Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2 sss- -- ^ <. - " «A. r» > s L v e r r s K A K k s e» >, : > r. - ^ L» s - -! ä M : 8 i ; r y «. ^LL ^c. L S. ^ "r ' ^.'< Z- ) ^ 5. - > ^. E, / M «x, " ^ ^. O» '. *, D ". - ^ r -». - r O ' - ' " ^ < I> >.. * " ' " -» >. - ^ - > > E. ^ - Ä. - T - ^ ^ '.o ^ «.U ^ ^ x., r» - >-, V - -. ^ - ^ -> ^ -. H,?L. 1. ^...^ ^ ^ ^ -- ^ y» > - ^ s- ' , /< L- - ^».' ^ ' -» - -^z.?x ' '->7!. c-5 V - ^ r,,. ' x -? * c - - H - --^ «- >- ". '>. ^ 0 >'( I ^ r - ZL <' ^ - M - ' ' ' ^, ^ X»» «'/ ^ -- > v «> -A " ^ ' X Ä c., / - " - 5 L» ^ ^

3 üicttgiäd ci.el. ütti. 0.^^.6ir2s1s I'orlsß kvräurr^ kinstrup 1 o ^ ö r '^ 15^9.

4 o^ör't, 15^9. en gamle Hovedgaard Findstrup. det nuvcrrende Holstenshus, laa oprindelig i eller ved en liden Landsby Findstrup. d. e. Finds Torp. Dette Torps Jo rd - er bleve esterhaanden opflugte af Hovedgaarden. og da det endelig blev nedbrudt, omtrent 1640, udgjorde det ikkun 2 Gaarde. 6 Bolsteder og 5 Huse. Hvor Landsbyen laa. udstrcekke sig nu Hovedgaardens Enemoerker, og paa en af dens Marker vifer man endnu det S te d. hvor Kirken flal have staaet. Drnne Herregaard ligger i Svendborg Am t, S a llin g Herred og Diernisse Sogn. Findstrup Gaard er en af Danmarks oeldste Hvvedgaarde. Den tilhorte i Begpndelsen af det 14de Hundredaar G o ts k a lk L it le, en af de Adelsmomd, der i Aaret 1314 paa Grund af Utroflab imod Kong E r i k Menved bleve domte fredlose; Gaarden blev da inddragen under Kronen. Derefter kjender man ikke med Dished dens Ejere sor noget ind i det 16de Hundredaar; i Aaret 1536 tilhorte den ncrmlig Jorgen Denstermand; Han dodt i Aaret 1551, hvorpaa Hans S o n Knud Denstermand arvede Findstrup. Han opforte i Aaret 1579 den ene af Hovedgaarden- 3 Floje, paa hvis M ure endnu findes Hans og Hans forste Hustrus F ru Kirsten Lunges Navnetrcek. S. A. fik Han Köngens Gjenbrev paa 1 Gaard i Findstrup B y, 4 Gaarde i Diernisse B y, 1 Gaard i Jordlose B y og 4 Gaarde og 1 Halvgaard i N o rre-b ro b y Sogn ; ligeledes fik Han Hetligheden over 6 jordegne Bondergaarde i Diernisse og Aaby Sogne samt nogle Kirkegaarde" i de samme Sogne. Ligeledes fik ^^Han et Kongebrev angaaende et Stenhus, Han h.avde forhvarvet i Faaborg tillige med 2 Abildhaver, hvilke fordum havde tilhort Helligaands-Klosteret i drnne B y. Jm idlertid beholdt Han ikke disse Ejendomme langer end nogle Uger; thi det viste sig, at da Klosteret i Reformationstiden var blevet odelagt, vare Huset, Abildhaven og Fifleriet paa Faaborg S o, hvilket Knud Denstermand ogsaa havde faaet, blevne lagte til det almindelige Hospital i Odense og bortfcestede til nogle Borgere i Faaborg for aarlig Landgilde. Han blev derfor advaret imod at give sig af dermed. S. A. fik Han ved Magestifte med Köngen Hovedgaarden Brejninge -G a a rd i Rider S t ift, og Aaret efter havde Han en S a g med Jve r Lunge til Tirsbcck og Axel D ifferts Arvinge i Anledning af, at den i Aaret 1570 afdove J v e r Lunge til Asserstrup havde bortstiftet en Gaard i S s ru p, i Fuglse Herred paa Laaland til E rik R u d. Ogsaa med

5 15^9. andre end fine Standsfaller havde Knud Denstermand Retstrcetter. S a a - ledes blev Han i Aaret 1585 indstcrvnet for Köngens Retterting i Dordingborg af O lu f Lang. Raadmand i Assens, for at skulle udrede 100 gode, gamle. uforfalflede Dalere, som i Hamborg og Lybek»gcenge og gceve ere", hvilke endnu stode tilbage af den S u m P e M. Han dar Raadm ahen flyldig efter fit Brevs Lydelse. Hans Paastand, at det af Ham udstcrdte Gceldsbrev var foraarsaget ved et Kjob, som ej havde fundet Sted, blev ikke tagen til Folge, og Raadmanden vandt denne S ag. Ikke heldigere var Knud Denstermand i en Retstvist. Han s. A. havde med en af fine egne Fcestebonder i Allerup for Köngens Retterting paa Lystrup. Denne Bonde havde efter Herremandens Klage 8 Gange voeret tilsagt til W g t og Arbejde. men havde siddet Tilsigelsen overhorig. Ded sin Fuldmoegtig indvendte Bonden herimod, at det ikke var blevet godtgjort for Dom mrrne, hvilket Arbejde det var, Han skulde have forsamt, pm det vqr hievet paalagt i Hans nuvcrrende Herremands T id eller var usorandret fra gammel Tid af. J M lle m Knud Denstermand og denne Bonde og Hans Brodel var der fluttet den Overenskomst, at den forst noevnte ej skulde paalcrgge dem mere Hoven, end deres Form and paa Gaarden havde ydet, og dette Herremandens flristligeloste blev frrmlagt i Retten. D a Knud Denstermands Fuldmcrgtig ikke künde gjendrive Rigtigheden deraf, blev det paalagt Ham inden s«; Uger at give klar Befled, om disse LEgter og Arbejder vare paalagte Bonden j Hans T id eller tidligere og at flaffe Beviser for Rigtigheden af sin Paastand. Knud Denstermand fik 1591 kongelig Tigadelse til at maatte stades til Nadveren, naar Han forst havde aflagt»ffenligt S ftiß em aal; thi Han havde af Daade ihjelskudt en Karl. Ha«dode i M a rts Ded Gistermaal med Hans Broderdatter Io m fru Kirsten Denstermand fik Jo rg en Grubbe Findstrup. Hun var den fidste af denne M, der ejed«gaarden. Derpaa tilhorte den Frederik Rantzau, som 1622 folgte den tilmogensgyldenstjerne, og efter Ham ejede Henrik Rantzau til Rosenvold Findstrup. Den ncrste Ejer var J o r g e n S c h u lt, en Tysker, der i Aaret 1616 blev iudkaldt til Danmark og aysat som Kammerjunker hos Köngens S o n Hertug F r e d e r ik. l Grinst)««! hertif var. at Hertugen attraaede at blive M kebiflo p i Bremen, og dette Dnfle künde Han ikke naa uden i Forvejen at have voeret Kannik. Jorgen Schult havde et saadant Kannikedomme. og dette overlod Han til Hertugen. T il Gjengjoeld fik Jorgen Schult Utsten Kloster og Allehelgens G ods i Norge som Len, blev Hofmarskalk hos Köngen og 1625 Pro - viantkommissoer under den tyske K rig ; 1642 blev Han optagen i den danfie Adelßand. I Aaret 1636 kjobte Han Findstrup. Han var en formuende Mand» der laante Kronen Penge; thi 1649 fik Statholderen i Kjobenhavn H r. J okum Gersdorf Befaling til at lade Kronens Korntiende af Diernisse S o g n, som Udgjorde 3^ L Rüg. 4 L B yg og L Havre, soette i Harttor«til 5V Rdlr. Tonden og siden lade dette afskrive i det af den afdode Konge t il Jorgen Schult udstoedte Gceldsbrev. Jorgen Schult havde af Kong Frederik. som yndede Ham meget, faaet Kaldsretten t il Diernisse Kirke. Jm od at afstaa fine norske Forleninger blev Han 1650 Befalingsmand paa Abrahamstrup (Jcrgerspris). Han dode 1652 og blev begraven i S t. Knuds Kirke i Odense. Hans Enke F ru Anne M argrete v. Götzen ejede fiden i mange A ar Findstrup. Aaret efter Mandens D od lovede hun til Rigets Forsvar at yde Paa det heude hrlejligstt Sted i Fyn, naar det af hende begjeredes, 150 Tdr. Rüg og Byg. 'M e d Hans Jversen paa Roskildegaard havde hun 1675 en Retsfag i Anledfling af Tiendekornet for det foregaarnde Aar af Ulboüe S o g «, hvorpaa hun 1674 havde faaet kongeljgt Skjode. Dette Korn bemcrgtigede hin sig, og desaarsag fik Hr. Erik Banner til Tybjarggaard, Justitsraad og Stiftamtmand

6 koräurr^ kinslrup j o^ör't, 15^9. oder Fyns S tift, Befaling til at hjalpe Fruen til Rette. I Fyn havde Köngen I forundt hende adflillige Kirker, og for disse blev Stistsflriveren RaSmus I Andersen hende en D el Penge flyldig. Hr. Erik Banner fik derfor s. A. I Befaling til at forsegle Hans B o og sorge for, at Kirkerne fremfor alle andre Kreditorer künde blive tilfredsstillede. I fit Testamente af s. A. bestemte hun, at hendes S o n D id erik Schult, hvem hun var en S u m Penge flyldig, forst i Brtaling flulde nyde Findstrup Gaards Bygning for R dlr., for saa vidt ikke andre Kreditorer i Forvejen havde faaet Prioritet den; derncrst flulde Han have Betaling i Hovedgaardens Jorder og Herligheder og i Kaldsretten til Diernisse Kirke, hver Tonde Hartkorn beregnet til 40 R d lr., og naar dette ikke flog til, flulde Han have det bedste og ncrrmest. liggende Bondergods, hver Tonde Hartkorn til 3V Rdlr. Derpaa flulde Han udlose sine Medarvinge, og saaledes have hele Godset uden nogens Paatale. Inden 2 A ars Forlob flulde Han udrede, hvad der ester den oven staaende Taxt künde tilkomme bans Sollende, den ene Halvdel i Specier, den anden i gangbar grov M ynt, og indtil dette flete, flulde Han give dem Pant i det bedste af Bondergodset, beregnet til 20 Rdlr. hver Tonde Hartkorn. 'D otrene flulde dog have Anvisning paa S trsgods, saa vidt det künde strakke til. Den celdste af Sonnerne Frederik U lr ik S c h u lt var Medejer af Findstrup, da Han i Aaret 1667 tilligemed fin Hustru F ru Gjertrud B ille, D atier af Henrik B ille til Tirsbak og F ru Lisbeth Bryske, gav Engom Kirke et nyt Pakten til Dsbefonten. S in Broder D iderik Schult gav Han 1676 Anvisning paa Findstrup Gaard til Betaling af det, Han var denne flyldig. Sam m e Anvisning gav ogsaa den oven navnte Hr«E rik Banner Ham for hvad hans afdode Sosters, F ru Anne Katrin«Schutts, B orn flyldte Ham; hun havde vceret gist med N ie ls Banner til Hagenflov. F ru Anne Margret«v. Götzen dode i Aaret 1684, og i I Sefflbr. s.a. bleve Henrik Gyldenftjerne üg Erik Steensen af Köngen Ndncrvnte til Kommissarer ved S tifte t ester hende. Ded Moderen- D od blev Diderik Schult, der allerede 1680 flrev fig til Findstrup, Eneejer af Gaarden; Ham tilhsrte ogsaa Christiansdal (i Fyn). Han var Oversekretoer i det danffe Kancelli og kaldtes 1674 Kancelllraad» men 1680 Gehejme- og Kancelliraad; senere blev Han Stistamtmand i Fyn. T il Findstrup fik Han 1603 Birkerettighed. S o m Folge af at Birkerettigheden ved Christiansdal ophorte, esterdi Han havde overdraget Köngen en stör Deel af det dertil hörende G o d s, blev Rettigheden overfort til Findstrup. Det ny Birketing flulde for Fremtiden voere Boerneting for Findstrup Gaards Bonder og Tjenere og for Beboerne af de Der, Han havde faaet i Mageflifte. S o m S tis t amtmand over Fyns S tift fit D iderik Schult Befaling til at tage fig af en Sag, der vifer, hvorledes Enevoldsmagten greb ind i aldeles private Forhold. Kong Christian den feinte havde paalagt Grev Vilhelm Frederik Wedel til Bedelsborg at give Sonnen Grev Hannibal Wedel, hvem Köngen havde udnavnt t il sin Kammerherre, 1200 Rdlr. i det mindste i aarlig Zndtagt; men dertil havde Faderen ingen Lyst, og Frederik den fjerd e bsd Ham derfor kort ester sin Regeringstiltradelse strax uden Jndvending at udrede denne S u m. saafremt", hedder det, B i ikke skulle blive foraarsagede at gribe til de M id le r, hvorved bemcrldte din S o n til samme aarlig Genant kan sorhjalpes". D iderik S c h u lt fik da Befaling til alvorlig at formane Greven til at boere allerunderdamgst Respekt for kongelig Majestats Haand og Segl. Overenskomken imellem Greven og Sonnen havde jo Köngen stadfastet; men de til Ham udgangne kongelige Befalinger havde Greven intet Hensyn taget til. S o n - nens HuStru havde Han behandlet paa en usommelig Maade, og desuden havde Han jaget Sonnens Folk fra den deres Herre overdragne Gaard. D iderik

7 o^ör't, 15^9. S c h u lt flulde foreholde Ham denn«störe Ubetanksomhed og grove Formastelse og alvorlig formane Ham til at vise en bedre Adfard samt rue Ham med Ge» nrralfiflalens Tiltale. Den G a a rd, den unge Grev«flulde have, var Sonder» gaard med tilhorende G ods; og da Faderen sogte Udflugter, stk Stiftsbefalings» manden det ubehagelige H varv, strax at satte Grev Hannibal i Befiddelse deraf. Zmidlertid fortsattes Striden imellem den gamle og den unge Greve. Faderen Nagede over, at Sonnen tog Jndtagterne af Rorup, Kjerte og Skydebjarg Kirker, men vilde have hin til at gjore dem i Stand. Det gik saa vidt, at den gamle klagede til Köngen oder, at Sonnen ikke viste Ham den Lydighed og Agtelse, Han borde; nu vendte Bladet sig. Under Trust! af S tra f efter Forseelsens Beflaffenhed blev det paalagt Grev Hannibal at gjore fin Fader Aston for denne usommelige Opforsel. Den unge Greve vilde ikke indromme, at Han havde handlet usommelig imod sin Fader, men var dog villig til at gjore den for» langte Aston i Diderik Schults og fin Broders, Baron Ernst Wedels, Narvarelse. Disse to Mcrnd stk desaarsag i M a rts 1700 kongelig Befaling til at overvarr denne Aston. Gehejmeraad D iderik Schult dode i Slutningen af Aaret 1704, og den M December d. A. stk Hans Enke Fru Armegaard So fie v. Gabel, D atier af den bekjendte Gehejmeraad Christoffer Gabel, kongelig Tilladelse t il, at Klokkerne i Odense maatte ringe den D ag, da hendes astode M ands Lig blev fort ud af Byen. Hans Frue folgte 3 Aar efter Hans Dod Findstrup, som nu gik over i en anden Slcegts Hcrnder. Kjoberen var Dverstelieutenant Christian Adolf v. Holsten. Han var en Son af Adolf HanS v. Holsten til Langest og Fru J d e Rathlau og blev. fodt F ra Ungdommen af opoftede Han sig til Krigstjenesten, var strst Officer ved Fodgarden og fulgte fiden med de danfle Lejetropper, der blrve overladte til England og Holland. Han havde som Dverstelieutenant Be» falingen over et Rytterregiment og lagde ved flere Lejligheder stör Tapperl og Dygtighed for Dagen, saastm i Slaget ved Oudenarde og kort efter i Lej ved Fretin, da Fjenden angreb denne S tillin g. hjem og tilsidst udnavnt til Dverste for et Dragonregiment. Noget senere blev Han kal Lange künde h ikke efter Kjobet af Findstrup nyde Landlivets Glceder; thi da Krigen med S> rige var udbrudt, gik Han med sit Regiment over til Skqane og fandt! Heltedoden i Slaget ved Helsingborg i M a rts 1710 ved fit Angreb paa i svenfle venstre Floj. at finde. Hans Lig blev efterstgt paa Balpladsen, men var ikke Eftersom Han dode ugift, tilfaldt Findstrup Hans Ssflende; men der b snart fluttet den Overenskomst, at Broderen, den tapre M ajo r Godske D itl v. Holsten til Langest, fodt 1674 og gift med F ru Elisabeth Sofie Knuth, flulde overtage Gaarden. med Dverstelieutenants Karakter. Kort efter tog Han Affled af Krigstjenesi I Aaret 1712 besagte Frederik den fjer Ham paa Langest, og det fortalles, at Köngen, i det Hans Djne faldt paa l afr igen sk ansler Antonius Bryske i anden Halvdel af det >6de Hundredc over Hovedbygningen indsatte S ten, flal ved at läse Ravnet have ytret: Han var ogsaa af de gamle". hvormed Han mente, at Kansleren horte til d gamle Adel, som Enevoldskongen naturligvis ikke künde lide. Köngen onfle> at Dverstelieutenanten atter flulde indtrade i Haren, og tilbod Ham det for ledige Regiment. D a dette Loste nogen Tid efter blev opfyldt, vilde Han i tage derimod; thi Regimentet var i Norge. og Han stk i Steden Dverstes Karakter. Hans Undflyldning blev antag«i M a rts 1723 oprettede Han et S ta i hus af Findstrup Gaard og G ods, som nu fik Navnet Holstenshus. De Stam hus bestod af 680 Tdr. 1 Skp.» Fdkr. 2 Alb. Hartkorn og flulde efi Stisterens og Hans Frues D od tilfalde deres aldste S o n og dennrs agte Est<

8 o^ör't. 15^9. kommert, saa lange M andslinitn Var til og. naar denne var uddod, gaa over til den aldste Datters Esterkommere. Naar Stisterens hele Afkom var uddod, flulde Slamhuset gaa over til Hans Brodres Esterkommere. Naar Arven flulde vare saa betydelig, at hver Broder eller Soster künde faa saa meget som Stamhuset vurderedes til, flulde Stamherren desuden gaa i lig«arv med sine Soflende. T il M inde om Stamhusets Oprettelse lod Han indsatte en Sten over Jndgangen til Hovedbygningen med folgende Jn d flrist: Stamhuset til Esterkommerne R v c e X X lll. Ded Donner Köngens Naade-Brev Et Stamme Herrers Sade Af Finstrup Holstenshuus jeg blev til Fsrstefsdes Glade, Her Obrist Gotfle Detlef er den Mand, som Gründen satte, Han selv von Holsten, Holstener til Ars mig esterlatte. Af Holtz og Steen er Huuset bygt; flal Stammen ikke stippe, B s r Dyden og Guds fände Frygt so vare Huusets Klippe: Kan den. som Sadet arv«flal, sig selv og ingen nytte, B s r Ham ey Stoel i H erre-sal, ey Sadet i en Hytte. Jmidlertid, du störe Gud! med Dyder Huuset jiire! S a a visner Stammen aldrig ud, men blomstre flal og spire. Lad Holsterne altid med SEre mig beboe, S d a lenze G ras og Korn ved Holstenshuus kan groe. Gud allene ÜEren. Dverste Godske D itlev v. Holsten dode i November 1745s Hans Frue var dod E n S o n og tre D stre overlevede Forceldrrne. D e l af F ru Arm egaard S o fie Gabel oprettede Hospital i DierniSse gav Oversten i fit Testament 1200 R dlr., som flulde ud sattes til 5 af Hundvede, hvortil Hans S o n 1747 fojtde 800 Rdlr., imod at 3 sättige af Langes- GodS for Fremtiden flulde optages i Hospitalet foruden de oprindelige 6 Lemmer. Bed Faderens Dod tiltraabte Sonnen Adam Christoffer v. Holsten Stamhuset. Han blev fodt 1717 og forlod i «n Alder af 15 A ar det faderne HuS for at studere i Kiel og Ksobenhavn. I Aaret 1738 besogte Han Norge og Sverige og blev allerede Aaret ester Kapitajn i Jnfanteriet; men Hans Hu stod ikke til Krigsvcesenet, og for at uddanne fig til Civiltjenesten foretog Han fra 1740 til 1743 en Resse i Tyflland, Holland og Frankerig. Ester sin FaderS sidste D illie sogte Han og fik 1747 kongelig Stadfcrstelse paa Godset Langesss Jndlemmelse i Stamhuset og paa Birkerettigheden ved begge Godser. Aar 1757 blev Han Amtmand over Nyborg og Tranekcer Ämter og 1777 Geheime» raad og Baron. Derpaa blev af Stamhuset oprettet et B a ro n i, som fik de firdvanlige Forrettigheder, dog med Undtagelse af Skattefrihed for 100 Tonder Hartkorn. Dersom HanS oegte Esterkommere uddo baade paa Mands» og Kvinde» siden, bortfalder den friherrelige Stand og Godserne blive atter Stam hus. Den 15ve September 1779 blev bette stadfcrstet af Köngen. Han var en scrrdeles virksom og dygtig Godsejer, der ogsaa bar megen Omsorg for fine Bonders Delvcere. Ikke langt fta Hovedgaarden anlagde Han en Savm olle, hvor det til Gaarden og Godset nodvendige Bygningstommer blev flaaret ved Bandkraft og Kalk flaaet; hertil fsjede Han ogsaa et Slibevcrrk. Savm ollen og Teglvcerket ere senere nedlagte; en liden Bandmolle er traadt i Steden for Savm ollen, og i Ncerheden deras er der for nogle A ar siden opfort en ny hollandfl Dejrmolle. Han dode i Aaret Han var gist med Adelheid Rantzau. Ester Ham'blev Hans «ldste S o n, Kammerhrrre D itlev Holsten Besidder af B a - roniet; Han var fodt 1751, var gist med S o f i e Dorothea Rantzau og dode 1825 uden Livsarvinge. 5*

9 o^ör't, 15^9. Baroniet tilfaldt derved den yngrebroker Baron Hans Holsten. Denne var fodt i Novbr tidlig besternt til Sovcrsenet. blev 1781 Sekondlieutenant, 1789 Premierlieutenant Kapitajnlieutenant, 1893 Kapitajn, 1815Kommandorkapitajn Kommandor, 1829 Kontreamiral og 1834 Viceam iral og tilsidst Am iral og Elefantridder. Han opnaaede et scrrdeles agtet Navn som Sokriger. I Aaret 1899 havde Han Befalingen over Briggen»Nid» elven". kommanderede den 2 den A p ril 1891.Elven" paa 19 Kanoner og blev omtalt med scrrdeles Ros i Kommandor Olfert Fischers Rapport om dette navnkundige Soflag. Under Kjobenhavns Belejring 1897 var Han Ncrstkommanderende over de Skibe, der skulde forsvare Rheden, og forte ved et P a r Lejligheder de Kanonbaade, der angrebe de engelfle Batterier under Udfald fta Staden. S o m Chef for det ene af de to franste Liniestibe. der stk danst M andflab, var Han 1898 i M essingen, hvor Han lagde en mandig Karakter for Dagen og med Fasthed optraadte imod den franste Regjerings «billige Fordringer, Hvisaarsag Han blev holdt en Maaned i Fcrngsel og derpaa sendt som Fange til Rendsborg, hvor Han naturligvis strax blev sat i Frihed. F ra 1810 til 1814 forte Han Overbefalingen over Sovcrrnet ved Sonderjyüands og Holstens Vestkyst. A ar 1814 blev Han 3vie og den Militcrrdeputeret i Amiralitetet og var fta 1833 til 1848 dets overste, fortjente SthreSmand. Han dode i A p ril 1849, faa Dage tster Ulykken ved Egernfjord; Tidenden derom gjorde et dybt Jndtryk paa den gamle Hcrdersmand. HanS HuStru var Regidse Kaas. D a Han som Embedsmand maatte tilbringe Tiden ncesten udelukkende i Kjobenhavn, overdrog Han Styrelsen af Baroniet til sin S o n og ncrrmeste Efterfolger. Kammer«herre Baron Adam Christoffer Holsten-CarisiuS, som siden Faderens D - d har vceret Besidder af Baroniet. I Hans T id have disse Forandringer, vedkommende Baroniet i Almindelig«hed og Holstenshus G ods i Scrrdeleshed, fundet Sted. Aar 1828 bleve de i Bester-Aaby Sogn vcrrende 12 Bondergaarde, der hidtil havde Haft sine Jorder i Fcrllig, udfliftede og 6 af Gaardene udflyttede, ved hvilken Lejlighrd der til«lagdes 12 jordlose Hufe passende Jordlodder. Den Björns, der Hörer til Baroniet, og hvis 6 Gaardmcrnd og 2 Husmcend hidtil havde dyrket Jorden i Fcrllesflab, blev 1832 ligeledes udflistet, og 4 ny Huse, som fik Jo rd tillagt, bleve byggede blev der oprettet en Forening med GodsetS Gaardmcrnd om Naturalhoveriets Ophcrvelse fta Ist- November s. A imod et aarligt Dederlag, dels i Korn efter Kapittelstaxt. dels i Penge. I Oktober 1828 blev Nakkebolle Gaard og Gods kjobt og indlemmet i Baroniet. Ded kongelig B evilling af 4 de J u n i 1839 blev det tilladt Besidderen af Baroniet at afhcrnde til fuldstcrndig Ejendom en D el Strogods under Holstenshus og Langeso Godser, imod at de fastsatte, derfor indkommende Kjobesummer flulde anvendes til Afbetaling paa den Gcrld, som Kjobet af Nakkebolle G ods havde paadraget Baroniet. I Folge heraf bleve 79 Tdr. 3 Skpr. Hartkorn folgte, ligesom og Haarby M olle, i det forrige Assens Amt. med M olleflyld 13 Tdr. 4 Skpr. Svanninge Kirke med tilhorende Konge«og Kirke.Tiende blev 1836 folgt til Besidderen af Grevflabet Brahesminde, og for Kjobesummen blev enstrcrkning afden saakaldtemorudflov id igerslevsogn. Odense Am t og i Ncrrheden af Langeso indkjsbt; dette G ods blev Skoven ogsaa underlagt. Derved fragil der af Tiendehartkornet 63 Tdr. 6 Skpr. I Aaret 1845 blev det tilladt at indtage indtil 292 Tonder Land af Bondergodset under Hoved«gaardene Holstenshus og Langeso paa Grund af Hoveriets Ophcrvelse, og under Holstenshus er der som Folge heraf indtaget til Anvendelse uden Fcrstetvang i alt 18 Tdr. 1 Skp. 1 Fdkr. i ; Alb. Ager og Engs Hartkorn; tildels deraf blev Bjornemosegaard' oprettet til en sceregen Avlsgaard. Ved kongelige Bevillinger af 23de M a j 1845 og 24d' M a rts 1847 fik Besidderen Tilladelse til i et TidS«

10 o^ör't. 15^9. NIM af 10 Aar fra den forst ncrvnte Bevillings Datum at regne, at dortarve» faste af Bondergodset Gaarde og Bolsteder indti! paa 1 Td. Hartkorn med Ret til at salze og pantsatte, imod en sastsat aarlig Kanon og en Kjobesum for hver Tonde Hartkorn. Overensstemmende hermed ere af Holstenshus Gods 175 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdkr. 2 Alb. Hartkorn overdragne i Arvefastt. P a a den Tid da Findstrup kom i Slagten Holstens Eje. var Herregaardens Ager og Engs Hartkorn 40 Tdr. 6 Skpr. - Fdk. 1 Alb., Skovflylden 12 Tdr. 4 S kpr; Bondergodset 398 Tdr. 3 Skpr. 1 Fdkr. 2 Alb. Ager og Engs Hartkorn. Skov- og Mollestylden 3 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr. 2 Alb.; hertil kom 3Kirker: DiernisseKirke med matrikuleret Konge- og Kirke-Tiende 44 Tdr.. Svanninge Kirke, som 1674 blev folgt af Köngen til F ru Anne M a rie v. Götzen, med 63 Tdr. 6 Skpr. Hartkorn Konge- og Kirke-Tiende og Lyo Kirke med 23 Tdr. Hartkorn Kirke- Tiende. Ester den i Oprettelsespatentet indforte Jordebog udgjorde det til Holstenshvs i Aaret 1747 hörende Bondergods 492 Tdr - Skpr. 2 Fdkr. Ager og Engs Hartkorn og Skov- og Mollestylden 4 Tdr. - Skpr. 2 Fdkr. 1 Alb. Hartkorn; saa meget var det efterhaanden foroget ved Tilkjob. Stamhusets V a rd i beregnedes ikke hojere end til Rdlr. I Aaret 1825 var Hovedgaardstaxten 40 Tdr. 6 Skpr. - Fdkr. 1 Alb. Ager og Engs Hartkorn. Skov- og Mollestylden 13 Tdr.; Bondergodset 514 Tdr. I Skp. 2 Fdkr. - H Alb. Ager og Engs Hartkorn, Skov- og Mollestylden 17 Tdr. 3 Skpr. - Fdkr. 2 Alb. Bondergodset bestod af 83 Gaarde, 7 B o l- steder og 98 Hufe, i Diernisse Sogn og B y, Kalleko B y og Katters B y samt i Dester-Aaby, Dester-Skjerninge, Svanninge og Haastrup Sogne og paa Derne Lyo og Bjorno. Med Hensyn til Tienderne var der foregaaet den Forandring, at Proestetienden efter en Magelergsforening af 1757 for Bsndernes Bekvemmeligheds Skyld blev tillagt Hovedgaarden imod Dederlag i Penge til Praken; Diernisse er noemlig Annex til Sognekaldet i Faaborg. Ogsaa Hörer den halve Kongetiende af Lyo Sogn til Baroniet. For Tiden udgjor det forrige fti Hartkorn, der dels drives under Hovedgaarden, dels er indtaget til Skovplantning 65 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdkr. 1^ Alb. Ager og Engs Hartkorn. Bondergodset: Arvefcrstegods 175 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdkr. 2 Alb. Ager og Engs Hartkorn; indtaget til Skov 3 Tdr. - Skpr. 3 Fdkr. 2tz Alb.; Skov- og Mollestyld 8 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdkr.; under Avlsgaarden Bjornemose 11 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdkr. 2H Alb.; indtaget til Anvendelse uden Fcestetvang, for Tiden bortlejet, 3 Tdr. 6 S k p r.; under Fattighuse m. m. - Tdr. 1 Skp. 1 Fdkr. 2 Alb.; Fastegods 307 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdk- - z Alb. Ager og Engs Hartkorn; Skovstylden 5 Tdr. 4 Skpr.; bortfoestet Hovrdgaardsjord 3 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdkr. 2tz Alb. Tienderne ere siden 1836 sormindstede med S v a n ninge Konge- og Kirke-Tiende. A f Langess G ods er bortarvefcrstet 127 Tdr. 3 Skpr. 1 Fdk. 1» Alb. og afnakkebolle Gods 139 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdkr. i z Alb. Ager og Engs Hartkorn. Hele Baroniets Storrelse er 1188 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdkr. 2? Alb. Ager og Engs Hartkorn, 55 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr. 1 Alb. Skov- og Mollestyld og 221 Tdr. Hartkorn Konge- og Kirke-Tiender, altsaa omtr Tdr. Hartkörn af alle S lag s. Hovedgaardens Fladeindhold er: Byggepladser, Häver og Gaardsplads udgjore 25 Tdr. Land; under Dyrkning og bortforpagtet 350 Tdr. Land Ager og Eng. hvortil kommer den ligeledes bortforpagtede Bjornemosegaard med 98 Tdr. Land. I Aaret 1825 udgjorde Skovarealet under Holstenshus omtr. 430 Tdr. Land, hvilket forogedes med 92 Tdr. Land ved Kjobet af Nakkebolle. I de siden den Tid forlobne Aar har den nuvcerende Besidder lagt scrrdeles B ind paa at afrunde og yderligere foroge dette Areal, som saaledes dels ved Kjobet af adstillige Bonderne tilhorende Skovhaver og isoer ved Zndtagelse af flere storre Strcrk-

11 o^ör't, 15^9. l i i W r fta Hovedgaarden og en D el mindre fta Bsndergodset er voxet til den betydelige Storrelse af omtr Tdr. Land udmcrrket Skov. D eraf ere 422 Tdr. Land Bog. 224 Tdr. Land E g, 94 Tdr. Land E l og 280 Tdr. Land Naaletrcrer. F o r at hindre Vildtets fuldkomne Udryddelse har den nuvcrrende Besidder indhegnet 2 Dyrehaver, en mindre paa 13 Tdr, Land ved Nakkebslle og en storre ved HolstenhuS paa 160 Tdr. Land, hvori der for Tiden findes 2 Krondyr, omtr. 50 D aadyr og en D el Raavildt og Harer. T il Langeso höre»mir. 975 Tdr. Land Skov, ncrmlig 515 Tdr. Land Bog. 110 Tdr. Land Eg og 350 Tdr. Land Naaletrcrer, hvortil kommer en Mosestrcekning af omtr. 125 Tdr. Land. T il Slutningen maa bemcrrkes, at i Anledning af de stedfundne Overdragelser til Arvefceste paa de 3 Godser er der samlet en Fideicom m is-kapital til Barvniet paa 125^985 Rdlr. 55 imedrns den Baroniet paahvilende Gmld som Folge af tilkjobte Ejendomme udgjor 100,218 Rdlr. 47 A. Hovedbygningen'bestaar af 3 toetages Floje. Den nordre Flo j er grundmuret, og midt paa den erjndgangen; den er opfort af Jorgen Schult 1642, ligesom ogsaa den vrstre F lo j, der er af Bindingsvcrrk; tidligere var den adflilt fta den nordre. Den ssndre Floj. der ligeledes er af Bindingsvcrrk. er opfort W a n d e n fta Faaborg er ikkun en halv M ils Vej. Haven er stör og ffjon og i engelfl S t il. Den staar i Forbindelse med en D el af Skoven, i hvilken der, ncer ved Haven, ligger en B a lle, hvorfta man har in hrrlig Udsigt. Over Haven og Gaardens Bygninger, over Skov og Marker ftr man Stranden og den ene smukke O eftrr den anden, saasom: Bjorno, Lyo, Adrrnako og LEro.

12