Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser"

Transkript

1 Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan eleverne i dag opfatter og arbejder med deres uddannelsesplan. Side 4 Information og valg Om elevernes behov for information om formål og valgmuligheder. Side 8 Læring og kultur Om uddannelsesplanen som et redskab til læring og ikke kun til planlægning. Side 10 Kontaktlæreren en nøgleperson Om kontaktlærerens betydning for den enkelte elevs arbejde med uddannelsesplanen. Side 12 Vi afrunder hvert tema med et som rummer forhold som evalueringen viser at det er særligt vigtigt at være opmærksom på. Evalueringen bygger på bl.a. selvevalueringer fra i alt 17 afdelinger fordelt på otte skoler og besøg på eller seminarer med skolerne der inkluderede samtaler med elever, lærere og skoleledere. Der er også gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt elever og lærere. En ekspertgruppe har haft det faglige ansvar for vurderinger og anbefalinger, mens en projektgruppe på EVA har haft ansvaret for evalueringens metode. Inspiration Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, offentliggjorde i oktober 2003 en rapport om de personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelsers grundforløb. De personlige uddannelsesplaner blev med Reform 2000 et centralt element i uddannelsesforløbet. Uddannelsesplanerne skal sikre sammenhæng mellem den enkelte elevs interesser, evner og læringsbehov og så elevens faktiske uddannelsesforløb. Den enkelte elev skal sammen med en kontaktlærer udforme en personlig uddannelsesplan der beskriver det individuelle uddannelsesforløb som eleven planlægger. Uddannelsesplanen er ikke kun et redskab til planlægning, men også en læreproces for eleven. Arbejdet med planen skal hjælpe eleven til at udvikle evner som at sætte sig mål, at planlægge og at lære kompetencer som er nødvendige og nyttige på arbejdsmarkedet i dag. Evalueringen har undersøgt hvad man på skolerne gør for at iværksætte projektet med de personlige uddannelsesplaner, hvordan man arbejder med uddannelsesplanerne, og hvad arbejdet betyder for elevernes uddannelsesforløb. Kulturforandring skal bane vej Projektet med uddannelsesplanerne er ambitiøst og derfor også en stor udfordring for skolerne. Én vigtig forudsætning for at eleverne kan arbejde med og få udbytte af deres uddannelsesplan, er at de har reelle valgmuligheder, både når det gælder fag og niveau. En anden nødvendig forudsætning for arbejdet med uddannelsesplanerne er kulturforandring; det er vigtigt at skolens kultur stemmer overens med tankegangen bag uddannelsesplanerne. På mange skoler betyder det ændringer i fx lærer- og elevrollen og i undervisningen. Konkrete ideer til skolens arbejde Hæftet her giver nogle konkrete bud på hvordan ledere og lærere i deres daglige arbejde kan forandre skolens kultur så den stemmer overens med ideerne bag uddannelsesplanen. Fire temaer Hæftets næste sider er delt op i fire temaer der indeholder resultater og hovedpointer fra evalueringen. De fire temaer kan læses i den rækkefølge de står skrevet, eller hver for sig hvis du er særligt interesseret i ét tema. Hæftet er tænkt som en inspirationskilde til udvikling af arbejdet med uddannelsesplanerne. Det kan fx fungere som grundlag for debat lærerne imellem på pædagogiske dage på skolen, men hæftet kan også være udgangspunkt for mere uformel erfaringsudveksling mellem afdelingens lærere. God læselyst, EVA. 3

3 Eleven og planen ddannelsesplaner Mindst en femtedel af eleverne har ikke eller ved ikke at de har en uddannelsesplan En tredjedel af elever og lærere mener at eleverne kun i ringe grad har gavn af arbejdet med planerne. Eleverne er blevet spurgt om hvordan de synes arbejdet med uddannelsesplanerne går. Deres svar tyder på at der stadig er et godt stykke vej før arbejdet med uddannelsesplanerne for alvor bliver en del af skolernes hverdag. Når mindst en femtedel af eleverne svarer at de ikke har eller er ikke klar over at de har en uddannelsesplan, er det tydeligt at mange elever ikke arbejder aktivt med uddannelsesplanen i deres dagligdag. Cirka en tredjedel af de elever der ved at de har en uddannelsesplan, mener at planen næsten ikke hjælper dem. Det samme vurderer en tredjedel af lærerne. Men samtidig siger over halvdelen af eleverne at uddannelsesplanen er en støtte for dem. Især de elever der har været til forholdsvis få afgangsprøver i folkeskolen, har glæde af arbejdet med den. For disse elever er planen en stor hjælp til at træffe uddannelsesvalg. Tre fjerdedele af de elever der er klar over at de har en uddannelsesplan, synes at arbejdet med den sørger for at der tages hensyn til deres ønsker. Mange af dem mener også at planen får dem til at tænke over hvad de vil med deres uddannelse, og at den gør dem opmærksomme på deres stærke og svage sider. Omkring halvdelen af disse elever synes at planen styrker deres lyst til at gennemføre uddannelsen. Der er altså mange elever der har glæde af at arbejde med uddannelsesplanen, men der er samtidig en stor gruppe elever der endnu ikke har et ordentligt udbytte af uddannelsesplanen. Forskellige elever forskellige behov Eleverne på de tekniske skoler er meget forskellige, og de har varierende behov og forventninger til arbejdet med uddannelsesplanen. Der er fx forskel på den afklarede og den uafklarede elev, og der er forskellige elevprofiler på de enkelte afdelinger, ligesom afdelingerne er præget af forskellige kulturer på lærersiden. Det er derfor vigtigt at skolen udvikler et fælles system for arbejdet med uddannelsesplaner der er så fleksibelt at det kan rumme forskellene på både afdelings- og elevniveau. Skolen skal opstille milepæle og succeskriterier der kan tilpasses den enkelte elevs niveau og behov. Skolen bør også arbejde med at udvikle uddannelsesplaner der er mindre skriftlige i formen da skriftligheden uden tvivl er en barriere for nogle elever. Forventningsklemme Mange elever mener at selve ideen om en personlig uddannelsesplan er god. Men de kan ikke altid genkende ideen i deres dagligdag. Også lærerne bakker op om ideen bag uddannelsesplanen, og de synes at planens forskellige formål er vigtige. Men der er stor forskel på lærernes vurdering af hvor vigtige formålene er, og så deres vurdering af om arbejdet med planen i praksis lever op til formålene. Som arbejdet med uddannelsesplanerne fungerer nu, befinder mange lærere og elever sig altså i en slags forventningsklemme. De hører om ideerne med uddannelsesplanen, men oplever at virkeligheden ser temmelig anderledes ud. Der er med andre ord et stykke vej fra hverdagen på skolen til tankerne bag uddannelsesplanen. at skolen skal arbejde med at tilgodese elevernes forskellige behov at opstille milepæle og succeskriterier for arbejdet med uddannelsesplanen der er tilpasset den enkelte elev eller elevtype at udvikle uddannelsesplaner der er mindre skriftlige i deres form. 4 5

4 Eleven og planen Eleven og planen ddannelsesplaner Eleverne er blevet spurgt: Synes du at arbejdet med uddannelsesplanen ( i % ) I høj grad eller nogen grad I ringe grad eller slet ikke Lærerne er blevet spurgt: Hvor vigtige er forskellige formål med uddannelsesplanerne? ( i % ) Meget vigtigt eller vigtigt Ikke vigtigt eller mindre vigtigt sørger for at der bliver taget hensyn til dine ønsker? At tage hensyn til elevernes forudsætninger og ønsker får dig til at tænke over hvad du vil med din uddannelse? At styrke elevens motivation for at gennemføre gør dig opmærksom på hvad du er god til, og hvad du skal være bedre til? At styrke elevens evne til at vælge uddannelse og specialer får dig til at forstå hvad du skal have ud af de forskellige fag/moduler? At kvalificere elevens valg af fag og moduler gør dig bedre til at vælge uddannelse? At lære eleven at lære styrker din lyst til at gennemføre din uddannelse? I hvilket omfang bidrager arbejdet med planerne til de forskellige formål? ( i % ) I høj grad eller nogen grad Slet ikke eller i ringe grad At tage hensyn til elevernes forudsætninger og ønsker At styrke elevens motivation for at gennemføre At styrke elevens evne til at vælge uddannelse og specialer At kvalificere elevens valg af fag og moduler At lære eleven at lære

5 Information og valg Information Hver femte elev synes formålet med uddannelsesplanen er uklart To tredjedele af lærerne mener at eleverne mangler information om formålet med uddannelsesplanen To tredjedele af lærerne synes ikke at eleverne får nok information om mulighederne for påbygning. Elevernes forståelse af formålet med uddannelsesplanen er vigtig for at få arbejdet med planen til at fungere bedre. Det er den information som eleverne får om deres valgmuligheder også. Formålet skal være klart for eleverne Der er en stor gruppe elever der synes formålet med uddannelsesplanen er uklart. De opfatter uddannelsesplanen som et værktøj til blot at registrere oplysninger om fx hvilke fag de har gennemført, og som en oversigt over hvad de skal nå. Planen er for dem et stykke uvedkommende papir, og de forbinder den slet ikke med at sætte sig mål, træffe valg og reflektere. Over halvdelen af lærerne mener også at mange elever har svært ved at forstå formålet med uddannelsesplanen, og at eleverne ikke får tilstrækkelig information om det at arbejde med planen. Eleverne skal lære at bruge planen For at eleverne kan få ordentligt udbytte af at arbejde med uddannelsesplanen, skal de først lære at bruge den. Det kan man ikke forvente at eleverne kan når de begynder på grundforløbet. Det er altså nødvendigt at eleverne bliver undervist i at arbejde med deres uddannelsesplan. Som det er nu, er det ofte den enkelte kontaktlærer der har ansvaret for at eleven får tilstrækkelig information om arbejdet med uddannelsesplanen, og elevens udbytte af arbejdet bliver altså meget personafhængigt. Skolen bør derfor tage initiativer til at sikre at alle elever får undervisning i at arbejde med uddannelsesplanen både inden starten på uddannelsen og undervejs i forløbet. Mere information Eleverne savner information både om uddannelsen generelt og om deres valgmuligheder. Fx fortæller nogle elever at det først er efter at de har valgt, at de er blevet klar over andre valgmuligheder, mens andre siger at de fx ikke vidste at grundforløbets længde kan varieres. Der er behov for mere information om forskellige fag og moduler, men også om at fagene/ modulerne kan tages på forskellige niveauer. Desuden er det vigtigt at det bliver klart for eleverne at man kan vælge påbygning, især for de elever der har fået merit. Det er helt tydeligt at hvis eleverne ikke oplever at de har valgmuligheder, så giver arbejdet med uddannelsesplanen heller ikke mening for dem. Det er også vigtigt for eleverne med bedre information om konsekvenserne af forskellige valg på uddannelsen. Eleverne har brug for en kortlægning af deres muligheder og af hvilke veje der fører hvorhen. at formålet med uddannelsesplanen skal gøres klart for den enkelte elev at eleverne skal undervises i at bruge uddannelsesplanerne at eleverne skal have tilstrækkelig information om deres valgmuligheder også om påbygning at det skal være tydeligt for eleverne hvilke veje der fører hvorhen at der skal være en fælles procedure der sikrer at alle elever får den nødvendige information om og undervisning i at arbejde med uddannelsesplanen. 8 9

6 Læring og kultur 46 % af lærerne mener at arbejdet med planen ikke bidrager væsentligt til at eleverne bliver bedre til at lære 32 % af lærerne mener at det efter reformen i høj grad er blevet anderledes at være lærer. Læring Registrerings- eller læringsværktøj? Der er stor forskel på hvordan eleverne oplever arbejdet med uddannelsesplanen. For nogle virker planen som en påklistret ramme eller et afkrydsningsskema der blot indeholder faktuelle oplysninger. De udfylder måske en plan når de begynder på skolen, men arbejder ikke med den igen. For disse elever fungerer uddannelsesplanen altså som et værktøj til registrering eller som en oversigt over hvor langt man er nået i et allerede fastlagt forløb. I tråd hermed opfatter mange lærere i højere grad planen som et middel til at tage hensyn til elevernes ønsker end som et værktøj til fx at styrke elevernes evne til at vælge og lære. Andre elever oplever til gengæld uddannelsesplanen som et redskab der hjælper dem til at sætte sig individuelle mål og overveje måder at nå målene på, til løbende at evaluere hvordan det går og til at blive mere afklaret om forskellige forhold. I stedet for kun at bruge uddannelsesplanen som et registreringsværktøj bør skolen også fokusere på uddannelsesplanen som et læringsredskab der kan træne eleverne i at vurdere deres egne kompetencer og derfra sætte sig mål og træffe valg. Planlægningsværktøjet Elevplan rummer et stort potentiale, og der er udbredte forventninger til systemet. Men da arbejdet med uddannelsesplanen i høj grad handler om den proces og de overvejelser der ligger bag den fysiske plan, skaber Elevplan ikke i sig selv de nødvendige kulturforandringer. Kulturforandring For at arbejdet med uddannelsesplanerne kan komme til at fungere optimalt, er det afgørende hvilken kultur der findes på skolen. Det er meget vigtigt at skolekulturen stemmer overens med tankegangen bag uddannelsesplanerne. Skolen skal altså selv arbejde ud fra de nye tanker og ideer så de bliver en naturlig del af skolekulturen. Der er tale om en kulturforandring der bryder med den traditionelle lærer- og elevrolle, og som kræver nye måder at tænke på; skolen selv skal være en lærende organisation. Elevernes arbejde med uddannelsesplanen er præget af kulturen på de enkelte afdelinger og af den enkelte kontaktlærers formidling af ideen med planen. Skolen bør sikre at der er systematisk erfaringsudveksling mellem afdelingerne så afdelingerne lærer af hinanden, og så skolen udvikler en overordnet fælles linje. Fælles forståelse Undersøgelsen viser at afdelinger der er nået vidt i processen med kulturforandringen, bl.a. er kendetegnet ved at have formuleret et klart og konkret formål for arbejdet med uddannelsesplaner. De har skabt en fælles forståelse blandt både elever, lærere og ledere af hvad arbejdet med planerne indebærer og kræver. Og så har afdelingerne procedurer for systematisk udveksling af erfaringer med arbejdet. Skolens egen uddannelsesplan Netop fordi indførelsen af uddannelsesplanen kræver kulturforandring, er det en opgave der tager lang tid. Det er vigtigt at skolen har en overordnet plan og opstiller trinvise og konkrete mål for processen. Målsætningerne skal være synlige for alle både ledere, lærere og elever. Målene skal kunne evalueres, og ledelsen skal sikre at skolen følger op på erfaringerne. Uddannelsesplanen som pensum En af tankerne bag uddannelsesplanen er at det man lærer ved at arbejde med planen, er vigtige kompetencer i sig selv. Ideen er at eleven skal blive bedre til at overveje muligheder, finde egne styrker og svagheder samt træffe og begrunde valg. Arbejdet med uddannelsesplanen kan derfor ses som en del af pensum altså som en del af det eleverne skal lære mens de er på uddannelsen. Derfor bør arbejdet med planen indgå som en del af selve undervisningen. Og eleverne bør få tilbagemeldinger på arbejdet med planen ligesom de får tilbagemeldinger på andre skoleopgaver. at uddannelsesplanen også skal være et middel til læring og ikke kun et redskab til registrering at arbejdet med uddannelsesplanen skal være en naturlig del af skolens kultur at skolen selv bør arbejde med den arbejdsform og tankegang der ligger bag uddannelsesplanen at arbejdet med uddannelsesplanen skal være en del af pensum som eleverne får tilbagemeldinger på

7 Kontaktlæreren en nøgleperson 81 % af eleverne er tilfredse med deres kontaktlærer på grundforløbet 24 % af eleverne synes de har for få samtaler med deres kontaktlærer. Kontaktlærer Kontaktlæreren er en vigtig person både for den enkelte elev og for iværksættelsen af arbejdet med uddannelsesplanerne generelt. Størstedelen af eleverne på de tekniske erhvervsskoler siger at det betyder meget for dem at have en kontaktlærer. Og langt de fleste elever er tilfredse med kontakten til deres kontaktlærer på grundforløbet. Undersøgelsen viser dog at der stadig er områder hvor skolerne skal gøre en indsats. Forskellige opfattelse af kontaktlæreren Elevernes opfattelser og oplevelser af kontaktlæreren varierer. En gruppe elever ser kontaktlæreren som en klasselærer der hjælper dem til at holde fast i deres uddannelse, og det er nogle af eleverne glade for. Andre elever opfatter kontaktlæreren som én der kontrollerer hvortil de er nået i deres uddannelse. Undersøgelsen viser at eleverne mener at de især taler med kontaktlæreren om fremtidsplaner og om deres deltagelse i undervisningen, mens deres sociale forhold fylder mindre i samtalen. Næsten halvdelen af eleverne siger dog at valg af fag og moduler ikke indgår i deres samtaler med kontaktlæreren. Undersøgelsen viser samtidig at kontaktlærerne synes at indholdet i samtalerne især handler om elevens opnåede resultater og om personlige forhold. Elevernes valgmuligheder, fremtidsplaner og læringsstile fylder ifølge lærerne mindre i samtalen. Opgaver og indhold kan præciseres Da kontaktlærernes funktion opfattes forskelligt blandt flertallet af lærere og elever, er det en god idé at skolens ledere og lærere præciserer kontaktlærerens arbejdsopgaver både i forhold til uddannelses- og erhvervsvejlederen og i forhold til den uddannelsesansvarlige leder. Det vil også give mulighed for fælles forståelse af kontaktlærerens opgaver. Hjælp til at planlægge og lære Samtidig skal kontaktlærerne være bevidste om at samtalen med eleven er undervisning, og at uddannelsesplanen er en læreproces. Der skal være plads til at være faglig vejleder og give eleven hjælp til at vælge, begrunde valg, planlægge og lære. Kontaktlæreren skal ikke kun registrere elevens fag og resultater. De sociale, kontrollerende og disciplinerende forhold må ikke optage hele samtalen. Bliv godt rustet til opgaven Lærerne føler sig generelt godt rustede til opgaven som kontaktlærer. En tredjedel af lærerne mener dog at den traditionelle lærerrolle ikke umiddelbart er gearet til arbejdet som kontaktlærer, og at kontaktlærerfunktionen kræver udvikling af nye kompetencer hos lærerne. Kontaktlærerne har først og fremmest behov for koordineret erfaringsudveksling. De efterspørger også viden om samtaleteknik, om Elevplan, om andre fag end deres eget og om elevernes reelle valgmuligheder. Ledelsen skal tage initiativ til udvikling af lærernes kompetencer; de skal frem for alt sikre en koordineret og systematisk erfaringsudveksling. Eleverne ønsker hyppige samtaler To tredjedele af eleverne synes at antallet af samtaler med kontaktlæreren er passende, mens en fjerdedel synes at der er for få samtaler. Næsten ingen elever synes der er for mange samtaler. Generelt ønsker eleverne at møde deres kontaktlærer ofte. Det er en god idé at planlægge kontaktlærertiden så eleven regelmæssigt møder sin kontaktlærer og arbejder med sin uddannelsesplan; nogle møder skal være obligatoriske mens andre kan være frivillige. at indholdet i samtalen skal udvikle elevens kompetencer til at træffe valg, reflektere og lære at kontaktlæreren i højere grad skal fokusere på læring og faglighed end på at disciplinere eleven, kontrollere resultater eller tale om sociale forhold at lærerne har brug for at udvikle nye kompetencer fx gennem kurser i samtaleteknik og koordineret erfaringsudveksling at skemalægge kontaktlærertiden så eleven regelmæssigt møder sin kontaktlærer og arbejder med sin uddannelsesplan at præcisere kontaktlærerens arbejdsopgaver så skolen som helhed får en fælles opfattelse af kontaktlærerens rolle

8 Kontaktlæreren en nøgleperson Hvilken betydning mener lærerne at kontaktlærerfunktionen har? ( i% ) Stor eller nogen betydning Lille eller ingen betydning Ideer For at sikre at eleverne får gavn og glæde af arbejdet med uddannelsesplanen, er det vigtigt: For at hjælpe uafklarede elever For at støtte svage elever For at skabe tryghed og sammenhæng i uddannelsesforløbet For at fastholde eleven på uddannelsen For at sikre stærke elever større udfordringer Undersøgelsen viser at lærerne mener at kontaktlæreren har størst betydning for de sociale forhold og mindre betydning for at sikre at de stærke elever får udfordringer der passer til deres individuelle behov og evner at eleverne forstår formålet med uddannelsesplanen og får tilstrækkelig information om deres valgmuligheder at skolen udvikler en fælles procedure der sikrer at alle elever får undervisning i at arbejde med uddannelsesplanen at arbejdet med uddannelsesplanen tager hensyn til elevernes forskellige behov at skolen udvikler uddannelsesplaner der er mindre skriftlige i deres form at planen bliver brugt som redskab til både læring og registrering at arbejdet med uddannelsesplanen er en del af pensum som eleverne får tilbagemeldinger på at arbejdet med uddannelsesplanen er en del af skolens kultur at kontaktlærertiden er skemalagt og regelmæssig at kontaktlæreren fokuserer mere på elevens læring end på at disciplinere eleven, kontrollere resultater eller tale om sociale forhold at kontaktlærerne udvikler kompetencer, udveksler erfaringer og får viden om systemet i erhvervsuddannelserne. Listen giver et overblik over de vigtigste forhold i arbejdet med uddannelsesplanerne. Den er som resten af hæftet tænkt som inspiration til de tekniske erhvervsskoler. 14

9 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55.3 DK-2100 København Ø T F E Vil I læse mere? EVA håber at hæftet vil inspirere til fortsat udvikling af arbejdet med uddannelsesplanerne på de tekniske erhvervsskolers grundforløb. På EVA s hjemmeside kan man læse mere om evalueringen ISBN Hos danmark.dk kan I bestille hæftet til skolens lærere enten via netboghandlen på eller på telefon 1881; et sæt med 20 styk koster 100 kr. plus forsendelse. God arbejdslyst, EVA. Tekst: Nanna Louise Pagaard og Marie Nielsen Layout: kühnel a:s Foto: Morten Vest Tryk: De Facto A/S 2003

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser

Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser 1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere

Ny lærer i folkeskolen. gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen gode råd til nyuddannede lærere, deres kolleger og ledere Ny lærer i folkeskolen Livet som nyuddannet lærer i folkeskolen kan byde på mange glæder i en spændende hverdag. Men det

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende

Gode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

MERCANTEC. Kontaktlærerhåndbog

MERCANTEC. Kontaktlærerhåndbog MERCANTEC håndbog Revideret August 2014 funktionen Målet med kontaktlærerfunktionen er, at læreren ved siden af de sædvanlige lærerroller skal være kontaktperson for elever, der har forskellige uddannelsesplaner

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Sæt evaluering på dagsordenen Invitation til inspirationsseminar april 2010 NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE Få ideer til arbejdet med evaluering i praksis Savner du inspiration

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester

Læs mere

Elevplan kan desuden give vejledere - for eksempel i grundskolen - let tilgængelig information om udbuddet af erhvervsuddannelser og deres indhold.

Elevplan kan desuden give vejledere - for eksempel i grundskolen - let tilgængelig information om udbuddet af erhvervsuddannelser og deres indhold. Elevplan er et webbaseret, pædagogisk planlægningsværktøj til skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Webværktøjet skal støtte den enkelte elev i at planlægge og få overblik over fremdriften i sin erhvervsuddannelse.

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering

Styrk jeres realkompetencevurderinger. en guide til selvevaluering Styrk jeres realkompetencevurderinger en guide til selvevaluering Indhold 3 Fornyet fokus på RKV 4 Hvorfor lave en selvevaluering? 5 Sådan bruger I selvevalueringsredskabet 7 TEMA 1 Information til ansøgere

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2014 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2013... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. 1 - Terndrup - understøttende undervisning.docx Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-2-13 Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider.

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

Voksne med svage basale færdigheder - hvordan kan vi få løftet flere?

Voksne med svage basale færdigheder - hvordan kan vi få løftet flere? www.eva.dk Voksne med svage basale færdigheder - hvordan kan vi få løftet flere? Oplæg på FVU- og ordblindekonferencen 29. november 2017 Chefkonsulent Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde

Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser

Kvalitetsmodel. for praktik i de. grundlæggende. social- og. sundhedsuddannelser Kvalitetsmodel for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Projektgruppe Uddannelse Faaborg Midtfyn Kommune 1 Indhold Kriterier for praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport

Sammenhæng mellem skole og praktik. Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport Sammenhæng mellem skole og praktik Tabelrapport 1.0 08.05.2013 Sammenhæng mellem skole og praktik Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz

Læs mere

MÅL FOR ELEVERS LÆRING

MÅL FOR ELEVERS LÆRING MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere