Indholdsfortegnelse. Forord 3. Indledning 3. Familieklassens teoretiske referenceramme 3. Historik og struktur 4

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 3 Familieklassens teoretiske referenceramme 3 Historik og struktur 4 Familieklasserne i Ishøj 5 Scoreskemaet 5 Forældregruppen 6 Bruch up 7 Beskrivelserne og evalueringerne fra de fem skoler 8 Familieklassen på Vejlebroskolen 8 Familieklassen på Gildbroskolen 9 Familieklassen på Ishøj skole 10 Familieklassen på Vibeholmskolen 11 Familieklassen på Strandgårdsskolen 13 Sammenfatning af beskrivelserne for alle fem skoler 14 Søjlediagram for alle fem skoler 14 Sammenfatning 15 2

3 Familieklasser i Ishøj Forord I disse år har man intensiveret arbejdet omkring den forebyggende indsats i folkeskolen i Ishøj. Der arbejdes med inklusion, så det enkelte barn kan forblive i det normale skolemiljø. Et af elementerne i dette arbejde er Familieklasserne. Her forbliver eleven i sin normale klasse og tilbydes et kursus sammen med sin far eller mor på 12 gange en formiddag om ugen. Dette blev politisk besluttet at starte op i skoleåret 2007/2008. CBU har ønsket en evaluering af familieklasserne i Ishøj kommune, som her foreligger. Denne evalueringsrapport bygger på talmateriale over en 3-årig periode fra de fem familieklasser i Ishøj Kommune. Samtidig har familieklasselærerne på hver skole fremsendt den gode historie og beskrevet de udfordringer, der har været. Rapporten er udarbejdet af lærer og familieklassekonsulent Kirsten Galsgaard og skoleleder Erhard Hjerting. Indledning Familieklasserne i Ishøj er et tilbud, der skal skabe bæredygtig forandring for elever, der ikke udnytter deres potentialer og kompetencer i folkeskolen. Udgangspunktet tages i en konkret praksis, nemlig skolen, som man vil styrke og have til at fungere på en inkluderende måde, dvs. at den er et tilbud til alle og at alle kan bidrage til, at den fungerer. 1 Familieklasserne bygger på en systemisk tilgang, hvor alle er en del af flere systemer og relationer. Problemerne løses ikke ved at placere skyld på en lærer, den enkelte elev eller forældrene eller ved at finde årsagen til problemet. Alle parter ses som havende ressourcer og derfor være en del af løsningen. Der er fokus på det, der lykkes, og der sættes konkrete mål for en ønsket adfærd (for den enkelte elev) i fremtiden. Familieklassens teoretiske referenceramme Familieklassens teoretiske og metodiske grundlag er hentet fra flerfamiliearbejdet på Marlborough Family Service and Education centre i London 2. Flerfamilietanken har sit teoretiske ståsted i de systemiske teorier. Flerfamiliearbejdet/flerfamilieterapi betyder, at der arbejdes med flere familier i samme rum på samme 1 Familieklasser i Helsingør Af Kirsten S. Hviid, Claus Bonde Andersen, Tryggvi Kaldan og Peter Berliner. 2 Fra bogen Familieklasser i skolen, flerfamiliearbejde i teori og praksis af Tommy Hjordt og Henriette Wilson. Side 13. 3

4 tid. Ideen med disse grupper er, at forældre og børn besidder en lang række ressourcer, som gør det muligt for terapeuten at fjerne sig fra ekspertrollen og undlade at komme med egne ideer og tanker. Terapeuten skal sætte rammen og styre processen. Familierne får her mulighed for at arbejde med dagligdagens problemstillinger i en terapeutisk sammenhæng, så familierne kan dele egne ideer og tanker med hinanden og derved blive i stand til at kunne udvikle nye handlingsmønstre. Historik og struktur: Opstarten af familieklasserne i Ishøj skete i to trin. Første trin var familieklassen på Gildbroskolen, som startede i efteråret 2007 med opstart med familier i februar Andet trin startede skoleåret på de fire andre folkeskoler. Alle Familieklasselærerne deltog i et kursusforløb 3 på en uge i Helsingør. Inspireret af erfaringerne fra Helsingør blev der til familieklasserne tilknyttet en konsulentstilling, hvis funktion var koordination, coaching og inspiration til Familieklasselærerne. Samtidig skulle konsulenten være procesleder i forældregrupperne samt være garant for ramme og form. Konsulentfunktionen blev varetaget af personale, der er uddannet i systemisk familieterapi. Denne konsulentstilling udgjorde normeringsmæssigt ½ stilling fordelt på to personer. Pr. 1. februar 2011 blev der gennemført en besparelse svarende til en ¼ stilling, hvilket har medført at konsulentfunktionen nu varetages af en person. 1/4Konsulent Forældregruppe Sparring Inspiration Koordination Netværksmøder Ishøj skole Torsdage fam.kl.lærere Forældregruppe hver 2. torsdag familier Gildbroskolen Tirsdage fam.kl.lærere Forældregruppe hver 2. tirsdag familier Vejlebroskolen Tirsdage fam.kl.lærere Forældregruppe hver 2. tirsdag familier Strandgårdsskolen Torsdage fam.kl.lærere Forældregruppe hver 2. torsdag familier Vibeholmskolen Torsdage fam.kl.lærere Forældregruppe hver 2. torsdag familier 3 Videnscenter for Marlborough Metoden i Danmark. 4

5 Familieklasserne i Ishøj: Familieklasserne er et frivilligt tilbud til forældre, hvis børn ikke trives i skolen. Det er for elever, der ikke udnytter deres potentialer og kompetencer. Der arbejdes som udgangspunkt i familieklassen med de problematikker, som barnet er en del af i skoleregi. Familieklassen er et sted, hvor eleven får mulighed for at tage et kursus på ca. 3måneder (12 gange) i at blive en bedre skoleelev. Eleven bevarer tilknytningen til sin egen klasse, og det er målet i familieklassen at få eleven aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring. I Familieklasserne prøver vi at holde fokus på at se på det, der lykkes for eleven; hvor sker der noget, vi meget gerne vil se mere af. Dette gør vi, fordi vi mener, at det, man taler om, har en tendens til at vokse. Der er fokus på de færdigheder, man gerne vil have, at eleven skal lære og ikke på alt det, eleven ikke kan endnu. Der afholdes tre arbejdsmøder ( målfastsættelse, midtvejsevaluering og slutevaluering) med fokus på 3-4 konkrete mål for eleven. Her deltager forældre, elev, klasselærer og de to familieklasselærere. Der er endvidere mulighed for, at en ledelsesrepræsentant og andre relevante lærere kan deltage. Disse konkrete mål scores på en skala fra 1-4 hver dag i alle lektioner af elevens egne lærere på et scoreskema, som udleveres hver uge i familieklassen. Dato Scoreskema for Lise 3.X Dette skema skal tages med hjem hver eftermiddag og returneres næste dag i skolen. Mål og scoring vil blive evalueret i familieklassen. UGE 33 1.lektion lektion lektion lektion lektion lektion Bemærkninger Mål: Mandag 22.8 Tirsdag 23.8 Onsdag 24.8 Torsdag 25.8 Fredag 26.8 A His. A Dansk A Dansk A Musik A Kr.dom A Dansk A N/T A Dansk A Musik A Dansk A Dansk A Eng. A Billed. A Mat. A Dansk A. Lise skal sidde stille på sin plads B. Lise skal arbejde med opgaven i 10 min. før hun beder om hjælp C. Lise skal række fingeren i vejret når hun vil sige noget D. Lise skal tale pænt til de andre børn A N/T A Mat. A Biled. A Eng. A Mat. A Mat. A Mat. A Idræt A Dansk A Kl.tid A Idræt B C D Udfyldes sådan at 4 = meget tilfredsstillende, 3 = tilfredsstillende, 2 = ikke tilfredsstillende og 1 = uacceptabelt. Der kan ikke gives halve point. 5

6 Scoreskemaet er et meget vigtigt arbejdsredskab i familieklassen, da det er formidlingen mellem skole og hjem om, hvordan det går i barnets egen klasse. I Familieklasserne bruges scoringerne til at reflektere over og til at se efter mønstre; er der nogle steder, hvor eleven er særlig god til at få 4-taller og spørge ind til, hvad det er barnet kan her for derefter at tale om, hvordan denne færdighed kan overføres og bruges i skolen og elevens egen klasse. Når eleven har været i familieklassen 12 gange, bliver der afholdt slutevaluering, hvor man ud fra scoreskemaerne kan se, om eleven har bestået eller ej. Har man bestået får eleven overrakt et kursusbevis. I familieklassen er der meget fokus på de forskellige positioner, man har,alt efter om man er elev, forælder, lærer, familieklasselærer eller skolens leder. Vi prøver at gøre det tydeligt, hvilke opgaver og roller man har. F.eks. er det klassens læreres opgave at udfylde scoreskemaet samt være villige til at se på eleven med nye øjne, elevens ansvar at medbringe og aflevere scoreskemaet til lærerne og forældrenes rolle og ansvar er at opdrage deres barn. Hver anden gang i familieklassen afholdes der Forældregruppemøde i minutter, hvor forældrene har mulighed for i en struktureret terapeutisk ramme at udveksle ideer og erfaringer med hinanden samt at give hinanden feedback. Denne proces styres af konsulenten, som kommer i alle fem familieklasser, når der er forældregruppemøde. Forældrene kan her tage forskellige temaer op i forhold til det at være forældre. Det kan være temaer som: Hvordan får jeg mit barn op om morgenen? Hvordan kan jeg få sagt til en lærer, at jeg er utilfreds med noget i skolen? Hvordan undgår jeg at curle mit barn så meget? Hvad gør jeg, når jeg synes, at mit barn bestemmer alt for meget? Hvordan sætter jeg fokus på alt det gode mit barn kan og ikke på det, han ikke kan? Der er blevet udvekslet utrolig mange tanker og videregivet ideer, som forældre er kommet tilbage og sagt tak for. Her følger eksempler på nogle af de mange udsagn, der er kommet fra forældrene: Det er meget bedre, når der er mange forældre, for så får jeg flere ideer, jeg kan bruge. Det er så rart at høre om, hvad andre forældre gør eller har gjort. Jeg ved ikke, hvad der er sket, men nu er der ingen problemer mellem min søn og mig om morgenen. Familieklassen har hjulpet min datter og mig til at få et meget bedre forhold. 6

7 Det er omkring min søns skole, at vi arbejder, men vi kan også mærke det derhjemme, han er blevet meget gladere og nemmere at være sammen med. Pludselig kender jeg min søn. Denne arbejdsmetode betyder, at familierne kan bruge hinandens ressourcer til sammen at finde og udvikle ideer til at skabe forandring. Når en forældre beskriver en situation, der er vanskelig, sidder der andre forældre, der kan komme med ideer og erfaringer til, hvad man som forælder kan gøre. Disse ideer kan den enkelte forælder så vælge at afprøve. Forældrene lærer ved at se andre forældre agere i forskellige situationer og høre hinandens refleksioner. Ved at reflektere over egne og andres følelser og handlinger, kan forældrene se deres situation i et nyt perspektiv, hvilket kan føre til mulighed for forandring i forhold til relationen til deres eget barn. Bruch up : At skabe en bæredygtig forandring på 12 gange kan i nogle tilfælde være en for stor udfordring, og det kan ske, at eleven falder lidt tilbage i de gamle mønstre. Det er i familieklassen muligt at få et brush up, hvor barn og forældre kan komme 4-6 gange i familieklassen for at genopfriske og øve målene, så man kan holde fast på den gode udvikling. Dette har man på skolerne få, men gode erfaringer med. 7

8 Beskrivelse af succeser og udfordringer udarbejdet af familieklasselærerne på de fem folkeskoler i Ishøj kommune. Familieklassen på Vejlebroskolen 4 Eva starter i familieklassen efter klasselæreren har foreslået det til forældrene. Forældrene er ikke begejstrede, men vil godt hjælpe deres barn, så de starter, og forældrene deltager skiftevis. Evas mål er: a) Holde orden på mit bord. b) Høre efter hvad læreren siger. c) Huske at række hånden op inden jeg taler. Efter seks uger afholdes der midtvejsevaluering, og i de første seks uger har Evas skolegang udviklet sig så meget i positiv retning, at det er nødvendigt med nye og mere udfordrende mål. Forældrene ønsker at udvide Evas mål til også at gælde hjemme. De udtaler, at familieklassearbejdet har hjulpet så meget i skolen at de også godt kunne ønske sig en ændret adfærd hjemme. Derfor tilføjes der mål, som skal gælde hjemme. Faren fortæller, at de nu fast læser lektier hver dag med Eva og hendes søster, og at han har fået et meget større indblik i Evas skolegang og hverdag. Eva selv ønsker også mål, hvor hun virkelig bliver udfordret. Evas nye mål er: a) Undgå konflikter. b) Høre efter hvad læreren siger. c) Holde orden på mit bord. d) Holde orden i tasken. Hjemme: e)høre efter hvad den voksne siger. f)holde orden i tasken. Konklusionen er, at Eva har fået en langt bedre og mindre problemfyldt hverdag, både i skolen og hjemme. Denne forbedring skyldes det gode samarbejde mellem forældrene og skolen. På Vejlebroskolen har det i perioder været en udfordring, at få elever til at starte i familieklassen. Forældrene har en forestilling om, at deres barn bliver marginaliseret, så vi arbejder på at tydeliggøre hvad arbejdet i familieklassen egentligt går ud på. Dette gør vi blandt andet ved, at deltage på samtlige forældremøder på 1. til 5. årgang. 4 Udarbejdet af familieklasselærerne Kåre Jensen og Mette Høyberg Mundt. 8

9 Antal elever i Familieklassen på Vejlebroskolen: Skoleår Antal elever Antal beståede 2008/ elever / elever / elever 6 Familieklassen på Gildbroskolen 5 En af vores gode historie: Vi har haft en far en tosproget far med et begrænset ordforråd på dansk - der havde haft flere større børn på skolen. Da han skulle starte i familieklassen tænkte han, at han (faren) skulle have skæld ud pga. af sønnens adfærd sådan som han havde prøvet det før. Han sagde senere, at han fandt ud af, at det var et tilbud, og at det handlede om præcis det modsatte af at få skæld ud. Han sagde: Det er det, at vi samarbejder, der virker. Her teori - i klassen praksis. Det blev tydeligt for ham, at alle de voksne ville det samme det gode for barnet. Han blev derfor rigtig god til at medvirke aktivt. Han agerede klassekammerat; kunne f.eks. ikke svare, fordi han blev forstyrret af sin søn. Han legede også selv forstyrreren. Faderens engagement og deltagelse i familieklassen betød, at drengen ikke blot nåede sine mål, han forandrede sig også på områder, der ikke var målsat. Pigerne i elevens klasse, der ellers havde opfattet ham som voldsom og irriterende, fortalte således læreren, at drengen var blevet god at lege med i frikvartererne. Matematiklæreren, der havde været på barsel, bemærkede den store forandring, da hun kom tilbage til klassen. Et hold - flere udfordringer: På holdet var 2 elever, der kom fra samme klasse. Desværre skulle klassen skifte klasselærer og havde også lærere, der var syge i længere tid. Det betød, at der i perioder var meget få scoringer. Det gjorde det meget svært at arbejde med målene i familieklassen, da scoringerne ikke viste det sande billede. Nogle mødre var ikke vant til at tale ret meget dansk, hvilket gjorde, at andre forældre tolkede, når der var behov i timerne, og at vi bestilte tolk til forældregruppemøder og arbejdsmøder. Desværre oplevede vi, at vi ofte blev brændt af, af tolkene. Efter en midtvejsevaluering kom drengens far i stedet for hans mor. Faderen havde været væk i et år (forældrene havde været skilt i 7-8 år) og skulle rejse igen, men blev til forløbet var slut. (Vi har senere 5 Udarbejdet af familieklasselærerne Käte Nybro Petersen og Lise-Lotte Jørgensen. 9

10 fået at vide at han er blevet i Danmark, bl.a. for bedre at kunne støtte sin søn. Dette er måske delvis familieklassens fortjeneste.) Status 2008/ elever hvoraf 8 bestod Af de resterende 2, fuldførte den ene ikke, fordi de flyttede skole. 2009/ elever hvoraf 4 bestod. De resterende 4 har, af forskellige grunde, ikke afsluttet: En flyttede skole. En anden forældre havde så stort fravær selv, at vi måtte afbryde. En tredje kunne ikke sige nej til aktivering, og den sidste syntes, at der var stor aldersskævhed de andre børn var for små. 2010/ elever hvoraf 4 bestod. For de tre som ikke bestod, gav opholdet i familieklassen alligevel mening. Dels medvirkede vi i afklaring af behovet for anden skoleplacering. Dels flyttede vi familiens holdning til skolen fra at være vred og aggressiv til at være samarbejdende og endelig har nogle lærere arbejdet videre med Familieklassens metoder i eget arbejde. Familieklassen på Ishøj Skole 6 Familieklassen har fungeret siden oktober Der har siden begyndelsen været 33 elever i familieklassen, heraf de 30 har bestået og tre ikke har bestået. I to tilfælde valgte forældrene at afbryde kurset, en på grund af skoleskift og en skyldtes manglende tid hos forælder. Den sidste gennemførte kurset, men kunne ikke bestå kurset. Vi har været til samtlige klassers forældremøder og orientere om arbejdet, metoderne og mulighederne i familieklassen. Det har været meget givtigt med disse besøg på forældremøderne, og det er med til at give kendskab til tilbuddet samt en mulighed for at stille spørgsmål til familieklasselærerne. Forældrene får også mulighed for at sætte ansigt på lærerne i familieklassen. Disse besøg er sandsynligvis en af årsagerne til den kontinuerlige søgning til familieklassen. Der er entydige tilbagemeldinger fra elevernes lærere, at det har været mærkbare forbedringer, der har været vedvarende. 6 Udarbejdet af familieklasselærerne Anne-Marie Wibrand og Claus Boe Rasmussen 10

11 Forældrene har været meget positive efter endt forløb, og de har været tilbuddets bedste ambassadører. De har alle givet udtryk for, at de om nødvendigt ville gøre brug af tilbuddet igen. Nogle af de positive oplevelse vi har haft har været: Når opgivende forældre, der havde mistet troen på, at det kunne være hyggeligt at lave lektier, tog styringen og fandt faste mønstre. Efterfølgende fortalte forældrene, at børnene affandt sig med deres skæbne og nød de nye rutiner i hjemmet. Flere forældre udtrykker, at de er kommet tættere på deres børn og har lært dem bedre at kende, efter de er blevet en vigtigere del af deres børns liv. Vi som familieklasselærere er blevet kendte ansigter på skolen blandt forældre, der stopper os for at høre vores mening om løsninger på problemer med børnenes skolegang eller sociale liv. Når en elev fra en klasse, hvor der tidligere har været elever i familieklassen, selv siger, at det nok vil være noget for ham at begynde i familieklassen, da han føler, han har brug for hjælp for at tøjle sit voldsomme temperament. Noget at det vanskelige har været: At rumme vrede og frustrerede forældre, der er negative og opgivende i begyndelsen af forløbet. At skabe en tryghed hos forældrene så de tør åbne sig, og være ærlige over for sig selv og de andre voksne i familieklassen.(fx lade en konflikt køre i stedet for at give efter) Give forældrene troen på, at det er dem, der skal gøre en forskel og at de i stand til det, hvis barnets adfærd skal ændres i skolen. Alt i alt et meget inspirerende og spændende arbejde, der gør en kæmpe forskel for mange familier inden problemer vokser sig så store, at de ikke kan løses uden helt andre gennemgribende og økonomisk tunge foranstaltninger. Familieklassen på Vibeholmskolen 7 En stjernestund, som vi heldigvis jævnligt oplever, er når forældre, typisk et stykke hen i forløbet, giver udtryk for at kurset har været godt for dem. En forældre udtrykte fx at hun følte at hun var blevet bedre til at guide sit barn til at gøre noget anderledes i stedet for at skælde ud - at hun var blevet langt mere opmærksom på, hvordan formuleringerne falder, så i stedet for at sige luk døren siger hun nu Vil du være sød at lukke 7 Udarbejdet af familieklasselærerne Jannie Rønde Nielsen og John Flemming Koldorf. 11

12 døren - hun fortalte at hun var blevet langt mere vedholdende og konsekvent, og at det alt sammen gjorde, at der nu var blevet mere plads til at have det rart og ligefrem sjovt med hinanden. Når eleven så også giver udtryk for at det har været et hyggeligt og lærerigt kursus Det kan jeg godt anbefale til andre som han sagde så er der jo ikke et øje tørt. Her var der virkelig tale om en forandring han blev langt mere bevidst om, hvad det er han gør nu og hvordan virker det på andre mennesker i forhold til, hvad han gjorde før, og hvordan det virkede på andre mennesker. At opnå denne bevidsthed er jo lige præcis det vi arbejder hen imod i familieklassen. Udfordringer er der masser af i familieklassen Det er typisk forældre til børn, der oplever store vanskeligheder både på et fagligt og socialtadfærdsmæssigt plan i skolen. Det kan fx være forældre, der stiller ret store krav til barnet på flere planer; barnet skal fx klare alt skolearbejdet ganske ene og alene madpakke behøver han ikke, for den smides jo alligevel ud forældre, der åbenlyst giver udtryk for manglende samarbejdsvilje med lærerne de siger fx ja, jeg ved ikke rigtigt om det er barnet eller lærerne, der trænger til at komme i familieklasse de genkender ikke, de problemer, der er med barnet i skolen det er alle andres fejl Hvad kan jeg gøre jeg er jo på arbejdet kan ikke være der.. Vi oplever også forældre, der har en ganske anderledes opfattelse af gængse normer end os Fx Nej, han kører ikke rundt på en stjålen cykel, den holdt jo lige uden for vores hus den var forladt. Andre forældre siger fx Ja, men sådan taler alle børn jo i dag det kan jeg ikke forstå læreren bliver tosset over. Hun er en snob. Sådanne udfordringer kan være svære at takle. I familieklassen forsøger vi at få åbnet op for forældrene og på denne måde taget luften ud af nogle af de konflikter, der kan opstå mellem forældre, lærere og lærere, elev. Vi vil jo det samme har samme mål. Vi ønsker børn der føler sig trygge, der er glade for skolen og børn der udnytter deres læringspotentialer fuldt ud. Status for Vibeholmskolen: : 14 elever tilmeldt - 6 elever bestod kurset, og 2 stoppede midt i forløbet : 18 elever tilmeldt -12 elever bestod kurset, og 2 elever stoppede midt i forløbet : 19 elever tilmeldt 10 elever bestod kurset, 1 elev flyttet, 1 elev hvor forældrene stoppede forløbet ("Da det var unødvendigt at fortsætte, når det nu gik så godt"), 1 elev blev bedt om at stoppe, og to elever er fortsat i indeværende skoleår. 12

13 Familieklassen på Strandgårdsskolen 8 Vi har haft 24 elever igennem Familieklassen Derudover har vi haft 8 elever, som af forskellige grunde er holdt op før tid og derfor ikke har gennemført kurset. 2 af mødrene var alvorligt syge og kunne ikke fortsætte, 3 forældre ville ikke være med af personlige årsager alligevel, og i de sidste 3 familier var eleverne ikke egnet til familieklassen, men har fået en anden form for hjælp til at komme videre. Det lyder måske ikke af så meget, men det første halve år, var der ikke rigtig kommet gang i familieklassen. Det er der nu, og vi har prøvet at udvikle det lidt med elever, som eksempelvis et barn, der slet ikke talte i skolemæssig regi, og der er nu tale om, at vi skal have en gruppe fra en klasse, der har svært ved at deltage i undervisning. Vi har haft mange fantastiske, rørende og utrolige historier, og det bliver aldrig kedeligt at arbejde med familierne på denne måde. Her vil vi nævne nogle få af disse succeshistorier 1) Faren til en dreng på 4. årgang, der takkede os, for nu havde han lært sin søn at kende! 2) 2 lærere på en 3. årgang, der efter at en af deres elever havde været 2 uger i familieklassen sagde: Hvad har I gjort ved ham, han er helt forandret? 3) Vores oplevelse med eleven der aldrig!!!! havde talt i skolen og ej heller i børnehaven med voksne. Derhjemme talte han helt normalt. 2. gang, han var i familieklassen sagde han hej til os familieklasselærere, 3. gang stillede han spørgsmål til os, og herefter talte han bare normalt med os. I dag taler han med både børn og voksne i skolen. 4) Den unge far der først blev far i forbindelse med datterens ophold i familieklassen - at se hans glæde var fantastisk. 5) De mange forældres forandring fra en skepsis i forhold til familieklassen til glæde og endda taknemmelighed. 8 Uarbejdet af familieklasselærerne Berit Engelbrecht og Birger Larsen. 13

14 Sammenfatning af beskrivelserne for alle de fem skoler De fem skolers evaluering beskriver alle virkningen af, hvor stor effekt det har, når alle arbejder efter samme mål, især fremhæves det, at noget af det, der særligt er virksomt, er det gode samarbejde mellem skole og hjem. Det fremhæves endvidere, at forandringen også sker hjemme, samt at forældres holdning til skolen kan skifte fra skepsis til glæde og taknemmelighed. Så ud over, at barnet får det bedre i skolen og selv bliver en bedre skoleelev, sker der noget omkring barnet i alle de andre sammenhænge, som barnet er en del af. Der er foretaget et enkelt indgreb, som har grænseoverskridende effekt og betydning for alle, der deltager i arbejdet. Succeshistorierne beskriver endvidere, at der kommer positive tilbagemeldinger fra elevernes egne lærere om, at der har været mærkbare forbedringer. At lærerne ser på barnet med nye øjne samt får udfyldt scoreskemaet er med til at gøre forløbet en succes. Søjlediagram for alle fem skoler: Antal elever Udregnet for skoleårene 2008/2009, 2009/ /2011. Antal beståede elever Ikke gennemført de 12 gange Som det fremgår af diagrammet har der over en 3-årig periode på kommunens fem folkeskoler været 176 børn og deres familier igennem et 12-ganges forløb i familieklassen. Ligeledes fremgår det, at 126 børn nåede sine mål og dermed bestod. Af de 50 børn, der ikke bestod, var der 23, der ikke gennemførte de 12 gange. Årsagerne her er mangeartede, der var tale om bl.a.: familien flyttede, barnet flyttede skole, for meget fravær, forældre der pga. af arbejde eller aktivering måtte melde fra og forældre, der var alvorligt syge. 14

15 Sammenfatning: Den tidlige forebyggende indsats har i mange år haft højeste prioritet i Ishøj kommune, og nu begynder man også målrettet at arbejde med inklusion af elever i folkeskolen. Denne evaluering over familieklassernes arbejde igennem 3 skoleår understøtter, at familieklasserne fortsat bør indtænkes i arbejdet med inklusion af elever i folkeskolen. Disse elever har på hver deres måde haft problemer omkring at forstå og indgå i folkeskolens ramme. Gennem arbejdet i familieklasserne, opstilling af konkrete og målbare mål for den enkelte elev i tæt samarbejde med forældrene og elevens lærere, sker der en mærkbar ændring i elevens skoleliv til gavn for eleven og miljøet i klassen. Det er for os vigtigt at påpege, at succeshistorierne omkring disse elever kun kan fortælles ud fra en forståelse og accept af, at det er samarbejdet mellem skole, elev og familie, der er altafgørende. Samtidig er det vigtigt at påpege, at familiekonsulenten er en integreret del af familieklassernes arbejde på skolerne og er medvirkende til vedligeholdelse samt udvikling af fagligheden og metodeudviklingen for de fem familieklasser. Ishøj kommune februar