7.2 Kortlægning, undersøgelser og afværge på forurenede grunde Storstrøms Amts registrering af grunde på Stevns

Transkript

1 Forord Resumé Indledning Indsatsplanlægningen på Stevns Planmæssig status Arealanvendelse Regionplan 2001 og Forslag til Regionplan Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indsatsområder Nitratfølsomme indvindingsområder Skovrejsning Råstofindvinding og grundvandssænkning ved Stevns Kridtbrud SFL udpegning - udnyttelse af MVJ- og skovrejsningsordninger Udtagning af landbrugsjord og skovrejsning ved St. Heddinge Udtagning af landbrugsjord ved Rødvig Vandværk Nedhældningsbrønde for drænvand Kommuneplan, lokalplaner, ny byudvikling Vandforsyningsplan Spildevandsplan grundvandsforhold Geologi og hydrologi Geologien på Stevns HEM- og MEP-kortlægning Hydrogeologi og opsætning af hydrogeologisk model Geofysisk borehulslogging, Prøvepumpning ved Kongeskoven/Kirkeskoven, Opsætning af hydrogeologisk numerisk model i MIKE SHE modelsystemet Resultater fra modellen Grundvandets strømning og grundvandspotentialet Grundvandsdannelse Grundvandets sårbarhed Vurdering af nitratsårbarheden på Stevns med programmet SI-ajour Detaljeret beregning af nitratudvaskningen i et sårbart område ved St. Heddinge Landbrugets håndtering af pesticider Vandindvinding og drikkevandskvalitet Vandværkernes problemer med drikkevands- og grundvandkvalitet Grundvandskemi Naturligt forekommende stoffer Fluorid Nikkel Ammonium Nitrat Miljøfremmede stoffer Pesticider Olie- og benzinstoffer Chlorerede opløsningsmidler Forureningskilder Punktkilder, liniekilder og fladekilder...44

2 7.2 Kortlægning, undersøgelser og afværge på forurenede grunde Storstrøms Amts registrering af grunde på Stevns Undersøgelser og oprydning på forurenede grunde Ubenyttede brønde og boringer Opfyldte vandhuller Referencer

3 1 Forord Denne rapport giver en status for undersøgelser, planlægning og indsats for grundvandsbeskyttelse på Stevns siden midten af 80'erne. Rapporten er udarbejdet i tilknytning til indsatsplanlægningen for sikring af drikkevandsinteresserne i Stevns Indsatsområde, hvor der bliver fremstillet en indsatsplan for hvert alment vandværk i indsatsområdet. Statusrapporten udgør således en fælles baggrundsrapport for delindsatsplanerne, men kan også bruges som en selvstændigt rapport, der i koncentreret form giver et overblik over den hidtidige indsats på Stevns. 2 Resumé I forslaget til Storstrøms Amts Regionplan 2005 /1.1/ er områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der dækker ca. 40% af amtets areal, inddelt i 22 generelle indsatsområder. I disse områder skal der udføres en detaljeret kortlægning for at afgrænse de områder af grundvandsmagasinerne, som er særlig følsomme over for forurening. På baggrund af kortlægningen, forureningstruslerne og den naturlige beskyttelse skal der udarbejdes indsatsplaner for beskyttelsen af grundvandet, så det fortsat er egnet til drikkevandsforsyning. I forhold til Regionplan 2001 /1.2/ er afgrænsningen af OSD og indsatsområderne revideret nogle steder, bl.a. på Stevns. Et af de 22 indsatsområder er Stevns, der er karakteriseret ved, at den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcen mange steder er relativ dårlig pga. det beskyttende lerlags ringe tykkelse. Dette er en medvirkende årsag til, at der mange steder er sket en forurening af grundvandet med nitrat og miljøfremmede stoffer. I forhold til den naturlige grundvandskvalitet er det primært nikkel og fluorid, der er de væsentligste problemstoffer. Siden kortlægningen af grundvandets nitratbelastning i midten af 1980'erne, har Stevns været i fokus, som et område med særlige forureningsproblemer. Storstrøms Amt har i de forløbne 20 år udført en stor kortlægnings- og oprydningsindsats for at beskytte grundvandet. Forurenede virksomheder er undersøgt og der er bortgravet forurenet jord på virksomheder, gamle tankstationer og opfyldte mergelgrave samt etableret afværgeanlæg, hvor der oppumpes og renses forurenet grundvand. Der er gennemført forskellige detaljerede hydrogeologiske kortlægninger, bl.a. er lerlagstykkelsen i hele indsatsområdet kortlagt ved en helikopterbåret målemetode. Der er udført forskellige typer borehulslogging i repræsentative boringer og omfattende prøvepumpningsforsøg i nyetablerede boringer. Resultaterne fra kortlægningen har givet en mere sikker og detaljeret viden om de geologiske forhold på Stevns og er bl.a. anvendt i forbindelse med etablering af en detaljeret hydrogeologisk computermodel dækkende Stevns-Fakse området. Denne model kan simulere hele vandets kredsløb og bl.a. beregne indvindingsoplande og grundvandsdannende områder til vandværkernes kildepladser. Det er specielt i disse områder, det er vigtigt at beskytte grundvandet. I området ved St. Heddinge ligger grundvandet højest og herfra strømmer det ud i alle retninger nede i kalkmagasinet. Forurening af grundvandet her er derfor meget problematisk, da forureningen vil spredes til alle si- 5

4 der. Derfor er der opstillet en lokal stoftransportmodel til beregning af forureningspredningen. Udover nitratforurening har der her været en række alvorlige sager med grundvandsforureninger på forskellige virksomheder. Forureningerne består af chlorerede opløsningsmidler, pesticider samt olie- og benzinstoffer. Amtet etablerede i 1989 et grundvandsmoniteringsområde i St. Heddinge vandværks indvindingsopland og her er der siden indsamlet vigtige oplysninger om grundvandskemien. Et særligt problem for grundvandsressourcen på Stevns er anvendelsen af såkaldte nedhældningsbrønde, der er blevet etableret for at lede vand fra markdræn direkte ned i den opsprækkede og vandførende øvre del af kalkmagasinet. Nedhældningsbrøndene har stor betydning for spredning af stoffer, der er relateret til landbrugsdrift, og er medvirkende til, at belastningen med nitrat i grundvandet er meget høj, især på den østlige del af Stevns, hvor der er mange nedhældningsbrønde i et område med tyndt lerlag. For at beskytte grundvandet i indvindingsoplandet til St. Heddinge Vandværk er der i samarbejde med lokale landmænd udtaget ca. 140 ha god landbrugsjord af landbrugsdrift og der er i stedet etableret sprøjtefri fredsskov med løvtræer, som ejes af landmændene. I dette skovområde blev der i 2003 lukket 2 nedhældningsbrønde for drænvand, heraf en af de største, der modtog drænvand fra over 80 ha. Forbedring af grundvandskvaliteten som følge af dette projekt vil forhåbentlig vise sig i løbet af få år. Der er desuden lavet undersøgelser for at afklare betydningen af nedsivningen af nitrat fra landbrugsjorden. På trods af det meget arbejde der til dato er lavet, forventes det også i årene fremover at være nødvendigt med en ekstra indsats for at beskytte grundvandet på Stevns. 6

5 3 Indledning Vandforsyningsloven /2.1/, miljømålsloven /2.2/ samt indsatsbekendtgørelsen /2.3/ indeholder krav om at amterne udpeger områder med særlige drikkevandsinteresser(osd), generelle indsatsområder inden for OSD og nitratfølsomme indvindingsområder. Inden for indsatsområderne skal der udføres en detaljeret og grundig hydrogeologisk kortlægning for at afgrænse de områder af grundvandsmagasinerne, der er særlig følsomme over for forurening. På baggrund af kortlægningen, forureningstruslerne og beskyttelsen skal der i disse områder udarbejdes indsatsplaner for at sikre grundvand og drikkevand mod forurening. Disse lovpligtige opgaver finansieres ved et årligt gebyr, der betales af vandindvindere, der har tilladelse til indvinding af grundvand efter vandforsyningslovens 20. Arbejdet i et indsatsområde udføres normalt i fire faser. Fase 1: Indsamling af eksisterende viden. Fase 2: Detailkortlægning, dvs. geofysiske, kemiske og hydrogeologiske undersøgelser, der frembringer ny viden og i de fleste områder opstilling af en hydrogeologisk grundvandsmodel. Fase 3: Udarbejdelse af indsatsplan. Fase 4: Implementering af indsatsplanen. Den gebyrbetalte kortlægning blev igangsat i 2000 med udarbejdelse af rapporten "Fase 1: Videnindsamling" /2.5/. Resultaterne herfra og de detaljerede hydrogeologiske undersøgelser, der er udført i fase 2, indgår i beskrivelsen af de geologiske forhold på Stevns og danner grundlag for opsætningen af en hydrogeologisk computermodel for Stevns-Fakse området. Modellen anvendes bl.a. til at beregne indvindingsoplande og grundvandsdannende områder for de lidt større vandværker og det er specielt for disse områder, det er vigtigt at lave indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og sikre grundvandet mod forurening. Indsatsarbejdet på Stevns er begyndt længe før de lovgivningsmæssige krav om indsatsplaner trådte i kraft i 1998/99 og i nærværende rapport gives en overordnet status for en række aktiviteter, der har betydning for grundvandsbeskyttelsen og drikkevandsforsyningen. Siden kortlægningen af grundvandets nitratbelastning midt i 80'erne jf. rapporten "Undersøgelse af Nitrat problematikken på Stevns, oktober 1986" /2.4/ har Stevns været et område, hvor Storstrøms Amt har brugt mange ressourcer på at kortlægge og løse forureningsproblemer. Problemerne og aktiviteterne var begrundelse for udpegningen af Stevns som et højt prioriteret indsatsområde i Storstrøms Amts Regionplan 2001 og i den kommende Regionplan I nærværende rapport omtales bl.a. regionplanlægningens forskellige grundvandsrelevante områdeudpegninger, den amtslige udpegning af særlig følsomme landbrugsområder (SFL) og den kommunale planlægning, der har betydning for beskyttelsen af grundvandet og dermed sikring af drikkevandsforsyningen. Der bliver også redegjort for kortlægningen af forurenede lokaliteter gennem de sidste år og amtets omfattende oprydningsindsats på nogle af de mest forurenede og truende virksomheder. Denne indsats har været et meget væsentligt bidrag til grundvandsbeskyttelsen på Stevns. 7

6 3.1 Indsatsplanlægningen på Stevns Denne rapport udgør sammen med forskellige baggrundsrapporter det faglige grundlag og dokumentationen for de indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, der skal udarbejdes for at sikre en fremtidig stabil og god drikkevandsforsyning. En indsatsplan skal være helhedsorienteret og koordineres med andre relevante aktiviteter f.eks. den kommunale planlægning og indsatsen på jordforureningsområdet. Indsatsplanlægningen skal foregå i et tæt samarbejde med vandværkerne, kommunen og andre relevante parter. Efter drøftelser med Kontaktudvalget for vandværkerne og Stevns Kommune er der enighed om, at det optimale vil være, at hvert vandværk får sin egen indsatsplan til sikring af drikkevandsforsyningen. Der er 23 almene vandværker i Stevns kommune, hvoraf 16 vandværker med grundvandsindvinding ligger i indsatsområdet. Lille Heddinge Vestre Vandværk er et distributionsselskab, som modtager drikkevand fra Rødvig Vandværk. Som udgangspunkt laves der nu indsatsplaner for disse 16 vandværker. For 6 almene vandværker i den østligste del af Stevns, der ligger udenfor indsatsområdet, vil Stevns Kommunes kommende vandforsyningsplan afklare de forsyningsmæssige forhold. I Storstrøms Amts regionplan er vandværker uden for OSD lavest prioriteret mht. udarbejdelse af indsatsplaner. St. Torøje-Smerup vandværk i den syd-vestligste del af indsatsområdet er beliggende i Fakse Kommune. Der bliver udarbejdet en indsatsplan for dette vandværk i forbindelse med indsatsplanlægningen i Fakse indsats- 8

7 området. Det sker sideløbende med planlægningen for vandværkerne i Stevns Kommune, men dette notat omhandler ikke vandforsyningsmæssige forhold ved St. Torøje-Smerup vandværk. I indsatsplanerne vil der være en præsentation af det enkelte vandværk og en omtale af deres grundvands- og drikkevandskvalitet. Kommende tiltag til beskyttelse af grundvandet i vandværkernes indvindingsoplande og grundvandsdannende områder vil blive fastlagt og forhold ved vandforsyningerne, der kan forbedre drikkevandskvaliteten vil også blive behandlet. Forskellige typer problemer på Stevns kombineret med det store antal vandværker har medført, at rækkefølgen for indsatsplanlægningen mest praktisk vil foregå i 3 delindsatsområder vest, syd og øst, således at planlægningen begynder med vandværkerne i vest-området og derefter syd- og øst-områderne. Planlægning for St. Torøje-Smerup Vandværk, sker som tidligere nævnt i sammenhæng med indsatsplanlægningen i Fakse indsatsområdet. Vandværkernes placering i delindsatsområderne: Indsatsområde Stevns Vest: Magleby, Klippinge, Hellested, Hellested skole, Tåstrup, Arnøje, Bækager, Frøslev. Indsatsområde Stevns Syd: Skørpinge, Rødvig, Havnelev, Lyderslev. Indsatsområde Stevns Øst: Holtug, St. Heddinge, Bjælkerup, Sigerslev. Udenfor indsatsområdet: Renge, Tommestrup, Højerup Vestre, Lilledal, Asylcenter Sigerslev, Korsnæbsvej. 9

8 4 Planmæssig status 4.1 Arealanvendelse Kendskab til arealanvendelsen er en forudsætning for at kunne udføre en vurdering af truslerne mod grundvandet. Det er således af væsentlig betydning, at grundvandets sårbarhed sammenholdes med den aktuelle arealanvendelse for at kunne prioritere beskyttelsesindsatsen. Arealanvendelsen i indsatsområdet er overvejende landbrugsdrift med planteavl, der findes dog spredte landbrug med dyrehold. Der findes 6 mindre skovområder, som udgør ca. 6,5 km 2, svarende til ca. 6,5 % af det samlede areal, heri medregnet det nye skovområde på ca. 1,4 km 2 øst for St. Heddinge. St. Heddinge er den eneste større by. Her findes de fleste industrivirksomheder, men i flere mindre bysamfund på Stevns findes også virksomheder, der kan udgøre grundvandstrusler. 4.2 Regionplan 2001 og Forslag til Regionplan 2005 I Regionplan 2001 blev hele den centrale del af Stevns udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Formålet med udpegningen er, at området med en rimelig sikkerhedsmargin skal sikre en uforurenet og velbeskyttet vandressource, der kan dække der fremtidige behov for drikkevand. Området er samtidig udpeget som indsatsområde, hvor der skal ske en særligt indsats for beskyttelse af grundvandet. Indsatsområdet er på ca. 100 km 2 og udgør et af i alt 25 indsatsområder i Storstrøms Amt. Stevns er udpeget med 1. prioritet af 8 prioriteter på grund af områdets ringe naturlige beskyttelse mod forurening og mange forureningsproblemer. Udpegningen af Stevns som område med særlige drikkevandsinteresser betyder, at arealanvendelsen normalt ikke må ændres til en mere grundvandstruende art, og tiltag til beskyttelse af grundvandet skal fremmes. Kommune- og lokalplanlægningen skal medvirke til at sikre grundvandet mod forurening, f.eks. ved at der ved byudvikling tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen og vandindvindingsanlæg. Forslag til Regionplan , der er en revision af Regionplan , blev offentliggjort i marts 2005 og på Stevns er der sket nogle ændringer i OSD, indsatsområdet og nitratfølsomme indvindingsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indsatsområder. Ved Hellested udvides OSD og dermed indsatsområdet, begrundet i et ønske om fortsat vandforsyning fra de vandværker, der er beliggende i dette område. Oprydning og afværgepumpning på en kraftig forurenet virksomhed har medført væsentlig forbedring af grundvandskvaliteten og sikkerhed for, at vandværkerne i området ikke fremover vil blive forurenet fra denne virksomhed. 10

9 Det reviderede OSD og indsatsområde fremgår af den tidligere viste figur Nitratfølsomme indvindingsområder Det østlige Stevns er særligt sårbart overfor forurening med nitrat, hvor 11 boringer har forhøjet indhold af nitrat, heraf 8 boringer med nitrat > 25 mg/l. I Regionplan 2001 blev der udpeget et område på ca. 30 km 2 som nitratfølsomt indvindingsområde. En detaljeret geologisk kortlægning af Stevns er udført i og i Forslag til Regionplan 2005 er udpegningen revideret udfra resultaterne af disse undersøgelser. Det nye område er ca. 45 km 2 og er vist på figur 3.1. Figur 3.1 Nitratfølsomme indvindingsområder på Stevns fra Forslag til Regionplan Konsekvensen af udpegningen er, at der i dette område ikke vil blive meddelt tilladelse til forøget belastning med nitrat ved ansøgninger om nye dyrehold, og at der ved udformningen af indsatsplaner i dette område skal tages stilling til, om der er behov for ændringer i landbrugspraksis Skovrejsning Hovedparten af det nitratfølsomme indvindingsområde er udpeget som område, hvor der ønskes skovrejsning. Der er 6 mindre områder på Stevns, hvor skovrejsning er uønsket. Vest for Klippinge udgør Klippinge Bjerge et specielt landskabselement, som vil blive tilsløret af skovbeplantning. De resterende områder ligger i områder med råstofinteresser eller i særlige regionale naturbeskyttelsesområder. 11

10 Figur 3.2 Skovrejsningsområder. Grønt angiver områder hvor skovrejsning er ønsket, rødt uønsket. Fra Forslag til Regionplan Råstofindvinding og grundvandssænkning ved Stevns Kridtbrud. I Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001,"Indvinding af kridt ved Stevns Kridtbrud" /3.1/ med tilknyttet råstoftilladelse og tilladelse til vandindvinding, er der redegjort for de miljømæssige konsekvenser af en grundvandssænkning i kridtbruddet ved Stevns Klint. Der må indvindes op til m 3 overfladevand pr. år fra en sø, som dannes af indstrømmende grundvand i bruddet. Desuden kan der indvindes max m 3 grundvand pr. år fra 3 boringer på fabriksarealet. Vandet anvendes til drikkevandsforsyning og procesvand, men der er kvalitetsproblemer bl.a. med forhøjet flourid. Det vurderes, at grundvandssænkningen kan medføre forsynings- og kvalitetsproblemer ved Lilledal Vandværk, som ligger få hundrede meter syd for bruddet. Der vil muligvis også opstå problematisk påvirkning ved Asylcenter Sigerslev Vandværk. Stevns Kommune udarbejder en vandforsyningsplan for området, hvor flere vandværker har kvalitetsproblemer. Forsyningsproblemerne vil f.eks. kunne løses ved forsyning fra St. Heddinge Vandværk. 4.3 SFL udpegning - udnyttelse af MVJ- og skovrejsningsordninger Storstrøms Amt har udpeget en række Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder), hvor det er muligt for landmanden at opnå støtte til MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Støtten er betinget af en omlægning af jordbrugsdriften med henblik på at beskytte grundvandet, øvrige vandmiljø, kulturlandskabet eller naturværdierne. 12

11 Figur 3.3 SFL-områder, der er udpeget af hensyn til grundvandsbeskyttelse (rødskraveret), vandmiljøinteresser (blå) og våde enge (gul). Der er udpeget 3 SFL-områder indenfor indsatsområdet af hensyn til grundvandet. Udpegningen omfatter i alt ca. 6,8 km 2. Såfremt der skal opnås støtte i disse områder, skal landbrugsdriften være grundvandsvenlig, dvs. uden anvendelse af pesticider eller med væsentlig reduktion i udledning af næringsstoffer Udtagning af landbrugsjord og skovrejsning ved St. Heddinge For at beskytte grundvandet i indvindingsoplandet til St. Heddinge Vandværk er der indgået frivillige aftaler med lokale landmænd om anvendelse af SFL-områderne til grundvandsbeskyttelse. Der er udtaget ca. 140 ha god landbrugsjord af landbrugsdrift og i stedet etableret sprøjtefri fredsskov med løvtræer. Skovarealerne ejes fortsat af landmændene, som i en 20 årig periode modtager erstatning efter MVJ-ordningerne og indkomstkompensation efter skovrejsningordningerne. Desuden er der givet tilskud til anlæg og pleje af skoven Udtagning af landbrugsjord ved Rødvig Vandværk I nærområdet ved Rødvig Vandværks boringer er der også af hensyn til grundvandsbeskyttelsen udtaget et godt 20 ha SFL-område af landbrugsdrift ved en frivillig aftale. Området henligger som et sprøjtefrit parklignende område med spredte beplantninger. Den sydligste del af området grænser op til eksisterende byområde og udgør et fremtidigt boligområde. I forbindelse med lokalplanlægningen er der stillet vilkår om fremtidig sprøjtefri vedligeholdelse af parcelhusgrunde i dette område. 13

12 Figur 3.4. Udnyttede SFL-områder med nyplantet fredsskov ved St. Heddinge og det udnyttede SFLområde ved Rødvig Nedhældningsbrønde for drænvand. I det nye skovområde fandtes en af de største nedhældningsbrønde for drænvand (S6), som modtog drænvand fra mere end 80 ha landbrugsjord. Figur 3.5. Principskitse for en nedhældningsbrønd. En nedhældningsbrønd er en brønd, hvortil der er ført hoveddrænrør og i nogle tilfælde ledes der også spildevand til drænrørene. Brøndene er ført ned til toppen af bryozokalken og bygget op af kampesten eller mursten. Ved den seneste lokalisering udført i 1997 af Hedeselskabet for amtet, er der i den østlige del af Stevns fundet 16 nedhældningsbrønde i drift. 14

13 Figur 3.6 Placeringen af lokaliserede nedhældningsbrønde. I efteråret 2003 blev der sløjfet 2 nedhældningsbrønde, S6 i det nye skovområde og S20 på en mark lige nordøst for S6. Det forventes, at der i stedet opstår et vandløb og nogle mindre søer med afløb til Østersøen. Forbedring af grundvandskvaliteten som følge af dette projekt vil forhåbentlig vise sig i løbet af få år. 4.4 Kommuneplan, lokalplaner, ny byudvikling I Stevns Kommuneplan /3.2/ fremhæves, at Stevns kommune vil arbejde på at beskytte og sikre grundvandsressourcerne for alle kommunens borgere på langt sigt og der lægges op til et konstruktivt samarbejde med de private vandværker for at forbedre forsyningssikkerheden. I forbindelse med byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser vil der blive taget de nødvendige hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Disse hensyn vil blive indarbejdet i lokalplanerne. 4.5 Vandforsyningsplan Stevns kommunes vandforsyningsplan /3.3/ blev godkendt af amtsrådet i Den er senere revideret flere gange i forbindelse med ændringer af vandværkernes forsyningsområder. Stevns Kommune har besluttet at ajourføre og revidere planen, og den nye plans forsyningsstruktur vil udgøre et væsentligt supplement til indsatsplanerne for sikring af drikkevandet. 4.6 Spildevandsplan grundvandsforhold Stevns kommune har vedtaget Spildevandsplan /3.4/, der bl.a. omhandler spildevandsforholdene i mindre bysamfund og det åbne land. 15

14 Et af kommunens mål med planen er at minimere forureningen af grundvandet ved at begrænse nedsivning af spildevand, og dermed bidrage til at sikre godt og tilstrækkeligt drikkevand til kommunens borgere. Planen indeholder en beskrivelse af de eksisterende afløbsforhold medio 2001 samt en plan for udbygning af spildevandsanlæg, nye kloakledninger og renovering af eksisterende ledninger. En række landsbyer og oplande planlægges spildevandskloakeret og tilsluttet rensningsanlæg. I forhold til grundvand og drikkevand er planens mål, at der ikke skal foregå nedsivning i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), at der skal ske en generel begrænsning af nedsivning af spildevand, at regnvand fra tagarealer nedsives og utætte spildevandsledninger renoveres. Kommunens strategi er at kloakere landsbyerne og udvalgte områder i det åbne land i 3 etaper inden for planperioden. Registreringen af spildevandsforholdene i det åbne land omfatter 15 egentlige nedsivningsanlæg og 6 sivebrønde, hvorfra der også nedsives ejendomme i det åbne land har mekanisk rensning og derefter afledning via drænledninger til vandløb. 20 anlæg har samletank med tømningsordning og 1 anlæg har rodzoneanlæg. Kommunen er ved at kortlægge de faktiske afløbsforhold i det åbne land. Når kortlægningen er afsluttet, forventes spildevandsplanen revideret i I forbindelse med kortlægning af spildevandsforholdene i det åbne land registreres der også ubenyttede brønde og boringer. 16

15 5 Geologi og hydrologi 5.1 Geologien på Stevns En kortlægning af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Stevns begyndte i forbindelse med amtets undersøgelser af nitratproblemerne i /2.4/ og i 2001 afrapporteredes "Fase 1: "Videnindsamling" /2.5/, som bl.a. giver en ajourført beskrivelse af de geologiske forhold. I beskrivelsen af den geologiske opbygning skelnes mellem de kvartære aflejringer og de prækvartære aflejringer. De kvartære aflejringer er de øverste og yngste lag, som er dannet under og efter istiderne. De kvartære aflejringer på Stevns består næsten udelukkende af moræneler. Moræneleret er generelt af ringe mægtighed og er kun få steder mere end 15 m tykt. Figur 4.1. Illustration af den geologiske lagfølge ved et vest/øst-profil fra den hydrogeologiske computermodel. Under de kvartære aflejringer findes de prækvartære aflejringer, som på Stevns består af kalklag. Kalklagene består øverst af Bryozokalk og herunder Skrivekridt. Disse 2 lag er adskilt af et tyndt lag af Fiskeler. Det er fra kalklagene vandværkerne indvinder grundvand til vandforsyning og derfor udgør de det primære grundvandsmagasin. En af de væsentligste faktorer for beskyttelsen af grundvandet er tykkelsen af lerlag over grundvandmagasinerne. Da lertykkelsen på Stevns er relativt lille, er det vigtigt at få detaljerede oplysninger om variationerne i dette lag. Selv om der er mange boringer på Stevns med oplysning om tykkelsen af ler, er der også store uoplyste områder mellem boringene. 17

16 5.1.1 HEM- og MEP-kortlægning Storstrøms Amt besluttede i 2001 at kortlægge lertykkelsen i hele indsatsområde Stevns vha. en helikopterbåret elektromagnetisk målemetode (HEM), som ved radiosignaler måler jordens elektriske middelmodstand i 5 forskellige dybder. Ved målingerne blev der fløjet i ca. 50 m højde med "antennebird" ca. 25 m over terræn, og der blev målt i SV-NØ gående linier med 200 m mellem målelinjerne. Tolkningerne af målingerne har resulteret i et meget detaljeret lertykkelseskort over hele indsatsområdet på ca. 100 km 2. Målingerne blev udført af det canadiske firma Fugro Airborne Surveys og tolket af det rådgivende firma COWI A/S. Undersøgelsen er beskrevet i rapporten "Indsatsområde Stevns, Geofysisk kortlægning med helikopter EM" /4.1/. Figur 4.2. Helikopteren er ved at lette med HEMantennerne i en såkaldt "Bird" under helikopteren Da denne målemetode er ny i Danmark, blev der udført kontrolmålinger med en jordbaseret veldokumenteret målemetode (MEP Multi Elektrode Profilering) på 3 udvalgte lokaliteter med forskellige lertykkelser. Disse undersøgelser er afrapporteret i "Indsatsområde Stevns, MEPkortlægning" /4.2/. Resultaterne blev sammenlignet med HEM-målingerne og der var fint overensstemmende resultater ved de to metoder, jf. rapporten "Indsatsområde Stevns, Sammenligning af MEP- og HEM-kortlægning i områder med tynde lerlag" /4.3/. Ud fra MEP-målingerne, der giver en god bestemmelse af de helt overfladenære lags elektriske modstand, viste det sig at modstanden for leret var lidt lavere end antaget ved den første HEM-tolkning., hvorfor der blev udført en retolkning af HEM med en lidt ændret modstand for lerlaget, jf. /4.3/ s. 28. Det nyeste tolkede lertykkelseskort har vist meget fin overensstemmelse med boringsoplysninger i området. I de store områder mellem boringerne vurderes dette kort derfor at være det mest pålidelige grundlag mht. tyk- 18

17 kelsen af lerlaget over grundvandsmagasinet. Langs randen af det område, der er dækket af HEM-kortlægningen, er lertykkelsen tilpasset, så der opnås en sandsynlig overgang til boringsdata uden for området. Det samme gælder byområder, hvor der ikke blev fløjet. Figur 4.3. Det nyeste lertykkelseskort for Stevns baseret på HEM-tolkning og boringsdata. Lertykkelse (m) mindre end 5 5 til til til Hydrogeologi og opsætning af hydrogeologisk model Vandet i grundvandsmagasinerne er en del af vandets kredsløb. Nedbør og fordampning er de styrende faktorer for, hvor meget grundvand der dannes. Grundvandsdannelsen er den del af nedbøren, der siver ned i grundvandsmagasinerne, dvs. nedbør fratrukket fordampning og afstrømning i vandløb. Derudover har den geologiske opbygning stor betydning for, hvor stor en del af nedbøren, der når grundvandet. De øverste jordlag på Stevns består af en relativ tæt moræneler, som i øvrigt de fleste steder er drænet, hvilket medfører at en stor del af nedbøren strømmer til vandløbene og videre til havet. Den del af grundvandet, som siver ned til kalkmagasinerne og som ikke indvindes, strømmer underjordisk ud i havet eller mod vest til Tryggevælde Å. Med henblik på at skaffe et bedre datagrundlag til at opstille en hydrogeologisk numerisk strømningsmodel (computermodel) for Stevns- 19

18 Fakseområdet er der udført forskellige hydrogeologiske undersøgelser af grundvandsmagasinerne på Stevns Geofysisk borehulslogging, I efteråret 2001 blev der gennemført geofysisk borehulslogging i 9 udvalgte boringer indenfor og i nærheden af indsatsområdet. Undersøgelserne er beskrevet i rapporten "Fase 2: Detailkortlægning. Geofysisk Borehulslogging" /4.4/. Formålet med undersøgelsen var at forbedre den geologiske og hydrogeologiske beskrivelse af de prækvartære kalkaflejringer, der udgør de primære grundvandsmagasiner. I størstedelen af området udgøres de af bryozokalk, men i nogle områder mangler bryozokalken, hvorfor den underliggende skrivekridt her udgør øverste prækvartære lag. Den logstratigrafiske model har givet anledning til justering af både prækvartæroverfladen og kridt-tertiær grænsen i flere boringer i forhold til laggrænserne registreret i boringsdatabasen. På baggrund af resultater fra flowlogging kan en generel indstrømningszone i den øvre del af prækvartæret konstateres. Prækvartæroverfladen udgøres kun af skrivekridt i én af de undersøgte boringer, og her iagttages ligeledes en indstrømningszone i den øverste del af kridtet. Dette understøtter en antagelse om, at den forøgede vandføringsevne skyldes glacial påvirkning. Der har ikke kunnet konstateres tilsvarende karakteristiske indstrømningshorisonter i andre dele af lagserien f.eks. omkring kridt-tertiær grænsen. Det skønnes, at vandføringsevnen (som med et fagudtryk benævnes transmissiviteten) i de øverste 50 m af skrivekridtet kan beskrives ved en transmissivitets-værdi af størrelsesordenen 2,5x10-4 (= 0,00025) m2/s. Denne værdi svarer til en ret dårlig vandledningsevne, der resulterer i boringer med relativ lille ydelse. Mod øst, hvor dæklaget af bryozokalk mindskes for til sidst at forsvinde, bliver vandledningsevnen bedre, dvs. stigende T-værdien i skrivekridtet. 20

19 Figur 4.4. Placeringen af de boringer, hvor der er udført geofysisk logging Prøvepumpning ved Kongeskoven/Kirkeskoven, 2003 For at forbedre grundlaget for den numeriske model er der udført en prøvepumpning ved Kirkeskoven vest for St. Heddinge. Formålet var dels at undersøge om strømningen i kalkmagasinet er retningsorienteret og dels at øge kendskabet til kalkmagasinets transmissivitetsforhold (vandledningsevne). Prøvepumpningen er afrapporteret i "Indsatsområde Stevns. Prøvepumpning Kongeskoven/Kirkeskoven,Boring DGU " /4.5/. På baggrund af de krav der blev stillet til prøvepumpningen undersøgtes forskellige lokaliteter, for at vurdere hvor der kunne etableres en prøvepumpningsboring og et mindre antal observationsboringer (4-5 stk.). Efter flere forgæves forsøg fandtes området ved Kongeskoven- Kirkeskoven egnet på baggrund af bl. a. følgende forhold: Geologien forventedes at være egnet med hensyn til dybden til kalken og muligheden for klarlægning af strømningsforholdene i bryozokalken. Mulighed for afledning af oppumpet grundvand til nærliggende Storkebækrende 21

20 Mere end 100 m til nærmeste husstandsforsyning, hvor indvinding sker i kalken og dermed lille risiko for tørlægning af husstandsforsyninger. I marts 2003 blev der etableret en pumpeboring og 4 observationsboringer og prøvepumpningen fandt sted i april-maj Der blev pejlet i 17 boringer og 2 brønde. Der var installeret dataloggere i pumpeboringen og 9 observationsboringer, mens de øvrige boringer blev håndpejlet. Figur 4.5. Sænkningen ved afslutningen af prøvepumpningen og placeringen af boringer Resultaterne viste, at der i den sydlige del af området er forskellig transmissivitet i forskellige retninger. I retning NNV-SSØ er der transmissivitet på 0,01 m2/s og i ØNØ-VSV 0,0015 m2/s svarende til en faktor 6 i vandledningsevne i disse retninger. I den nordlige del af området viser tolkningerne ensartede transmissiviteter. 22

21 5.2.3 Opsætning af hydrogeologisk numerisk model i MIKE SHE modelsystemet. Ved opsætningen af en hydrogeologisk numerisk model skabes der mulighed for en samlet anvendelse af alle de data, der er registreret gennem mange år fra forskellige dele af vandets kredsløb. Som eksempler på anvendelse kan nævnes: Beregning af grundvandsdannelsens størrelse og geografiske fordeling. Beregning af indvindingsoplande og grundvandsdannende områder for vandværkernes boringer eller kildepladser. Vurdering af grundvandsressourcens størrelse både set i forhold til grundvandsdannelsen og grundvandsindvindingens påvirkning af vandføring i vandløb. Beregning af den tid grundvandet er om at strømme fra jordoverfladen til en indvindingsboring fra forskellige steder i indvindingsoplandet Identifikation af områder der er særlig følsomme over for forurening. Der er opstillet en regional model inden for et område på 33x33 km, som dækker Stevns-Fakse området og desuden etableres der mere detaljerede lokalmodeller for indsatsområderne Stevns og Fakse. Den numeriske beskrivelse i regionalmodellen i MIKE SHE modelsystemet sker i et modelnet med 500x500 m celler, hvor alle parametre har samme værdier i en celle. I lokalmodellerne detaljeres cellerne til 100x100 m. Figur 4.7. Modelområdet for den regionale Stevns-Fakse model og Stevns-Fakse indsatsområderne. 23

22 Som grundlag for modellen opstilles der en såkaldt konceptuel geologisk model for området. Den konceptuelle model er i princippet en geologisk forståelse for områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie og resulterer i opstilling af en repræsentativ lagfølge. Den konceptuelle model danner så grundlag for opstilling af en konkret 3-dimensional digital geologisk model, ved anvendelse af alle eksisterende geologiske, geofysiske og hydrogeologiske data. Figur 4.6. Hydrogeologisk lagfølge i den konceptuelle model for Stevns-Fakse området. Som grundlag for beregningerne i den numeriske model anvendes f.eks. også data om daglig nedbør fra områdets nedbørsstationer, registrering af vandløb og vandføringsmålinger, temperaturdata, fordampningsdata fra forskellige afgrødetyper og landskabstyper, data for grundvandsindvinding på boringsniveau og pejlinger af grundvandsspejlet. Modellen er blevet kalibreret og valideret i løbet af 2004 og resultaterne finder anvendelse i de indsatsplaner, der udarbejdes for hvert vandværk i indsatsområde Stevns. Opsætning og kalibrering af modellen er beskrevet i følgende rapporter: Indsatsområde Stevns, Fase 2: Detailkortlægning. Opstilling af konceptuel model, marts 2002 /4.6/ Milepæl 2: Modelopstilling og fastlæggelse af nøjagtighedskrav, august 2003 /4.7/ Milepæl 3: Kalibrering og validering, september 2003 /4.8/ Hovedrapport - Opstilling af og anvendelse af integreret hydrogeologisk model for indsatsområderne Stevns & Fakse, Maj 2005, /4.9/ 24

23 5.3 Resultater fra modellen Grundvandets strømning og grundvandspotentialet Grundvandets strømningsretning kan overordnet beskrives ud fra grundvandets potentialekurver, idet grundvandet nede i magasinet strømmer vinkelret på potentialekurverne. Potentialekurverne på figur 4.8 viser trykniveauet i det primære kalk/kridtmagasin i meter over havniveau, svarende til grundvandsspejlets beliggenhed, som er det niveau grundvandet står op til i en boring. Grundvandsspejlet har en årstidsvariation, som de fleste steder på Stevns er af størrelsesordenen 1 m, men de viste kurver er en middelværdi over perioden Det ses, at grundvandet overordnet strømmer fra et område med højt potentiale (ca. 26 meter over havniveau) ved St. Heddinge ud mod kysterne og ind i landet mod Tryggevælde Å. Grundvandsspejlet følger således overvejende terrænet på Stevns. Figur 4.8. Potentialekurverne (trykniveauet) for grundvandet i det primære kalkmagasin. Kalkens vandføringsevne (transmissivitet), som er et mål for hvor hurtigt vandet strømmer, er vist i figur 4.9. Det fremgår, at den er størst i et område, der strækker sig fra Rødvig i syd over St. Heddinge til Magleby i nord. Vandindvindingen på Stevns foregår både fra Bryozokalken og Skrivekridtet. I områder hvor Bryozokalken er mindre vandførende indvindes fra begge lag. Omkring St. Heddinge er Bryozokalken særligt vandførende som følge af, at kalken her er stærkt opsprækket. 25

24 Figur 4.9. Transmissiviteten i det primære magasin (enhed 10-3 m2/sek.) Grundvandsdannelse Grundvandsdannelsen til det primære kalkmagasin på Stevns er beregnet af grundvandsmodellen og er vist på figur Grundvandsdannelsen varierer fra 0 mm/år til mere end 150 mm/år og er størst i den østlige del af indsatsområdet, men i den sydlige og nordvestlige del af Stevns er der også betydelig grundvandsdannelse. Flere steder i ådalene og lavtliggende områder er der ingen grundvandsdannelse som følge af, at trykniveauet i kalkmagasinet er højere end terræn. Dette medfører at der ikke foregår nedsivning, men i stedet er der en opadgående svag grundvandsstrømning, som i ådalene tilfører grundvand til vandløbene. 26

25 Figur Den modelberegnede grundvandsdannelse til kalkmagasinerne. Grundvandsdannelse (mm/år) > til til til 25 0 til 10 Opadrettet strømning Der er formentligt en relativ stor grundvandsdannelse lokalt omkring nedhældningsbrøndene på den østlige del af Stevns, hvor store mængder overfladevand fra markdræn nedsives via nedhældningsbrøndene. En principskitse af nedhældningsbrønd er vist på figur 3.5 i afsnit 3.2. Inden for Stevns detailmodelområdet på 250 km 2 beregnes grundvandsdannelsen til bryozokalkmagasinet, hvorfra indvindingen overvejende foregår, i gennemsnit at ligge på 88 mm/år, hvilket giver en samlet grundvandsdannelse på ca. 22 mio. m 3. Heraf indvindes ca. 9 mm (2,25 mio. m 3 ) og ca. 80 mm (20 mio. m 3 ) strømmer underjordisk ud i havet langs kysterne. Desværre er en stor del af grundvandet på Stevns forurenet med forskellige miljøfremmede stoffer, så selv om grundvandsdannelsen er stor i forhold til den nuværende indvinding, er der behov for at beskytte det grundvand, der fremover skal anvendes til vandforsyning. 5.4 Grundvandets sårbarhed De lag der dækker grundvandsmagasinerne, er vigtige for den naturlige beskyttelse af grundvandet. Dæklaget på Stevns består næsten udelukkende af moræneler. Moræneler yder generelt en vis beskyttelse på grund af den dårlige vandledningsevne, men på grund af varierende sandindhold og sprækker kan der nogle steder ske større nedsivning. Sprækker i moræneler når dog sjældent en dybde på mere end 5 m. 27

26 Foruden strukturen har tykkelsen af moræneleret stor betydning for grundvandets beskyttelse overfor forskellige stoffer. Traditionelt anses grundvandsmagasiner, der er dækket af mere end 15 m ler for at være velbeskyttet. Af figur 4.3 fremgår det, at lertykkelsen på Stevns kun ganske få steder er mere end 15 m. Mange steder på Stevns - specielt i den østlige del - er morænelerets tykkelse flere steder mindre end 5 meter, hvilket indikerer en stor sårbarhed overfor nedsivning af forurenende stoffer. Områderne med tyndt ler er i hovedtrækket sammenfaldende med områder, hvor kalkoverfladen ligger højt. Lertykkelsen er kun én blandt flere parametre der siger noget om beskyttelsen af grundvandet. Andre væsentlige faktorer er grundvandsdannelsen og redoxforholdene. Kombinationen af lertykkelse og grundvandspotentiale i forhold til terræn eller terrænnære sekundære magasiner er bestemmende for grundvandsdannelsen. Grundvandsdannelsen på Stevns blev nærmere omtalt i afsnit 4.4, og grundvandsdannelsen er især stor i den østlige del af Stevns, hvor lertykkelsen er meget lille. Kan der i grundvandsmagasinet påvises en oxideret vandtype viser det, at dele af magasinet er sårbart. Tykkelsen af oxiderede og reducerede dæklag over magasinet er også en væsentlig faktor i forhold til sårbarheden. Grundvandets redoxtype er kortlagt på grundlag af råvandsanalyser Vurdering af nitratsårbarheden på Stevns med programmet SI-ajour. SI-ajour er et GIS-baseret program, der kan beregne et sårbarhedsindeks i geografiske områder ved at sammenholde udvalgte parametre ved en vægtning af hver parameter i forhold til dens betydning for sårbarheden. Udover vægtningen rates parametrene afhængig af deres værdi på en given lokalitet, og på den måde kommer man frem til et sårbarhedsindeks. Programmet er udviklet af Københavns Amt, som anbefaler en model med tre parametre lertykkelsen over magasinet, grundvandsdannelsen og redoxtypen - til beregning af sårbarheden med hensyn til nitrat. For en nærmere beskrivelse af metodens anvendelse og valg af parameterværdier henvises til "Pilotprojekt om bestemmelse af metodik i forbindelse med sårbarhedsvurdering", Københavns Amt, 2000 /4.10/ og "Vurdering af rangordningsprocedure for nitratbelastning for Københavns Amt", DMU, /4.11/ Sårbarhedsindekset beregnes som følger: SI = Gr*Gw + Vr*Vw + Lr*Lw Parameterbenævnelser: SI =Sårbarhedsindeks (værdi mellem 0-100) V = Grundvandstype fordelt mellem oxideret, svagt reduceret og reducret vandtype L = Dæklagstykkelse beregnet som summeret lertykkelse G =Grundvandsdannelse til det primære magasin (r = rates for hver parameter) 28

27 (w = vægtning indbyrdes af parametrene) På baggrund af erfaringerne fra mange simuleringer og sammenligninger med aktuelle fund af nitrat er følgende vægtning og rating valgt ved beregning af sårbarhed over for nitrat i Stevnsområdet. Vægt Dæklagstykkelse Rating Infiltration Rating Vandtype Rating meter Mm/år > Oxideret Svagt reduceret Reduceret 0 > < 25 0 Tabel 4.1 Endelig vægtning og rating af tre hovedparametre: dæklagstykkelse, infiltration (grundvandsdannelse) og vandtype til beregning af nitratsårbarhed på Stevns. Intervallerne for sårbarhedsindekset er tematiseret for værdier fra 0 til 100 og er inddelt i følgende intervaller: SI= 0-40 SI= SI= Beskyttet Mindre sårbar Mest sårbar På figur 4.11 er vist 4 kort med henholdsvis lertykkelse, grundvandsdannelse og vandtype, som udgør grundlaget for simuleringerne samt det resulterende nitratsårbarhedskort. Grundlaget for vurderingerne er nærmere beskrevet i et internt notat "Dokumentation for NFI-kortlægning & SI-Ajour på Stevns, Storstrøms Amt,Jord og Grundvand, 2004 /4.12/. 29

28 30

29 5.4.2 Detaljeret beregning af nitratudvaskningen i et sårbart område ved St. Heddinge. I et ca ha stort område omkring St. Heddinge er der beregnet nitratudvaskning fra 25 landbrugsbedrifter. Beregningerne er gennemført af firmaet Watertech på grundlag af data fra den enkelte landbrugsbedrift, indsamlet af planteavlskonsulenter fra Storstrømmens Planteavlsrådgivning. Ud fra dyrkningsoplysninger, jordtyper og klimadata er nitratudvaskningen fra rodzonen beregnet på et detaljeret niveau med DAISYmodelværktøjet. I rapporten "Nitratudvaskning på Stevns" /4.13/ er der en grundig redegørelse for beregningsgrundlaget og resultaterne. Beregningerne viser, at der trods et lavt husdyrantal er en stor nitratudvaskning fra rodzonen på 111 mg/l i gennemsnit på landbrug med arealer i omdrift og 80 mg/l i gennemsnit for hele området, der også omfatter skov og by. Relativt store usikkerheder på nedbøren, som er ret lav i området, medfører dog også, at der er nogen usikkerhed på resultatet. Beregningerne er i rapporten suppleret med forskellige vurderinger af usikkerheder på resultaterne. Figur Området hvor der er udført detaljeret beregning af nitratudvaskning. vandværksboringer er markeret med blå punkter Landbrugets håndtering af pesticider I det samme område blev der også udført et miljøtjek på de landbrugsejendomme, der håndterer pesticider. De detaljerede resultater af miljøtjekket er samlet i rapporten "Miljøtjek, Landbrugstilsyn og private brønde /boringer i Indsatsområde Stevns" /4.14/. Miljøtjekket blev udført af Sjællandske Familielandbrug og har til formål at beskrive risici for pesticidforurening og yde rådgivning til landmændene. Oplysningerne fra 9 ejendomme er samlet i tabel 4.2. En del bedrifter håndterer pesticider på en måde, som udgør en unødig stor risiko for 31

30 grundvandet. En vigtig indsats i området kunne derfor være, at hjælpe landmændene til at håndtere pesticider mere korrekt. Denne indsats behøver ikke koste særlig meget. Rengøring af sprøjte (udvendig) Rengøring af sprøjte (indvendig) Fyldning af Vaskeplads sprøjte Har plads med opsamling Har plads uden opsamling (mulighed for afløb til dræn) 1 1 Sten/grus areal 5 4 Andet bevokset areal end græs 2 2 I marken 1 Sprøjten vaskes aldrig Restsprøjtevæske fortyndes og udsprøjtes med rentvandstank 3 Restsprøjtevæske fortyndes og udsprøjtes uden rentvandstank 4 Tabel 4.2 Oversigt over forhold omkring fyldning og rengøring af sprøjter på 9 ejendomme omkring St. Heddinge vandværk. Grønt: God pesticidhåndtering af hensyn til grundvandet. Rødt: Unødig risiko for grundvandsforurening. 32

31 6 Vandindvinding og drikkevandskvalitet Vandforsyningen på Stevns er karakteriseret ved at være meget decentral. Dette forhold er illustreret på figur 5.1, som viser vandværkernes placering i delindsatsområderne. Figur 5.1. Vandværkerne på Stevns og inddelingen i delindsatsområder. På Stevns findes der 21 almene vandværker hvoraf 16 vandværker ligger inden for indsatsområdet. Den samlede indvinding i indsatsområdet udgjorde m 3 i I tabel 5.1 ses en oversigt over vandværkernes status og indvinding i 2003 listet efter delindsatsområde og størrelse. Det ses at St. Heddinge Vandværks indvinding på m 3 i 2003 udgør ca. 35% af den samlede indvinding i indsatsområdet og Rødvig Vandværks indvinding udgør ca. 21 %. 33

32 Almene vandværker*) Delområde Status Indvinding 2003 [m 3 ] Tilladelse [m 3 /år] Klippinge Vandværk Vest Privat Magleby Vandværk Vest Privat Frøslev Vandværk Vest Privat I/S Hellested Vandværk Vest Privat Arnøje Vandværk Vest Privat Bækager Vandværk Vest Privat Hellested Skole Vandværk Vest Offentlig Tåstrup Vandværk Vest Privat Rødvig Vandværk Syd Privat Lyderslev Vandværk Syd Privat Havnelev Vandværk Syd Privat Skørpinge Vandværk Syd Privat St. Heddinge Vandværk Øst Offentlig Bjælkerup Vandværk Øst Privat Holtug Vandværk Øst Privat Sigerslev Vandværk Øst Privat Sum Tabel 5.1. Status, indvinding og indvindingstilladelser i 2003 *) Ved et alment vandværk forstås et vandværk, som forsyner mindst 10 ejendomme Der er inden for indsatsområdet 4 ikke-almene vandværker, dvs. vandværker der forsyner 3-9 husstande. Det drejer sig om Gjorslev Hovedgård, Søholm Avlsgård, Gjorslevvej 18 og Gjorslev Savværk vandværker, som tilsammen indvandt m 3 i Heraf indvandt Gjorslev Hovedgård Vandværk de m 3. Udover de almene og ikke-almene vandværker findes der en række enkeltforsyningsanlæg og brønde, som forsyner 1-2 husstande. Alle større byer er dog forsynet af et alment vandværk. Der foregår en del indvinding til markvanding og industriformål inden for indsatsområdet. I 2003 blev der således indvundet m 3 vand til markvandingsformål og virksomheden St. Heddinge Dampvaskeri, indvandt m 3. Uden for indsatsområdet findes der 6 almene vandværker. Desuden indvinder virksomheden Omya A/S (Stevns Kridtbrud) ca m 3 grundvand til drikkevandsformål og procesanvendelse (tilladelse til m 3 og ca m 3 grundvandssænkning i bruddet. 34

33 Vandværk Asylcenter Sigerslev Vandværk Delområde Status Indvinding 2003 [m 3 ] Tilladelse [m 3 /år] uden for Privat Tommestrup Vandværk uden for Privat Lilledal Vandværk uden for Privat Højerup Vestre Vandværk uden for Privat Renge Vandværk uden for Privat Korsnæbsvej Vandværk uden for Privat Sum Tabel 5.2. Status, indvinding og indvindingstilladelser for vandværker uden for indsatsområdet. 6.1 Vandværkernes problemer med drikkevandsog grundvandkvalitet I nedenstående skemaer nævnes de vandkvalitetsproblemer, der fremgår af de seneste års drikkevands- og råvandsanalyser fra vandværkerne på Stevns. Kvalitetsproblemerne på vandværkerne uden for indsatsområdet omtales også, idet disse problemer bl.a. kan løses via vandforsyningsplanlægningen, f.eks. ved forsyning fra vandværker i indsatsområdet. 35

34 Vandværk Delområde Problematik Hellested Skole Vandværk vest Ammonium og nitrit over højst tilladelig værdi i drikkevand Magleby Vandværk vest I drikkevand er der målt 2,6 diclorbenzamid (BAM) dog under højst tilladelig værdi. I boring er der fund af BAM (0,4-0,7 µg/l) og MTBE, men under højst tilladelig værdi. Frøslev Vandværk vest Ingen problemer I/S Hellested Vandværk Klippinge Vandværk Tåstrup Vandværk Arnøje Vandværk Bækager Vandværk vest vest vest vest vest I drikkevand er der målt BAM, MCPA og 4-chlor-2-methylphenol (4C-2MP), dog under højst tilladelig værdi på 0,1µg/l. BAM i drikkevand og begge boringer og , dog under højest tilladelig værdi. I boring er der målt 4-clor-2methylphenol og MCPA. Der kan muligvis blive behov for en ny kildeplads. 0,03 µg/l BAM i boring som er eneste boring. Der er ikke udført måling af pesticider i drikkevand. Relativt højt nikkel µg/l i drikkevand og boring stigende siden 1995 og 1997, hvor indholdet var 7-8 µg/l. Kalium på 25 mg/l, dvs. over højst tilladelig værdi på 10 mg/l. I drikkevand er der et højt fund af tetraclorethylen i 2002 (1,1 µg/l) - ingen fund i Fluorid generelt mellem 1,5 og 2 mg/l, dog omkring højst tilladelig værdi på 1,5 mg/l de seneste 3 år. Ingen problemer. Seneste drikkevandsanalyse relativ højt nikkelindhold 12 µg/l. Formentlig en fejl da boringerne har 1,7 og 2,1 µg/l. Nikkel kan dog afgives fra installationer. Lyderslev Vandværk syd Fluorid på 1,6 mg/l, dvs. over højst tilladelig værdi på 1,5 mg/l Skørpinge Vandværk syd Ingen problemer Havnelev Vandværk syd Ingen problemer Rødvig Vandværk syd BAM i seneste drikkevandsanalyser og i boring , dog under højst tilladelig værdi. I drikkevandet varierer nikkel fra 0,78 µg/l til over 12 µg/l. I boring varierer nikkel mellem µg/l, mens boringerne , 629 og 757 har lavere nikkelindhold. St. Heddinge Vandværk Bjælkerup Vandværk Holtug Vandværk Sigerslev Vandværk øst øst øst øst BAM i drikkevand og boringerne og , dog under højst tilladelig værdi. Dichlorprop og trichlorethylen i Der kan være behov for nye indvindingsboringer. I drikkevandet er målt BAM, tetrachlorethylen, trichlorethylen dog under højst tilladelig værdi, samt højt nikkelindhold (>50 µg/l) dvs. langt over højst tilladelig værdi på 20 µg/l. Nitrat omkring 20 mg/l. De samme stoffer findes i boring I drikkevand er der et enkelt fund med lav koncentration af Mechlorprop (0,009 µg/l) i Boring sat i bero siden 1996 pga. nikkelindhold på µg/l. Trichlorethylen i boring i 1999, men ikke i seneste analyse fra Drikkevandet har nikkelindhold over højst tilladelig værdi. Seneste analyser 21 µg/l (2002) og 26 µg/l (2004). Der er kun en boring Boring er nedlagt. Tabel 5.3. Problemstoffer i almene vandværkers drikkevand og grundvand, indenfor indsatsområdet. 36