GUIDE Udskrevet: 2017

Transkript

1 GUIDE Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi Udskrevet: 2017

2 Indhold Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi Kassererens opgaver og rolle i frivillige foreninger Sådan arbejder I med foreningens budgetter og regnskaber Guide

3 Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi Denne guide er for bestyrelsesmedlemmer i foreninger og andre, der gerne vil vide mere om foreningers økonomi. Her finder du en af tre guide som viser, hvordan økonomi typisk styres i frivillige foreninger. Guiden er til dig, der er bestyrelsesmedlem i en forening og til dig, der gerne vil vide mere om økonomi i foreninger. I denne guide kan du læse om bestyrelsens ansvar i forhold til foreningens økonomi. Du kan læse mere om foreningens økonomi i vores guider: Kassererens opgaver og rolle i frivillige foreninger Sådan arbejder I med budgetter og regnskab Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi Det er hele bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for foreningens daglige drift og dermed også foreningens økonomi. Vi anbefaler, at I i bestyrelsen udarbejder retningslinjer for, hvordan I administrerer økonomien i foreningen, særligt hvem der har tegningsret, og hvordan I fordeler opgaverne mellem jer. Vælg, hvem der kan tegne foreningen I bestyrelsen skal I tage stilling til, hvem der kan tegne foreningen udadtil. 'At tegne en forening' betyder at kunne handle og underskrive på foreningens vegne og dermed forpligte foreningen. Det er typisk formanden og kassereren eller formanden/ kassereren og et andet bestyrelsesmedlem, som er tegningsberettigede. I nogle foreninger er tegningsretten fastlagt i vedtægterne, men hvis ikke det er tilfældet, må I træffe beslutningen på et bestyrelsesmøde. Sørg under alle omstændigheder for, at der findes et dokument, som beskriver tegningsretten i foreningen. Vi anbefaler, at der skal mindst to underskrifter til for at tegne jeres forening, når det gælder større beløb. Ved mindre beløb kan I vælge at indføre en gradueret tegningsret, hvor kassereren fx har lov til at hæve beløb op til en vis grænse på egen hånd. Ved beløb over grænsen skal der en underskrift mere på. I kan også beslutte at indføre et "loft" for, hvor store udbetalingerne må være, uden at de først skal godkendes af hele bestyrelsen. Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi 3

4 Det er jer som bestyrelse, der beslutter, hvordan foreningens aktiver placeres (på en bankkonto, i obligationer osv.), hvilken bankforbindelse I vil bruge, og hvilke betalingsformer I vil anvende (netbank, mobilepay, girokort osv.). I skal være opmærksomme på, at mange pengeinstitutter kræver skriftlig dokumentation for, at bestyrelsen har taget stilling til fx tegningsretten i foreningen, når de skal oprette en konto for foreningen. Samtidig vil de også ofte kræve navn og en række personoplysninger for alle bestyrelsesmedlemmerne. Vælg, hvem der har det daglige ansvar Som bestyrelse skal I beslutte, om og hvordan I vil uddelegere det daglige arbejde med økonomien til en eller flere personer typisk jeres kasserer. Selvom de daglige opgaver bliver uddelegeret, er den person, der løser dem, stadig ansvarlig over for jer i bestyrelsen. Det overordnede ansvar er altså stadig jeres som samlet bestyrelse. Vær meget konkrete i jeres beskrivelser af, hvilket ansvar I giver eksempelvis kassereren, og hvordan og hvornår I som bestyrelse skal underrettes. Beslutningen om dette sker typisk, når en ny bestyrelse konstituerer sig selv på det første bestyrelsesmøde efter en generalforsamling. Overvej at lave opgave- og kompetencebeskrivelser for alle poster i bestyrelsen eventuelt som en del af en forretningsorden for bestyrelsen. Hav en fast regel om, at jeres kasserer med jævne mellemrum orienterer den øvrige bestyrelse om foreningens aktuelle økonomiske situation. I mange foreninger sker det på hvert bestyrelsesmøde, og det bør som minimum ske en gang i kvartalet. Læs mere i vores guide 'Bestyrelsens juridiske ansvar' Senest revideret: Torsdag, 27. april Guide

5 Kassererens opgaver og rolle i frivillige foreninger Her finder du en af tre guide som viser, hvordan økonomi typisk styres i frivillige foreninger. Guiden er til dig, der er bestyrelsesmedlemmer i foreninger eller dig, der gerne vil vide mere om økonomi i foreninger. I denne guide kan du læse om kasserens rolle og opgaver i frivillige foreninger. Du kan læse mere om foreningens økonomi i vores guider: Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi Sådan arbejder I med budgetter og regnskab Kassererens rolle i foreningen Vores erfaring er, at det varierer fra forening til forening, hvilke opgaver bestyrelsen vælger at uddelegere til kassereren, men typisk ser vi, at kassereren: opkræver kontingent (og evt. ajourfører medlemsregister) betaler regninger har ansvar for foreningens pengemæssige beholdninger administrerer bilag bogfører indtægter og udgifter. Opkrævning af kontingent De fleste medlemsbaserede foreninger opkræver kontingent af medlemmerne en eller flere gange om året. Her er det ofte kassererens opgave at opkræve kontingentet, registrere betalingerne og rykke for manglende betalinger. Nogle gange er det også kassereren, der opdaterer medlemsregistret. Vores erfaring er, at det er en god idé, at I bliver enige om retningslinjer for medlemmer, der ikke betaler kontingent til tiden. Fx hvornår I sender rykkere ud, hvor mange I sender, og hvornår I sletter medlemmer af medlemslisten. I nogle foreninger er disse spørgsmål afklaret i vedtægterne fx hvor længe man kan være i restance med kontingent, før man bliver slettet som medlem. Betaling af regninger Som regel er det kassererens opgave at betale foreningens regninger. Det betyder, at I skal sørge for, at regningerne bliver sendt direkte til kassereren. De fleste foreninger bruger netbank til at betale regninger det giver et godt overblik, som blandt andet gør det let at udarbejde regnskab. De fleste netbank-løsninger kan også sættes Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi 5

6 op således, at der skal to elektroniske underskrifter på, for at en udbetaling kan finde sted. På den måde bliver det let at håndtere en eventuel beslutning om, at der skal to bestyrelsesmedlemmer til for at tegne foreningen økonomisk. Kassereren og fx formanden kan altså ordne foreningens betalinger online, uafhængigt af om de befinder sig det samme sted. Der er forskel på, hvordan bankerne administrerer deres tilbud om netbank. Vi vil derfor anbefale at I kontakte flere banker, før I beslutter jer for en bestemt løsning. Ansvar for foreningens pengebeholdning Kassereren har typisk ansvar for en eventuel kontant pengebeholdning i foreningen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det vigtigt at I sørger for, at foreningen ikke ligger inde med en alt for stor kontant beholdning. Det kan selvfølgelig være nødvendigt at have kontanter fx i forbindelse med aktiviteter, men beholdningen bør ikke være større, end der aktuelt og konkret er brug for. De fleste foreninger har kun en almindelig bankkonto, hvor eventuelle likvide midler placeres. Hvis foreningen har en lidt større formue, som ikke skal anvendes inden for den nærmeste fremtid, kan I overveje, om midlerne skal placeres i andre former for investeringer, som kan give lidt mere i afkast. Det er bestyrelsen, der skal beslutte, hvordan foreningens midler kan og må investeres. Administration af bilag Kassereren skal sørge for, at der findes bilag for alle foreningens indtægter og udgifter. Det er vigtig for jeres eget overblik over økonomien, men det er også vigtigt, fordi mange tilskudsgivere (både offentlige og private) forlanger dokumentation for, hvad I har brugt deres penge til. Bilag tæller blandt andet fakturaer regninger kvitteringer kontoudtog indbetalingskort Når I har bilag på alle foreningens økonomiske handlinger, kan I forhindre, at der opstår tvivl om, hvad foreningens midler er brugt til. Bilagene er også grundlaget for jeres bogføring og dermed for regnskabet i jeres forening. Vi anbefaler, at I gemmer alle de originale, daterede bilag i mindst 5 år. 6 Guide

7 I bestyrelsen bør I beslutte, hvem der kan godkende de enkelte bilag. I kan fx beslutte, at der altid er mindst et bestyrelsesmedlem ud over kassereren, som skal skrive under på at have set og godkendt et bilag. Det er kassererens opgave løbende at sammenligne bilagene med foreningens kontoudskrifter og beholdninger, så I sikrer, at der er overensstemmelse. Bogføring af indtægter og udgifter Jeres kasserer bør løbende bogføre indtægter og udgifter, så I undgår at komme bagud og risikerer at miste overblikket over foreningens økonomi. Når man bogfører, forsyner man hvert enkelt udgifts- eller indtægtsbilag med et fortløbende bilagsnummer og henfører indtægten eller udgiften til en konto i foreningens regnskab. Bilaget skrives så ind i et bogføringsprogram eller i en kassebog. Bogføringen tjener to formål. Det ene er at give bestyrelsen mulighed for at skaffe sig overblik over, hvordan foreningens økonomi udvikler sig. Det andet er dokumentation for, hvilke udgifter og indtægter I har haft i årets løb og er baggrunden for, at I kan lave et retvisende årsregnskab. Der findes mange forskellige bogføringsprogrammer nogle skal købes og andre er gratis. I kan finde et udvalg af danske programmer på Startbase.dk Senest revideret: Tirsdag, 18. oktober 2016 Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi 7

8 Sådan arbejder I med foreningens budgetter og regnskaber Her finder du en af tre guide som viser, hvordan økonomi typisk styres i frivillige foreninger. Guiden er til dig, der er bestyrelsesmedlemmer i foreninger eller dig, der gerne vil vide mere om økonomi i foreninger. I denne guide kan du læse om hvordan I arbejder med foreningens budgetter og regnskab. Guiden giver jer blandt andet et overblik over, hvordan vi anbefaler, at I arbejder med at lægge budgetter, løbende følger op og reviderer dem. Du kan læse mere om foreningens økonomi i vores guider: Bestyrelsens ansvar fore foreningens økonomi Kassererens opgaver og rolle i frivillige foreninger Hvad er et budget? Et budget er et overslag over de udgifter og indtægter, som I forventer at have i en given periode - typisk i løbet af et regnskabsår. Vi anbefaler, at I går i gang med at udarbejde budgettet i god tid, inden I går i gang med året i jeres forening og tilpasser det til de faste aktiviteter, events, møder og lignende, som I planlægger af afholde. Hvem arbejder med budgettet? Ofte vil det være foreningens kasserer, der sammen med den øvrige bestyrelse står for at udarbejde og følge op på årsbudgettet. Når bestyrelsen og kassereren sammen udarbejder budget, er det en måde at styre økonomien på i fællesskab, men det er også en måde at diskutere økonomiske prioriteringer på, der kan være med til at styre jeres forening i nye retninger. Når I som bestyrelse følger op på jeres årsbudget, er det jeres vigtigste opgave at sikre, at jeres regnskabsresultat ligger så tæt som muligt på det, I budgetterede med. Årsbudgettet Udgifter Når I arbejder med at lægge jeres årsbudget, kan I udover at skelne mellem indtægter og udgifter - skelne mellem udgifter til drift og udgifter til udvikling. Det kan gøre det mere 8 Guide

9 overskueligt at skrive mindre sikre indtægter og udgifter på (fx fra eksternt finansierede projekter) og det giver jer et overblik over den udvikling, I ønsker for jeres forening. Udgifter til drift kan eksempelvis være til: Faste aktiviteter Transportudgifter Kontorhold Husleje Lønninger. Udgifter til udvikling kan eksempelvis være til: nye projekter særlige tiltag i det kommende år enkeltstående arrangementer (fx et jubilæum). Indtægter Når I skal skrive indtægter på jeres budget, skal I medtænke alle former for mulige indtægter, også selvom de ikke er sikre. Jeres medlemskontingent vil normalt være ret konstant fra år til år, mens tilskud fra private fonde til gengæld kan svinge meget. Skriv jer frem til et realistisk overslag af indtægter fra eksempelvis: medlemskontingent andre former for medlemsbidrag kommunalt tilskud andre former for offentligt tilskud tilskud fra private fonde lotterier, bankospil, indsamlinger sponsorfester, koncerter, loppemarkeder o.l. sponsorater salg af forskellige produkter renter og udbytte: Det er vigtigt at slå fast, at jeres budget sjældent vil være i stand til at forudsige jeres indtægter og udgifter fuldstændig præcist. I skal se det som et arbejdsredskab for jer som bestyrelse, hvor forudsætningerne næsten altid ændrer sig i løbet af året, og hvor I derfor også løbende er nødt til at forholde jer til og måske ændre på de enkelte poster. Aktivitetsbudgetter Ud over det samlede årsbudget kan I vælge at udarbejde mere detaljerede aktivitetsbudgetter for de enkelte aktiviteter, som foreningen planlægger at gennemføre i løbet af året. Det kan Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi 9

10 især være en god idé ved større aktiviteter, som potentielt kan have stor indflydelse på foreningens samlede økonomi. Et aktivitetsbudget fastsætter den økonomiske ramme, som de ansvarlige for en enkelt aktivitet skal arbejde indenfor. Ved at arbejde med aktivitetsbudgetter kan I som bestyrelse styre økonomien i foreningens aktiviteter samtidig med, at I giver et vist råderum til de frivillige, der er ansvarlige for aktiviteten. Budgetopfølgning og budgetrevision Det er bestyrelsens opgave løbende at følge op på det budget, I har lagt. Målet er selvfølgelig, at det endelige årsregnskabs resultat kommer så tæt som muligt på det, I budgetterede med. Vi anbefaler, at I løbende - og mindst en gang i kvartalet følger op på jeres budget, og hvis det er nødvendigt, foretager en budgetrevision. Det betyder, at I løbende sammenligner de forventede indtægter og udgifter med det, der er realiseret indtil nu. Hvis der er store afvigelser, kan I vælge at foretage en budgetrevision, så I kan få styret økonomien ind på ret spor igen. Likviditetsbudget Hvis jeres indtægter og udgifter fordeler sig ujævnt i løbet af et år, kan det være en god idé at udarbejde et likviditetsbudget. Likviditet betyder betalingsdygtighed. Foreningen skal have likvide midler (fx en kassebeholdning eller indestående på bankkonti), så regningerne kan blive betalt til tiden. Kommer indtægterne ikke i samme takt som udgifterne, kan det give problemer. Nogle offentlige tilskud og bidrag fra private fonde bliver fx først udbetalt, når den aktivitet, som tilskuddet er givet til, er blevet afviklet. I sådan et tilfælde skal foreningen have råd til at lægge pengene ud. Et likviditetsbudget er en oversigt over de udbetalinger og indbetalinger, I forventer at have måned for måned. Sammenholdt med jeres likvide beholdninger fortæller det, om foreningen har likvide midler nok hver enkelt måned, eller om det på nogle tidspunkter vil være nødvendigt at låne penge. Et likviditetsbudget er derfor et nødvendigt redskab, hvis bestyrelsen fx skal tage stilling til størrelsen af foreningens kassekredit. Årsregnskab Årsregnskabet er den økonomiske årsrapport over aktiviteterne i jeres forening. 10 Guide

11 Årsregnskabet skal give et dækkende og retvisende billede af foreningens økonomi både rettet mod jeres medlemmer, men også mod omverdenen (offentlige tilskudsgivere, fonde etc.). Hvis I ikke er skatte- eller momspligtige, er der som udgangspunkt ingen formelle krav til regnskabet, men hvis I modtager offentlige tilskud, kan der godt i tilskudsbetingelserne være særlige krav til jeres regnskab. Vi anbefaler, at I finder en måde at gøre regnskabet så retvisende og overskueligt som muligt. Hold jer til kortfattede beskrivelser af de enkelte poster, og uddyb så evt. i en note, hvis I har brug for at forklare en post mere grundigt. Husk at gennemgå årsregnskabet grundigt som samlet bestyrelse inden I fremlægger det på generalforsamlingen. Det er bestyrelsen som helhed og ikke kassereren, der har ansvaret for regnskabet, så det er vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer forstår, og kan stå inde for indholdet. Resultatopgørelse og balance Et årsregnskab består typisk af en resultatopgørelse (kaldet driftsregnskab) og en balance (kaldet status). Resultatopgørelsen viser foreningens indtægter og udgifter i det forgangne regnskabsår og foreningens økonomiske resultat (overskud eller underskud). I kan selv vælge, hvor mange eller hvor få konti jeres indtægter og udgifter er delt op på. I sidste ende er princippet det samme: I trækker udgifterne fra indtægterne og når dermed frem til årets resultat. Balancen eller status viser foreningens aktiver og passiver den sidste dag i regnskabsåret. Aktiver består typisk af : indestående på bankkonti kontantbeholdning værdipapirer Tilgodehavender ejendele (f.eks. fast ejendom, inventar, aktivitetsredskaber osv.). Passiver består typisk af: gæld forudbetalte indtægter egenkapital. I får jeres forenings egenkapital ved at tage det, som foreningen ejer og har til gode, og herfra trække det, som den skylder. Bestyrelsens ansvar for foreningens økonomi 11

12 Egenkapitalen er altså et udtryk for, hvor økonomisk solid foreningen er eller sagt med andre ord: Hvor meget foreningen er værd. Hvis en forening har en negativ egenkapital, er det noget, som bestyrelsen skal tage meget alvorligt, for det viser, at foreningen har større forpligtelser over for omverdenen, end den aktuelt er i stand til at leve op til. Hvis ikke bestyrelsen hurtigt får rettet op på den situation, kan det ende med, at foreningen bliver erklæret konkurs. Revision og generalforsamling Før I fremlægger årsregnskabet på den årlige generalforsamling, skal det revideres. I kan vælge en eller flere revisorer inden for jeres medlemskreds på jeres generalforsamling, eller I kan vælge en ekstern professionel revisor. Intern revisor Vi ser ofte, at mindre foreninger vælger en eller to revisorer blandt medlemmerne på den årlige generalforsamling, som kontrollerer regnskabet, og sikrer sig, at der er bilag som dokumentation for alle udgifter og indtægter, og at foreningens økonomiske beholdninger er til stede. Revisorerne vil normalt lave en påtegning på regnskabet, hvor de skriver under på, at de har gennemgået det. Det er typisk også her, at de vil gøre opmærksom på, hvis de har fundet problemer i forbindelse med gennemgangen. Revisorerne er medlemmernes tillidsfolk, som følger og kontrollerer regnskabet på medlemmernes vegne. Derfor bør de ikke have tilknytning til foreningens ledelse eller bestyrelse. Ekstern revisor I foreninger med større økonomisk aktivitet vælger man ofte en ekstern professionel revisor ofte ved siden af de interne revisorer. Hvis I vælger både at have interne revisorer og en ekstern professionel revision, er det vigtigt at I fastlægger en fornuftig arbejdsdeling mellem dem. Ofte vil de interne revisorers rolle være at kontrollere, hvorvidt bestyrelsen generelt har handlet efter generalforsamlingens beslutninger. Vi anbefaler, at I skriver i jeres vedtægter, hvorvidt I vil bruge intern eller ekstern revision. I skal være opmærksomme på, at nogle eksterne tilskud kræver, at I bruger en professionel ekstern revisor til at dokumentere anvendelsen af midlerne. Senest revideret: Tirsdag, 18. oktober Guide

13 Vil du vide mere? Denne guide er udarbejdet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA). Har du spørgsmål vedr. guidens emne eller brug for yderligere vejledning, er du velkommen til at kontakte os på telefon: eller mail: Du kan finde andre gode råd om frivilligheden og foreningsliv i vores onlineguider på her kan du også melde dig til vores faglige nyhedsbrev det er gratis og udkommer en gang om måneden. Center for Frivilligt Socialt Arbejde Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) er det nationale videns, kompetence- og udviklingscenter om den sociale frivillighed i Danmark. CFSA opbygger og formidler viden, der styrker frivilligheden og civilsamfundet i Danmark. Centret tilbyder rådgivning, kompetenceudvikling, analyser og konsulentbistand baseret på praktisk og analytisk viden. CFSA løser opgaver for blandt andre foreninger, landsorganisationer, kommuner, ministerier og virksomheder, hovedsageligt på social- og sundhedsområdet. Centret er en selvejende institution under Social- og Indenrigsministeriet og har sin egen bestyrelse. Centret er etableret i januar 1995 og har godt 20 ansatte. Læs mere om CFSA på Center for Frivilligt Socialt Arbejde Albanigade sal 5000 Odense C info@frivillighed.dk