> april 2010 Sådan ligger landet. Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse 2010

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "> april 2010 Sådan ligger landet. Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse 2010"

Transkript

1 > april 2010 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2010

2 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst og Tina Honoré Kongsø Tryk: P.J. Schmidt ISBN

3 Sådan ligger landet forord Side 3 forord Den globale krise har været barsk for erhvervslivet både i udlandet og i Danmark. Vækst og konkurrenceevne er blevet påvirket i stort set alle lande, og behovet for nye strategier og initiativer presser sig på, hvis vi skal vende udviklingen. Resultaterne af årets globaliseringsredegørelse viser, at Danmarks præstationer og rammevilkår gør yderst beskedne fremskridt i forhold til sidste år på de områder, der har betydning for fremtidens velstand og vækst. Det understreger, at der stadig er et stykke vej til målet, og at der er behov for en styrket indsats på flere af områderne. Hvis vi skal undgå, at Danmark rykker yderligere ned af velstandslisten, så skal vi være i stand til at fastholde og tiltrække investeringer og værdiskabende aktiviteter til landet. Danmark har tabt tusindvis af arbejdspladser i de seneste år, og samtidig lider vi under en ekstrem lav produktivitetsvækst, som ligger langt under gennemsnittet i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det har store konsekvenser for vores velstand. En veluddannet og tilgængelig arbejdsstyrke kombineret med konkurrencedygtige skattebetingelser og en øget produktivitet er nogle af svarene på vejen fra krise til vækst for Danmark. Men Danmark kan ikke skabe fornyet vækst alene. Der er behov for en fælles europæisk strategi, hvis virksomhederne i Europa skal klare sig i den globale konkurrence over for lande som specielt, Kina, Indien og Brasilien. Lissabon-strategien havde som ambition, at Europa skulle være verdens mest konkurrencedygtige videnøkonomi inden Det mål blev på ingen måde nået. Om få år bliver Europa overhalet af både Kina og, og går dermed fra verdens største økonomi til nummer tre. Det er derfor både positivt og nødvendigt, at EU s nye vækststrategi EU2020-strategien, er ambitiøs. Men hvis denne strategi ikke skal lide samme skæbne som Lissabon-strategien, kræver det at medlemslandene, herunder Danmark, konsoliderer de offentlige budgetter og gennemfører strukturreformer. Det er nemlig ikke muligt for Danmark at blive en global vindernation i en tabende region. April 2010 Hans Skov Christensen Adm. direktør

4

5 Sådan ligger landet indhold Side 5 Indhold 7 Sammenfatning 13 Benchmarking 14 Vækst og udvikling 20 Viden og kompetencer 34 Fleksibilitet for virksomheder 46 Virkelyst og iværksætteri 54 Omkostninger og skat 62 Internationalisering og åbenhed 75 Temakapitler 77 Den internationale kamp om arbejdspladser 97 Europas globale konkurrenceevne 117 Definitioner, metoder og kilder 120 Kildebeskrivelse 122 Oversigt over benchmark

6 >

7 Sådan ligger landet SammenfaTninG Side 7 SammenfaTninG Sådan ligger landet 2010 giver for sjette år i træk et indblik i danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår, danmark tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 88 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 29 OeCd-lande, samt Kina, rusland og indien i det omfang, de er tilgængelige. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler om henholdsvis den internationale kamp om arbejdspladser og europas globale konkurrenceevne. 88 indikatorer for international konkurrencekraft danmarks konkurrenceevne 2010 Benchmarkanalysen tager udgangspunkt i seks områder, som er centrale for danmarks evne til at udnytte globaliseringens muligheder. disse områder er afgørende for at finde langsigtede løsninger på de nuværende udfordringer. Områderne er vækst og udvikling, viden og kompetencer, fleksibilitet for virksomheder, virkelyst og iværksætteri, omkostninger og skat samt internationalisering og åbenhed. inden for hvert af disse seks områder benyttes en række indikatorer til at vurdere danmarks globale konkurrenceevne. Seks centrale områder Verdensøkonomien er i øjeblikket præget af mange forandringer, der rammer lande og sektorer forskelligt. derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. alligevel vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af danmarks langsigtede globale konkurrenceevne. International konkurrencekraft Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed

8 Side 8 Sammenfatning Sådan ligger landet Beskeden fremgang Udviklingen i Danmarks konkurrenceevne over tid Resultaterne i dette års globaliseringsredegørelse vidner om en beskeden fremgang for Danmark i forhold til antallet af topplaceringer. Det er glædeligt, at Danmark trods omfattende krise stadig bevarer en plads i front på en række af indikatorerne. Men med over 20 procent af placeringerne i bunden er der behov for forbedringer på en lang række felter. Resultaterne for Danmark afspejler ligeledes, at andre lande har været endnu hårdere ramt, på især eksporten, end Danmark har været. Udvikling i Danmarks placering over tid Pct. af benchmarks Topplaceringer (1-9) Midterplaceringer (10-19) Bundplaceringer (20-29) Sammenlignet med Globaliseringsredegørelsen 2009 er Danmark gået frem på vækst og udvikling, virkelyst og iværksætteri samt internationalisering og åbenhed. Til gengæld er vi gået tilbage på viden og kompetencer og på fleksibilitet for virksomheder. På området omkostninger og skat ligger vi fortsat helt i bunden. Danmarks gennemsnitlige placering på de seks områder over tid Vækst og udvikling Viden og kompetencer Fleksibilitet for virksomheder Virkelyst og iværksætteri Omkostninger og skat Internationalisering og åbenhed

9 Sådan ligger landet Sammenfatning Side 9 Vækst og udvikling Danmark opnår i år en 14. plads ud af de 29 -lande i forhold til at skabe vækst og udvikling. Det er en fremgang på tre pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen plads Vi ligger pænt i forhold til eksport af up-market produkter og offentlig gæld. De næste 40 år vil Danmark dog ifølge Finansministeriet, Danmarks Konvergensprogram 2009, øge den offentlige gæld, hvilket vil være en stigende hæmsko for vækst og udvikling. Hertil kommer, at Danmark ligger helt i bund på vækst i arbejdsproduktiviteten. Viden og kompetencer Inden for viden og kompetencer rykker Danmark ned på en syvendeplads en tilbagegang på to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen plads Danmark går endnu engang frem i forhold til videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv, men vi taber terræn i forhold til andel af befolkningen, som får en ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Fleksibilitet for virksomheder Danmark ligger i år på en tredjeplads i forhold til fleksibilitet for virksomheder. Det er et skridt tilbage på én enkelt plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen plads Vi er gået en til to pladser tilbage på en lang række af indikatorerne på dette område, og på erhvervsfrekvens for de årige er vi rykket tre pladser tilbage. Blandt vores styrker er fortsat en lav grad af arbejdsmarkedsregulering, et lavt niveau af bestikkelse og korruption samt et meget mobilt arbejdsmarked. Virkelyst og iværksætteri I dette års Globaliseringsredegørelse får Danmark en fjerdeplads inden for virkelyst og iværksætteri. Det er en fremgang på tre pladser i forhold til sidste år. 4. plads Danmark er blandt andet gået frem på iværksætterkultur, og vi er samtidig det land, der vurderes at have færrest lovmæssige barrierer for iværksætteraktivitet. Omkostninger og skat For sjette år i træk indtager Danmark den absolutte bundplacering i forhold til omkostninger og skat blandt de 29 -lande. Det skyldes blandt andet, at Danmark stadig har det højeste skattetryk, og at arbejdsomkostningerne for industriarbejdere er blandt de højeste i verden. Skattereformen, som får effekt fra 2010, er et vigtigt skridt i den rigtige retning, men er langtfra nok til at rykke os væk fra bunden på dette område. 29. plads

10 Side 10 Sammenfatning Sådan ligger landet 4. plads Internationalisering og åbenhed Danmark indtager en fjerdeplads i forhold til internationalisering og åbenhed, hvilket er en fremgang på tre pladser i forhold til sidste år. Blandt Danmarks styrker på dette område er befolkningens positive indstilling til globaliseringen, en høj eksportandel samt en topplacering på lige muligheder for alle uanset køn, etnisk herkomst eller alder. Skarp konkurrence om arbejdspladser Temakapitel I Den internationale kamp om arbejdspladser Årets første temakapitel handler om de udfordringer, Danmark står overfor i forhold til at tiltrække innovative, globale og værdiskabende virksomheder til landet samt øge produktiviteten i en tid, hvor den internationale konkurrence om arbejdspladser aldrig har været større. Hvordan styrker vi Europa Temakapitel II Europas globale konkurrenceevne Det andet temakapitel omhandler EU's 2020 strategi for vækst, som er afløser for Lissabon-strategien. Analysen berører den konkurrencemæssige situation, EU står overfor globalt, og de udfordringer som regionen har. Der gives endvidere et bud på de politiske tiltag, der er nødvendige for, at de europæiske virksomheder kan komme styrket ud af krisen.

11 Sådan ligger landet Sammenfatning Side 11 >>

12 Side 12 Sammenfatning Sådan ligger landet >

13 > DI s Globaliseringsredegørelse Benchmarking

14 Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 14.(17) Danmark Island er det land, der klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling. Danmark ligger på en 14. plads Landenes gennemsnitlige placering på alle otte indikatorer for vækst og udvikling

15 Sådan ligger landet Vækst og udvikling Side 15 Vækst og udvikling > Danmark opnår i år en 14. plads ud af de 29 -lande, når det gælder evnen til at omforme globale forretningsmuligheder til vækst og udvikling. Den danske placering er tre pladser bedre end sidste år. er endnu engang det land, der klarer sig bedst med hensyn til at udnytte globaliseringens muligheder og skabe vækst og udvikling. står blandt andet stærkt i forhold til vækst i arbejdsproduktivitet og eksportvækst, og landet har en lav offentlig gæld. indtager andenpladsen inden for vækst og udvikling. står særligt stærkt inden for eksport af up-market produkter, og landet har desuden en lav inflation. indtager tredjepladsen. scorer højt på arbejdsproduktivitet og på eksport af up-market produkter. Danmark ligger i år i midterfeltet. Vi scorer pænt i forhold til eksport af up-market produkter og i forhold til offentlig gæld. Danmarks resultat skal ses i lyset af, at dansk eksport er mindre konjunkturfølsom end eksporten i en række af vores nabolande. Det skyldes, at dansk eksport har en relativt høj andel af medicinalvarer, fødevarer samt miljø- og energiteknologi. Disse produkter har ikke oplevet samme tilbagegang i den internationale efterspørgsel som andre typer af produkter og varer. Krisen har ført til meget betydelige underskud på de offentlige finanser og øget offentlig gældsætning i de fleste lande. Dette gælder også i Danmark, hvor underskuddet ventes at blive på over fem procent af BNP i 2010, svarende til omkring 100 mia. kr. De næste 40 år er der ifølge Finansministeriet, Danmarks Konvergensprogram 2009, udsigt til, at Danmark vil øge den offentlige gæld, og det vil derfor blive en stigende hæmsko for væksten. Danmarks dårligste placering er på den gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktivitet. Danmark har oplevet en negativ vækst i arbejdsproduktiviteten i de seneste tre år, hvilket betyder, at vi fortsat halter stærkt bagefter de øvrige -lande på vækst i arbejdsproduktivitet.

16 Side 16 Vækst og udvikling Sådan ligger landet BNP-vækst, 2009 * 23.(27) Danmark Island * * BNP-væksten varierer en del fra år til år. I 2009 er BNP-væksten i høj grad påvirket af effekterne af finanskrisen. Kun tre lande har således haft en positiv BNP-vækst i kommer ind på førstepladsen efterfulgt af og. Danmark er stadig hårdt ramt af den internationale tilbagegang, og oplever for andet år i træk en negativ vækst. Relativt til de øvrige lande forbedrer Danmark sin placering med fire pladser til en 23. plads. Vi ligger dog stadig dårligere end både - og gennemsnittene. * Seneste tal er 3. kvartal 2009 Anm. Bemærk, at disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde.Stat Pct. Arbejdsproduktivitet, (11) Danmark Island BNP pr. arbejdstime Velstandsskabelsen i et samfund hænger nøje sammen med arbejdsproduktiviteten, og et højt produktivitetsniveau er en forudsætning for at kunne opretholde et relativt højt løn- og omkostningsniveau. er fortsat det land inden for, som har den højeste produktion pr. arbejdstime. De følgende pladser indtages af og. Danmark indtager i år en 12. plads, hvilket er en enkelt plads ned i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Bemærk, at disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af The Conference Board af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar USD pr. time (PPP)

17 Sådan ligger landet Vækst og udvikling Side 17 Vækst i arbejdsproduktivitet, (gns.) 28.(25) Danmark Island Produktiviteten i mindre velstående lande vil ofte udvikle sig hurtigere end produktiviteten i mere udviklede lande, fordi landene relativt let kan forbedre deres produktivitet gennem import af moderne kapitaludstyr og omlægning af produktionsstruktur., og indtager de tre første plader, og har således den højeste gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktiviteten i løbet af de seneste fem år. Danmark rykker i år endnu længere ned i bunden, og ligger nu andensidst på en 28. plads. Det er tre placeringer dårligere end sidste år, og skyldes blandt andet, at der har været en negativ produktivitetsvækst i 2007, 2008 og Kilde The Conference Board Total Economy Database, Januar Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i procent Eksportvækst, (gns.) Island 15.(20) Danmark Eksportvækst er et udtryk for, hvor gode lande er til at omsætte internationale forretningsmuligheder til øget afsætning. Det voldsomme fald i verdenshandelen fra sommeren 2008 har betydet, at alle landene har oplevet en nedgang i eksportvæksten sammenlignet med tidligere år. indtager førstepladsen blandt -landene. Danmark har i perioden haft en beskeden vækst på 0,74 procent, hvilket giver en forbedring på fem pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen Dette skal ses i lyset af, at Danmark har en relativt stor andel af eksportvarer, som ikke er særligt konjunkturfølsomme, herunder eksempelvis fødevarer og medicinalvarer. Anm. Data fra sidste halvdel af 2009 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Gennemsnitlig årlig realvækst i eksporten i procent

18 Side 18 Vækst og udvikling Sådan ligger landet Eksportperformance, (gns.) Island 19.(19) Danmark Eksportperformance angiver, om et lands eksport øges mere eller mindre end den generelle importvækst på eksportmarkederne. En værdi over 1 er et udtryk for, at der vindes markedsandele i udlandet, mens værdier under 1 indikerer et tab af markedsandele. Udvikler eksporten sig parallelt med importen på eksportmarkederne, vil landets eksportperformance være lig 1. er topscorer med en eksport, der i perioden har udviklet sig godt 10 procent hurtigere end importen på landets eksportmarkeder. Danmark indtager med en værdi på 0,97 en 19. plads i år, hvilket er den samme placering som sidste år. Anm. Data fra sidste halvdel af 2009 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr. 86 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1 1,2 Eksportindeks divideret med markedsindeks Up-market eksport til EU15, (gns.) 6.(8) Danmark Island Indien Kina Rusland Virksomheder i højomkostningslande må ofte satse på produktion af up-market produkter, der i kraft af kvalitet, design eller servicekoncept er i stand til at indtjene en højere pris end tilsvarende produkter. Over 85 procent af den schweiziske eksport til EU15 består af up-market produkter, hvilket sikrer landet en klar førsteplads foran og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager i år en sjetteplads inden for på denne indikator, hvilket er en forbedring på to pladser i forhold til Globaliseringsredegørelsen I Danmark er det i gennemsnit lidt over 47 procent af den danske vareeksport til EU15, der er up-market produkter. Anm. Up-market eksport defineres som vareeksport, der opnår en pris, der er mindst 15 pct. højere end gennemsnitsprisen for varen blandt EU15-lande. Kilde Eurostat og DI-beregninger Pct. af samlet vareeksport til EU15

19 Sådan ligger landet Vækst og udvikling Side 19 Offentlig gæld som andel af BNP, (8) Danmark Island Størrelsen af den offentlige gæld er væsentlig for statens muligheder for at agere økonomisk. Et land med en meget høj gæld er tynget af betydelige rentebetalinger. Det er en af grundene til, at en maksimal grænse for gælden indgår som et af kravene til de lande, der deltager i det europæiske monetære samarbejde. har en meget stor offentlig formue, og indtager derfor endnu engang en klar førsteplads. Danmark havde i 2009 en formue på knap fire procent af BNP, hvilket rækker til en plads som nummer syv. Det er en enkelt plads bedre end sidste år. De næste 40 år vil Danmark dog ifølge Finansministeriet, Danmarks Konvergensprogam 2009, øge den offentlige gæld, hvilket vil være en stigende hæmsko for vækst og udvikling. Anm. Offentlig finansiel nettogæld. Data fra sidste halvdel af 2009 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Pct. af BNP Årlig inflation, (gns.) 10.(10) Danmark Island Gennemsnitlig årlig vækst i forbrugerpriserne Prisudviklingen er afgørende for stabiliteten i et land, og en stabil prisudvikling er også et væsentligt krav til landene i det europæiske monetære samarbejde. har i mange år oplevet faldende priser (deflation), og indtager derfor endnu engang førstepladsen med en gennemsnitlig vækst i forbrugerpriserne på -0,6 procent over de seneste fem år. Det skal bemærkes, at deflation i sig selv ikke er ønskværdigt. Danmark har haft en gennemsnitlig inflation på 1,9 procent, hvilket er på niveau med -gennemsnittet. Danmark beholder sin relative placering som nummer 10 blandt de øvrige -lande. Anm. Data fra sidste halvdel af 2009 er baseret på et skøn. Kilde, Economic Outlook Nr Pct.

20 Side 20 Viden og kompentencer Sådan ligger landet Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer 7.(5) Danmark Island er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for viden og kompetencer. Danmark ligger på en syvendeplads Landenes gennemsnitlige placering på alle 24 indikatorer for viden og kompetencer

21 Sådan ligger landet Viden og kompentencer Side 21 Viden og kompetencer > I en global verden skal danske virksomheder i stigende grad konkurrere på produkter med et højt indhold af viden og innovation. I den forbindelse er det afgørende, at rammevilkårene i samfundet understøtter uddannelse samt forskning og udvikling, og at virksomhederne har adgang til medarbejdere med de rette kompetencer. Danmark lander i år på en syvendeplads inden for viden og kompetencer og rykker dermed to pladser tilbage i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse. indtager igen i år en suveræn førsteplads i forhold til viden og kompetencer. investerer massivt i forskning og udvikling, og bruger generelt en stor andel af BNP på uddannelse af befolkningen. Det har blandt andet resulteret i, at en stor del af sydkoreanerne både får en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. De unges kompetencer ligger også i top hører nemlig til blandt topscorerne i s Pisa-undersøgelse. er rykket op på andenpladsen, og indtager endnu engang tredjepladsen. udmærker sig ved at have en meget høj kvalitet af forskningsinstitutioner og en meget høj andel af patentansøgninger. Endelig gør det også godt på innovationsområdet. Trods tilbagegangen hører Danmark stadig til i den bedre ende af -landene på viden og kompetencer. Vi scorer højt på videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv samt på jobrelateret efteruddannelse. Men vi går tilbage i forhold til andel af befolkningen, som får en ungdomsuddannelse, samt andelen som får en videregående uddannelse.

22 Side 22 Viden og kompentencer Sådan ligger landet Samlede investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2007 (2004) Island 9.(10) Danmark (2006) (2006) (2005) Investeringer i forskning og udvikling er en afgørende parameter i den globale konkurrence. ligger for tredje år i træk på en førsteplads efterfulgt af og. Danmark investerer cirka 2,6 procent af BNP i forskning og udvikling. Det betyder, at Danmark rykker en plads frem til en samlet niendeplads. Kina Rusland Kilde, STI ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 Pct. af BNP Offentlige investeringer i forskning og udvikling i pct. af BNP, 2007 Island (2006) 11.(10) Danmark (2004) (2006) (2005) For at sikre et højt videnniveau i samfundet er det afgørende, at de offentlige midler prioriteres til forskning og udvikling. De tre første pladser besættes endnu engang af Island, og. De danske offentlige investeringer i forskning og udvikling udgjorde i ,7 procent af BNP, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste års Globaliseringsredegørelse. Stigningen er dog ikke nok til at rykke ved Danmarks relative placering. Faktisk rykker vi en plads tilbage til en 11. plads, idet har øget sine investeringer og dermed overhalet os. Der er indgået en politisk aftale om, at de offentlige investeringer på dette område gradvist skal stige til én procent af BNP frem mod Rusland Kina Kilde, STI ,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 Pct. af BNP

23 Sådan ligger landet Viden og kompentencer Side 23 Offentligt finansieret forskning og udvikling i energiteknologier, 2007 (2007) (2007) 6.(5) Danmark (2007) (2006) (2007) (2007) Efterspørgslen efter moderne energiteknologi er kraftigt stigende over hele kloden, men offentlige investeringer i udvikling af energiteknologi er en forudsætning for at kunne realisere det markedsmæssige potentiale., og investerer massivt i nye energiteknologier og indtager de første tre pladser. Danmark investerede i perioden 0,41 promille af BNP i energiteknologier, hvilket er en stigning i forhold til året før. Det er dog ikke nok til at forbedre vores relative placering blandt -landene. Her ligger vi nummer seks, hvilket er en tilbagegang på en enkelt plads i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse. Kilde IEA og IMF 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 Andel af BNP (promille) Forskerproduktion inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, (12) Danmark Island Teknologisk og naturvidenskabelig forskning og viden er væsentlige konkurrenceparametre for lande med et højt lønniveau. Derfor er uddannelse af forskere inden for naturvidenskab og teknisk videnskab en vigtig forudsætning for at kunne udnytte de globale muligheder. ligger endnu engang helt i top efterfulgt af og. I Danmark er der indgået en politisk aftale om, at antallet af ph.d.er frem mod 2010 skal fordobles. Det er særligt inden for teknisk videnskab og naturvidenskab, at stigningen skal ske. Danmark er rykket tre pladser tilbage til en 15. plads i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse. Der er således stærkt behov for den styrkede indsats på dette område i Danmark Kilde Eurostat og DI-beregninger 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 Antal ph.d.er pr indbyggere inden for teknisk videnskab og naturvidenskab i alderen år

24 Side 24 Viden og kompentencer Sådan ligger landet Kvaliteten af forskningsinstitutioner, (11) Danmark Island Indien Kina Rusland En høj kvalitet af forskningsinstitutioner er central for et lands globaliseringsparathed. Derved sikres et højt videnniveau i samfundet, og det bliver lettere at tiltrække udenlandske studerende og udenlandske investeringer i forskning og udvikling. har overhalet på førstepladsen, mens rykker op på en tredjeplads. Danmark ligger på en ottendeplads, og er dermed rykket tre pladser frem. Danmark har præcis samme værdi, som både, og på denne indikator. Anm. Høje indeksværdier indikerer, at virksomhedslederne i landet vurderer, at de lokale forskningsinstitutioner er blandt de bedste i verden inden for deres område. Kilde WEF Survey Indeks 1-7 Forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, (6) Danmark Island Kina Indien Rusland Et godt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv er essentielt for at sikre, at forskningen bliver relevant for virksomhederne og samfundet., og er ifølge virksomhedsledere bedst til at sikre et godt forskningssamarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Danmark rykker endnu engang frem på denne indikator. I år lander vi på en femteplads, hvilket er en fremgang på en enkelt plads i forhold til Globaliseringsredegørelsen Anm. Høje indeksværdier indikerer, at virksomhedsledere i landet vurderer, at samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter om forskning og udvikling er udbredt. Kilde WEF Survey Indeks 1-7

25 Sådan ligger landet Viden og kompentencer Side 25 Videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv, (8) Danmark Indien Kina Rusland Forskning er naturligvis vigtig for at klare sig godt i den globale konkurrence. Men det er først, når forskningen kommer ud fra universiteterne og ind i virksomhederne, at den for alvor kan gøre en forskel i forhold til landets konkurrenceevne. Denne indikator viser, i hvor høj grad virksomhedsledere i de forskellige lande oplever, at der finder en spredning af viden sted mellem universiteter og erhvervslivet. og indtager de første to pladser. Danmark er rykket tilbage på tredjepladsen, som vi også lå på i Globaliseringsredegørelsen Det er en fremgang på fem pladser i forhold til sidste år. Anm. Høje værdier indikerer høj grad af videnspredning mellem universiteter og erhvervsliv. Kilde IMD Survey Indeks 0-10 Europæiske patentansøgninger, (6) Danmark Island Antallet af patenter er en indikator for, i hvor høj grad forskning og udvikling i landet søges omsat til innovation og værdiskabelse. Som de foregående år ligger suverænt i front med klart flest patentansøgninger pr. millioner indbyggere. Derefter følger og. Danmark er gået én plads frem til en femteplads. Kilde European Patent Office, Annual Report Ansøgninger pr. mio. indbyggere

26 Side 26 Viden og kompentencer Sådan ligger landet Triade-patentfamilier, (9) Danmark Island Et triadepatent er et patent, der tages samtidig i, og EU. Dermed sikres en bred international beskyttelse., og ligger i top i forhold til denne type patenter. Danmark beholder niendepladsen med en score, som ligger over -gennemsnittet, men lige under -gennemsnittet. Rusland Kina Indien Kilde Factbook Antal pr. mio. indbyggere Patentproduktivitet, 2007 (2006) (2006) (2006) (2006) (2004) 25.(26) Danmark (2005) Antal udtagne patenter pr forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet indikerer, hvor patentproduktivt et land er. ligger som de tidligere år suverænt i top på denne parameter med knap 500 patenter pr forsknings- og udviklingsansatte i erhvervslivet. Danmark udtager meget få patenter i forhold til antallet af forsknings- og udviklingsansatte, og ligger i år på en 25. plads, langt under gennemsnittet. Rusland Kina Kilde IMD Antal udtagne patenter pr F&U ansatte i erhvervslivet

27 Sådan ligger landet Viden og kompentencer Side 27 Pisa-undersøgelse, (15) Danmark * Island ** Gennemsnitligt resultat for naturvidenskabelige kompetencer, matematiske kompetencer og læsefærdigheder. 's PISA-undersøgelse måler hvert tredje år 15-åriges kompetencer inden for læsning, matematik og naturvidenskab. Der er desværre fortsat mange børn, der forlader skolen uden at kunne læse, regne eller skrive. indtager en topposition, når man kigger på gennemsnittet af de tre typer kompetencer, foran og. Danmark indtager en 15. plads på niveau med lande som og. I forhold til Pisa-undersøgelsen i 2003 er Danmark rykket fra en 26. plads til en 18. plads i naturfag. For læsning er Danmark rykket fra en 16. plads til nummer 15 i 2006, og i matematik er vi nummer 10 i 2006 mod nummer 12 i Anm. * Kun værdier for læsning ** Kun værdier for matematik og naturvidenskab Kilde, PISA 2007 Pisa Score Andel af befolkningen på år der har afsluttet en ungdomsuddannelse, 2007 (2003) 13.(8) Danmark Island Rusland Et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i en globaliseret verden. Derfor er det vigtigt, at en meget stor del af befolkningen som minimum får en ungdomsuddannelse. tager for fjerde år i træk førstepladsen. Her har mere end 97 procent af befolkningen afsluttet en ungdomsuddannelse. Herefter følger og. Cirka 85 procent af de årige danskere har gennemført en ungdomsuddannelse. Dette er en tilbagegang i forhold til sidste års Globaliseringsredegørelse, hvor vi lå på 88 procent. Det betyder, at vi rykker fem pladser tilbage til en 13. plads i den samlede placering. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde, Education at a Glance Pct.

28 Side 28 Viden og kompentencer Sådan ligger landet Ungdomsuddannelse for to generationer, (14) Danmark Island (2003) Rusland Forskellen i uddannelsesniveau mellem generationer siger noget om, i hvor høj grad Danmark i fremtiden vil være konkurrencedygtig i en global verden. Derfor er det nødvendigt løbende at forbedre uddannelsesniveauet. Også på denne parameter ligger suverænt på førstepladsen. Herefter følger og på de næste pladser, mens endnu engang indtager sidstepladsen, og som den eneste nation har et dårligere uddannelsesniveau i den yngre generation end i den ældre. Danmark ligger i årets globaliseringsredegørelse på en 11. plads, hvilket er en fremgang på tre pladser i forhold til sidste år. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde, Education at a Glance Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en ungdomsuddannelse i pct. point Andel af befolkningen på år med videregående uddannelse, (8) Danmark Island Rusland Det er vigtigt, at virksomhederne har adgang til kompetent arbejdskraft. Dette kan blandt andet sikres ved, at en høj andel af de unge får en videregående uddannelse. er også i år det land, der har den største andel af unge med en videregående uddannelse. Her har knap 56 procent af de årige bestået en videregående uddannelse. Herefter følger og. Danmark ligger i dette års globaliseringsredegørelse på en 11. plads med lidt over 40 procent. Det dækker over en lille tilbagegang i andelen, der får en videregående uddannelse. Tilbagegangen betyder, at vi rykker tre pladser tilbage i forhold til sidste år. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde, Education at a Glance Pct.

29 Sådan ligger landet Viden og kompentencer Side 29 Videregående uddannelse for to generationer, (12) Danmark Island Rusland I de fleste lande er andelen med en videregående uddannelse væsentligt højere blandt dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, end blandt dem der er etablerede på arbejdsmarkedet. ligger endnu engang i front på denne parameter. Sammenholdes dette med resultaterne for ungdomsuddannelse, betyder det, at kan se frem til en væsentligt bedre uddannet arbejdsstyrke i fremtiden. I Danmark er der stadig en større del af de yngre generationer, der får en videregående uddannelse, men forskellen er ikke markant. Danmark fastholder for tredje år i træk en 12. plads på denne parameter. Anm. Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde, Education at a Glance Forskellen mellem andelen af årige og årige, der har afsluttet en videregående uddannelse i pct. point Andel af dimittender fordelt på fag, (23) Danmark Island Naturvidenskab Ingeniør- og teknisk videnskab med landbrugsvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Humaniora Ukendt/uspecificeret Mellemlange og lange videregående uddannelser Adgangen til kompetente medarbejdere har stor betydning for, hvor i verden virksomheder vælger at placere sig i en globaliseret økonomi., og har den største andel af naturvidenskabelige og tekniske kandidater. Danmark er rykket tre pladser frem i forhold til sidste år, men vi uddanner stadig for få tekniske og naturvidenskabelige kandidater. I Danmark var det således kun lidt over 20 procent af kandidaterne, der havde en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse i Kilde, Education at a Glance Pct.

30 Side 30 Viden og kompentencer Sådan ligger landet Personlig gevinst ved videregående uddannelse, 2005 (2004) (2003) (2004) (2004) (2004) (2004) 21.( ) Danmark Den personlige gevinst ved at gennemføre en videregående uddannelse i form af en højere indtægt spiller en væsentlig rolle for, om unge vælger at tage en videregående uddannelse eller ej. ligger i front på denne parameter med og på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Danmark indtager en placering helt i bunden som nummer 21. Danmark er dermed det land i, hvor der er lavest økonomisk gevinst ved at tage en videregående uddannelse. Det skyldes blandt andet de høje danske skatter på arbejdsindkomster. Selv nu efter skattereformen er trådt i kraft, ligger de danske marginalskatter i den høje ende i. Bemærk. Opgørelsesmetoden er ændret i forhold til Globaliseringsredegørelsen 2009 og kan derfor ikke sammenlignes direkte. Anm. Gennemsnitlig personlig netto nutidsværdi for mænd og kvinder, der afslutter en videregående uddannelse. Kilde, Education at a Glance USD NPV Udgifter til uddannelse pr. elev, (4) Danmark Island Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Investeringer i uddannelse af den fremtidige arbejdsstyrke er essentielt for den fremtidige konkurrencedygtighed. Særligt når disse investeringer også skaber resultater. ligger igen i år i spidsen efterfulgt af og. Danmark ligger i år nummer fem, hvilket er en enkelt plads dårligere i forhold til sidste år. Det er, der har overtaget vores placering som nummer fire. Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance USD pr. elev

31 Sådan ligger landet Viden og kompentencer Side 31 Udgifter til uddannelse i pct. af BNP, 2006 Island 5.(6) Danmark Grundskole og Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Prioritering af uddannelse er væsentlig for at sikre et højt kvalitetsniveau i uddannelsessystemet og dermed den fremtidige arbejdsstyrkes kvalifikationer. Det er dog vigtigt at understrege, at det også bør give kvalitet for pengene., og bruger flest penge i procent af BNP på uddannelse. Danmark indtager en femteplads, og går således en plads frem i forhold til sidste år. Vi ligger dermed i toppen i forhold til de øvrige lande. Ser man isoleret på udgifterne til grundskole og ungdomsuddannelse, ligger Danmark på en andenplads efter Island. Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance Pct. af BNP Udgifter til videregående uddannelse i pct. af BNP, (3) Danmark Island Offentlige udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner Private udgifter til videregående uddannelsesinstitutioner Udgifter til videregående uddannelser spiller en vigtig rolle for sikring af kvalitet og incitament. og er blandt de lande, der bruger flest penge i procent af BNP på videregående uddannelse, når både offentlige og private udgifter lægges sammen. Danmark ligger i top blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på hele det videregående uddannelsessystem, kun overgået af. Når de private udgifter lægges oveni, opnår Danmark en samlet femteplads. Anm. Ikke fratrukket forskningsmidler. Kilde, Education at a Glance ,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Pct. af BNP

32 Side 32 Viden og kompentencer Sådan ligger landet Jobrelateret efteruddannelse, (2) Danmark Island I en global verden er det centralt, at kompetencerne på arbejdsmarkedet hele tiden tilpasser sig virksomhedernes behov. Et vedvarende fokus på efteruddannelse og livslang læring er en vigtig del af opgraderingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Danmark er efter det land, der i størst udstrækning benytter sig af kontinuerlig opgradering af arbejdsstyrken. Således har næsten 30 procent af befolkningen i alderen 25 til 64 år ifølge dette survey deltaget i efteruddannelse i løbet af den seneste måned. Derved har Danmark et godt udgangspunkt for også i fremtiden at sikre, at danske virksomheder løbende har adgang til de rette kompetencer på arbejdsmarkedet. Anm. Andel af befolkningen fra 25 til 64 som angiver, at de har deltaget i uddannelse eller træning i de sidste fire uger. Tallet dækker over al form for træning og uddannelse, og vil i nogle lande også dække over studerende på grund af sen studiestart i disse lande. Kilde Eurostat, EU Labour Force Survey Pct. Innovationsperformance, ( ) Danmark Island I en verden med hård international konkurrence er vedvarende innovation af produkter, processer m.v. en forudsætning for at skabe vækst og velstand i samfundet. European Innovation Scoreboard måler en lang række faktorer, både samfundsmæssige og virksomhedsspecifikke, som har indflydelse på, i hvor høj grad virksomhederne er gode til innovation. Disse faktorer omfatter blandt andet; adgang til kvalificeret arbejdskraft, adgang til finansiering, antal patenter og iværksætteraktivitet. ligger i top som det land, der gør det bedst på innovationsområdet. og besætter de følgende pladser. Danmark ligger nummer fem, og er dermed blandt de førende lande på denne indikator. Anm. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde European Innovation Scoreboard, Summary Innovation Index ,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Index

33 Sådan ligger landet Viden og kompentencer Side 33 Antal årlige undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år, 2007 (gns.) Island 15.( ) Danmark Undervisningen i grundskolen (Folkeskolen) er med til at sikre eleverne vigtige basale kompetencer for det videre uddannelsesforløb, som eksempelvis læsefærdigheder. Antallet af undervisningstimer for elever i alderen 7-14 år er en indikator for uddannelsesniveauet i landet og for, i hvor høj grad midlerne til uddannelse prioriteres på undervisningstimer. Denne indikator skal ses i tæt sammenhæng med de kompetencer og resultater, som eleverne opnår i grundskolen. ligger i top som det land, der har flest undervisningstimer, efterfulgt af og. Danmark ligger nummer 15, og hører dermed til midterfeltet, men under både - og gennemsnittene. Rusland Anm. Gennemsnit af årlige planlagte timer for elever i alderen 7-14 år. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde Education at a Glance Timer Alder ved gennemførelse af videregående uddannelse, ( ) Danmark Island En hurtig gennemførelse af videregående uddannelse er med til at sikre en øget arbejdsstyrke, højere skatteindtægter og lavere offentlige udgifter. Dette er specielt vigtigt, når arbejdsstyrken i de kommende år bliver mindre på grund af en stigende andel af ældre i befolkningen.,, og er de lande, hvor flest unge er færdige med en videregående uddannelse, når de er 25 år. Danmark ligger nummer 15. Her var blot 38 procent af de unge 25 år eller yngre, da de havde gennemført en videregående uddannelse i Anm. Vedrører første gennemførte videregående uddannelse (inkl. universitetsbacheloruddannelser), ekskl. visse korte videregående uddannelser. Ny indikator i forhold til Globaliseringsredegørelsen Kilde Økonomi- og Erhvervsministeriet Procent af de studerende, som er 25 år eller yngre ved gennemførelse af videregående uddannelse

34 Side 34 fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for fleksibilitet for virksomheder Island 3.(2) Danmark Island er det land, der klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige placering på indikatorerne for fleksibilitet for virksomheder. Danmark ligger på en tredjeplads Landenes gennemsnitlige placering på alle 17 indikatorer for fleksibilitet for virksomheder

35 Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Side 35 Fleksibilitet for virksomheder > Fleksibilitet er en forudsætning for at kunne omstille sig til skiftende markedsvilkår og opnå succes på de globale markeder. Danmark indtager i år en samlet tredjeplads, når det gælder virksomhedernes fleksibilitet. Det er en tilbagegang på én plads i forhold til sidste års globaliseringsredegørelse. Island er meget hårdt ramt af den internationale krise, og islandsk erhvervsliv er i knæ. Dog har Island stadig nogle gunstige lovgivningsmæssige rammebetingelser i forhold til virksomhederne. Island udmærker sig specielt ved, at en stor del af befolkningen er aktive på arbejdsmarkedet, og at der er få administrative byrder for erhvervslivet. har overtaget andenpladsen fra Danmark. er blandt andet kendetegnet ved et stort incitament til at arbejde. Danmark hører stadig til i toppen som et land med høj fleksibilitet for virksomhederne. De danske styrker er en lav grad af arbejdsmarkedsregulering, en stor udbredelse og anvendelse af internettet, et lavt niveau af bestikkelse og korruption samt et meget mobilt arbejdsmarked.

36 Side 36 fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet Regulering af ansættelser og afskedigelser, (5) Danmark Island Indien Kina Rusland En lav grad af regulering af ansættelser og afskedigelser medvirker til et fleksibelt arbejdsmarked, der øger virksomhedernes omstillingsevne. Dermed kan virksomhederne bedre tilpasse sig skift i markedsvilkår, hvilket er med til at sikre deres konkurrenceevne. og ligger helt i top med stort set ingen regulering. Danmark ligger på en delt fjerdeplads med og, hvilket er en enkelt plads op i forhold til sidste år og bedre end både og gennemsnittene. Anm. Denne indikator måler lovgivningsmæssig regulering i forhold til ansættelser og afskedigelser samt arbejdstid. Høje værdier indikerer høj grad af regulering. Kilde World Bank, Doing Business Indeks Arbejdsmarkedsregulering, (2) Danmark Kina Rusland Indien En lav grad af arbejdsmarkedsregulering er med til at sikre virksomhederne fleksibilitet på de markeder de opererer i. I denne indikator er det virksomhedsledere fra de respektive lande, der vurderer i hvilket omfang arbejdsmarkedsreguleringen i landet styrker eller hindrer driften af virksomheden. Vurderingen omfatter arbejdsmarkedsregulering generelt, herunder både regulering i forhold til ansættelser, afskedigelser og minimumsløn. I Danmark er det i høj grad arbejdsmarkedets parter, der tilrettelægger vilkårene på arbejdsmarkedet, hvilket kan være medvirkende til, at virksomhedslederne i Danmark ikke opfatter arbejdsmarkedsreguleringen som en hindring for deres forretningsaktiviteter. Danmark topper listen i år foran og, og rykker dermed en enkelt plads frem i forhold til sidste år. Anm. Høje værdier indikerer, at virksomhedslederne vurderer, at arbejdsmarkedsreguleringen i landet er en hindring for driften af virksomheden. Kilde IMD Survey Indeks 0-10

37 Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Side 37 Erhvervsfrekvens, 2008 Island 4.(4) Danmark Erhvervsfrekvensen er andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, der er aktive på arbejdsmarkedet. En høj erhvervsfrekvens betyder, at mange deltager på arbejdsmarkedet, og dermed bidrager til samfundets vækst og velstand. Dette tal bør dog holdes op mod den årlige arbejdstid, som præsenteres på næste side. Top tre er uændret for tredje år i træk, og Island indtager dermed endnu engang førstepladsen. Danmark ligger fortsat på en fjerdeplads. Kilde, Labour Force Statistics Pct. Erhvervsfrekvens for årige, 2008 Island 12.(9) Danmark I mange lande har de årige en lavere erhvervsfrekvens end de øvrige i den erhvervsaktive alder. I lyset af den demografiske udfordring, som de fleste lande står overfor, er det imidlertid vigtigt at fastholde de ældre på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Lige som ved den generelle erhvervsfrekvens ligger Island i top på erhvervsfrekvensen for personer i alderen år. Danmark er faldet tre pladser tilbage, og lander i år på en 12. plads. Sammenlignet med lande som og har vi således en markant lavere erhvervsfrekvens i denne aldersgruppe. Det er specielt de årige i Danmark, som har en lav erhvervsfrekvens, hvilket i høj grad skyldes den danske efterlønsordning. Kilde, Labour Force Statistics Pct.

38 Side 38 fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet Gns. årlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse, 2008 (2007) (2004) Island 23.(23) Danmark Det er vigtigt for virksomhedernes konkurrenceevne at få mange arbejdstimer ud af den arbejdsstyrke, der er til rådighed. Her spiller marginalskatten en rolle, da en høj marginalskat mindsker folks lyst til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. ligger fortsat i top efterfulgt af og. Danmark har øget den gennemsnitlige årlige arbejdstid med 37 timer i forhold til sidste år, hvilket dog ikke er nok til at forbedre placeringen, som igen i år er en beskeden 23. plads. Danmark ligger således stadig under -gennemsnittet. Kilde, Labour Force Statistics Timer Incitament til at arbejde, 2008 Island (2007) 10.(10) Danmark Rusland Indien Kina Denne indikator viser virksomhedslederes vurdering af incitamentet til at arbejde i deres eget land. Incitamentet til at arbejde afhænger eksempelvis af marginalskatten og indkomstoverførsler jo højere marginalskat og overførsler, desto lavere incitament til at arbejde. Island indtager førstepladsen som det land, hvor virksomhedslederne har vurderet, at incitamentet til at arbejde er størst sammenlignet med de øvrige -lande. og indtager andenog tredjepladsen. Danmark ligger på en 10. plads. Anm. Høje værdier indikerer, at incitamentet til at arbejde er stort. Kilde IMD Survey 2008 Index 0-10

39 Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Side 39 Jobmobilitet, (1) Danmark Island (2007) (2001) (2001) En høj jobmobilitet er udtryk for et dynamisk arbejdsmarked. En høj jobmobilitet er med til at sikre, at ledige, som mister deres arbejde, hurtigt bliver ansat på virksomheder med behov for arbejdskraft. Danmark ligger fortsat nummer et på denne parameter. og Island indtager de følgende pladser. Kilde database, januar Pct. beskæftigede med under ét års ansættelse i samme job Bestikkelse og korruption, (1) Danmark Island Kina Indien Rusland En stor udbredelse af bestikkelse og korruption i landet hæmmer virksomhedernes vækst og udvikling, og skaber usikkerhed omkring deres forretningsmuligheder. Danmark er i år rykket ned på en andenplads lige efter. er det -land, hvor bestikkelse og korruption bliver anset som mest udbredt. Anm. Høje værdier indikerer, at bestikkelse og korruption er udbredt. Kilde Transparency International, Corruption Perception Index Indeks 0-10

40 Side 40 fleksibilitet for virksomheder Sådan ligger landet Administrative byrder ved statslig regulering, 2009 Island 6.(5) Danmark Kina Indien Rusland Administrative byrder koster virksomhederne både tid og kræfter og virker derfor hæmmende for den økonomiske vækst i et samfund. Island er for tredje år i træk det land, der vurderes til at have færrest administrative byrder, efterfulgt af. Danmark rykker en plads ned i forhold til sidste år, og ligger dermed på en sjetteplads. Faldet er udtryk for, at de øvrige lande har intensiveret deres egen indsats på området. Anm. Høje værdier indikerer, at staten pålægger erhvervslivet væsentlige administrative byrder. Kilde WEF Survey Indeks 1-7 Adgang til kapitalmarkeder, forår (2) Danmark Indien Kina Rusland Let adgang til kapitalmarkeder minimerer de finansielle omkostninger for virksomhederne, og medvirker til at stimulere den økonomiske vækst. Adgangen til kapitalmarkeder er generelt blevet sværere i alle lande igennem de sidste par år, og der er ofte stor usikkerhed omkring opgørelsen af dette. DI s spørgepanel viser, at situationen har været meget vanskelig blandt danske virksomheder. Virksomheder i havde efter eget udsagn lettest adgang i forhold til de øvrige lande. Danmark er rykket to pladser ned til en fjerdeplads. Anm. Høje værdier indikerer let adgang til nationale såvel som udenlandske kapitalmarkeder. Kilde IMD Survey Indeks 0-10

41 Sådan ligger landet Fleksibilitet for virksomheder Side 41 Finansiering af teknologisk udvikling, forår (4) Danmark Finansiering af teknologisk udvikling er afgørende for, at virksomheder kan forny sig og forblive konkurrencedygtige i den globale verden. indtager førstepladsen efterfulgt af. er rykket ned på en sjetteplads fra en førsteplads sidste år. Danmark opnår i år en tredjeplads, hvilket er en enkelt plads bedre end sidste år. Indien Kina Rusland Kilde IMD Survey Indeks 1-10 Udbredelse af internettet, (3) Danmark Udbredelse af internettet er en vigtig forudsætning for et lands deltagelse i globaliseringen. Via internettet kan borgere og virksomheder deltage i den globale handel og i de globale informationsstrømme. Alle lande øger i disse år antallet af internetbrugere. indtager førstepladsen med 815 internetbrugere pr indbyggere. Danmark går én plads frem til andenpladsen med 806 internetbrugere pr indbyggere. Rusland Kina Indien Kilde IMD Internetbrugere per indbyggere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

> Viden og kompetencer. Schweiz er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. for viden og kompetencer.

> Viden og kompetencer. Schweiz er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. for viden og kompetencer. Side 22 viden og kompetencer Sådan ligger landet > 2.00 7(7) Danmark Viden og kompetencer Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for viden og kompetencer er det land, som klarer sig bedst, når

Læs mere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper

Læs mere

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 april 2008 2 Udgivet af DI Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: P.J. Schmidt

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse Sådan ligger landet Sådan ligger landet DI s globaliseringsredegørelse 2007 Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion:

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk:

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2012 SÅDAN LIGGER LANDET FORORD SIDE 1 > FORORD Vi står overfor en ny globaliseringsbølge en bølge der potentielt rummer store muligheder for

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika

Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen,

Læs mere

DI ANALYSE. Globaliseringsredegørelse 2013

DI ANALYSE. Globaliseringsredegørelse 2013 DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2013 DI Analyse sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2013 2 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2013 Udgivet af DI Redaktion: Kathrine Klitskov,

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED 2 3 SÅDAN LIGGER REGIONERNE NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Regional benchmarking Globaliseringen er ikke

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009 Indledning På vegne af Dansk Erhverv har Capacent Epinion i marts 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om danskernes globaliseringsparathed. Emnet er

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Den offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i

Den offentlige sektor gør Danmark til et godt land at drive virksomhed i Projekt Offentlig Sektor Oktober 217 Den offentlige sektor gør til et godt land at drive virksomhed i Den offentlige og private sektor er hinandens forudsætninger. Det er klart: Den offentlige sektor afhænger

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen

NOTAT. Indhold. Indledning. Forventning til udvikling i beskæftigelsen NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Forventning til udvikling i beskæftigelsen 2015-17 Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Indhold Indledning... 1 Resume... 2 Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere