Fedtstoffer Fedttyper s. 2 Animalsk fedt s. 2 Vegetabilsk fedt s. 5 Fedtstoffers brug i gastronomi s. 10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.metodikogsmag.dk Fedtstoffer Fedttyper s. 2 Animalsk fedt s. 2 Vegetabilsk fedt s. 5 Fedtstoffers brug i gastronomi s. 10"

Transkript

1 Fedtstoffer Afsnittet er lavet i samarbejde med Martin Pihl Jensen Fedttyper s. 2 Animalsk fedt s. 2 Vegetabilsk fedt s. 5 Fedtstoffers brug i gastronomi s. 10 Fedtstoffers aromaer s. 10 Fedtstoffers fysiologiske egenskaber s. 11 Fedtstoffers påvirkning på madens s. 11 smag og aromaer Fedtstoffers madtekniske egenskaber s Stegning / frittering /emulsioner / dressinger og marinader /pestoer og kryddersmør Visse oliers/fedtstoffers rygepunkter s. 16 Litteratur s. 17 Indledning Fedtstoffer er et af de fire typer makromolekyler (de øvrige som også kaldes makronæringsstoffer er protein, kulhydrat, og 1 alkohol), som alle fødevarer består af. Ud over at indeholde energi har fedtstoffer en række egenskaber, som påvirker madens smag, aroma og konsistens - afhængigt af hvordan maden tilberedes. Når vi arbejder med fedtstoffer i køkkenet, er det godt at vide at: Der findes to overordnede typer fedt: animalske (fra dyr) og vegetabilske (fra planter). Animalske og vegetabilske fedtstoffer har hver deres 1 %A6ringsstoffer 1

2 karakteristika, som gør dem egnede til forskellige anvendelser i madlavning. Fedtstoffer fremhæver smagen i maden, giver maden en større smagsdybde, de kan jævne og tilføje rundhed, blidhed, til tider sprødhed, mildhed og cremethed til maden. Fedtstoffer med højt indhold af mættede fedtsyrer er faste i konsistensen. Jo flere umættede fedtsyrer fedtstofferne indeholder, jo mere flydende blive de og kaldes olier. Det fede, som konsistens kan danne en belæggende overflade i munden, som virker dæmpende på stærke ingredienser, men også visse grundsmage fx bittert, surt og salt. Fedtstoffer kan få søde- og umamismage til at stå tydeligere frem. Selv begrænsede mængder af fedtstoffer i maden får fedtopløselige duftmolekyler til stå tydeligere frem, dvs. at aromaer kan frigives. Fedtstoftyper Animalsk fedt Animalske fedtstoffer stammer fra dyr, enten fra deres mælk som f.eks. smør, eller afsmeltet fra deres fedtdepoter (spæk dvs. det synlige fedt lige under huden, og længere inde indvoldsfedt/talg m.m.). Fælles for de animalske fedtstoffer er, at de er faste ved stuetemperatur, hvilket bl.a. gør dem smørbare. De har alle et højt indhold af mættede fedtsyrer og generelt et lavere rygepunkt end de vegetabilske fedtstoffer. Rygepunkt betyder den temperatur under opvarmning, hvor fedtet begynder at ryge og skabe uønskede, bitre aromaer. Hvad angår vores sundhed bør fedtstoffer og olier kasseres hvis temperaturen har været for høj. Animalsk fedt er med til at give aroma til stegeskorper, hvilket er årsag til, at man steger en lang række produkter i animalsk fedt. Sammensætningen af fedtet kan variere afhængigt af dyrets race og hvilket foder, det har spist. Således kan smør kærnet på forskellige tidspunkter på året have et varierende indhold af aromaer, protein og sukkerstoffer. 2

3 Smør Fremstilles ved kærning af fløde - typisk fra køer. Man kan lave smør af al slags mælk, f.eks. får og geder. Smør indeholder typisk 80% fedt, 16 % vand og ca. 2 % protein og sukkerstoffer (vallen). Fås både i saltet og usaltet versioner, hvilket er vigtigt at tage højde for når retten senere skal tilsmages. Smør er et velegnet fedtstof til bagværk, da det er nemt at blødgøre og ælte ind i en dej. Ved høj temperatur, over 125 C, begynder vallestofferne at brænde og give bitre aromaer. Smørbare blandingsprodukter laves dels for at højne de ernæringsmæssige egenskaber, dels for forbedre smørbarheden, ved at tilsætte vegetabilsk olie, som er flydende, til smørret der har fast konsistens. Klaret smør Skal man stege i smør, er det en fordel at klare det først, altså skille det rene fedt fra vandet (som fordamper ved bruning) og vallestofferne. Det er med til at give smørret et højere rygepunkt. Man varmer langsomt smørret op, skummer de urenheder af, der stiger op til overfladen, og hælder det klare fedt fra den hvidlige masse, der samler sig i bunden af gryden. Klaret smør bliver hårdt og er ikke smørbart ved stuetemperatur. Vallen som er til overs, kan fint bruges sammen med andre væsker til både brød og kager. Brunet smør Højaromatisk smøremiddel med tydelige nødde- og karamel aromaer. Fremstilles ved at smelte smørret langsomt og lade det simre i nogle minutter uden at skille vallestofferne fra. Husk at røre undervejs. Smørret indeholder en række proteiner og sukkerstoffer. Når de varmes op på denne måde, karamelliserer de og således opstår der en mængde nye aromastoffer. Brunet smør kan, når det kommer fra køleskabet, både bruges til at smøre på sin mad og til at lave stegeskorpe på kød og fisk. Men bruges også glimrende når fx en blomkålssuppe skal tilsmages. Fedt fra okse, lam, svin og fjerkær Fremstilles ved afsmeltning af spæk og indvoldsfedt. Afsmeltet fedt er fast, har mindre aroma men et højere rygepunkt end smør. Slagtere steger flæsk i okse- og svinefedt til sprøde flæskesvær. Fedt fra fjerkræsfedt, altså and, gås og kylling har det højeste rygepunkt og er derfor bedre at stege i. Fedtstoffet bruges enten på samme måde som når der steges i smør, eller ved, som f.eks. i 3

4 den klassiske ret confit de canard, fedtkogte andelår, dvs. at dække de let sprængte lår helt til og stege i fedt til de er gyldne at confitere. Confitering betyder at koge langsomt i fedt til konservering. Generelt har lam, okse og gris højere indhold af mættet fedt end fjerkræ som kalkun og kylling. Friturefedt Også kaldet fritureolie - er fedtstof, som bruges til at fritere i. Kan være føromtalte svinefedt med neutral aroma og højt rygepunkt eller ister, fedt som hovedsagligt omgiver grisens indvolde. Men også palmin som er kokosfedtstof og andre vegetabilske fedtstoffer kan bruges til at fritere i, fx solsikkeog sojaolie som tåler høje temperaturer (op til 237 C 2 ) uden at omdannes. Temperaturen må ikke overstige fedtstoffets eller oliens rygepunkt, så skal olien/fedtet kasseres. Alene det at opvarme og bruge frituren med enten olie eller fedt nedbryder og forringer dens egenskaber, ligesom de råvarer, som sænkes i olien/fedtet, afgiver vand, som er med til at sænke oliens rygepunkt. Fritureolier bør opbevares mørkt helst uden lufttilførsel for at undgå oxidation, dvs. harskning. En god fritureolie bør indeholde: Lavt indhold af mættet fedt, polyumættet fedt og linolensyre, høj stabilitet (som angår oxidation, dvs. harskning og smag) og ikke være hærdet, dvs. fri for transfedtsyrer. Ved friturestegning bør temperaturerne ligge på mellem C, afhængigt af fedtstoffets sammensætning. Lidt lavere til store emner der skal have længere tids tilberedning og fx pomfritters 1. gangs stegning (sjovt nok kaldet blanchering). Stegemargarine I gamle dage, dvs. fra midten af 1800 tallet bestod margarine af oksetalg og skummetmælk. I dag fremstilles margarine uden animalske fedtstoffer, som et blandingsprodukt af vegetabilske fedtstoffer og vand. Margarinens berettigelse er, at man kan producere sig frem til en fedtsyresammensætning, som harmonerer med gældende sundhedssyn, mindske harskning og samtidig have et højt rygepunkt ved tilberedning. Kan anvendes til bagværk og stegning, men har en mere neutral aroma i forhold til smør. Ved stegning skal vandet i stegemargarinen være fordampet væk og skumdannelsen aftage. Herefter er fedtstoffet oppe på omkring C, som er en passende stegetemperatur, der ikke branker. 2 Den Danske Dyrlægeforening Medlemdsblad 1. juli årgang. Side Kvalitetsbedømmelse af friture af B. Funder- Schmidt, H.M. Ingvatsen og P.E. Vestergaard 4

5 Indeholder margarinen mælke bestanddele, vil det medvirke til at fremme Maillard-reaktionen, dvs. brunfarvningen som opstår når fx kød brunes eller steges i margarine. De flydende margariner minder om olier i deres konsistens og opfører sig på samme måde som de faste. Shortening Et blandingsprodukt med højt indhold af mættet fedt, ses i opskrifter fra USA. Som margarine, men uden vand for at gøre produktet fast ved stuetemperatur. Der kan være brugt palmin og i visse tilfælde plantemargarine. Til visse kageopskrifter fra USA støder man nogen gange ind i ordet frosting, som er en slags glasur, der bruges på toppen af en kage eller muffin (cupcake). I denne frosting foreslås fra tid til anden brugen af shortening, men brugen af smør og visse smørebare oste i stedet hæver smagskvaliteten. Ghee Klaret smør, typisk fra komælk. Bruges meget i indisk og egyptisk madlavning. Har de samme egenskaber som klaret smør. Bruges til at stege grøntsager og kød i, herunder dybstegning. Vegetabilsk fedt Vegetabilsk olie udvindes af frø, nødder eller frugter. Man kan overordnet skelne mellem tre typer udvinding, som påvirker oliens aroma og egenskaber: Koldpresning, varmpresning og kemisk raffinering. Udvindingsmetoden står oftest kun opgivet, hvis der er tale om koldpresning, da det er det fineste. Står der ikke noget på etiketten, er der højst sandsynligt tale om en grovere udvinding altså varmpresning eller kemisk raffinering. Fælles for de vegetabilske fedtstoffer er, at de er flydende ved stuetemperatur (med undtagelse af kokosolie) og er mere sensitive overfor harskning (som forårsages af ilt og lys) end de animalske. Derfor er det vigtigt at opbevare sine olier i mørke, tætsluttende beholdere (som de oftest også leveres i). Olier, med undtagelse af kokosolie, har en fedtsyresammensætning, der gør, at de generelt har et højere rygepunkt end de animalske fedtstoffer. Det betyder, at de er mere velegnede til stegning. Men rygepunktet kan variere meget og afhænger bl.a. af den enkelte olies fedtsyresammensætning, hvordan olien er produceret og hvor mange gange, den har været varmet op (se mere om rygepunkt under Fedtstoffers madtekniske egenskaber senere i kapitlet). 5

6 De mest gængse olier i handlen De to næste typer af olier, olivenolie og palmeolie hører til gruppen af olier fra frugtkød. For oliven gælder den undtagelse, at også stenen kan knuses og afgive ikke helt så fine olier som frugtkødsolien. Olivenolie Størstedelen af verdens produktion stammer fra middelhavslandene, som producerer mere end halvdelen af verdens olivenolie. Der kan være store kvalitetsmæssige forskelle på olierne. Jomfru og Extra Jomfru (Virgin og Extra Virgin) olivenolie betyder, at olien er koldpresset og stammer fra den første presning, hvilket giver det fineste produkt. Man kan meget groft skelne imellem fire typer af olivenolie fra middelhavsområdet med hver deres karaktér. Græsk: meget rustik og aromatisk Italiensk: balanceret aroma, typisk små kvalitetsproducenter Spansk: fyldig aroma Fransk: delikat og let aroma, typisk små kvalitetsproducenter Generel Anvendelse: Oliven, græs, urter, sort peber samt bitterstoffer (som man skal tage højde for, hvis den bruges i større mængder, eksempelvis i emulsioner). Fremragende i salatdressinger og i retter fra middelhavskøkkenet. Mere forarbejdede versioner (altså ikke jomfruolier) er velegnede til stegning. Netop mængden af enkelt umættede fedtsyrer gør, at den ikke harsker ved opvarmning. I raffineret form er olien god at stege i, men skal kasseres, hvis den når sit rygepunkt. Palmeolie Palmeolie er en af de mest anvendte vegetabilske olier i verden. Kødet fra frugterne på palmeolie træerne presses eller centrifugeres. Fedtsyresammensætningen består næsten af lige dele 6

7 Generel Anvendelse: Svage noter af kokos og sødlig i sin smag. Velegnet til stegning, friture, margarine, chokolade Majs-, solsikke-, vindruekerne- og tidselolie Generel Anvendelse: Findes i DK stort set kun som raffinerede/ varmebehandlede olier med en smagsneutral Majsolien egner sig til salatolier og bruges til margarine. Man bør tjekke oliens indhold af oliesyrer (højt indhold er mere varmestabile) og linolsyre (højt indhold uegnet til høje temperaturer), som kan variere, afhængigt af hvilket klima majsene har været dyrket i. Solsikkeolien bruges som både salatolie (kold) og som olie (varm) til friture og i margarine. Afgørende for brugen er oliens indhold af oliesyre, som skal være højt, når den bruges til varm produktion og indholdet af linolsyre, som skal være lavt. Vindruekerneolien egner sig dog ikke til stegning på grund af dens høje indhold af polyumættede fedtsyrer, som ikke er særligt varmestabile og vil dermed harske hurtigere. Tidselolie bruges bedst som salatolie på grund af dens høje indhold af linolsyre, som vil harske ved tilberedning og høje temperaturer. 7

8 Rapsolie Den største olieproduktion i Danmark er rapsolie, også kaldet den nordiske olivenolie, hvoraf en stor del er økologisk. Det må gøre den til en art nationalolie. Olien udvindes enten som koldpresset rapsfrø eller rapskimolie, dvs. kernen (hvor frøskallen er fjernet) eller som varmebehandlet/raffineret. Generel Anvendelse: Den koldpressede olie har nødde/korn-agtige aromaer, den varmebehandlede er smagsneutral. Rapskimolie er mildere i smagen end raspolie. Koldpresset fungerer den godt med nordiske råvarer, peberrod, kornsalater, kartofler, rodfrugter, æbler, pærer, honning. Raffineret fungerer den godt til stegning ved høje temperaturer og i emulsioner. I raffineret form er den noget af det bedste at stege i, fordi den tåler høje temperaturer og fedtsyrersammensætningen er fornuftig, også ernæringsmæssigt. Jordnøddeolie Generel Anvendelse: Koldpresset har den en kraftig smag, men den findes næsten altid raffineret, hvor aromaen er mild med toner af nødder. Olien egner sig til kolde dressinger emulsioner. Koldpresset fungerer den glimrende i dressinger fx til kikærter, som booster den lette nøddearoma. På grund af det høje indhold af linolensyre, som gør, at olien hurtigere vil harske ved tilberedninger, bør olien bruges begrænset. 8

9 Kokosolie Vegetabilsk olie med højt indhold af mættede fedtsyrer, som er fast ved stuetemperatur. Findes både koldpresset og raffineret (indgår, sammen med palmeolie ofte i fritureolie). Generel Anvendelse: Den koldpressede olie har en mild kokosaroma, som klæder især asiatisk mad godt. Har et relativt højt rygepunkt og er derfor velegnet til at stege i. Sesamolie Findes generelt i to udgaver, en lys og en mørk, som begge er koldpressede. Generel Anvendelse: Både den lyse og den mørke olie har en distinkt sesam/nøddearoma, den mørke en hel del kraftigere end den lyse. Er meget velegnet til asiatisk madlavning, hvor den kan anvendes som tilsmagning enten direkte i saucer eller supper eller i orientalske dressinger. Nøddeolier Udvindes af ristede nødder, som er koldpressede. Er generelt dyre, men drøje i brug. Generel Anvendelse: Let til kraftig aroma af den nød, som olien er presset af - valnød, hasselnød, pekan eller mandel. Gode i dressinger, særligt til bitre salater og kål eller til pensling af grønt/kød. Nogle typer er meget aromatiske og skal derfor doseres nøje. 9

10 Aromatiserede olier Fællesbetegnelse for olier, som har fået tilført aroma, eksempelvis med krydderurter, hvidløg, chili, trøffel mm. Generelt egner disse olier sig primært som smagsgivere i dressinger eller retter og ikke til opvarmning. For at gøre det nemt for sig selv kan man jo bare tilsætte de aromaer og smage i retten sammen med olien, som man lyster. Nogle olier fx med trøffelaromaer, giver det imidlertid fint mening at bruge, fordi trøffel er dyrt, hvis de skal i retten som hele stykker. Fedtstoffers brug i gastronomien Fælles for fedtstoffer er, at de er med til at give maden en større smagsdybde. Fedtmarmoreringer i kødstykker giver en større oplevelse af umami - de skaber smagsdybde. Når indkogte fonder, som senere skal blive til saucer, monteres med smør, tilfører det kremethed og runder saucens iboende og tilsatte grundsmage af. De bidrager med blidhed, fx et skvat fløde i frikasséen, for slet ikke at tale om det søde køkkens cremethed. Olie i dressinger kan runde en skarp og bitter ruculasalat af. Fedtstoffernes aromaer De enkelte fedtstoffer spiller også ind med deres egenartede aromaer. Nogle fedtstoffer har distinkte aromaer, andre er mere neutrale. Fx har smør plante- og blomsteraromaer, som ændrer sig ved opvarmning til nøddearomaer. Olivenolie har blomsteraromaer, rapsolie har kornaromaer og sesamolie har stærke nøddearomaer. I nogle kulturer forædles visse typer animalsk fedt, som fx den krydrede og lufttørrede norditalienske lardo (svinespæk), som skæres tyndt og nydes som pålæg. Eller den franske brug af afsmeltet fedt fra fjerkræ, typisk and og gås, til confitering (hvilket også har en konserverende og mørnende effekt). I visse Inuit kulturer anses hval- og sælspæk for at være en udsøgt delikatesse. 10

11 Fedtstoffers fysiologiske egenskaber Fedtstoffer bidrager til at smøre mundhulen og få maden til at glide nemmere ned rent fysisk. Det føles i mundhulen, som om maden bliver mere blød og cremet, fx når der (i efterhånden sjældne tilfælde) gives smør på brødet. Den cremede og bløde fornemmelse giver maden en konsistensdimension, som er med til at påvirke den samlede oplevelse af maden. Giver man således sin ret noget blødt og cremet, kan det i sammenspil med mere rå og kantede elementer som bitter salat og balsamico på bagte rodfrugter, være med til at gøre retten kompleks og detaljerig. Derudover har det fede en direkte påvirkning på grundsmagene. Det fede dæmper blandt andet grundsmagene bittert, surt og salt (tænk bare på fløde i kaffen) og kan få søde smage til at stå tydeligere frem ved blandt andet at dæmpe syrligheden i fx jordbær (igen - tænk på jordbær med fløde). I forskningen begynder man sågar at undersøge, om man kan karakterisere det fede som endnu en distinkt grundsmag, som man kan smage på tungen og i mundhulen. Fedtstoffers påvirkning på madens smag og aroma Én af fedtstoffernes store kulinariske anvendelser er deres evne til at forstærke madens aromaintensitet, idet mange aromastoffer i råvarer er fedtopløselige frem for vandopløselige. Aromaerne træder dermed bedre frem og smager mere af sig selv, hvis der er fedtstoffer tilstede. Tænk bare på pestoer, som grundlæggende består af en krydderurt, olie, salt ost og nødder. Her træder smagen af krydderurten tydeligere frem, end hvis man bare satte tænderne i et blad basilikum. Dog skal man holde sig for øje, at for store mængder fedt også kan dæmpe aromaintensitet ved at lægge en så tyk belægning i mundhulen, at det overordnede smagsindtryk dæmpes. (For meget fedt i maden kan opleves som vammelt og tungt). Tænk bare på svampesovsen, der udelukkende smager af smør eller blomkålssuppen, hvor smagen af blomkål er druknet i fløde. Der er altså tale om en balancegang i forhold til, hvor fed maden skal være - også hvis man ikke har sundhedsbrillerne på. 11

12 Fedtstoffers madtekniske egenskaber Fedtstoffers rygepunkt, den temperatur hvor fedtet nedbrydes, bliver til gas og begynder at ryge, siger noget om, hvor velegnet fedtstoffet er til opvarmning. Rygepunktet afhænger af fedttype og hvorledes det er blevet behandlet/udvundet. Når fedtstoffet begynder at ryge, nedbrydes det og der opstår en række uønskede bitre aromastoffer, som overføres til det emne, man steger. Derfor skal man ikke stege i rygende varmt fedtstof (selvom det ofte står beskrevet i opskrifter). Rygepunktet nedsættes ved gentagne opvarmninger, og dermed også evnen til at opnå høje temperaturer uden, at fedtstoffet bliver nedbrudt. Derfor skal fedtstoffer, der genbruges, som eks fritureolie, skiftes med jævne mellemrum for at undgå, at maden får en harsk og bitter smag. De animalske fedtstoffer har et lavere rygepunkt end de vegetabilske (smør i forhold til olie), og de koldpressede og aromatiske olier har et lavere rygepunkt end raffinerede/ekstraherede olier (eksempelvis koldpresset olivenolie modsat raffineret majsolie). Rygepunktet er også lavere i de fedtstoffer, som indeholder andre bestanddele end fedt, fx smørs indhold af vand, kulhydrater, proteinstoffer og mineraler, oliers indhold af planterester, mineraler osv. Derfor har klaret smør, som er rent fedt, et højere rygepunkt end uklaret smør, som indeholder de ovennævnte bestanddele. Stegning: Stegning er en af de mest oplagte anvendelser af fedtstoffer. Man kan opnå temperaturer, der er højere end vands kogepunkt, hvilket gør, at vandet fordamper fra overfladen på det, man steger, og der dannes en sprød skorpe. Det giver en god kontrast til det bløde indre, hvor temperaturen ikke overstiger de 100 C. Tænk på stegeskorpen på en saftig bøf eller sprøde pommes frittes med det sprøde ydre og bløde indre. Steger man på en pande eller anden plan overflade, danner fedtstoffet en hinde, der gør, at emnet får en jævn kontakt med varmekilden og dermed slipper lettere og bliver tilberedt ensartet. Samtidig dannes der ved de høje temperaturer en række bruningsreaktioner, som tilfører maden en række nye aromaer. Hvis der er proteiner i det, man steger, begynder de såkaldte Maillardreaktioner at indtræffe så småt omkring 120 C og udvikle sig hastigt omkring 150 C. Her dannes der aromastoffer, som minder om 12

13 løg, blomster, chokolade, og fyldige/kødagtige aromaer (umami smage). Når temperaturen når op omkring 165 C, begynder karamelliserings processer, som kan give sødlige, syrlige, bitre, frugtige, sherryagtige og karamelagtige noter. Rent aromatisk er det derfor ofte ønskeligt, at få temperaturen op på 165 C eller derover for at få en så stor aromaudvikling, i det man steger, som muligt. Medmindre man selvfølgelig ønsker at bibeholde emnets oprindelige og måske sarte aromaer, for så vil en tilberedning ved lavere temperatur være mere oplagt eksempelvis en lys lammefrikassé, som kun koges. Derfor er det en god idé at brune kød af i fedtstof, der kan tåle temperaturer omkring de C for at få dannet stege aromaerne, inden det videretilberedes på anden vis. Det kan eksempelvis betale sig at brune en oksesteg af i olie eller klaret smør, inden den sauteres i almindeligt smør (som kun tåler 125 C, men til gengæld bidrager med en række andre aromaer). Stegning i meget aromatiske olier, eksempelvis sesamolie eller visse nøddeolier (hassel, valnød etc.) kan give en grim bismag, og derfor er det anbefalet at stege i neutrale, ikke koldpressede olier. Man kan i stedet smøre sit kød efterfølgende med aromatiske olier. Trøffelolie penslet på et stykke modnet oksekød giver eksempelvis et umamiboost, der kan sætte selv murerarbejdsmænd til tælling. Frittering/dybstegning: Selvom frittering svarer til at koge et emne i fedtstof, er der tale om en,tør behandling, man udsætter råvaren for - ligesom stegning. De høje temperaturer (gerne omkring de C) medvirker til, at overfladen hurtigt bliver udtørret og danner skorpe og brunings- og karamelliserings processerne finder sted. Hvis man vil beskytte, det man steger, mod for meget udtørring (eks sarte kødstykker, fisk eller skaldyr), kan man pakke det ind i panering, i form af mel, rasp eller dej, som samtidig kan bidrage til at skabe en sprødere stegeskorpe. Man kan tjekke, om temperaturen af fritteringsfedtet er tilstrækkeligt høj, ved at dyppe enden af en trætandstik i fedtet. Det skal bruse omkring den. Ellers kan man bruge et stegetermometer, således at temperaturen kan aflæses nøjagtigt. Det er vigtigt, at emnet er dækket af olie. Sørg for, at der min 13

14 er 2 cm olie over emnet. Hvis det flyder til overfladen, så brug en ske eller si til at holde det nede. Det er ligeledes vigtigt, at man ikke nedsænker for meget ad gangen i olien, og dermed får temperaturen til at falde. Den lavere temperatur resulterer i, at færre aromaer fra bruningsreaktionerne dannes og teksturen bliver mindre sprød. Ligesom med stegning gælder det, at koldpressede olier har et lavere rygepunkt end raffinerede/ekstraherede olier, og derfor er de heller ikke egnede til frittering. Frittér derfor i rigeligt og varmt fedtstof med højt rygepunkt og neutral smag, eksempelvis raffinerede olier eller friture fedt. Emulsioner: En emulsion er en blanding af to stoffer, som normalt ikke er blandbare og vil skille fra hinanden, eksempelvis vand og fedt. Pisker man det ene af elementerne ind i det andet, således at det spredes i små dråber, kan det lade sig gøre at blande de to. Det er det, der sker i en olie-eddikedressing. Den vil dog skille, når oliedråberne samles igen. Man kan forhindre dråberne i at samles igen ved at tilføje det, man kalder en emulgator. En emulgator kan fx være æggeblomme eller sennep. Når emulgatoren blandes i, hedder blandingen så en stabil emulsion, fordi den ikke længere vil skille. Mayonnaise er et eksempel på en kold stabil emulsion (lavet med vegetabilsk fedtstof - olie), ægte saucer som hollandaise og bearnaise er eksempler på varme stabile emulsioner (lavet på et animalsk fedtstof - smør). Syre kan også fungere som emulgator. Det vil sige, at en smule eddike eller citron i mayonnaisen er med til at gøre emulsionen stabil. Et par hurtige grundregler omkring emulsioner: Start med at styrke emulgatoren (æggeblomme eller sennep) ved at blande den med eddike eller citron. Bland forsigtigt olien/fedtstoffet i (i små mængder) og pisk kraftigt, således at det brydes i små dråber og fordeler sig jævnt i emulgatoren. Ved varme emulsioner, som eksempelvis ægte saucer, må temperaturen ikke blive for varm max 75 C, da aktiviteten af molekylerne stiger med temperaturen og emulsionen bliver ustabil og skiller. Hvis emulsionen indeholder æggeblomme, koagulerer, dvs stivner, denne ved omkring 75 C. Det betyder, at den ikke længere kan fungere som emulgator og emulsionen skiller. Hold derfor varme emulsioner under 75 C. 14

15 - Bliver emulsionen for kold, får man en grynet konsistens. Det kan fx være, hvis en bearnaise står (for længe) ved rumtemperatur, hvor smøret krystaliserer eller når en mayonnaise stilles på køl, således at olien krystaliserer. Det er vigtigt at holde sig for øje, når man laver en emulsion med større mængder olie som fx mayonnaise, at der kommer en betragtelig mængde i. Derfor kan en meget aromatisk olie måske blive for dominerende, hvis den danner basis for emulsionen. Eksempelvis kan en mayonnaise lavet udelukkende på olivenolie blive for bitter og krads (olivenoliers bitterhed kan også svinge afhængigt af kvaliteten). Generelt: brug smagsneutrale olier til emulsioner og smag evt. til med en smule aromatisk olie, fx rapsolie. Trøffelmayo, som har kraftige aromaer, er ikke lavet på ren trøffelolie, den er blot smagt til med trøffelolie. Dressinger/Marinader: Dressinger og marinader er en oplagt måde at tilføre fx salater, som ikke indeholder fedtstoffer eller er så smagsintense i sig selv (med undtagelse af nogle bitre typer) noget mere aroma. Med en dressing kan man tilføre en salat smørelse (olie), grundsmag (eddike/citron og salt) og aroma (krydderier/krydderurter). Salaten kommer til at smage af mere og den samlede oplevelse bliver større. Som tidligere nævnt er der naturligvis en balance i tilsmagningen. For meget dressing kan drukne en sart salats fine smag og aromaer. Dressingen er ment som et supplement, en tilsmagning, der skal løfte salatens smagsintensitet og ikke som en fed, sød tildækning, der skal få det grønne til at glide ned. En dressing er ofte en kold sauce. Derfor giver det god mening at anvende koldpressede, aromatiske olier, som kan byde ind med noget karakter, og hvis smag ikke nedbrydes af opvarmning. Man kan prøve at matche oliens aromaer til andre aromakomponenter, som kan være til stede i salaten. Eksempelvis kan man bruge valnøddeolie, hvis der er valnødder i salaten, eller sesamolie, hvis der bruges sesam, som er typisk i asiatiske salater etc. Kombinationsmulighederne stiger med antallet af forskellige aromatiske olier, man har stående. Et godt råd er at have

16 aromatiske olier på hylden, eksempelvis valnød, hasselnød og sesam. Pestoer/kryddersmør: En stor del aromastoffer er fedtopløselige og opleves derfor mere intense, når de tilføres fedtstoffer. Det gælder blandt andet krydderurter, som får en mere intens aroma, hvis de blandes med fedt, eks. smør eller olie. Pestoer og kryddersmør på krydderurter kan derfor give en fantastisk intens aromatisk tilsmagning til en ret eller slet og ret fungere som sauce. Tænk på pasta med pesto. En grundpesto består af: krydderurt/grøntsag, olie, nødder og ost. Også her giver det mening at anvende de mere aromatiske (og dyrere) fedtstoffer, eks koldpressede olier til at give pestoen karakter. Man skal dog igen holde sig for øje, at for store mængder fedtstof også er medvirkende til at dække mundhulen og dermed nedsætte aromaintensiteten, som tidligere nævnt. Derfor er mængden af fedtstof, der skal benyttes, en balancegang. Visse oliers rygepunkter 3 Fedtstof Rygepunkt i grader Raffinol Bemærk, at visse raffinol produkter kan have et lavere eller højere rygepunkt. 177 Lavere/højere rygepunkt med blandingsolier og højere hvis fedtstoffet er stabiliseret. Spørg leverandøren. Majsolie Visse majsolier kan have et højere rygepunkt, hvilket afhænger af hvor majsen er dyrket spørg leverandøren Den Danske Dyrlægeforening Medlemsblad side 611 og

17 Soyaolie 238 Jordnøddeolie 238 Solsikkeolie 237 Litteratur Den Danske Dyrlægeforening Medlemsblad 1. juli årgang. Side Kvalitetsbedømmelse af friture af B. Funder- Schmidt, H.M. Ingvartsen og P.E. Vestergaard Den Store Danske Encyklopædi kab/ern%c3%a6ring/makron%c3%a6ringsstoffer Fødevarer og kvalitet råvarer og forarbejdning 1. udgave, 1. oplag 2007 Nyt Teknisk Forlag Om litteraturen kan du på hjemmesidens forside se mere uddybende ved at klikke på: Litteratur *** 17

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

De fedtstoffer, der oftest anvendes til professionel madtilberedning, kan inddeles på følgende måde:

De fedtstoffer, der oftest anvendes til professionel madtilberedning, kan inddeles på følgende måde: Fedtstoffer Der findes to overordnede typer fedtstoffer: 1. Animalske fedtstoffer (smør og svinefedt) 2. Vegetabilske fedtstoffer (planteolier). De fedtstoffer, der oftest anvendes til professionel madtilberedning,

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Bålmadsworkshop.

Bålmadsworkshop. Bålmadsworkshop Ved PH outdoor Så er vi klar til 2. udgave af vores adventurerace. Vi har ændret alle O-løbene, tænkt nye tanker, men fastholdt hyggen og det udfordrende element. Løbet er den 27 November

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

OPSKRIFTER KØDBOLLER MED TOMATSAUCE (WEEKENDRET) Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 20 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER KØDBOLLER MED TOMATSAUCE (WEEKENDRET) Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 20 MESTERSLAGTERENS KØDBOLLER MED TOMATSAUCE (WEEKENDRET) Tomatsauce 2 x 400 g dåsetomater af god kvalitet 1 fed hvidløg 2 spsk. olivenolie 1 frisk chili (eller 1 tsk. chilipulver) 2 tsk. tørret oregano 1 spsk. rødvinseddike

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

Opskrifter. Risnudler med hakket oksekød og grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 28. mesterslagterens

Opskrifter. Risnudler med hakket oksekød og grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 28. mesterslagterens Risnudler med hakket oksekød og grøntsager 600 g hakket oksekød 150 g risnudler 2 fed hvidløg 1 rødløg 250 g kål fx spidskål eller hvidkål 150 g bønner 1 rød peberfrugt 1 frisk chili 4-6 spsk. sød chilisauce

Læs mere

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College

Løgkompot til fisk. Opskriften er udviklet for Gyldensteen Gods af KOLD College Løgkompot til fisk 3 stk. Kepaløg. 2 stk. Stjerne anis. ½ spsk. Karry. 25 gram. Cashewnødder. ½ dl. Hvid balsamico. 1 stor spsk. Honning. Salt og peber. Rapsolie. Pil og rens løgene. Skær fra top til bund

Læs mere

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG Bløde løg 10 g smør 4 zittauerløg i halve, tynde ringe (ca. 300 g) ½ tsk. groft salt 3 dl vand Hakkebøffer 15 g smør 600 g hakket oksekød ¼ tsk. groft salt friskkværnet peber

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad

26.11. 2011. Gulerodssuppe. Agurkesuppe. TEMA: Nem mad Eriks Mad og Musik.. 0 Gulerodssuppe Agurkesuppe Tema: agurk ½ grøn peber ½ eller / lille chili lille løg ½ dl yoghurt fed hvidløg salt & peber evt. dl (eller ) hønsebouillon Skyl agurken, flæk den, skrab

Læs mere

OPSKRIFTER CHILI CON CARNE MED KØDTERN. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 18 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER CHILI CON CARNE MED KØDTERN. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 18 MESTERSLAGTERENS CHILI CON CARNE MED KØDTERN 600 g oksekød i tern 1 dåse Chilli beans 1 dåse flåede tomater 4 fed hvidløg pillet og hakket 1 stort løg i tern 50 g mørk chokolade hakket 1 dl stærk sort kaffe 1 spsk. Chipottle

Læs mere

Fiskefilet bon femme. 3 pers

Fiskefilet bon femme. 3 pers Fiskefilet bon femme 3 pers 3 fiskefileter Olie til at smøre med 30 g. Skalotteløg 100 g. Champignon/svampe ½ dl. Hvidvin 1 ½ dl. Vand Salt og peber Blond Roux (smør/mel) Ca. 1 ½ dl. Hollandaise 1 spsk.

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk.

Birkes-citronkage. 6 æg 350 g sukker 250 g smør skal af 3 citroner saft af 1 citron 1 dl sorte birkes 1 dl sødmælk 350 g hvedemel 1 spsk. Birkes-citronkage 1 KAGE TIL 10-12 PERSONER Denne her kage er den mest populære kage, jeg nogen sinde har lavet. Ideen om en kage med citron og birkes er en klassiker, men lige denne her opskrift er min

Læs mere

OPSKRIFTER MILLIONBØF MED KARTOFLER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 11 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER MILLIONBØF MED KARTOFLER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 11 MESTERSLAGTERENS MILLIONBØF MED KARTOFLER 600 g hakket oksekød 1 stort løg 1 lille dåse tomatpuré 3 spsk. mel Smør/margarine til stegning Salt og peber Vand Kulør Tilbehør Kartofler Pil og hak løget fint. Smelt og brun

Læs mere

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober

Græsk buffet. Græsk buffet. Aarhus 7. oktober 3 auberginer Salt Moussaka Lidt olie til stegning 1 hakket løg 2 fed fin hakket hvidløg 1 kg hakket lamme eller oksekød 1 dl rødvin 2 spsk tomatpure 1 nip sukker ¼ tsk stødt kanel 1 spsk frisk hakket oregano

Læs mere

OPSKRIFTER SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS. 4 skinkeschnitzler 250 g champignon

OPSKRIFTER SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS. 4 skinkeschnitzler 250 g champignon SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON 4 skinkeschnitzler 250 g champignon Marinade ½ dl ketchup 2 spsk. hvidvinseddike 2 spsk. rapsolie 2 fed knust hvidløg 1 knivspids hvid peber 3 spsk. hakket frisk

Læs mere

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017

Caroline Fynbo Jørgensen Fredag d. 27. Januar 2017 Hovedret- Bagt lys sej på bund af rosenkålsalat med Perlebyg, syltet porre, rygeost, gulerodssuppe og grovbrød. Vejl. Portionsstørrelse: Normalkost 12 MJ. Protein: 150 g. Grønt: 150 g. Stivelse: 200 g

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps

Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps Fagrådets Julefrokost Kogebog 2014 ca 100 ps 26. april 2015 Indhold 1 Flødekartofler 3 2 Spinattærte 4 3 Fennikeltærte 5 4 Frikadeller 6 5 Pastasalat 7 6 Rødkålssalat 8 7 Klassisk Rødkålssalat 9 8 Hummus

Læs mere

M a d t i l k r æ s n e g a n e r

M a d t i l k r æ s n e g a n e r Mad til kræsne ganer Balsamicomarineret oksefilet med balsamicocreme Oksefileten lægges i fryseren i ca. 3 timer. Når den er skalfrossen skæres den i tynde skiver med en laksekniv eller på pålægsmaskine.

Læs mere

OPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time.

OPSKRIFTER FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 48 MESTERSLAGTERENS. Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. FORLOREN HARE MED VILDT SAUCE 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld

Læs mere

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini

Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Kokkeskole den 10. januar 2012 Cremet jordskokkesuppe med saltet torsk, trøffelolie og hjemmelavet grissini Jordskokkesuppe 600g jordskokker 2 stk skalotteløg 1 fed hvidløg 1 bagekartoffel 100g smør 1

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Protein kakao spread

Protein kakao spread Protein kakao spread 1 dåse kikærter (240 gram) 10 juicy dadler uden sten 4 spsk afskallede hampfrø 2 økologikse appelsiner 1 moden avocado 3 spsk økologisk kakao 8 spsk mandelmel Evt 40 gram pecan nødder

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Banankage med lys cremeux og nibs

Banankage med lys cremeux og nibs Banankage med lys cremeux og nibs Glem alt om de banankager, du hidtil har smagt! Denne kage har den lækreste fugtige konsistens, der står rigtig godt til den lyse cremeux og den sprøde tekstur, som kakaonibsene

Læs mere

OPSKRIFTER KARBONADER MED BULGUR OG KRYDDERPESTO. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 13 MESTERSLAGTERENS. 4 stk karbonader

OPSKRIFTER KARBONADER MED BULGUR OG KRYDDERPESTO. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 13 MESTERSLAGTERENS. 4 stk karbonader KARBONADER MED BULGUR OG KRYDDERPESTO 4 stk karbonader 2 dl bulgur Krydderurtepesto 2 dl krydderurter fx basilikum, persille, kørvel, purløg 25 g parmesanost 50 g mandler 1 dl olivenolie Saft af ½ citron

Læs mere

Opskrifter. Små farsbrød. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33. mesterslagterens

Opskrifter. Små farsbrød. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 33. mesterslagterens Små farsbrød med bacon 600 g hakket kalve- og skinkekød 1 lille løg, ca. 50 g 2 stilke blegselleri 1-2 fed hvidløg ½ citron 1-2 tsk. karry ½ tsk. salt ¼ tsk. peber 1-2 gulerødder, ca. 100 g 50 g tørrede

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

MENU Grillet fisk Tre grove dips: Grillede majs Grillede grøntsager Saltbagte kartofler & løg Pandebrød Müslikager

MENU Grillet fisk Tre grove dips: Grillede majs Grillede grøntsager Saltbagte kartofler & løg Pandebrød Müslikager MENU Grillet fisk Tre grove dips: Urtemayo, salsa verde og bønnepuré Grillede majs med urtemayo Grillede grøntsager med salsa verde bagte kartofler & løg Pandebrød med bønnepuré Müslikager med myntecreme

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

OPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS SALTIMBOCCAFARS MED PASTA 600 g hakket skinkekød 2 skiver røget skinke uden fedtkant 3 spsk. ost, f.eks. emmentaler 4 blade frisk salvie eller ½ tsk tørret 2 spsk. mel 10 g smør 1½ dl bouillon ¾ dl fløde

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

ANDEBRYST OG MORKLER. ufs.com. Ingredienser: 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist

ANDEBRYST OG MORKLER. ufs.com. Ingredienser: 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist ANDEBRYST OG MORKLER 67251858 5 andebryster 100 g smør 1 hvidløg Timian kvist Morkler med kyllingefars: 40 friske/tørret morkler 1 kyllingebryst 20 g salt 150 g fløde 100 g æggehvider Hakket morkler 2

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE

SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE SUPPEBAR DET ER IKKE BAR SUPPE VELKOMMEN TIL EN HELT NY OPLEVELSE MED OSCAR SUPPEBAR ASPARGESSUPPE 90 g OSCAR Aspargessuppe, granulat OSCAR INTRODUCERER NU BEGREBET SUPPEBAR, HVOR DU MED FORSKELLIGE SUPPER

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

Opskrifter. Indbagt oksefars med salat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46. mesterslagterens

Opskrifter. Indbagt oksefars med salat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 46. mesterslagterens Indbagt oksefars med salat 500 g hakket oksekød 2 løg 500 g friske champignoner Salt og peber 200 g butterdej 4 spsk. rapsolie Salat 4 tomater 1 agurk 2 peberfrugt 1 hovedsalat 1 ds majs Skyl champignon

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser

Eriks Mad og Musik 25.6. 2011 Kogte nye kartofler med dild Ingredienser TEMA: Kar tofler Kogte nye kartofler Ingredienser Eriks Mad og Musik.. 0 Kogte nye kartofler Kartofler Groft salt Smør Evt. persille eller dild TEMA: Kartofler Vask kartoflerne og kog dem men endelig ikke for længe. 0- minutter kan være nok, hvis de er

Læs mere

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22 MESTERSLAGTERENS SPIDSKÅL MED OKSE OG KARRY 600 g hakket oksekød 1 spsk. karry 2 spsk. olie 1 løg 1 fed hvidløg 10 g frisk ingefær 1 tsk. spidskommen 2 dl. vand 1 spidskål 500 g spinat Salt og peber Svits kød og karry

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Opskrifter. Oksegryde. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 18. mesterslagterens

Opskrifter. Oksegryde. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 18. mesterslagterens Oksegryde med bacon 600 g oksekød i tern 300 g bacon 200 g løg 250 g champignons Salt Peber 1tsk. paprika 1dl tomatpuré 2 dl piskefløde 50 g smør Skær bacon, løg, champignon i tern. Sauter bacon af i gryden

Læs mere

Opskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens

Opskrifter. i karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 45. mesterslagterens Boller i karry 600 g hakket kalv- og skinkekød 1½ tsk. salt ½ tsk. peber 1 æg 1 løg ½-1 dl hvedemel 1-1½ dl mælk fx minimælk Karrysauce 1 løg 30 g smør/margarine 1-2 tsk. karry 3 spsk. mel 4 dl bouillon

Læs mere

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift)

Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Morten Staal Eriksen er vores hus- og demonstrationskok Tandoori grillet Bornholmerhane med marinerede kartofler. (kuglegrill opskrift) Opskrift til 4-6 personer 1 Bornholmerhane 2 spsk.tandoori krydderimix

Læs mere

Du kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns.

Du kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns. Opgave 3: Undersøg, hvordan de forskellige typer af høns lever Du skal nu undersøge, hvordan de forskellige typer af høns lever. Der er nemlig forskel på, hvad hønsene får at spise, om de kan komme ud,

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes.

Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter rulles ud og videreforarbejdes. DEJ-GRUNDOPSKRIFTER Pie-dej 1,5 kg mel 15 g salt 250 g smør eller fedtstof 3/8 l vand Ælt alle ingredienser sammen til en homogen dej. Lad dejen hvile under et viskestykke i 3 timer. Dejen kan derefter

Læs mere

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009

Eriks Mad og Musik 24. januar 2009 Eriks Mad og Musik. januar 009 Henriettes gulerodssuppe ½ kg gulerødder 0 g smør / dl appelsinsaft l grønsagsbouillon (måske lidt mere) lille grofthakket løg - tskf hakket frisk timian salt peber muskatnød

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

DET FRANSKE HJØRNE. Opskrifter fra kokkeskolen. Courgette mousse. Fiskesuppe. Aioli. Opskrifter til ca. 10 personer

DET FRANSKE HJØRNE. Opskrifter fra kokkeskolen. Courgette mousse. Fiskesuppe. Aioli. Opskrifter til ca. 10 personer Opskrifter til ca. 10 personer Fiskesuppe 1 daurade eller fiskeben 2 løg 1 fennikel 1 ds flåede tomater 3 fed 3 spiseske olivenolie lidt safran lidt hvidvin 2 l vand Courgette mousse 1 courgette 1 spiseske

Læs mere

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling

Bruschetta med tun. Bruschetta med friskost og grillet peberfrugt. Bruschetta med parmesan og purløg. 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Bruschetta med tun 1 flutes (45 cm) Lidt olie til pensling Tunsalat: 300 gr. tun i vand 1,5 dl. mayonnaise 2 dl. Finthakket bladselleri ½finthakket løg 4 spsk. Citronsaft Salt og frisk kværnet sort peber

Læs mere

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007

Pressemeddelelse. mixxo alsidighed og frihed hvor du er. April 2007 mixxo alsidighed og frihed hvor du er Ud over at den ledningsfri stavblender mixxo fra Bosch giver frihed hjemme i køkkenet, er den også velegnet i sommerhuset, autocamperen eller campingvognen eller hvorfor

Læs mere

Madplan okt. 1. Madværkstedets. Hokkaidosuppe med sprødt, surt og grønt. Karbonader med stuvede grøntsager og kartofler

Madplan okt. 1. Madværkstedets. Hokkaidosuppe med sprødt, surt og grønt. Karbonader med stuvede grøntsager og kartofler Madværkstedets okt. 1 Karbonader med stuvede grøntsager og kartofler Hokkaidosuppe med sprødt, surt og grønt Kyllingebutterfly med båndpastasalat okt. 1 Dag 1 Karbonader med stuvede grøntsager og kartofler

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Juni 2014 Inspirationen fra køkkenet i juni måned, er lette retter til sommeraftenerne. Vi har taget udgangspunkt i asparges, nye ærter, fjordrejer, jordbær og hyld, råvarer

Læs mere

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder:

Tjek at du selv har: JuleMåltidsKassen indeholder: Sanne Venlov, Søren Ejlersen og Thomas Hess er kokkene bag JuleMåltidsKassen. Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul! Skriv til info@aarstiderne.com, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til kassen.

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS SPAGHETTI MED KØDSOVS 600 g hakket oksekød 3 spsk. olivenolie 1 stk. stort løg 1 stk. gulerod 2 fed hvidløg 1 dåse flåede tomater 1 dl bouillon 1 tsk. oregano 1 tsk. basilikum 1 tsk. salt En smule peber

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Ingredienser pr. patrulje (6 pers)

Ingredienser pr. patrulje (6 pers) Ingredienser pr. patrulje (6 pers) - 3 retter på 5 timer o Hjemmelavet Tortellini med svampe, seranoskinke og hytteost o Rösti, medister, bearnaise og salat o Chokoladekage i appelsinskal m. hjemmelavet

Læs mere

PHILADELPHIA ELSKER ALLE FORMER FOR MAD

PHILADELPHIA ELSKER ALLE FORMER FOR MAD SMAGER PÅ RETTERNE PHILADELPHIA ELSKER ALLE FORMER FOR MAD Philadelphia har vundet bredt indpas som spread i sandwich og bagels. Men som du måske allerede ved, er Philadelphia meget mere end en sandwich

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

PHILADELPHIA ELSKER SUPPER

PHILADELPHIA ELSKER SUPPER PHILADELPHIA ELSKER SUPPER TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA De fleste forbinder

Læs mere

Æg, vand, maizena og salt piskes sammen. Skvalderkål hakkes groft og vendes i æggemassen. Steges i fedtstof som pandekager til gyldne på hver side.

Æg, vand, maizena og salt piskes sammen. Skvalderkål hakkes groft og vendes i æggemassen. Steges i fedtstof som pandekager til gyldne på hver side. Skvalderkåls omelet/tortilla. En slags pandekage med masser af friskhakket skvalderkål i dejen. Bages på lille pandekagepande. Hertil fyld af grillet grønt. Strandkål og spidskål og evt. urtemajonæse...

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid)

Kartoffelsalat. Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Kartoffelsalat Kartoffelsalat er et evigt hit, her får du opskriften på en amerikansk en af slagsen Kartoffelsalat (Tid: 30 min + kogetid) Ingredienser: kartoffelsalat 8 kg kolde kogte kartofler 8 løg

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Opskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens

Opskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 600 g hakket oksekød 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST 600 g hakket kalv og flæsk 2 spsk. hvedemel 2 spsk. havregryn, finvalset 1 ½ dl mælk 1 æggehvide 1 æg 1 løg, alternativt rødløg 1 fed hvidløg 1 tsk. timian, tørret

Læs mere

Inspiration fra Pharmakons køkken

Inspiration fra Pharmakons køkken Inspiration fra Pharmakons køkken Retterne skal ikke ses som en samlet menu, men bruges enkeltvis. Oktober 2013 I denne måned har kokketeamet sat fokus på braisering, braiseringsretter og valg af drikkervarer

Læs mere

Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder

Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove. Middelhavets mange muligheder Vi har gjort det grove Mens i laver det sjove Tema Middelhavets mange muligheder Menu Fyldte tomater med svampe og spinat Aubergine Tzatziki med olivenfrikassé og hvidløg Porretærte og Serrano med feta

Læs mere

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer:

Sildesalat med karry. Fyldte æg. Ingredienser til 4 personer: Sildesalat med karry Ingredienser til 4 personer: 200 g marinerede sildefileter 3 spsk. cremefraiche 18 % 1 dl yoghurt naturel max. 3,5 % 2 tsk. karry friskkværnet peber 1 stort æble, fx Cox Orange 1 rødløg

Læs mere

OPSKRIFTER THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 06 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 06 MESTERSLAGTERENS THAI RET MED KYLLING, GRØNT OG RIS 4 stk. kyllingebryst i tern 2 dåser kokosmælk 1 bundt forårsløg 2 fed hvidløg 1 bakke sukkerærter 1 bakke bønnespirer 1 løg 1 ingefærrod 1 bundt friske koriander (kan

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA 2 stilke bladselleri 2 fed hvidløg 2 gulerødder 1 renset rød chili 1 spsk. olivenolie 50 g bacon i små tern 600 g hakket oksekød, 1 ds. flåede hakkede tomater 2 dl bouillon 2 tsk. tørret oregano salt,

Læs mere

Kartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt

Kartoffelmad. Kartoffelmad. Det skal I bruge: 6 nye kartofler. Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Kartoffelmad Kartoffelmad 6 nye kartofler Pynt til kartoffelmad Vælg 1-2 forskellige løgtyper og 1-2 forskelligt sprødt Det kan I vælge imellem: Løg: Karse Forårsløg Alm. løg Purløg Sprødt: Hakkede hasselnødder

Læs mere

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Miniguide: Undgå mavepine i julen Miniguide: Undgå mavepine i julen Lækker mad og dejlig stemning. Det er hvad julen handler om. Desværre kan julestemningen blive afbrudt af mavepine, fordi vi spiser for meget. Det kan også være, at mavepinen

Læs mere

Opskrifter. Grillet spyd med hakket oksekød, nye kartofler og chutney. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 29. mesterslagterens

Opskrifter. Grillet spyd med hakket oksekød, nye kartofler og chutney. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 29. mesterslagterens Grillet spyd med hakket oksekød, nye kartofler og chutney 600 g hakket oksekød 2 løg 1 bundt bredbladet persille 1 tsk. salt Peber 8 små træspyd 800 g nye kartofler Rabarberchutney ½ kg rabarber 4 bananskalotteløg

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hjemmelavet lasagne. Broccoli salat med bacon hakkebøf

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hjemmelavet lasagne. Broccoli salat med bacon hakkebøf Mandag 16.07.18 Hjemmelavet lasagne Tirsdag 17.07.18 Broccoli salat med bacon hakkebøf Onsdag 18.07.18 Garam Masala med blomkålsris Torsdag 19.07.18 Fede pølser med kartoffelsalat Fredag 20.07.18 Kotelet

Læs mere

smør olivenolie rapsolie blandingsprodukt fedtstoffer

smør olivenolie rapsolie blandingsprodukt fedtstoffer Opgave 1: Hvad er fedtstoffer lavet af, og hvad bruger vi dem til? Skriv i skemaet, hvad de forskellige fedtstoffer er lavet af. Det kan du læse på indpakningen. Snak om, hvad I bruger de forskellige fedtstoffer

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs.

Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs. Lidt godt til grillen! Sæt nyt krydderi på din marinade, dressing og sovs. L A D D I G I N S P I R E R E Salatdressing med bid i 4 Pers 1 dl olie ¾ dl hvidvinseddike ½ dl Dansukker Lys Sirup 1 revet hvidløgsfed

Læs mere

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15 Fakta Inden for madlavning taler man om en fødevare og dens madtekniske egenskaber. Det vil sige, at en fødevare reagerer på en bestemt

Læs mere

Opskrifter. Frikadeller med havregryn. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 35. mesterslagterens

Opskrifter. Frikadeller med havregryn. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 35. mesterslagterens Frikadeller med havregryn 600 g hakket skinkekød 1 lille revet/ finthakket løg 2 æg 1-2 dl havregryn Salt - peber Ca. 1 1/2 dl mælk eller lidt mindre vand olie, med en klat smør, til stegning Rør hakket

Læs mere

OPSKRIFTER CHILI CON CARNE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER CHILI CON CARNE. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 03 MESTERSLAGTERENS CHILI CON CARNE 800 g hakket oksekød 2 dåser Chili beans 1 dåse flåede tomater 4 fed hvidløg pillet og hakket 1 stort løg i tern 50 g mørk chokolade hakket 1 dl stærk sort kaffe 1 spsk. Chipotle pulver

Læs mere

Opskrifter. Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22. mesterslagterens

Opskrifter. Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22. mesterslagterens Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler 1,2 kg kalvesteg 200 g perleløg evt. fra glas 1 hakket løg 1 selleri stængel 2 fed hvidløg ½ fl. hvidvin 1 kg kogte kartofler 1 bundt+ persille Brun stegen

Læs mere

MESTERSLAGTEREN VI GRILLER STADIG LÆKRE GRILLOPSKRIFTER FYLDT MED SMAG

MESTERSLAGTEREN VI GRILLER STADIG LÆKRE GRILLOPSKRIFTER FYLDT MED SMAG MESTERSLAGTEREN VI GRILLER STADIG LÆKRE GRILLOPSKRIFTER FYLDT MED SMAG TILBUDENE GÆLDER FRA D. 25/08 TIL D. 06/09-2014 CÔTE DE BOEUF 2 stk Côte de boeuf Salt og peber. Dup kødet tørt og krydr det godt

Læs mere

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør

Büsumer rejesuppe (4 pers.) Mandelkage med fløde og smør Mandelkage med fløde og smør Ingredienser til ca 24 stk.: 200 g piskefløde 300 g sukker 1 pk vanillesukker salt 2 æg 210 g mel 1/2 pk bagepulver 125g smør 6 spsk mælk 200g splittede mandler : 1. Tildæk

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere