KITOS objektmodel , version 0.9, ehl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl"

Transkript

1 KITOS objektmodel , version 0.9, ehl KITOS rummer en række objekter som forholder sig til hinanden. Dette dokument beskriver disse objekter og deres relationer ved hjælp af rammearkitekturens objekttyper 1. Begrundelsen for at beskrive KITOS med rammearkitekturens objekttyper er, at KITOS kan udveksle disse objekter med andre systemer, der også bruger rammearkitekturens objekttyper. Rammearkitekturen definerer objekttyper. It-systemer forvalter disse objekter. Det er altså ikke it-systemernes objekter. KITOS udstiller en servicegrænseflade baseret på REST-protokollen. Denne servicegrænseflade er optimeret i forhold til KITOS applikationens brugergrænseflade, men vil også kunne kaldes af andre applikationer. MOX projektet 2 udvikler en sådan applikation (MOX agent KITOS), der via en beskedfordeler tilbyder at udveksle rammearkitektur-objekter med andre systemer. MOX agent KITOS veksler mellem REST formatet og besked formatet. Figur 1 Udveksling af objekter med beskeder

2 Rammearkitekturobjekter kan herefter udveksles via beskedfordeling til systemer i eget eller andet driftsmiljø. Et eksempel på forskellige systemer i forskellige driftsmiljøer er vist nedenfor. De forskellige systemer er løst koblet til hinanden. Figur 2 Eksempel på udveksling af rammearkitekturobjekter mellem forskellige driftsmiljøer Rettighed til objekter De systemer, der forvalter rammearkitekturens objekttyper, må respektere og håndhæve de rettigheder, der er knyttet til det enkelte objekt. Som udgangspunkt tilhører et objekt den bruger, der har registreret det. Brugeren skal have skriveadgang for at kunne registrere et nyt objekt. Det er denne bruger med skriveadgang, der afgør hvilke andre brugere, der skal have rettighed til objektet. Brugeren arbejder i en organisatorisk kontekst og den er med til at definere rettigheder for andre brugere med samme kontekst. Brugeren (med rettighed) kan gøre objektet læsbart eller skrivbart for andre brugere på forskellig måde: Give objektet organisatorisk kontekst, hvormed det kan læses af alle der arbejder indenfor samme organisatoriske kontekst. Give en anden bruger en rettighed i forhold til objektet. Den rettighed kan være læse eller skriveadgang til hele eller dele af objektet. Markere objektet som privat, hvormed det kun er tilgængelig for andre brugere, hvis de har en konkret rettighed til objektet. Markere objektet som public, hvormed der er læseadgang for alle andre brugere. Objekter i rammearkitekturen er afhængige af hinanden. Men objekter skal kunne udveksles hver for sig. Derfor skal relationerne kunne håndteres som brudte relationer såkaldte blå objekter. Hvis man har læseadgang til et objekt, får man samtidig læseadgang til objektets blå objekter. Hvis man har skriveadgang til et objekt, skal man have læseadgang til de objekter, der skal indgå som blå objekter. I det følgende beskriver vi objekttyperne nærmere og vender tilbage til hvordan rettighederne forvaltes i KITOS i et senere afsnit. 2

3 KITOS objekttyper De objekttyper som KITOS anvender er vist til venstre. De har fået forskellig farve, fordi vi i dette dokument bruger farverne til at vise objekttypen. KITOS objekttyperne får i mange tilfælde en mere forretningsorienteret navngivning. Fx kan en Organisation både være en kommune og en virksomhed henholdvis kunde og leverandør. Figur 3 Objekttyper i KITOS Organisation bruges kun om den formelle organisation som danner ramme og kontekst for mange af de øvrige objekttyper. OrganisationEnhed (OrgEnhed) bruges til at beskrive organiseringen i afdelinger og kontorer. Bruges også om det organisatoriske aspekt af projekter projekt, styregruppe, program også på tværs af organisationer. Organisationsfunktion (OrgFunktion) bruges til at beskrive de funktioner eller roller som deltagerne i organisationen indtager. Det kan være som chef, systemejer, projektleder eller superbruger. KITOS anvender også disse funktioner til at styre rettigheder til objekterne. Har man en funktion i forhold til et objekt har man enten skrive eller læserettighed til objektet. It-system bruges om it-produkter, applikationskomponenter, servicegrænseflader, infrastruktur og andre software- eller hardware-komponenter, der er vigtige for at skabe overblik over it-system porteføljen. Bruger bruges om en brugerkonto. Hver bruger af KITOS skal have en brugerkonto. Det er brugeren, der har rettighed til objekter. Klasse bruges bl.a. til at beskrive de kommunale opgaver. OrgEnhed, It-system og orgfunktion opmærkes med de opgaver som brugerne har ansvar for, udfører eller understøtter. Klasse bruges også til betegnelser og typer, som anvendes af de øvrige objekttyper. Dokument bruges til at beskrive kontrakter, aftaler, vejledninger, instrukser og lignende. Aktivitet bruges til at beskrive digitaliseringsprojekters aktiviteter i forbindelse med implementering eller udfasning. Tilstand bruges til at beskrive status, mål, milepæl og anden oplysning om et objekt. Postering kan beskrive kontraktbeløb, budgetter, afregning og lignende. Rammearkitekturens objekttyper kan anvendes på flere forskellige måder. I det følgende beskrives hvordan de anvendes i KITOS. I bilag beskrives de generelle egenskaber for objekter i rammearkitekturen. 3

4 KITOS objektmodel Figur 4 KITOS objektmodel Objektmodellen beskriver KITOS objekterne med en farvekode svarende til rammearkitekturens objekter. Relationer uden benævnelse skal læses som tilknyttet. 4

5 Klasse Standarden klassifikation arbejder med 3 objekttyper: Klassifikation, Facet og Klasse men KITOS implementerer kun Klasse. Klasse kan nemlig henvise til hvilken facet og hvilket klassifikationssystem, som den er en del af. Figur 5 Klasse med dets specialiseringer Klasse er et abstrakt objekt, der kan indeholde den semantik, som de øvrige objekter refererer til. Klasser importeres af administratorer og gøres tilgængelige, for at kunne anvendes i andre organisationer. F. eks. kan en administrator i KL eller i Roskilde Kommune oprette Klasser. De kan kun læses indenfor den Organisation, som brugeren er tilknyttet (afgrænsning eller restriktion). På den måde kan Roskilde Kommune arbejde med egne klasser sammen med de klasser, der er public. Den almindelige bruger kan altså ikke oprette klasser. Klasse kan bruges til at beskrive de øvrige objekttyper med typer som beskrives nærmere i den forbindelse. Klasse bruges også til at beskrive opgaver (KLE, FORM). De vigtigste egenskaber ved objekttypen Klasse er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Dette er en entydig identifikator for klassen indenfor facetten Beskrivelse Tekst Et illustrerende eksempel på brug af klassen. Publiceret Publiceret, Skal angive om klassen er aktiv. Ikke-publiceret Omfang Tekst Hvad klassen dækker Facet 0..1 Facet Facettilhørsforhold Ejer 0..1 Aktør Angiver den aktør (organisation) som objektet tilhører. Facet (beskriver hvilken facet klassen tilhører og facet tilhører et klassifikationssystem). I KITOS indeholder facet referencen til facetten. Hvis der er tvivl kan man også medtage klassifikationssystemets reference. Omfang kan indeholde oplysning om funktionstype er en skriverolle (S) eller en læserolle (L). Publiceret dækker over om klassen er tilgængelig eller ej - i betydning om man må bruge den (til nye opmærkninger) eller ikke. Dette begreb er ikke helt det samme som KITOS public begreb. Ejer er den formelle organisation, som udgiver klassifikationssystemet og dets indhold. Dermed kan man skelne de officielle klasser fra lokale klasser. 5

6 Organisation Objekttypen Organisation bruges om den formelle virksomhed (cvr-nummer). Ballerup Kommune, Roskilde Kommune, Region Syd, Arbejdsmarkedsstyrelsen, OS2-fællesskabet, SBSYS brugerklubben, IT-Minds, KOMBIT, KL, KMD, Convergens A/S, IBM Danmark er alle Organisationer. Figur 6 Objekttypen Organisation med og de andre objekttyper, som Organisation er afhængig af Figuren viser objekttypen øverst og de andre objekttyper, som Organisation er afhængig af. De vigtigste egenskaber ved objekttypen Organisation er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Brugervendt identifikation af objektet OrganisationNavn Tekst Officielt navn på organisationen Branche 0..1 Klasse Organisationen relaterer til den pågældende branche Myndighed 0..1 Myndighed Organisationen er en myndighed Myndighedstype 0..1 Klasse Organisation tilføres myndighedstype Virksomhed 0..n Virksomheder Organisationen er en virksomhed De 4 relaterede objekttyper vil ikke findes i KITOS og vil derfor ikke kunne slås op. Derfor anvendes den brugervendte nøgle i relationen sammen med en evt. teknisk nøgle. Der er tale om såkaldte brudte relationer. Man kan skelne en myndighed fra en virksomhed ved at der i myndighed står et myndighedsnummer og at myndighedstype er udfyldt med primær kommune. I Virksomhed står cvr-nummer og det gælder også myndigheder. KL og KOMBIT er virksomheder men ikke myndigheder. Kommunerne vil være lagt ind i KITOS på forhånd. Det samme gælder mange af de virksomheder, der er leverandører af it-systemer. 6

7 Bruger Objekttypen Bruger anvendes også i KITOS. Figur 7 Objekttypen Bruger er afhængig af objekttypen klasse med brugertyper En bruger beskrives med en brugertype. En bruger vil normalt have relation til objekttypen Person, men denne objekttype anvendes ikke af KITOS. De vigtigste egenskaber ved objekttypen Bruger er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle tekst Brugervendt identifikation af objektet BrugerNavn tekst Officielt navn på brugeren Gyldighed aktiv, inaktiv Skal angive om brugeren er aktiv BrugerTyper 0..n Klasse Brugeren tilføres brugertyper I KITOS anvendes brugerens som BrugervendtNoegle og som BrugerNavn anvendes brugerens navn (egentlig personens navn). BrugerTyper er fx om det er en lokal bruger, en , en NemId bruger eller en AD-bruger. Brugertyper udfyldes med . Derfor vil en bruger logisk set findes før den anvendes i KITOS. Brugeren vil typisk være tilknyttet en organisation men KITOS vil ikke anvende en sådan relation direkte, men i stedet forbinde dem med objekttypen orgfunktion, som vi dermed kan bruge til rettighedsstyring. 7

8 orgfunktion (brugerrolle) Brugeren kan have flere forskellige funktioner (roller) i organisationen. Vi anvender objekttypen OrgFunktion til at angive den konkrete rolle, som en bruger har i forhold til andre objekter. Figur 8 Objekttypen orgfunktion med relation til andre objekttyper De vigtigste egenskaber ved objekttypen OrgFunktion er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Brugervendt identifikation af objektet Funktionsnavn Tekst Officielt navn på OrgFunktionen Gyldighed aktiv, inaktiv Skal angive om OrgFunktion er aktiv Funktionstype 0..1 Klasse OrgFunktionen tilføres en funktionstype TilknyttedeBrugere 0..n Brugere OrgFunktionen har tilknyttet et antal brugere TilknyttedeEnheder 0..n OrgEnheder OrgFunktionen har tilknyttet et antal OrgEnheder TilknyttedeOrganisationer 0..n Organisationer OrgFunktionen er tilknyttet Organisationer TilknyttedeItSystemer 0..n It-systemer OrgFunktionen har tilknyttet et antal It-systemer Funktionstypen er en reference til en klasse. Der kan fx skelnes mellem klasser for brugerroller, afdelingsroller, projektroller, it-systemroller og administratorroller og hver af disse kan have forskelligt indhold. Man kan beskrive en brugers funktion i forhold til organisation ved at forbinde dem til hinanden med orgfunktion. Man kan også gøre det mere præcist, ved at knytte en bruger til en orgenhed med orgfunktion. 8

9 En bruger med rollen lokal administrator for KITOS i Ringsted Kommune beskrives med nedenstående objekter. Figur 9 Ringsted kommune tilsluttet i KITOS Det er Ringsted Administrator (orgfunktion), der forbinder Ringsted (organisation) og (Bruger). Organisation er rammen for brugerens anvendelse af KITOS. Når brugeren herefter logger på KITOS, er det indenfor den Organisation, hvor han har en brugerrolle, som han kan udføre sin funktion. Man kan også sige, at Organisation udgør den afgrænsning, som rollen udøves indenfor. Rettighedsstyring Rammearkitekturen foreskriver ingen bestemt måde at implementere rettighedsstyring på. En simpel model består af to dimensioner: Funktionsafgrænsning (operationer, processer, handlinger) på et objekt fx læse adgang (søg, list og læs) adskilt fra skriveadgang (opret, ret, importer, passiver). Dataafgrænsning (objekter) der angiver hvilke objekter brugeren må udføre funktionerne på. Funktions- og dataafgræsningen kaldes privilegier (RBAC begreb) eller blot rettigheder. En bruger kan altså udføre en handling på et objekt, hvis han har den pågældende rettighed til det. 9

10 Figur 10 RBAC model (RolleBaseretAdgangsControl) og et eksempel fra KITOS For at forenkle administration af brugeres rettigheder anvender man en rollebaseret model RBAC 3. RBAC modellen skal læses således: Et it-system stiller en eller flere rettigheder til rådighed. Rettigheder samles i roller. Brugere tildeles roller via en BrugerRolle, som har en restriktion. Restriktion skal forstås som en afgrænsning af objekter fx med en organisatorisk afgrænsning. Den kan også foretages på anden vis med en kombination af organisatorisk afgrænsning og opgave. Pointen i RBAC er, at rettigheder i et it-system ikke gives direkte til en bruger, men indirekte via roller. Organisationsstandarden kan anvendes som en RBAC-model. Det betyder, at brugerens rettighed kan udveksles med orgfunktion, fordi den indeholder både brugeren, brugerens rolle og brugerens restriktion. Rolle kan omsættes til konkrete rettigheder ved mapning mellem klasser med roller og med rettigheder. KITOS er et it-system og dens rettigheder opdeles i læse og skriveadgang til de objekter, som KITOS administrerer. KITOS er et RBAC baseret system. Dets brugere bliver tilknyttet forskellige brugerroller (orgfunktion), som giver brugere forskellige rettigheder i forhold til objekterne i KITOS indenfor den organisatoriske afgrænsning (restriktion), som brugerrollen tilknyttes. En bruger med skriverettighed kan oprette, rette, importere og passivere objekter. Når brugeren registrerer et objekt, bliver det knyttet til brugeren (registreringsaktør). Når han skal relatere objektet til et fremmed objekt, er det nødvendigt, at han har læseadgang til det fremmede objekt. En bruger med en funktion, der giver skriverettighed til et objekt, kan gøre dette objekt synlig for andre brugere i andre organisationer altså ud over den restriktion den anden bruger måtte have til objekter. Det gøres ved at markere objektet public. En bruger med skriverettighed til et objekt, kan gøre objektet privat hvorved det kun er synligt for de brugere, der har en funktion i forhold til objektet. Objekter, der er markeret public, kan dermed opfattes som fælles for alle brugere

11 Organisationens enheder Objekttypen OrgEnhed bruges om afdelinger og projekter. Med OrgEnhed kan man beskrive hierarkier (linjeorganisation) eller andre former for organisering (koordinering, stab). Figur 11 Objekttypen orgenhed med relation til andre objekttyper De vigtigste egenskaber ved objekttypen OrgEnhed er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Brugervendt identifikation af objektet EnhedsNavn Tekst Officielt navn på OrgEnheden Gyldighed aktiv, inaktiv Skal angive om OrgEnhed er aktivt Enhedstype 0..1 Klasse OrgEnheden tilføres en enhedstype Opgaver 0..n Klasser OrgEnheden har relation til et antal opgaver Overordnet 0..1 OrgEnhed OrgEnheden har en overordnet OrgEnhed Tilhoerer 0..1 Organisation OrgEnheden tilhører en Organisation TilknyttedeEnheder 0..n OrgEnheder OrgEnheden har tilknyttet et antal OrgEnheder Enhedstypen kan være forskellige betegnelser afhængig af organisationen fx daginstitution, genoptræningscenter, afdeling, kontor, projekt. En afdeling vil normalt tilhøre en Organisation og have en overordnet. Ejeren af objektet kan se det. Det er først synligt for andre brugere, hvis det gøres public eller der knyttes brugerroller til det. Når en Organisation er registreret i KITOS registreres samtidig den øverste organisationsenhed som tilhører Organisationen. Brugeren kan registrere en ny enheder og lade den første være overordnet hertil. Brugeren 11

12 kan også danne en ny OrgEnhed og lade den være tilknyttet en anden OrgEnhed (altså ikke overordnet). På den måde kan man beskrive afdelingerne i organisationen til det niveau man har brug for. Figur 12 Eksempel på objekter af typen OrgEnhed Når en Bruger opretter en enhed skal han udpege den overordnede orgenhed og angive, at enheden tilhører organisationen. KITOS opretter enheder med udgangspunkt i den overordnede enhed, og derfor sættes disse relationer automatisk. Enhedstypen kan være forskellige betegnelser afhængig af organisationen fx daginstitution, genoptræningscenter, afdeling, kontor, projekt. En enhed behøver ikke at tilhøre en Organisation og behøver ikke at have en overordnet. Det vil typisk være en Bruger med administratorfunktion, der opretter den øverste del af hierarkiet. 12

13 Enhedens funktioner (brugerroller) Administrator kan nu tilslutte nye brugere til KITOS og give dem funktioner i forhold til de afdelinger han har oprettet. Det foregår ved, at han vælger en organisatorisk enhed og opretter en funktion med tilknytning til afdelingen og tilknytter en bruger dertil. Figur 13 En bruger er tilknyttet som afdelingschef til en afdeling Bruger er oprettet som kulturchef i By, Kultur og Miljø afdelingen i Ringsted. Funktionen som afdelingschef giver skriverettighed i KITOS til den afdeling, som afgrænser dens funktion. Han vil have læserettighed til de øvrige objekter, der tilhører organisationen Roskilde. Skriverettigheden til afdelingen By, Kultur og Miljø giver adgang til at oprette andre afdelinger, der har den pågældende afdeling som overordnet og tilknytte andre brugere og funktioner dertil. Kulturchefen kan fx oprette sine medarbejdere til afdelingen og tildele dem funktioner med og uden skriverolle. Han kan også oprette nedre enheder og tilknytte nye brugere med forskellige roller dertil. En bruger med en funktion, der giver skriverettighed til et objekt kan gøre dette objekt synlig for andre brugere i andre organisationer. Det gøres ved at markere objektet public. En bruger med skriverettighed til et objekt, kan gøre objektet privat hvorved det kun er synligt for de brugere der har en funktion i forhold til objektet. 13

14 Enhedens Opgaver En organisatorisk enhed kan tilknyttes en eller flere opgaver. En opgave skal findes som Klasse i et Klassifikations-system (KLe), som er importeret i KITOS. En bruger med skriverettighed til afdelingen kan tilknytte opgaver til den. Figur 14 OrgEnhed og dens opgaver I KITOS fungerer det ved, at alle kommunens opgaver er tilknyttet den øverste OrgEnhed og de delegeres ned gennem enhedernes hierarki og dermed markeres de som delegeret fra den overordnede enhed. Der kan være flere enheder, der løser den samme opgave. Brugergrænsefladen til KITOS vil vise hvilke opgaver, der er delegeret. 14

15 IT-system It-system er en objekttype, der kan beskrive it-systemer som produkter (som man køber og anvender), itsystemer som teknisk infrastruktur (som et andet it-system anvender) eller it-systemer som komponenter. Det er opmærkningen med Systemtype, der nærmere beskriver it-systemet. I bilag findes en oversigt over de systemtyper, der anvendes i KITOS (med forbehold for ændringer). Figur 15 Objekttypen It-system med relationer til andre objekttyper De vigtigste egenskaber ved objekttypen It-system er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Dette er en entydig identifikator af objektet ItSystemNavn Tekst Officielt navn på it-systemet. KonfigurationReference Tekst It-systemets konfigurationselementer i en database (cmdb) Gyldighed aktiv, inaktiv Skal angive om it-systemet er aktivt eller ej (ophørt) Adresser 0..n Adresser it-systemet har relation til et antal adresser fx url SystemTyper 0..n Klasse it-systemet tilføres et antal systemtyper Opgaver 0..n Klasser it-systemet har relation til et antal opgaver Tilhoerer 0..1 Organisation it-systemet tilhører en relateret Organisation TilknyttedeOrganisationer 0..n Organisationer it-systemet er tilknyttet andre Organisationer TilknyttedeItSystemer 0..n It-systemer it-systemet har tilknyttet et antal It-systemer It-systemet tilhører en Organisation og det er i princippet en Bruger i den Organisation, der via sin orgfunktion opretter og beskriver It-systemet med systemtype. Det vil være en bestemt funktionstype (lokal administrator) der kan oprette og vedligeholde It-systemer. Begrundelsen herfor er, at man vil undgå at det samme It-system bliver beskrevet flere gange. It-systemer er lokale objekter for den pågældende 15

16 Organisation, og kan ses af brugere med en læserolle. Det er først når It-systemet gøres public, at det kan læses af brugere med roller i andre organisationer. It-systemer har relationen tilhører til en Organisation, men vi kan ikke forvente, at alle Leverandører ønsker at få en brugerrolle til KITOS for at vedligeholde oplysninger om deres It-systemer. Der kan også være tilknyttet andre organisationer fx udviklerorganisation, driftsorganisation eller salgsorganisation. I et KITOS faneblad It-systemer skal man kunne se It-systemer og hvilken Organisation de tilhører. Der vil i første omgang være 3 kolonner: Organisation, It-system og systemtype. En bruger vil altid kunne læse objekter der er gjort public. En bruger kan også læse de objekter (It-system og Organisation), som via sin brugerrolle er tilknyttet direkte. En administrator vil kunne oprette nye It-systemer som tilhører hans egen Organisation eller en anden Organisation. Organisationen skal kunne udsøges blandt KITOS Organisationer. It-systemets opgaver It-systemet understøtter også opgaver (KLE). Det skrives på it-systemet, hvilke opgaver det understøtter på samme måde som det er It-systemet, der holder relationen til Systemtype og til den Organisation det tilhører. Brugeren skal altså have skriveadgang til objektet It-system, for at beskrive det. Derfor vil det være en bruger med administrator-rolle eller en ejer af objektet, som skriver disse oplysninger på objektet. Figur 16 Eksempel på It system, systemtyper, dens opgave og den organisation det tilhører og tilknytning Når It-systemet er markeret public kan det læses af alle brugere og det kan listes, sorteres og udsøges på grundlag af organisation, It-system navn, Opgave og systemtyper. 16

17 Enhedens brug af It-systemer En organisatorisk enhed kan tilknytte et eller flere it-systemer til sig. Det vil typisk være et It-system som understøtter den samme opgave, som afdelingen har tilknyttet. Det er nødvendigt, at brugeren har skriveadgang for at kunne danne tilknytningen og han skal samtidig have læseadgang til enheden og itsystemet. Derfor benytter vi orgfunktion til at knytte de to objekter sammen. Figur 17 It-systemets understøtter afdelingens opgaver Funktionen udtrykker altså anvendelsesaspektet i forhold til afdelingen. Opgaven vil kunne tilknyttes funktionen, men vil også fremgå af enheden og af it-systemet så det vil være en undtagelse. Vi vil senere bruge anvendelsesaspektet til flere ting i forhold til digitaliseringsprojekter indfasning og udfasning, digitaliseringsmål og status. Nu kan en bruger med skriveadgang til orgfunktion tilknytte et it-system til en afdeling også uden at have skriveadgang til afdelingen. Det kan fx være it-afdelingen, der udfører denne opgave i nogle tilfælde, mens det kan være en bruger i enheden, der kan foretage tilknytningen i andre tilfælde. Sammenhængen mellem enheden og it-systemet kan også beskrives i et tidsperspektiv, idet tilknytningen kan tidsbestemmes. Med denne relation kan vi nu liste alle afdelinger og den funktion deres it-systemer har i forhold til afdelingen. 17

18 It-systemets brugere En Bruger tilknyttes også et it-system gennem en OrgFunktion i betydning brugerrolle. Figur 18 Leverandørens systemroller Med denne model kan man oprette en OrgFunktion af typen Systemrolle og tilknytte den konkrete bruger og det konkrete it-system. Det er fx superbrugere, systemejer og lignende, der kan beskrives med denne objekttype. It-systemers sammenhæng til andre it-systemer It-systemer kan nedbrydes til mindre dele. Man kan sige, at et it-system kan tilhøre et andet it-system eller være tilknyttet et andet it-system. Figur 19 It-systemer kan relatere til andre it-systemer 18

19 I ovenstående eksempel er Jupiter Webservice tilknyttet Jupiter i betydningen at Webservicen udstiller Jupiters funktionalitet med et programmerings interface. Man kan bruge dette til at beskrive it-systemers dele meget detaljeret, herunder hvilken teknologi, der anvendes. Vi kan også beskrive at et andet it-system anvender den snitflade som udstilles. Det gør vi indirekte med en anvendelsesfunktion. Figur 20 Objekttypen orgfunktion bruges til at at beskrive et it-systems anvendelse af et andet it-system Som eksempel har Hjørring kommune fået udviklet en applikation, der kan bruge Jupiter Webservice. Figur 21 Hjørrings applikation der skal bruge Web interface fra Jupiter Når et system udstiller en snitflade foregår det altså ved en direkte tilknytning mellem it-systemet og snitfladen. Men snitfladen kan anvendes på mange forskellige måder af forskellige anvendere. Derfor beskriver vi anvendelsesaspektet med en orgfunktion. 19

20 Kontrakter og andre dokumenter Kontrakter er aftaler, der indgås mellem nogle parter (organisationer) og typisk om en genstand og genstanden kan være et It-system. Kontrakten kan fx være købsaftale, databehandlingsaftale, serviceaftale, SLA-aftale. Kontrakten vil typisk være udformet som et dokument. Da kontrakten typisk vedrører brugsret eller anvendelsesafspekt af et it-system, vil vi som udgangspunkt tilknytte et dokument til en orgfunktion 4, der allerede er oprettet og evt knytte den organisation på. Figur 22 Kontrakt om anvendelse af it-system mellem to organisationer 4 Denne mulighed fremgår ikke eksplicit af standarden 20

21 Aktivitet Figur 23 Objekttypen aktivitet og dens relationer til andre objekttyper Objekttypen aktivitet bruger vi til at beskrive opgaver fx i forbindelse med digitaliseringsprojekter. Aktivitets relationer til andre objekter beskrives her. Det er ingen obligatoriske relationer. En aktivitet er knyttet til en eller flere opgaver. Klasse kan også kategorisere aktivitet på anden måde. Aktivitet skal være af én bestemt aktivitetstype: Program, projektfase, indsats, projektaktivitet, møde eller anden aktivitet, der har en tidsmæssig udstrækning. Aktiviteten vil normalt tilhøre en organisatorisk enhed fx en afdeling eller en projektgruppe, en styregruppe eller lignende. Aktiviteten kan være tilknyttet nogle organisatoriske funktioner fx projektleder, projektdeltagere, ressourcepersoner eller andre kompetencer og gerne i hvilken periode, og med hvilken arbejdsindsats, der skal leveres. Hvis funktionen er tilknyttet en bruger er det udtryk for, at den pågældende bruger er allokeret til aktiviteten ellers er det et udtryk for aktivitetens ressource- og kompetencebehov. Der kan være tilknyttet dokumenter til aktiviteten i form af projektgrundlag, aktivitetsbeskrivelse mv. Hvis aktiviteten fx drejer sig om implementering eller udfasning af et it-system vil det kunne angives. En aktivitet kan tilknyttes en eller flere tilstande, som kan beskrive mål for aktiviteten, milepæle, status og fremdrift på forskellige tidspunkter. Tilstand beskrives nærmere i næste afsnit. En aktivitet kan nedbrydes i flere niveauer, men kan kun have én overordnet aktvitet. En aktivitet kan være tilknyttet en anden aktivitet. Det kan fx være en skabelon aktivitet, som aktiviteten er en klon af. Der kan være tale om organisationens egne aktiviteter eller fællesoffentlige initiativer, som har landsdækkende aktiviteter. Implementering af digital post var et eksempel på et initiativ, der vedrørte stort set alle offentlige myndigheder. Monopolbrudsprogrammet, der konkurrenceudsætter monopolsystemer, udarbejder drejebøger med obligatoriske ( SKAL ) aktiviteter og anbefalinger til aktiviteter. Disse aktiviteter vil kun skulle beskrives én gang, og kan bruges som skabelon aktivitet for de konkrete aktiviteter i den enkelte kommune. Kan også bruges til at beskrive aktiviteter, der skal være afsluttede før denne, eller kan påbegyndes efter denne uden at de har den samme overordnede aktivitet. 21

22 De vigtigste egenskaber ved objekttypen aktivitet er listet nedenfor. Feltnavn Værdimængde Betydning BrugervendtNoegle Tekst Dette er en entydig identifikator af objektet Aktivitetsnavn Tekst Officielt navn på aktiviteten Aktiv Passiv, aktiv Skal angive om aktiviteten er en skabelon (passiv) eller om den er aktiv. Beskrivelse Tekst Beskrivelse af aktiviteten Prioritet Lav, normal, høj Udtryk for vigtigheden af aktiviteten AktivitetsType 0..1 Klasse Aktiviteten er af en aktivitetstype Opgave 0..n Klasser Aktiviteten har relation til et antal opgaver Indsats 0..n Tidsenhed Estimeret, allokeret og faktisk leveret indsats, kan detaljeres med succesiv kalkulation i min, max, gnsn indsats. Kan også detaljeres med funktionstyper. Startdato 0..n dato, type Planlagt startdato, faktisk startdato, tidligst startdato, senest startdato Slutdato 0..n dato, type Planlagt slutdato, faktisk slutdato, tidligst slutdato, senest slutdato Aktivitetsvurdering Tekst Vurdering af aktiviteten eller note om beskrivelsens fuldstændighed og estimatets brugbarhed. Tilhoerer 0..1 orgenhed Aktiviteten tilhører en relateret orgenhed TilknyttedeFunktioner 0..n orgfunktion Aktiviteten er tilknyttet orgfunktioner TilknyttedeItSystemer 0..n It-systemer Aktiviteten har tilknyttet et antal It-systemer Tilknyttededokumenter 0..n Dokumenter Aktiviteten har tilknyttet et antal dokumenter TilknyttedeTilstande 0..n Tilstande Aktiviteten har tilknyttet et antal tilstande Overordnet 0..1 Aktivitet Aktiviteten har en overordnet aktivitet tilknyttetaktivitet 0..n Aktivitet Aktiviteten er tilknyttet et antal andre aktiviteter (Her vil komme et eksempel på et projekt med aktiviteter). 22

23 Tilstand Tilstand udtrykker en statusoplysning i forhold til et mål. Det vil altid knytte sig til et andet objekt. Nedenfor er vist en række forskellige obejekttyper, som tilstand kan være tilknyttet. Figur 24 Objekttypen Tilstand med relaterede objekttyper Tilstand beskrives med en tilstandstype, og den udpeger hvilken objekttype tilstanden vedrører. Tilstandstypen vil også udpege de værdier (klasser), der kan bruges til at beskrive tilstanden. Der kan være tale om forventet tilstand, ønsket tilstand eller faktisk tilstand. En faktisk tilstand vil være udredt eller målt efter en faglig vurdering. En tilstand kan bestå af en række specifikke tilstande det udtrykkes med relationen til overordnet tilstand. Det kan rumme økonomiske tilstande (businesscase), kritiske succesfaktorer, risikofaktorer, resultatmål og projektmål. I KITOS bruger vi fx tilstand til at udtrykke projekt målsætning (forventet tilstand) for en aktivitet og status i forhold til dette mål (faktisk tilstand). Tilstanden kan måles eller vurderes på forskellige tidspunkter og på 23

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer.

I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer. Et fælles overblik over it-arkitekturen UDKAST Baggrund I 2011 blev OIO EA, FORM og STORM samlet i Digitaliseringsstyrelsen, og der har siden pågået et arbejde med at sikre sammenhængen i disse værktøjer.

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.

Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. Specifikation af serviceinterface for organisation Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 Specifikation af forretningsservice for Organisation Denne

Læs mere

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler

Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug

Læs mere

Version 1.0. Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring

Version 1.0. Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring Version 1.0 Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og vejledning I forbindelse med det forestående monopolbrud konkurrenceudsætter KOMBIT

Læs mere

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks 1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående

Læs mere

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat. Specifikation 19. september 2012 DAVAR J.nr. 2012-6211-281 Sagdokumentformat Versionshistorik Version Dato Initialer Noter 0.7 15-06-2012 DAVAR Høringsversion. Indsat MeddelelseAttention. 0.9 19-09-2012

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

Release Notes - KITOS 2.0

Release Notes - KITOS 2.0 Rettigheder Der indføres administratorroller for hver modul, f.eks. Lokal Administration Administration, Lokal Systemadministration, Lokal Projektadministration osv. Lettere administration af roller og

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

Introduktion til Klassifikation

Introduktion til Klassifikation Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af

Læs mere

Integration Generelle vilkår og forudsætninger Integrationsbeskrivelse - version 0.1

Integration Generelle vilkår og forudsætninger Integrationsbeskrivelse - version 0.1 Integration Integrationsbeskrivelse - version 0.1 rnes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 201n-nn-nn xxx 0.1 Første version Referencer Ref Titel Kommentarer

Læs mere

Generelt om støttesystemerne

Generelt om støttesystemerne Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne

Læs mere

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Indhold Indledning... 34 2 Beskedkuvertens struktur... 34 3 Indhold af Beskedkuverten... 34 3. Overordnet indhold... 45 3.2 Detaljeret indhold af Beskedkuverten...

Læs mere

Use cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5

Use cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5 USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 3 IT Systemer... 3 Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3 Generelt Oprette IT System... 5 Generelt Oprette IT System Synlighed, applikationstyper og forretningstype...

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0

Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0 Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 20 Begrebsmodellen for Ydelsesindeks Begrebsmodellen med de centrale forretningsobjekter er illustreret i Figur Begrebsmodel og definition

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Vi har udarbejdet denne korte vejledning for at hjælpe dig i gang med at afprøve BCpro / Projektstyring.

Vi har udarbejdet denne korte vejledning for at hjælpe dig i gang med at afprøve BCpro / Projektstyring. Kom godt i gang BCpro / Projektstyring En simpel brugerflade med avancerede funktioner Byggecentrum Introduktion Formålet med denne vejledning Vi har udarbejdet denne korte vejledning for at hjælpe dig

Læs mere

KMD Opus Personaledokumenter

KMD Opus Personaledokumenter KMD Opus Personaledokumenter og -mappe I KMD Opus Personaledokumenter og -mappe bliver følgende tilgængeligt med KP91: Ændringer i strukturen kan synkroniseres automatisk Dokumenter kan flyttes mellem

Læs mere

Forord. Versioner. Version Date Description 1.0.0 09/05/2012 Initial version

Forord. Versioner. Version Date Description 1.0.0 09/05/2012 Initial version APOS2 DWH Services Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

LoRA lokal rammearkitektur. Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta

LoRA lokal rammearkitektur. Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta LoRA lokal rammearkitektur Marius Hartmann, Frederiksberg Kommune Leif Lodahl, Magenta Hvad er lokal rammearkitektur Frederiksberg Kommune, KL og Magenta om udvikling af en referenceimplementering af rammearkitekturen.

Læs mere

Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet.

Version Dato Beskrivelse 1.0.0 26/11/2012 Initial version 1.2.0 05/03/2013 Tilføjet eksempel med Template Agent, generelt udvidet dokumentet. MOX og APOS2 Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

KIGO-instruks til projektledere og programledere i kommunerne

KIGO-instruks til projektledere og programledere i kommunerne KIGO Ansvarlig KIGO-instruks til projektledere og programledere i kommunerne Indhold Læsevejledning... 1 1. Gennemgang af skærmbilleder... 2 Startbillede... 2 Ved klik på projekt... 2 Ved klik på et interval

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Mdoc - dit fremtidige ESDH system

Mdoc - dit fremtidige ESDH system Mdoc - dit fremtidige ESDH system Dokumenthåndteringssystemet Mdoc samler alle organisationens dokumenter i ét system. Mdoc håndtere alle typer af dokumenter, e-mails, kontrakter, referater m.v. Samtidig

Læs mere

Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation

Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Organisation,

Læs mere

SPOR 2 ADGANGSSTYRING. Netværksdage Støttesystemer 11. og 12. marts 2015

SPOR 2 ADGANGSSTYRING. Netværksdage Støttesystemer 11. og 12. marts 2015 SPOR 2 ADGANGSSTYRING Netværksdage Støttesystemer 11. og 12. marts 2015 Hvem er jeg? Rasmus H. Iversen Teknisk Projektleder Teamlead på sikkerhed Har været på STS projektet helt fra starten Mål for dagens

Læs mere

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Side: 1 Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Dokumentet indeholder dels en informationsmodel for hændelsesbeskeden og dens miljø, dels en generisk datamodel for hændelsesbeskeden, som kan danne en fælles

Læs mere

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der

Læs mere

Udarbejdelse af jobfunktionsroller

Udarbejdelse af jobfunktionsroller Udarbejdelse af jobfunktionsroller En vejledning til kommunernes og ATP s opgaver Version 1.1 marts 2015 KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43

Læs mere

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013

Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013 Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013 Kommunerne ønsker en fælleskommunal rammearkitektur, der kan understøtte digitaliseringen og åbne for konkurrence på det kommunale it-marked. Rammearkitekturen

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

Brugsscenarier for Dokumentboks/NemSMS. Peter Hauge Jensen, Odense Kommune, 4.12.09

Brugsscenarier for Dokumentboks/NemSMS. Peter Hauge Jensen, Odense Kommune, 4.12.09 Brugsscenarier for /NemSMS Peter Hauge Jensen, Odense Kommune, 4.12.09 Agenda Kort om e2012 i Odense Kommune Aktuel projektstatus Overblik over brugsscenarier (use cases) Eksempel 1: ESDH Eksempel 2: Byggesag

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

SPOR 4. Projektlederens rolle, opgaver og estimering. København 11. marts og Horsens 12. marts 2015

SPOR 4. Projektlederens rolle, opgaver og estimering. København 11. marts og Horsens 12. marts 2015 SPOR 4 Projektlederens rolle, opgaver og estimering København 11. marts og Horsens 12. marts 2015 Hvem er jeg? Seniorkonsulent/Implementering af Støttesystemerne 2 måneder i KOMBIT 14 år i en kommune Dagsorden

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Vejledning til leverandørers brug af Serviceplatformen

Vejledning til leverandørers brug af Serviceplatformen Vejledning til leverandørers brug af Serviceplatformen Udarbejdet for: KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Ordforklaringer... 3 3 Oprettelse... 4 4 Arbejdsgange...

Læs mere

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø.

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Bilag 5: Kundens It-Miljø Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Senest opdateret d. 11. Oktober 2013 Indholdfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Kundens IT-miljø - Løsningen...3

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

NemHandel registreringsvejledning. Navision Stat, INDFAK og Nemkonto. Introduktion. Overblik. Side 1 af 15. ØS/ØSY/CPS 7.

NemHandel registreringsvejledning. Navision Stat, INDFAK og Nemkonto. Introduktion. Overblik. Side 1 af 15. ØS/ØSY/CPS 7. Side 1 af 15 NemHandel registreringsvejledning ØS/ØSY/CPS 7. januar 2015 Navision Stat, INDFAK og Nemkonto Dette dokument beskriver den nødvendig EAN registrering på Nemhandelsregistret via NS NHR WEB

Læs mere

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart

SAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.

Læs mere

Use cases... 2. IT Kontrakter... 2. Generelt Oprette IT Kontrakt... 2. Generelt Oprette IT Kontrakt - Kontrakttype... 3

Use cases... 2. IT Kontrakter... 2. Generelt Oprette IT Kontrakt... 2. Generelt Oprette IT Kontrakt - Kontrakttype... 3 USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 2 IT Kontrakter... 2 Generelt Oprette IT Kontrakt... 2 Generelt Oprette IT Kontrakt - Kontrakttype... 3 Generelt Oprette IT Kontrakt - Leverandøroplysninger...

Læs mere

Version: 1.0 Udarbejdet: Okt. 2013 Udarbejdet af: Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen

Version: 1.0 Udarbejdet: Okt. 2013 Udarbejdet af: Erhvervsstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen Anbefalinger om brug af Digital Post for store virksomheder, administratorer/advokater (fx ejendomsadministratorer) og virksomheder med mange p- enheder Version: 1.0 Udarbejdet: Okt. 2013 Udarbejdet af:

Læs mere

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 N OTAT Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 (Sag-standard) Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument sendte

Læs mere

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med

Læs mere

Vejledning for KOMHEN 2015

Vejledning for KOMHEN 2015 Vejledning for KOMHEN 2015 Senest opdateret 23. september 2015 Indsamling af data for selvbetjening Da der er konstateret problemer med Det fællesoffentlige tællerscript, leverer KL kun data for en række

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

DKAL Snitflader REST Register

DKAL Snitflader REST Register DKAL Snitflader REST Register 1 Indholdsfortegnelse A2.1 INTRODUKTION 3 A2.1.1 HENVISNINGER 3 A2.1.2 LÆSEVEJLEDNING 4 A2.1.2.1 SÅDAN LÆSES EN REST GRAF 4 A2.1.2.2 SÅDAN LÆSES EN RESSOURCE OG EN TYPE 4

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

Undervisningsmateriale til ProjectFlow. ProjectFlow version 10.02.06

Undervisningsmateriale til ProjectFlow. ProjectFlow version 10.02.06 Undervisningsmateriale til ProjectFlow ProjectFlow version 10.02.06 Elementer i ProjectFlow Projektprocesserne i ProjectFlow er bygget op omkring en række elementer, som bringes i spil med hinanden. Dokumenter

Læs mere

Vejledning til leverandørers brug af Serviceplatformen

Vejledning til leverandørers brug af Serviceplatformen Vejledning til leverandørers brug af Serviceplatformen Udarbejdet for: KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Ordforklaringer... 3 3 Oprettelse... 4 4 Arbejdsgange...

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Punkter som ikke synes relevante for det givne projekt besvares med: ikke relevant

Punkter som ikke synes relevante for det givne projekt besvares med: ikke relevant Modtagelseserklæring Modtagelseserklæring for AAU ITS Infrastruktur version 4. Anvendelse Modtagelseserklæringen skal anvendes i forbindelse med projekter drevet af PMO, AIU eller IFS. Projektlederen er

Læs mere

Velkommen. Acadre nyheder. Jørgen Hedegård, Formpipe Software A/S

Velkommen. Acadre nyheder. Jørgen Hedegård, Formpipe Software A/S Velkommen Acadre nyheder Jørgen Hedegård, Formpipe Software A/S 1 Spor 1 ESDH Perspektiver Acadre nyheder Ved Jørgen Hedegård IMPULS 2015 2 Acadre nyheder Agenda Integration til SAPA Meetings Plus 3.0

Læs mere

KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og

KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne

Læs mere

STATUS PÅ KIGO. Netværksmøde maj 2015 KY og KSD v. Sidsel Skovborg

STATUS PÅ KIGO. Netværksmøde maj 2015 KY og KSD v. Sidsel Skovborg STATUS PÅ KIGO Netværksmøde maj 2015 KY og KSD v. Sidsel Skovborg Agenda 1. Kort om KIGO 2. Hvordan ser KIGO ud 3. Opgaverne i KIGO nu 4. Vejledning og support til KIGO 5. Videreudvikling af KIGO 6. Kort

Læs mere

UDSNIT 8. februar 2008

UDSNIT 8. februar 2008 UDSNIT 8. februar 2008 Dette udsnit indeholder indeholder en introduktion til hvad begrebet brugerstyring dækker over Kolofon: OIO Referencemodel for tværgående brugerstyring Dette baggrundsdokument kan

Læs mere

Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere

Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere 1 Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere Tre af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation 1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

Introduktion til Digital Post. Februar 2016

Introduktion til Digital Post. Februar 2016 Introduktion til Digital Post Februar 2016 Hvem skal læse dokumentet? Vejledningen er relevant for dig, hvis du har brug for en introduktion til Administrationsportalen i Digital Post og hvad der skal

Læs mere

1 KY-kontering 26.11.2013

1 KY-kontering 26.11.2013 1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5

Læs mere

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der

Læs mere

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. 1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale

Læs mere

Mit Sygefravær. Introduktion til den borgervendte selvbetjeningsløsning. September 2015. Version 1.2

Mit Sygefravær. Introduktion til den borgervendte selvbetjeningsløsning. September 2015. Version 1.2 Mit Sygefravær Introduktion til den borgervendte selvbetjeningsløsning September 2015 Version 1.2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Når en borger bliver sygemeldt... 4 Meddelelser i Mit Sygefravær... 4 Introduktionssiden...

Læs mere

Vejledning i at oprette postkasser i Digital Post. Juli 2016

Vejledning i at oprette postkasser i Digital Post. Juli 2016 Vejledning i at oprette postkasser i Digital Post Juli 2016 Hvem skal anvende vejledningen? Vejledningen er relevant for dig, hvis du skal oprette en postkasse og/eller mapper til postkasser. Du skal have

Læs mere

Baggrund og løsningsbeskrivelse

Baggrund og løsningsbeskrivelse Udfasning af ESR og nyt Ejendomsskat- og Ejendomsbidragssystem 04. juni 2015 BILAG 1 Baggrund og løsningsbeskrivelse Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for projektet... 2 2. Udfasningen af Ejendomsstamregistret

Læs mere

Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation Version 0.76 - udarbejdet af It-arkitekturrådets arbejdsgruppe

Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation Version 0.76 - udarbejdet af It-arkitekturrådets arbejdsgruppe Axapoint ApS Brunhøjvej 8, st. tv DK-8680 Ry Tel. +45 23 10 83 44 CVR nr. 32 15 37 98 info@axapoint.com www.axapoint.com Bank: Danske Bank. www.axapoint.com MOX-review Axapoint Reviewkommentar til MOX-specifikation

Læs mere

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010.

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010. It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud Region Midtjylland 2010. 1 1 Indledning 1.1 Versionshistorie Version Dato Ansvarlig Status Beskrivelse 1.0 2010-05-04 HENSTI Lukket Definition

Læs mere

Forord. Versioner. APOS2 Bulk data import / export. APOS2 Security. APOS2 Installation, Operation and Monitoring. APOS2 Service Catalogue

Forord. Versioner. APOS2 Bulk data import / export. APOS2 Security. APOS2 Installation, Operation and Monitoring. APOS2 Service Catalogue APOS2 Datamodel Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

Leverancebeskrivelse - Bilag 1

Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 17-07-2008 Kontor: Udviklingsenhed J.nr.: I4148 Sagsbeh.: CHS Fil-navn: Leverancebeskrivelse bilag

Læs mere

Masseoverførsel af oplysninger om studerende til brug i online ansøgningsskema ST1 - Brugervejledning

Masseoverførsel af oplysninger om studerende til brug i online ansøgningsskema ST1 - Brugervejledning Notat Masseoverførsel af oplysninger om studerende til brug i online ansøgningsskema ST1 - Brugervejledning Denne vejledning beskriver, hvordan man anvender Styrelsen for International Rekruttering og

Læs mere

Vejledning til Arbejdsmiljødatabasen. Side 1 af 21

Vejledning til Arbejdsmiljødatabasen. Side 1 af 21 Vejledning til Arbejdsmiljødatabasen Side 1 af 21 Indhold Introduktion til Arbejdsmiljø-databasen... 3 Dokumentation af arbejdsmiljøarbejdet... 3 Et område for hver arbejdsmiljøgruppe og for hvert ledelsesområde...

Læs mere

Støttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer

Støttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer 1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet? Håndtering af alle typer klassifikationer i samme system Støttesystemet er et centralt register for de klassifikationer, som

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Arkitekturrapport:

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN> Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG. Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur

ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG. Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur Tema Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Formål...3 Muligheder for at udstille data...3 SAPA og den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse Rapporter

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse Rapporter Indholdsfortegnelse 10. Rapporter i BBR... 2 10.1 Reporting Services arkitektur... 2 10.2 Reporting Services i Nyt BBR... 3 10.3 Faste BBR-rapporter... 4 10.3.1 Kort beskrivelse af de 25 faste rapporter...

Læs mere

STS Designdokument. STS Designdokument

STS Designdokument. STS Designdokument STS Designdokument i STS Designdokument STS Designdokument ii REVISION HISTORY NUMBER DATE DESCRIPTION NAME 0.3 2013-01 N STS Designdokument iii Indhold 1 Introduktion 1 2 Arkitekturoverblik 1 2.1 Eksterne

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Umbrella Blanketløsning

Umbrella Blanketløsning 12. januar 2012 Umbrella Blanketløsning Opdateret beskrivelse af løsningen Umbrella Blanketløsningen er en digital selvbetjeningsløsning, der omfatter blanketforløb inden for borgerserviceområdet og Teknik

Læs mere

Generel introduktion: Det skal du vide om KIGO, før du går i gang

Generel introduktion: Det skal du vide om KIGO, før du går i gang Generel introduktion: Det skal du vide om KIGO, før du går i gang Indhold Dette dokument indeholder generel information om KIGO og forklarer, hvad KIGO er, hvem der skal bruge KIGO, og hvad KIGO kan hjælpe

Læs mere

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1.

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1. OIO standardservice til Journalnotat Generel servicevejledning KMD Sag Version 1.0 01-09-2013 KMD A/S Side 1 af 15 Generel servicevejledning til OIO Journalnotat Ekstern standardservice Opdateret 01.09.2013

Læs mere

TigerCMS Moduler. Oversigt. CMS modul. Nyhedsmodul. Brugermodul. Billede redigering. Billedsøgning. Hjemmeside Helbredstjek. Brugerdefinerede felter

TigerCMS Moduler. Oversigt. CMS modul. Nyhedsmodul. Brugermodul. Billede redigering. Billedsøgning. Hjemmeside Helbredstjek. Brugerdefinerede felter Oversigt CMS modul Nyhedsmodul Brugermodul Billede redigering Billedsøgning Hjemmeside Helbredstjek Brugerdefinerede felter Nyhedsbrev 49,- / mdr. Adgangsbegrænsning Søgning 49,- / mdr. 29,- / mdr. Tip

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

DKAL Snitflader Masseforsendelse

DKAL Snitflader Masseforsendelse DKAL Snitflader Masseforsendelse 1 C.1 Indholdsfortegnelse C.1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 C.2 LÆSEVEJLEDNING... 3 C.3 TILMELDINGSLISTE... 4 C.3.1 RECORD-STRUKTUR... 4 C.3.2 OIOXML-STRUKTUR... 5 C.4 MATERIALE-INDLÆSNING...6

Læs mere

/marius hartmann Integrationskrav 2. Logningskrav 3. Konsekvenser for kommunen

/marius hartmann Integrationskrav 2. Logningskrav 3. Konsekvenser for kommunen /marius hartmann maha31@frederiksberg.dk 20141002 Ang./ Vilkår for integration til støttesystemet Sags- og Dokumentindeks version 1.3 Denne fælleshenvendelse, som dækker it-arkitekterne fra Ballerup, Odense,

Læs mere

GetOrganized for SharePoint

GetOrganized for SharePoint GetOrganized for SharePoint Case: Forsikring & Pension, Effektive sagsgange og smidig formidling af information på én platform Michael Ekegren Manager mek@netcompany.com Søhuset, Hørsholm 11.11.2008 Version

Læs mere

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fra vision til virkelighed www.traen.dk Dem du skal høre på Mary Larsen Kommunikationschef Fredericia Kommune Michael Ibsen Manager Traen Lab Århus Gothersgade

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt.

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Begreber til Grafen til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Dette dokument vil give en kort introduktion til de begreb der skal anvendes når der skal laves en graf til præsentation af talresultater

Læs mere

Vejledning til kommuners brug af Serviceplatformen

Vejledning til kommuners brug af Serviceplatformen Vejledning til kommuners brug af Serviceplatformen Udarbejdet for: KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Ordforklaringer... 3 3 Oprettelse... 4 4 Arbejdsgange på Serviceplatformen...

Læs mere