Anmeldt tilsyn Himmelev d. 30. og 31. januar 2013

Transkript

1 1 Anmeldt tilsyn Himmelev et behandlingshjem for børn og unge d. 30. og 31. januar 2013 Indhold 1. Om tilsynet og tilsynsbesøget 2. Om tilbuddet 3. Påbud, anbefalinger i forbindelse med tilsynsbesøget 4. Tilbuddets eventuelle tilbagemelding 5. er: fysiske rammer 6. er: pædagogisk praksis og metode 7. er: Botræning, egenomsorg og tilbuddet sundhedsfaglige praksis 8. er: Personaleforhold 1. Om tilsynet og tilsynsbesøget 1.1. Tilsynsbesøget er udført af Socialafdelingen, Region Sjælland 1.2. Procedure for tilsynsbesøg og opfølgning Stine Larsen Telefon: E mail: stlar@regionsjaelland.dk Niels Bjerregård Pedersen Telefon: E mail: nibp@regionsjaelland.dk Tilsynet er varslet 4 uger før tilsynsbesøget og sker med afsæt i Den Sociale Servicelovs bestemmelser og de fælles tilsynsprincipper for de regionale tilbud. Indenfor 4 uger efter tilsynsbesøget, udarbejdes der en tilsynsrapport, som tilbuddets ledelse får i høring. Høringsfristen har en varighed af 2 uger. Efter høringsperiodens afslutning lægges tilsynsrapporten på Region Sjællands hjemmeside: Tilsynsrapporten indeholder en samlet vurdering af tilbuddet, hvor fokus er på eventuelle påbud samt anbefalinger Metode og datagrundlag Dataindsamlingen finder sted før, under og efter tilsynsbesøget Såfremt tilbuddet har fremsendt et høringssvar, er svarene indarbejdet i den endelige udgave af tilsynsrapporten, der er tilgængelig på Regions Sjællands hjemmeside. er (herunder påbud og anbefalinger) er et resultat af forskellige former for dataindsamling før, under og efter tilsynsbesøget: Desk research Observationer Dokumentgennemgang med tilbuddets personale Samtaler med beboere, pårørende, ledelse, medarbejder og eventuelle andre relevante informanter 1

2 2 I forbindelse med nærværende tilsynsbesøg er tilsynets vurderinger baseret på følgende data: Servicedeklaration 2013 Driftsaftale 2013 Seneste tilsynsrapporter for hhv. anmeldt og uanmeldt tilsyn Himmelevs retningsgivende dokumenter (ydelsesspecifikke og organisatoriske i forhold til kvalitetsmodellen på det regionale socialområde) En individuel plan To referater fra 1. behandlingsmøde for to beboere Dagbogsnotater for to beboere Værdier på Himmelev Behandlingshjem (hæfte) Oplysninger på tilbudsportalen Personalepolitik for Himmelev 2012 Forældrepjece Bruger- og pårørendepolitik Under hver enkelt af tilsynsrapportens tematiske afsnit ( ), vil det fremgå hvilke data der ligger til grund for tilsynets vurderinger Tilsynsbesøgets forløb Hvad fandt sted på tilsynet (observation, rundvisning og samtaler) og hvem deltog i samtaler 1.5. Tilsynsbesøgets fokus 1.6. Grundlag for tilsynets påbud og anbefalinger Tilsynsbesøget bestod af: Samtale med en beboer Rundvisning af beboer på skolen En kortere samtale med to beboere, som en del af rundvisningen på skolen Samtale med fire pårørende repræsenterende tre beboere. Samtale med to medarbejdere og en pædagogstuderende fra bolig B Samtale og tilbagemelding til ledelsen Rundvisning af leder i bolig A og B Praksis omkring dokumentation med særligt henblik på brug af Bosted. Der gives påbud, når tilsynet vurderer: At lovgivningen er overtrådt. At tilbuddet ikke følger Region Sjællands retningslinjer, politikker eller procedurer. Der gives anbefalinger, når tilsynet vurderer: At korrigerende indgriben forhindrer, at mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer. At tilbuddet ikke lever op til de retningsgivende dokumenter tilbuddene har udarbejdet som en del af deltagelsen i den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Det er et krav at tilbuddets ledelse, inden høringsfristen afslutning, fremsender en handleplan til tilsynet, hvor det beskrives, hvordan de påbudte forhold bringes i orden og/eller hvordan anbefalinger håndteres. Tilsynet videregiver planen til den fagansvarlige konsulent, der vil følge op på den fremsendte handleplan. 2

3 3 Tilbuddets navn og adresse Himmelev Behandlingshjem Sofie Madsensvej Hvalsø 2.1. Beskrivelse af tilbuddet 2. Om tilbuddet Telefon: himmelev@regionsjaelland.dk Hjemmeside: Ifølge servicedeklarationen 2013: Forstander Kirsten Skaue Serviceydelser på Himmelev Ved visitation indgås individuelle aftaler om socialpædagogisk og praktisk hjælp og støtte. Hjælp til: personlig hygiejne, pleje og omsorg administration af medicin optræning, udvikling og vedligeholdelse af færdigheder madlavning rengøring og vask, som barnet/den unge ikke selv kan klare administration af økonomi Ledsagelse med socialpædagogisk bistand til: læge, tandlæge eller anden behandling eksternt dagtilbud/kommunale fritidstilbud aktiviteter - individuelt eller gruppevis 4-8 gange månedligt familiebesøg aftales individuelt En årlig ferietur af max. 7 dages varighed Dialog og kontakt: Alle børn og unge er tilknyttet et fast team af pædagoger og lærere. Der udarbejdes individuelle planer i samarbejdet mellem lærere, pædagoger, psykolog og socialrådgiver. Der er hyppig kontakt til forældrene via telefon og besøg. Forældrene inviteres til mindst 1 årligt statusmøde og 3-4 årlige forældremøder med socialrådgiver, teampædagog og teamlærer. Behandling: Der arbejdes ud fra en helhedstænkning, hvor barnets og den unges omgivelser er afgørende for den enkeltes liv. Der arbejdes individuelt med børnene og de unge, og der udarbejdes en specifik behandlingsplan, som tager højde for den enkeltes specielle vanskeligheder og udviklingspotentialer. De specifikke mål som aftales på statusmødet operationaliseres til konkrete metoder og delmål. Der afholdes 4 møder i årets behandlingscyklus for alle børn og unge. 3

4 4 Behandlingstilgangen er tilrettelagt ud fra den enkelte, med fokus på personligheds- og relationsudvikling samt stor grad af jeg-støtte. Himmelev benytter forskellige psykologiske- og socialpædagogiske metoder. Metoderne er yderligere beskrevet på Målgruppe Ifølge servicedeklarationen 2013: Himmelev er et behandlingstilbud til børn og unge med autismespektrumforstyrrelser i alderen 5 til 18 år. Hvis alle parter finder det udviklende og formålstjenligt for barnet, er der mulighed for forlængelse udover det fyldte 18. år Seneste tilsynsbesøg Anmeldt tilsyn januar 2011 Uanmeldt tilsyn maj Påbud og anbefalinger i forbindelse med tilsynsbesøg på Himmelev 3.1. Samlet vurdering Tilsynets overordnede vurdering er: At beboerne på Himmelev får den hjælp, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som regionsrådet har truffet. At den sundhedsfaglige og pædagogiske indsats på Himmelev er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. i forhold til fokusset, Praksis omkring dokumentation med særligt henblik på brug af Bosted. Brugen af Bosted kan optimeres i forhold til dokumentation i den daglige praksis - se afsnit; 6.4, 6.5 og 6.6. Tilsynet vurderer yderligere, at ledelsen på Himmelev er opmærksom på dette. Desuden bemærker tilsynet, at Himmelev er en del af det regionale samarbejde omkring udviklingen af praksis for dokumentationsarbejdet på de enkelte tilbud Påbud Der gives ingen påbud 3.3. Anbefalinger Der gives ingen anbefalinger 4.1. Handleplan for eventuelle påbud og anbefalinger 4. Tilbuddets tilbagemelding Da tilsynsbesøget ikke gav anledning til påbud eller anbefalinger, er det ikke nødvendigt at udarbejde en handleplan. 5. er af fysiske rammer mv. 4

5 5 5.1 Fysiske rammer De fysiske rammer beskrives således i servicedeklarationen 2013 (uddrag): Himmelev ligger i nyopførte bygninger i Hvalsø. Bygningerne indeholder boliger, skole, daggruppe og aktivitetsområde. Boligerne består af 2 afdelinger med hver 10 pladser. Hver afdeling er indrettet med 8 enkeltværelser og 2 toværelsesboliger. Alle værelser har eget bad og toilet samt adgang til have. Til hver afdeling er der fællesarealer med spise- og opholdsområder. Indretningen er tilpasset børnene og de unges behov for struktur og forudsigelighed. De pårørende omtaler fysiske rammer som ikke værende helt optimale i forhold til at lave afskærmninger til børn, der har brug for ekstra ro. Tilsynet blev vist rundt af viceforstanderen, der fortalte at man er i gang med at forbedre fællesarealerne. De er på nuværende tidspunkt ikke optimale i forhold til beboernes behov for ikke at blive forstyrret. I stedet vil man lave mindre miljøer, der understøtte beboernes behov. Tilsynet konstaterer, at ledelsen har fokus på udfordringen omkring at manglende skærmede enheder og er i gang med en proces omkring dette. Tilsynet har derfor intet at bemærke. 5.2 Forholdsregler ved brand Dette var ikke en del af tilsynsbesøget. 6.1 Pædagogisk ledelse Værdier omsat i praksis 6. er af pædagogisk praksis og metode På Himmelev arbejder man ud fra følgende værdier: accept, respekt, omsorg, engagement og udvikling i centrum. (Værdier på Himmelev Behandlingshjem, hæfte) Medarbejderne fortæller, at værdierne løbende bliver drøftet og revideret på fællesmøder, men at det dog er et stykke tid siden. Tilsynet spørger til, hvordan de bliver omsat i praksis, og en medarbejder kommer med et eksempel på værdierne, respekt og omsorg; En dreng på 17 år er med tiden blevet overvægtig, og en del af den pædagogiske opgave er målrettet sundhed hos beboerne. Udfordringen er, hvordan kan man hjælpe drengen så der bliver taget hånd om overvægten samtidig med at have respekt for drengens egne valg f.eks. køb af slik i en kiosk? Man valgte at tilbyde en diætist, og derved går man som medarbejder ikke ind og bestemmer omkring drengens valg af mad eller køb i kiosken. Medarbejderen fortæller; vi skal respektere, at det er unge mennesker, der har et eget liv og vi skal stadig guide dem i forhold til ikke at gøre mere skade på sig selv. De skal 5

6 6 opleve et frirum. Medarbejderne giver udtryk for, at de ikke bare læner sig tilbage, når de står i sådanne dilemmaer; men at der skal gøres noget. 6.2 Målgruppe og aktuel beboersammensætning Både medarbejdere og ledelsen giver udtryk for, at målgruppen, som er beskrevet i servicedeklarationen for 2013, er svarende til de beboere, som er på Himmelev på nuværende tidspunkt. Der er pt. to beboere, der er fyldt 18 år. Tilsynet spørger medarbejderne, hvordan de håndterer, at nogle beboere dermed er omfattet en anden lovgivning end resten af beboerne. Medarbejderne fortæller, at ren pædagogisk ikke gør en forskel, men at det har en betydning i forhold til kommune, bank, økonomi. De fortæller yderligere, at man allerede når barnet fylder 16 år begynder man at tale om, hvad der skal ske, ved 17 år går man i gang med at forberede, hvad der skal ske. Kommunerne har en tidsplan, som medarbejderne giver udtryk for tidsmæssigt ikke er holdbart. Medarbejderne fortæller også, at flere af unge er så selvstændige, når de er 16 år, at de selv styrer deres tøjbudget og selv betaler frisør osv Kerneydelsen: Metode og praksis I forhold til målgruppen; børn og unge med autismeforstyrrelser (se afsnit 2.2.) er kerneydelsen (Servicedeklaration 2013): Der arbejdes ud fra en helhedstænkning, hvor barnets og den unges omgivelser er afgørende for den enkeltes liv. Der arbejdes individuelt med børnene og de unge, og der udarbejdes en specifik behandlingsplan, som tager højde for den enkeltes specielle vanskeligheder og udviklingspotentialer. De specifikke mål som aftales på statusmødet operationaliseres til konkrete metoder og delmål. Der afholdes 4 møder i årets behandlingscyklus for alle børn og unge. Behandlingstilgangen er tilrettelagt ud fra den enkelte, med fokus på personligheds- og relationsudvikling samt stor grad af jeg-støtte. Himmelev benytter forskellige psykologiske- og socialpædagogiske metoder. Metoderne er yderligere beskrevet på Tilsynet spørger til, hvilke metoder man arbejder med på Himmelev og medarbejderne fortæller, at de arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang, men også den individuelle relation har stor betydning og derfor er det ikke entydigt en metode, der kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Medarbejderne fremhæver, at noget af det, de er særligt gode til på Himmelev er at lave en individuel ramme, der er tilpasset barnet og dets 6

7 7 behov. Det handler om at skabe struktur og forudsigelighed og stadig kunne følge med, når noget ikke virker, for at kunne tilpasse. Medarbejderne nævner også, at de arbejder ud fra en anerkendende tilgang, en klassisk tilgang i forhold til autisme samt med Marte Meo som er mere end blot at arbejde med observationer. Det er også en måde at italesætte nøgternt, hvad man gør f.eks. nu tager jeg kartoflerne. Desuden fortæller medarbejderne, at man er i gang med at uddanne sig i forhold til en narrativ metode. Ledelsen uddyber dette ved at fortælle, at man har gang i et uddannelsesforløb, der består af otte fælles forelæsninger for det pædagogiske personale samt opfølgning ved internt af Himmelevs egen psykolog. Medarbejderne fremhæver at det alt i alt er vigtigt, at se og forstå børnene som individer, og at man ser dem som børn og unge med autisme og hvad det fører med sig af udfordringer. Tilsynets samtale med de pårørende bekræfter dette. De pårørende oplever, at man på Himmelev er gode til at se det enkelte barn, og at stedet bærer præg af have stor erfaring med området, men at de stadig er med på beatet. De pårørende har indtryk af, at Himmelev gerne vil være først på området og derfor hele tiden er i gang med at dygtiggøre sig på området. De pårørende fremhæver desuden, at man på Himmelev har visioner for, hvad hvert enkelt barn skal kunne de er på forkant og altså ikke kun i nuet. De pårørendes oplevelse er også, at det er som at komme til en professionel verden at samarbejde med Himmelev. I samtalerne med beboerne giver de udtryk for, at de forstår, hvad de voksne siger til dem. Beboerne fortæller yderligere, at de får den hjælp, som de har brug for og at medarbejderne gør deres arbejde, og at de lytter efter, hvad man siger. En beboer fortæller: De [medarbejderne] har et skema, de gør tingene efter og det er rart, at de ikke spørger, hvad jeg skal. Tilsynet vurderer, at beboerne på Himmelev får den pædagogiske hjælp og støtte som de har krav på, samt at både pårørende og beboere oplever, at der er en individuel tilgang til den enkelte beboer, som tilgodeser den enkelte særlige behov. 6.4 Dokumentation og vidensdeling Himmelevs retningsgivende dokument for individuelle planer indeholder: En beskrivelse af fremgangsmåde for, hvordan de enkeltes ønsker, mål og 7

8 8 Med særligt fokus på individuelle planer behov bliver indeholdt i den individuelle plan En behandlingscyklus for arbejdet med de formulerede mål og delmål, omsætningen af disse i praksis samt samarbejdet med relevante parter. Behandlingscyklussen består af 4 møder: handleplansmøde, behandlingsmøde 1, behandlingsmøde 2 og Evaluerings- og statusmøde Beskrivelse af evaluering og eventuel revidering Ansvarsforhold i forhold til arbejdet med den individuelle plan Dokumentation: referater fra behandlingsmødecyklus, børnenes bøger på bo-afdelingerne, referater fra team- og personalemøder og dagbøger. Den udleverede individuelle plan indeholder: Præsentation af barnet (oplæg fra psykolog, oplæg fra socialrådgiver, oplæg fra bolig) Referat af handleplansmøde d Behandlingsplan: referat fra behandlingsmøde d TF møde (pædagogteam og lærerteam) d Evaluering og status ved TF-gruppen d Indholdet i den udleverede individuelle plan svarer til det, som det retningsgivende dokument beskriver. Tilsynet spørger, hvordan man arbejder med dokumentation i hverdagen. Medarbejderne fortæller, at man både bruger dagbogsnotater i Bosted, en fysisk dagbog, en intern bog og barnets bog, og at det betyder, at man skal kigge flere steder for at få information. Medarbejderne giver udtryk for, at der ikke er en systematik i måden, man skriver og noterer på. Tilsynet spørger til, hvordan man bruger Bosted i forhold til dokumentation af mål og delmål og medarbejderne viser, at der er tre typer for dagbogsnotater: fokuspunkter, daglige observationer og beskeder (for eksempel fra afdeling til skole). De udleverede dagbogsnotater består primært også af daglige observationer. En medarbejder giver også udtryk for at: når jeg skal skrive et handleplansoplæg, får jeg en udfordring, da jeg skal læse det hele igennem. Det vil sige, at det er svært i forhold til en opfølgning, hvor medarbejderne bemærker at det kunne være smart, hvis man skrev direkte i et delmål i Bosted og på den vis, kunne have relevante observationer samlet. Tilsynet spørger ledelsen tilsvarende omkring dokumentation og særligt i forhold til brugen af Bosted. Ledelsen fortæller, at 8

9 9 behandlingsmødecyklussen er en sikring af, at der er fokus på at målene bliver fulgt og at de yderligere gør sig overvejelser omkring, hvordan Bosted kan bruges i forhold til praksis i hverdagen. De pårørende fortæller i øvrigt, at de er tilfredse med beskrivelserne af deres børn og at Himmelev hele tiden er villig til at revidere beskrivelserne. Et par af forældrene fremhæver, at de oplever, at forløbet i starten kan styrkes, da det er vigtigt at få placeret barnet det rigtige sted fra start. Men samtidig er indtrykket også, at Himmelev ikke bare giver slip, men fortsætter arbejdet med at finde det rigtige tilbud til det enkelte barn, f.eks. som en særenhed. Tilsynet vurderer, at Himmelevs retningsgivende dokument bliver fulgt i arbejdet med den individuelle plan. Tilsynet bemærker positivt de klare rammer, som behandlingscyklussen giver proceduren for arbejdet med den individuelle plan. Tilsynet vurderer yderligere, at dokumentationen af mål og delmål i praksis kan optimeres ved en systematisk brug af Bosteds potentialer, hvilket ledelsen også er opmærksom på. 6.5 Afdækning og udvikling af beboernes kommunikative ressourcer Himmelevs retningsgivende dokument for kommunikation indeholder blandt andet: Beskrivelse af hvordan man afdækker den enkelte beboers kommunikative ressourcer Beskrivelse af, hvordan viden om den enkelte beboers kommunikative ressourcer omsættes i praksis Beskrivelse af, hvordan der skal evalueres og eventuelt revideres i forhold til de kommunikative ressourcer Beskrivelse af, hvordan dokumentation finder sted i barnets eller den unges bog, dagbøger, behandlingsplan og referater fra team og personalemøder. I den udleverede individuelle plan er Kommunikation et emne i afsnittet; Oplæg fra bolig. Afsnittet indeholder en afdækning af ordforråd og beboerens nonverbale kommunikation samt en metode til, hvordan man kan arbejde med dette. I resten af den individuelle plan er de kommunikative ressourcer ikke eksplicit behandlet. Tilsynet spørger medarbejderne, hvordan de arbejder med afdækning af de kommunikative ressourcer. Medarbejderne fortæller, at arbejdet er i opstartsfasen i forhold til at udarbejde særskilte beskrivelser af den enkelte beboer, men at de kommunikative ressourcer er en del af 9

10 10 behandlingscyklussen og at der skal være en beskrivelse af dette tre måneder inde i barnets ophold. De fortæller yderligere, at de i praksis arbejder med at afprøve metoder i forhold til det som tidligere er beskrevet omkring beboerens kommunikative ressourcer. Tilsynet vurderer, at der er fokus på afdækning og udvikling af de kommunikative ressourcer i den daglige praksis, og at den lever op til det retningsgivende dokument for kommunikation på Himmelev. Tilsynet vurderer yderligere, at man i afsnittet, Oplæg fra bolig, har en klar og handlingsanvisende beskrivelse for kommunikation samt, at der er fokus på kommunikation i behandlingsmålene i den udleverede handleplan. Dog vurderer tilsynet også, at arbejdet med kommunikation yderligere kan optimeres, hvilket tilsynet bemærker, at der er fokus på i det igangsatte arbejde med særskilte beskrivelser af afdækning og udvikling af beboernes kommunikative ressourcer Brugerinddragelse Himmelev har en bruger og pårørendepolitik og et retningsgivende dokument for brugerinddragelse. Det retningsgivende dokument indeholder blandt andet: Beskrivelse af, hvordan brugerindflydelsen afdækkes inden indflytning og fremadrettet er en del af Himmelevs behandlingscyklus Beskrivelse af, hvordan den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres og yderligere, at man ved et møde ved indflytning afklare ønsker og behov ved f.eks. vækning, kost, struktur, interesser m.m. Desuden vil brugerinddragelse ske som en del af den almindelige hverdag og mere formelt til Børne/ungemøder og ved individuelle samtaler med en pædagog. Ud fra individuel vurdering i forhold til ønsker og hvad et barn kan magte, vil et barn også blive tilbudt at deltage i deltage i forældremøder og handleplansmøder. Brugerinddragelse som tema er ikke et specifikt afsnit i den individuelle plan (se afsnit 6.4). Tilsynet spørger beboeren om, hun deltager i beboermøder, hun svarer, at hun ikke ved, hvad et beboermøde er. I samtalen med de andre børn fortæller et barn, at der er husmøder i bolig B, men ikke i A, fordi de voksne glemmer det, og han savner at have disse møder, fordi der kan man bestemme. I forhold til afholdelse af husmøder fortæller medarbejderne, at det er svært for børnene at sidde samlet rundt om et bord på nuværende tidspunkt. I stedet er der en klubaften for de ældre børn (fra 13 år), hvor man kan tale om ting og komme med ønsker. Husmøderne bliver hele tiden vurderet og justeret i forhold til behov og beboersammensætning og 10

11 11 ledelsen fortæller også, at det pt. er en udfordring at gennemføre husmøderne pga. beboersammensætningen. Desuden er der nichemøder for det enkelte barn i bolig A. I forhold til det individuelle plan, fortæller både medarbejdere og ledelse, at der er samtaler med det enkelte barn og hvis barnet f.eks. ønsker at gå til spejder og forældrene også har det ønsker, så bliver der støttet op om dette. Tilsynet vurderer, at der i daglig praksis er fokus på brugerinddragelse på et individuelt plan og i den fælles dagligdag og at børnene oplever at have indflydelse på eget liv. Tilsynet vurderer, at arbejdet med brugerinddragelse lever op til det beskrevne i det retningsgivende dokument. Samtidigt vurderer tilsynet også, at dette arbejde kunne synliggøres yderligere, da det på nuværende tidspunkt ikke fremgår tydeligt, hvornår man behandler brugerinddragelse i den udleverede plan, men mere er et implicit tema i forhold til barnet, planen omhandler Pårørendesamarbejde Himmelev har blandt andet følgende tiltag i forhold til pårørendesamarbejde: En bruger og pårørendepolitik Et værdigrundlag med værdierne i forhold til samarbejde med forældrene: empati, anerkendelse, god kommunikation, fleksibilitet og autencitet (hæftet; Værdier Himmelev Behandlingshjem) Et forældreråd Tilsynet spørger de pårørende, hvordan de oplever kommunikations- og informationsniveauet fra Himmelev. De pårørende giver udtryk for at der er et godt samarbejde omkring deres børn. Medarbejderne er altid opdaterede omkring et barn og de pårørende oplever, at der er et godt informationsflow medarbejderne imellem. De pårørende bliver spurgt, hvordan og hvor meget, de ønsker at kommunikere omkring deres barn. Desuden oplever de pårørende, at medarbejderne lytter til, hvad de har at sige og tager imod de input, man har som forældre. De pårørende oplever, at man gensidigt lærer af hinanden. De pårørende fremhæver yderligere, at der er en stor åbenhed fra Himmelevs side f.eks. hvis forældrerådet vil lave et arrangement, så er det altid muligt at bruge lokaler og få forplejning osv. Der er et ønske fra de deltagende pårørende, at andre pårørende deltager mere i de planlagte arrangementer og generelt kunne få støtte i forhold til det at være 11

12 12 pårørende f.eks. i et netværk. Ledelsen fortæller, at der er stor forskel i, hvor meget man engagerer sig som pårørende. Visse tiltag med et fagligt indhold kan tiltrække lidt, men som udgangspunkt er det handleplansmøderne, det vil sige det nære, der bliver prioriteret fra forældrenes side og et socialt arrangement som den årlige flagfest, der samler alle. De pårørende og ledelsen fortæller yderligere, at man har testet brugen af extranettet på Bosted til at kommunikation pårørende og Himmelev imellem, og der skal laves en på samling på erfaringerne. Ledelsen fortæller, at de har fokus på, hvordan man imødekomme de behov, man som pårørende har, for informationer og kommunikation Samfundsliv, herunder beboernes mobilitet, beskæftigelse/ uddannelse og fritidsaktiviteter Himmelev har intern skole drevet efter folkeskoleloven. Der er plads til 22 børn og unge mellem 6 og 18 år med udviklingsforstyrrelsen autisme og tilknyttede diagnoser. Desuden har visse af beboerne også skolegang på den lokale skole i Hvalsø eller på andre uddannelsesinstitutioner. I forhold til fritiden på Himmelev fortæller beboeren, at det er sjovt at lave aktiviteter som badminton og svømning og at hun netop er startet til spejder. Badminton kan man spille i Himmelevs egen hal og visse elever tager fast af sted til svømning om mandagen. De tre beboere, som tilsynet talte med, efterlyste alle, at legepladsen fik nye elementer som for eksempel et klatrestativ og en brandstang. Beboerne udtrykker, at de synes legepladsen er kedelig som den er nu. Desuden kunne de også godt tænke sig nye ting som spande og skovle. En beboer efterlyser også at bolig B fik legetøj, så man ikke skulle tage fra sit værelse. Ledelsen fortæller, at der er netop er indkøbt nyt til hallen, men at man ikke har hørt ønsket om nyt til den udendørs legeplads før Risikovurdering og magtanvendelse Himmelev har et retningsgivende dokument for magtanvendelse, der blandt andet indeholder: Beskrivelse af registrering og indberetning af magtanvendelser Analyse af magtanvendelser Arbejdsgange der sikrer, at der på baggrund af den enkelte analyse udarbejdes forebyggende initiativer Formidling af de forebyggende initiativer til medarbejderne 12

13 13 Ansvarsforhold Beskrivelse af dokumentation - Indberetningsskemaer - Behandlingsplan (referater fra behandlingscyklus) - Børnenes bøger på bo-afdelingerne - Referater fra team- og personalemøder - Bostedssystem - Tilbagemeldinger fra socialafdelingen i Region Sjælland. Tilsynet spørger medarbejderne om hvor ofte, der finder fysisk magtanvendelser sted. Medarbejderne svarer, at det ikke er ofte, men at man kan stå i en situation, hvor der opstår dilemmaer omkring omsorgssvigt vs. anvendelse af magt. F.eks. hvad gør man, når et barn ikke kan klare sig selv i forhold til toiletbesøg? Medarbejderne fortæller, at det er fast punkt på personalemøderne. Tilsynet spørger de pårørende, hvordan de oplever håndtering af magtanvendelse på Himmelev. De pårørende, der har oplevet flere magtanvendelser i forhold til deres barn i en særligt svære perioder, giver udtryk for, at det er lige efter bogen. De pårørende har været glade for aftalerne, som er indgået med personalet på Himmelev omkring opsamling på magtanvendelser. Som beskrevet i afsnittet 6.2, Målgruppe og aktuel beboersammensætning er et par af beboerne fyldt 18 og tilsynet spørger derfor til, hvilke overvejelser, man har gjort sig i forhold til for eksempel aflåste skabe (jævnfør lovgivningen omkring magtanvendelse), når man har en beboersammensætning af under og over 18 årige børn og unge. Medarbejderne giver udtryk for, at man ikke har gjort sig særlige overvejelser omkring dette, men kan se flere muligheder for at tilgodese denne udfordring. Ledelsen giver udtryk for, at de er opmærksomme på udfordringen omkring at have beboere under og over 18 år i forhold til lovgivningen omkring magtanvendelse. Risikovurdering Tilsynet spørger medarbejderne om de arbejder med risikovurdering og medarbejderne fortæller, at der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal i gang med dette arbejde. Der er hentet inspirationsmateriale fra Stevnsfortet. Tilsynet vurderer, at ledelsen er opmærksom på lovgivningen om magtanvendelse i forhold til at have beboere under og over 18 år. Tilsynet 13

14 14 har derfor intet at bemærke Medicinhåndtering og utilsigtede hændelser 7. er af botræning, egenomsorg og tilbuddets sundhedsfaglige praksis Medicinhåndtering Himmelevs retningsgivende dokument for medicinhåndtering indeholder blandt andet: Beskrivelse af, hvordan det sikres, at det enkelte barn får den ordinerede medicin. Beskrivelse af korrekt medicin dispensering og administration Beskrivelse af, hvordan der løbende observeres for virkning, bivirkninger og evaluering om det er den korrekte medicin, der gives Ansvarsfordeling omkring medicin, herunder at der er medarbejdere med specifikt ansvar for medicin Tilsynet spurgte medarbejderne om medicinhåndtering og de svarede i overensstemmelse med det retningsgivende dokument samt at Bosted bruges til registrering af medicin. Utilsigtede hændelser Himmelevs retningsgivende dokument for utilsigtede hændelser indeholder blandt andet: Definition af områder for indberetning: sektorovergange, medicinering, infektioner og uheld Beskrivelse af, hvordan man rapporterer utilsigtede hændelser Beskrivelse af sagsbehandling i Region Sjælland Tilsynet spørger medarbejderne om håndteringen af utilsigtede hændelser og de oplyser at de bliver rapporteret som det retningsgivende dokument angiver, samt at de registres i Bosted. 14

15 Egenomsorg, herunder Personlig hygiejne og praktiske opgaver i hjemmet I samtalen med pårørende fremhæver de, at de til tider oplever at deres barn ikke er velsoigneret, det vil sige, har skægstubbe, for korte bukser, lugter under armene, ørevoks i ørerne osv.. De pårørende fortæller, at det kan være hæmmende i forhold til at begå sig socialt i samfundet, og man ønsker derfor, at medarbejderne har fokus på dette. Medarbejderne er tidligere blevet orienteret om emnet. Desuden har de pårørende oplevet, at tøj forsvinder og at vaskesystemet ikke er i orden. Tilsynet spørger medarbejderne, hvordan de håndterer ovenstående og de beskriver et dilemma i forhold til, at beboerne skal guides til at blive selvhjulpne i deres personlige hygiejne. Desuden giver medarbejderne udtryk for, at de er opmærksomme på problematikken i forhold til tøjvask. Udfordringen består i, at man ikke ønsker at sætte navne i tøjet, da det giver et institutionspræg og det bryder børnene sig ikke om. Tilsynet vurderer, at Himmelev er opmærksom på de udfordringer, der skitseres i ovenstående. Tilsynet har derfor intet at bemærke Beboerøkonomi Tilsynet spørger de pårørende, hvordan de oplever, at beboerøkonomi bliver håndteret på Himmelev. Forældrene var tilfredse med den generelle håndtering, men en enkelt gav udtryk for, at vedkommende gerne ville inddrages i forhold til valg af indkøb på slikdage Rengøring Tilsynet spørger de pårørende, hvordan de oplever rengøringen på Himmelev. De pårørende giver udtryk for, at rengøringsstandarden er god i henholdsvis bolig A og B, mens rengøringen i satellitten ikke var i orden ved indflytning, hvor de yderligere oplevede mus i køkkenet. Der har efterfølgende været et rengøringsfirma Misbrug Emnet blev ikke berørt på tilsynsbesøget Kost og motion Himmelev har egen kok, der laver mad til beboerne. Tilsynet spørger beboerne, hvad de synes om maden og generelt er de tilfredse med den. En enkel beboer udtrykker, at den godt kunne smage af mere. Tilsynet spørger om, de kan bestemme, hvad de får at spise og beboerne fortæller, at de kan komme med ønsker f.eks. på en tavle, og at de oplever at få 15

16 16 opfyldt deres ønsker. Tilsynet spørger de pårørende om, hvad de tænker om kosten og de giver udtryk for, at det generelt er god mad, hvor de tidligere oplevede at den var for fed. Der var tidligere meget kage og is m.m., men at der blev inddraget en diætist, hvilket har skærpet fokus omkring at sund mad og ikke så meget kage Rygelovgivning Himmelev har en rygepolitik, der forbyder rygning på arbejdspladsen og i arbejdstiden. Tilsynet spørger om der er beboere, der ryger. Medarbejderne fortæller, at der pt. ikke er beboere, der ryger på Himmelev. Der har tidligere været en beboer på 14 år, der røg. Der gjaldt samme præmisser for beboeren som andre. 8.1.Kompetenceudvikling 8. er af personaleforhold Himmelevs retningsgivende dokument for kompetence indeholder blandt andet: Formål: Retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede for at Himmelev kan løse sine opgaver hvordan ledelsen og medarbejdere i samarbejde arbejder med bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer Beskrivelse af, hvordan man arbejder med løbende afdækning af hvilke kompetencer, der skal være til stede Beskrivelse af, hvordan man har fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til en nyansættelse og dermed introforløb, specifikke krav til særlige funktioner (f.eks. Marte Meo terapeuter eller praktikvejledere) samt løbende kompetenceudvikling og MUS. Tilsynet spørger medarbejderne, hvordan de oplever mulighederne for kompetenceudvikling. Medarbejderne fortæller, at der er gode muligheder for at få kurser og at de oplever, at ledelsen er opmærksom på, at alle får 16

17 17 mulighed for at byde ind i forhold til uddannelse. Ledelsen fortæller desuden, at man er i gang med et kursusforløb for det pædagogiske personale i en narrativ tilgang til beboerne. Kursusforløbet er tilrettelagt med henblik på de beboere, der har andre diagnoser eller problemstillinger end kun autisme. Forløbet består af 8 fælles forelæsninger, der følges op af Himmelevs egen psykolog med kursusdage for mindre grupper. Desuden er man i gang med et projekt omkring at få uddannet ressourcepersoner omkring konflikthåndtering og håndtering af de etiske udfordringer, man møder i det pædagogiske arbejde. De pårørende giver yderligere udtryk for, at de oplever at man gerne vil være forgangsbillede på området og man derfor hele tiden, vil dygtiggøre sig for at være med på beatet, hvilket de pårørende oplever positivt Arbejdsmiljø Himmelevs retningsgivende dokument for arbejdsmiljø indeholder blandt andet: Retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i APV Retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. Der har været afholdt APV i juni 2012 og medarbejderne fortæller, at der skal laves handleplaner på: trusler om vold og vold, arbejdets tilrettelæggelse og følelsesmæssige belastende krav i arbejdet. Der arbejdes hele tiden med det nævnte. Trivselsmålinger fandt sted i Tilsynet spørger medarbejderne, hvordan personalesituationen er og medarbejderne fortæller, at der har været en stor udskiftning i forbindelse med flytningen til Himmelev i 2010, dette bemærker de pårørende også. De pårørende fremhæver samtidig at de oplever, at processen er ved at lande. Medarbejderne fortæller, at der tidligere har været langtidssygemeldinger på grund af stress i forbindelse med arbejdet, men at de to nuværende langtidssygemeldinger ikke er arbejdsrelaterede. Medarbejderne fortæller yderligere, at man så vidt muligt forsøger at varetage arbejdet med de samme vikarer, så genkendeligheden for børnene bevares i stor udstrækning. Personaleværdier omsat i praksis (Trivselspolitik) Tilsynet spørger medarbejderne om, hvordan personaleværdien; højt niveau af mening omsættes. De fortæller, at der altid deltager en leder som leder mødet til personalemøderne. Det har betydet, at møderne har et godt niveau: der bliver samlet op og der er rød tråd fra møde til møde samt at 17

18 18 der bliver sorteret i, hvad der er skal bruges kræfter på, og hvad der bare skal gøres. Medarbejderne fortæller yderligere at personaleværdien; god forudsigelighed omsættes ved at der en gennemsigtighed omkring, hvornår der for eksempel er møder og om hvad, der omhandler. Tilsynet spørger ind til informationsniveauet fra ledelsen og medarbejderne fortæller, at forstanderen udsender et nyhedsbrev hver måned og at det er klart, hvor man henter information om forskelligt: møder, hvem, jeg skal går til for at få en specifik viden osv. Tilsynet spørger medarbejderne, hvordan de oplever værdien; god social støtte fra ledelsen og medarbejder beskriver en situation, hvor vedkommende havde haft en uheldig episode aftenen i forvejen. Den var blevet beskrevet i Bosted, men ellers havde medarbejderen ikke gjort sig tanker om at følge op på episoden. Dagen efter kommer psykologen tilfældigt forbi og medarbejderen får så alligevel talt med psykologen om episoden, hvilket viste sig at være godt. Medarbejderen oplevede opfølgningen med psykologen som et udtryk for ledelsens opmærksomhed omkring deres medarbejdere. De følger med på Bosted og er derved orienteret omkring, hvad der foregår i afdelingerne, og de bruger det konstruktivt. Tilsynet vurderer, at man på Himmelev har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø ved at arbejde med APV og trivselsmålinger samt at tage uforudsete episoder, som kan opstå i dagligdagen alvorligt. 18