OIOREST. Diskussionsoplæg til workshop vedrørende anvendelse af REST-baserede webservices i Det Digitale Danmark. Version 1.00

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OIOREST. Diskussionsoplæg til workshop vedrørende anvendelse af REST-baserede webservices i Det Digitale Danmark. Version 1.00"

Transkript

1 OIOREST Diskussionsoplæg til workshop vedrørende anvendelse af REST-baserede webservices i Det Digitale Danmark. Version 1.00 IT- & Telestyrelsen marts 2008

2

3 1. Indhold > 1. Indhold 5 2. Figurfortegnelse 8 3. Formål 9 4. Hvad er REST? Kort om URI Hvem bruger REST? REST og Web Mashup 17 Mashup i virksomheder REST velegnet til Dataservices Mashup på baggrund af virksomhedsdata Mashup på baggrund af persondata Stedfæstelser af ustruktureret information REST og serviceorientering Standarder Opsummering REST i forhold til Digitaliseringsstrategi Eksempler på hvor REST kan anvendes Danmarks Miljøportal Infostrukturbasen Opsummering Tekniske aspekter Specifikation 32 Eksempel på servicespecifikation 33 Fejlstruktur Hierarkiske URLer Læselige URLer Ressoueceorienterede URLer Giv alle ressourcer en URL 36 5

4 POST og PUT Undgå så vidt muligt service-specifikke HTTP-headers Repræsentation Sikkerhed 38 Domænemodel og Userbegrebet 38 Autentifikation af klient 39 End-to-end security Fejlhåndtering Stateless opførsel 41 Pålidelighed 41 Caching Kodeeksempler Java Net Ruby Javascript Frembringelse af en REST-baseret webservice 49 6

5 Dokument versioner Version Dato Emne mar-2008 Første version Bidragydere: Navn Firma Henrik Hvid Jensen Devoteam Consulting Preben Thorø Trifork A/S Joakim Recht Trifork A/S Finn Hartmann Jordal IT- og Telestyrelsen 7

6 2. Figurfortegnelse > Figur 1 Begrænsninger og arkitekturprincipper for REST-baserede services Figur 2 Eksempel på REST i elektronisk tinglysning Figur 3 Eksempler på ting, der kan repræsenteres med en URI Figur 4 Web 2.0's hovedområder (Kilde McKinsey) Figur 5 Mashup af data fra CVR, Fødevarestyrelsen, Erhvervs og Selskabsstyrelsen og Politiken

7 3. Formål > Nærværende dokument er et oplæg til IT- og Telestyrelsens workshop 22. april 2008 vedr. anvendelse af REST-baserede webservices i Det Digitale Danmark. Dokumentets formål er at præsentere REST, som det anvendes i dag samt at diskutere, hvordan udbredelsen af REST tænkes at være fremover ikke mindst i kontekst af serviceorienteret systemintegration. Sidste del af dokumentet præsenterer en række tekniske karakteristika ved den RESTbaserede arkitektur. Dokumentet er tænkt som et informerende oplæg til workshoppen, hvis formål er at indsamle information nok til at forme det endelige dokument. Det endelige dokument vil være en værdifuld vejledning under udarbejdelsen af REST-baserede webservices i Det Digitale Danmark. 9

8 4. Hvad er REST? > REST (Representational State Transfer) er betegnelsen for en arkitektonisk stil, som er beskrevet i Roy Fieldings 1 Ph.D. afhandling. Den arkitektoniske stil REST definerer en række basale regler (constraints) til frembringelse af konkrete arkitekturer. Formålet med at følge disse regler er at frembringe en arkitektur, som besidder en række ønskelige egenskaber: Simplicity, scalability, performance, evolvability, visibility, portability og reliability (Figur 1). Dokumentet er ikke rettet mod at beskrive denne arkitektoniske stil, men at beskrive hvorledes webservices designes, så de følger den arkitektoniske stil og passer bedst muligt ind i Det Digitale Danmark. REST anvender HTTP som en tilstandsløs client/server protokol til udveksling af information i et request/response mønster. Det vil sige, at REST baserer sig på operationerne POST, GET, PUT og DELETE. I REST er en ressource udstillet ved brug af en URI (se afsnit 4.1), som ofte ligner den velkendte URL. Ideen med REST er at ændre tilstanden af en ressource gennem overførsel af repræsentationen af ressourcen. REST er en arkitektonisk stil, som har bragt Web en succes. Formålet med at anvende REST i webservice sammenhænge er at opnå samme fordele og succes i system-til-system kommunikation, som web en har opnået i system-tilmenneske kommunikation. RESTful service er uden tilstand. Dette betyder, at servicen behandler hver anmodning som en uafhængig transaktion, der er uden relationer til alle tidligere anmodninger. Derfor må enhver anmodning fra klienten til serveren indeholde al information, der er nødvendig for at forstå anmodningen og kan ikke udnytte tidligere registreret indhold på serveren. Ressourcens tilstand såvel som tilstandsovergange bør derfor være en eksplicit del at repræsentationens informationsmodel. Denne begrænsning tilføjer egenskaber som synlighed, troværdighed og skalerbarhed. Synlighed er forbedret, fordi et system ikke behøver at kigge videre end en enkelt anmodning for at forstå det fulde formål med anmodningen. Troværdigheden forøges, fordi det letter opgaven med at genetablere efter en delvis fejl. Skalerbarhed forøges; når man ikke har behov for at gemme tilstanden mellem service og klienten, kan server-komponenten hurtigere frigive ledige ressourcer. Dertil kommer lettere 1 Roy Fielding er en af forfatterne til http-specifikationen og en af grundlæggerne til Apaches http server projekt 10

9 implementation, fordi serveren ikke skal håndtere ressourcebrug på tværs af anmodninger. Ulemperne er reduceret netværks-performance, fordi samme data sendes i flere anmodninger, da de ikke kan gemmes på serveren i et fælles område. I forhold til løsninger hvor data og applikation er placeret på samme server og alle anvender denne løsning, vil det at placere applikationens tilstand på klientsiden reducere serverens kontrol over konsistent applikationsopførsel. Da flere klienter skal behandle data, bliver applikationer afhængige af korrekt implementering af semantikken på tværs af flere klient-versioner RESTful services har et ensartet interface. Denne begrænsning fortolkes typisk til, at de eneste tilladte operationer er HTTP-operationerne: GET, PUT, POST og DELETE Ensartet identifikation af ressourcer. REST-baserede arkitekturer er opbygget fra ressourcer (stykker af information), der er unikt identificeret ved URIer. For eksempel i et elektronisk patientjournal system vil en patientjournal have en unik URI, i et elektronisk tinglysningssystem, vil hver tinglyst rettighed have en unik URI og i et personregistreringssystem vil hver person have en unik URI. Manipulerer ressourcer gennem deres repræsentation. RESTkomponenter manipulerer ressourcer ved at udveksle repræsentationer af ressourcer. F.eks. kan en patientjournal, en tinglyst rettighed eller en person være repræsenteret ved et XML-dokument. En patientjournal, tinglyst rettighed eller person vil blive opdateret ved at lægge (PUT) et XMLdokument, der indeholder den ændrede patientjournal, tinglyste rettighed eller person til dets URI. Selvbeskrivende repræsentation. Repræsentationen skal være let at fortolke og forstå. Figur 1 Begrænsninger og arkitekturprincipper for REST-baserede services REST er forskellig fra Remote Procedure Call (RPC), som indeholder konceptet om at starte en procedure på et eksternt system. RPC-beskeder indeholder typisk information om proceduren, der skal startes, eller hvad der skal gøres. Denne information refereres typisk til som et verbum i et RPC-kald. I REST-modellen er de eneste tilladte verber GET, PUT, POST og DELETE. I traditionel RPC har man typisk en URI til flere operationer, hvor man i REST i højere grad tilgår de enkelte ressourcer på forskellige URIer. I en REST-implementation af elektronisk tinglysning kunne man for eksempel kalde en ressource for ejendom, og den kunne have mange tusinde udstillede URIer. vil referere til adkomsthavere (ejere) af ejendommen på matrikel 1FA For at ændre informationen om adkomsthaveren på den ejendom vil brugeren POSTe eller PUTe et XML-dokument ind i den pågældende URI, og en anden bruger kan 11

10 efterfølgende hente informationen via et GET-kald til URIen. I stedet for at fortage et funktionskald til hentadkomsthaver og overføre ejendomsnummer i en ejendomid lægger man i REST noget XML ned i den rigtige ressource. Tilstanden og typen af dataelementet er nøgleaspektet i REST. Figur 2 Eksempel på REST i elektronisk tinglysning En del af applikationslogikken er udtrykt i begrebsmodellen og indgår i data, frem for at indgå i koden. Dette sætter nye krav til begrebsmodellen, da det ikke vil være muligt at kompensere i den etablerede kode for uhensigtsmæssigheder i datamodellen. Det har som konsekvens at mange etablerede datamodeller er utilstrækkelige. F.eks. datamodeller der er bygget på baggrund af en automatisering af en papirblanket, hvor papirblanketten ofte bliver basis for datastrukturen. F.eks. vil en udskrivning af en patient fra et hospital ikke være en entitet i sig selv, men er den information, der registreres som del at et tilstandsskift fra, at en person er en patient, til han er udskrevet. Etablerede datamodeller reflekterer ofte artefakter af tidligere procesdefinitioner. Det bemærkes dog, at den eksisterende datamodel sjældent udstilles som serviceinterface. I REST vil et objekt (f.eks. ejendom) have mange operationer for at danne, slette og ændre posten med mange adskilte instanser af objektet, der hver henviser til forskellige ejendomme. REST er derfor mere at sammenligne med dokument-baseret kommunikation, hvor man kalder services og medsender et XML-dokument. Svaret retur er et andet XML-dokument, og begge dokumenter er dannet i henhold til kontrakten. Som et resultat tilbyder dokument-baseret kommunikation et større niveau af løs kobling end RPC, da enhver ændring i metoden eller operationen har begrænset indflydelse på serviceforbrugeren. I tilgift indholder body en af en dokument-baseret webservice den faktiske forretningsbesked, det der virkelig tæller. I RPC beskriver XML delen typisk kun metoden og de tilhørende parametre. Mange REST-baserede løsninger overholder ikke de ovenfor nævnte principper, hvilket bl.a. ses på forskellige e-handel-sites. Her ses det ofte, at man holder indkøbskurv-data på serveren og vedligeholder en session relateret til indkøbsprocessen, som bruger indkøbskurven - selv om dette er en klar overtrædelse af Fieldings princip om tilstandsløs opførsel. En anden ofte set afvigelse for Fieldings REST-principper er indlejring af verber og parametre i URLerne. Derved fraviges princippet om ensartet interface. I disse situationer begynder REST-baserede løsninger primært at være RPC med brug af XML over HTTP uden SOAP. Dette dokument vil ikke omhandle disse situationer. 12

11 4.1 Kort om URI Den mest kendte form af URI er vores velkendte hjemmesiders Unified Ressource Locator (URL), der adresserer de ressourcer, der kan hentes. URI er decentraliseret; der er ingen person eller organisation, der kontrollerer, hvem der laver dem, eller hvordan de bruges. Man behøver ingen tilladelse til at lave en URI for noget. Man kan lave URIer for ting, man ikke ejer, eller for abstrakte begreber, som ikke eksisterer fysisk (se Figur 3). Netværkstilgængelige ting: Såsom et elektronisk dokument, et billede, en service (Kraks kort), et musikstykke. Ting som ikke er netværkstilgængelige: Såsom mennesker, firmaer, biler, landområder, historiske steder, begivenheder. Abstrakte koncepter som ikke eksisterer fysisk: Såsom koncepter omkring en instruktør, at være en dogmefilm, spille golf. Figur 3 Eksempler på ting der kan repræsenteres med en URI. 13

12 5. Hvem bruger REST? > Det bedste eksempel på brugen af REST er selve internettet. En almindelig webbrowser kommunikerer med en webserver vha. HTTP-protokollen efter REST metoden. REST bruges også i forskellige klientprogrammer. F.eks. interagerer man med RSS og ATOM feeds gennem REST, og alle feed-læsere, der bruger disse formater, bruger altså også REST. Flere forskellige webtjenester udbyder API er, der følger REST metoden. Eksempler inkluderer Amazons Simple Storage Service (http://www.amazon.com/gp/browse.html?node= ) og Microsofts Silverlight teknologi (http://msdn2.microsoft.com/enus/library/bb aspx). Der er en generel tendens til, at store webservice-leverandører tilbyder RESTbaserede services. Det skyldes, at ved at overholde principperne i Figur 1, producerer man applikationer, der er skalerbare på tværs af infrastrukturer, lette at integrere med andre applikationer og lettere kan vedligeholdes i forhold til traditionelle designmønstre. Fra et REST-perspektiv er den underliggende arkitektur uden betydning, man kan udnytte REST for en n-tier applikation såvel som en klient/server løsning, ligeså let som den serviceorienterede tilgang. Enhver applikation kan være RESTful, hvis det udstiller dets muligheder gennem en GET-anmodning via http, og den overholder principperne for REST. 14

13 6. REST og Web 2.0 > SOA er virksomhedens måde at normalisere it-systemer på for at gøre dem lettere at dele, mere dynamiske og lettere at integrere. Web 2.0 er lig dette, men mere rettet mod den enkelte person og det sociale koncept, hvilket også inkluderer måden til at gøre applikationer til platforme, der kan genbruges, deles og sammenstilles. Både Web 2.0 og SOA adresserer to nøgleområder: Forbindelse og sammensætning. De tidligste implementationer af webservices har fokuseret på at forbinde store egenudviklede systemer, så virksomheden kan få mere værdi ud af de data og applikationer, som de allerede har. SOA har hidtil handlet mest om at forbinde applikationer og databaser ikke så meget om at binde mennesker sammen og hjælpe med at understøtte deres interaktion med hinanden. Web 2.0 lægger mere fokus på at forbinde mennesker og understøtte deres muligheder for at samarbejde. Web 2.0 indeholder også muligheden for at forbinde applikationer og data, men Web 2.0 adskiller sig ved den sociale dimension, som den eksplicit adresserer. SOA er teknisk mere komplekst og har mere overordnede koncepter såsom orkestrering, mens Web 2.0 har sociale-, præsentationsmæssige-, ad hoc organisering- og samarbejdende aspekter, som SOA ikke adresserer. Den kommende bølge af innovation hos virksomhederne vil afhænge af muligheden for at forbinde personer mere effektivt. Det gælder både på alle niveauer hos virksomheden internt mellem medarbejdere, i partnerkanalen samt hos kunderne både horisontalt i niveauerne og vertikalt på tværs af niveauerne. Web 2.0 teknologier som f.eks. wiki er vil spille nøgleroller i at opbygge og tilføre værdi i virksomheden Det betyder, at SOA og Web 2.0 i praksis komplementerer hinanden. Web 2.0 applikationer er bygget af et netværk af samarbejdende services. Det er derfor nødvendigt at opbygge sine services løst koblet og derved gøre det let for andre at bygge videre på og tilføje ekstra værdi, samt selv udnytte dataservices fra andre i egne services. REST fokus er netop en simpel måde at opbygge løst koblede services på, og REST er derfor en teknologi, der ofte anvendes i Web 2.0 applikationer. Web 2.0 og SOA vil afhænge af hinanden. Web 2.0 indeholder i øjeblikket ikke de mekanismer til sikkerhed, troværdighed, forudsigelighed og stabilitet som virksomheder skal bruge for at benytte Web 2.0 som integrerede dele af deres vigtige forretningsprocesser. SOA indeholder netop disse mekanismer og SOA vil derfor udgøre fundamentet, som virksomhederne kan bygge deres personorienterede Web 2.0 løsninger på. SOA værktøjer som Service register, Enterprise Service Bus, Business Process Engine (BPE) vil være værktøjer på linie med Web 2.0 værktøjerne (Figur 4), når virksomheden skal vælge den rigtige løsning til at forfølge dets forretningsmuligheder. 15

14 Blog. Er online tidsskrifter eller dagbøger placeret på en værthjemmeside og ofte distribueret til andre hjemmesider eller læsere via RSS Kollektiv viden. Henviser til ethvert system, som forsøger at indhente viden fra en gruppe frem for individuelle for at foretage beslutninger. Den stigende mængde af beslutninger kræver mere business intelligence, men ikke nødvendgvis gennem datamining-tekniker; noget mere umiddelbart er påkrævet for at understøtte beslutninger baseret på nutidig information Mash-ups. Samlinger af indhold fra flere forskellige online kilder for at danne nye services. Et eksempel kan være et program, der henter servitutter på en ejendom fra en service udstillet af e-tl og viser dem på et satellitkort fra Google Earth (se afsnit 6.1). Peer-to-Peer networking (også kaldet P2P). Er en teknologi til at dele filer (f.eks. musik, film eller tekst) enten over internettet eller indenfor en lukket brugerkreds. I forhold til den traditionelle metode til at dele en fil på en maskine, som hurtigt kan blive flaskehalsen, hvis mange forsøger at tilgå den, så distribuerer P2P filer på tværs af mange maskiner, ofte hos brugerne selv. Maskinerne modtager så filerne ved at hente og samle småbidder fra mange maskiner. Podcast. Er audio eller video optagelser, en multimedieform for en blog. RSS (Really Simple Syndication) og APP (Atom Publishing Protocol). Tillader at man abonnerer på online distribution af blogs, nyheder, podcasts og anden information Sociale netværk. Henviser til systemer, som tilbyder medlemmer af et specifik site at lære om andre medlemmers evner, talenter, viden eller præferencer. Kommercielle eksempler inkluderer facebook og LinkedIn. Nogle virksomheder bruger disse systemer internt for at kunne identificere eksperter Web Service. Softwareløsninger som gør det lettere for forskellige systemer at kommunikere med det formål at overføre informationer eller foretage transaktioner Wikis. Er systemer til offentliggørelse i fællesskab. De tillader mange forfattere at bidrage til et online dokument eller diskussion. Formålet er let og hurtigt samarbejde. Et godt eksempel er Wikipedia. Figur 4 Web 2.0's hovedområder (Kilde McKinsey) 16

15 Både Web 2.0 og SOA betragter software som service, og de ser selve servicen som platformen. Frem for at se services som enkeltstående enheder, designet til at blive forbrugt præcist som beskrevet, indeholder begge teknologier visionen om, at enhver service ultimativt vil blive byggeklods for flere services, som vil bygges på toppen af den oprindelige service. Hvor SOA omhandler sammensatte applikationer bruger Web 2.0 et lignende koncept kaldet Mashups. 6.1 Mashup Mashupdelen af web 2.0 er den situation, hvor man sammenbinder applikationer fra en samling af eksisterende og sædvanligvis web-baserede aktiver. kombinerer indhold fra fotomapper med korthjemmesider og giver mulighed for, at man kombinerer sin egen visuelle tur rundt om jorden. Begrebet mashup stammer fra musikindustrien og beskriver det fænomen, hvor flere musikspor fra forskellige sange blev sammenblandet (mashed up) for at lave en ny sang. Stemmesporet fra en sang blev lagt sammen med rytmesporet fra en anden og basguitar-sporet fra en tredje sang. En mashup er et præsentationslag for integration af indhold og applikationer fra flere kilder i typisk en enkelt browserbaseret løsning. De kilder, der integreres, skal ikke ændres, men beholder deres originale formål og struktur. En mashup-løsning har ikke eget indhold, men sammensætter indhold eller funktionalitet fra eksisterende systemer, præsentationsfunktionaliteten stammer også fra kilder ekstern for mashup en. Mashups kan indeholde noget forretningslogik i sammensætningen af mashup-komponenterne, men det er sædvanligvis minimalt, og ideelt set bør al understøttende funktionalitet være leveret af mashup-miljøet og er således ikke specifikt til en bestemt mashup. Mashup er en simplere måde at sammensætte applikationer på end den serviceorienterede orkestrering til sammensætning af applikationer. Hvor sammensatte applikationer i SOA kontekst ofte fokuserer på at binde computerunderstøttede forretningsprocesser sammen internt eller mellem faste forretningspartnere og ofte resulterer i modificeringer af de data, der modtages, bruges begrebet mashup i højere grad om web-baserede applikationer på forbrugerorienterede hjemmesider rettet mod eksterne, der kombinerer information til nye løsninger. Så mashup er i dag rettet mod præsentationslaget, hvor SOA fokuserer på applikation-til-applikation-integration Mashups udnytter indhold og logik fra andre hjemmesider og webapplikationer, de er simple at implementere og bygges med en begrænset mængde kode. Mashups bruger letvægtsmekansimer såsom REST-baserede API er og web-udvekslingsformater såsom XML, RSS og Atom. Mashups har sjældent til formål at være strategiske, og er ikke opbygget systematisk med 17

16 traditionel udvikling internt i virksomheden; de er i højere grad opbygget hurtigt og opportunistisk for at imødegå et taktisk behov. De kilder som indgår i en mashup, er typisk ikke eksplicit designet til at blive integreret med hinanden, men åbne web-api er og internetprotokoller muliggør deres kombination - ofte på innovative måder og ofte af ikke professionelle programmører der var involveret i design eller udvikling af kildesystemet. Mange mashups er drevet af webkulturen, dvs. sociale netværks hjemmesider skræddersyet til enkelte interesseområder. Housingmaps er et eksempel, hvor data fra Google Maps kombineres med lejligheder til udlejning fra Craiglist, hvilket samlet giver en applikation, der viser placeringen af tilgængelige lejligheder i en given by. Denne er lavet uden direkte medvirken fra medarbejdere fra hverken Google eller Craiglist. På er der andre eksempler på mashups. Organisationer kan aktivt opfordre til mashups ved at offentliggøre deres web- API er f.eks. som REST-services. Mashups er drevet af web 2.0 kulturen, der læger vægt på deltagelse i grupper for at drive innovationen ved kreativt at benytte og dele web-baseret indhold. Mashup i virksomheder Populariteten af mashups på det offentlige internet har medført, at virksomheder er begyndt at eksperimentere med, hvordan mashup-tankegangen kan levere værdi internt i virksomheden og mellem forretningspartnere. Det bemærkes dog, at langt de fleste mashups er på hobby-stadiet og kun tilfører minimal forretningsværdi og typisk afhænger af data og services fra det offentlige internet, såsom Google Maps, ebay og Amazon. Når Web 2.0 teknologier anvendes internt i en virksomhed, bruger nogle begrebet Enterprise 2.0, der vil ikke ske denne skelnen i denne rapport I de situationer hvor mashup giver forretningsværdi, begynder virksomhederne at stille krav om troværdighed, sikkerhed, governance osv., og det vil formentlig sætte restriktioner på hvor dynamiske, fleksible og letvægtsagtige mashup-komponenterne kan være. Der er flere værktøjer, der gør det muligt for ikke-programmører at sammensætte indhold fra flere hjemmesider (f.eks. Yahoo Pipes, Microsoft Popfly og Google Mashup), hvorved brugeren kan blive direkte involveret i at sammensætte egne mashups. Denne transformation mod brugerdrevne mashupapplikationer stemmer overens med den forventede udvikling i virksomhederne, hvor medarbejderne selv kan danne mashups, til deres behov. Dette er i tråd med den udvikling, der længe har været indenfor løsninger baseret på regneark, som ikke har været understøttet af it-afdelingen, men har løst et behov hos et individ eller mindre gruppe Mashups fokuserer typisk på at opfylde et personligt behov eller behovet i mindre grupper frem for generelle krav i en virksomheds længerevarende 18

17 forretningssituation. Mashup bruges til hurtigt at integrere indhold og funktionalitet fra flere uafhængige kilder. Afvejningerne sker mellem kortere tid til markedet og lavere udviklingsomkostninger i forhold til applikationens robusthed og levedygtighed. Det vil først være i forbindelse med virksomhedsmashup, hvor leverandører af virksomhedssoftware, platforme og middleware adopterer Web 2.0 konceptet og tilpasser det til virksomhedernes behov, at konceptet vil opnå den tilstrækkelige troværdighed, til at virksomheder vil udnytte det i forretningskritiske applikationer. Indenfor det offentlige, vil det sætte krav om klare retningslinier for offentlige myndigheder, der tilbyder funktionalitet og indhold, der kan indgå i mashups. Det skal være klart, hvilke servicekrav der vil blive opfyldt, for at virksomhederne vil benytte de udbudte services. Mashups i virksomheder vil ske ved, at virksomheder på forhånd samler og godkender mashup-komponenter fra såvel interne som eksterne kilder. Derved kan mashups forøge it-afdelingens muligheder for hurtigere at levere applikationer og lettere adressere applikationskrav, som ellers ville blive nedprioriteret i it-afdelingen på grund af manglende ressourcer. Denne tendens underbygges også af, at de større leverandører af udviklingsværktøjer er begyndt at understøtte REST-løsninger i deres udviklingsværktøjer 6.2 REST velegnet til Dataservices Fokus indenfor REST-baserede webservices er på data. Dataservices er brug af SOA-principperne på adgang til data netop for at opnå en løst koblet tilgang til data. Formålet med dataservices er at give løst koblet adgang for et bredt udvalg af klienter til et bredt udvalg af informationer gemt på mange forskellige enheder lige fra flade filer over spreadsheet til databaser. Dataservice adskiller sig fra applikationsservices ved, at de følger samme princip, som SOA giver for udvikling af applikationer. Dataservices udstiller data frem for operationer. De fokuserer på at indkapsle et stykke information og udstille det og gøre det tilgængeligt. Det bemærkes, at i dag er hovedparten af WS-* service dataservices, der typisk kaldes Get<datanavn>, som f.eks. GetMedicineChestStructure fra medicinprofilen, GetVisitationCase fra arbejdsmarkedstyrelsens DRV services. Ved at gøre kvalitetskontrolleret data tilgængelige for forretningsbrugerne undgås det, at afdelinger eller virksomheder laver kopier, for at sikre at de kan få de data, de har behov for. Ved anvendelse af løst koblede dataservice, der er let tilgængelige, opnås konceptet om Netværksdata. Netværksdata drejer sig om at kunne tilpasse sig dynamisk til netværkets behov. Det kræver, at man holder op med at bekymre sig om at eje eller kontrollere specifikke data og processer og i stedet accepterer, at de er placeret de steder, der er mest optimale for netværket. Virksomheden må derfor 19

18 acceptere, at det i mange situationer vil være mest optimalt at have en enkelt datakilde tilgængelig for hele netværket, i stedet for at alle deltagere i netværket har deres egne versioner af dataene liggende. Dataservices kan bruge data fra alle datakilder, så dataservices indkapsler virksomhedens og samarbejdspartnernes forskellige backend datakilder. Dataservices kan altså trække applikationer fra en mængde forskellige databaser. Frem for at alle foretager en integration, hver gang man har behov for at trække dataene, dannes en dataservice, som kan bruges fra mange forskellige applikationer Mashups er i dag primært forbundet med visualisering, men data-mashup vil blive anvendt, efterhånden som implementationen i virksomhederne modnes. Når dette sker, vil forskellen mellem SOA og Mashup i forbindelse med dataservices, der kombinerer data fra forskellige kilder, bliver udvisket. 6.3 Mashup på baggrund af virksomhedsdata Langt de fleste mashups, der eksisterer i dag, baserer sig på at vise stedfæstet data med et kort som baggrund. Det skyldes bl.a., at kort er en attraktiv brugergrænseflade, og at en stor del af data kan stedfæstes, hvilket giver en økonomisk drivkraft til at promovere en yderligere anvendelse af dette. Det vurderes, at 80 % af alle offentlige data kan stedfæstes, størsteparten af de resterende 20 % kan relateres til en person eller virksomhed. Disse person- og virksomhedsdata kan også fungere, som baggrund for data-mashups, men det er endnu ikke sket i væsentlig grad. Det bunder i to ting: Dels har man indenfor kort-information tradition for at lægge lag ovenpå et kort, præcist som formålet er med mashups. Den tradition eksisterer ikke inden for virksomheds- og persondata, blandt andet er disse data ikke standardiseret på samme måde, som stedfæstet data er standardiseret gennem GIS-konsoritet. For at lette adgangen til data-mashups på baggrund af virksomhedsdata, anbefales det at udstille CVR-data som REST-services. Disse REST-baserede CVR-data kan f.eks. mashup es med virksomheders regnskab i XBRL, det vil i den forbindelse kræve at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen definerer en standard for, hvordan en REST-baseret XBRL service ser ud. Denne XBRL-service kan udstilles fra virksomhedens hjemmeside eller fra en virksomhed, der har specialiseret sig i at tilbyde regnskaber, måske tilføjet yderligere værdi gennem andre mashups. Det vil samtidig kræve, at virksomheder tildeles en unik URI for derved at muliggøre mashup med andre virksomheds-relaterede data. En anden mulighed for CVR-mashup kunne være ved hjælp af statistik fra Danmarks Statistik, hvor de forskellige statistik-dimensioner er udbudt som REST gennem URIer. På er der lagt smileys ind på et kort, der repræsenterer data fra Fødevarestyrelsen. Data i denne løsning hentes en gang om måneden og lagres i en kommasepareret fil. 20

19 Hvis CVR-data, Fødevarestyrelsens smiley-information og regnskabsinformation i XBRL alle blev tilgængelige som RESTbaserede webservices, kunne man lave en data-mashup, hvor CVR-information dynamisk bliver mashup et med smiley-information og regnskabet for den pågældende virksomhed. Hvis eksempelvis Politiken offentliggjorde sine kokkehuer som REST, kunne denne information også indgå i mashup en Figur 5 Mashup af data fra CVR, Fødevarestyrelsen, Erhvervs og Selskabsstyrelsen og Politiken 6.4 Mashup på baggrund af persondata Mashups på persondata kan foretages på samme måde som med virksomhedsdata, det vil i denne situation kræve, at personer identificeres unikt ved en URI. Persondataloven vil dog sætte grænser for, hvorledes CPRinformation kan kombineres og udstilles. En forudsætning kan være, at brugeren identificerer sig via sin OCES-digitale signatur, derved har RESTservicen også viden om personen, og man kan lave mere personaliserede services. F.eks. kan borger.dk lave en mashup fra en kommunes REST-service, der angiver placeringen af vuggestuer og gøre den personlig, da borger.dk ud fra OCES-signaturen umiddelbart ved, hvilket lokalområde borgeren har interesse i. Borger.dk vil være et naturligt sted at udstille borger-rettede mashup s samt indeholde et katalog over services, som man kan anvende til at bygge borgervendte mashup s 6.5 Stedfæstelser af ustruktureret information Det faktum, at mashup s passer godt til at vise stedfæstede informationer på en kortbaggrund, bør udnyttes af det offentlige til at lette adgang til ustruktureret information såsom dokumenter, billeder og film. Dette kan gøres, ved at det offentlige definerer retningslinier for, hvorledes ustrukturerede informationer stedfæstes. En kommunes dokumenter kan i dets ESDH-system generelt være stedfæstet til hele kommunens område, og dokumenter, der f.eks. omhandler en specifik skole, kan stedfæstes til skolens område. Danmarks Radios og TV2s udsendelser (nye såvel som gamle (www.dr.dk/bonanza)), indslag i TV-avisen og andre relevante udsendelser bør stedfæstes. Relevante dokumenter hos Statens Arkiver og forskningsrapporter bør også stedfæstes osv. Med de rette metadata til ustrukturerede informationer vil det gøre information lettere tilgængelig i relevant kontekst for en større del af Danmarks befolkning. 21

20 Frihedsmuseet under Nationalmuseet er i gang med at oprette et offentligt kilde- og personregister over danske modstandsfolk. Oplysningerne om modstandsfolkene vil blive taget fra bøger og artikler, der findes om besættelsestiden. Hvis disse informationer også blev stedfæstet, vil deres nytteværdi øges. De kan f.eks. bruges til mashup af artiklen på baggrund af et kort fra Miljøportalens areal-infomation til personer, der gerne vil se kælderen hvor den illegale avis blev trykket, hvor sabotagen fandt sted, eller hvilket hus modstandsmanden boede i; alt sammen let tilgængelige via REST på såvel browsere som bærbare enheder. Figur 6 Stedfæstelse af artikler om modstandsfolk 22

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen

Web services i brug. Anvendelse uden for biblioteksverdenen Web services i brug Anvendelse uden for biblioteksverdenen Agenda Visionen bag webservices Tre cases Et kig fremad Nordija Etableret i marts 1998 Udviklingsprojekter Forretningskritiske applikationer Komponenter

Læs mere

OIOREST webservice design. Guideline til design af REST-baserede webservices. Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

OIOREST webservice design. Guideline til design af REST-baserede webservices. Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > OIOREST webservice design. Guideline til design af REST-baserede webservices. Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens Hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur

Service Orienteret Arkitektur Service Orienteret Arkitektur Datalogisk Institut 22. november 2004 v/ Vidensleverandør Henrik Hvid Jensen, SOA Network henrikhvid@soanetwork.dk (c) SOA Network, 2004 1 Indførelse af et servicelag (c)

Læs mere

Der er penge i service Elektronisk tinglysning

Der er penge i service Elektronisk tinglysning Der er penge i service Elektronisk tinglysning IT Arkitekturkonferencen 2008 Forfatter og projektchef Henrik Hvid Jensen, Devoteam Consulting, henrik.hvid@devoteam.dk Blogs og kommentarer på www.soanetwork.dk

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Udkast til REST-ressourcer for Dokumentboks (DKAL) (uddrag fra kravspecifikation og E-boks løsningsbeskrivelse)

Udkast til REST-ressourcer for Dokumentboks (DKAL) (uddrag fra kravspecifikation og E-boks løsningsbeskrivelse) Udkast til REST-ressourcer for Dokumentboks (DKAL) (uddrag fra kravspecifikation og E-boks løsningsbeskrivelse) IT- og Telestyrelsen anbefaler at anvende webservice-standarderne til udarbejdelse af services,

Læs mere

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012 January 2012 3. årgang, nummer 1 Harmoni Med SAP PI Når tingene går op i en højere enhed Godt nytår! Vi er kommet ind i 2012 med fuld fart, og vi glæder os til et fortsat godt samarbejde med kunder og

Læs mere

EG Data Inform. Byggebasen. WCF og webservices. Jens Karsø

EG Data Inform. Byggebasen. WCF og webservices. Jens Karsø EG Data Inform Byggebasen WCF og webservices Jens Karsø 10 Indholdsfortegnelse Byggebasen Services indledning... 2 Målsætning... 2 Valg af teknologier... 3 Kommunikationsmodel for byggebasen... 3 Services.byggebasen.dk...

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014 Dokument historie Version Dato Beskrivelse

Læs mere

Serviceorienteret Arkitektur

Serviceorienteret Arkitektur Serviceorienteret Arkitektur Seniorkonsulent, forfatter og Ekstern Konsulent Henrik Hvid Jensen Enterprise Architecture, Dansk IT, København 1. juni 2006 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N

Læs mere

2. Systemarkitektur... 2

2. Systemarkitektur... 2 Indholdsfortegnelse 2. Systemarkitektur... 2 2.1 Præsentationsserverarkitektur... 3 2.2 Applikationsserverarkitektur... 7 Version 7.0 Side 1 af 7 5. Systemarkitektur Arkitekturen for Nyt BBR bygger på

Læs mere

Serviceorientering af Danmarks Miljøportal

Serviceorientering af Danmarks Miljøportal Serviceorientering af Danmarks Miljøportal 1. november 2007 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Arkitekturstrategi for Miljøportalen-v1 Devoteam Consulting. Kopiering og distribution kun tilladt efter aftale

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Bilag 2 Kundens IT-miljø

Bilag 2 Kundens IT-miljø Bilag 2 Kundens IT-miljø Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 2. KU S SYSTEMLANDSKAB OG INTEGRATIONEN TIL DETTE... 3. DATATILGANG... 4. SSO... 5. ADMINISTRATION AF BRUGERE OG BRUGERRETTIGHEDER... Side 2/5

Læs mere

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN

CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN CLOUD COMPUTING VEJLEDNING I STORT OG SMÅT NÅR DU OVERVEJER AT GÅ I SKYEN WWW.JCD.DK HVAD ER CLOUD COMPUTING? Cloud er en fælles betegnelse for en række netbaserede løsninger løsninger du tidligere har

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0

Kravspecifikation. for. Indholdskanalen 2.0 Kravspecifikation for Indholdskanalen 2.0 August 2011 2 Indhold 1. Kort projektbeskrivelse... 3 2. Erfaringer fra Indholdskanalen... 3 Konsekvenser... 3 3. Tekniske krav... 4 Redaktionsværktøjet og indholdsproduktion...

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel Indhold > Indledning 3 Standarder 5 OIOUBL 5 OIO RASP 6 OIO SMI 7 Biblioteker 8 Web applikationer 9 Fakturablanket 9 NemHandel Registrering 9 NemHandel.dk 10 Web services

Læs mere

Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform

Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform INDLÆG 16 DIGITAL TRANSFORMATION Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform Shila Henriksen 03.11.2015 CGI Group Inc. 2015 Shila Henriksen Uddannelse Civiling, Software Eng.

Læs mere

Web Services Light. Karen Thomsen. Silkeborg Bibliotek. Karen Thomsen

Web Services Light. Karen Thomsen. Silkeborg Bibliotek. Karen Thomsen Web Services Light Silkeborg Bibliotek 1 Min baggrund Faglig baggrund datalog Ansættelse 16 år som IT- udvikling og usability 4 år som usability-konsulent og nu 3 år på Silkeborg Bibliotek som IT- udvikling

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Procesbeskrivelse - Webprogrammering

Procesbeskrivelse - Webprogrammering Procesbeskrivelse - Webprogrammering Indholdsfortegnelse Forudsætninger... 1 Konceptet... 2 Hjemmesiden... 2 Server-side... 3 Filstrukturen... 3 Databasehåndtering og serverforbindelse... 4 Client-side...

Læs mere

Styring af testmiljøer almindelig god praksis

Styring af testmiljøer almindelig god praksis White paper Styring af testmiljøer almindelig god praksis Søren Beyer Nielsen Ph.D., M.Sc. Pragmatic Consult A/S v. 1.2 Pragmatic Consult A/S Stadagervej 42 2730 Herlev Danmark Tel: 44 92 23 77 Fax: 44

Læs mere

UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK

UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK UDFORDRINGER OG POTENTIALER VED SOA I SUNDHEDS-IT MED UDGANGSPUNKT I FMK E-sundhedsobservatoriets årskonference Nyborg Strand d. 12.10.2010 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Ph.D-studerende

Læs mere

Bilag 2 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. Etablering af datadistribution på den Fællesoffentlige Datafordeler

Bilag 2 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. Etablering af datadistribution på den Fællesoffentlige Datafordeler Bilag 2 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Etablering af datadistribution på den Fællesoffentlige Datafordeler Version: 0.8 Status: udkast Oprettet: 10.3.2014 Dato: 16. juni 2014 Dokument historie

Læs mere

DOKUMENTBROKER Koncept

DOKUMENTBROKER Koncept DOKUMENTBROKER Koncept Copyright 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Hvad er DokumentBrokeren?...1 1.1 Formål...1 1.2 Fordele...1 1.3 Baggrund...2 2 Komponenter...3 2.1 Dataflet...4 2.2 Platform og teknologi...4

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus

Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus Service Orienteret Arkitektur en succes, der i stigende grad kræver IT Governance fokus 4. oktober 2006 C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y DEVOTEAM i Danmark og i Europa 2 Devoteam

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Cloud i brug. Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur

Cloud i brug. Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur Cloud i brug Migrering af Digitalisér.dk til cloud computing infrastruktur 02 Indhold > Executive Summary............................................................... 03 Digitaliser.dk.....................................................................

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

XProtect-klienter Tilgå din overvågning

XProtect-klienter Tilgå din overvågning XProtect-klienter Tilgå din overvågning Tre måder at se videoovervågning på For at skabe nem adgang til videoovervågning tilbyder Milestone tre fleksible brugergrænseflader: XProtect Smart Client, XProtect

Læs mere

Webservices. hvad er det og hvad kan det bruges til? Rikke Lose (rlo@dbc.dk) Databasekonsulent, DBC

Webservices. hvad er det og hvad kan det bruges til? Rikke Lose (rlo@dbc.dk) Databasekonsulent, DBC Webservices hvad er det og hvad kan det bruges til? Rikke Lose (rlo@dbc.dk) Databasekonsulent, DBC Forvirret? Web-baserede services services på hjemmesider XML Webservices Teknologi 2 Web-baseret service

Læs mere

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden

Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Velkommen til BEHRINGER PODCAST hurtigstart guiden Tak for tilliden af valget af et af vore podcast kompatible produkter. Denne fremragende software og hardware pakke muliggør produktion af podcasts af

Læs mere

Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post

Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post Bilag 1: Teknisk dialogmøde for udformningen af Digital Post Næste generation Digital Post, 2016 Indhold Indledning... 2 Kap. 1 Formelle rammer... 3 Kap. 2 Vision og formål... 3 Kap. 3 Næste generation

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review

Læs mere

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006

SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne. Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 SOA i Lægemiddelstyrelsen - fra spaghetti til lasagne Mikael Bay Skilbreid, leder af facility management og it IBM Softwaredag 2006 19. september 2006 Agenda Udfordringer overvejelser om SOA Visionen driver

Læs mere

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010.

It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud. Region Midtjylland 2010. It arkitektur- og sikkerhedskrav Løn og personalesystemsudbud Region Midtjylland 2010. 1 1 Indledning 1.1 Versionshistorie Version Dato Ansvarlig Status Beskrivelse 1.0 2010-05-04 HENSTI Lukket Definition

Læs mere

Governance kræver en beholder til metadata

Governance kræver en beholder til metadata Governance kræver en beholder til metadata Whitepaper af Henrik Hvid Jensen 12. september 2006 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY 36607-v1-Metadata_Repository_Whitepaper.DOC. Indholdsfortegnelse Governance

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fra vision til virkelighed www.traen.dk Dem du skal høre på Mary Larsen Kommunikationschef Fredericia Kommune Michael Ibsen Manager Traen Lab Århus Gothersgade

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

InfoPro 2i. Profil Softwarefirmaet MaCom A/S blev etableret i 1992. Vi udvikler og markedsfører dokumenthåndteringssystemet InfoPro.

InfoPro 2i. Profil Softwarefirmaet MaCom A/S blev etableret i 1992. Vi udvikler og markedsfører dokumenthåndteringssystemet InfoPro. InfoPro 2i Profil Softwarefirmaet MaCom A/S blev etableret i 1992. Vi udvikler og markedsfører dokumenthåndteringssystemet InfoPro. Mission MaCom's mission er at sikre og skabe struktur i vores kunders

Læs mere

INSPIRE og Geodata-info

INSPIRE og Geodata-info INSPIRE og Geodata-info MapInfo Netværksmøde, 13 Oktober 2011 Anders Friis-Christensen Kort & Matrikelstyrelsen andfr@kms.dk Disposition INSPIRE Hvad er Geodata-info? Indhold, rolle og anvendelse Opsummering

Læs mere

Geoservices og åbne kommunikationsstandarder

Geoservices og åbne kommunikationsstandarder Geoservices og åbne kommunikationsstandarder Introduktion til geografiske webservice opbygning og anvendelse Thor Jessen, Softwarearkitekt, COWI A/S Aske Butze-Ruhnenstierne, GIS-udvikler, COWI A/S September

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

OS2 Opgavefordeler. Løsningsbeskrivelse Version 2. Udarbejdet af Miracle A/S Simon Møgelvang Bang smb@miracle.dk

OS2 Opgavefordeler. Løsningsbeskrivelse Version 2. Udarbejdet af Miracle A/S Simon Møgelvang Bang smb@miracle.dk OS2 Opgavefordeler Løsningsbeskrivelse Version 2 Udarbejdet af Miracle A/S Simon Møgelvang Bang smb@miracle.dk 15/2/2015 Løsningsbeskrivelse for OS2 Opgavefordeler 1. Introduktion... 3 2. Kontekst... 3

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv

Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Tid til at se din virksomheds ERP i et nyt perspektiv Siden år 2000 er internettet og WEB blevet en naturlig del af enhver virksomhed. Men i virksomhederne mangler der sammenhæng mellem økonomistyring,

Læs mere

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen Nasjonal arkitektur Danske erfaringer difi.no/arkitektur 31.08.16 Klaus Vilstrup Pedersen Arkitektur Guide (DK) http//arkitekturguiden.digitaliser.dk/ Rammeværk OIO-EA / EIF-EIRA Tjeklister til brug i

Læs mere

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den Strategi Danmarks Miljøportal Vedtaget den 15.09.2016 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse - 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Det kommunale intranet. Præsentation Onsdag den 26. marts

Det kommunale intranet. Præsentation Onsdag den 26. marts Det kommunale intranet Præsentation Onsdag den 26. marts Hvem er ham den skaldede? Hvad er et Intranet Kære Wikipedia? Hvad er et Intranet? Wikipedia DK:! Et intranet er et datanet som er internt i en

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011

De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet. Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 10. maj 2011 Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag Digital forvaltning tager et stormskridt Ny Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Andre e-handelsmodeller og anvendelser

Andre e-handelsmodeller og anvendelser Andre e-handelsmodeller og anvendelser Tidligere kapitlers koncepter holder stadig vand, hvor kapitler 10 og 11 fokuserer på specifikke anvendelser. Kap. 9 er udeladt. Udgangspunktet for anvendelsen af

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Sådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal

Sådan fungerer Danmarks Miljøportal. en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Sådan fungerer Danmarks Miljøportal en pixibog om infrastrukturen bag Danmarks Miljøportal Kort om Danmarks Miljøportal Danmarks Miljøportal giver adgang til mange forskellige fællesoffentlige data om

Læs mere

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013

WWW. Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 WWW Forslag til integreret digitalt værk ved Det Informationsvidenskabelige Akademi på KUA3 Udarbejdet af Jacob Nielsen 2013 Arbejdstitel: "Internet på hovedet" Projektet tager udgangspunkt i det formelt

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Skabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst. Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde

Skabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst. Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde Municipal Skabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst Automatic Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde Robot Skabt som softwarerobot til at arbejde på brugerflader Caseworker Skabt til

Læs mere

Dataintegration og Single Sign-On Dataintegration internt og eksternt via service enabled arkitektur på Dansk Landbrugs Internetplatform (DLI)

Dataintegration og Single Sign-On Dataintegration internt og eksternt via service enabled arkitektur på Dansk Landbrugs Internetplatform (DLI) Dataintegration internt og eksternt via service enabled arkitektur på Dansk Landbrugs Internetplatform (DLI) Udarbejdet december 2009 Indhold 1 Indledning... 2 2 Nytteværdig... 3 2.1 Eksempler på applikationer

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Så er IOS CMS her Endelig - et Content Management System, der passer til alt lige fra den mindre private side til store firmasider

Så er IOS CMS her Endelig - et Content Management System, der passer til alt lige fra den mindre private side til store firmasider IOS CMS Så er IOS CMS her Endelig - et Content Management System, der passer til alt lige fra den mindre private side til store firmasider IOS CMS 2009: et med alle funktioner CMS system med ny og kraftfuld

Læs mere

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System

Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System Synkron Via CMS er en ny generation Content Management System De sidste par år er internettet gået fra at være endnu en marketingaktivitet for de fleste organisationer til at blive et strategisk og forretningskritisk

Læs mere

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP Produktbeskrivelse for service på NSP Sundheds professionel Borger Fagsystem / Serviceudbyder Sundhed.dk 1 2 3 (Registreringsservice) (Konsolideringsservice) (Udtræksservice) Indeks Database (oprydning)

Læs mere

Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP

Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP Ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen på NSP Udarbejdet af: NSI Version: 1.0 Dato: 09.07.2013 Indholdsfortegnelse 1 Vejledning til ibrugtagning af Fødselsindberetningsservicen... 3 1.1 Læsevejledning

Læs mere

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ

ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER

REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER REFERAT CAMP SEMINAR 2007 MEDLEMSORGANISATIONER OG SOCIALE MEDIER Brug integrationen af medlemssystemet og Sharepoint Portalen til at skabe den ultimative administration og vedligeholdelse af de faglige

Læs mere

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1.

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1. OIO standardservice til Journalnotat Generel servicevejledning KMD Sag Version 1.0 01-09-2013 KMD A/S Side 1 af 15 Generel servicevejledning til OIO Journalnotat Ekstern standardservice Opdateret 01.09.2013

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin BACKEND 1/10 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af web udvikling studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med Del-pin

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

24-03-2014. Til direktionen KFF. Sagsnr. 2014-0059806. Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Københavns Borgerservice Frontoffice NOTAT Til direktionen KFF Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation Borgerne, brugerne, tilflytterne og turisterne Hver dag har vores

Læs mere