VVM-ANMELDELSE FLERE SKIBE PÅ SOT-PIEREN INTER TERMINALS SGOT APS

Transkript

1 Til Slagelse Kommune og Miljøstyrelsen Dokumenttype VVM-anmeldelse Date juli 2014 VVM-ANMELDELSE FLERE SKIBE PÅ SOT-PIEREN INTER TERMINALS SGOT APS

2 VVM-ANMELDELSE FLERE SKIBE PÅ SOT-PIEREN Revision 3 Dato Udarbejdet af Sandie Stokholm Andersen Kontrolleret af Lis Reker Godkendt af Lis Reker Beskrivelse SGOT ApS: VVM-anmeldelse af flere skibsanløb på SOT-pieren Ref Rambøll Hannemanns Alle 53 DK-2300 København S T F

3 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Den eksisterende olieterminal 1 3. Olieterminalens placering 2 4. Anmeldt ændring 4 5. Potentielle miljøpåvirkninger Miljøpåvirkninger Øvrige påvirkninger 6 6. VVM-pligt

4

5 INTER TERMINALS SGOT APS 1 1. INDLEDNING Inter Terminals Danmark I/S ejer og driver en terminal til modtagelse, oplagring og udskibning af olie på Stigsnæs ved Skælskør, Inter Terminals SGOT ApS, som i det følgende benævnes SGOT. Olieterminalen modtager olieprodukter med skib, og olien oplagres i virksomhedens tanke, indtil den udskibes fra anlægget igen. Udover håndtering af olie er virksomheden miljøgodkendt til at modtage spildevand til viderepumpning til nærliggende eksterne spildevandsrensningsanlæg, til at anvende delområder til rensning af forurenet jord samt til udledning af eget spildevand til Agersø Sund. Miljøstyrelsen har meddelt ny revurderet miljøgodkendelse for SGOT, dateret 29. september Virksomheden er indrettet og drevet i overensstemmelse med denne revurdering. Den revurderede miljøgodkendelse indeholder restriktioner på antallet af skibe, der må anløbe SOT-pieren. SGOT ønsker at få ændret begrænsningen i miljøgodkendelsen fra 155 til 365 årlige skibsanløb på SOT-pieren. Den eksisterende miljøgodkendte olieterminal er en virksomhedstype, der er omfattet af VVMbekendtgørelsens bilag 1, punkt 21: Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på tons eller derover. Anlægget er desuden omfattet af bilag 1, punkt 26: Anmeldelsespligtige virksomheder efter 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Den planlagte ændring i antallet af skibsanløb til SOT-pieren vurderes at være omfattet af VVMbekendtgørelsens bilag 2, punkt 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1), da der er tale om ændring af et allerede miljøgodkendt anlæg, som er omfattet af bilag 1. Denne VVM-anmeldelse omfatter bygherrens skriftlige anmeldelse af den planlagte driftsændring i henhold til 2 i bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. På SGOT opbevares mere end tons klasse II produkter, og virksomheden er dermed omfattet af risikobekendtgørelsens 5 som en kolonne 3-virksomhed. Der er derfor udarbejdet sikkerhedsrapport og risikovurderinger for virksomheden, og myndighederne har i den forbindelse stillet en række vilkår til SGOT's indretning og drift, der er særligt knyttet til risikoforholdene. Da ændringen i antallet af skibsanløb ikke har betydning for oplagsmængderne på anlægget, eller for sandsynligheden for uheld, er ændringen ikke anmeldt efter reglerne i risikobekendtgørelsen. 2. DEN EKSISTERENDE OLIETERMINAL SGOT er beliggende syd for Skælskør i Stigsnæs Erhvervsområde, og har adresse på Holtengårdsvej 25, 4230 Skælskør. Olieterminalen ligger på matrikel 9a, 22 Holten By, Magleby. Olieterminalen anvendes i dag til oplagring samt ind- og udskibning af olie som jetfuel, diesel, biodiesel, gasolie, fuelolie (FO) og vakuum gasolie (VGO), til modtagelse af slopolie, til rensning af olieforurenet jord fra tidligere spild på området samt til modtagelse og viderepumpning af spildevand. Al transport af olieprodukter til og fra SGOT sker ad søvejen. Det samlede anlæg består af to oliepierer, SOT-pieren (tidligere tilknyttet Stigsnæsværket) og GOT-pieren (tidligere tilknyttet Gulfhavn) med 3 anløbspladser (hvoraf ma. to er i anvendelse samtidig), overjordiske tank

6 INTER TERMINALS SGOT APS 2 anlæg samt et lukket overjordisk rørsystem. Olieprodukterne losses fra skibe til lagertanke via rørsystemer ved de to pier, og på samme måde lastes olieprodukter fra lagertanke til skibe. 3. OLIETERMINALENS PLACERING SGOT er beliggende i byzone i Stigsnæs Erhvervsområde, i et område, der i Slagelse Kommunes Kommuneplan benævnes rammeområde 63.E1. Rammeområdet er udlagt til erhvervs- og industriområde. Derudover er olieterminalen delvist omfattet af forskellige lokalplaner: SGOT's nordvestlige område er omfattet af Slagelse Kommunes lokalplan nr "Stigsnæsværket sydøstlige kulplads". Den østlige del af SGOT's område er omfattet af den tidligere Skælskør Kommunes lokalplan nr. 126 "For et område til affaldsbearbejdende virksomheder i Stigsnæs Industripark". De tanke, der er relevante i forbindelse med denne anmeldelse, er omfattet af den tidligere Skælskør Kommunes lokalplan nr. 1 "For Stigsnæsværket, beliggende i industriområdet ved Stigsnæs", mens den resterende del af SGOT området ikke er omfattet af lokalplanlægning. SGOT grænser op til andre virksomheder: Mod nordvest til Stigsnæsværkets område (beliggende indenfor lokalplan nr. 1) og mod øst til DSV Miljø, Vandrens Stigsnæs Industripark A/S (beliggende indenfor lokalplan nr. 126), der foretager spildevandsrensning. Mod nord ligger der åbne marker, som også er omfattet af rammeområde 63.E1. Syd for SGOT ligger Agersø Sund. Planforholdene ses på Figur 1. Figur 1 Rammer for kommuneplanlægning og lokalplaner i og omkring SGOT. Nærmeste beboelse til olieterminalen er en enkeltbolig ca. 140 m nordøst for SGOT, mens der i ca. 500 m afstand fra SGOT, hhv. øst og vest for Holtengårdsvej, ligger en klynge boliger. De nærmeste boliger er beliggende indenfor det af kommuneplanen udlagte erhvervsområde. Nærmeste nabo beliggende udenfor erhvervsområdet er Holtenvej 85, ca m fra SOT. Naturbeskyttelsesinteresser og Natura 2000-områder

7 INTER TERMINALS SGOT APS 3 Omkring SGOT ligger en række internationale naturbeskyttelsesområder: Natura 2000-område nr. 162, "Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø" EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 95, "Skælskør Nor, Skælskør fjord og Gammelsø" EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 96, "Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø" EF-habitatområde nr. H143, "Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø" Ramsarområde nr. 19, "Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø med strandenge" Natura 2000-områdernes samlede udbredelse er vist på Figur 2. Figur 2 Omkringliggende Natura 2000-områder Øst for virksomheden ligger nærmeste område med naturbeskyttelse jf. naturbeskyttelseslovens 3, der omhandler tilstandsændringer. Det drejer sig bl.a. om et større strandengsområde samt flere 3-beskyttede søer. Dette område samt øvrige beskyttede naturarealer i større afstand fra SGOT ses på Figur

8 INTER TERMINALS SGOT APS 4 Figur 3 Beskyttet natur omkring olieterminalen 4. ANMELDT ÆNDRING Med denne VVM-anmeldelse anmelder Inter Terminals SGOT ApS ønsket om at ændre begrænsningen på antallet af skibsanløb til SOT-pieren fra 155 til 365 om året. I virksomhedens miljøgodkendelse af 29. september 2011 er der fastsat vilkår (A1) om, at der årligt maksimalt må anløbe 155 olieskibe til SOT-pieren. Denne aktivitetsbegrænsning ønskes øget, idet den begrænser Inter Terminals SGOT ApS' kommercielle anvendelse af SOT. Miljøgodkendelsen af 30. januar 2003 til Stigsnæsværket, som SOT tidligere var omfattet af, indeholdt ikke begrænsninger i antallet af tilladte skibsanløb til SOTpieren. Den revurderede miljøgodkendelse udstedt til SGOT den 29. september 2011 fastsætter aktivitetsbegrænsningen således, at der ikke er mulighed for flere skibsanløb end svarende til niveauet for det faktiske antal skibsanløb i årene op til revurdering af miljøgodkendelsen. Den nuværende begrænsning i antal skibsanløb ønskes derfor hævet fra nuværende godkendte 155 skibsanløb til fremtidig 365 skibsanløb pr. år. Den ønskede udvidelse svarer til fuld udnyttelse af SOT-pieren. Ændringen af antal maksimale skibsanløb indebærer ingen bygnings- eller anlægsmæssige ændringer. Der er alene tale om udnyttelse af de eksisterende kapaciteter på SOT

9 INTER TERMINALS SGOT APS 5 5. POTENTIELLE MILJØPÅVIRKNINGER 5.1 Miljøpåvirkninger Potentielle miljøpåvirkninger som følge af de anmeldte ændringer og udvidelser vurderes at være relateret til støj, luft- og lugtemissioner, jord- og grundvand, affald samt det marine miljø. Disse forhold er nærmere belyst nedenfor. Støj Den nuværende støjbelastning fra olieterminalen (ekskl. skibsstøj) er kortlagt af støjrådgiveren ÅF, og er dokumenteret i en rapport til SGOT af 8. februar Tilsvarende er lavet en rapport af 8. februar 2012 over støj fra de anløbende skibe. En samlet støjredegørelse af 10. februar 2012 for virksomhedens støj og støj fra de anløbende skibe er sendt til Miljøstyrelsen d. 13. februar ÅF konkluderer i støjrapporten for olieterminalen, at virksomheden overholder de fastsatte støjgrænseværdier i miljøgodkendelsen af 29. september 2011 i alle referencepunkter og tidspunkter. De udførte beregninger af støjbelastningen er også repræsentative for støjemissionen fra olieterminalen ved den ansøgte udvidelse af antal skibsanløb, idet støjberegningerne er udført under forudsætning af, at alle støjkilder er i drift døgnet rundt. Der introduceres ikke nye støjkilder ved udvidelsen. Støjemissionen fra olieterminalen vil dermed ikke blive ændret som følge af flere skibsanløb. Udvidelsen af antal tilladte årlige skibsanløb vurderes dermed, analog til de nuværende forhold, ikke at indebære overskridelse af de i miljøgodkendelsen fastlagte støjgrænseværdier for olieterminalen. I den fremsendte støjrapport og -redegørelse af februar 2012 vurderes også støjbelastningen fra olieterminalen inkl. støjbidrag fra skibe. Opmærksomheden henledes dog på, at støjvilkår i den revurderede miljøgodkendelse ikke inkluderer støjbidrag fra skibe. De udførte vurderinger af støjbelastningen fra olieterminalen inklusive støjbidrag fra skibe er også repræsentative for støjemissionen fra olieterminalen ved den ansøgte udvidelse af antal skibsanløb, idet støjberegningerne for både olieterminal og skibsanløb er udført under forudsætning af, at alle støjkilder er i drift døgnet rundt. Det konkluderes i redegørelsen, at den samlede støjbelastning inklusiv støjbidrag fra skibe er under grænseværdierne i alle referencepunkter og -perioder med undtagelse af referencepunktet Holtenvej 85, hvor natgrænseværdien på 35 db(a) kan overskrides med 4 db(a), når der ligger 3 skibe ved kaj samtidigt, og med 1 db (A), når der ligger 2 skibe ved kaj samtidigt. Hertil skal bemærkes, at referencepunktet Holtenvej 85 er beliggende i det åbne land, og at Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder anbefaler, at der fastsættes grænseværdier for natperioden for denne områdetype på 40 db(a). Miljøgodkendelsen for SGOT fastsætter således en grænseværdi for natperioden, der er skærpet 5 db(a) i forhold til de vejledende grænseværdier. Virksomheden overskrider således ikke de vejledende grænseværdier for områdetypen, selvom støjen fra skibe inkluderes i en beregning af virksomhedens støjbidrag hos nærmeste nabo. Luft- og lugtemissioner De væsentligste kilder til luftforurening fra SOT er emissioner fra tankene. Tankene på SOT (F1- F8) er alle med fast tag og er opvarmede. Bortset fra den lille tank 8 er alle tankene også isolerede. Tank F4-F7 (85 % af tankkapaciteten på SOT) er udstyret med tryk/vakuumventil kombineret med kulfiltre. Øvrige tanke har udluftning til det fri. Der sker ingen ændringer i antallet af tanke eller i tankenes indretning i forbindelse med udvidelsen af antallet af årlige skibsanløb

10 INTER TERMINALS SGOT APS 6 Miljøstyrelsen har i forbindelse med revurdering af virksomhedens miljøgodkendelse i 2011 vurderet, at udsendelse af dampe ved den nuværende drift er begrænset, og at de nuværende driftskrav er tilstrækkelige til at imødegå, at den nuværende drift medfører uacceptabel luft- og lugtemission. Der er derfor ikke fastsat emissions- eller immissionsgrænseværdier, da udledningerne er diffuse. Udvidelse af antal tilladte skibsanløb pr. år vurderes analog til den nuværende drift og med de nuværende driftskrav i miljøgodkendelsen ikke at medføre væsentlige luft- og lugtemissioner. Jord- og grundvand SGOT er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). Det er tidligere vurderet, at den primære grundvandsressource dels er meget lidt ydende, dels er godt beskyttet, idet den er overlejret af et 15 m tykt naturligt lerlag, der er en væsentlig barriere til sikring af grundvandet mod forurening. Virksomheden ligger desuden i et område, som ikke er planlagt anvendt til indvinding af grundvand. Den nuværende drift af tankene på SOT indebærer begrænset risiko for forurening af grundvand, da fuelolie og vakuum gasolie størkner eller bliver tyktflydende ved normale udetemperaturer. Olieprodukternes egenskaber betyder, at nedsivning vil være meget begrænset. I forbindelse med udvidelsen af antallet af skibsanløb vil der ikke blive introduceret nye produkter, hvorfor der fortsat vurderes at være meget begrænset risiko for grundvandsforurening. Området omkring tankene på SOT er kortlagt som jordforurenet område på vidensniveau 1 i henhold til jordforureningsloven. Affald Alt affald håndteres i overensstemmelse med Slagelse Kommunes affaldsregulativer. Ønsket om ændring af antal årlige skibsanløb på SOT vurderes at give anledning til øget affaldsfrembringelse i form af en øget mængde skibsaffald, som fortsat vil blive håndteret i overensstemmelse med de kommunale affaldsregulativer. Med større omsætning af olieprodukter må mængden af brugt kul fra kulfiltre på tanke også forventes at stige. Den ansøgte ændring indebærer ikke frembringelse af nye affaldstyper. Den øgede affaldsmængde vurderes ikke at medføre indvirkning på miljøet, da alt affald håndteres og bortskaffes i henhold til kommunens affaldsregulativer. Påvirkninger af det marine miljø og Natura 2000 områder ved uheld Der afledes ikke processpildevand fra SGOT. Regnvand, der falder på virksomhedens område, nedsiver, afdrænes og afledes i overensstemmelse med oplysninger og krav i miljøgodkendelsen. Miljøstyrelsen har for så vidt angår den nuværende drift af olieterminalen stillet krav om en nærmere redegørelse for virksomhedens muligheder for at afværge, at et olieudslip ved et evt. brud på rørsystemerne giver skader på det marine miljø og kysterne omkring SGOT. Denne redegørelse er fremsendt til Miljøstyrelsen juni 2012 med supplerende redegørelse maj Ovennævnte redegørelse om tiltag til sikring af det marine miljø og de omkringliggende Natura 2000 områder vil også være repræsentativ for den ansøgte udvidelse af antal årlige skibsanløb, idet udslipsmængderne er opgjort som worst case. Udslipsmængderne vil ikke blive ændret som følge af flere skibsanløb. Sikringen af beskyttelsen af Natura 2000 områderne vil blive håndteret efter Miljøstyrelsens afgørelse om evt. at udstede påbud om at implementere yderligere afværgeforanstaltninger på baggrund af de indsendte redegørelser om konsekvenserne af et evt. rørbrud med spild til det marine miljø. 5.2 Øvrige påvirkninger Visuelle forhold SGOT er beliggende i et område, der er domineret af markant industriel bebyggelse i form af Stigsnæsværket og ikke mindst de mange tanke, der anvendes til opbevaring af olieprodukter

11 INTER TERMINALS SGOT APS 7 Ændringerne i antal årlige tilladte skibsanløb til SOT vil ikke ændre det visuelle udtryk af olieterminalen, da der ikke foretages anlægs- eller bygningsmæssige ændringer på terminalen. 6. VVM-PLIGT Den eksisterende olieterminal er anført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 21 og 26. Ændringerne er anført på bekendtgørelsens bilag 2, punkt 14. Miljøstyrelsen skal som følge heraf foretage en VVM screening med henblik på at afdække, om et øget antal af anløbende skibe til SOT må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet

12 Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Miljøstyrelsen - Virksomheder Tekst Projektet omfatter udvidelse af antal skibstilløb til SOT-pieren på olieterminalen på Stigsnæs, SGOT. SOT er oprindeligt miljøgodkendt som en del af Stigsnæsværket, men med udskillelsen af olieterminalen fra DONG Energy blev miljøgodkendelsen af olieterminalen revurderet og udstedt som en selvstændig miljøgodkendelse, der nu dækker både SOT og GOT. Datoen for seneste revurdering er d. 29. september Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Inter Terminals SGOT ApS ønsker antallet af skibsanløb til SOT pieren ændret af kommercielle grunde. Der sker ingen fysiske ændringer på virksomheden i forbindelse med udvidelsen af antallet af skibsanløb. Flere skibsanløb samt losning og lastning håndteres via eksisterende installationer. Det godkendte antal skibsanløb pr. år ønskes hævet fra 155 til 365. I forhold til de eksisterende anlæg på SOT (produkttanke, rørføringer, pumper, pier, mv.) er der ingen driftsmæssige ændringer udover, at flere skibe anløber kajen.. Produkterne, der losses, lastes og oplagres på SOT, vil fortsat være klasse III produkter i form af tung olie. Navn og adresse på bygherre Inter Terminals SGOT ApS Holtengårdsvej Skælskør Bygherres kontaktperson og telefonnr. HSE-chef Peter Havsager Inter Terminals Holtengårdsvej Skælskør Tlf.: Terminalchef Carsten Holbæk SGOT ApS Holtengårdsvej Skælskør Tlf.: Virksomheden er beliggende på adressen: Projektets placering Holtengårdsvej Skælskør Matrikelnummer: 9a, 22 Holten By, Magleby Projektet berører følgende kommuner Slagelse Kommune Oversigtskort i målestok Oversigtskort i målestok 1: er vedlagt som bilag 1. Kortet er identisk med kortet i bilag B1 i virksomhedens nuværende miljøgodkendelse.

13 Kortbilag i målestok Situationsplan med tanknumre er vedlagt som bilag 2. Kortet er identisk med kortet i bilag B2 i virksomhedens nuværende miljøgodkendelse. Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er projektet opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010: Den eksisterende miljøgodkendte olieterminal er en virksomhedstype, der er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 21: Anlæg til oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapacitet på tons eller derover, samt punkt 26: Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Den anmeldte ændring af antallet af skibsanløb kan ikke sidestilles med nyanlæg og den medfører heller ikke kapacitetsudvidelser eller bygge- og anlægsmæssige ændringer. Ændringen er derfor ikke omfattet af bilag 1. Er projektet opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010: Den anmeldte ændring i antallet af årlige skibsanløb vurderes at være omfattet af VVMbekendtgørelsens bilag 2, punkt 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1), da der er tale om ændring af et allerede miljøgodkendt anlæg, som er omfattet af bilag 1. Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Projektets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Der inddrages ingen nye arealer i forbindelse med udvidelsen af det årlige antal skibsanløb. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: 3. Det bebyggede areal i m 2 og bygningsmasse i m 3 : 4. Projektets maksimale bygningshøjde i m: Der opføres ingen nye bygninger eller anlæg i forbindelse med udvidelse af det årlige antal skibsanløb. Der opføres ingen nye bygninger eller anlæg i forbindelse med udvidelse af det årlige antal skibsanløb. 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: Det eksisterende miljøgodkendte tankanlæg (SOT) består af 8 overjordiske tanke (F1-F8) med en samlet opbevaringskapacitet på m 3, der er miljøgodkendt til opbevaring af klasse III produkter i form af fuelolie (FO) og vakuum gasolie (VGO) med tilhørende pumper, rørføringer mv. Der sker ingen ændringer i kapacitet, hverken med hensyn til pumpeflow eller opbevaringskapacitet i tankene i forbindelse med udvidelsen af antallet af årlige skibsanløb. 6. Projektets kapacitet for strækningsanlæg: Der er ikke tale om et strækningsanlæg. 7. Projektets længde for strækningsanlæg: Der er ikke tale om et strækningsanlæg.

14 Der skal ikke anvendes råstoffer i anlægsfasen, da der ikke opføres nye bygninger eller anlæg i forbindelse med udvidelse af det årlige antal skibsanløb. 8. Projektets behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: I driftsfasen kan der være et øget forbrug af el til drift af pumper og lign., men ikke af et omfang, der vil have væsentlig indflydelse på miljøet. Det største energiforbrug på SOT er til varmholdelse af tanke, der i dag holdes konstant opvarmede, når der er olie i tankene. Der er ingen direkte sammenhæng mellem antallet af skibsanløb og forbruget af energi til varmholdelse, idet varmeforbruget er konstant, når der er olie i tankene. Om der er olie i tankene afhænger af forholdet mellem antallet af losninger og lastninger. Der kan således være et energiforbrug til varmholdelse af tanke med olie, selvom frekvensen af skibsanløb er lav. Varmeforbruget ændres således ikke målbart med flere anløb af skibe, men afhænger i højere grad af omgivelsernes temperatur, dvs. årstidernes skiften og forskellen mellem kolde og lune vintre. Der er et vandforbrug på SOT på < 5 m 3 /år. Dette ændres ikke væsentligt med flere skibsanløb. 10. Forudsætter projektet etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: Nej, se punkt Affaldstype og mængder, som følge af projektet: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: Affald: Den ansøgte ændring indebærer ikke frembringelse af nye affaldstyper. Den væsentligste affaldsfraktion, der frembringes på SOT, er olieholdigt slam fra rengøring af tanke forinden tankinspektion. Udvidelse af det årlige antal skibsanløb ændrer ikke på frekvenserne af tankinspektioner og vil således ikke resultere i øgede mængder olieholdigt slam fra rengøring som forberedelse til periodiske tankinspektioner. Der er ikke mulighed for modtagelse af slop-olie på SOT. Mængden af opbrugt kul fra kulfiltre har de seneste år udgjort ca. 2 tons pr. år. Mængden af opbrugt kul kan øges til godt 5 tons pr. år, hvis mængden af olie ind og ud af terminalen øges. Der er dog ingen direkte sammenhæng mellem antallet af skibsanløb og mængden af olie, der håndteres på terminalen. Fra SOT afleveres der ca. 30 tons affald fra skibene om året (primært husholdningsaffald). Ved 365 skibsanløb forventes denne mængde øget til ca. 80 tons/år. Affaldet bortskaffes efter Slagelse Kommunes affaldsregulativer. Spildevand: Flere skibsanløb giver ingen ændringer i spildevandsforholdende. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: Nej, se punkt Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Støj fra olieterminalen Den nuværende støjbelastning fra olieterminalen (ekskl. skibsstøj) er kortlagt af rådgiveren ÅF, og er dokumenteret i en rapport til SGOT af 8. februar Tilsvarende er lavet en rapport af 8. februar 2012 over støj fra de anløbende skibe. En samlet redegørelse af 10. februar 2012 for virksomhedens støj og støj fra de anløbende skibe er sendt til

15 Miljøstyrelsen. ÅF konkluderer i støjrapporten for olieterminalens aktiviteter, at virksomheden overholder de fastsatte støjgrænseværdier i miljøgodkendelsen af 29. september 2011 i alle referencepunkter og -tidspunkter. Støjbelastningen vil ikke blive ændret som følge af flere skibsanløb, idet støjberegningerne er udført under forudsætning af, at alle støjkilder er i drift døgnet rundt. Udvidelsen af antal tilladte årlige skibsanløb vurderes dermed, analog til de nuværende forhold, ikke at indebære overskridelse af de i miljøgodkendelsen fastlagte støjgrænseværdier for olieterminalen, idet der ikke introduceres nye støjkilder. Skibsstøj Der findes i dag ikke internationale standarder eller krav til skibes støjbelastning. De udførte vurderinger af støjbidraget fra skibe tager derfor dels udgangspunkt i generelle oplysninger fra Miljøstyrelsen om kildestyrker for skibe, der ligger standby og dels målinger af kildestyrker af 3 forskellige olieskibe under losning. De grænseværdier for støj, som er fastsat i miljøgodkendelsen, omfatter derfor ikke støjbidrag fra skibe. Udvidelsen i form af antal skibsanløb vil derfor ikke kunne bidrage til overskridelse af virksomhedens grænseværdier for støj, da skibsanløb ikke indgår i de nuværende krav. Der er dog krav i virksomhedens eksisterende miljøgodkendelse om at redegøre for, hvad støjbidraget er for skibe. De udførte beregninger og vurderinger af støjbelastningen fra olieterminalen inklusive støjbidrag fra skibe er også repræsentative for støjbelastningen fra olieterminalen ved den ansøgte udvidelse af antal skibsanløb, idet støjberegningerne for både olieterminal og skibsanløb er udført under forudsætning af, at alle støjkilder er i drift døgnet rundt. For natperioden viser beregningerne (inkl. skibsstøj), at nogle af scenarierne vil kunne ligge op til 4 db(a) over grænseværdien på 35 db(a) i referencepunktet Holtenvejen 85. Der vil i miljøgodkendelse blive stillet vilkår for støj inkl. skibsstøj, der tager højde for dette. Støjbelastningen fra olieterminalen inklusive støjbidrag fra skibe vil dog ikke i praksis blive ændret i forhold til i dag som følge af flere skibsanløb. De væsentligste kilder til luftforurening fra driften af SOT er emissioner fra tankene. Tankene på SOT er alle med fast tag, og tankene F4-7 (85 % af tankkapaciteten på SOT) er udstyret med trykvakuumventil og kulfiltre på tankenes ånderør. Der sker ingen ændringer i antallet af tanke eller i tankenes indretning i forbindelse med udvidelsen af antallet af årlige skibsanløb. Der er ikke fastsat emissions- eller immissionsgrænseværdier, da udledningerne er diffuse. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Det øgede antal skibsanløb betyder, at der er mulighed for, at de enkelte tanke fyldes og tømmes oftere, men der er ingen direkte sammenhæng mellem antallet af skibe der anløber og emissionerne fra tankene. Hvis tankene tømmes og fyldes oftere, vil dette medføre, at der fortrænges en større mængde luft, der indeholder de flygtigste komponenter i olieprodukterne. En eventuel meremission af oliedampe vil have lille miljømæssig betydning, da oliedampene vil opsamles på kulfiltrene. Som anført i punkt 11 medfører det således, at kul skal udskiftes oftere. Regulering af luftforurening fra skibe sker i internationale fora, især IMO (International Maritime Organization). I IMO, der er FNs organisation for søfart, aftaler Danmark og de andre lande fælles regler for begrænsning af skibsfartens luftforurening.

16 15. Vil projektet give anledning til vibrationsgener: Udvidelsen af virksomhedens aktiviteter giver ikke anledning til øgede vibrationsgener. 16. Vil projektet give anledning til støvgener: Udvidelsen af virksomhedens aktiviteter giver ikke anledning til øgede støvgener. 17. Vil projektet give anledning til lugtgener: 18. Vil projektet give anledning til lysgener: De eksisterende aktiviteter giver ved losning og lastning ikke anledning til lugtgener. Der er således ikke anledning til at forvente, at et øget antal af skibsanløb ændrer dette, og det vurderes derfor, at udvidelsen af virksomhedens aktiviteter ikke giver anledning til øgede lugtgener. Der etableres ingen nye lyskilder i forbindelse med udvidelsen af det årlige antal skibsanløb, men eksisterende lyskilder på pieren og på de anløbene skibe kan være oftere i anvendelse. Af arbejdsmiljømæssige og risikomæssige hensyn er det nødvendigt at anvende arbejdslys ved arbejde på pieren om natten. Der anvendes retningsbestemt arbejdslys til oplysning af relevante arbejdsområder, og der anvendes nedadrettede projektører, der sikrer, at lyset bredes mindst muligt ud over arbejdszonen. Ligeledes vil skibet skærme ud mod søsiden for det ekstra lys, som tændes på loadingarme og sænkekasser ifm. skibsoperationer. Derudover anvendes orienteringslys i det omfang, det er nødvendigt på alle gangveje. SOT-pieren er beliggende som en del af et større område, der er præget af tekniske installationer, der i perioder er stærkt oplyst om natten. I sammenhæng med områdets øvrige installationer vurderes det, at en eventuel hyppigere anvendelse af natbelysning på SOT-pieren ikke vil ændre områdets samlede udtryk eller påvirkning af omgivelserne. SGOT er omfattet af risikobekendtgørelsens 5 som en kolonne 3-virksomhed, og har i den forbindelse udarbejdet en sikkerhedsrapport, der er godkendt af risikomyndighederne. Skibsanløb, losning, lastning og oplag af olie er således allerede omfattet af procedurer, instruktioner, forebyggende samt afværgende foranstaltninger. 19. Må projektet forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Miljøstyrelsen har for så vidt angår den nuværende drift af olieterminalen stillet krav om en nærmere redegørelse for virksomhedens muligheder for at afværge, at et olieudslip ved et evt. brud på rørsystemerne giver skader på det marine miljø og kysterne omkring SGOT. Denne redegørelse er fremsendt til Miljøstyrelsen juni 2012 med supplerende redegørelse maj På baggrund af redegørelserne har Miljøstyrelsen givet Inter Terminals påbud om at installere forebyggende og afhjælpende foranstaltninger, der skal reducere størrelsen af et evt. udslip til recipient. Ovennævnte redegørelse om tiltag til sikring af det marine miljø og de omkringliggende Natura 2000-områder vil også være repræsentativ for den ansøgte udvidelse af antal årlige skibsanløb, idet udslipsmængderne er opgjort som worst case. Udslipsmængderne vil ikke blive ændret som følge af flere skibsanløb. Sikringen af beskyttelsen af Natura 2000 områderne vil blive håndteret efter Miljøstyrelsens påbud. Et øget antal skibsanløb vil således ikke udgøre en særlig risiko for uheld. Projektets placering 20. Forudsætter projektet ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter projektet ændring af en eksisterende lokalplan for området: Der er tale om en eksisterende miljøgodkendt virksomhed. Der inddrages ingen nye arealer i forbindelse med udvidelse af antallet af årlige skibsanløb. Der er alene tale om udnyttelse af den eksisterende kapacitet på SOT. SOT er omfattet af Skælskør Kommunes lokalplan nr. 1 for Stigsnæsværket, 18. januar 1978, der fastlægger anvendelsen af området til produktion af elektricitet og dermed

17 forbunden virksomhed. I forbindelse med udmatrikulering af tankene fra Stigsnæsværket fandt Slagelse Kommune det usikkert, om den fortsatte anvendelse af SOT-tankene til olieoplag, uafhængigt af Stigsnæsværket, var i overensstemmelse med lokalplanens anvendelsesbestemmelse. Kommunen meddelte derfor d. 14. april 2011 en dispensation fra lokalplan nr. 1 til selvstændigt olieoplag. 22. Forudsætter projektet ændring af kommuneplanen: Virksomheden er placeret i et område, der i Slagelse Kommunes Kommuneplan benævnes rammeområde 63.E1, og rammeområdet er udlagt til erhvervs- og industriområde. Med kommuneplanen overgik området fra blandet by- og landzone til byzone. Området er udlagt som regionalt erhvervs- og industriområde med større industrivirksomheder, samt tilknyttet servicevirksomhed, forskning, uddannelses- og forsøgsvirksomhed. Området udlægges ifølge retningslinje til industri, som kan benytte spildvarmen fra den eksisterende industri og til industri, som er afhængig af adgangen til dybt farvand eller til det centrale renseanlæg. Desuden kan der placeres servicevirksomheder, som er nødvendige for ovennævnte virksomheder eller nødvendige for en containerhavn. Området kan i øvrigt ifølge Kommuneplanen anvendes til støjende, luftforurenende og spildevandsudledende virksomheder samt til virksomheder, der i tilfælde af uheld kan medføre en risiko for forurening af grundvandet. 23. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: Det øgede antal skibsanløb til den eksisterende pier indebærer ikke behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer. 24. Vil projektet udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: SOT ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). Derudover er virksomheden placeret på et 15 m tykt naturligt lerlag, der tidligere er vurderet som værende en væsentlig barriere til sikring af grundvandet mod forurening. Der er ikke råstofinteresser i området. 25. Indebærer projektet en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Se pkt Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: SOT er beliggende i eksisterende byzone og er derfor ikke i konflikt med bestemmelserne i planloven vedr. kystnærhedszonen. 27. Forudsætter projektet rydning af skov: Der inddrages ingen nye arealer. 28. Vil projektet være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: SOT er beliggende i byzone i eksisterende erhvervsområde. Der er ikke reservater eller naturparker i nærheden af virksomheden. 29. Tænkes projektet placeret i Vadehavsområdet: Nej 30. Kan projektet påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Nationale beskyttelsesinteresser Pierfæstet for SOT ligger godt og vel 400 m fra et mindre strandengsområde beliggende nordvest for virksomheden, lige nord for Stigsnæsværkets kølevandskanal. Derudover er nærmeste beskyttede naturområder (strandenge) beliggende ca m øst og nord for virksomheden. Strandenge er beskyttet mod tilstandsændringer efter Naturbeskyttelseslovens 3. Derudover ligger et beskyttet vandløb, Maderenden, 1500 m øst for pierfæstet. Internationale naturbeskyttelsesområder

18 Omkring SGOT ligger en række internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområde nr. 19, "Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø med strandenge", EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 95, "Skælskør Nor, Skælskør fjord og Gammelsø" og EF-habitatområde nr. H143, "Skælskør Fjord og havet og kysten mellem Agersø og Glænø", alle ca. 600 m fra SOT-pieren. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 96, "Farvandet mellem Skælskør Fjord og Glænø", ca m fra SOT-pieren. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområdet inkluderer både terrestriske arter og fugle på vand. Vurdering Uheld Belastningen af naturområderne ved et uheld, hvor der kan ske olieudslip, vil være uændret efter udvidelsen med flere skibsanløb, da indretningen af anlægget er uændret. De maksimale udslipsmængder reduceres ved efterlevelse af påbud fra Miljøstyrelsen om installering af forebyggende og afhjælpende foranstaltninger. Udslipsmængden er uafhængig af antal skibsanløb. Risikoen for uheld hænger sammen med den tidsmæssige anvendelse af udstyret på terminalen. Der er ingen direkte sammenhæng mellem antallet af anløbene skibe og udstyrets tidsmæssige anvendelse. Flere skibe kan medføre en øget anvendelse af udstyr, og dermed en øget risiko for spild. Der introduceres ikke nyt udstyr, der øger den eksisterende risiko. I anlæggets sikkerhedsrapport, hvor risikoen for uheld med udslip af olie til følge er beregnet, er der taget udgangspunkt i, at alle installationer på anlægget er i drift altid. Den i sikkerhedsrapporten accepterede risiko indeholder således også den situation, at der lastes eller losses ved SOT-pieren døgnet rundt 365 dage om året. Flere skibsanløb til SOT-pieren øger således ikke den risiko, der er beregnet i sikkerhedsrapporten, og som refereres i de udførte rørbrudsredegørelser. Deposition I VVM-redegørelsen for udvidelse af den nærliggende kulhavn på Stigsnæsværket er størrelsen af kvælstofdeposition fra områdets eksisterende og planlagte anlæg beregnet og effekten på de nærliggende 3- og Natura 2000-områder beregnet. I VVM-redegørelsen for Stigsnæsværkets kulhavn beregnes størrelsen af deposition af kvælstof fra emission fra følgende anlæg: Stigsnæsværket (STV1, STV2, Kulhavn og SOT) GOT RGS 90 (Carbogrit, PVC og jordrens) Haldor Topsøe A/S Baltic Gate Terminal Der indgår emission af kvælstof fra anlæg såvel som skibe, der anløber de nævnte anlæg. Den totale emission af kvælstof fra anlæggene med tilhørende skibe er opgjort til tons/år. Redegørelsen for Stigsnæsværkets kulhavn konkluderer, at den samlede deposition af kvælstof fra ovenstående anlæg udgør op til 10 % af baggrundsdepositionen på 14 kg N/ha/år (2006) i naturområderne omkring Fedkrog og op til 6 % af baggrundsdepositionen i naturområderne ved Stigsnæs skov, der er de naturområder, der ligger nærmest både kulhavnen og SOT-pieren. Naturområder, der ligger længere væk end de her nævnte, modtager mindre kvælstof fra luften fra de aktuelle anlæg pga. distancen. De udførte beregninger indeholder store usikkerheder, men er udført konservativt således, at der er tale om worst-case betragtninger. VVM-redegørelsen for Stigsnæsværkets kulhavn konkluderer, at Der er således ingen indikationer på nogen betydende påvirkning af de beskyttede naturområder omkring kulhavnen som følge af kvælstofdepositionen fra

19 de kommende aktiviteter på kulterminalen. Siden udarbejdelse af VVM-redegørelsen for kulterminalen på Stigsnæsværket er baggrundsdepositionen i området faldet til 12,6 kg N/ha/år 1. Af de anlæg, der indgik i beregningen til VVM-redegørelsen, er det kun SOT, GOT og kulhavnen på Stigsnæsværket (uden udvidelsen), der stadig er i drift. Flere medregnede kilder er aldrig etableret, men selvom disse realiseres, er de helt dominerende kilder STV1 og STV2 lukket. Kvælstofemissionen fra SOT, GOT og kulhavnen udgør i henhold til VVM-redegørelsen knap 23 tons/år, og i dette tal indgår bidraget fra en udvidet kulterminal. Der er ingen direkte sammenhæng mellem antallet af anløbene skibe og liggetiden ved pieren, hvor skibet bidrager med emission af kvælstof, der kan deponeres i nærområdet. Bidraget fra SOT udgør 4,8 tons/år, og det vurderes, at bidraget stammer fra de anløbende skibe. Hvis det antages, at liggetiden ved pieren øges med ~2,5 gange, svarende til øgningen i antallet af skibe, og skibenes gennemsnitlige emission af kvælstof ikke ændres, vil SOT efter udvidelsen medføre en emission af kvælstof på ca. 12 tons/år. Set i forhold til den emission af kvælstof (2.477 tons/år), der i VVM-redegørelsen for udvidelsen af kulterminalen blev vurderet til ikke at have betydende virkning på de omkringliggende naturområder, udgør den øgede emission fra SOT ved 2,5 gange flere skibsanløb en forsvindende andel, der er helt ubetydelig i sammenhæng med de kilder, der tidligere er vurderet. På denne baggrund vurderes det, at en øget emission af kvælstof fra 210 yderligere skibe om året på SOT, ikke medfører en øget påvirkning på naturområderne i nærheden af pieren. Vurderingen vedrører både 3-beskyttede områder og Natura 2000-områder. Reduktion af kvælstofemission fra skibe reguleres i øvrigt ikke via miljøbeskyttelsesloven, men gennem internationale samarbejder som IMO. Tiltag til reduktion af NO X introduceres løbende og reguleres pt. af IMO s Tier II (fra 2010) og Tier III normer (fra 2016), der stiller krav om reduktion af emission af NO X fra skibe. Forstyrrelseseffekter I VVM-redegørelsen for udvidelsen af den nærliggende kulhavn på Stigsnæsværket er konsekvenserne af øget skibstrafik vurderet for fuglene på udpegningsgrundlaget. Det konkluderes, at landfugle ikke forstyrres af skibene, men udelukkende af landbåren støj. Støjbelastningen fra olieterminalen ændres ikke med flere skibsanløb til SOT-pieren jf. pkt. 13. For fugle på havet beskrives det i VVM redegørelsen for Stignæsværkets kulhavn at Skibstrafik kan påvirke koncentrationer af vandfugle i form af såvel forstyrrelse som emissioner af forurenende stoffer, her især olie. Undersøgelser af effekten af storskibsruter på overvintrende dykænder indikerer en reduktion i tæthed af dykænder på grund af forstyrrelse i et op til et 5 km bredt bælte omkring ruten. Effekten fra trafikken relateret til kulhavnen på Stigsnæs vil være mindre som følge af den mindre intensive trafik (ref. /i/), men en vis reduktion i tæthed af rastende og overvintrende andefugle i Agersø Sund og ved indsejlingen til havnen må dog forventes. Idet Agersø Sund og det forventede influensområde fra trafikken vil ligge udenfor områder med tæt ålegræsvegetation og blåmuslingedække og desuden uden for de to fuglebeskyttelsesområder, forventes der kun ubetydelige trafikrelaterede effekter på rastende og overvintrende andefugle. Den samlede fremskrivning af trafikken gennem Agersø Sund ved en fuld implementering af projekterede anlægsplaner, inkl. Baltic Gate Terminal, vil afstedkomme potentielle forstyrrelser på vandfugle, der ligner de observerede i relation til storskibsruter, dog i mindre omfang, idet trafikken er mindre. På grund af de moderate forekomster af vandfugle i de dybere dele af 1 Tal fra NOVANA overvågningsprogrammet via DCE for Slagelse Kommune,

20 sundet, vurderes den kumulative effekt på vandfugle af den samlede maksimale trafik igennem Agersø Sund dog at være moderat i forhold til de samlede overvintrende bestande i de to fuglebeskyttelsesområder. Den samlede trafikmængde, der vurderes på i VVM redegørelsen for Stignæsværkets kulhavn, er på ca. 500 skibe/år til kulhavnen og ca skibe/år til Baltic Gate Terminal. Selvom begge projekter skulle realiseres, vurderes det, at et skib yderligere til SOT med 1-2 dages mellemrum ikke ændrer vurderingen, idet de to projekter i sig selv medfører en daglig trafik på knap 10 skibe til området. Hertil kommer anden skibstrafik i området, der ikke er relateret til Stigsnæsværket, Baltic Gate Terminal eller SOT-pieren. Særligt beskyttede arter For havpattedyr er der i habitatkonsekvensvurderingen for udvidelse af kulhavnen anført følgende: Undervandsstøjen under driften af anlægget forventes ikke at give anledning til væsentligt forhøjede støjniveauer i Agersø Sund eller i nærheden af de nye forslag til habitatområder i det centrale Storebælt og vestlige Femern Bælt. Marsvin er medium sensitive overfor skibstrafik (kombineret effekt af støj og bevægelse), og eksisterende data tyder på en undvigelse af sejlruter for hurtigtgående skibe. Marsvin forekommer dog overalt i de indre farvande, inklusiv i de mere trafikerede dele. Kollisioner med marsvin er generelt indskrænket til hurtigtgående skibe. Den forventede stigning i trafikken gennem Agersø Sund vil primært dreje sig om langsomtgående trafik. Der vil således være ingen eller meget små effekter på marine havpattedyr herunder marsvin under driften af anlægget, og der forventes ingen eller meget små kumulative effekter i forhold til den samlede drift af de planlagte anlæg for Stigsnæs. Da et øget antal skibsanløb til SOT-pieren ikke involverer anlægsaktiviteter, vil ovenstående vurdering af skibstrafikken i Agersø Sund også være repræsentativ for en forøgelse på 210 årlige skibsanløb til SOT-pieren. Storebælt er et af verdens mest trafikerede farvande. Der sejler skibe igennem med en samlet tonnage på 474 millioner Dwt (tons dødvægt - skibenes samlede lasteevne) (2006-tal). Trafikken forventes øget med 25 % frem til En øgning af trafikken i Storebælt med 210 årlige skibe til SOT, er således en ganske lille øgning af den eksisterende trafik. Grønbroget tudse og Stor vandsalamander forekommer hovedsageligt i tilknytning til vådområderne i Fedkrog, og et øget antal skibsanløb til SOT-pieren vil ikke påvirke disse. 31. Kan projektet påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): SGOTs påvirkning på omkringliggende naturområder, overfladevand, grundvand eller boligområder vurderes ikke at blive ændret som følge af udvidelsen af antallet af skibsanløb. Påvirkningerne som følge af det øgede antal skibsanløb vil ikke afvige fra de påvirkninger, som forekommer ved den nuværende miljøgodkendte drift. Risikoen for uheld hænger sammen med den tidsmæssige anvendelse af udstyret på terminalen. Der er ingen direkte sammenhæng mellem antallet af anløbene skibe og udstyrets tidsmæssige anvendelse. Flere skibe kan medføre en øget anvendelse af udstyr, og dermed en øget risiko for spild. Der introduceres ikke nyt udstyr, der øger den eksisterende risiko. I anlæggets sikkerhedsrapport, hvor risikoen for uheld med udslip af olie til følge er beregnet, er der taget udgangspunkt i, at alle installationer på anlægget er i drift altid. Den i sikkerhedsrapporten accepterede risiko indeholder således også den situation, at der lastes eller losses ved SOT-pieren døgnet rundt 365 dage om året, og at

21 alt tilhørende og forbundet udstyr ligeledes er i drift samtidigt. Flere skibsanløb til SOTpieren øger således ikke den risiko, der er beregnet i sikkerhedsrapporten. 32. Tænkes projektet etableret i et tæt befolket område: 33. Kan projektet påvirke: Historiske landskabstræk: Der er tale om en eksisterende miljøgodkendt virksomhed beliggende i erhvervsområde i byzone. Omgivende bebyggelse er spredt. Der opføres ingen nye bygninger eller anlæg. Der vil derfor ikke ske en påvirkning af de landskabelige forhold i forbindelse med udvidelsen af antallet af skibsanløb. Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor projektet tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Der er tale om en eksisterende miljøgodkendt virksomhed beliggende i et erhvervsområde i byzone. Der er flere omkringliggende Natura 2000 områder, men det øgede antal skibsanløb vurderes ikke at påvirke udpegningsgrundlaget eller de bilag IV arter, der er registrerede i området. 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Det øgede antal skibsanløb vurderes kun i ubetydelig grad at kumulere med den øvrige skibstrafik i Agersøsund, jf. punkt 30. Der er en kumulativ effekt af deposition af kvælstof i omgivelserne med områdets øvrige anlæg og baggrundsdepositionen i øvrigt, men et eventuelt merbidrag fra det øgede antal skibe vurderes ikke at påvirke nærliggende naturområder kumuleret med øvrige bidrag, jf. pkt. 30. Der vurderes ikke at være kumulative effekter med andre eksisterende virksomheder i området. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Ingen ny miljøpåvirkning. 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Ingen ny miljøpåvirkning. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: Ingen ny miljøpåvirkning.

22 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen fra projektet: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Der vil være en varig merproduktion af affald i form af affald fra skibene og der kan være en merproduktion af aktivt kul fra tankudluftning, men mængderne er små og håndteres i det eksisterende affaldssystem. Affaldsproduktionen medfører således ikke en væsentlig miljøpåvirkning. Der kan være en varig meremission til luft fra tanke og skibe. Meremissionen fra tankene vil være meget begrænset, idet 85 % af tankkapaciteten på SOT er udstyret med trykvakuumventil og kulfiltre. Emission af kvælstof fra skibe giver anledning til kvælstofdeposition i nærliggende beskyttede naturområder, men sammenholdt med reduktionen i øvrige bidragende kilder i området, er det forventningen, at området generelt vil modtage mindre kvælstof fra luften fremover. Risikoen for uheld hænger sammen med den tidsmæssige anvendelse af udstyret på terminalen. Der er ingen direkte sammenhæng mellem antallet af anløbene skibe og udstyrets tidsmæssige anvendelse. Risikoen er vurderet og accepteret i virksomhedens sikkerhedsrapport, og udslipsmængden reduceres ved efterlevelse af påbud fra Miljøstyrelsen, der også medfører supplerende afhjælpende foranstaltninger, der reducerer effekten af et evt. uheld. Selvom risikoen for spild af olie fra virksomheden er lav, vil et evt. uheld have konsekvenser, der vil være varige og muligt fatale for det enkelte individ (dyr og planter), som må komme i kontakt med olie. Den samlede påvirkning af naturen som helhed vil dog være reversibel over tid, selvom det kan tage lang tid for ødelagt natur at genetablere sig efter et uheld, også selvom der etableres oprensning af selve oliespildet. Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Screeningen viser, at udvidelsen af virksomhedens aktivitet med øget antal skibsanløb fra 155 til 365 ikke vil påvirke miljøet væsentligt. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at udvidelsen ikke udløser en VVM. Dato: Virksomheden: