SYTEMTEORI OG APPRECIATIVE INQUIRY I ANVENDELSE INDHOLD

Transkript

1

2 INDHOLD INDLEDNING...4 Kvalitet...4 Trendy teori...5 Problemformulering...6 METODE...7 En metafor...7 Deltagende observatør...7 Aktionsforskning...7 Fremgangsmåden i analysen...8 TEORI...9 SYSTEMISK TEORI...9 Bateson...9 Maturana...11 Milano-skolen...12 Opsummering...13 Kritik af systemisk teori...14 APPRECIALTIVE INQUIRY...15 Det teoretiske grundlag for AI...15 Appreciation...15 Inquiry...16 AIs grundlæggende formål...16 Det socialkonstruktionistiske grundlag...17 AI som metode...17 Opsummering af AI...18 Kritik af AI...19 Forbindelsen til systemisk teori...20 ANALYSE...21 Videnskabsteoretisk sammenstilling af systemisk teori og AI...21 Teoriernes konstruktivisme...21 Ontologi...22 Erkendelse og menneskesyn...23 Kritik...23 Organisationssyn...24 Kombinationen af teorierne i praksis...24 Analyse af anvendelsen af teorierne på TtT...25 Øvelsen Tændstiksmand...25 Øvelsen Skønheden i udyret...25 Systemøvelse...27 Øvelse med 4D modellen...27 Øvelserne generelt...28 KONKLUSION...29 Sammenstillingen af systemisk teori og AI...29 Anvendelsen af teorierne...29 REFLEKSION OG PERSPEKTIVERING...30 LITTERATUR

3 BILAG Bilag 1 Casebeskrivelse Bilag 2 Uddrag fra oprindeligt kursusmanuskript: Training the Trainers: Background and idea Bilag 3 Fundraisingspjecen Børn skal vide, at de kan tro Bilag 4 Uddrag af kursusmanuskriptet for TtT weekend 1 3

4 INDLEDNING Being nonprofit has become an excuse for being nonprofessional Kenneth N. Dayton 1 Kvalitet En organisation med humanitært eller socialt sigte, hvori folk er frivillige medlemmer, er af en anden karakter end økonomisk betingede virksomheder, hvori folk er ansat. I en frivillig organisation er vejen til indflydelse demokratisk og der er ofte mindre bureaukrati. Det er i høj grad lysten, der driver værket, idet aktiviteter sættes i værk på de frivilliges eget initiativ og omfanget af deres indsats er udelukkende afhængig af deres egen motivation. Men når kun organisationens formålsparagraf sætter grænserne, kan sådanne organisationer, jf. citatet af Dayton ovenfor, nemt opfattes som uprofessionelle i deres arbejde. Frivillige er jo i pr definition glade amatører det er netop ikke deres profession eller erhvervsmæssige rolle, de udfører i organisationen. Det er en grundlæggende antagelse i denne opgave, at frivilligt arbejde ikke nødvendigvis behøver at være af dårlig kvalitet. Emnet for projektet er et kursus, som afholdes i den frivillige forening KFUM og KFUK i Danmark. 2 Kurset hedder Training the Trainers kompetenceudvikling i arbejdet 3 og beskrives som foreningens superlederkursus, hvilket konnoterer den kvalitet, der ønskes i tilbuddet. Dette er baggrunden for, at kurset skal revideres i år i maj måned af instruktørgruppen, som jeg selv er en del af. Samtidig er det grunden til, at jeg har valgt at beskæftige mig med TtT i denne opgave som et bidrag til en øget kvalitet af kurset. I instruktørgruppen er der bred enighed om, at kvalitet både handler om det teoretiske fundament, etik, instruktørernes personlige engagement og interaktion med deltagerne, om deltagergruppens processer, om indholdet er tilpasset målgruppen osv. I opgaven afgrænser jeg mig dog til at undersøge de teoretiske forståelser, som de fremgår i kursusmanuskriptet og øvelserne og ikke en kvalitetsmåling af TtT, som det afholdes i praksis. Derfor er det kvalitet forstået som hensigtsmæssig anvendelse af teorier i forhold til deres kilder, jeg vil beskæftige mig med. Desuden beskæftiger jeg mig kun med TtTs første weekend, hvor de to grundlæggende teorier introduceres og ikke den anden, hvor der arbejdes med gruppeprocesser, mundtlig formidling, mediation og evaluering. 1 Dayton var en kendt forretningsmand og filantrop i USA, der også beskæftigede sig teoretisk med velgørenhed og virksomheders etik. 2 Se mere om KFUM og KFUK i bilag 1. 3 Herefter omtales kurset TtT. 4

5 Trendy teori Ligesom mange virksomheder, der søger at tilpasse sig det sen- eller postmoderne samfund, er det også et ønske indenfor frivillige organisationer at udvikle sig fra bort fra gammeldags autoritære selvforståelser, der ser organisationen som opbygget af hierarkier med top-down kommunikation. KFUM og KFUK er et eksempel på en forening, der bruger teorier, der er oppe i tiden og som menes at kunne udvikle organisationen til at blive mere tidssvarende. Siden 1994 er de organisatoriske strukturer blevet lagt om, så de er mere demokratiske og det er blevet indført, at foreningen skal være en lærende organisation med projektorganisering for at opnå mere fleksible arbejdsformer. 4 TtT bærer præg af disse nyere teorier og der jongleres både med termer som det nye læringsbegreb, den lærende organisation, værdibaseret ledelse, systemisk teori, Appreciative Inquiry, 5 coaching mv. Teorierne udfoldes ikke, men nævnes i småbidder. Begrundelsen for ikke at udfolde teorierne kan findes i beskrivelsen af det nye læringsbegreb i kursusmanuskriptet: Læring er ikke undervisning undervisning er en del af læringen, hvor man efter undervisning (korte instruktioner), går i gang med at omsætte sin viden i praksis, høster erfaringer, reflekterer og evaluerer og omsætter til ny praksis (bilag 4 s. 1). TtT er altså orienteret om deltagernes praksis og de skal umiddelbart kunne afprøve og bruge, det de lærer. De mange teoridele benyttes til at danne grundlag for praktiske øvelser, der skal øge deres kompetencer som frivillige. Det antages i kursusmanuskriptet, at de anvendte teorier er kompatible, men det er ikke ekspliciteret, hvordan de forholder sig til hinanden. 6 Det antages i opgaven, at teorier er ikke værdineutrale, men implicit eller eksplicit indeholder en verdensforståelse og et menneskesyn og ofte et normativ regelsæt for adfærd som følge heraf. Ved valg af modeller, teorier og begrebssystemer påtager man sig som instruktør samtidig et etisk ansvar for deres måder at forstå og varetage menneskelig udvikling på. Ved at gøre sig præmisserne for en given teori bevidst bliver det muligt at gøre sig ansvaret bevidst og nuancere teoriens indbyggede forståelser. For at højne den teoretiske kvalitet i kursuskonceptet for TtT vil jeg derfor eksplicitere de teoretiske begreber og videnskabsteorien bag de to mest benyttede teorier på kurset: systemisk teori og AI, og undersøge muligheder og problemer i sammenstillingen af dem. Efterfølgende vil jeg undersøge anvendelsen af teorierne i udvalgte øvelser på TtT og vurdere denne i forhold til resultaterne fra den teoretiske redegørelse. Jeg er bevidst om, at TtT ikke skal være et mere teoretisk kursus og komme til at ligne et akademisk introduktionskursus til teori. Det ville ikke passe til målgruppen og formålet, som jeg kommer nærmere ind på i casebeskrivelsen. 7 Derimod kan ekspliciteringen af videnskabsteorien være en givtig teoretisk baggrundsviden for instruktørgruppen i revideringsfasen. Samtidig vil analysen af de udvalgte øvelser kunne 4 Jf. -korrespondance med tidligere personalekonsulent. 5 Appreciative Inquiry omtales herefter som AI. 6 Se sammenkædningen af teorierne i casebeskrivelsen i bilag 1. 7 Se casebeskrivelsen bilag 1 s. 1. 5

6 vise, hvorvidt anvendelsen af teorierne ligger indenfor det teoretiske grundlag og om anvendelsen er hensigtsmæssig teoretisk og etisk. Min analyse af anvendelsen af teorierne tager udgangspunkt i passager fra det skriftlige kursusmateriale. Dette består af tre siders indledning om kursuskonceptet, hvorefter kursusmanuskriptet for TtTs første weekend følger. I manuskriptdelen har jeg valgt at udtage dele, der ikke er relevante for denne opgave. De steder, manuskriptet er beskåret, har jeg kort indskrevet, hvad der er taget ud. 8 De passager, jeg analyserer, bliver nærmere beskrevet i analysen ud fra min egen oplevelse af, hvordan øvelserne er blevet afviklet, de to gange jeg har deltaget som instruktør. Problemformulering - Hvordan forholder systemisk teori og AI sig teoretisk og videnskabsteoretisk til hinanden? Kan en sammenstilling som den, der ligger implicit i kursusmanuskriptet for kurset Training the Trainers, underbygges videnskabsteoretisk? - På baggrund af redegørelsen for systemisk teori og AI, hvordan kan anvendelsen af teorierne i udvalgte øvelser fra kurset Training the Trainers da vurderes? - Hvilke spørgsmål stiller det til revideringen af TtT? 8 Kursusmanuskriptet findes i bilag 4. 6

7 METODE En metafor Jeg har valgt at beskrive min metode i denne opgave ved hjælp af en metafor: Jeg ser TtT som en underjordisk hule, som jeg tidligere har været nede i først på en guidet tur (som kursusdeltager) og siden to gange som guide. Efter jeg selv er blevet guide i hulen og skal vise andre mennesker rundt, er jeg blevet opmærksom på belysningen i hulen. Belysningen er teorierne, der anvendes på TtT. Flere steder giver lamperne giver et noget ujævnt lys. Selvom en guidet tur i hulen er en stor oplevelse, er jeg overbevist om, at oplevelsen bliver endnu bedre for de kommende besøgende, hvis lyset forbedres. Metaforen kan gøre opmærksom på et par pointer: For de besøgende i hulen er det ikke lamperne, der er interessante, men det, de oplyser; hulen og ikke mindst dem selv. Eller sagt direkte kursusdeltagerne er ikke på kursus for at lære om teorierne i sig selv, men teorierne kan hjælpe dem til at blive klogere på deres frivillige arbejde. Som udgangspunkt er ikke min hensigt at udskifte typen af belysning i hulen eller teorierne på TtT, som andre før mig har udvalgt og opstillet. Mit primære formål er at undersøge lamperne og justere disse, så hulen oplyses på bedste vis. Måske er en del af en teori blevet misforstået og skal justeres, andre steder kan en dybere forståelse af en teori være relevant at tilføje. Om det er relevant nogle steder at udskifte belysningen, ved jeg først, når jeg har undersøgt den nuværende belysning. Hvis det bliver relevant, vil jeg altså foreslå udskiftning af teorier eller teoridele. Deltagende observatør Jeg er selv en del af TtT og af foreningen, kurset foregår i. Jeg er altså på en gang observatør og del af det, jeg observerer. I opgavens forløb er det den observerende rolle, jeg påtager mig og selvom jeg er en del af det observerede, vil jeg forsøge at distancere mig fra min instruktørrolle. Det er fra instruktørrollen, jeg kan hente beskrivelser af forskellige øvelser, men når jeg analyserer dem, ser jeg dem gennem den udenforstående observatørs briller. Aktionsforskning Metodisk er jeg inspireret af aktionsforskning, da jeg ønsker at forandre kurset gennem min undersøgelse. I aktionsforskningen, som blev introduceret i 1940 erne af Kurt Lewin, 9 går forskning og organisationsudvikling hånd i hånd (Nielsen s. 526). Formålet med aktionsforskning er ifølge Lewin, at demokratisere videnskaben i opposition til objektivistiske eksperimenter med mennesker (Nielsen 2004 s. 522). Som metode beskriver Lewin, at aktionsforskning: ( ) proceeds in a spiral of steps each of which is composed of a circle of planning, action, and factfinding about the result of the action. (Lewin 2002 s. 206). 9 Lewin var psykolog og beskrives ofte som grundlægger af socialpsykologien. 10 Kurt Aagaard Nielsen er professor i sociologi ved RUC. 7

8 Aktionsforskning er altså en cyklisk proces, der bevæger sig mellem planlægning, handling og samling af data. I projektskrivningsfasen arbejder jeg med planlægning af udviklingen af TtT, mens det demokratiske element og handlingsdelen først kommer i spil i instruktørgruppens fælles revidering og efterfølgende ændrede praksis. Fremgangsmåden i analysen Inden for aktionsforskning findes forskellige paradigmer. Som det fremgår af teorikapitlet (se s. 15) ser AI sig som en anerkendende tilgang til aktionsforskning. En anden er den kritiske tilgang, som tager udgangspunkt i kritik af det eksisterende for derefter at opstille utopiske fremtidsudkast (Nielsen 2004 s. 530). Tilgangen er velegnet til at få øje på det uhensigtsmæssige. Det er primært den kritiske tilgang, jeg gør brug af i opgaven, når jeg i teorikapitlet og i analysen forholder mig kritisk til teorierne og øvelserne. I analysen vil jeg dog balancere mellem at se kritisk og anerkendende på kursuskonceptet, og ser også på, hvilke muligheder teorierne og øvelserne rummer, da forcen ved den anerkendende tilgang er at få øje på det, der fungerer. Både kritik og anerkendelse kan give anledning til forbedringsforslag, som kan øge kvaliteten. Aktionsforskning giver ikke mange konkrete anvisninger til fremgangsmåden i analysearbejdet. Denne del må jeg selv udfylde. I den første analysedel, som er komparativ og sammenligner systemteoriens og AIs videnskabsteoretiske udgangspunkter, vælger jeg derfor at inddrage Søren Barlebo Wennebergs 11 fire forskellige positioner indenfor socialkonstruktivismen (fra Wenneberg 2002). I anden analysedel trækker jeg på begreberne fra redegørelsen af teorierne og forholder disse til de fire udvalgte øvelser. 11 Wenneberg (nu Rasmussen) er dekan og Ph.d. ved Copenhagen Business School. 8

9 TEORI Herunder vil jeg gøre rede for de teorier, der ligger til grund for TtT. I afsnittet vil jeg især fokusere på de teoretiske begreber, der findes i oplægget om systemisk teori og AI i kursusmanuskriptet (bilag 4 s. 9-11). Afsnittet munder ud i en foreløbig teoretisk sammenstilling af systemisk teori og AI. SYSTEMISK TEORI Som kilder til den systemiske teori henvises der i kursusmanuskriptet til Gregory Bateson, Humberto Maturana og Milano-skolen, hvorfor jeg vælger at fokusere på disse teoriretninger i redegørelsen for den systemiske teori. I teoriafsnittet vil jeg beskæftige mig med begreber, som senere indgår i analysen af forskellige kursusøvelser. Bateson Den type af videnskab Gregory Bateson 12 var med til udvikle, kaldes både kommunikationsteori, systemteori og kybernetik alt efter hvilket fokus, der lægges. Fælles er dog, at der med denne nye type videnskab udvikledes et vokabular, der adskilte sig fra den traditionelle fysiks begrebsapparat. Systemteorien betragter alt fra celler og mennesker til økologiske kredsløb som systemer, der er organiserede helheder. Med kybernetikken beskrives, hvordan disse systemer reguleres eller styres (det græske ord kybernetes betyder styrmand). Kybernetikken beskæftiger sig med udviklingen af tekniske apparater (fra missiler til computere), som efterligner menneskelige mentale processer, hvorfor kybernetikkens epistemologiske side også bruges til at forstå disse. Et vigtigt begreb fra kybernetikken er feedback, der beskriver, hvordan et system reguleres vha. konstante tilbagemeldinger fra dele af systemet. Relationerne mellem systemets dele er altså karakteriseret ved cirkulære feedbackforløb snarere end lineære sekvenser af årsag og virkning. Bateson bruger som eksempel termostaten og dampmaskinens regulator (Bateson 1991 s. 104) for at forklare, hvordan kommunikation i levende systemer foregår i cirkulære processer, idet kommunikation fra A til B resulterer i feedback fra B til A (Ølgaard 2004 s ). Udgangspunktet i naturens og maskiners fastlagte processer kan synes langt fra den menneskelige verden af kommunikation og adfærd, som Batesons teorier ofte bruges i. Men Bateson overfører ikke bare begreberne ukritisk deterministisk som om mennesker var robotter, der kan beskrives ved input og output. Han er opmærksom på, at både mennesker og deres kultur er foranderlige (ibid. s ). 12 Bateson ( ) var engelsk-amerikansk zoolog og antropolog. 9

10 Erkendelse og ontologi Værket Ånd og natur 13 kan ses som en sammenfatning af Batesons forskning og teori. Heri fremgår det, at hans ærinde er at påvise en større mental, økologisk og logisk sammenhæng, der omfatter hele den levende natur (Bateson 1991 s. 61). Det mønster, han ser i måden, hvorpå alle livsformer organiserer sig og erkender; kalder han for Mind - på dansk oversat til Ånd. Denne form for ånd skal dog ikke forstås som noget religiøst, men er udelukkende mønsteret i sig selv. Erkendelse forstår han som kommunikation (Ølgaard s. 23). Om erkendelsesteori siger han, at epistemologi er en udelelig, integreret metavidenskab, hvis emne er evolution, tænkning, tilpasning, embryologi og genetik en videnskab om ånd i ordets videste forstand (Bateson 1991 s. 84). Epistemologien hævder han, altid er personlig, da undersøgelse altid indbefatter udforskerens eget svar på spørgsmålet om erkendelsens natur. Her åbnes op for, at læseren kan have en anden forståelse af erkendelsens grundlag eller rettere, at enhver, der udforsker noget, nødvendigvis må lægge en anden (nemlig sin egen) opfattelse af verden ned over sit undersøgelsesobjekt. Batesons ontologiske standpunkt er, at han ikke afviser omverdenens eksistens, men mener, at erkendelse og videnskab om naturen, kun handler om det, vi kan sige om naturen (Ølgaard 2004 s. 293). Vi ser kun billeder af ting og personer, og da videnskaben kun har subjektive iagttagelser og beskrivelser at holde sig til, må disse være så nøjagtige som muligt. Spørgsmålet om, hvordan nogen som helst kan vide noget som helst, besvarer han i første omgang med, at perceptionen danner en bro mellem os og det vi perciperer, dvs. subjekt og objekt (ibid. s. 294). Batesons menneskesyn kan nok beskrives som antiessentialistisk, da selvet er et selvkorrigerende, relationelt tænkesystem, dvs. et netværk bestående af tankeprocesser (ibid. s. 242f), men han opretholder dog ideen om individet, idet erkendelse sker inde i et individ(-system). Vigtige begreber To vigtige begreber i Batesons forfatterskab, der hænger nøje sammen, er kontekst og relation. At forstå noget i sin kontekst er det samme som at forstå det relationelt, i relation til konteksten. Man kan altså ikke forstå noget, som det er i sig selv, men bør begynde med at tænke på relationerne og betragte det relaterede som defineret ud fra disse (ibid. s. 46). Fx er et blad altid relateret til en gren og en ting, som fx et hvidt stykke papir, kan kun beskrives ud fra, hvad der adskiller den fra andre ting fx det sorte bord, papiret ligger på. Dette gælder også adfærd og kulturelle fænomener. Således definerer Bateson information som En forskel, der gør en forskel (ibid. s. 71). Ud af alt det vi sanser, er det kun det, der adskiller sig, dvs. forskelle, der har en betydning for os, der opfattes (ibid. s. 71f). Batesons interesse for kommunikation mellem mennesker resulterede i forskning i samarbejde med andre i niveauer og paradokser i kommunikation. For at opnå en økonomisk bevillig afgrænsede de sig til at forske i skizofrenes kommunikation, hvilket udmøntede sig i double-bind teorien beskrevet i artiklen Toward a Theory of Schizophrenia fra 1956 (ibid. s. 104). Teorien går i korthed ud på, at den senere skizofrene tidligt i sit liv er blevet bundet i et mønster af modsatrettede forbud, der er paradoksale (fx jeg forlanger, at du er 13 Se Bateson Bent Ølgaard er cand.theol. og mag.art. i psykologi. 10

11 ulydig ). Denne paradoksale kommunikation viser sig ved, at barnet bliver straffet for at fortolke kommunikation korrekt og dermed bliver nødsaget til at forvrænge sin (korrekte) opfattelse af forældrenes kommunikation (ibid. s ). Denne forskning blev udgangspunkt for den særlige terapiform, kaldet familieterapi eller systemisk terapi. 15 I kommunikation mener han, at der altid er mindst to meldinger tilstede samtidig: én om budskabet (fx Gå ud med skraldespanden! ) og én om relationen (underforstået: Det er mig, der giver ordrerne her i huset! ) (Hårtveit og Jensen 2005 s. 182). 16 Et vigtigt begreb i systemteori, som også Bateson benytter, er punktuering, 17 som udtrykker, at vi som mennesker deler begivenheder op i afgrænsede sekvenser, for at forstå dem. Begrebet punktuering indfører ideen om, at hændelser og samspil lige så godt kan forstås på en anden måde. Hvis vi punktuerer samspillet anderledes, vil vi få en anden forståelse, som kan give os nye ideer om, hvordan vi kan ændre det hvis det er uheldigt. (ibid. s. 113). Punktuering er altså, hvad man mere eller mindre tilfældigt vælger at fremhæve og sætte fokus på og er en del af måden, hvorpå vi konstruerer forståelsen af vores liv. 18 Maturana Den chilenske biolog Humberto Maturana 19 siges at være arvtager efter Bateson. I sit værk Kundskabens træ. Den menneskelige erkendelses biologiske rødder, skrevet sammen med Francisco Varela, 20 vises gennem biologisk forskning, at den menneskelige erkendelse ikke har nogen direkte objektiv adgang til verden udenfor. Udgangspunktet er forskning i synet, hvor hovedkonklusionen er, at syns- og nervesystemets rolle ikke er at kortlægge eller afbillede en ydre verden eller virkelighed. Derimod er vores virkelighedsopfattelse afhængig af måden, hvorpå vores nervesystem er konstrueret. Vores forståelse af og samspil med omgivelserne sker således gennem en intern proces i det enkelte menneskes (eller dyrs) nervesystem. Autopoiesis Denne interne proces benævner Maturana og Varela autopoiesis og er deres vigtigste bidrag til systemteorien. Begrebet beskriver, hvordan systemer er lukkede netværk, der opretholder sig selv som stabile. Ordet betyder selv-skabelse og hentyder til, at systemer ikke har nogen direkte adgang til deres omverden, men altid forstår den ud fra sig selv og via meningsstrukturer kommunikativt kobler sig til omverden. Selvom begrebet i udgangspunktet kun omhandler levende organismer (fx celler), som rent kemisk producerer sine egne komponenter, er begrebet autopoesis af andre blevet applikeret til sociale menneskelige systemer. Ifølge Maturana og Varela er sociale systemer af mennesker ikke autopoietiske, men blot meget autonome, mens den tyske sociolog Niklas Luhmann ser mennesker som omverden til 15 Den systemiske terapi kommer jeg tilbage til under Milano-skolen senere i dette kapitel. 16 Håkon Hårtveit er master i familieterapi og systemisk praksis, socionom og lektor på Familieterapiutdanningen ved Diakonhjemmets høgskole. Per Jensen er førstelektor samme sted. Deres bog er en grundig introduktion i systemisk familieterapi. 17 Begrebet stammer fra Paul Watzlawick (Watzlawick et al. 1967). 18 Et andet vigtigt begreb hos Bateson er læring, som han inddeler i niveauer, gående fra automatisk stimulus-respons, til mere og mere kompliceret og reflekteret læring (Ølgaard 2004 s. 127ff). Jeg vil dog pga. opgavens hensigt ikke gå nærmere ind i dette. 19 Maturana er født i 1928 i Chile og har en Ph.d. i biologi fra Harvard Universitet. 20 Varela er Maturanas elev og senere samarbejdspartner og har ligesom Maturana en Ph.d. i biologi fra Harvard Universitet. 11

12 sociale systemer (som fx penge), som producerer og opretholder kommunikation. Dermed ser han sociale systemer som autopoetiske. Dette forklarer måske, hvorfor Maturana og Varelas begreber har vundet udbredelse ikke så meget i naturvidenskabelige kredse, men i høj grad indenfor den systemiske familieterapi (jf. forordet i Maturana og Varela 1987 s. 23). Erkendelse og ontologi Udtalelsen Enhver ting, der siges, siges af en observatør til en anden observatør, der kan være observatøren selv (Hårtveit og Jensen 2005 s. 129) udtrykker, hvordan Maturana ser objektiviteten afskaffet. Alle beskrivelser er subjektafhængige og har rod i vores indre konstruktion. Han er derfor blevet kendt for at sætte objektiviteten i parentes (Maturana 1988 s. 28), og kan siges at stå for en konstruktivistisk ontologi. Maturana og Verala omtaler spørgsmålet omkring eksistensen af en ydre objektiv verden som problemet med at forstå, hvordan vores erfaring er koblet til en omgivende verden, der synes fuld af regelmæssigheder, der dog altid er resultat af vores historier (Maturana og Varela 1987 s. 218). Dilemmaet lader til at være til vedvarende diskussion blandt konstruktivister og socialkonstruktionister og i Maturana og Veralas påpegning lader de til at hælde mest til, at der eksisterer en objektiv verden, vi dog aldrig har direkte adgang til. 21 Dette uddybes med udtalelsen At vide hvordan vi ved, passer ikke ind i en lineær forklaring, som begynder med et solidt startpunkt og udvikler sig til fuldkommenhed. (ibid. s. 221). Hermed tager de afstand fra forklaring byggende på tilsyneladende solide årsags-virkningssammenhænge, fordi al erkendelse er det levende systems aktive frembringelse af en verden i interaktion med andre. Derfor mener de, at erkendelsen af viden som kognitive kredsløb (den cirkulære tankegang) må være udgangspunktet for forklaring. Dette fører til følgende etiske funderinger. Når vi indser at verden, er noget vi frembringer i fællesskab med andre, må vi være åbne over for forskellige "virkeligheds"-beskrivelser og acceptere andres virkelighedsopfattelser som lige så legitime som vores egen (ibid. s. 222). Dermed betragtes virkeligheden ikke som et univers, men som et multivers med mange forskellige fortolkningsmuligheder (Maturana 1988 s. 31). Milano-skolen Milano-skolen var en gruppe af italienske terapeuter, 22 som med deres operationalisering af Bateson og Maturanas tanker i 1970 erne og 1980 erne kom til at præge den systemiske teori fremover (Hårtveit og Jensen 2005 s. 36). I erkendelse af, at enheder ikke kan forstås uden deres kontekst, inddrager de systemiske terapeuter hele familien i stedet for at tage enkeltindivider i terapi. Der er således fokus på, at klientens symptomer ikke kan forstås og behandles uden at inddrage det sociale familiesystem, som klienten er del af. Idet systemet er selvregulerende, kan der i negative tilfælde ske en vedligeholdelse af psykisk lidelse i familiens samspilsmønstre (ibid. s. 200f). I afvisningen af den lineære tankegang, opgiver de at finde 21 Jeg vender tilbage til denne diskussion i analysen i afsnittet Videnskabsteoretisk sammenstilling af systemisk teori og AI s Milano-skolen er først og fremmest repræsenteret ved Mara Selvini Palazzoli, Luigi Boscolo, Gianfranco Cecchin, og Giuliana Prata (Boscolo et al s. 14). 12

13 årsagen til problemet, men ser i stedet på, hvordan familien er organiseret i et kompliceret samspil af opfattelser. Milano-skolen har altså en cirkulær forståelse af familien, der er sammensat af de enkelte familiemedlemmers individuelle forståelser (ibid. s. 202). I terapien søges at medvirke til forandring af familiesystemets regler for samspil i kontakten med terapeutsystemets anderledes perspektiver. Metoder fra Milano-skolen Fremgangsmåden i terapien er, at terapeuterne deler sig i to grupper og placerer sig hhv. i rummet med familien og bag et envejsspejl. 23 Til et formøde er udarbejdet hypoteser om familiens problem og efter terapisessionen udarbejder terapeutteamet en intervention. Heri fremlægges en ny positiv forståelsesramme for, hvordan familiens problematiske symptomer og adfærd kan forstås som meningsfulde for at bevare værdier eller strukturer i familien. Fx kan terapeutteamet sige, at de er imponerede over familiemedlemmernes bidrag til at opretholde familiens struktur (Boscolo et al s og Hårtveit og Jensen 2005 s. 206). Jævnfør det konstruktivistiske udgangspunkt, lægges der ikke så meget vægt på, om hypotesen er sand, som om den er brugbar (Boscolo et al s. 21). Efterhånden bevægede Milano-skolen sig mere væk fra vægten på det kybernetiske udgangspunkt og over i retning af et konstruktivistisk (Hårtveit og Jensen 2005 s. 208). På dette tidspunkt introducerede de den praktiske spørgemetode cirkulær udspørgen. Med cirkulære spørgsmål kan terapeuten fx spørge, hvordan personen tror et andet familiemedlem tænker om situationen. Disse spørgsmål fokuserer på forestillingerne om forhold i familien, frem for hvordan forholdene er. 24 Den cirkulære tænkning fokuserer på gensidigheden i relationerne frem for lineære årsag-virknings-forhold. Et andet vigtigt begreb er indførelsen af neutralitet, som bygger på, at terapeuterne skal bestræbe sig på at udøve ligeværd ved ikke at danne alliancer med nogen familiemedlemmer (Boscolo et al s. 22 og 117). I et kendt udsagn fra Milano-skolen hedder det, at terapeuten ikke kan vide, hvad der er bedst for familien (Hårtveit og Jensen 2005 s. 209). Terapeuten skal virke som en forstyrrelse, der aktiverer familiens evne til at finde egne løsninger (Boscolo et al s. 117). Fra det terapeutiske felt er den systemiske tankegangs metoder siden blevet overført til organisationsudvikling. I forhold til Appreciative Inquiry, som næste kapitel handler om, går træk som positiv omformulering, neutralitet og cirkulær tankegang igen, dog uden direkte reference til Milano-skolens begreber. Opsummering I systemteorien ses en sammenhæng i organiseringen af alt levende, idet alt kan ses som relaterede, men internt autopoietiske eller autonome systemer, der virker selvregulerende ved hjælp af kommunikation i form af feedback. Som systemer har vi ikke nogen direkte objektiv adgang til verden udenfor, men konstruerer vores opfattelse af verden vha. opfattelse af forskelle og punktuering af cirkulære hændelsesforløb i 23 Metoden er siden blevet videreudviklet af den norske psykiater og professor Tom Andersen, der i 1980 erne har bragt teamet bag spejlet ind i terapirummet som et såkaldt reflekterende team (Andersen 1994). Som sådan har metoden vundet stor udbredelse. 24 Den cirkulære udspørgen er udtryk for Batesons ideer om dobbelte beskrivelser at to beskrivelse er bedre end én, eksemplificeret ved at vi har to øjne frem for et og hvad det tilfører af dybde til billedet (Bateson 1991 s. 92). 13

14 afgrænsede lineære sekvenser. Milano-skolen operationaliserer dette ind i en terapeutisk sammenhæng med begreberne cirkulær udspørgen og neutralitet. Kendetegnende for den systemiske tankegang er, at en forsker eller terapeut (eller kursusinstruktør) ikke kan ses som en objektiv iagttager, som kan stå udenfor og forstå, hvad der sker i et andet system, men tværtimod er en deltager, som må reflektere sig selv med ind i forståelsen af systemet. Kritik af systemisk teori Systemteorien kan virke forenklende, idet alt ses som systemer, der virker på samme måde. Systemteorien er så abstrakt, at den kan bruges om næsten hvad som helst. Ulempen ved det store udsigelsesfelt er, at det kan gøre teorien næsten indholdstom eller i hvert fald fjern fra en konkret situation. Spørgsmålet er, hvad teorien bidrager med. I stærkt forenklet form vil fokuset på relationer og kontekst måske være teoriens bedste bidrag til forståelsen af mennesker, men disse begreber er igen så abstrakte og altomfattende at de kan sige (næsten) alt og ingenting. Først i Milano-skolens terapeutiske operationalisering finder jeg mere konkrete begreber til en anvendelsessituation, som kan give større forståelse af, hvordan det komplicerede menneskelige samspil bygger på menneskers forskellige opfattelser af verden omkring sig. 14

15 APPRECIALTIVE INQUIRY I oplægget om AI i kursusmanuskriptet nævnes David Cooperrider 25 og Peter Lang. 26 Redegørelsen vil omhandle dem begge, men da Cooperrider er grundlæggeren af AI, finder jeg det naturligt først og fremmest at tage udgangspunkt i hans fremstilling af teorien. Til sidst vil jeg beskæftige mig med Langs bidrag til AI. Det teoretiske grundlag for AI AI er en amerikansk opfundet metode til organisationsudvikling, som blev introduceret for ca. 20 år siden, da Cooperrider og Suresh Srivastva 27 for første gang beskrev metoden i publikationen "Appreciative Inquiry in Organizational Life" (1987). Selvom metoden heri ses en metode til organisationsudvikling eller mere præcist en form for aktionsforskning, 28 præsenteres AI som en modsætning til alle tidligere former for organisationsudvikling under ét. Om disse tilgange skrives, at de: ( ) have an unfortunate propensity to reinforce hierarchy, wherein less than ideal individuals, who learn to accept what sometimes becomes a lifelong label, are encouraged to enter treatment programs under expert supervision (Cooperrider og Whitney s. 24). AI mener altså, at såkaldt traditionel organisationsudvikling ved sit fokus på fejl og mangler umyndiggør de berørte individer, der under eksperters behandling bliver stemplet som inkompetente. Heroverfor positionerer AI sig som en alternativ tilgang til forandring og udvikling i organisationer, idet dens dybe anerkendelse af menneskers kompetencer overflødiggør problemløsning. AI siges hermed at indvarsle et paradigmeskift. Frem for at se organisationer som problemer, der skal løses, ser man dem i AI som mysterier (ibid. s. 25). Metoden bruges til udvikling af både grupper, organisationer og hele bysamfund og har dannet skole, hvormed der kan siges at være mange forskellige versioner af AI. Jeg har derfor i teoriredegørelsen valgt at tage udgangspunkt i artikler af grundlæggeren Cooperrider, samt andre artikler fra artikelsamlingen Appreciative Inquiry: An Emerging Direction for Organization Development, som bl.a. Cooperrider har redigeret. 30 Bogen samler de væsentligste artikler om AI og kan dermed ses som en grundbog i AI-teorien. Allerførst vil jeg gå nærmere ind i definitionen af appreciation og inquiry. Appreciation Ordet appreciation har flere betydninger. Det kan fx bruges både i betydningen påskønnelse, forståelse, taknemmelighed og værdistigning 31. I TtT kursusmanuskriptet oversættes det til det danske ord 25 Cooperrider er professor i organisatorisk adfærd fra Whetherhead School of Management og Case Western Reserve Universitet. 26 Lang er leder af den systemiske uddannelsesinstitution Kensington Consultation Center i London. Han praktiserer AI og systemisk metode som konsulent og terapeut og har udgivet flere artikler om begge dele. 27 Srivastva var Cooperriders Ph.d.-vejleder. 28 Se metodeafsnittet s. 7 om aktionsforskning. 29 Whitney har en Ph.d., er grundlægger af konsulentvirksomheden Corporation of Positive Change og har bidraget til AI-litteraturen. 30 Cooperrider et al. (red.) Jf. Oxford 1995 og Webster s

16 anerkendelse, som også har flere betydninger. Et aktuelt eksempel er filosoffen Ole Thyssen og sociologen Henrik Dahl, der bruger ordet i betydningen ære, hæder og prestige i modsætning til ringeagt i deres bog Krigeren, borgeren og taberen (Thyssen og Dahl 2007). Heri gør de rede for, hvordan bestemte typer af mennesker søger anerkendelse gennem hhv. karrieren, borgerskabet og intimiteten. 32 I AI bruges ordet appreciation i betydningen påskønne, ( ) opdage det bedste i mennesker eller verden omkring os, bekræfte fortidige eller nutidige styrker, succeser og potentialer, at bemærke de ting, der giver liv (sundhed, vitalitet, fortrin) til levende systemer ( ) (Cooperrider og Whitney 2001 s. 6, min oversættelse). I AI er det altså først og fremmest en udadrettet aktivitet. Cooperrider og Barrett beskriver et sted denne aktivitet således: ( ) a context was formed through philosophical discussion of appreciating as a way of knowing and relating to the world (Cooperrider og Barrett 2001 s. 161). Anerkendelse ses således som en måde at se og forstå mennesker og verden på og er først og fremmest noget man giver: Inquiry Metoden for den anerkendende aktivitet i AI ligger i ordet Inquiry. Dette kan beskrives som at stille spørgsmål, en forespørgsel eller en undersøgelse. Det at undersøge noget ved at stille spørgsmål er altså en central del af AI. Der findes på dansk ikke et tilsvarende ord, det nærmeste vi kommer en oversættelse, er nok at spørge ind til og forudsætter altså mindst to samtalepartnere, hvoraf den ene spørger ind til et emne overfor den anden. Derfor er AI på dansk også ofte oversat til fx den anerkendende tilgang, værdsættende kommunikation eller værdsættende samtale. AIs grundlæggende formål Modsat metoder til problemløsning søges med AI at bygge a constructive union of a whole people and the massive entirety of what they talk about as past and present capacities ( ) (Cooperrider og Whitney 2001 s. 7). Summen af de positive historier kaldes også for organisationens positive change core. Når energien fra de positive fortællinger omsættes til en fælles ny plan for udvikling, kan denne ske hurtigt og demokratisk ifølge Cooperrider og Whitney (ibid. s. 7f). AI-teorien mener altså, at organisationer har en positiv kerne, som det er muligt at finde og forøge ved at stille spørgsmål og skabe en bedre fremtid ud fra. AI bygger på en antagelse om, at menneskelige organisationer har en tendens til at udvikle sig i retning af de mest positive billeder af fremtiden, der findes indeholdt i systemet. 33 Dette kaldes også the heliotropic hypothesis (Cooperrider 2001 s. 50), der antager, at som blomsten vil dreje sig mod solen, vil enhver organisation bevæge sig i den retning, som bringer den energi, mening og glæde. 32 Thyssen og Dahl mener, at alle dele af tilværelsen er arenaer eller markeder, hvorpå der udspilles konkurrence om anerkendelse, hvilket de ser som positivt. 33 Dette begrundes bl.a. i Placebo-effekten og Pygmalion-forsøgene, som demonstrerer virkningen af den selvopfyldende profeti; at positive forventninger skaber positiv udvikling. (Cooperrider 2001 s ). 16

17 Det socialkonstruktionistiske grundlag AI er i høj grad inspireret af socialkonstruktionismen, som den er formuleret af Kenneth J. Gergen. 34 Der henvises til denne i det, der i AI kaldes The Constructionist Principle. 35 Heri fremgår det, at organisationer forstås som menneskelige konstruktioner. Det betyder, at der sættes spørgsmålstegn ved begreber som viden og sandhed og at disse ses som relative begreber. I stedet for individet indsættes relationer som udgangspunktet for viden og dermed sættes sproget og kommunikationen i centrum for forståelsen af virkeligheden. Objektiv viden erstattes af en stadig forhandling af viden, der samtidig konstruerer nye mulige verdner. AI ser den anerkendende udforskning i forlængelse heraf som kommunikativ handlen, hvori der gennem sproget skabes en bedre fremtid (Cooperrider og Whitney 2001 s. 19f). AI-teorien kommer ikke nærmere ind på diskussionen om, hvorvidt erkendelsen både konstruerer en social og en ydre fysisk verden. Men det må antages, at AI ligesom Gergen ikke anerkender en ydre fysisk verden, men kun en kommunikativ, hvilket indebærer, at der er mange sandheder eller fortolkninger, der alle er lige gyldige i forhold til hinanden. Jeg vender i første del af analysen (s. 22) tilbage til socialkonstruktionisme som AIs videnskabsteoretiske grundlag. AI som metode En ofte brugt fremgangsmåde i AI er 4D-modellen (ibid. s. 8), som er en cyklus-bevægelse i fire stadier omkring et udvalgt emne. Modellen kan ses som en operationalisering af AIs principper og siges at have den effekt, at der gennem den positive udforskning af det eksisterende skabes en bedre fremtid. Discovery What gives life? (the best of what is) Appreciating Destiny How to empower, learn and adjust/improvise? Sustaining AFFIRMATIVE TOPIC CHOICE Dream What might be? (What is the world calling for?) Envisioning Results Design What should be - the ideal? Co-constructing Fig. 1 Appreciative Inquiry 4-D Cycle (ibid. s. 9). 34 Gergen er amerikansk socialpsykolog og professor. Der henvises til hans bøger Toward Transformation in Social Knowledge (1982) og Realities and Relationschip: Soundings in Social Construction (1994). 35 Pga. opgavens omfang vælger jeg ikke at inddrage AIs øvrige principper. 17

18 Affirmative topic choice Valget af emne er ikke så grundigt behandlet i bogen, selvom det understreges, at er valget og formuleringen af emnet afgørende for den videre proces, fordi det antages, at intervention og forandring sker samtidig (ibid. s. 9). Det fremgår blot, at det affirmative eller bekræftende emne skal være noget, en organisation finder, er et vigtigt ønske og giver liv (ibid. s. 11). Discovery I første fase involveres gerne hele organisationen i at finde frem til dens positive kerne styrker, innovationer, bedrifter, ressourcer, værdier, fortællinger, håb, gode traditioner, højdepunkter osv. Dette sker vha. interviews ud fra spørgeguider med anerkendende og positivt formulerede spørgsmål, for at flytte opmærksomheden fra det, der ikke virker, til det, der fungerer (ibid. s ). Man kan sige, at Discoveryfasen er designet til at skabe en sprogliggørelse og bevidstgørelse af organisationsmedlemmernes kompetencer. Dream I denne fase formidles og behandles organisationens positive historier. Det varierer, hvordan organisationens positive historier fastholdes, refereres, tematiseres og evt. samles. Historierne skal inspirere til det videre arbejde med at skabe en fælles drøm om organisationens fremtid og formulere en klar vision, der relaterer sig til de eksisterende potentialer. Fasen afsluttes med en formuleret erklæring, som kan indeholde både vision, formål og strategi (ibid. s. 8 samt 13f). Denne fase sigter altså imod at udvide organisationens selvforståelse og tænkning om dets fremtidige potentiale. Design Heri rettes opmærksomheden mod at planlægge realiseringen af den formulerede drøm om den ideelle organisation. Fasen beskrives i abstrakte vendinger, at designet enten kan omfatte den sociale arkitektur eller den reelle opbygning af et nyt system, så det afspejler organisationens nuværende positive kerne og dens drømme om fremtiden (ibid. s ). Destiny I de første år, skiver Cooperrider og Whitney, blev sidste fase kaldt Delivery. Heri blev fremhævet planlægningen af fortsat læring, tilpasning af den videre proces, ligesom strategier for implementering blev formuleret. Ordet syntes dog ikke at være dækkende for de omsiggribende transformationer, hvorfor fasen blev ændret til Destiny, der konnoterer en ny retning, i hvilken organisationen nu bevæger sig. Destinyfasen er således åben for organisationsmedlemmernes eget initiativ og videreføring af udviklingsprocessen (ibid. s ). Opsummering af AI AI fremstilles som et en ny og positiv form for aktionsforskning, der kritiserer tidligere former for organisationsudvikling for deres problemfokus. AIs ressourceorienterede menneskesyn sættes i modsætning 18

19 hertil. AI bygger på socialkonstruktionismens relativistiske ontologi og epistemologi. 36 AI har en grundantagelse om, at organisationer er mysterier og uendelige ressourcer for fortolkninger. Med AI siges at indvarsle et nyt paradigme i organisationsudvikling, hvor dyb anerkendelse skal være medskaber af sociale verdener. Den udvikling, som AI-interventionen er designet til at skabe, begrundes i det heliotropiske princip, at organisationen vil vokse i den retning, der giver liv til den. Disse teoretiske pointer og grundantagelser er omsat i interventionsmodellen 4D-modellen. Kritik af AI AI-teorien kan kritiseres for ikke at begrunde og uddybe sin metodik tilstrækkeligt. Dette gælder særligt 4Dmodellen og måden, hvorpå alle de positive fortællinger under discovery skal samles og kategoriseres til en fælles drøm. Vil dette medvirke til, at alle skal mene det samme? Teorien tager ikke højde for, om der tages fælles beslutninger, som nogen af individerne i virkeligheden ikke ønsker, men ikke modsiger pga. frygt for at miste medlemskab i gruppen. Her kan en mindre gruppe måske bedre end en større bruge metoden uden at gøre vold på de individuelle bidrag. Det er ikke beskrevet nok, hvordan de positive historier skal føres ud i livet som positiv udvikling i design og destiny. I teorien ligger en antagelse om, at det kommer af sig selv vha. det heliotropiske princip. Denne er ikke blevet tilstrækkeligt efterprøvet, men bygger igen på antagelsen om, at organisationer er mysterier. Processen, hvori problemer fordufter og organisationen bliver sit eget bedste selv er altså mystisk og dermed uforklarlig. At sådanne spørgsmål ikke behandles i AI svækker tilliden til teorien. At vedblive med at se efter det positive og det der virker, kræver meget af organisationsmedlemmerne, fordi det er så radikal en måde at tænke på. Dermed bliver de kommunikative evner hos de, der faciliterer processen, vitale, idet de skal agere som rollemodeller og hele tiden kunne vende problemfokuserede kommentarer ved hjælp af den anerkendende tilgang. Men facilitatorens rolle er ikke beskrevet i litteraturen om AI, hvilket igen er en mangel. Et andet spørgsmål, der rejser sig, er hvor og hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge AI og om brug af AI altid vil have en positiv effekt. Det ligger implicit i teorien, at AI kan bruges i hvilken som helst organisation i hvilken som helst situation. Men hvis en organisation er fuld af indelukket bitterhed, hvad vil der så ske med den undertrykte negativitet, som er udelukket fra den fælles diskussion under AI-processen? I sådanne tilfælde er det sandsynligt at nogle vil være afvisende overfor metoden og at dele af processen vil falde til jorden. En åbning overfor dette spørgsmål finder jeg hos Lang, som også nævnes i oplægget om AI i kursusmanuskriptet (bilag 4 s. 11). Peter Lang er ophavsmanden til det populære AI-slogan, at Every problem is a frustrated dream. I artiklen Børns verdner udfoldelse i skoler, familier og samfund er sloganet oversat til alle problemer er uopfyldte drømme (Lang og McAdam 2002 s. 20). Andre steder 36 Dette vender jeg tilbage til i den videnskabsteoretiske analyse s

20 oversættes det på andre måder, men budskabet er det samme: Alle problemer skal behandles som forskelle imellem det eksisterende og det ønskede. Det kan synes paradoksalt, at der herigennem åbnes op for fokus på problemer, som jo ellers som udgangspunkt afvises på det kraftigste af AI. I artiklen nævnes problemer dog udelukkende som noget, der behandles (som frustrerede drømme), hvis de bringes frem af de personer, Lang og McAdam skal hjælpe i en AI-proces. I inddragelsen af dette princip finder jeg er en vigtig ventil at udtrykke problemer igennem. Forbindelsen til systemisk teori Lang er eksplicit praktiker af AI og systemisk samtidig. I ovennævnte artikel refereres fx til planlægningen af en AIkonsultation, hvor en gruppe lærere skal trænes i at stille værdsættende og systemiske spørgsmål (ibid. s. 22). Dette kan ses som et tegn på, at det er muligt at sammenstille de to teorier og lade dem komplimentere hinanden. Systemisk teori indeholder få praktiske analyse- og interventionsværktøjer (se metoder fra Milano-skolen s. 13). Da AI er mere konkret og normativt tilrettelagt, kan AI bruges som metode indenfor den mere abstrakte systemiske tankegang. AI kan hertil virke som en konkret kommunikativ fremgangsmåde i en organisationsudviklingsproces. AIs firkantede fremgangsmåde kan samtidig blødes op af den systemiske teori som en forståelsesramme, der med cirkularitet og punktering kan bruges til at forholde sig til uforudset adfærd. Dermed kan systemisk teori anvendes som forståelsesramme for fremgangsmåden i AI. 20

21 ANALYSE Analysen består af to dele. I den første vil jeg på baggrund af teorikapitlet gøre rede for, hvorvidt det teoretiske og videnskabsteoretiske grundlag for hhv. systemisk teori og AI er kompatible, som det implicit tages for givet i kursusmanuskriptet. Anden del er en analyse af AI og systemisk teori i anvendelse på TtT. Heri analyseres fire udvalgte øvelser med henblik på at finde frem til forbedringsforslag ud fra teoriredegørelsen. Videnskabsteoretisk sammenstilling af systemisk teori og AI Systemisk teori og AI udspringer af vidt forskellige videnskabelige fagretninger. Den systemiske teori, som den er repræsenteret af Bateson og Maturana, har et naturvidenskabeligt udgangspunkt og argumenterer primært ud fra biologien. Heroverfor findes Milano-skolens terapeutiske udgangspunkt og AIs udgangspunkt i organisationsudvikling. Fælles for dem alle er dog, at de indeholder en forståelse af viden som social konstruktion. Efter den teoretiske redegørelse i forrige kapitel, er det min opfattelse, at Bateson, Maturana, Milano-skolen og AI knytter an til hinanden, men at de befinder sig i nævnte rækkefølge på et kontinuum, der lægger større og større afstand til en ydre fysisk verden, uafhængig af vores erkendelse. Teoriernes konstruktivisme Forskellige konstruktivistiske teorier kan opstilles og afgrænses fra hinanden på forskellige måder, nogle skelner fx mellem en svag og en stærk form. 37 Wenneberg nuancerer yderligere og opstiller fire positioner indenfor socialkonstruktivisme (hhv. I, II, III og IV), som kan være givtige at benytte, når graderne mellem forskellige opfattelser af social konstruktion skal præciseres. Fra I til IV bevæger tilgangene sig i mere og mere radikal konstruktivistisk retning. Position I er konstruktivistiske teorier med et kritisk perspektiv, der har til hensigt at afsløre tilsyneladende naturlige fænomener som socialt konstruerede (Wenneberg 2002 s. 77). Position II indbefatter sociologiske teorier om, hvordan den sociale virkelighed eller konkrete sociale fænomener er opbygget og fungerer (ibid. s. 87f). Position III er socialkonstuktivisme som epistemologi, der beskæftiger sig med viden om virkeligheden som udelukkende bestemt af sociale faktorer (ibid. s. 101f) dvs. epistemologisk relativisme. Til sidst er der position IV, som står for den ontologiske del af socialkonstruktivisme, der omhandler, hvorvidt også den fysiske virkelighed er bestemt af vores sociale ageren (ibid. s. 118) dvs. en enten realistisk eller idealistisk ontologi. Det er især de to sidste positioner, jeg mener, kan vise forskellene imellem systemteorien og AI. Wenneberg bruger i bogen ikke eksplicit betegnelserne systemteori og socialkonstruktionisme. Med deres konstruktivistiske epistemologi kan de dog godt indplaceres i hans kategorier. Bateson og Maturana står 37 Fx Favrholdt David Favrholdt er professor emeritus, uddannet cand.psych. og mag.art. i filosofi ved Københavns Universitet. 21

22 som repræsentanter for systemteorien og kan, med deres epistemologiske fokus samt deres optagethed af forholdet til den fysiske verden udenfor, både placeres i position III og IV. Gergens socialkonstruktionisme, som ligger til grund for AI, beskæftiger sig ikke med ontologi og kan derfor placeres i III. 38 Ontologi På tværs af kategori III og IV skelner Wenneberg skarpt mellem de former for socialkonstruktivisme, som afgrænser sig til at beskæftige sig med viden om den sociale verden som social konstruktion (disse bifalder Wenneberg) og dem, der også behandler naturvidenskab som social konstruktion og ikke anerkender en fysisk verden, hvilket, han ikke mener, er holdbart. De første anerkender en ontologisk objektivitet (at ting har egenskaber uafhængigt af nogens erkendelse). Herudover har sociale fænomener også ontologisk subjektive egenskaber (fx at penge er et betalingsmiddel), dvs. at de er afhængige af, at nogen erkender eller konstruerer dem. De sidstnævnte accepterer ikke objektivitet overhovedet, men anser alt for at eksistere i nogens erkendelse dvs. en konstruktivistisk ontologi. Hans pointe er altså, at socialkonstruktivismen bør afholde sig fra at behandle fysiske realiteter som sociale konstruktioner, men nøjes med at beskæftige sig med epistemologisk konstruktivisme. I forhold til denne opdeling kan systemteorien placeres i første halvdel, idet denne anerkender en ontologisk realisme. Både Bateson og Maturana slår i deres epistemologi fast, at der kun findes subjektive iagttagelser af den fysiske verden, men de drager ikke den konklusion, at den fysiske verden udenfor ikke findes. Vi erkender blot altid verden i forhold til os selv og den enkelte konstruerer sin egen virkelighed om den fysiske verden. 39 Dermed bygger de på en epistemologisk relativisme, men samtidig en ontologi, der rummer objektivitet. Heroverfor er socialkonstruktionismen mere radikal og siger at der ikke findes noget, som ikke er socialt konstrueret og beskæftiger sig ikke med en fysisk verden udenfor den kommunikativt italesatte; virkeligheden består i denne optik udelukkende af sprog. Den afviser alt om objektivitet og realisme. Dermed står denne for en ren konstruktivistisk ontologi. Milano-skolen placerer sig samme sted som Bateson og Maturana. Milano-skolens oversættelse af Bateson og Maturanas verdensopfattelse til det terapeutiske sprog (Boscolo et al s. 41), gør dog at de udelukkende forholder sig til den sociale sfære. De forholder sig neutralt til familiesystemet, der er i terapi og er aldrig normative, hvilket indikerer relativisme i deres epistemologi. Neutraliteten fremkommer ved aldrig at påpege fejl, lave alliancer eller fremsætte udsagn, men altid forholde sig spørgende, åbent, nysgerrigt og accepterende til familiens selvorganisering (ibid. s. 199). 38 Wenneberg (nu Rasmussen) har pr. svaret mig, at han ville placere teorierne sådan. 39 Dette kan understøttes af Ølgaards bemærkning om, at Bateson er radikal konstruktivist, men efter hans mening ikke socialkonstruktivist (Ølgaard 2004 s. 295), hvilket jeg tolker sådan, at Bateson ikke placerer sig yderst i spektret af socialkonstruktivistiske teorier. 22