Flere unge har brug for fleksuddannelse?
|
|
- Martin Damgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende uddannelser. Fleksuddannelsens pladser er således et ekstremt vigtigt tilbud til de mange unge, der ender uden uddannelse, men det rækker næppe. I dag er der knap unge mellem 15 og 25 uden ungdomsuddannelse, på sigt vil regeringens forslag om en fleksuddannelse kunne reducere dette tal til ca Med indførelsen af en fleksuddannelse vil regeringen kunne tilbyde en fremstrakt hånd til de unge, som hidtil ikke har fået en ungdomsuddannelse. Dermed tager regeringen et helt afgørende skridt på vejen til at tackle et stort samfundsproblem, som indtil nu har været uløst. Men der er grund til at tro, at de annoncerede pladser i fleksuddannelsen ikke i sig selv vil være tilstrækkelige til at dække behovet heller ikke hvis vi tager udgangspunkt i det højeste antal pladser; FIGUR 1: FORVENTET FREMTIDIGT BEHOV FOR FLEKSUDDANNELSE Fleksuddannelse Estimeret antal elever, som hvert vil få behov for en ungdomsuddannelse, sammenholdt med fleksuddannelsens størrelse. Beregningerne er basereret på antallet af folkeskolelever som g i 9. til 3. klasse i dag. Ud fra hvor mange der i dag gennemfører en ungdomsuddannelse, er det forudsat at 18,5 procent af de kommende gange ikke vil gennemføre en ungdomsuddannelse inden de fylder 30, og at de derfor statistisk set vil få brug for fleksuddannelsen. Se nedenfor for beregningsmetode. og Undervisningsministeriet. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfatter Christian Gormsen, økonom E. cgo@cevea.dk Notat Tema: Uddannelse Publiceret d. x-x-2013 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
2 Ud fra data på antallet af unge, der i dag ikke f en ungdomsuddannelse, viser beregninger fra Cevea, at for de gange, der kommer ud af folkeskolen fra 2014 til 2020 (folkeskoleelever, som i dag er mellem 15 og 9 ), så vil behovet være større end pladser, som figur 1 illustrerer. Fleksuddannelsen skal altså være næsten fire gange større end annonceret, hvis den alene skal dække det samlede behov ud i fremtiden. Det er et rigtigt og vigtigt skridt at oprette en fleksuddannelse, som kan opskaleres efter behov og ligeledes tilpasse sit indhold til de unges konkrete udfordringer. N omkostninger ved frafald og omveje på de eksisterende ungdomsuddannelser allerede i dag, ifølge AE-Rådet, beløber sig til 5,8 mia. kr. ligt 1, er det vigtigt, at de nye uddannelsestilbud i fleksuddannelse netop bliver fleksible, mulige at jusetere og frem for alt tilpasset den enkelte unge. Der skal således være mulighed for både kortere og længere forløb, varierende timetal og kombination af forskellige uddannelsesformer som f.eks. elementer af virksomhedspraktik, målrettet danskundervisning og produktionsskoleundervisning. Det kvantitative mål for den nye fleksuddannelsen skal naturligvis ikke løse problemet alene, hvorfor det skal kombineres med et kvalitativt mål. Med andre ord kan og skal fleksuddannelsen ikke alene dække det samlede behov, som under alle omstændigheder overstiger det foreslåede kvantitative mål. I den forbindelse er det netop også hensigten af den kommende EUD-reform skal mindske frafaldet og øge optaget på erhvervsskolerne, som ligeledes kan bidrage til at sikre et mere sammenhængende uddannelsessystem, hvor flere unge f en ungdomsuddannelse.. Næsten en ud af fem f i dag ikke en ungdomsuddannelse For at estimere hvor mange, der har behov for fleksuddannelsen, har vi undersøgt, hvor mange der ikke f en ungdomsuddannelse i dag. Vi har set på de 25 til 29-ige, som ligger uden for fleksuddannelsens målgruppe(de 15 til 25-ige). Denne gruppe har altså haft hele den periode, hvor fleksuddannelsen kunne have hjulpet dem, til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Fordelingen af de mellem iges højest gennemførte uddannelse er vist i tabel 1. TABEL 1: UDDANNELSESNIVEAU FOR ÅRIGE Senest fuldførte uddannelse Andel (pct.) Grundskole 18,5 Almengymnasial uddannelse 9,2 Erhvervsgymnasial uddannelse 3,3 Erhvervsuddannelse 27,0 Kort videregående uddannelse 4,5 Mellemlang videregående uddannelse 11,0 Bachelor 8,4 Lang videregående uddannelse 7,1 Forskeruddannelse 0,1 Unge mellem 25 og 29, fordelt efter hvad deres højst gennemførte uddannelse er i Som det fremg, har 18,5 procent ingen videre uddannelse end grundskolen. Disse unge har altså ikke gennemført en ungdomsuddannelse i det tidsrum, hvor de kunne have gået på fleksuddannelsen, havde den eksisteret. Vi kan altså i dag, i bakspejlet, definere dem som målgruppe for fleksuddannelsen: Hvis der havde været en fleksuddannelse, mens de var mellem 15 og 25, burde de have gået der, for de fik ingen anden ungdomsuddannelse. 1 Veje og omveje i ungdomsuddannelsessystemet, AE-Rådet
3 Der er visse af de ige, der må forventes at få en ungdomsuddannelse senere i livet. Figur 2 viser andelen i forskellige aldersgrupper, som kun har grundskoleuddannelse. Som det fremg, er andelen af de ige uden ungdomsuddannelse lavere, omkring 15 procent. For ældre aldersgrupper er der flere unge uden ungdomsuddannelser -her begynder vi at se effekten af, at uddannelsesniveauet i befolkningen generelt er steget med tiden. De gange, der i dag er 30 til34 og 35-39, repræsenterer således dem, der (ligesom de nuværende gange) har haft de bedste muligheder for at få en ungdomsuddannelse i første omgang og dernæst dem, der har haft en længere periode til at uddanne sig i anden omgang som voksne. FIGUR 2: ANDEL I HVER ALDERSGRUPPE, SOM IKKE HAR EN UNGDOMSUDDANNELSE 40% 30% 20% 10% 0% Andel i hver aldersgruppe i 2012, som har grundskolen som højest opnåede uddannelse (og som derfor ikke har nogen ungdomsuddannelse). Andelen af unge mellem 25 og 29 uden ungdomsuddannelse er brugt som beregningsgrundlag for behovet for fleksuddannelsen. Der har altså længe været mange, der som unge ikke har passet ind i de nuværende uddannelsestilbud, og vi kan regne med, at det vil fortsætte sådan. Det bedste for de unge mennesker (og, i parentes bemærket, for Danmarks økonomi), ville være, hvis vi kunne ramme dem med det rigtige tilbud i første hug. At unge f en ungdomsuddannelse som 30-ige er godt, men det er ikke optimalt. Vi kan altså regne med, at knap hver femte unge, som kommer ud fra 9. eller 10. klasse, ikke uden yderligere initiativer vil have en ungdomsuddannelse blandt de eksisterende tilbud, n de fylder 30. Et godt bud på behovet for pladser er derfor, hvor mange der kommer ud fra folkeskolen hvert, ganget med den andel, der i dag ikke gennemfører en ungdomsuddannelse inden de er 30: 18,5 procent. 3
4 TABEL 2: ESTIMATION AF BEHOV FOR FLEKSUDDANNELSE Klassetrin i dag Færdiggør folkeskole (tidligst) Årgangsstørrelse Forventet antal uden ungdomsuddannelse Fraregnet unge førtidspensionister og handikappede 9. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Ud fra tal for de 25 til 29-ige må 18,5 procent af en gang statistisk set forventes at stå uden ungdomsuddannelse som 25-ige. Højre kolonne viser hvor mange, af de nuværende folkeskoleelever dette vil svare til. Vi har valgt at betragte en ungdomsgang, som det antal elever, der g ud af 9. klasse. Det betyder, at der er nogle unøjagtigheder forbundet med 10. klasse, men der vil være tale om forskydninger mellem de enkelte s behov for pladser, ikke en nedgang i det samlede behov. Andelen, som vælger 10. klasse, har været næsten konstant fra 2006 til Tabel 2 viser beregningerne for de data, der er indført i figur 1. Selv om vi bør have en ambition om at uddanne alle unge over folkeskoleniveau, er det dog nogle, som bør have andre tilbud en fleksuddannelsen. I dag er gennemsnitligt 759 unge fra hver gang mellem 18 og 24 førtidspensioneret, oftest på grund af handikap. Deer fratrukket i den sidste kolonne. Desuden er der i gennemsnit 485 unge på en gang, som g på STU-uddannelsen, der er målrettet unge med særlige handikap. Fleksuddannelsen kunne muligvis også være et tilbud til nogle af disse unge, men vi dem har vi for en sikkerheds skyld valgt at regne fra. 2 Hvad med de unge, der i dag st uden ungdomsuddannelse? Ovenstående var et forsøg på at vurdere, hvor mange fra de kommende gange, fleksuddannelsen skal optage, hvis det er vores ambition, at alle f en formelt kompetencegivende ungdomsuddannelse. Men hvad med de unge, som i dag st uden ungdomsuddannelse? I dag f knap hver femte unge ingen ungdomsuddannelse, og der eksisterer derfor et stort ophobet behov for fleksuddanelsen: Blandt de unge mellem 15 og 25, er der , som hverken har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Statistisk set vil cirka det samme antal stå uden en ungdomsuddannelse, n de fylder 25. Fleksuddannelsen kan naturligvis ikke optage alle disse unge. Vi kan ikke forvente, at en nyoprettet uddannelse skal løse fortidens problemer med at uddanne unge. Men de unge, som i dag har behov for fleksuddannelsen illustrerer, at problemet lige nu er større end de cirka , som vi hvert må regne med f behov for uddannelsen, som figur 3 illustrerer. 2 I beregningsgrundlaget har vi valgt ikke at tage højde for, at der med de annoncerede adgangskrav på ungdomsuddannelserne muligvis vil være flere, som ikke kommer ind. Vi har vurderet, at det er for vanskeligt troværdigt at forudsige, hvor mange, det vil dreje sig om. Modsat har vi heller ikke korrigeret for at erhvervsskolereformen måske mindsker frafaldet der. 4
5 FIGUR 3: NUVÆRENDE BEHOV FOR FLEKSUDDANNELSE Antal elever, som i dag st uden ungdomsuddannelse Antal nye elever, som vil stå uden ungdomsuddannelse, hvert Fleksuddannelsens størrelse, ligt Sammenligning af hvor mange unge, der på nuværende tidspunkt st uden ungdomsuddannelse, hvor megen tilstrømning der hvert er til gruppen ( antal nye elever ), og hvor mange unge vi kan forvente gruppen skrumper med på grund af fleksuddannelsen. Hvis fleksuddannelsens størrelse holdes på 3.000, vil gruppen af unge uden ungdomsuddannelse på langt sigt skrumpe til omkring , mod i dag. På den anden side er en fleksuddannelse med pladser langt bedre end det nuværende og dermed et afgørende skridt i den rigtige retning. De unge uden ungdomsuddannelse er resultatet af, at cirka unge hvert kommer i gang med en ungdomsuddannelse, og af at cirka det samme tal hvert bliver 25, og dermed træder ud af kategorien unge mellem 15 og 24. Hvis fleksuddannelsen er på pladser, vil af de unge stadig ikke på en ungdomsuddannelse. På langt sigt vil gruppen af unge uden ungdomsuddannelse stabilisere sig på unge (8.000 unge per 10 ). Behov for større fleksuddannelse Som ovenstående fremskrivninger viser, er fleksuddannelsen næppe stor nok til at imødegå det fremtidige behov for en formelt kompetencegivende ungdomsuddannelse, som kan supplere de nuværende tilbud. I hvert fald ikke med regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015: Der kommer cirka elever om et, der f behov for et tilbud à la fleksuddannelsen. Der har hidtil ingen formelt kompetencegivende uddannelsestilbud har været for den del af de nuværende gange, som ikke kan gennemføre en af de eksisterende ungdomsuddannelser. Der er derfor i dag knap mellem 15 og 25 uden ungdomsuddannelse. Holdes fleksuddannelsen på 3000 elever, vil der stadig være unge mellem 15 og 25 uden ungdomsuddannelse om ti. At behovet er større end det nuværende forslag fra regeringen betyder dog ikke nødvendigvis, at flekuddannelsen straks bør forøges til Det vil i udgangspunktet være fornuftigt at starte ud i mindre skala og afprøve den foreslåede uddannelsespotentiale. Først burde man se om fleksuddannelsen rent faktisk hjælper de unge, inden man tilbyder den til flere, ligesom der givetvis kan være behov for andre tilbud yderligere målrettet de forskellige unge. Politikerne bør imidlertid have en plan klar for, hvordan man kan opskalere fleksuddannelsen, hvis det nye tilbud viser sig at fungere. 5
Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet
Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode
Læs mereFlere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går
1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereStor gevinst ved at hindre nedslidning
21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs merePrivatskolerne vinder frem i landkommunerne
Privatskolerne vinder frem i landkommunerne Hidtil har privatskolernes fremgang særligt været et byfænomen. Men nye tal viser, at andelen af privatskolebørn har grebet om sig i landkommunerne, hvor der
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereDanskerne ønsker mere lighed i formuer
Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have
Læs mereTysklands indkomstudvikling siden murens fald
Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mereFrafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen
14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte
Læs mereDONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning
DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs
Læs mereElevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18
Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og
Læs mereHar de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?
Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereØkonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereMedierne overser ikke-akademiske uddannelser
Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereNotat Elever i grundskolen, 2014/15
Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne
Læs mereStatus på danskernes interesse for aktiesparekontoen
ANALYSE Status på danskernes interesse for aktiesparekontoen Resumé For at gøre det nemmere og mere attraktivt for danskerne at investere i aktier, indførte Regeringen fra 1. januar 2019 en aktiesparekonto,
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDen rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark
Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen
Læs mereFlere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik
Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Det er efterhånden et velkendt faktum, at der over tid kommer flere ældre i Danmark. I den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik anslås det, at
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereSpecialundervisning og segregering, 2012/2013
Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne
Læs mereKompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint
Kompetencedækningen i folkeskolen 2017/18 er steget med 1,6 procentpoint Målsætninger for kompetencedækningen i folkeskolen er et politisk omdrejningspunkt ambitionen er, at 95 procent af alle timer i
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB 1... 2 1.2 FÆRRE ELEVER PÅ GF1... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER GF1... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 HOVEDSTADEN LEVERER
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereVelfærdens Danmarkskort - Ældrepleje
1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereNotat: 365 akademikere og én kloakmester
Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede
Læs mereStadig flere elever går på privatskole
Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)
Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereKun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse
NOTAT 45 oktober 15 Kun de bedste fra grundskolen starter på videregående uddannelse Beregninger fra DEA viser, at ud af de elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 9, gennemførte pct. af de elever,
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereSammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse
NOTAT 18. MARTS 2011 Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse Jørgen Søndergaard, SFI Danmark er fortsat langt fra målet om, at 95 pct.
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereDen rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark
Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen
Læs mereBesparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne
Besparelser som følge af omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne 216-222 Notatet har til formål at belyse de økonomiske konsekvenser, som rammer erhvervsskolerne som følge af omprioriteringsbidraget
Læs mere20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed
års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereSct. Ibs Skole har hvert år ca. 120 afgangselever.
I samarbejde med skolens UU-vejledning og Merete Juul fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Horsens Hedensted har skolen indhentet statistisk materiale, for at undersøge og evaluere elever fra Sct. Ibs
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mere8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten
8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev
Læs mereBilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013
Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2007
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Fra 2006 til 2007 var der 15 pct. færre deltagere på produktionsskolerne. Alderen på startende elever faldt. Tæt på én ud af
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereEffekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017
Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereBILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014
BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mere