Mindre bureaukrati - helt konkret!

Transkript

1 Mindre bureaukrati - helt konkret! Liberal Alliances afbureaukratiseringskatalog Oktober 2012 Mindre bureaukrati helt konkret! 1

2 Liberal Alliances afbureaukratiseringskatalog: Snærende regler og unødigt papirarbejde skal væk Bureaukrati. Ordet i sig selv får de fleste mennesker til at ryste på hovedet. Gennem årtier har skiftende statsministre af forskellig farve lovet et opgør med de voksende papirbunker i det offentlige. Og de har ikke manglet støtte fra Folketingets partier alle ønsker mindre bureaukrati, ingen ønsker mere. Alligevel er udviklingen gået i den forkerte retning. Vi har aldrig haft flere regler, mere dokumentation og strengere kontrol, end vi har i dag. Alene i 2010 strømmede nye love og regler fra Christiansborg og ud til offentligt ansatte, virksomheder og borgere. Det svarer til 4,5 nye love om dagen! Vi må altså konstatere, at ord og gode intentioner langt fra er nok. Skal der ske noget, er man nødt til at være helt konkret. Derfor har Liberal Alliance indsamlet en lang række forslag til afbureaukratisering fra de mennesker, som hver dag bliver plaget af det offentliges snærende regler og urimelige dokumentationskrav. I dette katalog præsenterer vi 62* konkrete afbureaukratiseringsforslag på baggrund af input fra Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri, HORESTA, Dansk Byggeri, Dansk Taxi Råd og FOA. Desuden foreslår vi selv at afskaffe en lang række afgifter, som også hæmmer erhvervslivet og bidrager til bureaukratiseringen. Vi foreslår endvidere at fjerne politiske elementer fra årsregnskabsloven, såsom CSR og måltal og politikker for ligestilling, ligesom vi foreslår at ophæve de kollektive overenskomster med henblik på indgåelse af nye, tidssvarende og mere enkle overenskomster. Opgøret med det offentlige bureaukrati er en af Liberal Alliances mærkesager, fordi unødvendige administrative byrder hæmmer erhvervslivet og dermed væksten, gør den offentlige sektor stor, dyr og ineffektiv og spolerer arbejdsglæden for de offentligt ansatte. For Liberal Alliance er det afgørende, at det er de offentlige myndigheder, der indretter sig på virksomhedernes arbejdsgange og ikke omvendt. Private virksomheder er drivkraften i den danske samfundsøkonomi. Derfor skal vi skabe de bedst mulige vilkår for at etablere, drive og udvikle virksomhed i Danmark. Den offentlige interaktion med virksomhederne skal forenkles og effektiviseres, så regler og ordninger ikke hæmmer virksomhedernes konkurrenceevne og modarbejder nytænkning i erhvervslivet. Med dette afbureaukratiseringskatalog er det Liberal Alliances håb at sparke opgøret med det offentlige papirvælde i gang. *De to forslag om afskaffelse af fedt- og sukkerafgifter optræder ikke længere i kataloget, fordi regeringen har afskaffet dem, og antallet af forslag er derfor nu på 60. Anders Samuelsen Partileder, Liberal Alliance 2

3 Citater fra erhvervsorganisationerne: Kataloget indeholder mange gode forslag til områder, hvor administrative byrder med fordel kan lettes. Virksomheder skal bruge deres tid på at drive forretning og sørge for indtjening, vækst og arbejdspladser, frem for på unødvendigt, administrativt arbejde. Udmøntning af katalogets forslag vil være en stor hjælp i den rigtige retning. Erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri Virksomhederne er udsat for store administrative byrder til skade for konkurrenceevnen og virksomhedernes vækstmuligheder. Det er essentielt, at der kommer fokus på, hvordan man faktisk kan hjælpe virksomhederne, og det er derfor positivt, at der er taget initiativ til at få indsamlet en række konkrete afbureaukratiseringsforslag. Vicedirektør Povl-Christian Jensen, Dansk Arbejdsgiverforening Administrativ tung lovgivning, der i værste fald mangler rimelighed i sin anvendelse kan være virkeligheden, som virksomhederne møder. Der bliver ofte lagt nye regler ovenpå eksisterende lovgivning, fremfor at give fundamentet, selve loven, en revision. Derfor er der behov for reformer af eksisterende love, og konsekvensvurderinger af nye regler bør tænkes sammen med den øvrige lovgivning. Det vil også være med til at modvirke, at der vedtages love, der virker modsatrettede. Enkel og logisk lovgivning vil give mening i virksomhedernes hverdag og for de ansatte i den offentlige sektor. Kataloget skal være en inspiration hertil, og dets forslag vil overlade plads til, at virksomhederne kan drive deres forretning, med fornuften som overlægger for den regulering de møder. Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør, Landbrug & Fødevarer Virksomheder skal bruge deres tid til det de er bedst til nemlig at drive deres forretning! Derfor er det vigtigt, at alt overflødigt bøvl fjernes. Regelforenkling er en politisk billig måde at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, og er derfor et vigtigt instrument i at få den danske vækst kørt op i gear igen Jonas Wilstrup, politisk direktør, HORESTA 3

4 Indhold Mindre papirarbejde... 5 Bedre IT Lidt mere frihed lidt færre tilladelser og krav Bryd mure mellem myndigheder ned Færre skatter og afgifter Forenklinger af arbejdsretten Mere fairness Færre krav til statistik Mere rimelige frister Upolitiske regnskabsregler Forenkling af boligområdet

5 Mindre papirarbejde Afskaf registrering af komme- og gåtider Forslag: Registreringer af komme- og gåtider hos den enkelte bør afvikles. 53 % af de ansatte i hjemmeplejen bruger, ifølge FOA s undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering fra august 2009, nogen eller meget tid på at tidsregistrere, og næsten 6 ud af 10 (56 %) af de ansatte i hjemmeplejen angiver registrering af tid som en af de tre største tidsrøvere. Der er altså grund til at forvente, at afskaffelse af komme- og gåtider vil kunne frigøre væsentlige ressourcer blandt andet i hjemmeplejen. Foreslået i FOA-undersøgelsen FOA-undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering, august Afskaf registreringer af ting der ikke finder sted Forslag: Afskaf registreringer af ting der ikke finder sted Lad være med at registrere handlinger/ting, der IKKE har fundet sted. F.eks. registreringer om, at hr. Jensen ikke har fået vasket hår eller klippet negle i dag. Ifølge de ansatte i hjemmeplejen bruger de i dag, jf. FOA s undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering fra august 2009, meget eller nogen tid på at registrere, om de har udført bestemte opgaver. Denne type registrering er med til at drive den tid hjemmeplejere i gennemsnit bruger på netop registrering og dokumentation helt op på 39 minutter om dagen. Denne tid går fra deres egentlige opgave nemlig at udøve pleje og hjælp, til de borgere der har bruge for det. I stedet for at spilde tid på registrering af handlinger, der ikke har fundet sted, kan man nøjes med at registrere dem der rent faktisk er udført f.eks. at der ER klippet negle eller vasket hår. Foreslået i FOA-undersøgelsen FOA-undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering, august Afskaf mindre vigtige registreringer Forslag: Registreringer af mindre vigtige dagligdagshændelser (fx rengøring af en specifik køkkengenstand) kan med fordel afvikles. Langt de fleste ansatte på alle mulige arbejdsområder finder det, i FOA s undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering fra august 2009, slet ikke eller i mindre grad nødvendigt at registrere om, der er blevet udført specifikke opgaver. På stort set alle arbejdsområder finder mindst to-tredjedele (el. ca. 66 %) af de ansatte det slet ikke eller i mindre grad nødvendigt at registrere om, der er blevet 5

6 udført specifikke opgaver. Undtaget herfra er sygehusene (somatisk) hvor kun 57 % finder det slet ikke eller i mindre grad nødvendigt at registrere om, der er blevet udført specifikke opgaver. Foreslået i FOA-undersøgelsen FOA-undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering, august Afskaf dobbeltregistreringer Forslag: Afskaf dobbeltregistreringer. Dobbeltregistreringer er et udbredt problem, der med fordel kan afvikles. Især når der både foretages elektronisk registrering og registrering på papir. I FOA s undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering fra august 2009, angiver 6 ud af 10 (60 %) i behandlingspsykiatrien, at de ofte eller meget ofte skal registrere/dokumentere det samme flere gange. Det samme siger omkring hver anden i hjemmeplejen (51 %) og på plejehjemmene (47 %). I behandlingspsykiatrien vurdere de ansatte, at de dagligt bruger 79 minutter på diverse registreringsopgaver. Foreslået i FOA-undersøgelsen FOA-undersøgelse om dokumentation, registrering og afbureaukratisering, august Afskaffe de lovpligtige grønne regnskaber Kravene til virksomhederne om at udarbejde grønne regnskaber er en ren dansk ordning. Indberetning skal foretages digitalt på virk.dk. Der er mange tekniske problemer forbundet med denne indberetning. Dette i sammenhæng med, at der ikke er nogen efterspørgsel efter de grønne regnskaber gør, at a bejdet i vid udstrækning synes administrativt tungt og overflødigt. Forslag: At man afskaffer kravet om lovpligtige grønne regnskaber. Danmark er forpligtet til at fremskaffe data for at leve op til vores internationale forpligtigelser. Det betyder, at de miljømæssigt mest betydende virksomheder skal rapportere om deres udledninger til luft og vand for 91 forurenende stoffer samt om overførsel af affaldsmængder såfremt en udledningstærskel overskrides. Dette krav er implementeret via bekendtgørelse om grønne regnskaber. En ophævelse af loven om de grønne regnskaber vil lette en lang række virksomheders administrative byrder. Forslaget medfører imidlertid ikke en administrativ lettelse for de virksomheder, som er omfattet af ovennævnte internationale forpligtigelser. Denne problemstilling skal derfor håndteres ved særskilt lovgivning. Foreslået af: DI, januar 2012 Toldbehandling af importerede fisk og fiskeprodukter 6

7 Dansk fiskeindustri importerer 60 pct. af råvarerne fra tredjelande. En række produkter er mængde- og toldreguleret ved import til EU. Når en importforretning arrangeres og forberedes, kan man ikke forudsige, om en toldfri kvote evt. er opbrugt på det senere tidspunkt, hvor varen toldbehandles. hvorved man ikke slipper toldfrit, men i stedet pålægges 6, 12 eller 20 pct. told. Hvis man uventet pålægges f.eks. 20 pct. told, kan man ønske at varerne alligevel ikke importeres men i stedet forbliver oplagt på toldfrit lager i afventning af start på en ny toldfri kvote eller anvende varerne til eksport ud af EU. Hvis man ønsker det, skal man udfylde ny ansøgning og afvente afgørelsen, mens varerne ikke må røres. Det pålægger virksomhederne papirarbejde, udgifter til lager og belaster likviditeten. Varerne kan i afventning af afgørelsen ikke disponeres til andet formål herunder heller ikke reeksport. Forslag: At der indføres en samlet ansøgning, og at man i denne ansøgning angiver to prioriterede ønsker: Primært ønsket om import uden told, og sekundært, hvis kvoten på importtidspunktet er opbrugt, anmodning om, at varerne blot forbliver liggende på lager ufortoldet og dermed umiddelbart kan disponeres til andre formål, herunder eksport. Den nugældende praksis følger EU s toldkodeks, mens det ikke er klart, om enkelte lande kan forvalte nationalt i henhold til forslaget. Forslaget vil spare papirarbejde, likviditet, og lagerleje. Foreslået af: DI, januar 2012 Orientering om ændrede skatte- og momsregler, indberetningsmetoder og frister samt omfanget af ændringer Virksomhederne oplever, at de ikke orienteres om ny regler, indberetningsmetoder eller frister. I stedet for oplever virksomhederne i stigende grad, at de skal finde oplysningerne på SKATs hjemmeside. Taget omfanget af ændringer i betragtninger er det ikke rimeligt at forvente, at virksomheder kan holde sig orienteret. Forslag: At SKAT overvejer, hvordan de direkte kan kommunikere relevante ændringer til virksomhederne. Eksempelvis bør det være muligt at orientere om ændringer i afgiftslovgivningen til de virksomheder, som afregner de pågældende afgifter. Tilsvarende for momsregistrerede virksomheder omkring momsregler. Danmark har en række formelle forpligtelser ikke mindst i forhold til EU-retten. Dette hindrer dog ikke, at der kan ske en direkte orientering, ligesom en lang række af ændringerne udspringer af nationale regler. Løbende ændringer af regelsættene medfører store omstillingsbyrder og medfører brud på administrative rutiner. Herudover øger regelændringer virksomhedernes compliance-risiko. Foreslået af: DI, januar 2012 Indberetninger ved EU-handel til Intrastat og Listesystem (EU-Salg uden moms) Virksomhederne fremhæver, at indberetningerne til listesystemet og Intrastat opleves som en stor, administrativ byrde. Dette skyldes ikke mindst, at det opleves som om, det er de samme oplysninger, der skal afgives, og at løbende småændringer skaber problemer for virksomhederne i forbindelse med 7

8 overførsel af data. Hertil kommer, at virksomhederne ikke oplever, at oplysninger rent faktisk benyttes hverken i Danmark eller i resten af Europa. Forslag: At SKAT forbedrer indberetningssystemerne og i højere grad informerer om, hvordan oplysningerne anvendes, herunder hvilke fordele virksomhederne kan drage af oplysningerne. Hertil kommer, at SKAT bør revurdere frekevensen, hvormed der justeres i eksempelvis indberetningsfelter og drop-down-lister, specielt hvis dette medfører, at hidtidige automatiske indberetninger skal ændres hos virksomhederne. Virksomhederne forsøger at automatisere deres indberetninger løbende. Hvis virksomhederne oplever småændringer i indberetningerne, der kræver en ændring i deres it-systemer, medfører det ekstra omkostninger og opleves som en stor byrde. Foreslået af: DI, januar 2012 Forenkling af årsregnskabsloven Forenklet regnskab for mindre virksomheder Den nuværende regnskabsregulering for mindre virksomheder er på en række områder så kompliceret, at virksomheder kun ved at benytte uforholdsmæssig megen tid er i stand til at udarbejde selskabsregnskaber uden ekstern assistance. Hertil kommer, at de europæiske regnskabsregler for mikro-virksomheder netop er blevet væsentligt lempet, ligesom der er foreslået ændringer til regnskabsreglerne for mindre virksomheder. Forslag: Regnskabsreglerne for mindre virksomheder (regnskabsklasse B) forenkles og understøttes af et digitalt, intelligent regnskab, der vejleder virksomhederne og samtidig sikrer overholdelse af formalia. Forenklingen skal sikre, at virksomhederne generelt forstår regnskabsreglerne, således at de også kan bruges i den daglige styring af virksomheden, og således at arbejdet med at udarbejde det formelle årsregnskab reduceres til et fornuftigt niveau. Det elektroniske system skal følgelig designes til brug for virksomhederne, og regnskabsprincipperne for indregning og måling skal være enkle og forståelige. Det skal fortsat være muligt for virksomhederne at tilvælge regnskabsprincipper fra højere regnskabsklasser. De administrative omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af finansielle årsrapporter udgør godt 2 mia. kr. for regnskabsklasse B. Forenklinger for de mindre virksomheder vil derfor medføre store, administrative besparelser og samtidig højne kvaliteten. Foreslået af: DI, januar

9 Én ejer trods fysisk adskilte besætninger Forslag: En ejer = en rådgivningsaftale, et medicinregnskab, etc. Stadig flere landbrugsbedrifter består af flere fysisk adskilte besætninger. En og samme ejer af flere besætninger bør fremover kunne nøjes med én rådgivningsaftale, et medicinregnskab mv. Foreslået af Landbrug & Fødevarer - Forenklingspostkassen 1 Fodersporbarhedsoplysninger ift. fødevaresikkerheden Forkortelse af krav om 5 års opbevaring af fodersporbarhedsoplysninger i forhold til fødevaresikkerheden Forslag: Landbrug & Fødevarer finder, at kravet bør lempes, da 5 år er unødigt lang tid at gemme foderholdbarhedsoplysningerne På nuværende tidspunkt findes der et krav om 5 års opbevaring af fodersporbarhedsoplysninger vedr. indlægssedler i forhold til fødevaresikkerheden. Dette krav virker som unødigt lang tid. Foreslået af Landbrug & Fødevarer - Forenklingspostkassen Undgå dobbeltregistrering til myndigheder Forslag: Undgå dobbeltregistrering. Der skal laves bl.a. egenkontrol for dyrevelfærd, E-kontrol og mange registreringer til myndighederne i husdyrbesætninger, og landmanden får derfor en del dobbeltregistrering. Foreslået af Landbrug & Fødevarer - Forenklingspostkassen Arbejdspladsbrugsanvisninger afskaffes Danske virksomheder er omfattet af arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) og særlige kemiske APV er. Pga. dansk overimplementering af EU-direktivet om kemiske agenser, blev virksomhederne også omfattet af et krav om leverandøranvisninger (SDS), som skal indgå i arbejdspladsbrugsanvisningerne. 1 I forbindelse med Landbrug & Fødevarers fokus på bedre offentlig regulering har medlemmerne af Landbrug & Fødevarer haft mulighed for at indsende forenklingsforslag via en elektronisk postkasse. Der er blevet indsendt en lang række forslag. 9

10 Forslag: Det foreslås, at arbejdspladsbrugsanvisningerne, som er et dansk krav, afskaffes, og at man i fremtiden støtter sig til de oplysninger, der findes i henholdsvis: Leverandørbrugsanvisningen i overensstemmelse med REACH-gennemførelsen fra 2008 Den særlige APV, i det omfang denne er nødvendig I forhold til arbejdsgiverens almindelige pligt om, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en forsvarlig måde Virksomhederne har svært ved at forstå værdien og behovet for både leverandørbrugsanvisninger (SDS), arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) og særlige kemiske APV er. Virksomhederne oplever, at de i det væsentlige skal afgive de samme oplysninger i henholdsvis arbejdspladsbrugsanvisninger og i de særlige APV er, som i forvejen forefindes i leverandørbrugsanvisningerne. Kravet om leverandørbrugsanvisninger (SDS) retter sig mod leverandørerne af farlige kemiske stoffer og materialer. Det bunder i REACH. Kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) retter sig derimod mod arbejdsgiverne. Systemet er dansk og har været et centralt element i den danske kemiregulering siden Systemet implementerer imidlertid også kravet i direktivet om kemiske agenser 98/24/EF om, at arbejdsgiveren skal dokumentere en risikovurdering af arbejdet med farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen den særlige kemiske APV. APB en skal således supplere leverandørens oplysninger i SDS en med oplysninger om de særlige virksomhedsspecifikke forhold på den konkrete virksomhed, og den kan dokumentere arbejdsgiverens særlige vurdering, som ligger til grund for valget af sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger på virksomheden. Det kan f.eks. være hvilken form for ventilation der forefindes, om arbejdet foregår i et lukket system, hvilke handsker bruges osv. Der vil være tale om ikke ubetydelige administrative lettelser for virksomhederne. I AMVAB-rapporten fra 2005 anslås det, at der er tale om virksomheder, og tidsforbruget er vurderet til 255 min. Det giver et årligt beløb på 80,9 mio. kr. (2005-priser) Der vil således være tale om en administrativ lettelse for de berørte arbejdsgivere. Foreslået af DA Antal timer dokumenteres ubureaukratisk Når virksomheden anmoder om udbetaling af løntilskud, skal anmodningen indeholde oplysninger om virksomhedens navn, SE-nr., adresse, tlf.nr., gironummer eller kontonummer i et pengeinstitut, praktikantens navn og cpr. nummer, samt det antal arbejdstimer for hvilke, der er udbetalt løn m.v. Forslag: Myndighederne skal anvende e-indkomst til, at dokumentere, hvor mange arbejdstimer der er udbetalt løn for. Det er administrativt besværligt for virksomheder at indgå løntilskudsaftaler. Som minimum skal der udfyldes blanketter for at få forhåndsgodkendt tilskud, ligesom der skal udfyldes blanketter for at få 10

11 tilskuddet udbetalt, herunder antallet af timer. Der er derfor behov for at sikre en mindst mulig bureaukratisk administration. Med indførsel af e-indkomst kan det administrative besvær reduceres. At undtage de særlige grupper i beregningerne bør ikke give problemer, idet det må antages, at jobcentret i forvejen ligger inde med oplysninger om, hvem de yder tilskud til. Der forventes ikke at være direkte økonomiske konsekvenser af forslaget. Det vil dog lette administrationen for virksomhederne og for jobcentrene. Foreslået af DA Beskæftigelseskravet dokumenteres ubureaukratisk For private virksomheder er der krav til forholdet mellem antallet af ansatte og antallet af ansatte med løntilskud samt virksomhedspraktik. I forbindelse med opfyldelsen heraf er der en række tekniske opgørelsesmetoder og undtagelser f.eks., at: Ledige med tilskud, som ansættes i forbindelse med jobrotation, ikke tæller med i begrænsningsreglen, samt at der ved opgørelsen af antallet af beskæftigede ikke medregnes ansatte med offentlige tilskud Alle beskæftigede - uden hensyn til arbejdstidens længde - indregnes i antallet af ordinært ansatte. Personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave, indgår dog ikke i beregningerne Opgørelsen over antallet af ordinært ansatte beregnes som det gennemsnitlige antal ansatte i en 3 måneders periode før ansættelsen af en løntilskudsperson sammenlignet med samme periode året før. For virksomheder, hvor antallet af ansatte skifter, som følge af sæsonudsving, eller som kun drives en del af året, gælder der særlige referenceperioder Forslag: Merbeskæftigelseskravet skal fremover administreres på baggrund af eindkomst-oplysninger. Det er administrativt besværligt at vurdere, hvorvidt virksomheden opfylder beskæftigelseskravet. En automatisk overførsel af løninformation mv. vil lette administrationen heraf og dermed gøre løntilskuds- og praktikaftaler mindre bureaukratiske og mere attraktive for virksomhederne. Der skønnes ikke at være nævneværdige økonomiske konsekvenser af forslaget. Foreslået af DA Afskaffelse af obligatoriske elevplaner Forslag: De obligatoriske elevplaner afskaffes. Det følger i dag af folkeskolelovens 13 b, at der for hver elev i folkeskolen, fra børnehaveklassen til og med 9. klasse (dog med særlige regler for 8. og 9. klasse), skal udarbejdes en såkaldt elevplan. Liberal 11

12 Alliance mener, at lærere i højere grad skal fokusere på deres kerneopgave - undervisningen, i stedet for at bruge tid på dokumentation og bureaukratiske formalia. Med forslaget lægges der ikke op til en svækkelse af evaluering på skoleområdet, men der er tale om et opgør med den detailstyring, elevplanerne er udtryk for. Skoleelever evalueres også gennem eksamener, prøver, test og skole-hjem-samarbejde. Ved at give skolerne metodefrihed i den løbende evaluering af den enkelte elevs faglige udvikling, gøres det muligt at bruge lærernes tid mere effektivt, reducere unødigt bureaukrati og åbne for lokalt drevet innovation, når skolerne selv søger den bedste og mest effektive metode. Foreslået af Liberal Alliance Bedre IT Personalisering af Virk.dk Virk.dk er et væsentligt bidrag til en simplere og mere omkostningseffektiv kommunikation mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. Det er imidlertid den gængse opfattelse blandt virksomhederne, at hjemmesiden kan virke meget uoverskuelig og ikke opfylder sidens potentiale. Forslag: At udviklingen af Virk.dk prioriteres højt således, at hjemmesiden tager brugernes behov i betragtning og at der hurtigst muligt etableres en personalisering af siden. Personaliseringen af Virk.dk kan bl.a. ske gennem etableringen af en personlig kalender for den enkelte virksomhed, således at virksomhedslederne kan se, hvilke indberetninger virksomheden står overfor i nær fremtid. En personalisering af Virk.dk vil medføre en betydelig lettelse af virksomhedernes kontakt til det offentlige. En hurtig udvidelse af Virk.dk s brugervenlighed vil derfor bidrage til en betydelig administrativ lettelse af virksomhedernes administrative byrder. Foreslået af: DI, januar 2012 Øget digitalisering Øget digitalisering rummer store forenklingsmuligheder - under forudsætning af en samlet koordinering, og at der tages hensyn til, at ikke alle er lige IT-parate. Det er vigtigt, at digitaliseringen indføres på en måde, der ikke påvirker virksomhederne negativt. Forslag: Den øgede digitalisering bør medføre, at virksomheder kun skal indberette de samme ting ét sted, og at de respektive myndigheder trækker oplysninger på tværs. Foreslået af Landbrug & Fødevarer 12

13 Lidt mere frihed lidt færre tilladelser og krav Forenkling af reglerne omkring etablering af rensningsanlæg til husspildevand i landdistrikterne Det er i dag meget omstændigt og ressourcekrævende at få etableret pile-rensningsanlæg i landdistrikter. I dag er det sådan, at både beplantede filter anlæg på ca. 16 m2 og pilerensningsanlæg, som typisk er mellem 200 og 300 m2, skal pilles ud af landzone på trods af, at jorden efter endt brug kan bruges til landbrugsjord igen. Både virksomheder og kommuner bruger uforholdsmæssigt lang tid til en sagsbehandling og høring, der ikke finder reel anvendelse i samfundet. Forslag: At der indføres en minimumsstørrelse, hvorunder der ikke behøves at søges om godkendelse af rensningsanlæg i landzonen. Ændringerne vil lette myndigheder og virksomhedernes arbejde i forhold til etablering af rensningsanlæg i landzoner. Det vurderes at den eksisterende regulering repræsenterer en betydelig irritationsbyrde for virksomhederne. Foreslået af: DI, januar 2012 Virksomheder, der udfører godshåndtering på havne og terminalområder, bør undtages fra registrering af farligt gods Ændringerne af risikobekendtgørelsen i 2005 indebærer, at virksomheder, som udfører godshåndtering på havne- og terminalområder, skal registrere farligt gods. Reglerne tager imidlertid udgangspunkt i varig oplagring af stoffer, varer mv., men for visse havne- og terminalvirksomheder gælder det, at de udelukkende har containere, stoffer, varer mv. "i transit". Det er særligt tilfældet på containerterminaler og færgehavne, hvor virksomhederne håndterer lukkede enheder, som henstilles i et relativt kort tidsrum. Ifølge risikobekendtgørelsen skal virksomhederne registrere mængderne af farligt gods, som til et hvilket som helst tidspunkt befinder sig på virksomhedens areal. Dette kan være yderst vanskeligt, når der er tale om terminaler, hvor gods kommer og går i mange små lukkede enheder. En godshåndteringsvirksomhed får oplyst et UN-nummer på den transporterede enhed, som kan anvendes til at finde informationen om, hvilken type gods, der er i enheden. Dette er en teknisk og administrativt vanskelig og omfattende opgave, som slet ikke står mål med risikoen ved henstilling af farlige stoffer i containere og trailere. Konsekvensen er, at godshåndteringsvirksomhederne skal have personale ansat til at sidde og lede efter UN-numre, stoffer, udregne mængder, sammenligne opbevaringstider og samle det hele i en beredskabsplan. Hele proceduren er imidlertid en dansk overimplementering af EU's direktiv om transport og håndtering af farligt gods Seveso II-direktivet (96/82/EF). EU s Seveso II-direktiv undtager direkte forskellige 13

14 transportvirksomheder herunder oplagring og omladning (artikel 4c). Kommissionens forslag til den kommende revision af direktivet (KOM(2010)781) gør det samme. Da reglerne ikke er en del af EU-direktivet, pålægger den danske risikobekendtgørelse altså en ekstra omkostning for danske virksomheder. Det skader den danske konkurrenceevne. Forslag: Risikobekendtgørelsen skal bringes i overensstemmelse med EU's regler, så transport- og havnevirksomheder får de relevante undtagelser. Det vurderes, at en lempelse vil fjerne en betydelig administrativ byrde. Set i forhold til de få historiske uheld med farlige stoffer under transport, håndtering og oplagring af intermodalt gods er den sikkerhedsmæssige gevinst af de skrappere danske regler yderst begrænset og står på ingen måde mål med de omkostninger, der påføres virksomheder og forbrugere. Foreslået af: DI, januar 2012 Forenkling af administrationen af EU's transportforordning Reglerne for import og eksport af affald er generelt meget bureaukratiske. Det giver ikke en reel ekstra miljøbeskyttelse, at de danske regler bliver udformet, så de indeholder pligter, der rækker udover de i forordningen fastsatte krav. Derfor bør Miljøstyrelsen genoverveje, om der ikke på dette område kan gennemføres regelforenklinger. F.eks. i form af at reducere kravene til de oplysninger, der fremgår af 3, og som ligger udover forordningens krav. Der bør ikke opretholdes særlige danske regler på affaldsområdet. I stedet skal det sikres, at de nødvendige regler til at sikre mennesker og miljø eksisterer på europæisk plan. Det væsentlige er, hvordan affaldet håndteres og bortskaffes, og ikke hvor det geografisk finder sted i EU/EFTA-landene. Forslag: Den danske bekendtgørelse skal ikke indføre komplicerede ekstra regler i forhold til EU's regler. Der er ikke grundlag for at opretholde udvidede særlige danske regler, det giver ingen miljøeffekt kun administrative byrder. Forslaget vil føre til en mærkbar administrativ lettelse for virksomhederne. Ligeledes vil forslaget være med til at fjerne en betydelig irritationsbyrde. Foreslået af: DI, januar 2012 Genindførelse af dispensationsbestemmelse ved opførelse af nye private boliger Forslag: Genindførelse af dispensationsbestemmelse i bygningsreglementet vedr. tilgængelighedskrav Det må fastholdes, at det er folks ret at indrette deres private bolig ud fra de behov og ønsker, de måtte have. Tilgængelighedskravet pålægger besværlige og urimeligt omkostningskrævende reguleringer for private boligejere, når boligejere eksempelvis tvinges til at udligne niveauforskelle fra terrasse til terræn eller alternativt anlægge ramper, såfremt niveauforskelle ikke på anden vis kan udlignes. 14

15 Urimeligheden i kravet blev imødekommet i perioden fra 1998 til 2008, da man reelt gav private bygningsejere tilladelse til at se bort fra tilgængelighedskravet, idet en dispensationsbestemmelse muliggjorde en undtagelse for private boliger. Tilgængelighedskravet kan være fordelagtigt ved offentlige byggerier, men bør ikke belemre private boligejere. Denne dispensationsbestemmelse blev fjernet pr. januar 2009 og ønskes således genindført for at sikre, at private boligejere ikke besværes med de bureaukratiske reguleringer, tilgængelighedskravet indebærer. Foreslået af Liberal Alliance Omlægning af staldanlæg Forslag: Det skal være muligt at omlægge indenfor eksisterende staldanlæg til det, markedet efterspørger. Hvis en landmand i dag f.eks. ønsker at ombygge en svinestald til en kvægstald, hvor gulvtypen skal ændres, skal han igennem en miljøgodkendelse. Det bør i stedet være muligt at foretage en sådan ombygning gennem anmeldeordningen under forudsætning af, at miljøbelastningen ikke stiger. Foreslået af Landbrug & Fødevarer - Forenklingspostkassen Arbejdsgiverens underretningspligt til kommune ved beskæftigelse af unge under 18 år bør væk Arbejdsmiljølovens 60, stk. 8 pålægger arbejdsgivere, der beskæftiger unge under 18 år fuldtid i en sammenhængende periode på 3 måneder, at underrette kommunen med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Reglen gentages i bekendtgørelsen om unges arbejde. Underretningen skal ikke foretages, hvis beskæftigelsen indgår i en uddannelse. Forslag: Det foreslås, at reglen ophæves snarest. EU-direktivet om beskyttelse af unge på arbejdspladsen indeholder ikke forpligtelser, der stiller sig hindrende i vejen for afskaffelse. Reglen, der først og fremmest har et uddannelsespolitisk sigte, vurderes ikke at have nogen praktisk betydning på de unges erhvervs-uddannelsesvalg. Det er vurderingen, at reglen skaber unødvendigt bureaukrati og irritation hos arbejdsgiverne. Forslaget vurderes ikke at have videre økonomiske konsekvenser, men forventes at kunne fjerne irritationsbyrde hos de berørte arbejdsgivere. Foreslået af DA Virksomheder skal selv kunne vælge sagkyndig rådgivning Arbejdsmiljørådgivere skal være fra Arbejdstilsynet og skal være autoriserede (godkendt). For at opnå autorisation skal rådgiverne råde over medarbejdere med bestemte faglige kompetencer, og der skal etableres en arbejdsprocedure i rådgivningsvirksomheden, der sikrer en fortsat kvalitetsudvikling. 15

16 I bekendtgørelsen herom siges det, at autorisationen har til formål at sikre, at arbejdsmiljørådgiverne har de nødvendige kompetencer til at kunne bistå med rådgivning til efterkommelse af påbud fra Arbejdstilsynet om brug af rådgivning. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 258 af 20. marts 2007 om autorisation af arbejdsmiljørådgivere. Som led i autorisationen skal rådgiverne kontrollere og stå inde for, at rådgivningspåbuddene opfyldes på fyldestgørende vis. I betydelig udstrækning har de autoriserede arbejdsmiljørådgivere afløst bedriftssundhedstjenesterne samtidig med, at de reelt har overtaget Arbejdstilsynets kontrol af efterkommelse af rådgivningspåbud. Kravene i autorisationsordningen ligger meget tæt på de krav, der blev stillet til de tidligere bedriftssundhedstjenester, der efter en udfasnings-periode på fire år er vedtaget fra 1. januar Forslag: Ordningen med autorisation af arbejdsmiljørådgivere afskaffes eller som et minimum forsimples væsentligt. Det foreslås samtidig at pligten til, at arbejdsmiljørådgivere med autorisation efter bestemte regler skal bistå virksomhederne med opfyldelsen af rådgivningspåbud, ophæves. I fremtiden skal virksomhederne på et frit marked selv kunne vælge, hvilken sagkyndig rådgivning, virksomheden ønsker at anvende. Der er ikke dokumentation for, at autorisationsordningen har været nødvendig for at sikre en rimelig kvalitet af arbejdsmiljørådgivningen, og der er heller ikke belæg for at hævde, at autorisationsordningen har medført en bedre rådgivning til virksomhederne og/eller gennemførelse af kvalitative bedre arbejdsmiljøløsninger end tidligere. Der er ikke gennemført videnskabelige undersøgelser eller lignende, der viser, at autorisationsordninger på arbejdsmiljøområdet giver bedre arbejdsmiljøforhold. Tiden er inde til, at almindelig konkurrence og fri næring under ansvar bør herske på området for arbejdsmiljørådgivning. For at sikre ordentlig og sagkyndig bistand på dette område, findes det tilstrækkeligt, at den almindelige lovgivning, herunder markedsføringsloven og et almindeligt rådgiveransvar, gælder. Ændringerne vil ikke medføre samfundsøkonomiske konsekvenser, men vil føre til beskedne omkostningsmæssige lettelser for virksomhederne, da disse ikke længere ud over prisen på rådgivning skal betale udgifterne til opretholdelse af autorisationsordningen. Foreslået af DA Ophævelse af funktionærlovens averteringsregler Funktionærlovens 19 indeholder forskellige begrænsende bestemmelser om avertering efter funktionærer. Det er forbudt ved avertering at angive, at der søges eller foretrækkes militærfri arbejdskraft. Det er forbudt at angive, at en eventuel ansættelse er betinget af kapitalindskud. Hvis en virksomhed, der averterer, ikke oplyser sit navn eller sin adresse, skal det udtrykkeligt af averteringen fremgå, hvilken foruddannelse eller hvilke kvalifikationer ansøgeren skal have, og mindstelønnen skal fremgå. 16

17 Forslag: Bestemmelsen i 19 ophæves. Reglerne i bestemmelsen er udtryk for en passeret retstilstand og uden praktisk betydning. Reglerne har i realiteten karakter af ordensforskrifter og er bødebelagte. Hertil kommer, at de ikke skønnes at være af større værdi. Det samfundsmæssige sigte, der var baggrunden for reglen om militærfri tjeneste, er i dag i realiteten forsvundet. Reglen om kapitalindskud er næppe af nogen værdi, og bestemmelsen om anonym avertering har i dag ingen partisk betydning. Med en ophævelse af bestemmelsen vil der være samme retstilstand for funktionærer som for øvrige ansatte. Ophævelsen har ingen økonomiske konsekvenser. En ophævelse vil være udtryk for en regelforenkling. Foreslået af DA Bryd mure mellem myndigheder ned De enkelte kommuner skal kunne udbyde almindelig rutekørsel (sammenkøre forskellige befordringsgrupper) Forslag: De enkelte kommuner skal kunne udbyde almindelig rutekørsel (sammenkøre forskellige befordringsgrupper). Der stilles krav om, at der foretages en ændring af lov om trafikselskaber (jf. bestemmelsen om almindelig rutekørsel for et trafikselskab omfattet af lov om trafikselskaber), så det ikke længere kun er trafikselskaberne, der kan udføre alm. rutekørsel. De enkelte kommuner skal fremadrettet også kunne udbyde alm. rutekørsel og dermed sammenkøre forskellige befordringsgrupper. Baggrund: Når landets kommuner selv udbyder social kørsel, så må de ikke sammenkøre forskellige kørselsgrupper (fx skolelever og borgere til beskæftigelsescentre, plejehjem osv.), da dette defineres som alm. rutekørsel, der kun må varetages af trafikselskaberne i henhold til lov om trafikselskaber. Trafikselskaberne må derimod gerne sammenkøre flere kørselsgrupper sammen i flexsystemet. Dermed har trafikselskabernes via flextrafik en konkurrencemæssig fordel i forhold til kommunale udbud. Særligt i udkantskommunerne med store geografiske afstande kan der ligge store rationaliseringsgevinster for kommunerne ved at sammenkøre flere kørselsgrupper i sammen vogn. Men det er p.t. ikke muligt, hvis det ikke foregår i Flex-regi. Dette er en klar skævridning i lovgivningen, som favoriserer trafikselskaberne, hvilet samtidigt hæmmer kommunernes effektiviseringspotentiale indenfor befordringsområdet. Det vurderes, at et sådant forslag vil medføre positive provenueffekter grundet øget konkurrence og effektiviseringspotentiale i kommunerne (særligt administrative besparelser) 17

18 Foreslået af Dansk Taxi Råd Én indgang for erhvervslivet i alle kommuner. Forslag: Én indgang for erhvervslivet i alle kommuner. Mange virksomheder oplever, at de bliver sendt rundt i den kommunale forvaltning, når de henvender sig med erhvervsrelaterede spørgsmål. Set med virksomhedens øjne er det en ressourcekrævende og administrativ byrde i en travl hverdag, hvor virksomheden bør bruge sin tid til det, den er bedst til at skabe aktivitet, indtjening og arbejdspladser. Der bør derfor etableres én erhvervsindgang, både fysisk og digitalt på kommunens hjemmeside, hvor virksomheder kan henvende sig, som fungerer som samlet indgang, bindeled og samarbejdspartner til alle erhvervsrelaterede områder i kommunen, hvor virksomheder kan henvende sig, så der ikke opstår tvivl herom. Foreslået af Dansk Byggeri Sammenkøring af registre Der udstedes i dag skattekort til alle. Således også til personer der ikke har en arbejdstilladelse og derfor ikke lovligt kan søge job. Forklaringen findes i, at man med brutto overførselsindkomster er nødt til at kunne afregne skat af alle herunder hvis man kun lovligt kan modtage en overførselsindkomst. En lang række virksomheder tror fejlagtigt, at personer der kan modtage et skattekort, også har en arbejdstilladelse. Det er desværre ikke tilfældet. Mange virksomheder, har derfor i god tro ansat medarbejdere, som de tror, har en arbejdstilladelse. Derfor modtager de høje bøder, som kunne have været undgået. Forslag: Sammenkør registre om arbejdstilladelser og skattekort. Reglerne bør derfor forenkles, så en virksomhed der trækker et skattekort via e-indkomstsystemet, også automatisk får besked, hvis personen ikke har en arbejdstilladelse. 18

19 Foreslået af HORESTA Forenkling af den danske implementering af IE-direktivets (Industrial Emissions) krav til godkendelser af drifts- og anlægsændringer på bestående virksomheder Den europæiske og internationale lovgivning åbner mulighed for en national lovgivning, som opererer med tre niveauer: 1. Ændringer, som ikke kan få konsekvenser for miljøet, samt ændringer af ikke-ie-virksomheder. Her foretages ingen anmeldelse. 2. Ændringer, som kan få konsekvenser for miljøet. Her anmelder driftsherren, men myndigheden træffer ingen afgørelse, hvis myndigheden er enig i driftsherrens vurdering af miljøeffekten. Anmeldelser skal indeholde et minimum af oplysninger, som er egnede til at vurdere konsekvenserne for miljøet. 3. Ændringer, som efter den kompetente myndigheds opfattelse kan have negativ og betydelig indvirkning på mennesker eller miljø. Her kræver IE-direktivet forudgående godkendelse. Den danske lovgivning modsvarer ikke direktivets definitioner, væsentlighedskriterier, betingelser eller oplysningskrav og har desuden et krav om godkendelse af bygningsmæssige ændringer, der ikke er nødvendigt efter IE-direktivet. Forslag: Den danske lovgivning bringes i overensstemmelse med internationale regler, så miljøgodkendelsesproceduren opererer med 3 niveauer. Da driftsændringer fortsat skal anmeldes, er myndighederne sikret fuld information om ændringer og vil kunne gribe ind, hvis der er miljømæssigt behov for det. De regelmæssige miljøtilsyn på miljøgodkendte virksomheder, vil kunne opfange eventuelle driftsændringer, som burde have været anmeldt. Ordningen forringer således ikke det eksisterende miljøbeskyttelsesniveau. Forslaget vil medføre væsentlige administrative lettelser både for virksomheder og myndigheder, mens et krav om egentlige afgørelser af alle anmeldelser, fjerner gevinsten for myndighederne. Formålet med offentlighedsreglerne om at give borgere og NGO er mulighed for at vurdere om myndighederne opfylder deres pligter ses dog at lide skade ved denne model for implementering. Foreslået af: DI, januar 2012 Samordning og sanering af de forskellige myndigheders bekendtgørelser om kontrol med risiko for større uheld med farlige stoffer Fem forskellige myndigheder planmyndighederne, miljømyndighederne, Arbejdstilsynet, redningsberedskabet og politiet med Miljøstyrelsen som toneangivende udsteder regelsæt, der skal mindske risikoen for større uheld med farlige stoffer. 19

20 Der anvendes i nogen udstrækning forskellig terminologi om forhold, f.eks. sikkerhedsdokument og sårbarhedsvurdering, der må vurderes som ens eller næsten ens. Som et eksempel på anvendelsen af forskellig terminologi kan nævnes, at der som følge af de forskellige bekendtgørelser stilles krav om udarbejdelse af forskellige beredskabsplaner, hvor oplysningerne er de samme. De samme oplysninger skal således afgives flere gange. Der forekommer tillige en overimplementering af EU-reglerne i forhold til de krav, der stilles i Seveso-direktivet, som der ikke er sagligt behov for. Der gælder for virksomheder på bl.a. havneområder. Forslag: De forskellige bekendtgørelser saneres og samkøres, så definitionerne bliver ens. Der bør tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens regelsæt og terminologi. Som et led i denne samkøring bør der udarbejdes en "standardberedskabsplan", som virksomhederne kan anvende. Det efterlyser mange virksomheder, idet de samtidig understreger, at det vil være en betydelig lettelse. Saneringsøvelsen bør gennemføres samtidig med, at overimplementeringen i forbindelse med Seveso-direktivet kritisk vurderes med henblik på afskaffelse. Det vurderes, at det vil medføre en betydelig administrativ lettelse, såfremt der indføres et forenklet system til dokumentation. Foreslået af: DI, januar 2012 Koordinering af kontrolbesøg Forslag: Bedre koordinering af kontrolbesøg. Kontrolbesøg omhandler tit de samme forhold, hvor forskellige kontrollører skal kontrollere samme forhold. Det giver dobbeltarbejde for både landmand og kontrollør. Bedre koordinering af kontrolbesøg vil spare tid og penge for både landmand og myndighed. Foreslået af Landbrug & Fødevarer - Forenklingspostkassen Godkendte teknologier skal ikke igennem nye tests Forslag: Allerede godkendte teknologier skal ikke igennem nye tests Landmænd der én gang har valgt miljøteknologi ud fra Miljøstyrelsens BAT-dokumentation skal ikke reguleres yderligere. Der skal fastlægges BAT-standard vilkår. Foreslået af Landbrug & Fødevarer Forenklingspostkassen Gennemgang af sagsgange Der bør iværksættes en række projekter, hvor konsulenter og sagsbehandlere kommer ud i virksomhederne og følger konkrete sagsgange. Det vil give øget viden til at forenkle og effektivisere regler og offentlige krav. Effektiviseringen skal ske på tværs af myndigheder. 20