Arbejdslederne: Lange arbejdsdage, usikkerhed og for lidt i løn - side 12 OST. Nr. 1 - februar bladet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdslederne: Lange arbejdsdage, usikkerhed og for lidt i løn - side 12 OST. Nr. 1 - februar 2014. bladet"

Transkript

1 Arbejdslederne: Lange arbejdsdage, usikkerhed og for lidt i løn - side 12 1 Nr. 1 - februar 2014 OST bladet Ned med forbruget af tilkaldevikarer! Mange steder har der været et overforbrug af vikarer. Fællestillidsrepræsentanterne i Post Danmark har sat sig som mål at få konverteret tilkaldevikartimer til faste stillinger...side 4 POST

2 12:03 Side 1 OST bladet indhold leder Udgives af: Landsbrancheklubben 3F-Post 8 Nye opgaver - med lokal indflydelse? Redaktion: Lars Chemnitz (ansv.) Gunnar Rasmussen Peter Madsen Claus K. Hertz Redaktør: Gunnar Rasmussen Redaktion: Kampmannsgade København V Telefon Telefax Layout: Claus K. Hertz Tryk: Kailow Tryk, 2610 Rødovre Fra den 8. marts skal man i PAK nu også til at arbejde om lørdagen. Opgaven er dog begrænset til opfyldning af pakkeautomaterne i Coop butikkerne Tillidsrepræsentanterne for arbejdslederne og specialisterne var den 17. januar på seminar i København er startet med et pres, der ikke står tilbage for de foregående år. Oveni at brevfaldet fortsætter, skaber lobbyarbejde fra FK (Forbrugerkontakt) politiske drillerier, hvor den ikke-overenskomstdækkede virksomhed (der er markedsleder på adresseløse), fremstiller de røde postbude som den ublu konkurrent. På trods af, at de selvsamme påstande er blevet underkendt i både EU og Højesteret så sent som i Mange kræfter er blevet brugt på at lave en kontrolleret proces for, at faldet i postmængderne kan ske under så gode og offensive forhold som muligt. På nogle områder er det lykkedes. På andre områder er det slået helt fejl. Rigtig mange arbejdspladser gisper efter vejret. Forandringspresset er stort - og indflydelsen opleves som lig nul. Lean er blevet boss og fornuften får ikke plads. Den ubrudte proces er nemmere at tegne på papir end værdien af at vide, hvad der er i tasken og hvor næste aflevering skal ske. 3F Post erkender - og har gjort det siden Perspektivpapiret i at brevfaldet kræver nye løsninger og også nogle, hvor den hidtidige måde at arbejde på ikke slår til. Der er også mange arbejdspladser, som har fundet en god melodi. Udgivet i eksemplarer Indlæg til næste nummer må være redaktionen i hænde senest 26. marts 2014 Faaborg har fået en team-pris. Prisen fik de for at være gode til at samarbejde, implementere forandringer, lære nyt, og blive bedre hele tiden Men tiden er kommet til at løfte samarbejdet om tidens kolossale udfordring op på et højere og bedre niveau. Fokus må flyttes fra at forsvare baglinjen (kontrollere brevfaldet) til at erobre nye opgaver. Medlemmernes kvalifikationer og driftorganisationens styrke må være fundamentet til at kunne løfte al distribution og for alvor træde ind som distributør i den verden, som e-handel, on-line forventninger og digitale muligheder definerer. Uanset at nye opgaver ikke kan erstatte de forsvundne breve, vil de på sigt kunne skabe arbejdspladser, der kan begrænse antallet af opsigelser og give nye jobs og udviklingsmuligheder for medlemmerne af 3F Post. For at kunne det, skal for eksempel DIS formentlig kunne præstere endnu flere forskelligartede løsninger på kundernes foranderlige behov. Og her er pointen: For igen at kunne dét, skal medarbejderne have reel indflydelse lokalt og gode løsninger respekteres uanset hvad, en tegning på et kvadreret papir siger. Fagbladet skal ikke længere omdeles af Bladkompagniet. Fra og med februar omdeles Fagbladet igen af Post Danmark. Ny struktur i Postnord betyder ikke, at alting nu skal være lyseblåt. Den røde jakke vil stadig være i bybilledet fremover. Fornuftigt arbejde, indflydelse og anerkendelse. Kvalitet i arbejdet. Mangler det, som for eksempel NFA (A4) undersøgelsen indikerede, vil frustrationer og utilfredshed blokere for udviklingen. Og give ukontrollerbare sammenstød, som de politiske drillerier vil suge næring fra og som vil skade det fælles mål. Skift fokus. Hav medarbejderne med på vognen. Skab nye arbejdspladser!

3 PAK og tilkaldevikarerne Ellers er vi ikke en pind bedre end konkurrenterne PAKs fællestillidsrepræsentanter, Johannes-Evald Rossau (tv) og Dzevad Ramic - har gjort noget ved overforbruget af tilkaldevikarer Dzevad: - Vi diskuterede i foråret, hvad vores fremtid er i Post Danmark. Og vores udgangspunkt var at fastholde de 5 punkter i håndslagspapiret. Men et af dem er jo, at vi skal have fastansatte, fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. Og så nytter det ikke at investere pengene i tilkaldevikarer. Og det stak i øjnene, at der på Sjælland var 3 centre med et højt forbrug af tilkaldevikarer. Fx havde man i april på VPD et timeforbrug af tilkaldevikarer svarende til 3,6 medarbejder pr. dag og et overarbejde svarende til 5,4 mand pr. dag, altså 9 mand i alt. Men man kan vel heller ikke undgå at bruge dem? Johannes: - Selvfølgelig kan man ikke det. Og det er heller ikke meningen med øvelsen, at vi slet ikke skal bruge dem, men at påpege, at hvor man har tilkaldevikarer inde på daglig basis, og det har man haft, så er begrundelsen for at bruge dem jo lige pludselig væk. Ved uforudsigelige ting kan man blive tvunget til det. Og der er også spidsperioder, hvor man er nødt til at kalde noget ekstra ind. Men i overenskomsten står, at man skal tilstræbe at få fuldtidsansatte medarbejdere, og det gør man jo ikke ved i stedet for populært sagt at have havnearbejdere. Det kan vi ikke acceptere. Du kan jo heller ikke bygge et familieliv op på, du måske har penge på mandag. Derfor er der også stor udskiftning blandt dem. Og vi kan heller ikke bygge Post Danmark op på et korps, der sådan render ind og ud af vores virksomhed. For så er vi ikke en pind bedre end så mange andre af vores konkurrerende virksomheder. Ned med forbruget af tilkaldevikarer! Der var ansættelsesstop Fællestillidsrepræsentanterne i Post Danmark har sat sig som mål at få konverteret tilkaldevikartimer til faste stillinger. Mange steder har der nemlig været et overforbrug. I øjeblikket er det også den nemme løsning lige at ringe efter tilkaldevikaren, men det holder ikke i det lange løb, hverken mht. økonomi, kvalitet, trivsel eller image. 19 ny stillinger I PAK på Sjælland har man gjort et stort indhug i forbruget af tilkaldevikarer. Pakkedistribution København, Vestegnens Pakkedistribution (VPD) og Pakker City havde sidste år et meget stort forbrug. I foråret tog fællestillidsrepræsentanterne Dzevad Ramic og Johannes-Evald Rossau sagen op med påstand om brud på lokalaftale 37 om tilkaldevikarer. Hvert sted tog de først et møde med postmesteren og blev hurtigt enige med ham om, forbruget var for højt. Han fik så Og så er det jo heller ikke, hvad der er aftalt. Det er et brud på overenskomstens bestemmelser om at tilstræbe fuldtidsbeskæftigelse og et brud på lokalaftale 37 om tilkaldevikarer, hvori der bl.a. står: Tilkaldevikarer kan kun anvendes i en pludselig opstået situation indenfor den låste periode, der ikke kan dækkes af andre disponible medarbejdere. nogle måneder til at få bragt det ned. Og det endte med, at forbruget på VPD og i København gik ned med %. Kun i Pakker City opstod uenighed. Dzevad og Johannes tog den sag op med staben, PAKs ledelse i Århus, hvor det midt i november blev aftalt, at Pakker City skulle antage 4 på midlertidig ansættelse. I alt har øvelsen på de 3 centre givet 19 ny stillinger på fuld tid. Hvad var postmestrenes begrundelse for det store forbrug af tilkaldevikarer? Dzevad: - Den gennemgående begrundelse var, at DIS havde dikteret ansættelsesstop. Forventningerne til Turn Around projektet, især flytningen af småpakker over på cykler, havde lagt bindinger på budget Man frygtede, det ellers kunne ende med en bølge af afskedigelser. Som min postmester her på Oliefabriksvej, Kim Fanefjord, sagde, havde han pga. ansættelsesstoppet ikke ment at have andre muligheder. Johannes: - De turde ikke dække ind med faste stillinger. I stedet ville de dække året ind med tilkaldevikarer. For de var trods alt lettere at komme af med. Men det ansættelsesstop blev der så lempet på? Dzevad: - Ja, for de skal jo overholde aftalerne, og så kunne man efterhånden også se, det gik den rigtige vej med vækst i pakkerne. Og jeg vil godt give stor ros til postmestrene i København og på Vestegnen, Kim Fanefjord og Jess Friis, for den måde, de har håndteret det på. Vi har kaldt det uenighedssager. Men det gælder kun formelt. Reelt var de bare afsæt til en rigtig god dialog med et rigtig godt resultat. Johannes: - I runde tal er Vestegnen på 5 måneder gået ned fra at bruge 1200 til nu kun at bruge 140 tilkaldevikartimer om måneden. Og København er gået fra 1400 til 140 timer. Det er godt arbejde. Med mange flere pakker og ansættelsesstop endte det med tilkaldevikarer 4 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

4 PAK og tilkaldevikarerne I alles interesse Arbejdslederne må ud og spørge medarbejderne, før de ringer efter tilkaldevikarer Brugte I andre argumenter end overholdelse af aftalerne? Dzevad: - Ja, Post Danmark understreger jo selv, at hvis vi skal vinde over konkurrenterne, skal vi vinde på kvaliteten. Der skal vi være suveræne. Men det kan vi ikke være, når man bruger så mange tilkaldevikarer, der jo også har en helt anden tilknytning og holdning til virksomheden, end fastansatte har. Johannes: - Ledelsen vil forfærdelig gerne også tale produktivitet, og altså have x antal pakker ud i timen. Men det kan en begynder eller en, der kun er inde en gang imellem, ikke klare. Også fordi der er stor udskiftning i korpset. Tilkaldevikar er jo typisk noget, man kun er i en periode, mens man er på udkig efter noget bedre. Dzevad: - Vi mener også, faste folk er bedre for vores image, og bedre sælger Post Danmark på gaden, end tilkaldevikarer. Bl.a. fordi de har større viden om produkterne og bedre kan svare på spørgsmål. Og så skal folk jo helst være rigtigt uniformeret. Men når vi ikke kan love dem, de kan blive her, finder de et andet arbejde. Og så er det igen udgifter til ny sikkerhedssko og ny uniform. På VPD kunne postmesteren da også, som der står i et referat fra et forhandlingsmøde: konstatere, at kvaliteten og produktiviteten er dårligere hos tilkaldevikarerne end hos de fuldtidsbeskæftigede, hvilket gør, det er i alles interesse at bruge så få tilkaldevikarer som muligt. Og på Københavns Postcenter har centerchef Michael Hermann jo kunnet påvise en 2. mio. kroners besparelse om året ved at konvertere fra tilkaldevikarer til faste jobs. Afregning for hver time hver dag hvert sted En kulturændring Tillidsrepræsentanter og ledelse er enige om, at af hensyn til kvalitet og produktivitet bør fastansatte foretrækkes frem for tilkaldevikarer Dzevad: - Vi har fuld opbakning fra staben i Århus til, at der skal investeres mere rundt omkring i faste folk frem for i tilkaldevikarer. Derfor har vi også lavet den aftale med dem, at hver eneste center hver eneste dag skal rapportere om hver eneste tilkaldevikartime, de har brugt. De skal altså hver dag aflægge regnskab for timerne og angive, hvorfor de har brugt dem. Så der følges tæt op på det. Men alligevel er forbruget vokset meget igen i julen. Det skal vi se nærmere på. Er der andre grunde end ansættelsesstoppet til det store forbrug af tilkaldevikarer? Dzevad: - Ja, det handler også om at ændre en indgroet kultur. Ledelsen var enig med os i, at når de stod i en presset situation, var de nok for tilbøjelige til bare at ringe efter tilkaldevikaren i stedet for at tage udfordringen og gå ud og spørge medarbejderne, om de ville tage noget overarbejde. I drøftelserne fandt vi også frem til, at der i vores overenskomst faktisk ligger nogle fornuftige aftaler med værktøjer, der er relevante for både ledelsen og medarbejderne, så vi får en win win situation. Man har gjort, som man plejer? Johannes: - Ja, og vi ankede netop også over, at man nogle steder ikke afsøgte alle muligheder, før man ringede tilkaldevikaren op. Men det jo lettere at sidde ved skrivebordet og ordne det i telefonen med en tilkaldevikar end at rende rundt og spørge en hel masse. Begynder folk så at sige: Åh, nej, ikke nu igen, må man forstå, det er på tide at ansætte en til. Men man har ændret vaner? Johannes: - Ja, og som postmesteren på VPD selv har sagt: Alene det, at det kommer i fokus og at flere kigger på det, betyder, at folk pludselig kan se, at det jo også kan gøres på en anden måde. Dzevad: - Men der har været uvaner på begge sider. Vi har hørt mange historier om, at folk er blevet sendt hjem og holde fri, og så har der gået en tilkaldevikar i stedet for. Ham havde man nemlig for at holde på ham lovet nogle timer. Men nogle medarbejdere mener også, de kan komme dagen før og bede om fri dagen efter og blive sur, hvis de får nej. Og så er det sket, man har sat en tilkaldevikar på. Men tilkaldevikarer er ikke til for at afvikle vores frihed. Selvfølgelig kan der opstå et akut behov for at få fri, men medarbejderne har også et ansvar for at komme med deres ønsker i tide. 6 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

5 PAK Nu også om lørdagen Fra den 8. marts skal man i PAK nu også til at arbejde om lørdagen. Opgaven er dog begrænset til opfyldning af pakkeautomaterne i Coop butikkerne. En opgave, der kun lægger beslag på godt 30 årsværk på landsplan ud af de knap 1000 årsværk, der er i PAK. Johannes: - Det er afledt af den aftale, man sidste år lavede med Coop om opsætning af postbokse i deres butikskæde. Vi skulle fylde dem op, og logisk nok forlangte Coop, de også blev fyldt op på lørdage, for at få kunder i butikken. Det er ikke meningen, der ellers skal bringes pakker ud om lørdagen, men man har givet mulighed for, at hvis der fx mangler 3 kvarter for, at man kan få en 7.24 til at gå op, kan man køre ud med pakker svarende til 3 kvarter til private. Delte meninger Dzevad: - Der har været delte meninger om det. Vi har fået mange opringninger fra bekymrede medlemmer, da de hørte om det. Nu blev det svært at få familielivet til at hænge sammen osv. Rolig nu, sagde vi. Det handler kun om ca. 30 årsværk. Nogle har ment, det ville være en god løsning bare at ansætte nogle lørdagsvikarer til det. Men selv om opgaven måske vokser, mener jeg, at vi skal have den, og at vi skal have faste folk på den. Vi har kæmpet for at få opgaver til vores folk. Nu skal vi også tage dem, når de kommer. Tager Post Danmark ikke opgaven, bliver vi bare straffet af konkurrenterne. Pakkeboksen var også et svar til GLS og de pakkeautomater, de har mange steder. Og vi skal ikke give Hvorfor støtte pakker uden omdeling? Hvordan kan I som tillidsrepræsentanter gå ind for pakker uden omdeling? Det tager jo arbejdet fra jer? Dzevad: - Udviklingen med pakker uden omdeling bekymrer os også. Selvfølgelig vil vi hellere have fx flere med modtagerflex. Men det er udviklingen. Og tager vi ikke de pakker, bliver vi straffet af konkurrenterne. Pakkeboksen var jo også et svar på GLS s pakkeautomater. Og da vi indgik aftalen med Coop om pakkebokse, valgte Coop os samtidigt som distributør af deres pakker. Så det var en win - win situation. Hvis vi ikke gør det, gør konkurrenterne det? Johannes: - Ja, for markedet er der. Befolkningen har det jo sådan, at det, de bestilte i går, vil de have i dag. Så når de køber ind om lørdagen, vil de også have, der er pakker i de automater. Det kan vi ikke stoppe. Og vi er jo heller ikke maskinstormere. Pakker uden omdeling har også den store fordel, at de har fået stykprisen på pakker ned, og det smitter fx positivt af på firmapakkerne. Selvfølgelig er der en besparelse i at køre pakker ud til pakkeautomater i stedet for helt ud til fru Jensen, men i behandlings-, kørsels- og afleveringstid koster de alligevel et sted mellem 1½ og 2 minutter pr. pakke. Så har du 350 af den slags pakker, har du en mand. Der skal faste folk på lørdagsopgaven arbejdet fra os til timelønnede. Tjenesten bliver da også rimelig svær. For der er servicemål og tidsfrister på de forskellige opgaver. Så jeg tvivler på, man kan gå ud på gaden og finde en medarbejder til at stå ved et bånd og sortere de pakker. Staben i Århus har også hele tiden været enige med os og indstillet på, der skulle faste folk på opgaven. Johannes: - De kan godt se de kvalitetsproblemer, der kan opstå, hvis det bliver overladt til lørdagsvikarer. Vi kan fx risikere kodefejl, så de ikke kan få pakkerne ud alligevel. Og det kan vi ikke holde til. Det kan ødelægge hele aftalen med Coop. Kan nok dækkes af frivillige Dzevad: - Selvfølgelig skal vi først prøve at få folk til det på frivillig basis. Men det tror jeg også lykkes. Her på Oliefabriksvej, hvor vi er 97 i alt, er der fx over 20 medarbejdere, der hurtigt har meldt sig. Så vi har måttet lukke og sige: nu det er nok! Men skulle det nogle steder ikke lykkes at få frivillige nok, er vi med på, ledelsen så udpeger dem, der er behov for. Skal nogle så på arbejde hver lørdag? Dzevad: - Nej, man kommer til at gå i en turnus, hvor man som minimum har minimumsmodellen, dvs. fri hver anden lørdag. Men der bliver mange modeller, hvor nogle måske kun går 5 lørdage om året og andre hver uge alt afhængigt af, hvor mange medarbejdere, der er i puljen til at tackle opgaven. Og der skal ikke lørdagsvikarer på? Johannes: - Som udgangspunkt ikke en eneste. Men det kan ikke udelukkes, der her og der skal en på for at fylde et hul ud. 20 medarbejdere har allerede meldt sig frivilligt til lørdagstjeneste på Oliefabriksvej 8 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

6 PAK Turn Around blev et vendepunkt Folk er rigtig trætte Turn Around projektet i pakkerne har levet op til sit navn og er blevet et vendepunkt? Dzevad: - Turn Around projektet har givet rigtig gode resultater. Nu er væksten der. Vi er steget med 11 % i pakker, og der er ikke længere røde tal, men sorte. Alle har gjort en kæmpe indsats, så vi har fået det vendt fra udsigt til nedgang og afskedigelser til en arbejdsplads med mere tryghed i jobbet. Johannes: - Går vi fx ind og ser på nettet op til jul, står Post Danmark nu også mange steder øverst som transportør og en del steder også billigst. Før var der et stort prisgab. Og nu er der også mange muligheder. Pakken kan blive leveret på din privatadresse, eller på firmaadressen, eller ligge til dig på posthuset eller i et postboksanlæg. Suveræne på privatpakker Har I vundet krigen med GLS? Dzevad: - Nej, men vi har vundet en masse slag. Bl.a. har GLS opgi- Der var sidste år forsøg med 4 dages arbejdsuge og 9 ¼ times tjenester? Dzevad: - Ja, men vi synes ikke, 9 ¼ times tjeneste er vejen frem, hverken til at forbedre økonomi, trivsel eller produktivitet. I det lange løb kunne folk ikke holde til det, selv om de syntes, det var rart med den ekstra fridag? Johannes: - Det kommer an på, hvad man laver. Er det kurerkørsel, som der er enkelte ruter af, hvor man kører med restpost og lignende, og hvor det meste af arbejdsdagen foregår bag rattet, kan Bring har ligesom GLS fundet ny (ud)veje - underleverandører (Bring ejes af det norske postvæsen, GLS ejes af det engelske postvæsen) vet privatkunder. Johannes. Vi er suveræne med det netværk, vi har på det private marked. Men både GLS og Bring har jo underleverandører og kan tørre problemerne af på dem? Dzevad: - Ja, kommer der færre pakker, så sender de bare nogle underleverandører hjem. Det koster dem ikke noget. Vi skal jo give folk løn. Vi har også stadig en masse slag foran os. Men jeg er overbevist om, vi vinder krigen. 9 ¼ times tjeneste er ikke vejen frem man godt gøre det. Men skal man mange gange ind og ud af bilen eller op på sal, kan man ikke holde til det. Dzevad: - Selve forsøgsprojektet var lavet rigtig godt. Men skal det laves, skal vi også have større biler, bl.a. pga. de store pakker, vi arvede fra DPD. Overordnet mener vi, det er spild af tid og penge at gøre det. Men vi blev enige med ledelsen om, at hvor det kan lade sig gøre, som fx med kurerkørsel, gør man det hvis det er på frivillig basis. I julen blev der igen sat rekord. I 2012 var der i uge 51 knap 2 mio. pakker i hele DIS. I år var det over 2 mio. Som sidste år gik man også i år frivilligt ud en lørdag, den 21. december. Nogle gjorde det også lørdag den 14. december og nogle tilmed søndag den 22. december. Men julen har også givet en voldsom vækst i overarbejdet og et stort forbrug af tilkaldevikarer. Dzevad: - Det var også første år, vi ikke har haft julenisser. Det var vi ikke enige med ledelsen om. Og internethandlen er eksploderet. Det er ikke til at se på den, at der er krise. Overarbejdet er så også eksploderet, og folk er rigtig trætte. Får kolleger tilbage fra brevomdelingen Johannes: - Vi havde ventet at få de kolleger, der blev flyttet med småpakkerne over i brevene, tilbage igen. Men vi måtte ikke ansætte i november og december, fordi man lige ville se, hvordan salget gik. Så også derfor blev julen en hård omgang. Men kollegerne klarede den med bravour. De efterlyser, der ansættes flere folk? Johannes: - Efter nytår er de begyndt at flytte vores kolleger på særlige vilkår tilbage fra brevene. Brevposten har åbenbart haft svært ved at afgive dem. Men når det ikke går hurtigere, end det gør, er det også, fordi man vil se, hvor lejet ligger for pakkerne. Det nytter jo heller ikke noget at tage de 60 tilbage, og så om 2 måneder skulle fyre 15 postarbejdere. For så vil det jo være dem, der står for skud. Hvis det fx mod forventning skulle vise sig, at andelen af pakker uden omdeling, som det er ledelsens mål, når helt op på 40 %, så skal vi Medarbejderne kom flot igennem en hård jul jo af med nogle kolleger. Så også derfor er man tilbageholdende. På landsplan mangler vi i slutningen af januar endnu at få en lille snes af de 60 tilbage. Stadig plaget af tyverier Dzevad: - 3F og Post Danmark har gjort det godt. Vi har ikke GLS tilstande. Vi har beholdt vores overenskomst, vores gode aftaler og er ikke gået ned i løn. Det går også frem i FOCUS målingerne. Men vi har haft udfordringer med tyverier på gaderne. Der er tyveknægte efter os. Det er ikke rart mere at gå med bilen på gaden. For du skal hele tiden holde øje med, om der kommer nogen efter dig. Og hvis mine pakker forsvinder, bliver jeg så afskediget? Det giver uro hele vejen rundt. Så hvis du spørger: Er du tilfreds mht. om dine kolleger trives, siger jeg: Nej, der har helt klart været bedre tider. 10 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

7 Arbejdslederne Lange arbejdsdage, usikkerhed og for lidt i løn Finn B. Thomsen - Mange og lange arbejdsdage kombineret med lav løn er en dårlig cocktail UddannelsesGuiden (ug.dk) > Uddannelser > Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) > Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse > Ledelse. amukurs.dk har samme sti > Ledelse, og de samme kurser som ug.dk. Her er de bare temaopdelt, hvor de på ug.dk står alfabetisk. Man plotter et kursus ind, vælger: Gem i mine kurser. Går tilbage, plotter og gemmer måske et par stykker til, og trykker til sidst: Udskriv katalog og kalender. Tillidsrepræsentanterne for arbejdslederne og specialisterne var den 17. januar på seminar i København. Det kom hurtigt frem, at den dominerende problemstilling, i hvert fald i omdelingen, er et stort arbejdspres, usikkerhed og en løn, der slet ikke står mål med indsatsen. Arbejdsledere får ikke overarbejdsbetaling. De ligger i lønramme 5 uden højeste arbejdstid. Og det bliver der trukket store veksler på. Mellem 40 og 50 timer i snit om ugen - Overenskomsten for arbejdsledere og specialister åbner mulighed for at indgå aftale om merarbejde, Stifinder til lederkurser: fortæller medlem af arbejdslederudvalget Finn B. Thomsen. - Aftalen er tænkt brugt i perioder med udsigt til merarbejde. Fx i forbindelse med omlægninger, diverse projekter og lignende, hvor den ugentlige arbejdstid godt kan ryge op på timer. Men vi har også områder hvor arbejdsledere har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid mellem 40 og 50 timer. De får kun løn for 37 timer, og har derfor en lavere gennemsnitlig timeløn end de medarbejdere, de er leder for. Lønnen er således ikke fulgt med udviklingen og de stadigt stigende krav, der stilles til arbejdslederne. Eksempler på lederkurser for arbejdsledere og specialister Ledelse af teams/produktionsgrupper - 3 dage Mål: Deltageren kan organisere og lede produktionsgrupper/teams på det operationelle niveau, herunder tilpasning af lederstil i forhold til gruppen/teamets formål og udviklingstrin Coaching som ledelsesværktøj - 3 dage Mål: Deltageren kan på et grundlæggende niveau planlægge og igangsætte coachingaktiviteter på det operationelle niveau som én af metoderne i personaleudvikling. Deltageren kender og kan anvende korrekte coachingmetoder i forskellige situationer f.eks. i forhold til grupper/enkeltpersoner og formel/uformel coaching Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler - 2 dage Mål: Deltageren kan i ledelsesfunktionen gennem sit kendskab til konflikter og reaktioner på disse forebygge og løse konflikter. Deltageren kan afdække kerneproblemstillingen i en konflikt. Endvidere kan deltageren gennemføre udfordrende samtaler, der kan rumme konfliktpotentiale. Med lange arbejdsuger og lønramme 5 uden højeste arbejdstid har arbejdslederne ofte i snit en lavere timeløn end medarbejderne, de leder I situationer med stort arbejdspres, mange forandringer og stor usikkerhed, er det vigtigt, at vi som tillidsrepræsentanter viser, hvad vi skal bruges til. Start forhandlinger - Vores opgave som tillidsrepræsentanter må i nuværende situation være at indkalde den lokale ledelse til forhandling, så vi kan få løn og ikke mindst arbejdsvilkår på plads, fortsætter Finn B. Thomsen. - Tillidsrepræsentanten skal inden mødet have fakta på plads, dels i form af arbejdstids registrering over en periode, dels i form af status på løn og lønudvikling. På den måde sikrer vi et veldokumenteret og konstruktivt udgangspunkt for mødet. - Jeg anerkender, at det i nuværende situation, i vores som i de fleste andre virksomheder, kan være vanskeligt at komme igennem med store lønforhøjelser. Dette skal dog ikke afholde os for at forsøge. Omvendt tænker jeg, at de fleste nok vil være meget tilfredse, når vi som tillidsrepræsentanter lykkes med at få den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ned på 37 timer. - Kan der ikke opnås lokal enighed om ordentlige løn og arbejdsvilkår på et veldokumenteret grundlag, skal tillidsrepræsentanten, jævnfør overenskomsten, udfærdige uenighedsreferat, der skal sendes til central behandling. Mennesker, ikke robotter - Vi skal gøre os mere synlige og måske mere markante, siger Finn B. Thomsen. - I en tid, hvor overtalsspøgelset ikke blot lurer, men er virkelighed, må tillidsrepræsentanten være den absolutte nøgleperson, der tager initiativ, så vi sikrer ordentlige arbejdsvilkår for alle. - Det kan være fristende at sige, at nu er nok nok. Men tiden er ikke til konflikter. Tiden er til, at vi rykker sammen i bussen og hjælper hinanden igennem de mange og til tider vanskelige omstillinger, så vi kan bevare flest mulige arbejdspladser, med ordnede arbejdsvilkår. Vi skal lave forandringer. Og vi er nødt til hele tiden tilpasse os, men vi må også anerkende, at det er mennesker og ikke robotter, vi arbejder med. Tiden er inde til at se på lønaftalerne - Vi er nødt til både som 3F ere og som ledelse at revurdere såvel de arbejdsvilkår som den løn, vi har. Det bliver mere og mere vigtigt med ledelse. Det er som udgangspunkt mig, der som arbejdsleder skal bære forandringerne igennem. Er det virkeligheden, er min påstand, at lønnen langt fra matcher opgaven. Mange og lange arbejdsdage kombineret med lav løn er en dårlig cocktail. - Tidligere havde vi mulighed for at hente lidt ekstra på vores resultatløns aftale. Dette er ikke længere muligt, da denne er koblet op på budgetter og mål, som selv cheferne finder urealistiske. Ligesom vi løbende skal tilpasse os vores kunders krav og forventninger, er tiden nok også til, at vi får set på vore lønaftaler. Måske er tiden til at konvertere resultatlønsaftalen til fast løn. Måske er tiden til at se på arbejdsledernes lønindplacering, herunder om vi fortsat skal være i løngruppe 5 uden en højeste arbejdstid. 12 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

8 Arbejdslederne Fokus på efteruddannelse - I Post Danmark er det os i 3F, der organiserer og har overenskomsten for arbejdsledere og specialister. Men vi har hørt nogle sige, at andre organisationer, fx Ledernes Hovedorganisation, kan tilbyde dem uddannelser, som vi i 3F ikke helt kan leve op til. Men det er en misforståelse, udtaler uddannelseskonsulent Kaj Andersen, 3F. - Langt de fleste af kursustilbuddene er nemlig de samme. De er hentet blandt kurserne i arbejdsmarkedsuddannelserne. Disse er udviklet til alle på arbejdsmarkedet, og det er arbejdsmarkeds parter, der for Undervisningsministeriet står for udviklingen af kurserne. Så det er fælles gods. Kurserne kan man da også hente og se samme sted, hvor alle andre forbund også må hente dem, nemlig i det offentlige efteruddannelsessystem og på hjemmesiden: UddannelsesGuiden (ug.dk), som Undervisningsministeriet står for. På den hjemmeside er opført alle de AMU-kurser, der findes i ledelse. Hvis det ønskes, kan man selvfølgelig gå ned og få vejledning i sin 3F afdeling, men man kan også bare selv gå ind på UddannelsesGuiden på nettet og finde de kurser, der måtte have interesse. Tid og sted for kurserne finder man også der. Men derudover kan man med fordel gå ind på: amukurs.dk, som er lavet af 3F og Industriens Uddannelser. Der kan man nemlig få printet sin egen uddannelseskalender ud, hvor det et halvt år frem angives, hvor og hvornår de ønskede kurser udbydes. Så amukurs.dk er et godt værktøj til at få overblik. Men skal vi så ikke bare på 3F Posts hjemmeside henvise og linke til de hjemmesider? - Jo, de link skal vi have. Ligesom der skal være link til en kort beskrivelse af kurserne i ledelse, så vi får tydeliggjort, hvilke muligheder for efteruddannelse, der er. Endnu en mulighed er selvvalgt uddannelse for overenskomstens kompetencefond: IKUF, som arbejdsledere og specialister selvfølgelig har på lige fod med alle andre medlemmer. Men vi vil ikke bare informere bedre om mulighederne, vi har også besluttet i det kommende år at sætte fokus på efteruddannelse for arbejdsledere og specialister. Vi vil som sagt beskrive AMU-kurserne, men også beskrive de tilbud, der er, om længerevarende uddannelser, som nogle af vores medlemmer kan have behov for. Og endelig vil vi tage en snak med Post Danmark om sammenhængen mellem den uddannelse, Post Danmark er forpligtet til at give arbejdsledere og specialister, og det uddannelsesudbud, der i øvrigt findes. Så vi vil sætte ind på området. Det er i fokus for os i år. Der verserer for tiden udokumenterede påstande om 3F contra Ledernes Hovedorganisation: LH tilbyder en masse lederuddannelse. Det gør 3F ikke! Nogle mener, Ledernes Hovedorganisation (LH) kan tilbyde meget mere uddannelse, der er relevant for arbejdsledere, end 3F kan. Det har de set på deres hjemmeside? Jo, det kan umiddelbart se sådan ud. Men når man undersøger det nærmere, viser det sig at deres hjemmeside blot linker til nogle kurser på nettet, som er et tilbud til alle, også ikke medlemmer af LH. Det er ofte kurser, de ikke selv udbyder. Flere af kurserne kan du finde på eller andre steder på nettet, siger medlem af arbejdslederudvalget i 3F Post, Finn B. Thomsen. I 3F er vi gode til at forhandle os frem til uddannelsestilbud, som ikke bare er målrettet Post Danmark, men også gør os i stand til at søge lederjob i andre virksomheder, og som vel at mærke er betalt, ligesom arbejdstiden er dækket ind. Men er det uddannelsestilbud, du finder i LH, risikerer du selv at skulle betale både kursusgebyr og tage fri uden løn eller afvikle ferie i den periode, du er på kursus. Et godt eksempel på uddannelse vi har været med til at aftale er God ledelse 2, som rigtig mange har været rigtig glade for. Set i bakspejlet skulle eksamen bare ikke have været obligatorisk. Dette blev en stressfaktor for nogle. Men ellers var det en rigtig god og en yderst anvendelig uddannelse. De store forandringer kræver, at vi hele tiden skal være på forkant og søge og efterspørge nye uddannelser. Og i 3F kan vi gå til ledelsen og argumentere for hvilke uddannelsestilbud, vi mener, der skal tilbydes. En reaktion fra nogle kan være, det har jeg ikke tid til at deltage i, og hvad får jeg ud af det. Omvendt tillader jeg mig at spørge, har du / vi råd til at lade være, det er en investering i din og min fremtid.. Særlingenes fællestillidsrepræsentant forhandler for dig! Finn B. Thomsen: - Vi har i 3F Post en særskilt overenskomst for arbejdsledere og specialister. Den enkelte tillidsrepræsentant for arbejdslederne er således suveræn og har forhandlingsretten på området. medlemmer af arbejdslederudvalget, var dog af den overbevisning at det enkelte medlem selv skulle have mulighed for at vurdere og vælge, hvad der var et godt tilbud for ham eller hende. Dette er vi nu kommet igennem med. Med 3F kommer du på den gale side af forhandlingsbordet! Som arbejdsleder er man vel også ledelsens forlængede arm og altså på A-siden. Hvordan kan man så være medlem af B-sidens organisation, 3F? Finn B. Thomsen: - Jamen, vi har da også mange gange haft det op at vende: Hvor fornuftigt er det lige, at vi er medlem af samme organisation? Det er da også en atypisk konstellation. Så vidt jeg ved, er vi det eneste sted, hvor arbejdslederne er organiseret samme sted som medarbejderne. Sagen er bare den, at vi endnu ikke har haft konkrete tilfælde, hvor det har været en ulempe. Derimod har det faktisk flere gange været en fordel. Set i lyset af at overenskomsten, og dermed forhandlingsretten ligger hos 3 F, er det ikke relevant at diskutere hvor man bør være medlem. Ledernes Hovedorganisation er billigere! Der er jo et mindre træk på kontoen med LH? Finn B. Thomsen: - Jo, men for mig at se er det spild af penge at betale til en organisation der ikke har forhandlingsretten, og således ikke kan hjælpe mig, hvis jeg skulle få behov. Men derfor kunne man godt udfordre kontingentet i 3F. Måske skulle man have en vifte at vælge imellem, med fuldpakken i den ene ende med fx alle bladene og i den anden ende discount udgaven, hvor du fx siger blade og al info fra. Alle skal tilpasse sig således også 3F. Har vi de nødvendige bygninger og det nødvendige setup placeret de rigtige steder, så vi også i fremtiden kan være en stærk og attraktiv organisation til den rigtige pris? Kaj Andersen Det er en misforståelse, når nogle tror, Ledernes Hovedorganisation tilbyder en masse lederuddannelse, man som medlem af 3F ikke kan få Du kan ikke få fryns eller bruttolønsordning! Det er jo rigtigt, at 3F Post for et par år siden sagde nej til et tilbud om bruttolønsordning? Finn B. Thomsen: - Ja, og med det argument, at tilbuddet måske ikke var så godt, som det så ud til. Flere tillidsrepræsentanter og POST 14 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

9 DIS Fyn-Sydjylland arbejdsdeling / rotation i klargøringen Faaborg rotation step by step Sparer man indetid? Faaborg har fået en team-pris - for hvad? Britt Sundgaard, postmester i Svendborg, Nyborg og Faaborg: Prisen fik de for at være gode til at samarbejde, implementere forandringer, lære nyt, og blive bedre hele tiden. Når der kommer noget nyt, er det også altid med den positive indgangsvinkel: Det prøver vi! De har også en trivselsmåling i FO- CUS på 95. Og så er man nok også hurtigere til at hente ny ting ind. De kender hinanden godt? Ja. For 2½ år siden blev det til én, stor gruppe. Og på trods af, de for 3 år siden fik Broby ind under sig, mærker du ikke, der er nogle, der er kommet fra et andet kontor. De blev hurtigt integreret. Der er nu 21 ansatte, der typisk kører mellem 16 og 19 ruter, og til marts kommer der 6 mand med fra Haarby. Mødetiderne? Ca. 50 % møder ind kl i bølge 1, og resten kl. 8 i bølge 2. Postmester Britt Sundgaard de har altid den positive indgangsvinkel: Det prøver vi! Når der kommer nummersortering Er rotationen kommet i gang? Vi har lavet et set-up, hvor det har været en proces, der har løbet, siden vi fik arbejdsdeling i klargøringen i uge 3 sidste år. Vi startede op med en fast kerne i bølge 1 og aftalte med tillidsfolkene langsomt at trække flere folk ind på bølge 1, fordi det kræver en vis rutine at lære de 2-3 reoler. Så man har løbende taget folk ind og lære det? Vores vurdering var, at starter du op med fuld skrue på rotationen, går der for lang tid, før det fungerer. Og nu mangler vi også kun én, der skal lære det. Hertil kommer 3, som efter aftale om personligt hensyn, ikke skal deltage i klargøringen. Vi har endnu ikke en fast turnusplan. Men, når der lige om lidt kommer nummersortering, bliver klargøringen jo enklere, og så regner vi med at få fast rotation. Er der nogen, der har svært ved at komme med på bølgen, fordi de så skal ud af bilen og op på cyklen? Generelt er det ikke et problem. For på grund af den geografi, vi har, har vi jo mange steder rene landgrupper. Men fx i Nyborg, hvor der også er en del på cykel, har vi ændret set up et, så dem i bil ikke behøver skifte transportmiddel for at komme med på bølgen. Er der en besparelse ved arbejdsdeling i klargøringen? Britt Sundgaard, postmester i Svendborg, Nyborg og Faaborg: - Ja, fx her i Faaborg kan man tydeligt se det. De er gået fra produktivitet 82 og helt op til 94. Men det i metoden, der især giver noget, er, at man får et bedre overblik over hele indetidsafsnittet. Det bliver nemmere at kigge den enkelte proces igennem og se, om vi nu også gør det på den smarteste måde. Og for mig er det de gode penge, man tjener ved at gøre tingene smartere i stedet for at løbe hurtigere. Man snakker ubrudte processer. Men det er det vel ikke, når man har klargjort en tur og starter forfra med den næste? Nej, i forhold til reolen kan du selvfølgelig ikke undgå at bryde processen. Men fx depotpakning var der mange, der før gik til og fra. Nu har vi bedre overblik og sikrer ved at sætte det hele op i såkaldte gantkort, at der ikke er medarbejdere, der render fra processerne. Det kommer i år På landsplan ville man i snit hente 45 minutter pr. rute i indetid. Kan man det? Jeg tror ikke, det er urealistisk. Det tager bare længere tid at hente det provenu, der ligger i det, end man troede fra starten. Det er noget med at gå efter 5 minutter hist og 5 minutter pist. Og det kræver meget, at man går rundt ude i budstuen om morgenen for at se på, hvad det egentlig er, de gør i de enkelte delprocesser. Men målingerne på landsplan har ikke vist besparelser på indetiden? Det kommer nu an på, hvem du spørger. Selv har jeg siddet de sidste 9 måneder og arbejdet i arbejdsdelingsprojektet. Så jeg har set samtlige tal for det. Og i min verden begynder man først at se provenuet blive hentet nu. Her i Faaborg er vi som sagt tæt på målet. Men vi var også meget tidligt ude med start i uge 3. Og det var først efter en uger, der begyndte at blive hentet noget. Og vi henter jo stadigvæk. Så det tager tid. Og det er de færreste steder, der som os kom i gang bare inden, vi nåede midten af Derfor tror jeg, vi først rigtigt kommer til at se besparelserne i det kommende år. Kan man ikke klargøre til sig selv hver dag, selv om man går i bølger? Jo, men så vil der jo gå tid med at skifte. Nu derimod går det enormt hurtigt, når den, der klargør, bliver stående ved reolen, og du ikke skal have det skift. Arbejdsleder ringer til summemøde bl.a. tager det kortere tid at samle folk til summemøde 16 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

10 DIS Fyn-Sydjylland arbejdsdeling / rotation i klargøringen Skulder ved skulder Fra 48 til 27 omdelingscentre Hvor mange er i gang med arbejdsdeling i klargøringen i postområdet? Driftschef i postområde Fyn- og Sydjylland, Leif Madsen: - Vi ligger nogenlunde på niveau med, hvad der sker på landsplan. Dvs. ca. 60 % af omdelingscentrene er i gang, og på dem er det ca. 40 % af medarbejderne, der på dagen møder ind til ren omdeling. Når det ikke er 50 %, er det, fordi nogle har andre opgaver, og fordi nogle reoler fx i midtbyen, hvor der er store mængder, ikke kan genbruges. De steder, hvor vi ikke er i gang, bl.a øerne og de omdelingscentre, der står foran en sammenlægning. Og når man på de centre venter med det, er det for ikke at gøre for mange ting på én gang. Nogle øer kommer slet ikke i gang? Leif Madsen: - Nej, det gør de nok ikke - her skal vi finde særlige løsninger. Hvorfor rotation? Hvordan med rotationen? Leif Madsen: - På et stormøde i Odense i marts blev rammerne lagt fast. Så vidt muligt alle skulle deltage i klargøringsarbejdet hen over For at spare biler og især kvadratmeter skal man gå i bølger, og det er bestemt, at det skal foregå ved arbejdsdeling i klargøringen (AIK). Lige nu klargør 50 % til andre 50 %. Målet er. 25/75 %. Men hvis nu de 50 eller 75 % kun har ren omdeling hver dag året rundt, så de aldrig får overtøjet af, som man sagde, hvad så med tilhørsforholdet til virksomheden, hvad med det sociale samvær, med sammenhængskraften i gruppen, med SBT, med de alsidige kompetencer, og med evnen i gruppen til at omstille sig og påtage sig nye opgaver? For at alt det ikke skulle gå fløjten, besluttede man med et såkaldt rammepapir fra december 2012, at der skulle være rotation i klargøringen. Og det blev også konfirmeret på et stormøde i Odense for ledelses- og fællestillidsrepræsentanter den 14. marts Driftschef Leif Madsen vi har sparet omkring kvadratmeter og har vekslet mursten til løn en normperiode. Det var, hvad der blev sagt - samtidigt med, det blev det præciseret, at det ikke nærmere skulle defineres, hvor meget man skulle deltage i klargøringen, bortset fra, at lørdag og mandag ikke var nok. Men på mødet besluttede ledelse og tillidsrepræsentanter - skulder ved skulder - at stå sammen om princippet. Og skulder ved skulder har områdechefen og fællestillidsrepræsentanterne også rejst rundt og fortalt, hvordan rammerne om rotation i klargøringen skulle tolkes og forstås. Det, der nu står for, er en evaluering af, hvordan det så går. Hvordan der skal evalueres, skal vi først have aftalt. Men der kommer i hvert fald en ny runde, hvor man skal ud og drøfte lokalt, hvad det er, man gør og ikke gør. Nogle steder kører man det helt strikte, fx i Kolding, hvor man skifter hver 14. dag. Andre steder er det nogle step, man har taget undervejs, ligesom man har gjort her i Faaborg. Der har vel været en del sammenlægninger af distributionscentre? Driftschef i postområde Fyn- Sydjylland, Leif Madsen: - Vi er indenfor de sidste par år gået fra 48 til 27 omdelingscentre, og har dermed sparet omkring kvadratmeter, hvilket er temmelig meget. Og vi har på den måde vekslet mursten til løn i kraft af mere transporttid, hvad vores tillidsrepræsentanter jo heller ikke har haft noget imod. Er I så kommet af med alle de posthuse? Dem, vi har lejet, har vi selvfølgelig bare sagt op, og vi er også kommet rimelig godt af med dem, vi har ejet. Så besparelsen ligger mest på huslejen. Men hvad med bilerne? Fra bølge 1 i Faaborg Der er en hel del plads og reoler til overs i Faaborg Meningen er vel, at chaufføren på dagen har ren omdeling, så bilen kører længst muligt hver dag? Ja, og det prøver vi også på. Og det ideelle er jo en gruppe med halvt af hver, lige mange bil- og cykelruter, men det kan du bare ikke få så mange steder med den geografi, vi har. Kolding: Rotation fra dag 1 Kolding er sprunget ud i det og har indført arbejdsdeling i klargøringen og rotation på én gang, så man har klargøring i to uger og ren omdeling de næste to uger og så fremdeles. Undtaget er kun nogle specialtjenester plus dem, der af individuelle hensyn er fritaget for rotation. Ca. 90 % er med i rotationen. - Vi startede i juni, og det var da en kamp at få det kørt ind på én gang, men nu går det udmærket, siger tillidsrepræsentant Thomas Bang Thomsen. Vi har set, hvordan mange andre steder i postområdet er startet med at lave arbejdsdeling i klargøringen, men bagefter er det ikke rigtig blevet til noget endnu med også at få rotationen med. Derfor valgte vi at tage det i ét hug. 18 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

11 DIS Fyn-Sydjylland arbejdsdeling / rotation i klargøringen Vi har lige de par minutter om morgenen I har fået en team-pris for godt samarbejde? Tillidsrepræsentant Mona Hansen, Faaborg: - Vi har også et godt samarbejde og et rimelig godt arbejdsmiljø og er gode til at få tingene ud. Det er en af grundene til, det kører godt. Har vi fx en sygemelding, prøver vi at se, om vi ikke kan klare det. Og så kan der blive rykket nogle moduler. De ligger ellers fast. Og hvis nogen om morgenen vil have fyraftensgaranti, aftaler vi også, hvem der følger op på vedkommende og hjælper ham/hende. Èn gruppe, delt i to hold Men i det daglige ser bølge 1 og 2 ikke meget til hinanden? Nej, formelt er vi én gruppe, men reelt er vi delt i to hold, der ikke har så meget socialt sammen mere. Nu kender I jo hinanden godt i forvejen, men ellers kunne dem i bølge 1, vel ikke lære dem i bølge 2, at kende på den her måde, eller omvendt? Nej, vi har lige de par minutter sammen på et summemøde om morgenen, hvor vi får informationer og finder ud af, hvad vi Formelt er vi én gruppe, men reelt er vi delt i to hold, der ikke har så meget socialt sammen mere Tillidsrepræsentant Mona Hansen - vi prøver at afholde nogle fælles arrangementer udenfor arbejdstiden gør, hvis der er en sygemelding, eller der er en, der skal have noget hjælp. Derfor prøver vi også at holde nogle arrangementer udenfor arbejdstiden. Og når Haarby den 1. marts kommer ned til os med 6 mand, bliver vi nødt til at lave et fællesarrangement for lige at lære dem at kende. Derudover har vi teammøde en gang om måneden, hvor vi diskuterer, hvordan det kører i hverdagen, og hvordan det ser ud med overarbejdet og med økonomien i det hele taget, og hører, hvis der er ny tiltag eller ting, der skal ændres. Håber på rotation Med rotation kunne bølge 1 og 2 vel blande sig mere? Jo, men hidtil har man i bølge 1 kun taget en enkelt ind ad gangen fra os i bølge 2. Man indøver folk efterhånden, så man kan rotere længere hen ad vejen? Ja, man kan sige, man har indøvet folk, men jeg håber da, det bliver til rigtig rotation. Man skal passe på ikke at gøre for mange ting på én gang. Og det er vigtigt, man får det kørt ind stille og roligt. Men nu har vi snart haft den indkørselsperiode. Og når der nu kommer nummersortering, burde alle jo kunne stå i bølge 1, så vi kan få fast rotation. Indtil nu er kun dem, der har fremsat ønske om det, blevet sat på rotation. Så det er kun mig og to andre, man nu prøver at få ind i bølge 1. Der er ingen fast plan for det endnu. Hvad er rotation? Alle er ikke opsatte på rotation? Tillidsrepræsentant Mona Hansen, Faaborg: - Nej, men det er jo altid svært at få folk ud af deres vante rytmer. Og ud af landpostbilen? Også det. Nogle er ikke så glade for at skifte over til bølge 1, for så skal de måske ud at køre på cykel. Omvendt er dem i bølge 1 ikke så glade for at skulle over og have sen fyraften i bølge 2, men rammepapiret er bl.a. lavet, for at man ikke skal få arbejdsskader pga. lang udetid hver evig eneste dag, og for at man bedre forstår hinandens arbejde i begge bølger. Kan I blive enige om rotation? Det gør det i hvert fald ikke nemmere, at rammepapiret kan forstås på mange måder. Hvad er rotation og hvad er fast rotation? Den er lidt svær. Og det er også det, jeg hører andre steder fra. Morgenstress og kvalitet Giver det mere stress om morgenen at sortere op til andre? Tillidsrepræsentant Mona Hansen, Faaborg: - Det giver da mere stress på, at man har den deadline. Der skal heller ikke meget til, før læsset vælter. Hvis fx postbilen er forsinket, og det sker jo af og til, så går det ud over en del mandskab, der står og venter. Giver det problemer med kvaliteten, når man får posten sorteret af en anden? Du har fx ikke det samme overblik over, hvem der flytter. Og man kan mærke, at når der har været stress i sorteringen, er der flere fejl. Det hænger jo sammen. I ville hellere stå ved jeres egen reol igen? På et eller andet plan vil vi jo gerne tilbage til det gamle. Men jeg kan da godt se, der skal spares, og at vi skal være så effektive som muligt, for at firmaet kan løbe rundt. Så det kommer vi ikke. Og så må vi jo bare have det bedste ud af det. Posten står klar til bølge 2 Spiser i bilen eller i skoven Hvad med spisesteder? Tillidsrepræsentant Mona Hansen, Faaborg: - Det har vi ikke noget af. Vi sidder i vores bil, sidder i skoven, eller hvad vi nu gør. Når udetiden bliver længere, kunne man ellers mødes der? Ja, det var jo lige præcis tanken med det. Men det skal vi også blive enige om, hvordan vi gør, for der vil jo være nogen, der må køre efter det spisested. To af dem, der møder kl. 8, holder også konsekvent deres pause her om morgenen, inden de kører ud. Så lige så snart, de har pakket bilen, går de i kantinen og holder deres 20 minutters pause. Og så kører de ellers med fuld skrue på hele dagen. Det er jeg lidt imod. Man kan gøre det en gang imellem, hvis fx nogen har kage med, men ellers synes jeg, man skal passe på, man ikke bliver for stresset. 20 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

12 DIS Fyn-Sydjylland arbejdsdeling / rotation i klargøringen Savner plan for rotation Har lukket ned for garagemodellen Fællestillidsrepræsentant for postarbejderne Torben Struck: - Vi kunne godt ønske, at vi var længere med rotationen, eller i det mindste havde en struktureret plan for, hvornår og hvordan den skal indføres. Vi har forståelse for, at man i postområdet med Kolding som en undtagelse har sagt, at man først vil have selve platformen, arbejdsdelingen i klargøringen (AIK), på plads, og at man så stille og roligt kan begynde at tage folk ind. Vi er også med på, det fx i de første 4 uger primært er de samme folk, der laver indetidsopgaverne, og at man derefter løbende tager nye folk ind i morgenafsnittet. Man skal så bare også have en plan for, hvordan man får folk med, så det hele ender med rotation, i stedet for at lade det svæve i det uvisse. For så risikerer man, det går i stå, og at folk ikke vil lave om på det, de nu har vænnet sig til i så lang tid. Fællestillidsrepræsentant Torben Struck - man skal have en plan for rotation i stedet for at lade det svæve i det uvisse Men der var en rundtur i foråret med områdedirektøren, hvor I udlagde teksten i rammepapiret om rotation. Var det skulder ved skulder? Fællestillidsrepræsentant for dem på særlige vilkår Finn Schebye: - Ja, der var ingen slinger i valsen. Det foregik i fuld enighed. Nu skal vi så have en evalueringsrunde for at høre, hvor langt man er kommet i processen. Finn: - Jo flere distributionscentre, der sammenlægges, jo større bliver afstandene selvfølgelig. Og det skal vi ikke være så kede af, for så gør den længere transporttid, at vores kolleger ikke skal gå så lang tid ude på gaden. På den anden side kan man frygte for, at de store afstande bliver brugt til at bringe scenariet garagepost på banen. Det skal vi ikke lukke øjnene for. Har kolleger på et sted, der bliver nedlagt, ønsket at få posten kørt ud? Torben: - Ja, de fleste af de steder har der været nogle, der gerne vil. Og det er til at forstå, når de fx får ½ times transport oven i hver vej til og fra arbejde. Men indtil videre har vi fået lukket det ned og har kunnet forklare kollegerne, hvad der kan blive konsekvensen af at åbne op for garagemodellen: at det hele bliver splittet op i klargørings- og satellitkontorer og i A- og B-medarbejdere. Det kan de godt se? Torben: - De forstår bekymringen og ser risikoen. Men ikke alle tror på, at det kan blive et fremtidsscenarie. Pakket post afhentes Involveret i god tid Nogle vil. Andre vil ikke En streg i regningen Fællestillidsrepræsentant Finn Schebye: - Vi har stået skulder ved skulder med ledelsen om rammepapiret Omkring sammenlægning af distributionscentre er der vel ingen uoverensstemmelser? Finn: - Nej, vi vil gerne konvertere mursten til løn, så de sparer, og vi fastholder flere i arbejde. Der har vi fælles interesse. Er I blevet involveret, som I skulle, når det gik i gang? Finn: - Lad os sige, det er blevet meget bedre. Men det var jo også noget nyt for begge parter. Vi havde aldrig prøvet det før. Det skulle lige indarbejdes. Men nu får vi alle informationerne og involveres, som vi skal. Torben: - Nu bliver vi også involveret, inden beslutningerne bliver taget, og endda i sager, hvor det ikke bliver til noget. Så der er virkelig sket noget. Men man kommer jo også ind på hinanden hen ad vejen og får afpudset samarbejdet. Ved sammenlægninger er det dog mest i den indledende fase og på det overordnede plan, vi er med. Det er overladt til de lokale parter at komme med input til arbejdskraftbehov, køretøjer, toilet og spisesteder m.m. Er mødetiderne en anstødssten for rotation? Torben: - Der er jo traditionen med, at man arbejdede i posten for at komme tidligt hjem. Finn: - Især tricker det nogle først at have fyraften en lørdag kl. 16, når de bagefter skal til fest eller sammenkomst. Torben: - Andre er tilfredse med at møde sent og har indrettet dagligdagen efter det. Så kan de aflevere børn eller lignende. Så nogle vil godt have ren omdeling hver dag? Torben: - Ja, som verden ser ud lige nu. Finn. De fleste vil nu helst møde tidligt, men det kan de jo ikke alle sammen. Vil ingen så have rotation og skiftende mødetider? Finn: - Jo nogle vil. Andre vil ikke. For at få en bil mest muligt ud at køre, må den ikke vente på, posten bliver klargjort? Finn: - Nej, og derfor vil man gerne have, at byturene hver dag klargør posten til bilturene. Det kan man bare ikke, hvor det mest er landture. Torben: - Nej, men der, hvor man havde lige meget by og land, var det oprindelig hensigten konsekvent at lade byteamet sortere op til landteamet, ligesom man allerede var begyndt på det i Slagelse. Men efter, vi i december 2012 fik rammepapiret fra København om, at alle skal deltage i alt, kunne man ikke nøjes med bare at lade et byteam klare hele ankomstdelen. Og det var nok den største streg i regningen for de lokale ledere. Heldigvis havde de ikke nået at sætte det i gang, selv om de var kommet langt i deres planer, og flere steder skulle have været i gang lige efter nytår. 22 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

13 DIS Fyn-Sydjylland arbejdsdeling / rotation i klargøringen Urealistisk besparelsesmål Spisesteder. Vanens magt og køretid Arbejdsdeling i klargøringen skulle give kortere indetid? Torben: - Det siger tallene, men om det er pga. arbejdsdeling i klargøringen, er svært at sige. Vi har nemlig også centre i vores område, der ligger meget tæt på besparelsen i Faaborg, selv om der ikke er arbejdsdeling i klargøringen på de centre. Så måske er det bare, fordi der ikke er så meget at sortere op mere. Målsætningen er ellers at spare 45 minutters indetid i snit pr. distrikt pr. dag? Finn: - Ja, og det tror jeg er urealistisk. Det er i hvert fald sat meget højt det mål. Torben: - Mit bud er, at de regner alt med ind i det tal - også det, de ville have sparet på anden led og glemmer, det også giver mere udetid. Hvordan med spisesteder? Torben: - Det er forskelligt. Nogle steder har man ikke noget, ligesom her i Faaborg. Andre steder har man fået diskuteret sig på plads og har fundet noget. Finn: - Det er ikke alle, der er så begejstrede for at skulle ud og finde det. Men det er så heller ikke alle steder, medarbejderne vil bruge det. Det er vel også vanens magt. Man har været vant til at spise, inden man gik ud. Så det er sådan en kombination: Kom og sig, I vil bruge det, så skal vi nok hitte det. Fx har Middelfart, der er et af de sidste kontorer, vi har nedlagt, fået et spisested, hvor ledelsen har lejet sig ind. Ellers sidder man og spiser i bilen? Torben: - Mange af vores kolleger har nok også den holdning: Hvorfor skal jeg spilde tid på at køre efter det spisested, når jeg bare kan holde ind her? For langt de fleste må jo køre efter et spisested. Mange bække små Alle kunne sortere op til sig selv hver dag Kan man ikke både gå i bølger og sortere sin egen post op hver dag? Torben: - Jo, og det har vi også prøvet at argumentere for overfor ledelsen, men forgæves. Vi har meget diskuteret den leantankegang, de har om ubrudte processer. For det er jo ikke en ubrudt proces, når man har sorteret den ene tur færdig og skal begynde på den næste ved reolen. Og derfor kan første hold lige så godt bare pakke deres egne tasker og så lade næste hold komme til reolen og klare deres egen post. Ledelsen har selvfølgelig retten til at lede og fordele, men vi prøver stadigvæk at presse på for at få dem til at afprøve det. For vi tror, det giver både bedre kvalitet og større tilfredshed selv at have haft posten i hænderne om morgenen. Fællestillidsrepræsentant for ansatte på særlige vilkår Finn Schebye: - Når folk har noget, de vil have sendt, skal de ind på kundelinjen ovre i København. Og de får ikke noget ud der, hvis det fx er reklamer i et antal under Men der ligger et kæmpe marked dér, tror jeg. Hvis man fx vil have 500 eller 1000 reklamer ud i et bestemt område, burde man bare kunne henvises til den lokale postmester, der så kunne ordne det. Eller man burde kunne gå direkte til ham. Det jeg hører, vores kunder ønsker, er netop, at det bliver nærværende ved den lokale postmester. Men postmestrene skal så også i langt højere grad end i dag have frihed til at gøre noget ud over det, de plejer at gøre. Den frihed mangler de. Men det er så heller ikke alle, der brænder for det. Nogle ser det måske som besværligt. Selv om det måske er det, der kan blive vores virksomheds redning på langt sigt. Selvfølgelig skal vi tage hensyn til og være der for de store, men vi skal også kunne tilbyde de små de lokale løsninger. For jeg tror, der er mange bække små. Dem, der vil have noget ud lokalt, skal jo heller ikke sættes til at ringe til København. Hvis det ikke lykkes, vil de også gerne kunne gå hen til postmesteren og spørge: Hvad var det, der gik galt? I stedet for bare at have en stemme fra København i røret. De vil gerne kunne sætte et ansigt på. Der skal også være plads til mindre lokale kunder 24 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

14 ny struktur PostNord har i løbet af de sidste 5 år tabt ca. ¼ af brevene. Samtidigt øges e-handlen nu med 2-cifrede vækstrater. Men både på e-handlen og logistik generelt er der skarp konkurrence, og altså ikke de store avancer. Effektiviseringer og fokus på e-handel Derfor vil PostNord, hedder det i en pressemeddelelse den 3. februar, øge hastigheden i vores effektiviseringer, sænke omkostningerne og øge andelen af variable omkostninger, dvs. sænke de faste omkostninger, nemlig dem på bygninger, biler og materiel. Man vil sætte øget fokus på e-handlen, have en bredere palette af ydelser i logistikken, og på servicelogistik vil man for at udnytte kapacitet og kompetencer udvikle forskellige Det hele bliver ikke PostNord-lyseblåt former for hjemmeleverancer, altså noget med ny produkter og at køre med andet i bilerne end breve og pakker. Skal i højere grad arbejde og fremtræde som ét firma Men for at få større synergieffekt og en større ensartethed i kundemødet skal firmaet også integreres mere på tværs af grænserne. PostNord skal mere til at fungere og fremtræde som ét firma. Bl.a. skal man have en mere ensartet profil, og koncernens varemærke, PostNord, skal gives større synlighed. Produktionsprocessen, den måde, vi arbejder på, skal til at være mere ens. Og det, der kommer ud i den anden ende, produkterne, og alt det, vi tilbyder kunderne, skal også til at være mere ens. Men det skal herhjemme stadig hedde Post Danmark, og de gule biler og røde jakker forsvinder heller ikke. Mere integration, men stærkere nationale enheder For at få den integration skal der også ændres på strukturen. Der vil stadig være nationale enheder, nemlig et PostNord Sverige, og et PostNord Danmark. Princippet er stadig landeorganisation, og det vil endda blive styrket med én national chef i hvert land. I Sverige har de nemlig haft flere sideordnede chefer for de forskellige produktionsområder. Vores chef i Danmark vil stadig bestemme over centre og postområder og får nu også logistikken under sig. Henning Christensen får jobbet som national chef i Danmark, og har stadig budget- og chefansvaret. Men der skal også skabes et nordisk forretningsområde for Mail & Communication, der bliver ansvarlig for udvikling af produktionssystemer i hele Post- Nord. Chefen for M&C får dog ikke eksekverende mandat. På samme måde skal der være et nordisk forretningsområde for logistik. I konsekvens heraf ser koncernledelsen fra 1. februar 2014 sådan ud: PostNords Group Executive Team fra 1. februar 2014 Håkan Ericsson, Administrerende direktør og koncernchef K. B. Pedersen, Viceadministrerende direktør Andreas Falkenmark, Chef for forretningsområde PostNord Mail & Communication Mats Johansson, Konstitueret chef for forretningsområde Post- Nord Logistics Per Samuelson, Chef for Strålfors Anders Holm, Chef for PostNord Sverige Henning Christensen, Chef for PostNord Danmark Robin Olsen, Chef for PostNord Norge og PostNord Finland Annemarie Gardshol, Chef E- commerce & Corporate Clients samt Koncernfunktion Strategi Henrik Rättzén, CFO Per Mossberg, Kommunikationsdirektør Joss Delissen, CIO Finn Hansen, HR-direktør Johanna Allert, Chef for Teknik og Infrastruktur Konsekvenserne Den danske strategi: Produktion 2015 er stort set blevet PostNords strategi med bl.a. arbejdsdeling i klargøringen. Derfor vil konsekvenserne i Danmark i første omgang være små, og vil formentlig slet ikke kunne mærkes i distribution. Dog må der forventes et større samspil mellem Post Danmark Transport og PostNord Logistik. Og fremtidig udvikling vil også i endnu højere grad være fælles PostNord-løsninger. I Sverige derimod vil konsekvenserne være store. Hele øvelsen går først og fremmest ud på at trimme organisation og produktion særligt i Sverige, hvor frygten nemlig er, at der kan opstå en ketchup-effekt, så antallet af breve pludselig rasler ned. Og der vil man gerne være på forkant. Fx kører man i Sverige ud i 5 rør, rene pakker, breve, morgenaviser osv. Det skal nu være 1 rør. Så egentlig handler det mere om integration af produktionsprocesserne i Sverige end om integration på tværs af landegrænserne. De forskelle, der er i markedet, men især i lovgivning, koncession og overenskomster sætter jo også naturlige grænser for integrationen på tværs af landegrænserne. Endelig Fagbladet igen ud med Post Danmark! I starten af 2011 skiftede 3F distributør, så medlemsbladet fremover skulle omdeles af Bladkompagniet og ikke af Post Danmark. Man ville spare et par millioner. Den beslutning var mange uenige i - især dem i 3F Post. For 3F profilerede sig jo ellers ved at bekæmpe social dumping. Men her skrev man kontrakt med et firma, der just ikke var kendt for at have ordnede forhold, men derimod for at operere med en uigennemsigtig kæde af underleverandører, herunder såkaldt selvstændige vognmænd. 3F fik skriftlige garantier fra Bladkompagniet og nedsatte til lejligheden en følgegruppe, der skulle rydde op i branchen. Avisbudenes hårdtarbejdende tillidsrepræsentanter, der var ved at drukne i sager, hilste Avisbudene skal ikke have Fagbladet med ud mere følgegruppen velkommen som en enestående chance for at få ordnede forhold. Og nogle brugte følgegruppen som argument for, at Bladkompagniet var valgt som distributør, for så blev der jo gjort en ekstra indsats for at bringe orden i forholdene. Men den indsats skulle vel gøres, uanset om man var kunde i foretagendet eller ej. Ellers kunne man med samme begrundelse have sparet penge ved at indgå kontrakter med andre tvivlsomme firmaer, når der fx skulle bygges nyt for 3F eller repareres og gøres rent i fagforeningens bygninger. Trods en stor og dygtig indsats fra følgegruppen og flere 3F afdelinger har det især i provinsen været op ad bakke med at skabe ordnede forhold, så fra og med februar omdeles Fagbladet igen af Post Danmark. 26 Postbladet februar 2014 Postbladet februar

15 Nyt fra feriekontoret Dyngbylund Ferieforeningens huse i Dyngbylund ved Odder har fået helt nye badeværelser. Der er kommet nye fliser på gulvet samt gulvvarme, og der er blevet lavet en dejlig bruseniece med nye fliser. Der er kommet nyt hvidpigmenteret loft med spot samt nyt toilet samt håndvask og spejl. Derudover er det malet på resten af væggene i badeværelset. Stuen, trappen, køkkenet samt gangen er blevet malet, så husene nu står lyse og venlige. Tutten Ferieforeningens hus Tutten i Nykøbing Sjælland har fået den helt store tur. Køjesengsrummet er blevet udbygget, så der nu er blevet et dejligt dobbeltværelse. Hele værelset har fået lyspigmenterede vægge og loft samt et delligt nyt trægulv. Der er kommet helt nye køkkenelementer, komfur, emhætte og nyt køleskab. Der er sat hvidpigmenteret loft op med spot i. Der er nye bordplader, vask samt helt nyt trægulv. Udestuen er blevet en lille smule mindre da der er taget et stykke til det nye soveværelse. Alle væggene samt loftet er blevet udskiftet til hvidpigmenteret og derudover er der lagt nyt gulv. I entreen er der blevet lagt nyt gulv. Der er blevet lagt helt nyt tag samt et solcelleanlæg på taget. Både Dyngbylund og Tutten ligger lige op ad havet. OBS! Husk at der har været sommerlodtrækning på feriehusene, så nu kan du se ledige uger på hjemmesiden Klik på billedet af feriehuset eller teksten øverst, så kommer du ind til feriehussiden. Her kan du se ledige uger ved at klikke på teksten ledige uger. Husk der er flere sider så rul nedad. Du kan også ringe på Maskinel Magasinpost ID Nr

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem?

Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? Ind - og udlicitering, hvad gør vi? Vi gør vandrørene rent, men lytter vi til dem? 1 Vandrørene hvor meget ved vi? Hvor mange af jer er privat ansatte? Hvor mange af jer ved hvornår jeres nuværende virksomheds

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

- forbedret støtte og godtgørelse ved afsked pga. arbejdsmangel. Information til tillidsrepræsentanterne i 3F Post 16.

- forbedret støtte og godtgørelse ved afsked pga. arbejdsmangel. Information til tillidsrepræsentanterne i 3F Post 16. Information til tillidsrepræsentanterne i 3F Post 16. december 2015 Forringelser af lokalaftalerne men - sikkerhed mod outsourcing - forbedret sikkerhed for seniordage, - sikkerhed for lønudvikling - udvikling

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015)

Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) Ofte stillede spørgsmål til: Aftalen mellem PostNord Danmark og HK Post & Kommunikation (december 2015) Betalt spisepause bortfalder pr. 1.4.2016 1. Må man undlade at holde frokost? Tjenestetilrettelæggelsen

Læs mere

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 DIN GUIDE TIL FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2017 1 SE HVAD DINE KOLLEGER I HELE LANDET FÅR I LØN! 2 DET HER SKAL DU VIDE! Blik- og Rørarbejderforbundet forhandler overenskomsterne på VVS- området,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat 1) Retningslinjer til tillidsrepræsentant (TR) og konsulenter i sekretariatet 2) Vejledning

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997

Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Funktionærforeningen i Coop og FDB Roskildevej 65, 2620 Albertslund, tlf.: 4386 4928/3997 Marts 2009 Hovedbestyrelsens beretning 2008/2009 1. Møder i Funktionærforeningen Vi har i Funktionærforeningens

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant

Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant Den årlige lønforhandling Er du offentligt ansat, har du krav på en årlig lønforhandling. Gå til din tillidsrepræsentant eller til Dansk Psykolog Forening med dine overvejelser og argumenter så forhandler

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA... FOA Fag og Arbejde Svendborg F O A F A G O G A R B E J D E Når du er medlem af FOA... 11 løfter om den gode service, alle medlemmer af FOA skal have Vi tilbyder... at hjælpe dig med at tjekke din løn s.

Læs mere

Velkommen til. Omstruktureringer, nedskæringer og trivsel. Hvordan?

Velkommen til. Omstruktureringer, nedskæringer og trivsel. Hvordan? Velkommen til Omstruktureringer, nedskæringer og trivsel Hvordan? 0 Hvem er vi? Charlotte Brauer Erhvervspsykolog Billede x X X x Ernst Eriksen Fællestillidsrepræsentant for postarbejdere Kim Bjerre Fællestillidsrepræsentant

Læs mere

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B

Beretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B PMF AFDELING 1 Beretning og fremtid p Kommune Ballerup une Ballerup Kommun rup Kommune Balleru mune Ballerup Kommu allerup Kommune Ball mmune Ballerup Komm Ballerup Kommune Ba mmune Ballerup Kom e Ballerup

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her.

DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. DANSKERNE & E-HANDEL 2014 Vi har spurgt danskerne, hvad der skal til, for at de er tilfredse med at handle på nettet. Du får deres svar her. BRUG LEVERING TIL AT FÅ FLERE OG MERE TILFREDSE KUNDER Når

Læs mere

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4

Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Bilag til referat fra Ordinær Generalforsamling d. 17/4 Spørgsmål fra husejerne og tilhørende svar fra Bestyrelsen: 2. Bestyrelsens beretning for år 2015 v/formand John Bünger Svar: Spørgsmål fra salen:

Læs mere

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 11. Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) Bilag 11 Søren: Transskriberet og kodet interview - ekstra 00.02 Hvordan blev du første gang introduceret for TDC 2.0 00:09 er det her sådan nogle spørgsmål vi ikke fik sidste

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier BALLERUP KOMMUNE: Det kan være svært at sige, hvad der kommer først. Trivsel eller effektivitet. Men i Ballerup Kommunes visitationsafdeling er de ikke

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk

- Generalforsamling afklaring og fordeling af opgaver Herunder to punkter: mobilisering og praktisk Referat for bestyrelsesmøde KaJ, medie- og journaliststuderende Dato: Søndag d. 14/02 klokken 15-18 Sted: DJ s lokaler på Fiskergade, Aarhus C Tilstede: Anders (skype), Mie, Philip, Daniel, Kristian, Freja,

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen

Sådan forhandler du din egen løn. Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Sådan forhandler du din egen løn Start-kit til den årlige lønsamtale - eller ansættelsessamtalen Dansk Journalistforbund Faglig afdeling januar 2005 1. Lønforhandling til ny stilling Spørgsmål: Svar: Spørgsmål:

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Formandens beretning 2016

Formandens beretning 2016 Formandens beretning 2016 Kære alle fremmødte, forældre, medarbejdere og skoleledelse Skoleåret 2015/2016 har budt på en lang række forandringer. Forandringer der er kommet til med det mål, at gøre tingene

Læs mere

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014

Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Referat reg syd møde i Middelfart tirsdag den 21. januar 2014 Orientering fra Per Andersen Team Genbrugspladser Esbjerg kommune Fra d. 1 januar 2014 har medarbejderne på Team Genbrugspladser Esbjerg kommune

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 18. december

JULEPOSTHUSET. 18. december STHUSET afs. 18 - side 1 JULEPOSTHUSET 18. december "" LYD: CLS GADE CLS FUGLESANG PÅ ENGE CLS STILLE STUE MED TIKKENDE BORNHOLMERUR LYD FRA RAMPONERET CYKLENDE CYKEL RINGEKLOKKE CYKEL-UHELD DØR ÅBNES

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Guide. Red parforholdet inden jul. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Red parforholdet inden jul. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Red parforholdet inden jul Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan redder I parforholdet INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk

Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Kære kolleger, forældre og elever på NBL

Kære kolleger, forældre og elever på NBL Kære kolleger, forældre og elever på NBL 16. december 2015 Juleferien står for døren og det er tid til ferie og samvær med familie og venner. Det er en tid som vi har ventet utålmodigt på, ikke mindst

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Generalforsamling 5. april 2011.

Generalforsamling 5. april 2011. Generalforsamling 5. april 2011. Der er så dejligt ude på landet, således begynder et af H. C. Andersens mest kendte eventyr: Den grimme ælling, og det er vel på sin plads at citere netop denne berømte

Læs mere