Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning"

Transkript

1 Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning

2 Forskning, der kan bruges nyorientering af den pædagogiske forskning

3 Indhold Forord... 3 Indledning Udfordringer for dansk pædagogisk forskning Danmark bruger relativt få midler til forskning i relation til folkeskolen og før-skoleområdet Den pædagogiske forskning foregår uden en overordnet national styring Manglende evidens i forskningen Svag kobling mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner Lærere og pædagoger har ringe forudsætninger for at anvende forskningsresultater De forsømte områder i dansk pædagogisk forskning Nyt fokus i forskningen Konkrete indsatsområder Behov for en national strategi Litteratur... 29

4 Forord En afgørende forudsætning for fortsat høj velstand og velfærd er, at børn og unge sikres de bedste vilkår for faglig udvikling. Det skyldes et skærpet internationalt konkurrencepres, som stiller stadig større krav til arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau og omstillingsevne. Folkeskolen kan og skal derfor blive bedre, så danske elever kan hæve sig fra at opnå dårligere placeringer, end vi ønsker i de internationale målinger. Det kræver en indsats på flere områder. Et område er at styrke den pædagogiske forskning, som i omfang og indhold forekommer helt utilstrækkelig. Der er i dag kun en begrænset viden om effekten af forskellige indlæringsmetoder, som anvendes i undervisningen og i det børnepædagogiske arbejde. Hvis forskningen skal formå at bidrage til et målbart fagligt løft i folkeskolen og samtidig sikre høj progression i børns tidlige udvikling kræver det, at den pædagogiske, herunder den fagdidaktiske forskning styrkes i forhold til disse områder. Det er KL s håb med dette debatoplæg at sætte en ny dagsorden for den pædagogiske forskning, som kan understøtte en fortsat udvikling af en bedre og mere professionel folkeskole, hvor undervisningens praksis med hensyn til metodevalg mv. i højere grad bygger på et veldokumenteret grundlag. Ejgil W. Rasmussen/Peter Gorm Hansen august

5 4

6 Indledning Dansk pædagogisk forskning formår ikke i tilstrækkelig grad at understøtte børns og unges faglige udvikling i såvel daginstitutioner som i folkeskolen, ligesom forskningen også kun i mindre omfang understøtter læreruddannelsen. Der er flere årsager hertil. Én årsag er den lave prioritering af såvel folkeskolen som daginstitutionssektoren i den pædagogiske forskning under eet - kun henholdsvis knap 10 pct. og knap 2 pct. af indsatsen anvendes til forskningsformål i direkte relation til folkeskolen og før-skoleområdet, jf. Elbro og Rasmussen (2004). Og den forskning som foregår finder sted i fraværet af overordnet national styring og eksplicit formuleret målsætning. Den pædagogiske forskningsindsats fremstår usammenhængende og ufokuseret, med den konsekvens, at udbyttet af indsatsen formentlig kunne være langt større. I daginstitutionerne og i folkeskolen skabes det afgørende fundament for børn og unges muligheder for efterfølgende at deltage på arbejdsmarkedet. Vi har i Danmark på mange måder et godt udgangspunkt. Vi er i international sammenhæng et af de lande, der bruger flest penge på uddannelse i forhold til BNP og det gælder navnlig i forhold til grundskolen. Men vi bruger kun relativt få ressourcer på at tilvejebringe viden om, hvordan samfundet og det enkelte individ får størst udbytte af undervisningen. Det er uværdigt, at et af de rigeste velfærdssamfund efterlader en ud af hver seks elever, der forlader folkeskolen, med så ringe læse-, skrive- og regnefærdigheder, at de pågældende har vanskeligt ved ikke blot at gennemføre en ungdomsuddannelse, men også ved at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. 5

7 Den kun middelmådige placering i PISA-undersøgelsen skal endda ses i sammenhæng med, at andelen af elever, der har deltaget i specialundervisning (enten i forbindelse med normalundervisningen eller i den vidtgående specialundervisning), ligger på et i international sammenligning meget højt niveau. Det kan vi ikke være bekendt. Og det er ikke foreneligt med målsætningen om, at Danmark inden 2015 skal blive et førende vidensamfund, jf. Regeringen (2005). Dansk pædagogisk forskning står over for store udfordringer. Det handler om, at formulere en national målsætning for indsatsen, styrke den hårde kvantitative og evidensbaserede forskning i hvad der virker, og sikre en bedre koordination og samspil mellem involverede aktører. Der synes helt grundlæggende at være behov for at opbygge en mere systematisk og evidensbaseret viden om hvad virker? og samtidig sikre, at denne viden aktivt anvendes. Hvad er effekten af forskellige undervisningsmetoder mv. i forhold til forskellige grupper, f.eks. to-sprogede elever, elever med læseproblemer osv. Men også på det mere overordnede plan er det bemærkelsesværdigt, at der ikke ud over afgangsprøverne er udviklet en metodik til at undersøge, hvordan den enkelte folkeskole og folkeskolen som sådan (bedst) lever op til formålsparagraffens ord om at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, jf. Det Økonomiske Råd (2003). Der er behov for at formulere en sammenhængende forskningsstrategi. En sådan strategi skal ikke blot formulere en overordnet målsætning for forskningens emner og sigte. Det er mindst lige så afgørende, at strategien også indeholder en delstrategi for, hvordan forskningsresultater bliver udnyttet. Samspillet mellem universiteter og Centre for Videregående Uddannelse 6

8 (CVU) er for ringe og svækker mulighederne for at forankre ny forskningsviden hos lærerne ude på skolerne, jf. OECD (2004a). Lærerprofessionen har krav på at få formidlet viden om, hvordan professionsudøvelsen løftes med det bedst mulige resultat, til størst mulig gavn for først og fremmest eleverne, men også for lærerne selv. Viden om, hvordan undervisningen tilrettelægges med størst udbytte for den enkelte elev, er således en afgørende forudsætning for, at lærerne kan optræde med den nødvendige professionelle autoritet over for såvel elever som forældre. Det gælder i lige så høj grad i forhold til daginstitutionssektoren. Derfor er det helt afgørende, at en ekspliciteret målsætning for den pædagogiske forskning følges op med initiativer med henblik på at opbygge en vidensinfrastruktur, som kan sikre, at ny viden bliver videreformidlet og omsat i den løbende undervisning på skolerne og i det pædagogiske arbejde i daginstitutionssektoren. På alle fronter oplever det danske samfund et øget udviklingspres i forhold til at omstille til nye nationale og globale markedsvilkår det gælder såvel offentlige og private virksomheder som den offentlige serviceproduktion. Det stiller krav om løbende produktionsoptimering, og det er kun naturligt, at de samme krav må omfatte folkeskolens og daginstitutionernes produkt læring. 7

9 1. Udfordringer for dansk pædagogisk forskning Dansk pædagogisk forskning står over for en række udfordringer, hvis den skal formå at bidrage til at øge den faglige værditilvækst i folkeskolen og understøtte børns tidlige udvikling. Det handler særligt om, at der anvendes for få ressourcer på forskning direkte i relation til folkeskolen og førskoleområdet, og at de anvendte ressourcer ikke anvendes på en hensigtsmæssig måde. 1.1 Danmark bruger relativt få midler til forskning i relation til folkeskolen og før-skoleområdet I 2004 udgjorde de samlede offentlige udgifter til forskning og udvikling i uddannelse 172 mio. kr. svarende til 0,15 pct. af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Til sammenligning var den tilsvarende andel blandt en række OECD-lande i gennemsnit på 0,27 pct., jf. OECD (2004a). Som anført af OECD omfatter opgørelsen dog ikke al forskning og udvikling f.eks. er udviklingsarbejde på CVU erne ikke omfattet. Opgørelsen undervurderer formentlig derfor de samlede udgifter til forskning og udvikling. En anden analyse (på baggrund af Finansloven) viser således et forskningsomfang inden for uddannelse på 363 mio. kr., jf. Analyseinstitut for Forskning (2003). Folkeskolen og før-skoleområdet har imidlertid lav prioritet. Kun knap 10 pct. af den samlede forskning anvendes i relation til folkeskolen, mens kun 2 pct. går til forskning på før-skoleområdet. Inden for det største forskningsområde pædagogik og uddannelsesforskning anvendes blot 4 pct. af forskningsressourcerne i direkte relation til folkeskolen, jf. figur

10 Figur 1.1: Forskningen prioriterer folkeskolen lavt 88% 4% 6% 2% Folkeskolen (pædagogik og uddannelsesforskning Folkeskolen (almen- og fagdidaktik) Førskole (pædagogik og uddannelsesforskning Øvrige områder Kilde: Elbro og Rasmussen (2004). Note: Opgørelse dækker samlet aktivitet (årsværk) i perioden 1. januar januar Hovedparten af forskningen i relation til folkeskolen sker inden for det didaktiske område. En tredjedel af den didaktiske forskning har alene folkeskolen som genstandsfelt. Stort set alle folkeskolens hovedfag er omfattet, men forskningen er dog samlet på få fagområder: matematikdidaktik, danskdidaktik og naturfags- og fysikdidaktik. Set i sammenhæng med, at folkeskoleområdet indgår med en vægt i den samlede danske uddannelsesøkonomi på godt 50 pct., står den forholdsvis beskedne forskningsmæssige indsats ikke i et rimeligt forhold til udgifter anvendt på undervisningen. Det gælder tilsvarende i forhold til førskoleområdet, hvor den øgede opmærksomhed omkring 0-6 åriges udvikling samt fokus på overgangen fra daginstitution til skole synes at kunne begrunde en styrket forskningsmæssig indsats. 1.2 Den pædagogiske forskning foregår uden en overordnet national styring Den forskningsmæssige indsats foregår i fraværet af en eksplicit formuleret national strategi baseret på prioriterede indsatsområder. Forskningen er samtidig spredt på primært fem universiteter (Danmarks Pædagogiske 9

11 Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet), hvor mere end 4/5 af al uddannelsesforskning er samlet. Halvdelen heraf sker på Danmarks Pædagogiske Universitet, jf. Elbro og Rasmussen (2004). Hertil kommer behovet for i højere grad at koble forsknings- og udviklingsaktiviteter, jf. OECD (2004a). Der rejser sig i den sammenhæng to spørgsmål. For det første om den manglende sammenhæng i hovedsagen er udtryk for et dybereliggende problem, nemlig at meget af den forskning, som foregår, ikke har direkte eller umiddelbar anvendelighed i praksis, og dermed i praksisorienteret udviklingsarbejde. Og for det andet, og som følge heraf, om de ressourcer som bruges på udvikling af CVU-sektoren (Centre for Videregående Uddannelse), nye betegnelser, videncentre etc. kunne bringes langt mere strategisk i anvendelse for at sikre vækst og effekt i den praksisorienterede pædagogiske forskning. Endelig er det et særligt problem, at ingen (eller få) mekanismer sikrer vidensopsamling fra ind- og udland. Uden en vis styring af forskningen med angivelse af krav om indhold og anvendelsesværdi opstår der en risiko for, at forskningsmiljøerne mister forbindelsen til det praksisfelt, som de er skabt til at hjælpe. 1.3 Manglende evidens i forskningen Den forskning, som gennemføres, er kun i mindre omfang i stand til at give undervisningen et evidensbaseret grundlag det vil sige viden om hvad (fx undervisningsmetoder), der virker. Det skyldes, at den didaktiske forskning i overvejende grad sker på et kvalitativt metodegrundlag. Det vil sige forskning, der overvejende er baseret på interviews og observation med et explorativt udgangspunkt. Forskning baseret på denne metode har en erkendt svaghed i form af usikkerhed om 10

12 generaliserbarheden, hvilket rejser tvivl om rækkevidden og gyldigheden af forskningsresultaterne. Ved siden af den kvalitative forskning står den kvantitative forskning. Denne type forskning er typisk baseret på eksperimentelle undersøgelsesdesign baseret på omfattende datagrundlag. Hertil kommer registerundersøgelser, hvor personer og tilhørende offentlige indsatser kan følges over tid. Dermed giver forskningsresultater fra denne type forskning en højere sikkerhed for resultaternes gyldighed. Den kvantitative forskning udgør imidlertid kun 8 pct. af den didaktiske forskning, jf. figur 1.2. Figur 1.2: Forskning bygger overvejende på kvalitativ metode Kvantitativ 8% Kvalitativ og kvantitativ 36% Kvalitativ 52% Uoplyst 4% Kilde: Elbro og Rasmussen (2004) Det ensidige metodevalg indebærer, at danske aftagere af den didaktiske forsknings resultater sjældent kan vide, i hvilket omfang de kan forvente, om resultaterne gælder for dem og for deres elever. De kvalitative resultater kan overvejende tjene til illustration og til individuel inspiration. Og det forekommer utilstrækkeligt, hvis den didaktiske forskning skal kunne bidrage til et evidensbaseret grundlag for dansk undervisning., jf. Elbro og Rasmussen (2004). Denne del af forskningsindsatsen formår med andre ord ofte ikke at frembringe et videnskabeligt sikkert grundlag, som undervisningen kan baseres på. 11

13 Evidensbaseret forskning forstået som viden om hvad, der virker kan dog også udledes på baggrund af kvalitative analyser. En styrkelse af den evidensbaserede viden er derfor ikke alene et spørgsmål om at styrke den kvantitative forskning. Men højere systematiske kvalitetskrav til den kvalitativt baserede forskning vil ofte være nødvendige, hvis denne forskning for alvor skal bidrage til at styrke undervisningen i Danmark. 1.4 Svag kobling mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner Der er blot en løs kobling mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner i form af uformelle kontaktflader, men ingen systematik i den organisatoriske tilknytning, jf. OECD (2004a). Det gælder først og fremmest koblingen mellem universiteter og Centre for Videregående Uddannelse (CVU), som varetager grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere og pædagoger, og derfor har en særlig rolle som formidler af nye forskningsresultater og viden. CVU erne har en særlig forpligtelse til, at undervisningsopgaven på seminarierne løftes med forskningstilknytning, det vil sige med inddragelsen af resultaterne af den pædagogiske forskning. CVU erne skal ikke forske det er universiteterne formentlig bedre til men den pædagogiske forsknings resultater skal bruges aktivt i lærer- og pædagoguddannelserne og i CVU ernes efteruddannelsesvirksomhed, og dermed flyde ud i daginstitutioner og folkeskole. Denne erkendelse har ledt til flere initiativer fra Undervisningsministeriet i de senere år. En grundtanke med etableringen af CVU er var netop at styrke seminariernes faglige miljøer. Senest er kvalitetsbetegnelsen University College (UC), som kan tildeles efter en ekstern akkreditering, bl.a. gjort afhængig af at følgende kriterier er opfyldt: - Tættere tilknytning til relevante forskningsmiljøer med henblik på at sikre uddannelsesmiljøerne nem, hurtig og løbende adgang til den nye forskningsbaserede viden inden for fagområdet og dermed bi- 12

14 drage til et kvalitetsløft og en tættere forbindelse mellem forskning og praksis. - Udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter for praksisrelevant viden og formidling til brugere og aftagere i regionen, jf. Undervisningsministeriet (2004a). Der er lang vej endnu, før en målretning af den pædagogiske forskning, i kombination med en langt større bevidsthed på CVU er og folkeskoler om forskningens resultater, har bidraget til at skabe verdens bedste folkeskole og dagpasningstilbud. 1.5 Lærere og pædagoger har ringe forudsætninger for at anvende forskningsresultater En afgørende forudsætning for at relevant forskning omsættes i den konkrete undervisningspraksis er, at lærerne og pædagogerne i kraft af deres uddannelse bliver i stand til at tilegne sig og anvende forskningsresultater. Den manglende institutionelle kobling mellem universiteterne og CVU erne er formentlig ikke den eneste årsag til den ringe forankring af forskningsresultater hos aftagerne. Evalueringen af læreruddannelsen anbefalede således en styrkelse af fagdidaktikken i læreruddannelsen gennem en langt tydeligere reference til dansk og udenlandsk forskning, og gennem en målrettet efteruddannelse af seminarielærerne i fagdidaktik, jf. Danmarks Evalueringsinstitut (2003). En styrket forskningsindsats, hvor resultaterne sikres en højere anvendelsesværdi, synes derfor at forudsætte en nyorientering på flere fronter. Helt centralt i en sådan ny kurs for den pædagogiske forskning står, at folkeskolen og før-skoleområdet får højere prioritet i forskningen, som skal gøres mere anvendelsesrettet og tilgængelig, 13

15 den hårde, evidensbaserede forskning på et kvantitativt metodegrundlag styrkes, der skabes bedre sammenhæng mellem forskellige aktører i det professionelle miljø omkring folkeskolen, lærere og pædagoger gennem grunduddannelsen bliver bedre i stand til at opsøge og anvende forskningsresultater med hensyn til metodevalg. 14

16 2. De forsømte områder i dansk pædagogisk forskning 2.1 Nyt fokus i forskningen Dansk pædagogisk forskning er overvejende rettet mod praksisfeltet, jf. OECD (2004a). Men denne praksisforskning er vanskeligt generaliserbar, da den som påpeget næsten alene bygger på kvalitativ metode og mangler et mere sikkert evidensgrundlag. Hertil kommer, at forskningen overvejende er rettet mod systemets inputside med fokus på undervisningens (økonomiske) ressourcegrundlag, jf. figur 2.1. Figur 2.1: Fra fokus på input til fokus på proces- og output Input Proces Output Antal undervisningstimer Elev/lærerratio Pladsforhold osv. Praksis i undervisningen (metode, organisering, ledelse mv.) Effektmåling Resultat/ målopfyldelse Pris og kvalitet Samme tendens kan spores i den politiske debat, der overvejende fokuserer på inputsidens betydning for resultatet af undervisningen. Når undervisningens resultater ikke har levet op til forventningerne, har det politiske automatsvar således ofte været flere undervisningstimer ( jf. seneste forlig om folkeskolen) - til trods for, at undersøgelser viser, at det først og fremmest er undervisningstid, hvor eleverne er motiverede for at modtage undervisning, som har effekt på elevernes udbytte af undervisningen, jf. Egelund (1984). Det er den tid kaldet academic responding time, hvor eleven er engageret i emner tilpasset elevens niveau. 15

17 På samme måde fokuseres ofte på undervisningsudstyr og -materialer som mulige indsatsområder for en forbedret undervisning. Som led i en erkendelse af, at det ikke altid ukritisk nytter at give mere af det samme, er der behov for, at det politiske fokus flyttes fra undervisningens inputside mod undervisningens proces- og outputside. Det forudsætter en pædagogisk forskning, der kan udgøre et kvalificeret beslutningsgrundlag for virksomme initiativer, der gør forskel. Derfor bør fokus i en ny og sammenhængende forskningsstrategi være målrettet mod undervisningsmetoder mv. i direkte relation til den konkrete undervisningspraksis det vil sige indholdet i de lærertilrettelagte aktiviteter på skolerne vist med det grå område i figur 2.2. Hvad skal lærere vide og kunne for at kunne gennemføre god undervisning? Hvad virker? i forhold til helt basale problemstillinger som fx: undervisningsdifferentiering børn med læsevanskeligheder (fx to-sprogede) evaluering/prøver/test af elever osv. Figur 2.2: Forhold der påvirker læring Socioøkonomiske faktorer Klassekvotient Lovgivning (timetal, pensum mv.) Lokaler og udstyr Elevens læring Undervisningen Ledelse (forvaltning og lokal institutionsledelse) Lærerkvalifikationer og motivation Kulturelle faktorer 16

18 Derimod synes betydningen af øvrige faktorers betydning for elevers læring allerede rimeligt belyst gennem den nuværende forskning. Det gælder betydningen af socio-økonomiske forhold (fx forældres uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, sundhed), ligesom det tilsvarende synes at gælde betydningen af kulturelle forhold (fx ungdomskultur, holdning hos forældre, elever og lærere). Og det gælder en række af folkeskolens rammebetingelser (fx timetal, jf. ovenfor), men dog ikke dem alle. Efterhånden som nye, og mere sikre forskningsresultater om effekten af forskellige undervisningsmetoder og praksis måtte opstå, må en sådan viden naturligt føre til en tættere drøftelse af undervisningens tilrettelæggelse mellem kommunalbestyrelser og de professionelle. Formålet med en praksisrettet, evidensbaseret forskning er fx netop, at den skal dokumentere, at visse undervisningsformer har større effekt end andre former. Hvis ikke lærere og pædagoger efterfølgende i et vist omfang er forpligtet til at kende og anvende en sådan indsigt, vil nok så megen relevant forskning ikke have nogen værdi. Derfor bør en forskningsstrategi have hovedvægt på anvendt forskning og udviklingsarbejde, der tager udgangspunkt i veldefinerede problemstillinger, og således har et klart anvendelsesorienteret sigte og formål, jf. OECD s såkaldte Frascati-manual, der opererer med tre begreber inden for forskningsområdet, jf. OECD (2002): Grundforskning (originalt, eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte) Anvendt forskning, som primært er rettet mod bestemte praktiske mål Udviklingsarbejde, der sigter mod at frembringe nye eller forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Omfanget af udviklingsarbejde i Danmark synes ganske omfattende. Omvendt synes anvendt forskning kun at have en mindre fremtrædende rolle. 17

19 Det er i den sammenhæng væsentligt at holde fast i, at for at udviklingsarbejde kan få størst mulig værdi (i erkendelsesmæssig sammenhæng), må udviklingsarbejde være en del af, men samtidig underordnet forskningsprojekter. Hvis ikke og udviklingsarbejdets resultater dermed bindes til de konkrete parter/deltagere er der ingen sikkerhed for, at resultaterne har nogen spredningsværdi. Et eksempel kunne være effekten af en ny slags undervisning, som er under udvikling. De følgende afsnit indeholder en række forslag til en række forskningstemaer. 2.2 Konkrete indsatsområder Formålet med en styrket forskningsindsats er ønsket om en større viden om effekterne af forskellige tilbud/foranstaltninger. Der mangler grundlæggende forskningsmæssig viden om, hvilke foranstaltninger og tilbud, som virker på hvilke børn og unge, og hvilke, som ikke virker. Beslutninger om valg af foranstaltning baserer sig derfor i høj grad på individuel intuition og erfaring hos den enkelte lærer eller pædagog snarere end på dokumenteret effekt af forskellige redskaber. Pædagogiske problemstillinger i relation til udsatte børn og unge, der kræver forskellige former for socialpædagogisk bistand (f.eks. døgntilbud mv.) er ikke omfattet af nedenstående. Men forskningsbehovene i forhold til denne indsats vil være tilsvarende relevante at prioritere i forhold til at sikre størst mulig effekt af behandlingstilbuddene i forhold til denne gruppe. Effekt af specialpædagogisk indsats i almenundervisningen Et af de områder, som gennem flere år har påkaldt sig megen opmærksomhed i debatten omkring folkeskolen, er den store og stigende andel af elever, der modtager en eller anden form for specialpædagogisk bistand. Det gjaldt i 2004 hver tiende elev i folkeskolen, jf. Egelund (2004). 18

20 Nye mål er blevet formuleret fra politisk side op gennem 1990 erne. Der er imidlertid ikke sideløbende med opstillingen af de nye mål sket en tilsvarende opprioritering af den forskningsmæssige indsats. Og dette er måske en af forklaringerne på, at omfanget af specialundervisning fortsat ligger på et så højt niveau. En rapport fra en arbejdsgruppe om specialundervisning konkluderede i den sammenhæng, at hele specialundervisningsområdet rummer et stort effektiviseringspotentiale, jf. Undervisningsministeriet (2003a). Praksis på specialundervisningsområdet i folkeskolen synes i høj grad at være baseret på tro, og i langt mindre grad på sikker viden om, hvad der rent faktisk virker. Således konstaterede Egelund (2004), at Ved de eneste gennemførte systematiske effektundersøgelser af specialundervisning på hold i Københavns Kommune i slutningen af 1950 erne var resultaterne nedslående, og siden har indsatsen udelukkende bygget på en tro på, at de positive virkninger var større end de negative. Som følge af aftalen mellem regeringen og kommunerne for 2005 er der i 2005 afsat en pulje til forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for områderne specialundervisning for børn, unge og voksne samt uddannelse og handicap, jf. Undervisningsministeriet (2005a). Dette initiativ synes at udtrykke en delvis erkendelse af behovet for, at der mangler forskning og viden om effekterne af forskellig praksis på specialundervisningsområdet. Men initiativet er måske desværre også et illustrativt eksempel på svagheden ved den danske forskningsindsats: En uambitiøs og spredt indsats bestående af enkeltprojekter, der med al sandsynlighed ikke formår at give i dette tilfælde specialundervisningen det tiltrængte kvalitetsløft med udgangspunkt i en mere sikker og evidensbaseret forskningsviden. I 2004 modtog 8,5 pct. af eleverne specialundervisning efter 20, stk. 1. Hovedparten (55 pct.) af specialundervisningsstøtten fandt sted ved, at eleverne modtog supplerende støtte i undervisningstiden uden for egen klasse, mens kun godt en tredjedel (37 pct.) fik specialundervisning som led i den almindelige klasses undervisning, jf. Egelund (2004). Dette peger 19

21 på, at folkeskolen ikke formår at praktisere en rummelig normalundervisning. Hvordan kan erfaringerne fra specialpædagogikken inddrages i almenundervisningen? Hvilke elever nyder gavn af hvilke undervisningsformer? Hvilke undervisningsformer virker inkluderende, således at der visiteres færrest børn til specialundervisning? Effekt af specialpædagogik i den vidtgående specialundervisning Der er tilsvarende behov for at undersøge praksis i forhold til den vidtgående specialundervisning. En stigende andel af elever deltager i vidtgående specialundervisning. Fra 1995 til 2003 er elevgrundlaget steget med 16 pct., men i samme periode er antallet af elever i den vidtgående specialundervisning steget med knap 40 pct. Siden 1991 har der været en gennemsnitlig årlig stigning på 3,6 pct. Siden slutningen af 1990erne er der dog sket en stabilisering i henvisningsfrekvensen, og fra 2002 til 2003 er indtruffet et mindre fald, jf. Undervisningsministeriet (2004b), jf. figur 2.3. Figur 2.3 Deltagelse i 20.2 specialundervisning pct. af en årgang 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 91/92 93/94 95/96 97/98 99/00 01/02 03/04 år UVM Amtsrådsforeningen Kilde: Undervisningsministeriet (2004b) og Amtsrådsforeningen (2004): 03/04 og 04/05 I budgettet for 2005 budgetterer kommunernes under eet dog med en stigning i udgifterne til den vidtgående specialisering. 20

22 Hvordan tilrettelægges specialundervisning og specialpædagogisk bistand bedst i form og indhold, således at eleverne opnår størst fagligt udbytte af indsatsen? Hvilke fordele og ulemper er der ved specialiserede tilbud i forhold til elevernes udbytte og i forhold til ressourceanvendelsen? Hvordan er den samlede incitamentsstruktur indrettet? Er der tendenser til en stærekasseeffekt, når der oprettes særlige tilbud? Pædagogik i forhold til elever med særlige forudsætninger OECD s 2003 PISA-undersøgelse dokumenterede ikke blot, at gruppen med ringe læsefærdigheder var relativ stor i Danmark, men også, at andelen af dygtige læsere var blandt de laveste. Der var således blot 5 pct. af eleverne i den bedste gruppe (niveau 5), hvilket var færre end i 2000-undersøgelsen. Dette er måske et vidnesbyrd om den lighedsorientering, som præger den danske folkeskole. Den pædagogiske praksis synes således også at stå over for en væsentlig udfordring i forhold til også at give den ressourcestærke gruppe af elever et yderligere løft. Er nogle undervisningsmetoder mere velegnede end andre til at understøtte ressourcestærke elever i at lære mere? Har undervisningens organisering, fx holddannelse, øget elevmobilitet på tværs af klassetrin, en gavnlig effekt? Hvilke andre forhold har betydning for de ressourcestærke elevers motivation til at lære mere? Indsatsen i forhold to-sprogede Såvel PISA-undersøgelsen 2000 som PISA-undersøgelen 2003 dokumenterede, at navnlig efterkommere, men også indvandrerne har et betydeligt efterslæb med hensyn til de danske elever i forhold til læse- og matematikkompetence. Der er dog sket en forbedring i såvel efterkommernes som indvandrernes læsefærdigheder, men der er dog fortsat et stykke op til danske elevers præstation. I andre 21

23 lande, fx Sverige, er efterkommernes læsefærdigheder næsten på niveau med den øvrige befolkning. Hvilke erfaringer med metoder mv. fra ind- og udland (fx Sverige) er der i forhold til to-sprogedes læring? Fremmer modersmålsundervisning to-sprogedes læsefærdigheder og i forhold til hvilke målgrupper af to-sprogede? Kan indsatsen med fordel målrettes i forhold til bestemte grupper af to-sprogede? Sen skolestart og sen afslutning Danske børn indleder i dag skolestarten på et relativt sent tidspunkt. Fra 1993 til 2000 har der været en stigning i antallet af sene skolestartere hos såvel drenge som piger på henholdsvis 6,1 procentpoint og 4,8 procentpoint. I 2002 var det således næsten hver femte dreng, der startede sent det vil sige påbegyndte 1. klasse som 8-årig (iflg. folkeskoleloven indtræder undervisningspligten som udgangspunkt den 1. august i det år, hvor eleven fylder 7 år), jf. Undervisningsministeriet (2002). Der er dog i de senere år indtruffet et beskedent fald i alderen ved skolestart, jf. Undervisningsministeriet (2005b). Samtidig med, at relativt mange indleder skolestarten sent, vælger fortsat mere end halvdelen af eleverne at fortsætte i 10. klasse et år ud over undervisningspligten. Undersøgelser viser, at 10. klasse ikke indhentes senere i den studerendes uddannelsesforløb, jf. Undervisningsministeriet (2003b). Der er dermed en risiko for, at såvel udskydelse af skolestarten som 10. klasse for en stor gruppe blot fører til et velfærdsmæssigt tab for såvel den enkelte som for samfundet. Hvad er baggrunden for stigningen i andelen af sene skolestartere, og har udskydelse af skolestarten den forventede positive effekt? Lever børnehaveklassen op til formålet om, at eleverne tilegner 22

24 sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på? Lever 10. klasse op til sin målsætning om at være et målrettet tilbud til unge, som ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse, og virker den efter hensigten? Brug af test som løbende evalueringsredskab Med beslutningen om øget brug af testning i folkeskolen styrkes mulighederne for løbende at følge den enkelte elevs faglige udvikling. Der lægges fra politisk side således op til en nødvendig styrkelse af evalueringskulturen i folkeskolen som også anbefalet af OECD (2004b). Hvor effekten af fx centraliserede, nationale afgangsprøver er veldokumenteret, da er effekten af testning mindre dokumenteret. For at opnå størst mulig effekt af test som pædagogisk redskab er der behov for forskning i anvendelsen af dette redskab, herunder også med hensyn til opfølgningen i forhold til den enkelte elev. Hvordan skabes der bedst en højere grad af systematik i den allerede forholdsvis omfattende evaluering af eleverne? Hvordan bruges evaluering aktivt som et pædagogisk redskab - fra test til opfølgning? Hvornår er testning hhv. prøver at foretrække? Hvad gør en lærer til en god underviser? Lærernes fagdidaktiske viden og færdigheder er en afgørende faktor for professionsudøvelsen. Den fagdidaktiske forskning har imidlertid et beskedent omfang (jf. afsnit 1), og er dermed kun i begrænset omfang i stand til at støtte det centrale i læreruddannelsen undervisningen i fagdidaktik. Flere undersøgelser påviser lærerens betydning for elevernes læringsudbytte. Der er imidlertid ringe kendskab til, hvilke øvrige karakteristika ud over en stærk fagdidaktisk indsigt som skaber den gode lærer. 23

25 Hvad er det konkret, der gør en lærer til en god underviser? Hvordan udvikler man en god lærer? Hvad er effekten af forskellige efteruddannelsestilbud og anden kompetenceudvikling? Hvordan integreres IT i undervisningen? Særligt i slutningen af 1990 erne skete en massiv udbygning på IT-området i folkeskolen. Det skete blandt andet med baggrund i en aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 1997, der indeholdt en målsætning om, at der i år 2003 skulle være en dækningsgrad på 10 elever pr. ny computer i folkeskolen. Med Finansloven for 2004 er der lagt op til en yderligere satsning på dette område med planlagte investeringer i perioden på i alt 495 mio. kr., jf. Finansministeriet (2004). En helt ny evaluering af Undervisningsministeriets projekt IT, medier og folkeskolen (ITMF-projektet) viser, at der stadig er et stykke vej til målet i forhold til en pædagogisk relevant og kompetent integration i undervisningen, jf. Rambøll Management (2005). ITMF-projektet blev gennemført i med en økonomisk ramme på 323 mio. kr. Formålet har været at styrke den pædagogiske anvendelse af IT og andre medier i folkeskolens undervisning. På baggrund af denne undersøgelse er der således behov for en forstærket indsats vedrørende den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen. Hvordan anvendes IT bedst i læreprocesser? Hvilken effekt har anvendelse af IT i undervisningen på forskellige målgrupper (henholdsvis stærke og svage elevgrupper)? Bygger undervisningsprogrammer på den foreliggende viden om, hvilke undervisningsmetoder som har størst effekt? 24

26 Børns tidlige udvikling (0-6 år) Det er oplagt, at intet offentligt tilbud kan erstatte forældrenes indsats med at gøre deres børn parate til at lære noget i skolen. Men det gælder naturligvis kun, hvis forældrene selv kan og gør det. Der er stærke indicier for, at de offentlige dagpasningstilbud til børn i 0-6 års alderen kan gøre meget for at ophæve betydningen af negativ social arv, særligt når det gælder to-sprogede elever. Små børn lærer sprog fantastisk hurtigt, jf. Mandag Morgen (2005). Det er intuitivt helt oplagt, at et barn, som ikke kan lære dansk hjemme, vil klare sig bedre i skolen, hvis det får lært dansk i børnehaven. Beherskelse af dansk, og senere evnen til at læse og skrive dansk, er forudsætningen for at lære noget i skolen. Derfor bør indsatsen for at give børn de bedst mulige (sproglige) forudsætninger for at klare sig i skolen starte i førskolealderen. Og dagpasningstilbuddenes indsats skal have langt større forskningsmæssig opmærksomhed med fokus på blandt andet udvikling af læringsforløb i daginstitutionerne. Hvor tidligt bør organiserede sprogindlæringstiltag anvendes i dagpasningstilbud? Hvad er en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem dagpasning og skole i forhold til sprogindlæring? Hvad er effekten af de i 2004 indførte pædagogiske læreplaner for dagpasning? 25

27 3. Behov for en national strategi Det nødvendige faglige løft af dagpasning samt undervisningen i folkeskolen forudsætter en indsats på flere områder. Én streng i denne forbindelse bør være at styrke og prioritere den pædagogiske forskning, så den bliver langt bedre i stand til at understøtte den faglige udvikling i folkeskolen og den tidlige læring i daginstitutionssektoren. Derfor er der behov for at formulere en sammenhængende national målsætning for den pædagogiske forskning, hvor et hovedelement er at opprioritere forskningsindsatsen i relation til folkeskolen og før-skoleområdet ved at gøre området til et særligt politisk prioriteret emne under Det Strategiske Forskningsråd. En sådan forskningsstrategi bør således formuleres omkring følgende strategiske hovedspor: Gør folkeskole og dagpasning til et politisk prioriteret område For at sikre opprioriteringen af forskningen i relation til folkeskolen og dagtilbud bør områderne over f.eks. en kommende 4-årig periode udpeges som et særligt politisk prioriteret forskningsområde under Det Strategiske Forskningsråd. Kommende forskningsprojekter bør adressere de identificerede forskningsbehov med fokus på undervisningsmetoder, der på et kvantitativt metodegrundlag tilvejebringer en sikker, evidensbaseret og anvendelsesorienteret viden, som kan anvendes i den konkrete undervisningspraksis på skolerne ( jf. afsnit 2). Desuden bør det være et krav, at forskningsprojekterne får et internationalt udsyn gennem inddragelse af forskere på internationalt niveau. For at en sådan type forskning vil kunne gennemføres, forudsætter det, at der uddannes kvalificerede forskere, herunder fx forskere i fagdidaktik. 26

28 Skab sammenhæng mellem forskning og udviklingsaktiviteter i CVU- sektoren Et langt bedre samspil mellem forskning og udviklingsprojekter er en forudsætning for, at forskningens resultater omsættes til gavn for børns tidlige læring og efterfølgende undervisning i folkeskolen. Dette vil samtidig styrke CVU ernes mulighed for på et klarere strategisk grundlag at etablere sig som regionale udviklings- og videncentre for praksisrelevant viden. En sådan udvikling kan igangsætte opbygningen af et mere professionelt miljø omkring de enkelte daginstitutioner og folkeskoler, som kan sikre, at ny viden forankres og kommer aktivt i spil i den løbende praksis. Den såkaldte Chicago-model er eksempel på en sådan helhedsorienteret tilgang i forsøget på at professionalisere skolemiljøerne. Denne model søger netop at bringe forskning/udvikling i tæt samspil med underviserne på skolerne. For at sikre forskningens relevans og efterfølgende omsættelighed bør forsknings- og udviklingsprojekter i størst mulig udstrækning søges formuleret i samarbejde med aftagerne/brugerne. Et sådant evt. kommunalt medejerskab (en kreds af kommuner for at give projektet den nødvendige rækkevidde) vil under forudsætning af en vis grad af brugerindflydelse evt. også kunne forudsætte en kommunal medfinansiering. Opret en fælles pædagogisk web-portal For yderligere at understøtte forankringen af ny viden hos brugerne (og dermed bidrage til lærernes og pædagogernes løbende faglige opkvalificering), er det afgørende, at der sikres nem og hurtig adgang til en vidensbank om forhold med relevans for professionsudøvelsen. En sådan facilitet vil endvidere kunne fungere som nationalt opsamlingsfora for lokale og udenlandske udviklingsaktiviteter, som måtte have spredningsværdi. Et sådant clearing house vil kunne samle op på udenlandsk og dansk forskning, og over for brugerne på CVU er, skoler og daginstitutioner borge for forskningsresultaternes kvalitet. 27

29 Uden en klar strategi for hvordan ny viden formidles og dermed forankres, vil der være en risiko for, at værdifuld viden forbliver i lukkede universitetskredsløb og så ville vi være bedre stillet ved slet ikke at bedrive nogen pædagogisk forskning overhovedet. Forskningens værdi og dermed succeskriteriet for en ny sammenhængende pædagogisk forskningsstrategi - må være, at den bidrager til at skabe en målbar faglig værditilvækst. 28

30 Litteratur Analyseinstitut for Forskning (2004), Offentligt forskningsbudget 2003 Elbro C. og Rasmussen J. (2004), Bidrag til Country Background Report (til OECD evaluering) Danmarks Evalueringsinstitut (2003), Læreruddannelsen Det Økonomiske Råd (2003), Dansk Økonomi Efterår Egelund, N. (1984), Undervisningstiden i Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse Egelund, N. (2004), Notat om skolernes organisering af specialundervisningen og undervisningen i dansk som andetsprog Finansministeriet (2004), Aftale om finansloven for 2004 Mandag Morgen (2005), Virker Velfærden et debatoplæg om evidens og velfærd OECD (2000), PISA OECD (2002), Frascati Manual 2002: Proposed Standard Practice for Surveys on Research and Experimental Development OECD (2003), Literacy Skills for the World of Tomorrow, Further Results from PISA OECD (2004a), National Review on Educational R&D: Examiners Report on Denmark OECD (2004b), OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004 Rambøll Management (2005), Evaluering af ITMF (Samlede resultater) Regeringen (2005), Nye Mål Regeringsgrundlaget Undervisningsministeriet (2002), Senere skolestart i 1. klasse (webnyhed: 29

31 Undervisningsministeriet (2003a), Rapport fra arbejdsgruppen om specialundervisning Undervisningsministeriet (2003b), Indhentes det 10. skoleår? (webnyhed: Undervisningsministeriet (2004a), Notat af , J.nr Undervisningsministeriet (2004b), Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/ /04 Undervisningsministeriet (2005a), Forsknings- og udviklingsmidler 2005 (webnyhed: Undervisningsministeriet (2005b), Alderen ved skolestart er kun faldet lidt (webnyhed: 30

32 KL-Huset Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005 1 Indledning: Folkeskolen og globaliseringen Folkeskolen har et hovedansvar

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen:

Citater fra formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen: KØF Noter fra mødet i Ålborg januar 2014. Produktivitetskommissionen: 1. Fokus på resultater. 2. Styring, ledelse og motivation. 3. Konsekvent opfølgning. Disse 3 punkter kan vi fint bruge for at komme

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA

TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA TOSPROGEDE UNGES LÆSNING BELYST MED PISA NIELS EGELUND, PROFESSOR, DR.PÆD., DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE, AARHUS UNIVERSITET I slutningen af 1990 erne begyndte der at komme forskningsmæssig

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser

Specialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs

Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektnummer: 117386 Afsluttende rapport vedrørende projekt: Naturfag på kryds og tværs Projektet er en del af den oprindelige ansøgning om udviklingsmidler til uddannelsesforløb med fokus på naturfag/teknik

Læs mere