Notat om temaplaner ved siden af kommuneplanrevisionen

Transkript

1 Side 1 af 7 Notat om temaplaner ved siden af kommuneplanrevisionen Konklusion Kommuneplan 2017 kommer ikke rundt om alt. Derfor er der sideløbende med kommuneplanrevisionen igangsat temaplanlægning inden for flere emner. Temaplanerne vil kun i begrænset omfang komme til byrådsbehandling i indeværende byrådsperiode, hvorfor arbejdet vil fortsætte ind i den næste periode. Der er først og fremmest tale om den igangværende temaplanlægning for vindmøller og solenergianlæg. Dernæst videreføres den undersøgelse om arealressourcen til erhvervsformål, som byrådet igangsatte i forbindelse med den endelige vedtagelse af Planstrategi. Foruden optimering af eksisterende erhvervsarealer forudses, at der vil komme fokus på inddragelse af yderligere arealer til erhvervsudvikling, herunder eventuelt arealer til virksomheder, der kan medføre en risiko for grundvandet. Inddragelse af nye arealer til erhvervsformål vil muligvis udløse et krav om en særlig grundvandsredegørelse, og under alle omstændigheder vil grundvandsredegørelsen være et godt redskab de kommende år i forhold til såvel byudviklingen generelt som grundvandsbeskyttelsen. Grundvandsredegørelsen medtages her som den tredje temaplan. Den fjerde temaplan knytter sig til opgaven at udvikle en grønnere by med mere blåt. Overalt i byen strømmer der overfladevand og i stedet for at lede det i kloaksystemet, bør det udnyttes til at forbedre byens grønne rum, samtidig med byen omdannes og fortættes. Endelig er der i forlængelse af Klimaplanen behov for at se mere strategisk på energiplanlægningen i sammenhæng med byudviklingen. BORGMESTERENS AFDELING OG TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune Kommuneplanafdelingen Rådhuset 8100 Aarhus C Telefon: Direkte telefon: kommuneplan@mtm.aarhus.dk Temaplanerne drejer sig således om følgende emner: 1. Vedvarende energianlæg vindmøller og solenergianlæg 2. Erhvervsarealer 3. Grundvandsredegørelse 4. Temaplan for en grønnere by med mere blåt 5. Strategisk energiplanlægning

2 Indhold Ad 1 - Vedvarende energianlæg vindmøller og solenergianlæg Byrådet besluttede i september 2012 at revidere kommuneplanens afsnit om vindmøller i en særskilt proces. Efterfølgende er opgaven udvidet til også at omfatte solenergianlæg. Side 2 af 7 Vedvarende energianlæg (VE-anlæg) skal bidrage til at Aarhus bliver CO2- neutral. Herudover kan de medregnes i bygningers energiberegninger og dermed medvirke til at fremme attraktive økonomiske og arkitektoniske løsninger såvel som gøre den enkelte bygning energiproducerende. Temaplanen skal omfatte arealudlæg og retningslinjer for projekter inden for disse arealer såvel som retningslinjer for enkeltsagsbehandling uden for disse. Første offentlighedsfase blev gennemført som en mere omfattende borgerinddragelse end normalt og foregik over en periode på 12 uger medio Der blev bl.a. afholdt 3 workshops, som mundede ud i netværksanbefalinger fra borgere, lodsejere og andre interessenter, der deltog på de afholdte workshops. Netværksanbefalingerne blev forelagt Teknisk Udvalg den 26. september 2016, hvor borgere mødte Teknisk Udvalgt i en dialog. I alt indkom 155 høringssvar. Høringssvarene skal nu kommenteres og der skal fremsendes en byrådsindstilling om den videre planlægning for såvel vindmøller som solenergianlæg. Herefter skal der udarbejdes et forslag til temaplan for VE-anlæg, som skal fremlægges i offentlig høring. Byrådsindstillingen om resultatet af den forudgående høring fremsendes til behandling i første halvår Ad 2 - Erhvervsarealer Byrådet har som mål, at der skal skabes nye arbejdspladser årligt. Det kræver plads. I forbindelse med vedtagelsen af Planstrategi 2015 bad byrådet Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø gennemføre en nærmere undersøgelse af arealressourcen til erhverv, herunder specielt til grundvandstruende virksomheder. Den foreløbige konklusion på undersøgelsen er, at der inden for de gældende kommuneplanrammer p.t. er tilstrækkelig rummelighed, men at erhvervsarealerne trænger til en planlægningsmæssig modernisering, som kan bane vejen for en bedre arealudnyttelse i overensstemmelse med den overordnede byudviklingsstrategi. Af hensyn til beskyttelsen af grundvandet foretages en mindre justeringer af rammebestemmelserne i forbindelse med Kommuneplan 2017, men der inddrages ikke nye arealer til erhvervsformål, bortset fra en udvidelse af arealet til Agro Food Park. På det lovgivningsmæssige område er der den 1. januar 2017 trådt en ny bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægningen inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, i kraft. Bekendtgørelsens formål er at sikre, at kommuneplanlægningen bidrager til forebyggelse af fare for forurening af nuværende og fremtidige grundvandsressourcer.

3 Endvidere forventes en ny planlov at træde i kraft i løbet af 2017, som mere detaljeret end den gældende lov, vil regulere planlægningen for erhverv og inddragelse af nye arealer. Kommuneplanforslag 2017 er udarbejdet efter den nugældende lov. Side 3 af 7 Meget store dele af Aarhus Kommune ligger inden for de nævnte områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Det gælder således også de eksisterende erhvervsområder samt områder i landzonen, der evt. vil kunne inddrages i byudviklingen til erhvervsformål. På den baggrund er der behov for at videreføre den af byrådet igangsatte undersøgelse, i form af en mere dybdegående temaplan, hvor der i højere grad og i samarbejde med virksomheder og andre rådgivere, foretages en kortlægning af behovet for erhvervsarealer og de nuværende erhvervsområders potentialer, herunder mulighederne for klyngedannelser og mere tematiserede erhvervsområder med egen identitet. Såfremt der er behov, vil temaplanen endvidere kunne omfatte arealer i landzonen, som byrådet vil foreslå overført til byudvikling med henblik på at supplere den eksisterende erhvervsarealressource. Templanens overordnede fokusområder Der ses en erhvervsudvikling, der overordnet betragtet vil finde sted i tre forskellige bymæssige situationer: 1. Omdannelse og fortætning i den eksisterende, blandede by 2. Genanvendelse af eksisterende erhvervsområder og bygninger 3. Udvikling af ubebyggede erhvervsarealer 1. Omdannelse og fortætning i den eksisterende, blandede by De fleste nye arbejdspladser i Aarhus Kommune genereres inden for serviceerhverv og videns baserede virksomheder. Gennem omdannelse og fortætning af de eksisterende byområder, vil der blive skabt plads til mange nye arbejdspladser i City, i centrene, de nye byer og andre områder i den blandede by. Potentialerne i den blandede by som generator for nye arbejdspladser vil indgå som et emne i temaplanen. 2. Udvikling af eksisterende erhvervsområder og bygninger Der er ca ha. bebyggede erhvervsarealer i kommunen. En række af de ældre erhvervsområder har en lav udnyttelsesgrad og en til dels nedslidt eller utidssvarende bygningsmasse, hvor der kan ske fornyelse og fortætning. Det er umiddelbart vurderingen, at der er en meget stor ressource gemt i disse områder. Temaplanen vil kortlægge omdannelses- og fortætningspotentialerne og fokusere på principper, der kan generere en fornyelse af områderne, herunder udpege nye byggemuligheder, håndtere miljøbelastningerne, sikre grundvandsbeskyttelsen og fremme klyngedannelser.

4 3. Udvikling af ubebyggede erhvervsarealer I Kommuneplan 2017 er der ca. 750 ha. ubebyggede erhvervsarealer. En del af arealerne er omfattet af lokalplaner af ældre dato. De ældre lokalplaner har forholdsvis restriktive bestemmelser, der ikke matcher byrådets mål om en bedre udnyttelses af arealressourcerne i form af tættere og højere byggeri og delvist heller ikke modsvarer de aktuelle krav og ønsker i relation til zonering, mulighederne for klyngedannelser, miljø- og grundvandsbeskyttelse mv. Side 4 af 7 Temaplanen vil belyse om der er tilstrækkelige arealer til at opfylde byrådets ønsker om udbuddet af ubebyggede arealer, herunder om der eventuelt skal foreslås arealer i landzonen overført til byudvikling til erhvervsformål. Ad 3 - Grundvandsredegørelse Af oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen fra 2015 fremgår, at kommunerne gennem deres fysiske planlægning skal sikre, at landets grundvandsressourcer ikke forurenes og dermed sikre beskyttelsen af drikkevandsinteresser inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. De statslige interesser er funderet i princippet om, at den danske drikkevandsforsyning er baseret på grundvand, der er så rent, at det som udgangspunkt alene kræver en simpel vandbehandling. Den af 1. januar 2017 trådte Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse i kraft. Bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning beskriver, hvorledes grundvandsressourcernes beskyttelse tænkes udmøntet. Hovedreglen er, at områderne skal friholdes for nye arealudlæg til virksomhedstyper eller anlæg, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Der er dog mulighed for at planlægge for arealudlæg indenfor OSD, hvis kommunen udarbejder en grundvandsredegørelse der har godtgjort, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen. Dette betyder, at lokalisering uden for de nævnte områder skal være undersøgt og ikke fundet mulig, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Restrummeligheden inden for eksisterende rammer, skal indgå i planlægningen. Ifølge bekendtgørelsen skal en grundvandsredegørelse udarbejdes senest første gang en kommune planlægger for en virksomhedstype eller anlæg i OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Kravet om redegørelse gælder også ved ændringer i eksisterende rammer såfremt disse måtte medføre væsentlig fare for forurening af grundvandet. Grundvandsredegørelsen skal give et samlet overblik over drikkevandsinteresserne og deres sårbarhed i hele kommunen. Dermed er redegørelsen en vigtig forudsætning for kommuneplanlægningen og den afvejning der skal fo-

5 retages når der udlægges nye arealer til aktiviteter, som medfører en væsentlig fare for forurening (og anden påvirkning) af grundvandet. Af bekendtgørelsens vejledning fremgår, at grundvandsredegørelsen bl.a. skal omhandle diverse områdeudpegninger, restrummelighed, vandforsyningssituation, grundvandsressourcens størrelse- og beskyttelse, forureningstilstandog trusler samt indeholde diverse kortbilag mm. Side 5 af 7 I forbindelse med planlægningen for 1. etape af Nye blev der i 2015 udarbejdet en grundvandsredegørelse for hele kommunen. Siden er den statslige kortlægning af grundvandsressourcen og dens beskyttelse tilendebragt og ovennævnte bekendtgørelse som sagt vedtaget. Ad 4 Temaplan for en grønnere by med mere blåt I Kommuneplan 2017 er ambitionen at sikre, at byen bliver grønnere samtidigt med, at byen vokser og vi bliver flere og flere. Vi skal tilbyde aarhusianerne gode og sunde livsvilkår et af disse er nærheden og tilgængeligheden til grønne områder og byrum. Samtidigt skal vi løse udfordringen med at håndtere de stigende regnmængder. Det kræver klog vækst og helhedstænkning. For at sikre eksisterende grønne områder og strategisk udlæg af nye grønne arealer er der brug for en grøn planlægning, der kan anvendes både i forbindelse med lokalplanlægning, byomdannelse og ved indførelse af ny infrastruktur som fx letbanen. Klimatilpasning skal være en drivkraft i forhold til at forbedre byens rum. Ved at tænke vandet ind i den grønne planlægning, er der stort potentiale for at gøre byen mere robust overfor kraftige regnskyl, undgå oversvømmelser og samtidigt give aarhusianerne nye rekreative oplevelser. Det skal vi gøre i højere grad. For at sikre helhedstænkningen i planlægningen, herunder målet om Klog Vækst, og for at koble de blå og de grønne målsætninger i Kommuneplan 2017, skal det blå og det grønne tænkes sammen i en samlet plan. Når der planlægges for byudviklingen og herunder nye grønne områder mv., skal vi undersøge, hvor det kan skabe merværdi og liveability i højere grad at indtænke vandet. Planen skal være et solidt og accepteret redskab, der giver en konkret ramme for at indtænke de grønne og blå elementer i helhedsplanlægning og lokalplanlægning. Planen skal uddybe kommuneplanens mål om, at kommunale anlægs- og byggeprojekter skal koordineres med klimatilpasning i byrummet. Planen skal hjælpe os til at skabe mere bæredygtighed og liveability, gennem rekreative og grønne byrumsløsninger. Løsninger der samtidig gør byen mere robust overfor mere regn.

6 Temaplanens overordnede fokusområder 1. At skabe mere liveability ved at gøre byen mere grøn a. Udlægning af fysiske strukturer for eksisterende og nye grønne områder og vigtige grønne forbindelser b. Mål for andelen og kvaliteten af grønt c. Sikre aarhusianernes nærhed og tilgængelighed til grønne områder i byområderne og de omgivende landskaber Side 6 af 7 2. At sikre en robust og bæredygtig by som samtænker plads til vandet i de grønne områder og i byrummene a. At de våde arealer giver liv og merværdi til byen b. Indtænke vandets strømningsveje i de grønne strukturer, så der sikres tilstrækkelig plads til overfladevand c. At identificere områder i de bynære landskaber og i det åbne land, som kan bruges til at forsinke overfladevand, så det ikke gør skade i lavtliggende byområder d. Som byen vokser skal aarhusianere sikres nem adgang til naturen via blågrønne og rekreative forbindelser mellem den tætte by og naturen e. Indtænke grønne områder der kan sikre dannelsen af grundvand Ad 5 - Strategisk energiplanlægning Klimaindsatsen og omstillingen til vedvarende energi kan effektiviseres ved at sikre en koordinering med den fysiske planlægning. Byrådets mål om CO2-neutralitet i 2030 kræver omstilling til vedvarende energi og forventes at medføre en høj grad af elektrificering af transport- og varmesektorerne samt energirenovering af bygninger og anlæg. Det vil medføre, at der skal findes egnede placeringer til nye energianlæg i og omkring byen og etableres ny infrastruktur i betydeligt omfang. Der er tale om store og dyre anlæg, som på flere måder vil påvirke byens planlægning og byens rum. For at byudviklingen og den klima- og energimæssige omstilling kan understøtte hinanden, skal den fremtidige byplanlægning i højere grad end hidtil tage højde for, hvordan en moderne storby baseret på vedvarende energi ser ud og fungerer. Der skal skabes plads til lokal energiproduktion i byen, plads til energilagring i byen og der skal ske en sammentænkning af energiog transportinfrastruktur med både bolig- og erhvervsudviklingen. Der forventes en kraftig forøgelse af elforbruget frem til 2050 som følge af omstillingen. I fremtiden må der derfor forventes en udbygning af el-infrastrukturen, der kan sikre tilstrækkelig el til fremtidens elektrificerede trans-

7 port og bygningsopvarmning. Elektrificeringen af transporten fordrer en udvidet adgang til elbil-standere. Dette vil kræve en løbende udbygning og forstærkning af el-nettet, hvilket igen kræver koordinering med byudviklingen og trafikplanlægningen, så borgere og virksomheder kan udnytte den nye teknologi, men også undgå unødvendig opgravning af veje, pladser og grønne områder mv. Side 7 af 7 Det samme gælder for en elektrificering af fjernvarmen og ved etableringen af en fleksibel og flerstrenget fjernvarmeforsyning med brug af overskudsvarme og lagring og udvidet anvendelse af varmepumper mv. Ud fra ønsket om en omkostningseffektiv og klog udvikling af kommunen, skal der sikres et tæt samspil mellem den strategiske energiplanlægning og den fysiske planlægning. Målet med en tæt koordinering af de to planlægningstyper er, at undgå sub-optimering og undgå unødige gener for borgere og virksomheder, når der planlægges nye byggerier og anlæg, ved bygningsrenoveringer, ved gravearbejde og ved planlægning af fremtidige arealanvendelser. Et vigtig mål for den strategiske energiplanlægning er, at skabe overblik over udviklingen i energiproduktion og -forbrug og sikre en langsigtet koordination med den fysiske planlægning.