1 Ansøgt beløb. 2 Projektets formål. 3 Projektets målgruppe. Indhold. Projektansøgning: Unge i bolig, job og uddannelse Helsingør Kommune, juni 2014

Transkript

1 Projektansøgning: Unge i bolig, job og uddannelse Indhold 1 Ansøgt beløb Projektets formål Projektets målgruppe Antal forskellige brugere Hvordan opgøres antallet af brugere? Mål på brugerniveau Hidtidige erfaringer tilgange og metoder Dokumentation for opnåelse af målene/resultaterne Boligudfordringer Aktiviteter og tidsplan Organisation og ledelse Forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Bilag: Oversigt over enheder og tilbud med kontakt til unge i risiko for hjemløshed Center for Særlig Social Indsats (18+) Center for Børn, Unge og Familier Center for Job og Uddannelse Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Ansøgt beløb kr. 2 Projektets formål Projekt Unge med bolig, job og uddannelse i Helsingør har følgende formål, som ligger i direkte tråd med puljens formål: At nedbringe antallet af unge i hjemløshed i Helsingør Kommune At flere unge gennemfører uddannelse eller kommer i beskæftigelse At forebygge, at flere unge ender i hjemløshed At flere unge får en god og tryg tilværelse i egen bolig 3 Projektets målgruppe Hvem indgår i målgruppen? Udgangspunktet er Hjemløsetællingens definition af hjemløse: Personer, der ikke disponerer over vejen (ejet eller lejet) bolig eller værelset, men som er henvist til midlertidige bo-alternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. I projektet vil Helsingør Kommune dog skelne på følgende måde: Boligløse: Unge, der ellers ikke er socialt belastede, og hvis mangel på bolig er det eneste problem. Disse unge er ikke en del af målgruppen for projektet. Unge i risiko for hjemløshed: Unge med flere af følgende af problemstillinger: Manglende kontrol over økonomi, psykiske vanskeligheder eller lidelser, sociale problemer, misbrug, mangel på netværk (ofte problematiske familieforhold, som gør, at de ikke kan bo hjemme), manglende tilknytning til uddannelses- 1 / 10

2 eller arbejdsmarkedet og kontakt med Kriminalforsorgen. Disse problemstillinger gør, at de unge ofte er kendt i systemet. Funktionelt hjemløse: Har samme problemstillinger som de unge i risiko for hjemløshed. En stor andel kan have fast adresse, men lever under så ustabile boligforhold, at de reelt set er hjemløse. De lever typisk skiftevis på gaden, på herberg og hos familie/venner. Enheder/tilbud, som har kontakt til de unge Helsingør Kommune har primært kontakt til de unge hjemløse og unge i risiko for hjemløshed gennem Center for Børn, Unge og Familier, Center for Særlig Social Indsats og Center for Job og Uddannelse. Se bilag for mere konkret gennemgang af enheder. Funktionelt hjemløse: 2 borgere år visiteret til 110-herberg (Center for Særlig Social Indsats) 2 borgere år i kontakt med opsøgende SKP-team (sporadisk hjemløse) (Center for Særlig Social Indsats) Ca. 10 borgere 18-24, som er i kontakt med Jobcentret (der kan være overlap til ovenstående foranstaltninger). 2-3 borgere 17 år anbragte på opholdssted, men sporadisk hjemløse, fordi de ikke kan opholde sig der (Center for Børn, Unge og Familier) I alt mindst 13 funktionelt hjemløse. I risiko for hjemløshed: 32 borgere år visiteret til foranstaltning, herunder aktivitets- og samværstilbud, bostøtte, afklaring, botilbud 4 borgere år tilknyttet opsøgende SKP-team, endnu ingen foranstaltning (Center for Særlig Social Indsats) 4 borgere år i kontakt med opsøgende SKP-team (Center for Særlig Social Indsats) 21 borgere 17 år anbragte på opholdssteder, i familier eller eget værelse eller tilknyttet dagtilbud (Center for Børn, Unge og Familier) Ca. 11 borgere år, som er i kontakt med Jobcentret (der kan være overlap til ovenstående foranstaltninger). 80 borgere år - tilknyttet Helsingung (rusmiddelbehandling Center for Særlig Social Indsats). (Det estimeres, at der er ca. 50 procents overlap med ovenstående foranstaltninger). I alt ca. 100 borgere i risiko for hjemløshed. Hvor mange borgere er der? Hhv. hjemløse og i risiko? På baggrund af ovenstående estimeres det, at i alt mindst 13 unge i alderen år er funktionelt hjemløse og mindst 100 unge er i risiko for hjemløshed, hvis ikke kommunen formår at etablere kontakt og samarbejde med de unge, eller hvis den unge ikke ønsker at modtage hjælp. Hvor mange i målgruppen er omfattet af projektet? Lidt over halvdelen af de unge funktionelt hjemløse og unge i risiko for hjemløshed, som Helsingør Kommune kender til, vi blive omfattet af projektet. Relevante undergrupper Ca. to-tredjedele af de hjemløse i Helsingør Kommune er mænd. Der er således en lille overrepræsentation af kvinder ift. landsgennemsnittet, hvor mere end tre fjerdedele er mænd. Projektet vil være målrettet begge køn, men der vil blive taget hensyn til, at størstedelen er unge mænd, i bl.a. kommunikationsmateriale osv. til borgerne og ift. hvilke samarbejdspartnere, man vil fokusere på i erhvervslivet. 2 / 10

3 4 Antal forskellige brugere I alt 60 borgere vil blive en del af projektet i løbet af tre år, baseret på en caseload på 1:7 på ICT-metoden og 1:10 på ICM-metoden, og for projektlederen det halve, altså en caseload på 1:3 med ICT-metoden og 1:5 med ICM-metoden. Caseload er sat en smule lavere end den anbefalede maksimale caseload for at sikre tid til tværfaglig udveksling, kommunikation, koordination og anvendelse af samarbejdsmodellen Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse, hvilket vil være centralt ift. projektets fremdrift og senere forankring. Projektår 1: (2 borgere opstartes i CTI-forløb, 1 borger opstartes i ICM-forløb (men færdiggøres først i projektår 2)). Projektår 2: 17 borgere igennem CTI-forløb, 7 borgere igennem ICM-forløb. Projektår 3: 17 borgere igennem CTI-forløb, 7 borgere igennem ICM-forløb. Projektår 4: 10 borgere igennem CTI-forløb, 4 borgere igennem ICM-forløb. 5 Hvordan opgøres antallet af brugere? Alle borgere registreres Bosted-system, som er det fagsystem, det socialpædagogiske personale anvender til dagligt. Her føres desuden journal over forløbene. I Bosted-system kan der løbende trækkes statistikker. Herudover udfyldes mødetjeklisterne fra samarbejdsmodellen efter tværfaglige møder, hvorefter den journaliseres på borgerens sag i Bosted-system. 6 Mål på brugerniveau Projektets formål vil blive opfyldt gennem opnåelse af følgende resultater: Den unge oplever større sammenhæng i indsatsen. Antallet af unge hjemløse borgere over 18 år nedbringes med 60 procent 80 procent af de unge i risiko for hjemløshed får tilbudt en bolig i projektperioden. 90 procent af de unge, som får tilbud en bolig, formår at fastholde den i projektets levetid. 80 af de unge, som deltager i projektet, kommer i gang med en ungdomsuddannelse, beskæftigelsesrettede aktiviteter eller job. Kortlægning i fase 1 vil fungere som baseline. Mål på organisatorisk niveau. Øget samarbejde og koordinering de forskellige centre imellem. De eksisterende samarbejdsfora mellem centrene Børn, Unge og Familier, Job og Uddannelse, Særlig Social Indsats og Borgerservice, IT og Digitalisering er styrket. Arbejdsgange er effektiviseret fx bedre koordinering mellem SKP (Center for Særlig Social Indsats) og mentor (Center for Job og Uddannelse) osv. Boligmassen i Helsingør Kommune udnyttes bedre. Større flow af borgere fra kontanthjælp ud i uddannelse og beskæftigelse. Dokumentation af metode og effekt er forbedret. 7 Hidtidige erfaringer tilgange og metoder I Helsingør Kommune findes en række samarbejdsfora på tværs, hvorved Helsingør Kommune allerede har erfaring med at arbejde på tværs af centre og forskellige fagligheder. Eksempler: Overgangsudvalget (rådgivere og områdeledere fra Center for Børn, Unge og Familier, Center for Job og Uddannelse og Center for Særlig Social Indsats). Den unges sag kommer på, når vedkommende er omkring 16 år, og der lægges en plan for det videre forløb. 3 / 10

4 Overdragelsesudvalg/18-årsmøder (rådgivere fra Børn, Unge og Familier, jobkonsulent og evt. UUvejleder fra Job og Uddannelse nyligt beskrevet i arbejdsgangsanalyse i samarbejde med Marseilesborgcentret). Rehabiliteringsteam. Behandler sager om fleksjobs, førtidspension og ressourceforløb. Teamet er sammensat af fagligheder fra uddannelse, beskæftigelse, socialområdet og sundhedsområdet, herunder også Region H med læger. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering (BID) har visitationskompetencen til kommunens 25 % s boliger, og indgår i et tæt samarbejde med de andre centre herom. I Center for Særlig Social Indsats (SSI) er man langt med en omstilling til at arbejde ressource- og recoveryorienteret, og flere steder arbejder man med metoder, som kan sammenlignes med CTI og ICMmetoderne: Støttekontaktpersoner (SKP ere) laver opsøgende arbejde på foranledning af henvendelser fra andre borgere eller instanser. SKP erne tager udgangspunkt i borgernes behov hvor de er, og hvad de har behov for bliver iværksat. De støtter fx med kontakt til de nødvendige instanser (jobcenter, læge, bolig) og hjælper dem med at fastholde boligen. SKP erne yder ikke en fast, ugentlig støtte, men hjælper efter borgerens individuelle behov. Når borgeren er så langt, at vedkommende kan modtage en form for fast hjælp, eller slet ikke har behov for hjælp, slippes vedkommende af SKPsystemet og overgår evt. til en mindre intensiv bostøtte i det resterende kommunale regi. Denne støtte lægger sig metodisk op ad ICM-metoden, og ved at blive en del af et projekt vil den eksisterende gruppe af SKP ere kunne arbejde mere systematisk med metoden og dokumentation. På kommunens 110-herberg arbejdes med en opfølgningsperiode på tre måneder efter at borgeren er flyttet i egen bolig. I denne periode besøger personalet borgeren i eget hjem efter behov, typisk 2-4 gange pr. måned. Her støtter personalet typisk med bostøtteopgaver knyttet til samfundsliv og netværk, herunder administration af post, betaling af regninger, tilmelding til PBS, social kontakt til nærmiljøet o.l. Derudover kan borgere, der er flyttet, så længe de har lyst, komme på herberget fredag morgen og pleje deres relationer til de borgere, som stadig bor der, hvilket giver begge parter et vigtigt socialt netværk. Og de har desuden altid mulighed for at ringe. På kommunens 110-herberg arbejdes der, allerede fra borgerens indskrivning, på at støtte borgeren i at få styr på økonomi og få lagt en plan for at få en bolig, herunder at blive skrevet op til boliger. I kommunens afklaringstilbud ( 107 og 85) arbejdes der helheds, ressource- og recoveryorienteret sammen med årige på baggrund af en 141-handleplan en tilgang, som metodisk er meget lig ICM- og CTI-metoderne. Borgerne visiteres typisk til tilbuddet når de er ved at blive udredt eller netop er udredt. Normalt er der tilknyttet borgere ad gangen, hvilket svarer til en caseload på 1:5-7. Nogle borgere afklares efter ½ år, mens andre bliver i 1-1½ år, resulterende i et flow på borgere om året. Op til 80 % af borgere, der gennemgår forløbet, flytter i eget hjem, og langt størstedelen af dem uden støtte. I dette tilbud arbejdes desuden med netværksmøder mellem borgerne, der er i tilbuddet, samt borgere, som ikke længere er der. Endelig arbejdes der i Myndighedsafdelingen med udredning og handleplan efter Voksenudredningsmetoden, jf. anbefalingerne i bostøttemetoderne. Visitation til herberget sker direkte på Pensionatet efter henvendelse fra borgeren selv eller samarbejdspartnere, fx Helsingør Rusmiddelcenter, sagsbehandler eller SKP er. Herefter sendes borgerens sag til Myndighedsafdelingen, hvor der laves en udredning og en handleplan. Denne arbejdsgang vil der i projektet blive arbejdet på at systematisere. I Center for Job og Uddannelse (JU) har man erfaringer med samarbejdsformer, som kan sammenlignes med samarbejdsmodellen Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse. Man arbejder, jf. reform af førtidspension og fleksjob og kontanthjælpsreform, med en koordinerende sagsbehandlerfunktion, når der er tale om den 4 / 10

5 mest udsatte gruppe af unge, de aktivitetsparate. Denne koordinerende sagsbehandler skal have hyppigere kontakt til den unge og tænke tværfagligt og helhedsorienteret, fremfor at finde den hurtigste vej til job og uddannelse. Derudover arbejder overdragelses- og overgangsudvalgene allerede tværfagligt, jf. ovenfor. Center for Job og Uddannelse og Center for Børn, Unge og Familier har desuden udarbejdet en arbejdsgangsanalyse, der beskriver hvad man gør med unge, der bliver 18 og, forlader børne-unge paragrafferne og går direkte på kontanthjælp. Projektet vil arbejde videre med denne analyse, og evt. brede den ud til også at inkludere Center for Særlig Social Indsats. I Center for Børn, Unge og Familier (BUF) arbejder personalet på opholdssteder og i dagtilbud ressourceorienteret og løsningsfokuseret, og det pædagogiske personale er vant til at samarbejde med såvel Center for Job og Uddannelse som Center for Særlig Indsats. Arbejdet i såvel støttekontaktpersontilbud, døgntilbud og efterværn er baseret på både en helhedsorienteret tilgang, hvor man tager udgangspunkt i de unges ønsker og behov. Center for Børn, Unge og Familier har desuden et efterværnstilbud for unge årige. Her arbejder man ligeledes helhedsorienteret og støtter de unge med at løse deres udfordringer. Støtten har ofte praktisk karakter, og medarbejderne fungerer på mange måder som individual case managers, idet de har tætte kontakter og støtter de unge til at tage kontakt til Jobcenter, uddannelsesinstitutioner, boligselskaber, netværk osv. 8 Dokumentation for opnåelse af målene/resultaterne Der vil løbende igennem projektet blive ført journal i Bostedsystemet. I Bosted-system kan der løbende trækkes statistikker. Herudover udfyldes mødetjeklisterne fra samarbejdsmodellen efter tværfaglige møder, hvorefter den journaliseres på borgerens sag i Bosted-system. Afdækningen og analysen af den aktuelle situation, som finder sted i fase 1, vil blive brugt som baselinemåling. Ved slutningen af hvert projektår vil projektleder gøre status over projektets indsatser og løbende resultater i forbindelse med indsendelse af projekterklæring til Puljestyring. Derudover vil dokumentationen så vidt muligt læne sig op ad den centrale eksterne evaluering, således at dataindsamlingen bliver så relevant og fokuseret som muligt. Dette vil udmunde i en intern evaluering, som kan præsenteres til Socialudvalget og på en fælles konference på tværs af centre, hvor resultaterne præsenteres og den videre forankring af projektet drøftes. 9 Boligudfordringer I Helsingør Kommune er der politisk en erkendelse af, at der mangler boliger, som unge kan betale. Derfor er der igangsat en analyse af udbuddet af billige boliger. Derudover ligger der et anlægsønske om etablering af ti skæve boliger. 10 Aktiviteter og tidsplan Hele projektperioden: I projektet vil både CTI-metoden og ICM-metoden blive anvendt. Løbende supervision med projektgruppen hver måned for at sikre og fastholde metoderne og sikre, at man går den rigtige vej. Projektgruppens medarbejdere har mulighed for at deltage i konferencer og kurser, som er relevante for projektet. Netværksskabende aktiviteter for de unge, herunder middage og åbent hus-arrangementer på ugentlig eller månedlig basis jf. erfaringer fra efterværnstilbud og ungetilbud. 5 / 10

6 Projektår 1: Aug-dec. 2014: Aug.: Aug.: Sept: Okt.: Okt.: Okt.-dec.: Okt.-dec.: Dec.: Nov.: Udbetaling af puljemidler Rekruttering af projektleder og vikarer for frikøbte medarbejdere Projektmedarbejdere fra SKP-teamet og Center for Job og Arbejdsmarked udpeges (etablering af projektgruppe). Projektleder ansættes Projektår 2: Jan-dec. 2015: Jan.: Mar.: Jun.: Nov.: Dec.: Projektår 3: Jan-dec.2016 Mar.: Maj: Nov.: Dec.: Projektår 4: Jan-sept Maj: Jun.: Jul.-sep.: Implementeringsworkshop i samarbejde med Socialstyrelsen med deltagelse af centrale aktører i samarbejdet (udpeges gennem kortlægning). Kortlægning og analyse af problemets omfang samt organisering på ungeområdet og boliganvisningsområdet. Der arbejdes med modellen i samarbejde med de første unge Afholdelse af Temadag 1 med repræsentanter fra JU, BID, BUF og SSI. Erfaringsudveksling. Projektdag med projektgruppen og supervisor - sikre kendskab og fælles retning i anvendelsen af metoderne. Projektgruppen går for alvor i gang med at afprøve modellen Afholdelse af temadag 2 med repræsentanter fra JU, BID, BUF og SSI. Erfaringsudveksling, kvalitetsudvikling. Projektmedarbejdere underviser kolleger i hhv. BUF, JU og SSI i metoden Afholdelse af Temadag 3 med repræsentanter fra JU, BID, BUF og SSI. Erfaringsudveksling, kvalitetsudvikling. Projektdag med projektgruppen og supervisor - sikre kendskab og fælles retning i anvendelsen af metoderne. Afholdelse af Temadag 4 med repræsentanter fra JU, BID, BUF og SSI. Erfaringsudveksling, kvalitetsudvikling. Midtvejsevaluering. Projektmedarbejdere underviser kolleger i hhv. BUF, JU og SSI i metoden Afholdelse af Temadag 5 med repræsentanter fra JU, BID, BUF og SSI. Erfaringsudveksling, kvalitetsudvikling. Projektdag med projektgruppen og supervisor - sikre kendskab og fælles retning i anvendelsen af metoderne. Projektmedarbejdere underviser kolleger i hhv. BUF, JU og SSI i metoden Afholdelse af temadag 6 som konference med en bred repræsentation fra JU, BID, BUF og SSI. Sikre forankring af projektet og drøftelse af det videre arbejde i de enkelte centre og samarbejdsfora. Evaluering 6 / 10

7 11 Organisation og ledelse Projektejer: Centerchef for Center for Særlig Social Indsats, Helsingør Kommune. Projektleder: Forankres i Center for Særlig Social Indsats. 37 t./uge. Forventes at være en aktiv, udførende del af projektet og kunne gå ud og arbejde med de unge. Projektgruppe: Medarbejder fra det eksisterende SKP-team (under Center for Særlig Social Indsats) (frikøbes til at arbejde med projektet 37 t./uge). Vil fungere som ansvarlig, tværgående koordinator jf. samarbejdsmodellen Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse i halvdelen af borgerforløbende. Skal arbejde på gadeplan og have socialpædagogisk baggrund. Medarbejder fra Center for Job og Uddannelse frikøbes i projektperioden til at arbejde med projektet 37 t./uge. Vil fungere som ansvarlig, tværgående koordinator jf. samarbejdsmodellen Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse i halvdelen af borgerforløbene. Skal arbejde på gadeplan og have socialfaglig baggrund. Medarbejder fra Center for Børn, Unge og Familier frikøbes til at arbejde med projektet 5 t./uge for at sikre sammenkobling til indsatsen for unge under 18. Medarbejder fra Helsingung rusmiddelbehandling for unge - frikøbes til at arbejde med projektet 5 t./uge for at sikre sammenkobling med rusmiddelindsatsen. De to fuldtidsmedarbejdere placeres fysisk på Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte sammen med projektleder, og vil her fungere som et team i det daglige. Derudover mødes de med de to øvrige projektgruppemedlemmer efter behov. Projektgruppen vil, ud over at skulle sparre om det daglige arbejde, desuden og fungere som kernen i det tværfaglige team, som jf. Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse skal mødes med borgeren mindst tre gange i løbet af et borgerforløb og støtte den unge i at påbegynde/gennemføre uddannelse eller beskæftigelse. Styregruppe: Tilbudsleder Center for Rusmidler, Omsorg og Støtte, Centerchef Center for Særlig Social Indsats, projektleder, Centerchefer fra Center for Job og Uddannelse, Center for Børn, Unge og Familier samt Center for Borgerservice, IT og Digitalisering. Herigennem sikres et forpligtende samarbejde på chefniveau. Styregruppen konkretiserer indsatsen med en fælles samarbejdsaftale. Faglig kvalificering: De halvårlige temadage, som har deltagelse af relevante fagpersoner fra kommunens forskellige centre, vil fungere som en slags følgegruppe til sikring af projektets faglige relevans. Derudover vil repræsentanter fra fx samarbejdspartnere i behandlingspsykiatrien kunne inviteres efter behov. Samarbejdspartnere: Psykiatrisk hospital, UU Øresund, ungdomsuddannelserne, erhvervslivet. Derudover er det eksisterende bostøtteteam i Center for Særlig Social Indsats centrale samarbejdspartnere, og det samme er Baserne (kontaktpersoner i Børn, Unge og Familier). 12 Forankring af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Projektgruppen vil bestå af medarbejdere, som allerede er ansat i kommunen, og som både løbende og efter tilskudsperiodens udløb vil kunne gå tilbage til deres gamle funktioner og bringe deres erfaringer med, og fortsat anvende de socialpædagogiske støttemetoder. 7 / 10

8 Derudover vil projektet løbende afholde seminarer og temamøder, hvor kolleger i de fire kommunale centre involveres i projektet og får indsigt i metoderne og deres effekt. Såfremt Helsingør Kommune opnår midler fra puljen til forankring og udbredelse af erfaringerne fra Hjemløsestrategien, vil kommunens 110-herberg og nogle SKP-medarbejdere af denne vej modtage undervisning og træne i anvendelse af ICM-metoden, samt undervise kolleger i Housing First, og dermed vil disse tilgange blive spredt ud i organisationen ad denne vej også. Endelig ligger projektet i direkte tråd med Helsingør Kommunes vision, hvor der er fokus på at sikre bedst mulig livskvalitet blandt kommunens borgere, bl.a. gennem indsatsområdet tidlige/forebyggende indsatser. Den sammenhængende børne- og ungepolitik stiller desuden krav om følgende: 1. Rummelighed og inklusion 2. Helhed og sammenhæng 5. Forebyggelse 6. Tidlig indsats 7. Samarbejde med børn og unge, deres forældre og netværk. 8. Tværfagligt samarbejde 9. Nærhedsprincip Projekt Unge i bolig, job og uddannelse i understøtter samtlige af disse punkter, hvilket giver gode forudsætninger for både politisk og medarbejdermæssig opbakning til at fortsætte med projektets metoder og bygge videre på de udviklede samarbejdsformer efter projektperiodens udløb. 8 / 10

9 13 Bilag: Oversigt over enheder og tilbud med kontakt til unge i risiko for hjemløshed Unge i risiko for hjemløshed defineres som unge, som har en samtidighed af følgende problemstillinger: Psykiske vanskeligheder, misbrug, manglende styr på økonomi, ustabile opvækstvilkår eller boligvilkår, kontakt til kriminalitet og/eller manglende kontakt til uddannelses/arbejdsmarkedet. Det er vurderingen blandt mange fagfolk, at der er et stort skyggetal af funktionelt hjemløse og unge i risiko for hjemløshed i denne målgruppe, fordi der er mange unge, der er sofasurfere eller har så ustabile økonomiske vilkår, at deres boligsituation ikke er bæredygtig. Det følgende er en indledende analyse af Helsingør Kommunes myndighedsafdelinger og foranstaltningers kontakt til unge i målgruppen. Der er ikke krydstjekket på CPR-numre, og derfor vil der være et betydeligt overlap særligt mellem Jobcentrets tal og tallene fra Center for Særlig Social Indsats og efterværnet i Center for Børn, Unge og Familier. Endelig vil Helsingung være i kontakt med en stor mængde unge, som også er i kontakt med de andre centre Center for Særlig Social Indsats (18+) Myndighedsafdelingen har pt. 41 borgere i alderen år i sagsstammen på det socialpsykiatriske område, hvoraf samtlige har psykiske lidelser eller sociale problemer, der gør, at de er i risiko for hjemløshed. Heraf har 34 borgere en foranstaltning i Helsingør eller andetsteds. To er på 110-tilbud, ingen af dem i Helsingør Kommune. Tilbud/enhed Kontakt Foranstaltninger i Helsingør Kommunes Center for Særlig Social Indsats Herberg (SEL 110) Botilbud ( 107) og afklaring (bostøtte 85) Socialpædagogisk støtte (SEL 85) Aktivitets- og samværstilbud (SEL 104) 0 unge under 25 år. Har haft en ung boende i en længere periode. Oplever stigende antal henvendelser fra sagsbehandlere og andet socialpædagogisk personale ang. unge, der ikke har et sted at bo. Nogle har været til visitationssamtaler, men ønsker ikke at bo der. Pt. 9 borgere tilknyttet, alle i risiko for hjemløshed. Midlertidigt tilbud (½- 1½ år) til årige. Normalt borgere tilknyttet, heraf de fire i midlertidigt botilbud. Målgruppe er unge, som har psykiske vanskeligheder, og kommer inden eller umiddelbart efter udredning. 12 borgere i alderen alle i risiko for hjemløshed. 4 af disse bruger desuden Aktivitets- og samværstilbud 4 borgere i alderen alle i risiko for hjemløshed (overlap med Aktivitets- og samværstilbud ovenfor) Borgere, som IKKE nødvendigvis har en foranstaltning (men givetvis overlap til kommunens andre foranstaltninger) Opsøgende SKP-team Rusmiddelbehandlingstilbud for unge under 25 Pt. kontakt til 6 unge mellem 18 og 24 år. Alle i risiko for at blive hjemløse, og 2 har været periodisk hjemløse. 80 unge i alderen år. Samtlige vurderes til at være i risiko for hjemløshed. Estimeret 50 % overlap til foranstaltninger i enten Center for Særlig Social Indsats eller Børn, Unge og Familier) 9 / 10

10 13.2 Center for Børn, Unge og Familier Myndighedsafdelingen har pt. registreret 21 unge på 17 år, som er anbragte og dermed vurderes til at være i risiko for hjemløshed. Disse er placeret i plejefamilier, på kollegium eller i en af Helsingør Kommunes foranstaltninger: Tilbud/enhed Kontakt Foranstaltninger i Helsingør Kommunes Center for Børn, Unge og Familier Døgn-opholdssteder Sociale dagtilbud 2-3 unge, som periodisk er funktionelt hjemløse. Har gennem støtte-kontaktpersonordningen kontakt til ca. 4 unge under 18 år, som er i risiko for at blive hjemløse, fordi de har problemer med at styre deres økonomi Efterværn til unge år (ikke overlap til ovenstående foranstaltninger) Efterværn Ca. 25 borgere i alderen er i efterværn i Helsingør Kommune størstedelen har været anbragt. Heraf er 4 af borgerne i stor risiko for hjemløshed. Ingen af dem har pt. misbrug som problem, men mange har psykiske vanskeligheder og svært ved at overskue og styre deres økonomi Center for Job og Uddannelse Center for Job og Uddannelse har kontakt til samtlige borgere i kommunen, som er på kontanthjælp. Derfor vil der være et betydeligt overlap mellem borgere her og borgere i hhv. Særlig Social Indsats og efterværnstilbuddet i Børn, Unge og Familier. Jobcenter Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungeteamet estimerer i en kvalitativ screening, at mindst 10 borgere er funktionelt hjemløse, og 11 borgere er i risiko for hjemløshed. Heraf har mindst otte psykiske lidelser og fire har omfattende misbrug. Kontakt til alle unge, der ikke er i gang med eller har gennemført ungdomsuddannelse. Efter 18 år er tilbuddet frivilligt Center for Borgerservice, IT og Digitalisering Ligesom for Center for Job og Uddannelse gælder det for Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, at der er overlap mellem deres tal og de øvrige centres. Men følgende tal kan alligevel pege i retning af hvor mange unge, der er hjemløse eller i risiko for hjemløshed: Folkeregisterafdelingen Undersøgelsesafdeling 15 unge på er registreret på ukendt adresse i Folkeregistret 3 unge på skal hver uge møde op og underskrive bopælserklæring for at få kontanthjælp. 10 / 10