[Social kapital i banken hos politiet]
|
|
- Gudrun Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 [Social kapital i banken hos politiet] Af Jonas Sprogøe og Kim Kabat, chefkonsulenter i ARGO Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds har siden efteråret 2010 arbejdet målrettet med at udbygge og udvikle den sociale kapital i kredsen. Baggrunden for projektet var en oplevelse af faldende sammenhængskraft i kølvandet på politireformen fra 2007, der blandt andet bød på sammenlægninger af en række mindre politikredse. Artiklen beskriver hvordan SLFP og ARGO i samarbejde har grebet dette praksisnære udviklingsarbejde an. Tradition for social kapital Politiet har traditionelt været en organisation med en høj grad af social kapital. Den sociale kapital er blandt andet kommet til udtryk i den helt specielle korpsånd, som man som betjent har været bærer af. Det er således den sociale kapital, der får betjente til at tage en ekstra vagt når der har været behov, til at støtte op om trængte kolleger, eller at blive nogle timer ekstra for at få afsluttet en vanskelig sag eller få skrevet nogle flere detaljer i en rapport, så det kommer det næste led i kæden til gode. Det er også den sociale kapital, der er med til at gøre skarpe situationer og det potentielt livstruende arbejde acceptabelt, fordi man har tillid til at alle kollegerne i aktionen yder deres optimale for hinanden. Men det er også den høje sociale kapital, der bidrager til at vi i Danmark har et af verdens mindst korrupte og mest åbne politikorps 1. Den sociale kapital er således en vigtig organisatorisk ressource, både indadtil i politiet, men også ud ad til i forhold til borgere og samfundet. 1 Jf oplæg af prof. Tage Søndergaard Kristensen på to interne seminarer om social kapital, den 12. og 19. januar Politireformens uforudsete konsekvenser En nyligt udgivet ph.d.-afhandling beskæftiger sig med de uforudsete konsekvenser af politireformen 2 ud fra et strategisk og organisatorisk perspektiv 3. Politiets sociale kapital beskrives også i denne afhandling som en vigtig organisatorisk ressource, men der argumenteres i afhandlingen for, at denne ressource ikke har været tænkt tilstrækkeligt med ind i reformarbejdet. Kort sagt har politireformen reelt devalueret Politiets sociale kapital ved simpelthen at udfordre den interne tillid og retfærdighed, som politiarbejdet bygger på. Ud over at det har betydet, at det har været vanskeligt fuldt ud af leve op til de oprindelige politiske intentioner 2 Politireformen blev iværksat pr. 1. januar Formålet var først og fremmest at gøre afstanden mellem borgere og politiet mindre og frigøre ressourcer så flere betjente kom på gade og, responstiderne kunne minimeres. Dette skulle blandt andet ske ved at slå hidtil 54 politikredse sammen til 12 storkredse med hver deres fælles alarmcentral og administration (kilde: 3 Rex Degnegaard (2010): Strategic Change Management. Change management Challenges in the Danish Police Reform; Copenhagen Business School, PhD series 7, Side 1 af 7
2 med reformen i forhold til besparelser, effektiviseringer og bedre opgaveløsning, kan det på længere sigt have drastiske konsekvenser for den interne sammenhængskraft i politiet og den psykologiske kontrakt mellem borgere og politi, som i den grad skal bygge på tillid. Dog kan man sige at det, der har båret reformen igennem, også på kredsniveau, har været den, igennem mange år, opsparede sociale kapital i politiet. Oplevelsen i Sydsjællands og Lolland- Falsters Politikreds er i hvert fald at den opsparede sociale kapital har været medvirkende til at bære reformen igennem på kredsniveau. Tilliden leder og medarbejder imellem har gjort, at alle har strakt sig lidt længere i bestræbelserne på at overgå let og smertefrit til de nye politikredse med de frustrationer og usikkerhedsmomenter sammenlægninger, stationslukninger, nye arbejdsgange og nye kolleger altid vil medføre. Men i kredsen kan man også genkende, at det meget gennemgribende reformarbejde har slidt på denne sociale kapital og den interne sammenhængskraft. Ledere og medarbejdere er blevet flyttet rundt i kredsen for at få det omfattende strukturarbejde til at gå op. Det har betydet, at den opsparede sociale kapital har lidt et knæk idet nye konstellationer og grupperinger er blevet skabt med alt hvad der til hører af tillidsopbygning og relationsarbejde. Den nye organisation og de nye strukturer er nu på plads, og der er en generel erkendelse af at tiden ikke kan rulles tilbage til før reformen, men den ressource den sociale kapital, som reelt skal bære kredsen videre, må videreudvikles og styrkes. Konkret handler det om at skabe ny tillid, sammenhæng og retfærdighed såvel mellem de nye ledelser og medarbejdere som på tværs mellem forskellige medarbejdergrupper og afdelinger i den nye storkreds, der er resultatet af en sammenlægning af fem mindre kredse. I det følgende vil vi beskrive hvordan vi sammen med SLFP arbejder med at sætte fokus på, udvikle og udvide den sociale kapital i kredsen til gavn i første omgang for den enkelte medarbejder i kredsen, men i sidste ende til gavn for borgere og samfund. Projektet, der er støttet af Statens Center for Kompetenceudvikling, løber stadigvæk og hele tiden drages der nye erfaringer, der løbende medtages i planlægningen af de næste skridt. Social kapital styrker det interne samarbejde Projektideen er i udgangspunktet udsprunget af et ledelsesønske om at styrke det interne samarbejde og kendskabet til hinanden på tværs af den nye kreds. Der er fra starten således fuld ledelsesmæssig opbakning til projektet ikke kun i forhold til at kigge på og evt. justere procedurer og samarbejdsmuligheder på medarbejderniveau, men også i forhold til at kigge på de ledelsesmæssige praksisser. Ikke desto mindre er det uhensigtsmæssigt, som det også er beskrevet i artiklen Social kapital det nye sort?, at top-downstyre sådanne organisatoriske processer, da social kapital i udgangspunktet er en egenskab ved hele virksomheden og ikke blot kan udleves som en lederdrøm. Sagsflowanalyse som metode For at få en fornemmelse af hvor og hvordan den sociale kapital kommer til udtryk i politikredsen, indledtes projektet derfor med en mindre sagsflowanalyse, Side 2 af 7
3 hvor flowet i en almindelig sag fra anmeldelse om fx vold en tilfældig fredag nat til grundlovsforhør og evt. domsfældelse blev kortlagt. Denne kortlægning viste blandt andet at rækken af medarbejdere og kolleger, der er involveret i sådan en dag er enorm lang, dvs. samarbejdsfladerne er store, ligesom der er mange forskellige grupper involveret (politiassistenter, advokater, dommere, ledere, kolleger fra andre kredse mv.). Overskueligheden og logikken i alle de forskellige handlinger i forløbet er ikke altid til stede, og der er rigtig mange faldgruber undervejs, hvor samarbejdet og tilliden til hinandens opgaveløsning kan lide et knæk. Men sagsflowsanalysen bidrog også til at sætte fokus på det allestedsnærværende i social kapital og at relationerne er mangesidede og går på kryds og tværs, opad og nedad i organisationen og også ud af den i forhold til fx borgere og andre faggrupper. Hele virksomheden og en fælles forståelse Social kapital bliver af en række forskere ved Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø defineret som en egenskab ved hele virksomheden 4. Derfor har det været vigtigt at forankre projektet så bredt hos medarbejderne som muligt både fordi det skaber ejerskab til den videre proces, men også fordi et bredt engagement allerede fra begyndelsen giver grobund for relationsdannelse og skabelsen af en fælles forståelse af de udfordringer og mulige veje at gå, som projektet ville byde på. Endelig var det vigtigt at få så mange forskellige stemmer og positioner i spil som overhovedet muligt. Hele tiden har vi nemlig skelet til teoriens fordring om at skabe muligheder for så mange og brede relationer som muligt, ligesom indflydelse og oplevelsen af at blive hørt og inddraget er med til at fremme følelsen af retfærdighed 5 - alt sammen noget der bidrager til at højne den sociale kapital i hele virksomheden. At nå bredt ud Måden at nå ud til en bred medarbejderskare blev at arrangere to identiske heldagsseminarer for op mod 1/5-del af kredsens politimedarbejdere. For at skabe et fælles afsæt for projektet blev professor Tage Søndergaard Kristensen inviteret til at holde et oplæg om social kapital. Søndergaard Kristensen var tidligere én af forskerne fra National Forskningscenter for Arbejdsmiljø og er en stor kapacitet inden for arbejdsmiljø og social kapital. Samtidigt bød seminardagene på en række workshops, hvor medarbejderne gruppevis skulle diskutere hvordan social kapital ser ud i deres respektive afdelinger og tjenestesteder. Traditionelt tages organisatoriske drøftelser i politiet inden for ens eget hierarkiske niveau, men for at skabe forståelse for og introducere til det senere arbejde med de forbindende relationer, var der lagt op til at ledere og 4 Gylling Olesen. (mfl.) (2008) Virksomhedens social kapital hvidbog, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ger-og-rapporter/hvidbog-socialkapital.pdf. s. 7 5 Se også artiklen Sprogøe, J. (2011) Social Kapital det nye sort?, ARGO Nyhedsbrev, sep Side 3 af 7
4 medarbejdere blev blandet afdelingsvist og niveaumæssigt Formålet med denne øvelse var at lade de mange forskellige forståelser og oplevelser med hvad der opfattes som social kapital komme til orde og illustrere, at der kan herske forskellige opfattelser alt efter hvor i organisationen, man er placeret. Ligeledes fungerede det som en kulturel udfordring at ligestille de forskellige organisatoriske niveauer i en meget hierarkisk organisation, hvor stjerner på skulderen stadig har og skal have en betydning. Workshops ne blev styret af en række interne facilitatorer, der på baggrund af udvidet kendskab til projektet og social kapital, og med en kort facilitatortræning i bagagen guidede kollegerne igennem dagen og fik samlet op på de mange input. Facilitatorerne kommer ydermere til at spille en aktiv rolle i den senere forankringsfase, hvor de forskellige aktiviteter og tiltag skal igangsættes lokalt. Konkretisering med afsæt i seminarerne Det lykkedes på de to seminarer at fastholde en masse forskellige synspunkter og holdninger til social kapital, samt at vise mangfoldigheden i begrebet, selv inden for en forholdsvis homogen organisation. Gennem seminarerne nærmede projektet sig en mere ensartet forståelse af hvad social kapital kan betyde i netop denne politikreds. Der var med andre ord sket en begyndende oversættelse eller operationalisering, om man vil af det meget flyvske og lidt vage social kapitalbegreb. Og operationaliseringen af social kapital blev tilmed så lokal og vedkommende som overhovedet muligt. De mange input fra seminarernes workshops blev herefter samlet, vurderet og tematiseret af ARGO, som eksterne samarbejdspartnere for at undgå at ømtålelige emner eller praksisser blev overset som mulige fokusområder i det fremtidige arbejde. Det resulterede i en liste på syv tematikker, som politikredsen med fordel kan arbejde videre med. De konkrete temaer er: a) Lokale kampagner, dvs. afdelingsmæssige tiltag, der fremmer samarbejde, tillid mv.; b) Den gode fortælling; c) Ledelseskommunikation; d) Beslutningsprocesser; e) Indsatser og samarbejde, dvs. hvordan samarbejdet mellem de forskellige enheder optimeres i forhold til politiets indsatser; f) Fleksibilitet kontinuitet; som handler om det udbredte lederrotationsprincip, og endelig g) Relationen mellem borger og politi. De syv tematikker spænder fra lokale aktiviteter over mere kredsrettede aktiviteter til aktiviteter og tiltag, der er rettet mod de hierarkiske strukturer. Der er således lagt vægt på at arbejde med både de horisontale og de vertikale relationer. Forankring gennem tværorganisatoriske arbejdsgrupper og lokal tilpasning I projektet blev der nedsat en tværorganisatorisk arbejdsgruppe igen med deltagelse af både ledere og medarbejdere der på en række møder fik til opgave at komme med et oplæg til konkrete aktiviteter inden for hvert af de syv emner, samt bud på hvor i organisationen sådanne aktiviteter skulle forankres og hvem i organisationen, der i givet fald ville få gavn og glæde af aktiviteterne. Formålet med denne relativt udpenslede proces var at sikre Side 4 af 7
5 lokal forankring og opbakning, samt at aktiviteterne hele tiden blev tænkt i forhold til kerneopgaven. Næste skridt i processen er at igangsætte og afprøve rækken af aktiviteter i de forskellige enheder og afdelinger i kredsen. På forhånd er der lagt op til lokal oversættelse og tilpasning, så de enkelte afdelinger selv definerer hvordan de kan og vil arbejde videre. Den lokale tilpasning kommer til at inddrage både rækken af facilitatorer, der bistod ved de to seminarer, samt arbejdsgruppen, der har arbejdet mere indgående med at konkretisere de mange input. Fordelen er her, at det lokale forankring bliver båret af særligt interesserede og engagerede medarbejdere, der i tillæg har et mere indgående kendskab til projektet. For at lave kontinuerlig opfølgning og opbakning på aktiviteterne og for at sikre at gode ideer og erfaringer deles og kommer rundt i organisationen er processen organisatorisk forankret i Personalepolitisk udvalg, der i tillæg har hånd i hanke med en række beslægtede projekter, der kan have en synergetisk effekt på udviklingen af den sociale kapital. Når de lokale aktiviteter igangsættes bliver det med tæt kontakt til arbejdsmiljøudvalget, der har repræsentanter i samtlige afdelinger. Den teoretiske kobling Udfordringen med sådanne udviklingsprojekter generelt og med et projekt med social kapital som omdrejningspunkt i særdeleshed, er den hårfine balance mellem at være teoridrevet og top-styret ud fra nogle strategiske behov, og så den praksisbaserede forankring og lokale tilpasning der skal give mening i forhold til den enkelte medarbejders hverdagssituation. Samme balance skal findes i forholdet mellem den teoretiske bagage som kommer med social kapitalbegrebet, og så den praksisnære operationalisering og brug af selvsamme begreber. Både den internationale og den danske litteratur på området har givet inspiration til projektet og dets forståelsesramme, og projektet bygger på en række centrale begreber og dimensioner, men som det beskrives i det efterfølgende er disse begreber og dimensioner løbende blevet forhandlet og afstemt i forhold til den aktuelle situation i kredsen. Som beskrevet mere indgående i artiklen Social kapital det nye sort, drejer det sig om de tre dimensioner ved social kapital, nemlig tillid, retfærdighed og samarbejde, samt de tre relationelle niveauer bonding, bridging og linking. Fokus på hele virksomheden Projektet har som overordnet målsætning at skabe mere social kapital. SLFP har meget social kapital i forvejen; kredsen scorer højt på trivselsmålinger og effektivitetsmålinger, og et nyligt afleveret diplomafhandling viser også, at den sociale kapital er høj i kredsen. Så projektet skal sådan set blot skabe endnu flere muligheder for at den sociale kapital kan udbygges, udvides og blive yderligere integreret i den organisatoriske kultur, frem for at skabe noget helt fra bunden. Alligevel har der været et behov for at sætte social kapital mere indgående på dagsordenen ikke mindst for at få et samlet billede af vigtigheden af at konstant at have social kapital i banken for at kunne stå imod de mange politiske og samfundsmæssige omvæltninger som politiet sammen med andre offentlige instanser konstant er udsat for. Side 5 af 7
6 En vigtig egenskab ved social kapital er at det er en egenskab ved hele virksomheden. Det er naturligvis helt umuligt at afholde et stormøde for samtlige medarbejdere i en politikreds, men ved at afholde to identiske seminarer med deltagelse af op mod 1/5-del af kredsen politimedarbejdere, nåede det samme budskab ud til flere medarbejdere, end det normalt er tilfældet, når politiet arbejder med tilsvarende projekter. Ydermere var de forskellige organisatoriske lag blandede, hvilket gav anledning til at adressere evt. problematikker omkring linking. I tillæg er kredsen forholdsvis ny, så de blandede grupper har givet anledning til at udbygge kendskabet til hinanden og skabe relationer på tværs af afdelinger og forhåbentlig tale ind i en tillidsskabelse. Endelig var det vigtigt, jf. oplevelsen af retfærdighed, at få så mange forskellige stemmer hørt og inddraget i projektet, hvorfor det brede input har været alfa og omega for den videre proces. Blandet sammensætning giver social kapital I forhold til den videre konkretisering og operationalisering af seminarernes mange forskellige tematikker, er de forskellige teoretiske komponenter også tænkt ind i processen og i forhold til produktet. For det første er arbejdsgruppen sammensat, så både ledere og medarbejdere arbejder sammen omkring udfoldelsen af de syv tematikker. Det giver en åbenhed og en lydhørhed overfor de udfordringer og behov, der måtte være på de forskellige organisatoriske niveauer og ud over øget tillid til andre kolleger og deres mulige intentioner omkring deltagelse i projektet, så forholder dette setup sig endnu mere eksplicit end seminarerne til udfordringerne ved de forbindende relationer i en hierarkisk organisation som politiet. Aktiviteter der tænkes centralt og lokalt For det andet er aktiviteterne hele tiden tænkt med udgangspunkt i hvordan tillid, retfærdighed og samarbejde skabes, og hvordan aktiviteterne kan forankres organisatorisk og med hvilken effekt til følge. Man kan måske noget forenklet sige, at indholdet af de aktiviteter, som igangsættes forholder sig til de tre første dimensioner, plus at aktiviteterne også forholder sig organisatorisk til de tre relationelle niveauer. Som overskriften på de syv aktiviteter (se ovenfor) antyder, så forholder de sig til de forskellige relationer i organisationen, og er således tænkt både lokalt i forhold til de enkelte stationer og afdelinger og centralt i forhold til kredsen som helhed. Tematikken omkring de Lokale kampagner er primært møntet på de enkelte afdelingers egne ønsker og behov og er således med til at opbygge og udvikle de samlende relationer (bonding) i organisationen. Tematikkerne omkring Ledelseskommunikation og Beslutningsprocesser forholder sig naturligt nok mest til de vertikale forbindende relationer i organisationen (linking), og der er en række tematikker, der forholder sig til de brobyggende relationer (bridging), nemlig Den gode fortælling, Relationen mellem borger og politi og Indsatser og samarbejde. Fleksibilitet kontinuitet-temaet forholder sig samtidigt til alle tre relationelle bånd, da lederrokader og personaleudviklingsstillinger, der flytter Side 6 af 7
7 medarbejdere til nye stationer og funktioner i en årrække påvirker de interne og lokale relationer, samtidigt med at de bidrager til at bygge bro og give ledelsesmæssig forståelse for de forskellige afdelingers vilkår og arbejdsbetingelser. Et projekt i en god proces Projektet er i skrivende stund endnu ikke afsluttet. Alligevel er der en oplevelse i kredsen af øget opmærksomhed på vigtigheden af social kapital at det er en del af kit, som holder kredsen sammen og sikrer den gode opgaveløsning til gavn for både medarbejdere og borgere. Der er gjort meget ud af at understrege, at social kapital ikke er et ledelsesredskab, en teknologi eller et værktøj, som ledelsen direkte kan tage i anvendelse i bestræbelserne på at skabe en række ønskede resultater. Den sociale kapital kan ikke ledes eller styres direkte, men øges på den anden side heller ikke af sig selv. Social kapital er noget relationelt et organisatorisk kit som man som ledelse kun indirekte kan være med til at facilitere og udvikle ved at skabe de nødvendige forudsætninger og rammer for dets udvikling i alle led af organisationen. Der tales i krogene om social kapital; løbeklubber og introprogrammer bliver italesat som vigtige aktiviteter for at forbedre den sociale kapital og der arbejdes fremadrettet videre med at kvalificere ledelseskommunikationen yderligere. Der er allerede nu en bevidsthed i kredsen om, at der skal investeres i social kapital og at den investering skal plejes og passes. Derfor er det vigtigt og rigtigt af SLFP at arbejde målrettet med den sociale kapital. Side 7 af 7
[Udvikling af social kapital i teori og praksis]
[Udvikling af social kapital i teori og praksis] Af chefkonsulent Jonas Sprogøe, cand. mag. og ph.d. Denne artikel er et forsøg på at komme med input til hvordan man kan arbejde med social kapital. Med
Læs mereSocial kapital har i stigende grad vundet
Debat Social kapital i hierarkiske organisationer Jonas Sprogøe Denne debatartikel beskriver hvordan arbejdet med social kapital i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds har udfordret den hierarkiske
Læs mereHvad er social kapital?
Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mere2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse
2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereSocial kapital når relationer skaber sunde virksomheder
Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder SU og produktivitet d. 30. marts 2011 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro 1 Social kapital i en virksomhed? De sociale relationer
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereTillidsreform. i Socialforvaltningen
Tillidsreform i Socialforvaltningen Ringe i vandet Det er mange små dråber af tillid, der skal sprede sig som ringe i vandet for, at vi kan få skabt en tillidsfuld organisation. Tilliden starter med vores
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereNotat om Viden og Lokal sammenhængskraft. Hillerød Kommune Dagtilbud Børn, Skoler og Familier og Sundhed
Hillerød Kommune Dagtilbud Børn, Skoler og Familier og Sundhed Notat om Viden og Lokal sammenhængskraft Uddybende notat om fokusområder i år 2 af udviklingsforløb og forskningsprojekt på Hillerød Kommunes
Læs mere26. marts. 2014 Hanne V. Moltke
OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I
Læs mereVil du arbejde videre med dit brand?
Vil du arbejde videre med dit brand? Inspirationsforedrag Det stærke brand Den gode vision Inspiration til din kommunes vision Inspiration til realisering af dit brand Foredrag med forfatter og branding-ekspert
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereSTRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN
STRATEGI FOR TILLIDSREPRÆSENTANTOMRÅDET DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS HOVEDSTADEN 2013-15 INDHOLD FORORD 3 Konkrete handleplaner 3 REKRUTTERING OG VALG 4 INTRODUKTION AF NYVALGTE 4 VILKÅR 5 KOMPETENCEUDVIKLING
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereForskning i Social Kapital
Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereFastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær
Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereStyrk den sociale kapital
Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereKerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø. - fra strategi til hverdags værdi
Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus Det vigtigste i en forandring og udviklingsfase, er aldrig strategi, struktur og systemer.
Læs mere[Social kapital det nye sort?]
[Social kapital det nye sort?] Af, Jonas Sprogøe, chefkonsulent i ARGO Social kapital synes at være det nye sort inden for organisationsudvikling og ledelse. Det giver resultater på bundlinjen at arbejde
Læs mereSocial kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.
Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?
Læs mereMangfoldighedspolitik
Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereHjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov
Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse
Læs merestrategi for nærdemokrati
strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
Læs mereSocial kapital en ressource der er værd at kende
Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereKommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse
Kommunalvalg 2017 Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse 1 Det kan du finde i materialet 1. Kommunalvalg i Friluftsrådets kredse 2. Idékatalog med eksempler på mærkesager 3. Guide og værktøjer
Læs mereSTRATEGI 2013-15 SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS
STRATEGI 2013-15 SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS FORORD Strategien for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tager afsæt i de gældende langsigtede, landsdækkende politiske aftaler, de centrale strategier
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereOpsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer 20-03-2013 Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade Dette notat opridser emner
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereMUS. Vejledning til lederen om
Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs mereLEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereDet vi gerne vil skabe: Den attraktive organisation
Egne ressourcer Netværksressourcer Social kapital brugerne Borgerkvalitet & Servicekvalitet Bruger/borgerperspektivet Den attraktive organisation Organisationsperspektivet Organisatorisk kvalitet Medarbejder
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereFælles APV-indsatser 2016
Fælles APV-indsatser 2016 Lejre Kommune gennemførte den lovpligtige APV undersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i oktober og november 2015. Undersøgelsen indeholdt samtidig en opfølgning på
Læs merePersonalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol
Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne
Læs mereSÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING
SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereSTRATEGI NORDSJÆLLANDS
STRATEGI 2017 NORDSJÆLLANDS NORDSJÆLLAND SKAL VÆRE ET TRYGT OG SIKKERT STED Nordsjællands Politis centrale opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det skal vi
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereAAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:
1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for
Læs mereUnder dette punkt drøfter kongressen forholdene omkring arbejdstidsaftalen.
Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 5 E Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Under dette punkt drøfter kongressen forholdene
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereTrivselsmåling GS1 Denmark
Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereRelationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?
Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereOffentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129
Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og
Læs mereTrivselsrådgiver uddannelsen
Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereTrivselsmåling eget resultat og benchmark
Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereSocial kapital når relationer skaber sunde virksomheder
Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder Arbejdslivskonference d. 21. juni 2011 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Indhold: Hvad er social kapital? Social kapital i tal Kerneopgaven
Læs mereKortlægningsproces og dialog af Social kapital
Kortlægningsproces og dialog af Social kapital 13.00-14.45 Lederne Input fra 3BAR Kortlægning (3BAR, Kubix og RUC) v/ Det er ikke muligt at planlægge sig til social kapital. Social kapital er en konsekvens
Læs mereEvalueringsprocessen i korte træk
Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereLedelse af og med social kapital?
Ledelse af og med social kapital? Hvordan kan lederen arbejde med social kapital, så de sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø og lavt sygefravær? V. Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af Public Administration
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereBUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7
God institutionsledelse er professionsfaglig ledelse " fra pædagogisk ledelse til pædagogfaglig ledelse" BUPL Sydjylland vil med denne politik sætte pædagogfaglig ledelse på dagsordenen som det politiske
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereHospitalsenheden VEST
Kerneopgave Kvalitet Arbejdsmiljø www.regionmidtjylland.dk Indledende snak 2 minutter med sidemanden Hvorfor har I netop valgt denne workshop? 2 www.vest.rm.dk Vi kommer omkring... Hvorfor og hvordan Trivsel
Læs mereStyrk det tværfaglige samarbejde!
Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen
Læs mereSocial kapital en ressource, der er værd at kende
Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24
Læs mere