objekttypen orgfunktion bruges til at at beskrive et it-systems anvendelse af et andet it-system Som eksempel har Hjørring kommune fået udviklet en applikation, der kan bruge Jupiter Webservice. Figur 21 Hjørrings applikation der skal bruge Web interface fra Jupiter Når et system udstiller en snitflade foregår det altså ved en direkte tilknytning mellem it-systemet og snitfladen. Men snitfladen kan anvendes på mange forskellige måder af forskellige anvendere. Derfor beskriver vi anvendelsesaspektet med en orgfunktion. 19

20 Kontrakter og andre dokumenter Kontrakter er aftaler, der indgås mellem nogle parter (organisationer) og typisk om en genstand og genstanden kan være et It-system. Kontrakten kan fx være købsaftale, databehandlingsaftale, serviceaftale, SLA-aftale. Kontrakten vil typisk være udformet som et dokument. Da kontrakten typisk vedrører brugsret eller anvendelsesafspekt af et it-system, vil vi som udgangspunkt tilknytte et dokument til en orgfunktion 4, der allerede er oprettet og evt knytte den organisation på. Figur 22 Kontrakt om anvendelse af it-system mellem to organisationer 4 Denne mulighed fremgår ikke eksplicit af standarden 20

21 Aktivitet Figur 23 Objekttypen aktivitet og dens relationer til andre objekttyper Objekttypen aktivitet bruger vi til at beskrive opgaver fx i forbindelse med digitaliseringsprojekter. Aktivitets relationer til andre objekter beskrives her. Det er ingen obligatoriske relationer. En aktivitet er knyttet til en eller flere opgaver. Klasse kan også kategorisere aktivitet på anden måde. Aktivitet skal være af én bestemt aktivitetstype: Program, projektfase, indsats, projektaktivitet, møde eller anden aktivitet, der har en tidsmæssig udstrækning. Aktiviteten vil normalt tilhøre en organisatorisk enhed fx en afdeling eller en projektgruppe, en styregruppe eller lignende. Aktiviteten kan være tilknyttet nogle organisatoriske funktioner fx projektleder, projektdeltagere, ressourcepersoner eller andre kompetencer og gerne i hvilken periode, og med hvilken arbejdsindsats, der skal leveres. Hvis funktionen er tilknyttet en bruger er det udtryk for, at den pågældende bruger er allokeret til aktiviteten ellers er det et udtryk for aktivitetens ressource- og kompetencebehov. Der kan være tilknyttet dokumenter til aktiviteten i form af projektgrundlag, aktivitetsbeskrivelse mv. Hvis aktiviteten fx drejer sig om implementering eller udfasning af et it-system vil det kunne angives. En aktivitet kan tilknyttes en eller flere tilstande, som kan beskrive mål for aktiviteten, milepæle, status og fremdrift på forskellige tidspunkter. Tilstand beskrives nærmere i næste afsnit. En aktivitet kan nedbrydes i flere niveauer, men kan kun have én overordnet aktvitet. En aktivitet kan være tilknyttet en anden aktivitet. Det kan fx være en skabelon aktivitet, som aktiviteten er en klon af. Der kan være tale om organisationens egne aktiviteter eller fællesoffentlige initiativer, som har landsdækkende aktiviteter. Implementering af digital post var et eksempel på et initiativ, der vedrørte stort set alle offentlige myndigheder. Monopolbrudsprogrammet, der konkurrenceudsætter monopolsystemer, udarbejder drejebøger med obligatoriske ( SKAL ) aktiviteter og anbefalinger til aktiviteter. Disse aktiviteter vil kun skulle beskrives én gang, og kan bruges som skabelon aktivitet for de konkrete aktiviteter i den enkelte kommune. Kan også bruges til at beskrive aktiviteter, der skal være afsluttede før denne, eller kan påbegyndes efter denne uden at de har den samme overordnede aktivitet. 21

22 De vigtigste egenskaber ved objekttypen aktivitet er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Dette er en entydig identifikator af objektet Aktivitetsnavn Tekst Officielt navn på aktiviteten Aktiv Passiv, aktiv Skal angive om aktiviteten er en skabelon (passiv) eller om den er aktiv. Beskrivelse Tekst Beskrivelse af aktiviteten Prioritet Lav, normal, høj Udtryk for vigtigheden af aktiviteten AktivitetsType 0..1 Klasse Aktiviteten er af en aktivitetstype Opgave 0..n Klasser Aktiviteten har relation til et antal opgaver Indsats 0..n Tidsenhed Estimeret, allokeret og faktisk leveret indsats, kan detaljeres med succesiv kalkulation i min, max, gnsn indsats. Kan også detaljeres med funktionstyper. Startdato 0..n dato, type Planlagt startdato, faktisk startdato, tidligst startdato, senest startdato Slutdato 0..n dato, type Planlagt slutdato, faktisk slutdato, tidligst slutdato, senest slutdato Aktivitetsvurdering Tekst Vurdering af aktiviteten eller note om beskrivelsens fuldstændighed og estimatets brugbarhed. Tilhoerer 0..1 orgenhed Aktiviteten tilhører en relateret orgenhed TilknyttedeFunktioner 0..n orgfunktion Aktiviteten er tilknyttet orgfunktioner TilknyttedeItSystemer 0..n It-systemer Aktiviteten har tilknyttet et antal It-systemer Tilknyttededokumenter 0..n Dokumenter Aktiviteten har tilknyttet et antal dokumenter TilknyttedeTilstande 0..n Tilstande Aktiviteten har tilknyttet et antal tilstande Overordnet 0..1 Aktivitet Aktiviteten har en overordnet aktivitet tilknyttetaktivitet 0..n Aktivitet Aktiviteten er tilknyttet et antal andre aktiviteter (Her vil komme et eksempel på et projekt med aktiviteter). 22

23 Tilstand Tilstand udtrykker en statusoplysning i forhold til et mål. Det vil altid knytte sig til et andet objekt. Nedenfor er vist en række forskellige obejekttyper, som tilstand kan være tilknyttet. Figur 24 Objekttypen Tilstand med relaterede objekttyper Tilstand beskrives med en tilstandstype, og den udpeger hvilken objekttype tilstanden vedrører. Tilstandstypen vil også udpege de værdier (klasser), der kan bruges til at beskrive tilstanden. Der kan være tale om forventet tilstand, ønsket tilstand eller faktisk tilstand. En faktisk tilstand vil være udredt eller målt efter en faglig vurdering. En tilstand kan bestå af en række specifikke tilstande det udtrykkes med relationen til overordnet tilstand. Det kan rumme økonomiske tilstande (businesscase), kritiske succesfaktorer, risikofaktorer, resultatmål og projektmål. I KITOS bruger vi fx tilstand til at udtrykke projekt målsætning (forventet tilstand) for en aktivitet og status i forhold til dette mål (faktisk tilstand). Tilstanden kan måles eller vurderes på forskellige tidspunkter og på 23

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer.

I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer. Et fælles overblik over it-arkitekturen UDKAST Baggrund I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer.

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.

Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. Specifikation af serviceinterface for organisation Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 Specifikation af forretningsservice for Organisation Denne

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

Use cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5

Use cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5 USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 3 IT Systemer... 3 Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3 Generelt Oprette IT System... 5 Generelt Oprette IT System Synlighed, applikationstyper og forretningstype...

Læs mere

Undervisningsmateriale til ProjectFlow. ProjectFlow version 10.02.06

Undervisningsmateriale til ProjectFlow. ProjectFlow version 10.02.06 Undervisningsmateriale til ProjectFlow ProjectFlow version 10.02.06 Elementer i ProjectFlow Projektprocesserne i ProjectFlow er bygget op omkring en række elementer, som bringes i spil med hinanden. Dokumenter

Læs mere

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med

Læs mere

Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet.

Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet. MOX og APOS2 Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4

Læs mere

Vi har udarbejdet denne korte vejledning for at hjælpe dig i gang med at afprøve BCpro / Projektstyring.

Vi har udarbejdet denne korte vejledning for at hjælpe dig i gang med at afprøve BCpro / Projektstyring. Kom godt i gang BCpro / Projektstyring En simpel brugerflade med avancerede funktioner Byggecentrum Introduktion Formålet med denne vejledning Vi har udarbejdet denne korte vejledning for at hjælpe dig

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation 1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø.

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Bilag 5: Kundens It-Miljø Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Senest opdateret d. 11. Oktober 2013 Indholdfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Kundens IT-miljø - Løsningen...3

Læs mere

GetOrganized for SharePoint

GetOrganized for SharePoint GetOrganized for SharePoint Case: Forsikring & Pension, Effektive sagsgange og smidig formidling af information på én platform Michael Ekegren Manager mek@netcompany.com Søhuset, Hørsholm 11.11.2008 Version

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

NemHandel registreringsvejledning. Navision Stat, INDFAK og Nemkonto. Introduktion. Overblik. Side 1 af 15. ØS/ØSY/CPS 7.

NemHandel registreringsvejledning. Navision Stat, INDFAK og Nemkonto. Introduktion. Overblik. Side 1 af 15. ØS/ØSY/CPS 7. Side 1 af 15 NemHandel registreringsvejledning ØS/ØSY/CPS 7. januar 2015 Navision Stat, INDFAK og Nemkonto Dette dokument beskriver den nødvendig EAN registrering på Nemhandelsregistret via NS NHR WEB

Læs mere

Punkter som ikke synes relevante for det givne projekt besvares med: ikke relevant

Punkter som ikke synes relevante for det givne projekt besvares med: ikke relevant Modtagelseserklæring Modtagelseserklæring for AAU ITS Infrastruktur version 4. Anvendelse Modtagelseserklæringen skal anvendes i forbindelse med projekter drevet af PMO, AIU eller IFS. Projektlederen er

Læs mere

Forord. Versioner. APOS2 Bulk data import / export. APOS2 Security. APOS2 Installation, Operation and Monitoring. APOS2 Service Catalogue

Forord. Versioner. APOS2 Bulk data import / export. APOS2 Security. APOS2 Installation, Operation and Monitoring. APOS2 Service Catalogue APOS2 Datamodel Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. 1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret. Side 1 Copyright: Naddon version 201009

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret. Side 1 Copyright: Naddon version 201009 Markedsinfo Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret Side 1 Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller

Læs mere

1 KY-kontering 26.11.2013

1 KY-kontering 26.11.2013 1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5

Læs mere

Vejledning i tildeling af rettigheder til VandData. Vejledningen henvender sig til Vandselskabers Nem Log-in Administratorer og beskriver, hvordan

Vejledning i tildeling af rettigheder til VandData. Vejledningen henvender sig til Vandselskabers Nem Log-in Administratorer og beskriver, hvordan Vejledning i tildeling af rettigheder til VandData. Vejledningen henvender sig til Vandselskabers Nem Log-in Administratorer og beskriver, hvordan brugere af VandData tildeles rettigheder til systemet

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1 Copyright: Naddon version 201009

Markedsinfo. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1 Copyright: Naddon version 201009 Markedsinfo Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk Side 1 Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Rollebaseret Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller i

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

How to! Sidst tilrettet maj 2015

How to! Sidst tilrettet maj 2015 How to! Sidst tilrettet maj 2015 Indhold Hvordan- How to!... 1 Opretter jeg Afdelinger og Kategorier?... 3 Opretter jeg et Fag?... 4 Sammenspil.... 8 Tilføjer jeg elever til et Sammenspil... 10 Tildeler

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Digital post Snitflader Bilag A5 - REST HTTP returkoder Version 6.3

Digital post Snitflader Bilag A5 - REST HTTP returkoder Version 6.3 Digital post Snitflader Bilag A5 - REST HTTP returkoder Version 6.3 1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 A5.1 INTRODUKTION 4 A5.2 HTTP RETURKODER 4 A5.3 DIGITAL POST FEJLKODER 7 A5.3.1 DIGITAL POST

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fra vision til virkelighed www.traen.dk Dem du skal høre på Mary Larsen Kommunikationschef Fredericia Kommune Michael Ibsen Manager Traen Lab Århus Gothersgade

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Tempus Serva. - er NEM IT til alle virksomheder

Tempus Serva. - er NEM IT til alle virksomheder TM - er NEM IT til alle virksomheder Introduktion Virksomheder bør ikke stræbe efter de alt omfattende visioner og tro, at de med analyse og projektmodeller kan udvikle den optimale digitale løsning. I

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

Version: 1.0 Udarbejdet: Okt. 2013 Udarbejdet af: Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen

Version: 1.0 Udarbejdet: Okt. 2013 Udarbejdet af: Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen Anbefalinger om brug af Digital Post for store virksomheder, administratorer/advokater (fx ejendomsadministratorer) og virksomheder med mange p- enheder Version: 1.0 Udarbejdet: Okt. 2013 Udarbejdet af:

Læs mere

DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME

DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME 1 Indholdsfortegnelse B.1. INTRODUKTION... 3 B.1.1. HENVISNINGER... 3 B.1.2. INTEGRATION MED EKSISTERENDE SIKKER E-POSTLØSNING... 3 B.1.3.

Læs mere

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren

Læs mere

Efteruddannelseskataloget

Efteruddannelseskataloget Efteruddannelseskataloget Vejledning til indtastning Version 8.6 UNI C oktober 2013 Efteruddannelseskataloget UNI C Version 8.6 Af Henrik Borck Larsen og Anne-Marie Pedersen Indhold 1 Indledning... 1 1.1

Læs mere

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Denne vejledning beskriver proceduren for sagsbehandling i borgerservice af anmodninger om læseadgang til tredjemand

Læs mere

Beskrivelse af IT-projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune. edagsorden. Fællessek, Inge Dam

Beskrivelse af IT-projekter i Faaborg-Midtfyn Kommune. edagsorden. Fællessek, Inge Dam Projekt nr. Projektets titel edagsorden Aftaleholder Fællessek, Inge Dam Projektleder Herunder mail og telefonnr. Dato 19. april 2011 Projektleder Morten Hougaard 72531035 Projektdeltager Jesper Rønnov

Læs mere

Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode

Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode Holstebro Kommune Kultur og Fritid Vejledning i brug af Foreningsportalen til brugere med adgangskode Foreningsportalen kan benyttes både af borgere og foreninger til søgning af foreningsoplysninger og

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

OS2dagsorden - release notes

OS2dagsorden - release notes OS2dagsorden - release notes Version 2.1 release notes maj 2015 Indholdsfortegnelse OS2dagsorden 2 Hvad er OS2dagsorden? 2 Alle fordelene 2 Teknologien 3 Dagsordensproduktionssystemer 3 Github (koden)

Læs mere

Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen

Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen Dagsorden 1. Velkomst og ramme for dialogen 2. Forretningsmæssig ramme 3. Arbejdsgange 4. Services på Serviceplatformen 5. Forretningsmæssige muligheder

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere

Fælles overblik over it-arkitekturen (UDKAST)

Fælles overblik over it-arkitekturen (UDKAST) Fælles overblik over it-arkitekturen (UDKAST) Digitaliseringsstrategiens initiativ 9.4 - Fælles overblik over it-arkitekturen Formål: At levere rammen og grundlaget for et fælles overblik over it-arkitekturen

Læs mere

Wizdom med forretningsapplikation. Wizdom Business Apps

Wizdom med forretningsapplikation. Wizdom Business Apps Wizdom med forretningsapplikation 1 Wizdom Business Apps Dan Thomsen 1 Dan Thomsen Har arbejdet med forretnings applikationer til SharePoint med store danske og internationale virksomheder Har arbejdet

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Vejledning - Stamdata i ENAO

Vejledning - Stamdata i ENAO Vejledning - Stamdata i ENAO Formål Formålet med denne vejledning er at vise hvilke stamdata der kan/skal redigeres i ENAO-systemet, hvordan stamdata redigeres og hvilke funktioner stamdata har. Før du

Læs mere

Microsoft Office Project 2013 DK

Microsoft Office Project 2013 DK T a r g e t G r u p p e n Microsoft Office Project 2013 DK I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Lidt om Microsoft Office Project 2013... 1 Hvorfor skal man anvende Microsoft Office Project 2013?... 1

Læs mere

Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal

Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal Manual for ansøgning om midler via Social- og Integrationsministeriets puljeportal 1. Log ind på portalen Du skal begynde med at logge ind på portalen ved hjælp af NemID. Det gør du ved at vælge Login

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

EPOS PORTAL PORTAL INTEGRATION MANAGER

EPOS PORTAL PORTAL INTEGRATION MANAGER EPOS PORTAL PORTAL INTEGRATION MANAGER KUNDEVEJLEDNING APRIL 2014 Indholdsfortegnelse 1 Portal Integration Manager... 2 1.1 PIM profiler... 2 1.1.1 PIM-profil: Afdelinger... 2 1.1.2 PIM-profil: Grupper...

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Patient Database - Manual

Patient Database - Manual Patient Database - Manual Side 1 af 36 Adgang til systemet... 4 Glemt brugernavn og kode... 4 Opret projekt (kun System Administrator)... 6 Klik på NYT PROJEKT -knappen øverst til venstre.... 6 Udfyld

Læs mere

Brugermanual SIF (33069-04) Side 1/28. Godkendt af: Dato: Dokumentnr.: 077.024.214 Projekt: SIF (33069-04)

Brugermanual SIF (33069-04) Side 1/28. Godkendt af: Dato: Dokumentnr.: 077.024.214 Projekt: SIF (33069-04) Side 1/28 Brugermanual SIF (33069-04) Godkendt af: Dato: Side 3/28 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 1.1 Fangster, sporbare enheder og salg... 4 2 GENEREL NAVIGERING... 4 2.1 Login... 4 2.2 Log ud...

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1. Teledialog med anbragte børn og unge Projektbeskrivelse Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: 150414 Version: 1.0 Projektejer Projektleder Programleder Preben Siggaard, CBF Stinne Højer

Læs mere

Nyheder MICrOSOFT dynamics C5 2008

Nyheder MICrOSOFT dynamics C5 2008 MICROSOFT DYNAMICS C5 2008 Nyheder INDHOLDSFORTEGNELSE Økonomistyring på dine betingelser... side 3 Integration... side 3 Udveksling af data med revisor... side 3 Import og Eksport... side 4 Sikkerhed...

Læs mere

EASY - Vejledning til administratorer

EASY - Vejledning til administratorer EASY - Vejledning til administratorer Opdateret september 2009 EASY brugergrænseflade EASYs nye brugergrænseflade blev idriftsat i november 2008. Den har fået nye roller og rettigheder, mulighed for at

Læs mere

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Siden år 2000 er internettet og WEB blevet en naturlig del af enhver virksomhed. Men i virksomhederne mangler der sammenhæng mellem økonomistyring,

Læs mere

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse

Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Bilag: Resultat af spørgeskemaundersøgelse Hvad er din titel? Student senior it-konsulent It-udviklings- og digitaliseringskonsulent Projektleder IKT-driftchef Projektleder enterprise architect Systemadministrator

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 23-02-2015 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 23-02-2015 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 23-02-2015 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet

DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet DI og DI ITEKs vejledning om beskyttelse mod elektronisk industrispionage fra udlandet Sammenfatning Denne vejledning adresserer risikoen for industrispionage fra statssponserede aktører i udlandet mod

Læs mere

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold

Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Vejledning i brugen af økonomiportalen for menighedsråd 2009. www.skema.brandsoft.dk Indhold Køreplan for indberetning af regnskab og budget til provstiet.... 2 Hvordan indberettes regnskab 2008 og budget

Læs mere

REVIEW AF KRAVMATERIALE

REVIEW AF KRAVMATERIALE REVIEW AF KRAVMATERIALE Feedback til kommunerne, 10. og 11. december 2013 Kommunernes Sygedagpengesystem Indledning Ide-camps: Hvad kunne vi godt tænke os? Nov. 2012 Netværksmøde og kick-off på høring

Læs mere

For at påbegynde administration af brugere, skal du på ind på websiden https://leverandoradmin.ski.dk/.

For at påbegynde administration af brugere, skal du på ind på websiden https://leverandoradmin.ski.dk/. Bilag 2 VEJLEDNING I BRUGERADMINISTRATION PÅ SKI.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Brugeradministrations portal...1 3. Oprette brugere...2 3.1 Forud oprettede brugere...2 Slet forhåndsoprettede

Læs mere

Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån

Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån Bilag 2: Arkitekturrapport, EDS Lokaleudlån (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

OS2 Opgavefordeler. Løsningsbeskrivelse Version 2. Udarbejdet af Miracle A/S Simon Møgelvang Bang smb@miracle.dk

OS2 Opgavefordeler. Løsningsbeskrivelse Version 2. Udarbejdet af Miracle A/S Simon Møgelvang Bang smb@miracle.dk OS2 Opgavefordeler Løsningsbeskrivelse Version 2 Udarbejdet af Miracle A/S Simon Møgelvang Bang smb@miracle.dk 15/2/2015 Løsningsbeskrivelse for OS2 Opgavefordeler 1. Introduktion... 3 2. Kontekst... 3

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014 Dokument historie Version Dato Beskrivelse

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Brugervejledning. Optagelse.dk. Brugeroprettelse Første login for medarbejdere

Brugervejledning. Optagelse.dk. Brugeroprettelse Første login for medarbejdere Brugervejledning Optagelse.dk Brugeroprettelse Første login for medarbejdere 16. november 2011 1 INDLEDNING... 4 1.1 VEDR. OPTAGELSE.DK 2012... 4 1.1.1 Medarbejder NemID... 4 1.2 BEMÆRKNINGSFELT... 4

Læs mere

Brugervejledning til SMS-database i Lotus Notes.

Brugervejledning til SMS-database i Lotus Notes. Brugervejledning til SMS-database i Lotus Notes. Denne brugervejledning er skrevet til personer, som har rollen [Admin] i denne SMS database. Administrator 3 Opret Admin setup 4 Oversigten: Alle Brugerprofiler

Læs mere

Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven

Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven Krav Beskrivelse Prioritet Krav opfyldt -krav til integration med fagsystemer 3.1.1 3.1.2 3.1.3 3.1.4 Ejendoms- og Miljødatabasen,

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

Digital post er ikke det samme som almindelig e-mail. Digital post er modsat e-mails en sikker digital forsendelsesform.

Digital post er ikke det samme som almindelig e-mail. Digital post er modsat e-mails en sikker digital forsendelsesform. Digital Post Vejledning til foreninger m.fl. Center for Kultur, Idræt og Sundhed September 2013 Indledning Slagelse Kommune ønsker at hjælpe foreninger m.fl. godt på vej med Digital Post. Derfor har vi

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Forms Composer. Document Producer 1. Document Producer

Forms Composer. Document Producer 1. Document Producer 1 I Lexmark TM, version 3.1, kombineres softwaren til udformning af e-formularer med et serverprogram for e-formularer. Du kan nu oprette dine egne formularer og kombinere dem med scripts og på den måde

Læs mere

uddybende beskrivelse af processen i forbindelse med fremsøgning af sagsakter?

uddybende beskrivelse af processen i forbindelse med fremsøgning af sagsakter? UDBUD AF BYGGESAGSSYSTEM OFFENTLIGT UDBUD, OFFENTLIGGJORT DEN 3. JULI 2015. SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1 (17/08/2015) NR. 1. 2. REFERENCE SPØRGSMÅL SVAR Bilag 1. Krav 9 Bilag 1. Krav 17 Er det muligt at få

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

RELEASE NOTES. HR Manager Talent Recruiter v3.30. HR Manager Talent Solutions support@hr-manager.dk

RELEASE NOTES. HR Manager Talent Recruiter v3.30. HR Manager Talent Solutions support@hr-manager.dk RELEASE NOTES HR Manager Talent Recruiter v3.30 Dette dokument beskriver de ændringer, der er foretaget i version 3.30 af HR Manager Talent Recruiter. Ændringerne er kategoriseret som «Nye funktioner»

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Profilhåndtering. Unifaun Online 2014-05-07

Profilhåndtering. Unifaun Online 2014-05-07 Profilhåndtering Unifaun Online 2014-05-07 2 Indhold 1 Profilhåndtering... 3 2 Centrale begreber i Profilhåndtering... 4 3 Administratoren... 6 4 Et eksempel - Blomster A/S... 7 5 Sådan opsættes profilhåndtering

Læs mere