Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning"

Transkript

1 Forskning, der kan bruges - nyorientering af den pædagogiske forskning

2 Forskning, der kan bruges nyorientering af den pædagogiske forskning

3 Indhold Forord... 3 Indledning Udfordringer for dansk pædagogisk forskning Danmark bruger relativt få midler til forskning i relation til folkeskolen og før-skoleområdet Den pædagogiske forskning foregår uden en overordnet national styring Manglende evidens i forskningen Svag kobling mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner Lærere og pædagoger har ringe forudsætninger for at anvende forskningsresultater De forsømte områder i dansk pædagogisk forskning Nyt fokus i forskningen Konkrete indsatsområder Behov for en national strategi Litteratur... 29

4 Forord En afgørende forudsætning for fortsat høj velstand og velfærd er, at børn og unge sikres de bedste vilkår for faglig udvikling. Det skyldes et skærpet internationalt konkurrencepres, som stiller stadig større krav til arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau og omstillingsevne. Folkeskolen kan og skal derfor blive bedre, så danske elever kan hæve sig fra at opnå dårligere placeringer, end vi ønsker i de internationale målinger. Det kræver en indsats på flere områder. Et område er at styrke den pædagogiske forskning, som i omfang og indhold forekommer helt utilstrækkelig. Der er i dag kun en begrænset viden om effekten af forskellige indlæringsmetoder, som anvendes i undervisningen og i det børnepædagogiske arbejde. Hvis forskningen skal formå at bidrage til et målbart fagligt løft i folkeskolen og samtidig sikre høj progression i børns tidlige udvikling kræver det, at den pædagogiske, herunder den fagdidaktiske forskning styrkes i forhold til disse områder. Det er KL s håb med dette debatoplæg at sætte en ny dagsorden for den pædagogiske forskning, som kan understøtte en fortsat udvikling af en bedre og mere professionel folkeskole, hvor undervisningens praksis med hensyn til metodevalg mv. i højere grad bygger på et veldokumenteret grundlag. Ejgil W. Rasmussen/Peter Gorm Hansen august

5 4

6 Indledning Dansk pædagogisk forskning formår ikke i tilstrækkelig grad at understøtte børns og unges faglige udvikling i såvel daginstitutioner som i folkeskolen, ligesom forskningen også kun i mindre omfang understøtter læreruddannelsen. Der er flere årsager hertil. Én årsag er den lave prioritering af såvel folkeskolen som daginstitutionssektoren i den pædagogiske forskning under eet - kun henholdsvis knap 10 pct. og knap 2 pct. af indsatsen anvendes til forskningsformål i direkte relation til folkeskolen og før-skoleområdet, jf. Elbro og Rasmussen (2004). Og den forskning som foregår finder sted i fraværet af overordnet national styring og eksplicit formuleret målsætning. Den pædagogiske forskningsindsats fremstår usammenhængende og ufokuseret, med den konsekvens, at udbyttet af indsatsen formentlig kunne være langt større. I daginstitutionerne og i folkeskolen skabes det afgørende fundament for børn og unges muligheder for efterfølgende at deltage på arbejdsmarkedet. Vi har i Danmark på mange måder et godt udgangspunkt. Vi er i international sammenhæng et af de lande, der bruger flest penge på uddannelse i forhold til BNP og det gælder navnlig i forhold til grundskolen. Men vi bruger kun relativt få ressourcer på at tilvejebringe viden om, hvordan samfundet og det enkelte individ får størst udbytte af undervisningen. Det er uværdigt, at et af de rigeste velfærdssamfund efterlader en ud af hver seks elever, der forlader folkeskolen, med så ringe læse-, skrive- og regnefærdigheder, at de pågældende har vanskeligt ved ikke blot at gennemføre en ungdomsuddannelse, men også ved at deltage aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. 5

7 Den kun middelmådige placering i PISA-undersøgelsen skal endda ses i sammenhæng med, at andelen af elever, der har deltaget i specialundervisning (enten i forbindelse med normalundervisningen eller i den vidtgående specialundervisning), ligger på et i international sammenligning meget højt niveau. Det kan vi ikke være bekendt. Og det er ikke foreneligt med målsætningen om, at Danmark inden 2015 skal blive et førende vidensamfund, jf. Regeringen (2005). Dansk pædagogisk forskning står over for store udfordringer. Det handler om, at formulere en national målsætning for indsatsen, styrke den hårde kvantitative og evidensbaserede forskning i hvad der virker, og sikre en bedre koordination og samspil mellem involverede aktører. Der synes helt grundlæggende at være behov for at opbygge en mere systematisk og evidensbaseret viden om hvad virker? og samtidig sikre, at denne viden aktivt anvendes. Hvad er effekten af forskellige undervisningsmetoder mv. i forhold til forskellige grupper, f.eks. to-sprogede elever, elever med læseproblemer osv. Men også på det mere overordnede plan er det bemærkelsesværdigt, at der ikke ud over afgangsprøverne er udviklet en metodik til at undersøge, hvordan den enkelte folkeskole og folkeskolen som sådan (bedst) lever op til formålsparagraffens ord om at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, jf. Det Økonomiske Råd (2003). Der er behov for at formulere en sammenhængende forskningsstrategi. En sådan strategi skal ikke blot formulere en overordnet målsætning for forskningens emner og sigte. Det er mindst lige så afgørende, at strategien også indeholder en delstrategi for, hvordan forskningsresultater bliver udnyttet. Samspillet mellem universiteter og Centre for Videregående Uddannelse 6

8 (CVU) er for ringe og svækker mulighederne for at forankre ny forskningsviden hos lærerne ude på skolerne, jf. OECD (2004a). Lærerprofessionen har krav på at få formidlet viden om, hvordan professionsudøvelsen løftes med det bedst mulige resultat, til størst mulig gavn for først og fremmest eleverne, men også for lærerne selv. Viden om, hvordan undervisningen tilrettelægges med størst udbytte for den enkelte elev, er således en afgørende forudsætning for, at lærerne kan optræde med den nødvendige professionelle autoritet over for såvel elever som forældre. Det gælder i lige så høj grad i forhold til daginstitutionssektoren. Derfor er det helt afgørende, at en ekspliciteret målsætning for den pædagogiske forskning følges op med initiativer med henblik på at opbygge en vidensinfrastruktur, som kan sikre, at ny viden bliver videreformidlet og omsat i den løbende undervisning på skolerne og i det pædagogiske arbejde i daginstitutionssektoren. På alle fronter oplever det danske samfund et øget udviklingspres i forhold til at omstille til nye nationale og globale markedsvilkår det gælder såvel offentlige og private virksomheder som den offentlige serviceproduktion. Det stiller krav om løbende produktionsoptimering, og det er kun naturligt, at de samme krav må omfatte folkeskolens og daginstitutionernes produkt læring. 7

9 1. Udfordringer for dansk pædagogisk forskning Dansk pædagogisk forskning står over for en række udfordringer, hvis den skal formå at bidrage til at øge den faglige værditilvækst i folkeskolen og understøtte børns tidlige udvikling. Det handler særligt om, at der anvendes for få ressourcer på forskning direkte i relation til folkeskolen og førskoleområdet, og at de anvendte ressourcer ikke anvendes på en hensigtsmæssig måde. 1.1 Danmark bruger relativt få midler til forskning i relation til folkeskolen og før-skoleområdet I 2004 udgjorde de samlede offentlige udgifter til forskning og udvikling i uddannelse 172 mio. kr. svarende til 0,15 pct. af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Til sammenligning var den tilsvarende andel blandt en række OECD-lande i gennemsnit på 0,27 pct., jf. OECD (2004a). Som anført af OECD omfatter opgørelsen dog ikke al forskning og udvikling f.eks. er udviklingsarbejde på CVU erne ikke omfattet. Opgørelsen undervurderer formentlig derfor de samlede udgifter til forskning og udvikling. En anden analyse (på baggrund af Finansloven) viser således et forskningsomfang inden for uddannelse på 363 mio. kr., jf. Analyseinstitut for Forskning (2003). Folkeskolen og før-skoleområdet har imidlertid lav prioritet. Kun knap 10 pct. af den samlede forskning anvendes i relation til folkeskolen, mens kun 2 pct. går til forskning på før-skoleområdet. Inden for det største forskningsområde pædagogik og uddannelsesforskning anvendes blot 4 pct. af forskningsressourcerne i direkte relation til folkeskolen, jf. figur

10 Figur 1.1: Forskningen prioriterer folkeskolen lavt 88% 4% 6% 2% Folkeskolen (pædagogik og uddannelsesforskning Folkeskolen (almen- og fagdidaktik) Førskole (pædagogik og uddannelsesforskning Øvrige områder Kilde: Elbro og Rasmussen (2004). Note: Opgørelse dækker samlet aktivitet (årsværk) i perioden 1. januar januar Hovedparten af forskningen i relation til folkeskolen sker inden for det didaktiske område. En tredjedel af den didaktiske forskning har alene folkeskolen som genstandsfelt. Stort set alle folkeskolens hovedfag er omfattet, men forskningen er dog samlet på få fagområder: matematikdidaktik, danskdidaktik og naturfags- og fysikdidaktik. Set i sammenhæng med, at folkeskoleområdet indgår med en vægt i den samlede danske uddannelsesøkonomi på godt 50 pct., står den forholdsvis beskedne forskningsmæssige indsats ikke i et rimeligt forhold til udgifter anvendt på undervisningen. Det gælder tilsvarende i forhold til førskoleområdet, hvor den øgede opmærksomhed omkring 0-6 åriges udvikling samt fokus på overgangen fra daginstitution til skole synes at kunne begrunde en styrket forskningsmæssig indsats. 1.2 Den pædagogiske forskning foregår uden en overordnet national styring Den forskningsmæssige indsats foregår i fraværet af en eksplicit formuleret national strategi baseret på prioriterede indsatsområder. Forskningen er samtidig spredt på primært fem universiteter (Danmarks Pædagogiske 9

11 Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet), hvor mere end 4/5 af al uddannelsesforskning er samlet. Halvdelen heraf sker på Danmarks Pædagogiske Universitet, jf. Elbro og Rasmussen (2004). Hertil kommer behovet for i højere grad at koble forsknings- og udviklingsaktiviteter, jf. OECD (2004a). Der rejser sig i den sammenhæng to spørgsmål. For det første om den manglende sammenhæng i hovedsagen er udtryk for et dybereliggende problem, nemlig at meget af den forskning, som foregår, ikke har direkte eller umiddelbar anvendelighed i praksis, og dermed i praksisorienteret udviklingsarbejde. Og for det andet, og som følge heraf, om de ressourcer som bruges på udvikling af CVU-sektoren (Centre for Videregående Uddannelse), nye betegnelser, videncentre etc. kunne bringes langt mere strategisk i anvendelse for at sikre vækst og effekt i den praksisorienterede pædagogiske forskning. Endelig er det et særligt problem, at ingen (eller få) mekanismer sikrer vidensopsamling fra ind- og udland. Uden en vis styring af forskningen med angivelse af krav om indhold og anvendelsesværdi opstår der en risiko for, at forskningsmiljøerne mister forbindelsen til det praksisfelt, som de er skabt til at hjælpe. 1.3 Manglende evidens i forskningen Den forskning, som gennemføres, er kun i mindre omfang i stand til at give undervisningen et evidensbaseret grundlag det vil sige viden om hvad (fx undervisningsmetoder), der virker. Det skyldes, at den didaktiske forskning i overvejende grad sker på et kvalitativt metodegrundlag. Det vil sige forskning, der overvejende er baseret på interviews og observation med et explorativt udgangspunkt. Forskning baseret på denne metode har en erkendt svaghed i form af usikkerhed om 10

12 generaliserbarheden, hvilket rejser tvivl om rækkevidden og gyldigheden af forskningsresultaterne. Ved siden af den kvalitative forskning står den kvantitative forskning. Denne type forskning er typisk baseret på eksperimentelle undersøgelsesdesign baseret på omfattende datagrundlag. Hertil kommer registerundersøgelser, hvor personer og tilhørende offentlige indsatser kan følges over tid. Dermed giver forskningsresultater fra denne type forskning en højere sikkerhed for resultaternes gyldighed. Den kvantitative forskning udgør imidlertid kun 8 pct. af den didaktiske forskning, jf. figur 1.2. Figur 1.2: Forskning bygger overvejende på kvalitativ metode Kvantitativ 8% Kvalitativ og kvantitativ 36% Kvalitativ 52% Uoplyst 4% Kilde: Elbro og Rasmussen (2004) Det ensidige metodevalg indebærer, at danske aftagere af den didaktiske forsknings resultater sjældent kan vide, i hvilket omfang de kan forvente, om resultaterne gælder for dem og for deres elever. De kvalitative resultater kan overvejende tjene til illustration og til individuel inspiration. Og det forekommer utilstrækkeligt, hvis den didaktiske forskning skal kunne bidrage til et evidensbaseret grundlag for dansk undervisning., jf. Elbro og Rasmussen (2004). Denne del af forskningsindsatsen formår med andre ord ofte ikke at frembringe et videnskabeligt sikkert grundlag, som undervisningen kan baseres på. 11

13 Evidensbaseret forskning forstået som viden om hvad, der virker kan dog også udledes på baggrund af kvalitative analyser. En styrkelse af den evidensbaserede viden er derfor ikke alene et spørgsmål om at styrke den kvantitative forskning. Men højere systematiske kvalitetskrav til den kvalitativt baserede forskning vil ofte være nødvendige, hvis denne forskning for alvor skal bidrage til at styrke undervisningen i Danmark. 1.4 Svag kobling mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner Der er blot en løs kobling mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner i form af uformelle kontaktflader, men ingen systematik i den organisatoriske tilknytning, jf. OECD (2004a). Det gælder først og fremmest koblingen mellem universiteter og Centre for Videregående Uddannelse (CVU), som varetager grund-, efter- og videreuddannelsen af lærere og pædagoger, og derfor har en særlig rolle som formidler af nye forskningsresultater og viden. CVU erne har en særlig forpligtelse til, at undervisningsopgaven på seminarierne løftes med forskningstilknytning, det vil sige med inddragelsen af resultaterne af den pædagogiske forskning. CVU erne skal ikke forske det er universiteterne formentlig bedre til men den pædagogiske forsknings resultater skal bruges aktivt i lærer- og pædagoguddannelserne og i CVU ernes efteruddannelsesvirksomhed, og dermed flyde ud i daginstitutioner og folkeskole. Denne erkendelse har ledt til flere initiativer fra Undervisningsministeriet i de senere år. En grundtanke med etableringen af CVU er var netop at styrke seminariernes faglige miljøer. Senest er kvalitetsbetegnelsen University College (UC), som kan tildeles efter en ekstern akkreditering, bl.a. gjort afhængig af at følgende kriterier er opfyldt: - Tættere tilknytning til relevante forskningsmiljøer med henblik på at sikre uddannelsesmiljøerne nem, hurtig og løbende adgang til den nye forskningsbaserede viden inden for fagområdet og dermed bi- 12

14 drage til et kvalitetsløft og en tættere forbindelse mellem forskning og praksis. - Udvikling af institutionen til et regionalt udviklings- og videncenter for praksisrelevant viden og formidling til brugere og aftagere i regionen, jf. Undervisningsministeriet (2004a). Der er lang vej endnu, før en målretning af den pædagogiske forskning, i kombination med en langt større bevidsthed på CVU er og folkeskoler om forskningens resultater, har bidraget til at skabe verdens bedste folkeskole og dagpasningstilbud. 1.5 Lærere og pædagoger har ringe forudsætninger for at anvende forskningsresultater En afgørende forudsætning for at relevant forskning omsættes i den konkrete undervisningspraksis er, at lærerne og pædagogerne i kraft af deres uddannelse bliver i stand til at tilegne sig og anvende forskningsresultater. Den manglende institutionelle kobling mellem universiteterne og CVU erne er formentlig ikke den eneste årsag til den ringe forankring af forskningsresultater hos aftagerne. Evalueringen af læreruddannelsen anbefalede således en styrkelse af fagdidaktikken i læreruddannelsen gennem en langt tydeligere reference til dansk og udenlandsk forskning, og gennem en målrettet efteruddannelse af seminarielærerne i fagdidaktik, jf. Danmarks Evalueringsinstitut (2003). En styrket forskningsindsats, hvor resultaterne sikres en højere anvendelsesværdi, synes derfor at forudsætte en nyorientering på flere fronter. Helt centralt i en sådan ny kurs for den pædagogiske forskning står, at folkeskolen og før-skoleområdet får højere prioritet i forskningen, som skal gøres mere anvendelsesrettet og tilgængelig, 13

15 den hårde, evidensbaserede forskning på et kvantitativt metodegrundlag styrkes, der skabes bedre sammenhæng mellem forskellige aktører i det professionelle miljø omkring folkeskolen, lærere og pædagoger gennem grunduddannelsen bliver bedre i stand til at opsøge og anvende forskningsresultater med hensyn til metodevalg. 14

16 2. De forsømte områder i dansk pædagogisk forskning 2.1 Nyt fokus i forskningen Dansk pædagogisk forskning er overvejende rettet mod praksisfeltet, jf. OECD (2004a). Men denne praksisforskning er vanskeligt generaliserbar, da den som påpeget næsten alene bygger på kvalitativ metode og mangler et mere sikkert evidensgrundlag. Hertil kommer, at forskningen overvejende er rettet mod systemets inputside med fokus på undervisningens (økonomiske) ressourcegrundlag, jf. figur 2.1. Figur 2.1: Fra fokus på input til fokus på proces- og output Input Proces Output Antal undervisningstimer Elev/lærerratio Pladsforhold osv. Praksis i undervisningen (metode, organisering, ledelse mv.) Effektmåling Resultat/ målopfyldelse Pris og kvalitet Samme tendens kan spores i den politiske debat, der overvejende fokuserer på inputsidens betydning for resultatet af undervisningen. Når undervisningens resultater ikke har levet op til forventningerne, har det politiske automatsvar således ofte været flere undervisningstimer ( jf. seneste forlig om folkeskolen) - til trods for, at undersøgelser viser, at det først og fremmest er undervisningstid, hvor eleverne er motiverede for at modtage undervisning, som har effekt på elevernes udbytte af undervisningen, jf. Egelund (1984). Det er den tid kaldet academic responding time, hvor eleven er engageret i emner tilpasset elevens niveau. 15

17 På samme måde fokuseres ofte på undervisningsudstyr og -materialer som mulige indsatsområder for en forbedret undervisning. Som led i en erkendelse af, at det ikke altid ukritisk nytter at give mere af det samme, er der behov for, at det politiske fokus flyttes fra undervisningens inputside mod undervisningens proces- og outputside. Det forudsætter en pædagogisk forskning, der kan udgøre et kvalificeret beslutningsgrundlag for virksomme initiativer, der gør forskel. Derfor bør fokus i en ny og sammenhængende forskningsstrategi være målrettet mod undervisningsmetoder mv. i direkte relation til den konkrete undervisningspraksis det vil sige indholdet i de lærertilrettelagte aktiviteter på skolerne vist med det grå område i figur 2.2. Hvad skal lærere vide og kunne for at kunne gennemføre god undervisning? Hvad virker? i forhold til helt basale problemstillinger som fx: undervisningsdifferentiering børn med læsevanskeligheder (fx to-sprogede) evaluering/prøver/test af elever osv. Figur 2.2: Forhold der påvirker læring Socioøkonomiske faktorer Klassekvotient Lovgivning (timetal, pensum mv.) Lokaler og udstyr Elevens læring Undervisningen Ledelse (forvaltning og lokal institutionsledelse) Lærerkvalifikationer og motivation Kulturelle faktorer 16

18 Derimod synes betydningen af øvrige faktorers betydning for elevers læring allerede rimeligt belyst gennem den nuværende forskning. Det gælder betydningen af socio-økonomiske forhold (fx forældres uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, sundhed), ligesom det tilsvarende synes at gælde betydningen af kulturelle forhold (fx ungdomskultur, holdning hos forældre, elever og lærere). Og det gælder en række af folkeskolens rammebetingelser (fx timetal, jf. ovenfor), men dog ikke dem alle. Efterhånden som nye, og mere sikre forskningsresultater om effekten af forskellige undervisningsmetoder og praksis måtte opstå, må en sådan viden naturligt føre til en tættere drøftelse af undervisningens tilrettelæggelse mellem kommunalbestyrelser og de professionelle. Formålet med en praksisrettet, evidensbaseret forskning er fx netop, at den skal dokumentere, at visse undervisningsformer har større effekt end andre former. Hvis ikke lærere og pædagoger efterfølgende i et vist omfang er forpligtet til at kende og anvende en sådan indsigt, vil nok så megen relevant forskning ikke have nogen værdi. Derfor bør en forskningsstrategi have hovedvægt på anvendt forskning og udviklingsarbejde, der tager udgangspunkt i veldefinerede problemstillinger, og således har et klart anvendelsesorienteret sigte og formål, jf. OECD s såkaldte Frascati-manual, der opererer med tre begreber inden for forskningsområdet, jf. OECD (2002): Grundforskning (originalt, eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte) Anvendt forskning, som primært er rettet mod bestemte praktiske mål Udviklingsarbejde, der sigter mod at frembringe nye eller forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. Omfanget af udviklingsarbejde i Danmark synes ganske omfattende. Omvendt synes anvendt forskning kun at have en mindre fremtrædende rolle. 17

19 Det er i den sammenhæng væsentligt at holde fast i, at for at udviklingsarbejde kan få størst mulig værdi (i erkendelsesmæssig sammenhæng), må udviklingsarbejde være en del af, men samtidig underordnet forskningsprojekter. Hvis ikke og udviklingsarbejdets resultater dermed bindes til de konkrete parter/deltagere er der ingen sikkerhed for, at resultaterne har nogen spredningsværdi. Et eksempel kunne være effekten af en ny slags undervisning, som er under udvikling. De følgende afsnit indeholder en række forslag til en række forskningstemaer. 2.2 Konkrete indsatsområder Formålet med en styrket forskningsindsats er ønsket om en større viden om effekterne af forskellige tilbud/foranstaltninger. Der mangler grundlæggende forskningsmæssig viden om, hvilke foranstaltninger og tilbud, som virker på hvilke børn og unge, og hvilke, som ikke virker. Beslutninger om valg af foranstaltning baserer sig derfor i høj grad på individuel intuition og erfaring hos den enkelte lærer eller pædagog snarere end på dokumenteret effekt af forskellige redskaber. Pædagogiske problemstillinger i relation til udsatte børn og unge, der kræver forskellige former for socialpædagogisk bistand (f.eks. døgntilbud mv.) er ikke omfattet af nedenstående. Men forskningsbehovene i forhold til denne indsats vil være tilsvarende relevante at prioritere i forhold til at sikre størst mulig effekt af behandlingstilbuddene i forhold til denne gruppe. Effekt af specialpædagogisk indsats i almenundervisningen Et af de områder, som gennem flere år har påkaldt sig megen opmærksomhed i debatten omkring folkeskolen, er den store og stigende andel af elever, der modtager en eller anden form for specialpædagogisk bistand. Det gjaldt i 2004 hver tiende elev i folkeskolen, jf. Egelund (2004). 18

20 Nye mål er blevet formuleret fra politisk side op gennem 1990 erne. Der er imidlertid ikke sideløbende med opstillingen af de nye mål sket en tilsvarende opprioritering af den forskningsmæssige indsats. Og dette er måske en af forklaringerne på, at omfanget af specialundervisning fortsat ligger på et så højt niveau. En rapport fra en arbejdsgruppe om specialundervisning konkluderede i den sammenhæng, at hele specialundervisningsområdet rummer et stort effektiviseringspotentiale, jf. Undervisningsministeriet (2003a). Praksis på specialundervisningsområdet i folkeskolen synes i høj grad at være baseret på tro, og i langt mindre grad på sikker viden om, hvad der rent faktisk virker. Således konstaterede Egelund (2004), at Ved de eneste gennemførte systematiske effektundersøgelser af specialundervisning på hold i Københavns Kommune i slutningen af 1950 erne var resultaterne nedslående, og siden har indsatsen udelukkende bygget på en tro på, at de positive virkninger var større end de negative. Som følge af aftalen mellem regeringen og kommunerne for 2005 er der i 2005 afsat en pulje til forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for områderne specialundervisning for børn, unge og voksne samt uddannelse og handicap, jf. Undervisningsministeriet (2005a). Dette initiativ synes at udtrykke en delvis erkendelse af behovet for, at der mangler forskning og viden om effekterne af forskellig praksis på specialundervisningsområdet. Men initiativet er måske desværre også et illustrativt eksempel på svagheden ved den danske forskningsindsats: En uambitiøs og spredt indsats bestående af enkeltprojekter, der med al sandsynlighed ikke formår at give i dette tilfælde specialundervisningen det tiltrængte kvalitetsløft med udgangspunkt i en mere sikker og evidensbaseret forskningsviden. I 2004 modtog 8,5 pct. af eleverne specialundervisning efter 20, stk. 1. Hovedparten (55 pct.) af specialundervisningsstøtten fandt sted ved, at eleverne modtog supplerende støtte i undervisningstiden uden for egen klasse, mens kun godt en tredjedel (37 pct.) fik specialundervisning som led i den almindelige klasses undervisning, jf. Egelund (2004). Dette peger 19

21 på, at folkeskolen ikke formår at praktisere en rummelig normalundervisning. Hvordan kan erfaringerne fra specialpædagogikken inddrages i almenundervisningen? Hvilke elever nyder gavn af hvilke undervisningsformer? Hvilke undervisningsformer virker inkluderende, således at der visiteres færrest børn til specialundervisning? Effekt af specialpædagogik i den vidtgående specialundervisning Der er tilsvarende behov for at undersøge praksis i forhold til den vidtgående specialundervisning. En stigende andel af elever deltager i vidtgående specialundervisning. Fra 1995 til 2003 er elevgrundlaget steget med 16 pct., men i samme periode er antallet af elever i den vidtgående specialundervisning steget med knap 40 pct. Siden 1991 har der været en gennemsnitlig årlig stigning på 3,6 pct. Siden slutningen af 1990erne er der dog sket en stabilisering i henvisningsfrekvensen, og fra 2002 til 2003 er indtruffet et mindre fald, jf. Undervisningsministeriet (2004b), jf. figur 2.3. Figur 2.3 Deltagelse i 20.2 specialundervisning pct. af en årgang 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 91/92 93/94 95/96 97/98 99/00 01/02 03/04 år UVM Amtsrådsforeningen Kilde: Undervisningsministeriet (2004b) og Amtsrådsforeningen (2004): 03/04 og 04/05 I budgettet for 2005 budgetterer kommunernes under eet dog med en stigning i udgifterne til den vidtgående specialisering. 20

22 Hvordan tilrettelægges specialundervisning og specialpædagogisk bistand bedst i form og indhold, således at eleverne opnår størst fagligt udbytte af indsatsen? Hvilke fordele og ulemper er der ved specialiserede tilbud i forhold til elevernes udbytte og i forhold til ressourceanvendelsen? Hvordan er den samlede incitamentsstruktur indrettet? Er der tendenser til en stærekasseeffekt, når der oprettes særlige tilbud? Pædagogik i forhold til elever med særlige forudsætninger OECD s 2003 PISA-undersøgelse dokumenterede ikke blot, at gruppen med ringe læsefærdigheder var relativ stor i Danmark, men også, at andelen af dygtige læsere var blandt de laveste. Der var således blot 5 pct. af eleverne i den bedste gruppe (niveau 5), hvilket var færre end i 2000-undersøgelsen. Dette er måske et vidnesbyrd om den lighedsorientering, som præger den danske folkeskole. Den pædagogiske praksis synes således også at stå over for en væsentlig udfordring i forhold til også at give den ressourcestærke gruppe af elever et yderligere løft. Er nogle undervisningsmetoder mere velegnede end andre til at understøtte ressourcestærke elever i at lære mere? Har undervisningens organisering, fx holddannelse, øget elevmobilitet på tværs af klassetrin, en gavnlig effekt? Hvilke andre forhold har betydning for de ressourcestærke elevers motivation til at lære mere? Indsatsen i forhold to-sprogede Såvel PISA-undersøgelsen 2000 som PISA-undersøgelen 2003 dokumenterede, at navnlig efterkommere, men også indvandrerne har et betydeligt efterslæb med hensyn til de danske elever i forhold til læse- og matematikkompetence. Der er dog sket en forbedring i såvel efterkommernes som indvandrernes læsefærdigheder, men der er dog fortsat et stykke op til danske elevers præstation. I andre 21

23 lande, fx Sverige, er efterkommernes læsefærdigheder næsten på niveau med den øvrige befolkning. Hvilke erfaringer med metoder mv. fra ind- og udland (fx Sverige) er der i forhold til to-sprogedes læring? Fremmer modersmålsundervisning to-sprogedes læsefærdigheder og i forhold til hvilke målgrupper af to-sprogede? Kan indsatsen med fordel målrettes i forhold til bestemte grupper af to-sprogede? Sen skolestart og sen afslutning Danske børn indleder i dag skolestarten på et relativt sent tidspunkt. Fra 1993 til 2000 har der været en stigning i antallet af sene skolestartere hos såvel drenge som piger på henholdsvis 6,1 procentpoint og 4,8 procentpoint. I 2002 var det således næsten hver femte dreng, der startede sent det vil sige påbegyndte 1. klasse som 8-årig (iflg. folkeskoleloven indtræder undervisningspligten som udgangspunkt den 1. august i det år, hvor eleven fylder 7 år), jf. Undervisningsministeriet (2002). Der er dog i de senere år indtruffet et beskedent fald i alderen ved skolestart, jf. Undervisningsministeriet (2005b). Samtidig med, at relativt mange indleder skolestarten sent, vælger fortsat mere end halvdelen af eleverne at fortsætte i 10. klasse et år ud over undervisningspligten. Undersøgelser viser, at 10. klasse ikke indhentes senere i den studerendes uddannelsesforløb, jf. Undervisningsministeriet (2003b). Der er dermed en risiko for, at såvel udskydelse af skolestarten som 10. klasse for en stor gruppe blot fører til et velfærdsmæssigt tab for såvel den enkelte som for samfundet. Hvad er baggrunden for stigningen i andelen af sene skolestartere, og har udskydelse af skolestarten den forventede positive effekt? Lever børnehaveklassen op til formålet om, at eleverne tilegner 22

24 sig viden og færdigheder, som undervisningen i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på? Lever 10. klasse op til sin målsætning om at være et målrettet tilbud til unge, som ikke er parate til at vælge ungdomsuddannelse, og virker den efter hensigten? Brug af test som løbende evalueringsredskab Med beslutningen om øget brug af testning i folkeskolen styrkes mulighederne for løbende at følge den enkelte elevs faglige udvikling. Der lægges fra politisk side således op til en nødvendig styrkelse af evalueringskulturen i folkeskolen som også anbefalet af OECD (2004b). Hvor effekten af fx centraliserede, nationale afgangsprøver er veldokumenteret, da er effekten af testning mindre dokumenteret. For at opnå størst mulig effekt af test som pædagogisk redskab er der behov for forskning i anvendelsen af dette redskab, herunder også med hensyn til opfølgningen i forhold til den enkelte elev. Hvordan skabes der bedst en højere grad af systematik i den allerede forholdsvis omfattende evaluering af eleverne? Hvordan bruges evaluering aktivt som et pædagogisk redskab - fra test til opfølgning? Hvornår er testning hhv. prøver at foretrække? Hvad gør en lærer til en god underviser? Lærernes fagdidaktiske viden og færdigheder er en afgørende faktor for professionsudøvelsen. Den fagdidaktiske forskning har imidlertid et beskedent omfang (jf. afsnit 1), og er dermed kun i begrænset omfang i stand til at støtte det centrale i læreruddannelsen undervisningen i fagdidaktik. Flere undersøgelser påviser lærerens betydning for elevernes læringsudbytte. Der er imidlertid ringe kendskab til, hvilke øvrige karakteristika ud over en stærk fagdidaktisk indsigt som skaber den gode lærer. 23

25 Hvad er det konkret, der gør en lærer til en god underviser? Hvordan udvikler man en god lærer? Hvad er effekten af forskellige efteruddannelsestilbud og anden kompetenceudvikling? Hvordan integreres IT i undervisningen? Særligt i slutningen af 1990 erne skete en massiv udbygning på IT-området i folkeskolen. Det skete blandt andet med baggrund i en aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 1997, der indeholdt en målsætning om, at der i år 2003 skulle være en dækningsgrad på 10 elever pr. ny computer i folkeskolen. Med Finansloven for 2004 er der lagt op til en yderligere satsning på dette område med planlagte investeringer i perioden på i alt 495 mio. kr., jf. Finansministeriet (2004). En helt ny evaluering af Undervisningsministeriets projekt IT, medier og folkeskolen (ITMF-projektet) viser, at der stadig er et stykke vej til målet i forhold til en pædagogisk relevant og kompetent integration i undervisningen, jf. Rambøll Management (2005). ITMF-projektet blev gennemført i med en økonomisk ramme på 323 mio. kr. Formålet har været at styrke den pædagogiske anvendelse af IT og andre medier i folkeskolens undervisning. På baggrund af denne undersøgelse er der således behov for en forstærket indsats vedrørende den pædagogiske anvendelse af IT i undervisningen. Hvordan anvendes IT bedst i læreprocesser? Hvilken effekt har anvendelse af IT i undervisningen på forskellige målgrupper (henholdsvis stærke og svage elevgrupper)? Bygger undervisningsprogrammer på den foreliggende viden om, hvilke undervisningsmetoder som har størst effekt? 24

26 Børns tidlige udvikling (0-6 år) Det er oplagt, at intet offentligt tilbud kan erstatte forældrenes indsats med at gøre deres børn parate til at lære noget i skolen. Men det gælder naturligvis kun, hvis forældrene selv kan og gør det. Der er stærke indicier for, at de offentlige dagpasningstilbud til børn i 0-6 års alderen kan gøre meget for at ophæve betydningen af negativ social arv, særligt når det gælder to-sprogede elever. Små børn lærer sprog fantastisk hurtigt, jf. Mandag Morgen (2005). Det er intuitivt helt oplagt, at et barn, som ikke kan lære dansk hjemme, vil klare sig bedre i skolen, hvis det får lært dansk i børnehaven. Beherskelse af dansk, og senere evnen til at læse og skrive dansk, er forudsætningen for at lære noget i skolen. Derfor bør indsatsen for at give børn de bedst mulige (sproglige) forudsætninger for at klare sig i skolen starte i førskolealderen. Og dagpasningstilbuddenes indsats skal have langt større forskningsmæssig opmærksomhed med fokus på blandt andet udvikling af læringsforløb i daginstitutionerne. Hvor tidligt bør organiserede sprogindlæringstiltag anvendes i dagpasningstilbud? Hvad er en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem dagpasning og skole i forhold til sprogindlæring? Hvad er effekten af de i 2004 indførte pædagogiske læreplaner for dagpasning? 25

27 3. Behov for en national strategi Det nødvendige faglige løft af dagpasning samt undervisningen i folkeskolen forudsætter en indsats på flere områder. Én streng i denne forbindelse bør være at styrke og prioritere den pædagogiske forskning, så den bliver langt bedre i stand til at understøtte den faglige udvikling i folkeskolen og den tidlige læring i daginstitutionssektoren. Derfor er der behov for at formulere en sammenhængende national målsætning for den pædagogiske forskning, hvor et hovedelement er at opprioritere forskningsindsatsen i relation til folkeskolen og før-skoleområdet ved at gøre området til et særligt politisk prioriteret emne under Det Strategiske Forskningsråd. En sådan forskningsstrategi bør således formuleres omkring følgende strategiske hovedspor: Gør folkeskole og dagpasning til et politisk prioriteret område For at sikre opprioriteringen af forskningen i relation til folkeskolen og dagtilbud bør områderne over f.eks. en kommende 4-årig periode udpeges som et særligt politisk prioriteret forskningsområde under Det Strategiske Forskningsråd. Kommende forskningsprojekter bør adressere de identificerede forskningsbehov med fokus på undervisningsmetoder, der på et kvantitativt metodegrundlag tilvejebringer en sikker, evidensbaseret og anvendelsesorienteret viden, som kan anvendes i den konkrete undervisningspraksis på skolerne ( jf. afsnit 2). Desuden bør det være et krav, at forskningsprojekterne får et internationalt udsyn gennem inddragelse af forskere på internationalt niveau. For at en sådan type forskning vil kunne gennemføres, forudsætter det, at der uddannes kvalificerede forskere, herunder fx forskere i fagdidaktik. 26

28 Skab sammenhæng mellem forskning og udviklingsaktiviteter i CVU- sektoren Et langt bedre samspil mellem forskning og udviklingsprojekter er en forudsætning for, at forskningens resultater omsættes til gavn for børns tidlige læring og efterfølgende undervisning i folkeskolen. Dette vil samtidig styrke CVU ernes mulighed for på et klarere strategisk grundlag at etablere sig som regionale udviklings- og videncentre for praksisrelevant viden. En sådan udvikling kan igangsætte opbygningen af et mere professionelt miljø omkring de enkelte daginstitutioner og folkeskoler, som kan sikre, at ny viden forankres og kommer aktivt i spil i den løbende praksis. Den såkaldte Chicago-model er eksempel på en sådan helhedsorienteret tilgang i forsøget på at professionalisere skolemiljøerne. Denne model søger netop at bringe forskning/udvikling i tæt samspil med underviserne på skolerne. For at sikre forskningens relevans og efterfølgende omsættelighed bør forsknings- og udviklingsprojekter i størst mulig udstrækning søges formuleret i samarbejde med aftagerne/brugerne. Et sådant evt. kommunalt medejerskab (en kreds af kommuner for at give projektet den nødvendige rækkevidde) vil under forudsætning af en vis grad af brugerindflydelse evt. også kunne forudsætte en kommunal medfinansiering. Opret en fælles pædagogisk web-portal For yderligere at understøtte forankringen af ny viden hos brugerne (og dermed bidrage til lærernes og pædagogernes løbende faglige opkvalificering), er det afgørende, at der sikres nem og hurtig adgang til en vidensbank om forhold med relevans for professionsudøvelsen. En sådan facilitet vil endvidere kunne fungere som nationalt opsamlingsfora for lokale og udenlandske udviklingsaktiviteter, som måtte have spredningsværdi. Et sådant clearing house vil kunne samle op på udenlandsk og dansk forskning, og over for brugerne på CVU er, skoler og daginstitutioner borge for forskningsresultaternes kvalitet. 27

29 Uden en klar strategi for hvordan ny viden formidles og dermed forankres, vil der være en risiko for, at værdifuld viden forbliver i lukkede universitetskredsløb og så ville vi være bedre stillet ved slet ikke at bedrive nogen pædagogisk forskning overhovedet. Forskningens værdi og dermed succeskriteriet for en ny sammenhængende pædagogisk forskningsstrategi - må være, at den bidrager til at skabe en målbar faglig værditilvækst. 28

30 Litteratur Analyseinstitut for Forskning (2004), Offentligt forskningsbudget 2003 Elbro C. og Rasmussen J. (2004), Bidrag til Country Background Report (til OECD evaluering) Danmarks Evalueringsinstitut (2003), Læreruddannelsen Det Økonomiske Råd (2003), Dansk Økonomi Efterår Egelund, N. (1984), Undervisningstiden i Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse Egelund, N. (2004), Notat om skolernes organisering af specialundervisningen og undervisningen i dansk som andetsprog Finansministeriet (2004), Aftale om finansloven for 2004 Mandag Morgen (2005), Virker Velfærden et debatoplæg om evidens og velfærd OECD (2000), PISA OECD (2002), Frascati Manual 2002: Proposed Standard Practice for Surveys on Research and Experimental Development OECD (2003), Literacy Skills for the World of Tomorrow, Further Results from PISA OECD (2004a), National Review on Educational R&D: Examiners Report on Denmark OECD (2004b), OECD-rapport om grundskolen i Danmark 2004 Rambøll Management (2005), Evaluering af ITMF (Samlede resultater) Regeringen (2005), Nye Mål Regeringsgrundlaget Undervisningsministeriet (2002), Senere skolestart i 1. klasse (webnyhed: 29

31 Undervisningsministeriet (2003a), Rapport fra arbejdsgruppen om specialundervisning Undervisningsministeriet (2003b), Indhentes det 10. skoleår? (webnyhed: Undervisningsministeriet (2004a), Notat af , J.nr Undervisningsministeriet (2004b), Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1991/ /04 Undervisningsministeriet (2005a), Forsknings- og udviklingsmidler 2005 (webnyhed: Undervisningsministeriet (2005b), Alderen ved skolestart er kun faldet lidt (webnyhed: 30

32 KL-Huset Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Viden i skolen (VIS)

Viden i skolen (VIS) Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud

Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud P R O J EKTBESKRIVELSE Samarbejdsprojekt mellem Bikubenfonden og KL/kommunerne om tidlig opsporing og støtte til udsatte børn og familier i dagtilbud Baggrund Dagtilbuddene spiller en afgørende rolle i

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Aktuel viden om integration, der lykkes

Aktuel viden om integration, der lykkes Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.

At styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet. 1. SIMACs videnstrategi 2016-2017. SIMAC uddanner til Danmarks maritime sektor og befinder sig i et regionalt område med en lang og stærk tradition for rederivirksomhed og skibsbygning. SIMAC har som maritim

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning

et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE EN EKSTREMT KORT INTRO Beskrivelse af indsatsens metode Socioøkonomiske referencer og skolernes løfteevne Detaljeret programbeskrivelse Kontrollerede forsøg Beskrivelse af forsøgsprogram

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland Tirsdag d. 14. januar 2014 Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland I følgende notat præsenterer University College Sjælland (UCSJ) en række initiativer, der alle positivt vil bidrage

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Bilag om skolestart 1

Bilag om skolestart 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om skolestart 1 I. Småbørnsområdet Formålet for dagtilbud

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet

Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere