Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013
|
|
- Karen Hald
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag januar
2 I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, er det blevet besluttet at omlægge Familieskolen i Ørum til en mere fleksibel enhed, således at der fortsat er mulighed for at løse de samme opgaver i nye sammenhænge. Omlægningen har til hensigt, at opgaven i højere grad løses i tilknytning til den skole, hvor barnet og familien er tilknyttet. Det overordnede formål er i højere grad at løse opgaven som en tidlig indsats for børn i klasse i så tæt tilknytning til den skole, hvor barnet går, således at barnet i videst muligt omfang er inkluderet i hjemskolen, samt at medvirke til fagligt at styrke de lokale inklusionsmiljøer i skolerne. I dag består Familieskolen i Norddjurs Kommune af én enhed, som ligger i Ørum. Det foreslås, at Familieskoletilbuddet fremover vil komme til at bestå af flere dele, som tilsammen har til formål at yde et fleksibelt familieundervisningstilbud i kommunen. Som navn på det omlagte tilbud foreslås. vil have fokus både på den tidlige og på den mere foregribende indsats. Forslaget vedrørende er udviklet med inspiration i organiseringen i Læsecentret. Det foreslås, at fremover vil komme til at bestå af: Ét centralt familieundervisningstilbud, som vil have adresse i Ørum flere decentrale familieundervisningstilbud (familieklasser), som vil have adresser på de lokale skoler, og som i forskelligt omfang har støtte fra eller deltagelse af medarbejdere fra Den centrale familieundervisning har adresse i Ørum og har løbende elevoptag, hvorimod de decentrale familieundervisningstilbud ( familieklasser) på de enkelte skoler har faste perioder et antal gange i løbet af skoleåret. Da indsatsen i er knyttet tæt sammen med børnenes undervisning, er det afgørende, at tilbuddet er så tæt tilknyttet til skoleområdet som muligt. Opgaveløsningen og henvisningen tager altid udgangspunkt i et skoleproblem. 2
3 Familieklasserne har lokaler på hjemskolerne og arbejder med faste undervisningsperioder hen over skoleåret. Det betyder, at der kan laves årsplaner for de enkelte skolers familieklasser mht. oprettelse, udvikling og optagelsesperioder og dermed for s medarbejderes medvirken hertil. Dermed er det også muligt for s medarbejdere at koordinere arbejdet i den centrale familieundervisning i forhold til arbejdet i de lokale familieklasser. Omlægning af familieundervisningstilbuddet sker inden for den nuværende budgetramme. Efterhånden som der opnås positiv effekt af arbejdet med den tidlige og forebyggende indsats i de lokale familieklasser, kan det have en effekt på antallet af henvisninger til den centrale familieundervisning. Dermed vil det påvirke s fordeling af medarbejderressourcerne til den centrale familieundervisningsdel og til familieklasserne. Organisatorisk tilhørsforhold og placering Problemstillingerne for de børn, der henvises til den centrale familieundervisning, er af en karakter, så henvisning skal kunne ske med meget kort varsel. Derfor er det vigtigt, at organiseringen og placeringen understøtter en hurtig og løbende visitation. Den løbende visitation gør det nødvendigt at den centrale familieundervisning i Norddjurs Familieundervisning har en fast adresse, så skolebørnene og forældrene ikke skal flytte rundt i løbet af perioden. tilknyttes organisatorisk til PPR: Den nuværende økonomiske ramme og personalenormering bibeholdes. Der er en koordinator for. Koordinatoren refererer til lederen af PPR. De ansatte medarbejdere i underviser i den centrale familieundervisning og medvirker på forskellig måde(som uddybes nedenfor) i de lokale familieklasser, der i øvrigt bemandes af 2 af skolernes egne AKT-medarbejdere. de ansatte medarbejdere i skal have mulighed for deltagelse i faglig sparring og samarbejde bl.a. med PPR. De ansatte medarbejdere i skal have mulighed for at have en arbejdsplads i Skole-dagtilbudsafdelingen i Glesborg, men det forventes, at meget af det interne samarbejde og koordination vil foregå i Ørum, hvor den centrale familieundervisning fortsat vil have adresse. s medarbejdere medvirker ved: 3
4 undervisning i den centrale familieundervisning i Ørum oprettelse, undervisning, vejledning og udvikling af lokale familieklasser. oplæring af familieklassens lokale AKT-medarbejdere via ledelse af gennemførelsen af hele første forløb i de lokale familieklasser. deltagelse i forældresamtalen i familieklasserne med efterfølgende sparring til skolens egne familieklassemedarbejdere. sparring og evt. deltagelse i undervisningen i efterfølgende perioder i de lokale familieklasser efter aftale og lokale behov. i forældremøder/pædagogisk råds møder på skoler for at orientere om muligheder i observation af familieskoleelever i egen klasse og efterfølgende vejlede eleven og elevens hjemskolelærere. oplæg på skolerne om kommunikation med udgangspunkt i elementerne i Norddjurs Familieundervisnings teorigrundlag og tanker. Teoretisk grundlag Konceptet og værdierne som oprettes på baggrund af, stammer fra Marlborugh Family Services Center i London, hvor man, i en undervisningskontekst og med forældrene som aktive deltagere, skaber forudsætninger for nødvendige forandringer i barnets liv. Familieskolekonceptet er bygget på de grundlæggende tanker bag den systemiske familieterapi og en anerkendende tilgang. Det er en grundlæggende holdning, at det er muligt at ændre barnets liv og muligheder, når forældrene er aktivt medvirkende og opbakkende i forhold til skolen. Holdningen er at forældrene kender børnene bedst, og er de mest betydningsfulde mennesker i børnenes liv. Det betyder at børnene kan opleve en synlig sammenhæng i deres tilværelse, hvor vigtige personer i deres liv (forældre og skole) har fælles ansvar og trækker på samme hammel. Det betyder i praksis, at man skaber en ramme, der modvirker risikoen for at blive optaget af den enkeltes fejl og skyld. Det er frigørende, og det giver mange valgmuligheder med hensyn til at få tingene til at ændre sig. Den traditionelle indsats med fokus på eleven, der har et problem i skolen, skal flyttes til en indsats, der har fokus på hele familien og skolesystemet. Forandringer i systemet skal komme indefra. I en relation er det altid den voksne, der er ansvarlig for en forandring. Børnene følger de systemer og mønstre de kender. Det betyder, at alle familier i s optik har ressourcer, der kan findes frem til for at hjælpe barnet. Begrundelser for flerfamiliesamtale/-terapi: Familierne arbejder sammen og skaber et refleksivt fællesskab, der bliver funktionelt i flerfamilieterapien. Når flere familier er samlet på denne måde, står de ikke længere alene med deres problemer. De bliver engageret i hinanden, giver hinanden feed-back og får nye perspektiver på både 4
5 deres børn og tilværelsen generelt. Modvirker stigmatisering Lære af hinanden, nye perspektiver søger at fremme forældreindflydelse gennem en åben dialog. Det er forældrenes kærlighed til børnene, der er den værdi, bruger som kraft til at skabe forandring i barnets måde at gå i skole på. Alle parter er både en del af løsningen, men også en del af problemet. Det betyder at vi har en forventning om at alle parter omkring eleven er parate til at forandre sig, det være sig både forældre og lærere/pædagoger. Forandringsmetoden består i at både forældre og lærere er med til at bevidne den succes et barn oplever, ved at kunne honorere de meget tydelige mål, der er sat op. Ligeledes vil de konflikter, der opstår, kunne påvirkes positivt både i familiesystemet og i skolesystemet. Ifølge den systemiske familieterapis grundlag betragtes familien som ekspert på egne problemer og løsninger. Man coacher forældrene og fokuserer på deres handlemuligheder. Den centrale familieundervisning og familieklasserne er nærmere beskrevet i det følgende. 1. Den central familieundervisning. Formålet for arbejdet i den centrale familieundervisning er overordnet at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien og i skolen, så eleverne bliver i stand til at modtage læring, så de trives og udnytter deres potentiale. Det sker ved at forældrene er med i skole, så de bliver en del af elevernes skolehverdag, og så det bliver muligt for dem at mærke på egen krop, hvor deres barns styrkesider og svagheder er. Sigtet er, at der fra den synergieffekt, der skabes forældre og barn imellem, skal bringe succesoplevelser både på det faglige plan, men også socialt og emotionelt. Den centrale familieundervisning bemandes af 3 medarbejdere som også medvirker på forskellig måde i arbejdet omkring de lokale familieklasser. Det er kendetegnet for den centrale familieundervisning, at der er en fast struktur, opstilling af konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem barn og forældre. Det er også centralt, at der et forpligtende samarbejde mellem barnets hjemskole, forældre og den centrale familieundervisnings lærere. Målgruppe: Børn og familier, som har behov for at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien, som viser sig i børnenes skolegang og øvrige liv. Det er børn: som har langvarige og tiltagende vanskeligheder i skolen trods en særlig indsats lokalt f.eks. i familieklasserne. som ikke har været i skole i længere perioder, og hvor dette ikke har kunnet løses på 5
6 hjemskolen. hvor et kontekstskifte vil give bedre mulighed for at løse opgaven. som har udbredte vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel. Det er familier: som har behov for en intensiv indsats. hvis livssituation er præget af traumatiske oplevelser så som vold, fysisk/psykisk sygdom, alvorlige skilsmisser mv. hvor samarbejdet med skolen er fastlåst og vanskeliggør positiv forandring på skolen. hvis problemer er omfattende og komplekse. Mål: at relationerne mellem barn, forældre og skole styrkes. at forældrene støttes til at indgå i samarbejde omkring deres barn. at børn og forældre får redskaber, så de er parate til at møde livet og leve livet tilfredsstillende for den enkelte familie. at børnene er læringsparate, så de bedre kan fungere i skolen. at forældrene kan se det hele i sammenhæng og få redskaber til at imødekomme deres børns behov. at børn og forældre, får hjælp til selvhjælp. at barnet så vidt muligt skal kunne forblive i nærmiljøet Visitation Den centrale familieundervisning er et tilbud. Eleven har en af forældrene med. Når forældre og folkeskole vurderer, at et barn vil profitere af et ophold i den centrale familieundervisning kan der i nogle tilfælde af Børne- og familieteamet bevilges økonomisk kompensation for et evt. løntab til den af forældrene, der følger barnet i den centrale familieundervisning. Der er tale om et tilbud ikke et lovkrav. Den økonomiske støtte bevilges efter Servicelovens 52a.1.2. (Se i øvrigt retningslinjer fra Myndighedsafdelingen). Vejen til en families forløb på den centrale familieundervisning kan være mangeartet, fra skolens personale, skoleleder, PPR-psykolog, familiens sagsbehandler åben rådgivning m.v. Er der tale om ansøgning til et forløb på den centrale familieundervisning er proceduren flg: Elevens skole/lærere udfylder visitationsskema for henvisning til Den centrale familieundervisning. Det tilstræbes at eleven inden da har været på KUK møde. Visitationsskemaet sendes til den centrale familieundervisning. Den centrale familieundervisning videresender skemaet til visitationsudvalget, og hvis der søges om kompensation for evt. løntab, til familiens sagsbehandler. Ressourcer Medarbejderne i underviser i den centrale familieundervisning og medvirker også til oprettelse af lokale familieklasser samt til undervisning, udvikling, sparring og aktionslæring i de lokale familieklasser efter aftale. 6
7 Undervisningstilbuddet i den centrale familieundervisning vil være fleksibel, således at det koordineres/reduceres i forhold til arbejdet i de lokale familieklasser og det aktuelle behov. 2. Den decentrale familieundervisning - familieklasser Familieklasser er et særligt undervisningstilbud, hvor eleven har en af forældrene med. Undervisningen foregår på hjemskolen én formiddag om ugen i uger. Det er den lokale distriktsskole, der afgør, om man vil oprette en familieklasse og hvor ofte der skal gennemføres familieklasseforløb i løbet af et skoleår. Forløbene i de lokale familieklasser vil typisk være forløb, der erstatter individuelle AKT- forløb/indsatser eller andre gruppeindsatser omkring elever på skolen, således at det bliver udgiftsneutralt for skolerne. Familieklasserne bemandes af skolens egne medarbejdere. Medarbejdere fra Norddjurs Familieundervisning kan medvirke både i forbindelse med opstart, undervisning, sparring, aktionslæring og udvikling af klasserne og i forbindelse med forældresamtaler og vejledning. Der laves kontrakter med distriktsskolerne om samarbejdet. (form, omfang og indhold) Det er centralt for familieklassen, at der er en fast struktur, opstilling af få konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem skole og hjem. Det er også centralt, at der en forpligtende kontrakt med klassens lærere om deres involvering i arbejdet. Målgruppe Hvilke børn kan deltage? Alle børn, der har brug for at øve sig på: at koncentrere sig at deltage aktivt i undervisningen at udvikle relationer at være læringsparat at indgå positivt i skolens liv - kan deltage i familieklassen Børn som man forventer, kan ændre adfærd i skolen ved hjælp af mindre forandringer i barnets relationer i skolen og hjemmet. Eleven bevarer tæt tilknytning til klassen, og det vurderes at opgaven løses bedst i barnets nuværende sammenhæng. Forældrene får mulighed for et medansvar og får hjælp og støtte ved mere enkle og lette vanskeligheder. Mål: at bevare elevens tilknytning til klassen. at få barnet aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring. at gøre forandringerne målbare. at give forældrene en mulighed for et medansvar for barnets forandring i skolen. at eleverne oplever en synlig sammenhæng i deres tilværelse ved at vigtige personer i deres liv (forældre og skole) tager et fælles ansvar for dette og "trækker på samme hammel" at eleverne trives og bliver bedre til at udnytte deres potentialer i højere grad end tidligere. Visitation Der er tale om undervisning og ikke en foranstaltning. Derfor er der ikke en lang 7
8 visitationsprocedure. Det er elevens lærere og forældre, der i samarbejde indstiller til familieklassetilbuddet. Det er skolens leder og medarbejderne i familieklassen, der visiterer. Der er fast start og sluttidspunkt for forløbet. 3. Implementering For at sætte projektet i gang afprøves modellen i skoleåret 13/14 som pilotprojekter med oprettelse af 2 familieklasser til august. Pilotprojekterne evalueres til januar, hvorefter der laves plan for den videre implementering. De første 1-2 mdr. efter sommerferien 2013 vil der være fokus på pilotprojekterne i familieklasserne, og derfor optages der først nye elever i den centrale familieundervisning pr Dette frigør medarbejderressourcer til at fokusere på udviklingen og oprettelsen af familieklasserne. Det forventes, at der i skoleåret 2013/2014 gennemføres undervisning i Den centrale familieundervisning med samme timeomfang til familierne som nu. Derimod ændres i anvendelsen af medarbejderressourcerne til undervisningen, således at der frigøres ressourcer til den decentrale familieundervisning i familieklasserne. På baggrund af evalueringen januar 2014 planlægges den videre implementering. Således kan timeomfanget eller antallet af undervisningsdage i den centrale familieundervisning løbende reguleres så medarbejderressourcerne hele tiden tilpasses det aktuelle behov både i den centrale og decentrale familieundervisning. Derved gøres det samlede familieundervisningstilbud meget fleksibelt og tilpasset det aktuelle behov. 8
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereRedegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereRessourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Læs mereEt overblik. Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet Grenaa Tlf Januar visitation og revisitation på skoleområdet
Et overblik over Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 89 59 10 00 Januar 2017 visitation og revisitation på skoleområdet 1 Indhold Visitationens mandat 2 Årshjul 3 Procedure for specialundervisning
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa
Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereFORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereFamilieklassen Kobberbakkeskolen
Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....
Læs mereFleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereSkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialen Børne- og Ungdomsen NOTAT 6. marts 2019 RAMME FOR PILOTAFPRØVNING AF SKOLEFLEXPLUS Version 3, april 2019 Sagsnr. 2017-0012306 Dokumentnr. 2017-0012306-151 Nedenstående er en
Læs mereUngenetværkets indsatser efter SEL 11.3
Center for Børn og Unge Ungenetværket Næstved Kommune Farimagsvej 65 4700 Næstved Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereAKT. Adfærd Kontakt Trivsel
AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mere2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:
Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereInklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune
2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereForslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune
Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereKvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge
Kvalitetsstandard Støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard for støttekontakttilbud til unge Vision Visionen på det sociale område er at skabe og videreudvikle et fleksibelt og dynamisk tilbud for
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereVisitation januar 2016
Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereTRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE
TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereE klasserne på Vildbjerg Skole
VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016
Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereServicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015
Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,
Læs mereSPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE
SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE Forord Dette dokument beskriver rammer, mål og forudsætninger for Specialpædagogisk enhed. Sammenhængende børnepolitik
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereProcedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune
Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereIndsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats
Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereVisitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune
Visitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune Indhold s.2 Visitationsudvalgets formål og mandat s.2 Visitationens værdigrundlag og strategi s.3 Lovgrundlag s.3 Visitationsudvalgets
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereKvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.
Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens
Læs mereantal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100
Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereInkluderende byggesten
Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion
Læs mere