Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013"

Transkript

1 Forslag januar

2 I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, er det blevet besluttet at omlægge Familieskolen i Ørum til en mere fleksibel enhed, således at der fortsat er mulighed for at løse de samme opgaver i nye sammenhænge. Omlægningen har til hensigt, at opgaven i højere grad løses i tilknytning til den skole, hvor barnet og familien er tilknyttet. Det overordnede formål er i højere grad at løse opgaven som en tidlig indsats for børn i klasse i så tæt tilknytning til den skole, hvor barnet går, således at barnet i videst muligt omfang er inkluderet i hjemskolen, samt at medvirke til fagligt at styrke de lokale inklusionsmiljøer i skolerne. I dag består Familieskolen i Norddjurs Kommune af én enhed, som ligger i Ørum. Det foreslås, at Familieskoletilbuddet fremover vil komme til at bestå af flere dele, som tilsammen har til formål at yde et fleksibelt familieundervisningstilbud i kommunen. Som navn på det omlagte tilbud foreslås. vil have fokus både på den tidlige og på den mere foregribende indsats. Forslaget vedrørende er udviklet med inspiration i organiseringen i Læsecentret. Det foreslås, at fremover vil komme til at bestå af: Ét centralt familieundervisningstilbud, som vil have adresse i Ørum flere decentrale familieundervisningstilbud (familieklasser), som vil have adresser på de lokale skoler, og som i forskelligt omfang har støtte fra eller deltagelse af medarbejdere fra Den centrale familieundervisning har adresse i Ørum og har løbende elevoptag, hvorimod de decentrale familieundervisningstilbud ( familieklasser) på de enkelte skoler har faste perioder et antal gange i løbet af skoleåret. Da indsatsen i er knyttet tæt sammen med børnenes undervisning, er det afgørende, at tilbuddet er så tæt tilknyttet til skoleområdet som muligt. Opgaveløsningen og henvisningen tager altid udgangspunkt i et skoleproblem. 2

3 Familieklasserne har lokaler på hjemskolerne og arbejder med faste undervisningsperioder hen over skoleåret. Det betyder, at der kan laves årsplaner for de enkelte skolers familieklasser mht. oprettelse, udvikling og optagelsesperioder og dermed for s medarbejderes medvirken hertil. Dermed er det også muligt for s medarbejdere at koordinere arbejdet i den centrale familieundervisning i forhold til arbejdet i de lokale familieklasser. Omlægning af familieundervisningstilbuddet sker inden for den nuværende budgetramme. Efterhånden som der opnås positiv effekt af arbejdet med den tidlige og forebyggende indsats i de lokale familieklasser, kan det have en effekt på antallet af henvisninger til den centrale familieundervisning. Dermed vil det påvirke s fordeling af medarbejderressourcerne til den centrale familieundervisningsdel og til familieklasserne. Organisatorisk tilhørsforhold og placering Problemstillingerne for de børn, der henvises til den centrale familieundervisning, er af en karakter, så henvisning skal kunne ske med meget kort varsel. Derfor er det vigtigt, at organiseringen og placeringen understøtter en hurtig og løbende visitation. Den løbende visitation gør det nødvendigt at den centrale familieundervisning i Norddjurs Familieundervisning har en fast adresse, så skolebørnene og forældrene ikke skal flytte rundt i løbet af perioden. tilknyttes organisatorisk til PPR: Den nuværende økonomiske ramme og personalenormering bibeholdes. Der er en koordinator for. Koordinatoren refererer til lederen af PPR. De ansatte medarbejdere i underviser i den centrale familieundervisning og medvirker på forskellig måde(som uddybes nedenfor) i de lokale familieklasser, der i øvrigt bemandes af 2 af skolernes egne AKT-medarbejdere. de ansatte medarbejdere i skal have mulighed for deltagelse i faglig sparring og samarbejde bl.a. med PPR. De ansatte medarbejdere i skal have mulighed for at have en arbejdsplads i Skole-dagtilbudsafdelingen i Glesborg, men det forventes, at meget af det interne samarbejde og koordination vil foregå i Ørum, hvor den centrale familieundervisning fortsat vil have adresse. s medarbejdere medvirker ved: 3

4 undervisning i den centrale familieundervisning i Ørum oprettelse, undervisning, vejledning og udvikling af lokale familieklasser. oplæring af familieklassens lokale AKT-medarbejdere via ledelse af gennemførelsen af hele første forløb i de lokale familieklasser. deltagelse i forældresamtalen i familieklasserne med efterfølgende sparring til skolens egne familieklassemedarbejdere. sparring og evt. deltagelse i undervisningen i efterfølgende perioder i de lokale familieklasser efter aftale og lokale behov. i forældremøder/pædagogisk råds møder på skoler for at orientere om muligheder i observation af familieskoleelever i egen klasse og efterfølgende vejlede eleven og elevens hjemskolelærere. oplæg på skolerne om kommunikation med udgangspunkt i elementerne i Norddjurs Familieundervisnings teorigrundlag og tanker. Teoretisk grundlag Konceptet og værdierne som oprettes på baggrund af, stammer fra Marlborugh Family Services Center i London, hvor man, i en undervisningskontekst og med forældrene som aktive deltagere, skaber forudsætninger for nødvendige forandringer i barnets liv. Familieskolekonceptet er bygget på de grundlæggende tanker bag den systemiske familieterapi og en anerkendende tilgang. Det er en grundlæggende holdning, at det er muligt at ændre barnets liv og muligheder, når forældrene er aktivt medvirkende og opbakkende i forhold til skolen. Holdningen er at forældrene kender børnene bedst, og er de mest betydningsfulde mennesker i børnenes liv. Det betyder at børnene kan opleve en synlig sammenhæng i deres tilværelse, hvor vigtige personer i deres liv (forældre og skole) har fælles ansvar og trækker på samme hammel. Det betyder i praksis, at man skaber en ramme, der modvirker risikoen for at blive optaget af den enkeltes fejl og skyld. Det er frigørende, og det giver mange valgmuligheder med hensyn til at få tingene til at ændre sig. Den traditionelle indsats med fokus på eleven, der har et problem i skolen, skal flyttes til en indsats, der har fokus på hele familien og skolesystemet. Forandringer i systemet skal komme indefra. I en relation er det altid den voksne, der er ansvarlig for en forandring. Børnene følger de systemer og mønstre de kender. Det betyder, at alle familier i s optik har ressourcer, der kan findes frem til for at hjælpe barnet. Begrundelser for flerfamiliesamtale/-terapi: Familierne arbejder sammen og skaber et refleksivt fællesskab, der bliver funktionelt i flerfamilieterapien. Når flere familier er samlet på denne måde, står de ikke længere alene med deres problemer. De bliver engageret i hinanden, giver hinanden feed-back og får nye perspektiver på både 4

5 deres børn og tilværelsen generelt. Modvirker stigmatisering Lære af hinanden, nye perspektiver søger at fremme forældreindflydelse gennem en åben dialog. Det er forældrenes kærlighed til børnene, der er den værdi, bruger som kraft til at skabe forandring i barnets måde at gå i skole på. Alle parter er både en del af løsningen, men også en del af problemet. Det betyder at vi har en forventning om at alle parter omkring eleven er parate til at forandre sig, det være sig både forældre og lærere/pædagoger. Forandringsmetoden består i at både forældre og lærere er med til at bevidne den succes et barn oplever, ved at kunne honorere de meget tydelige mål, der er sat op. Ligeledes vil de konflikter, der opstår, kunne påvirkes positivt både i familiesystemet og i skolesystemet. Ifølge den systemiske familieterapis grundlag betragtes familien som ekspert på egne problemer og løsninger. Man coacher forældrene og fokuserer på deres handlemuligheder. Den centrale familieundervisning og familieklasserne er nærmere beskrevet i det følgende. 1. Den central familieundervisning. Formålet for arbejdet i den centrale familieundervisning er overordnet at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien og i skolen, så eleverne bliver i stand til at modtage læring, så de trives og udnytter deres potentiale. Det sker ved at forældrene er med i skole, så de bliver en del af elevernes skolehverdag, og så det bliver muligt for dem at mærke på egen krop, hvor deres barns styrkesider og svagheder er. Sigtet er, at der fra den synergieffekt, der skabes forældre og barn imellem, skal bringe succesoplevelser både på det faglige plan, men også socialt og emotionelt. Den centrale familieundervisning bemandes af 3 medarbejdere som også medvirker på forskellig måde i arbejdet omkring de lokale familieklasser. Det er kendetegnet for den centrale familieundervisning, at der er en fast struktur, opstilling af konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem barn og forældre. Det er også centralt, at der et forpligtende samarbejde mellem barnets hjemskole, forældre og den centrale familieundervisnings lærere. Målgruppe: Børn og familier, som har behov for at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien, som viser sig i børnenes skolegang og øvrige liv. Det er børn: som har langvarige og tiltagende vanskeligheder i skolen trods en særlig indsats lokalt f.eks. i familieklasserne. som ikke har været i skole i længere perioder, og hvor dette ikke har kunnet løses på 5

6 hjemskolen. hvor et kontekstskifte vil give bedre mulighed for at løse opgaven. som har udbredte vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel. Det er familier: som har behov for en intensiv indsats. hvis livssituation er præget af traumatiske oplevelser så som vold, fysisk/psykisk sygdom, alvorlige skilsmisser mv. hvor samarbejdet med skolen er fastlåst og vanskeliggør positiv forandring på skolen. hvis problemer er omfattende og komplekse. Mål: at relationerne mellem barn, forældre og skole styrkes. at forældrene støttes til at indgå i samarbejde omkring deres barn. at børn og forældre får redskaber, så de er parate til at møde livet og leve livet tilfredsstillende for den enkelte familie. at børnene er læringsparate, så de bedre kan fungere i skolen. at forældrene kan se det hele i sammenhæng og få redskaber til at imødekomme deres børns behov. at børn og forældre, får hjælp til selvhjælp. at barnet så vidt muligt skal kunne forblive i nærmiljøet Visitation Den centrale familieundervisning er et tilbud. Eleven har en af forældrene med. Når forældre og folkeskole vurderer, at et barn vil profitere af et ophold i den centrale familieundervisning kan der i nogle tilfælde af Børne- og familieteamet bevilges økonomisk kompensation for et evt. løntab til den af forældrene, der følger barnet i den centrale familieundervisning. Der er tale om et tilbud ikke et lovkrav. Den økonomiske støtte bevilges efter Servicelovens 52a.1.2. (Se i øvrigt retningslinjer fra Myndighedsafdelingen). Vejen til en families forløb på den centrale familieundervisning kan være mangeartet, fra skolens personale, skoleleder, PPR-psykolog, familiens sagsbehandler åben rådgivning m.v. Er der tale om ansøgning til et forløb på den centrale familieundervisning er proceduren flg: Elevens skole/lærere udfylder visitationsskema for henvisning til Den centrale familieundervisning. Det tilstræbes at eleven inden da har været på KUK møde. Visitationsskemaet sendes til den centrale familieundervisning. Den centrale familieundervisning videresender skemaet til visitationsudvalget, og hvis der søges om kompensation for evt. løntab, til familiens sagsbehandler. Ressourcer Medarbejderne i underviser i den centrale familieundervisning og medvirker også til oprettelse af lokale familieklasser samt til undervisning, udvikling, sparring og aktionslæring i de lokale familieklasser efter aftale. 6

7 Undervisningstilbuddet i den centrale familieundervisning vil være fleksibel, således at det koordineres/reduceres i forhold til arbejdet i de lokale familieklasser og det aktuelle behov. 2. Den decentrale familieundervisning - familieklasser Familieklasser er et særligt undervisningstilbud, hvor eleven har en af forældrene med. Undervisningen foregår på hjemskolen én formiddag om ugen i uger. Det er den lokale distriktsskole, der afgør, om man vil oprette en familieklasse og hvor ofte der skal gennemføres familieklasseforløb i løbet af et skoleår. Forløbene i de lokale familieklasser vil typisk være forløb, der erstatter individuelle AKT- forløb/indsatser eller andre gruppeindsatser omkring elever på skolen, således at det bliver udgiftsneutralt for skolerne. Familieklasserne bemandes af skolens egne medarbejdere. Medarbejdere fra Norddjurs Familieundervisning kan medvirke både i forbindelse med opstart, undervisning, sparring, aktionslæring og udvikling af klasserne og i forbindelse med forældresamtaler og vejledning. Der laves kontrakter med distriktsskolerne om samarbejdet. (form, omfang og indhold) Det er centralt for familieklassen, at der er en fast struktur, opstilling af få konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem skole og hjem. Det er også centralt, at der en forpligtende kontrakt med klassens lærere om deres involvering i arbejdet. Målgruppe Hvilke børn kan deltage? Alle børn, der har brug for at øve sig på: at koncentrere sig at deltage aktivt i undervisningen at udvikle relationer at være læringsparat at indgå positivt i skolens liv - kan deltage i familieklassen Børn som man forventer, kan ændre adfærd i skolen ved hjælp af mindre forandringer i barnets relationer i skolen og hjemmet. Eleven bevarer tæt tilknytning til klassen, og det vurderes at opgaven løses bedst i barnets nuværende sammenhæng. Forældrene får mulighed for et medansvar og får hjælp og støtte ved mere enkle og lette vanskeligheder. Mål: at bevare elevens tilknytning til klassen. at få barnet aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring. at gøre forandringerne målbare. at give forældrene en mulighed for et medansvar for barnets forandring i skolen. at eleverne oplever en synlig sammenhæng i deres tilværelse ved at vigtige personer i deres liv (forældre og skole) tager et fælles ansvar for dette og "trækker på samme hammel" at eleverne trives og bliver bedre til at udnytte deres potentialer i højere grad end tidligere. Visitation Der er tale om undervisning og ikke en foranstaltning. Derfor er der ikke en lang 7

8 visitationsprocedure. Det er elevens lærere og forældre, der i samarbejde indstiller til familieklassetilbuddet. Det er skolens leder og medarbejderne i familieklassen, der visiterer. Der er fast start og sluttidspunkt for forløbet. 3. Implementering For at sætte projektet i gang afprøves modellen i skoleåret 13/14 som pilotprojekter med oprettelse af 2 familieklasser til august. Pilotprojekterne evalueres til januar, hvorefter der laves plan for den videre implementering. De første 1-2 mdr. efter sommerferien 2013 vil der være fokus på pilotprojekterne i familieklasserne, og derfor optages der først nye elever i den centrale familieundervisning pr Dette frigør medarbejderressourcer til at fokusere på udviklingen og oprettelsen af familieklasserne. Det forventes, at der i skoleåret 2013/2014 gennemføres undervisning i Den centrale familieundervisning med samme timeomfang til familierne som nu. Derimod ændres i anvendelsen af medarbejderressourcerne til undervisningen, således at der frigøres ressourcer til den decentrale familieundervisning i familieklasserne. På baggrund af evalueringen januar 2014 planlægges den videre implementering. Således kan timeomfanget eller antallet af undervisningsdage i den centrale familieundervisning løbende reguleres så medarbejderressourcerne hele tiden tilpasses det aktuelle behov både i den centrale og decentrale familieundervisning. Derved gøres det samlede familieundervisningstilbud meget fleksibelt og tilpasset det aktuelle behov. 8

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole

Læs mere

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Et overblik. Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet Grenaa Tlf Januar visitation og revisitation på skoleområdet

Et overblik. Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet Grenaa Tlf Januar visitation og revisitation på skoleområdet Et overblik over Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet 3 8500 Grenaa Tlf. 89 59 10 00 Januar 2017 visitation og revisitation på skoleområdet 1 Indhold Visitationens mandat 2 Årshjul 3 Procedure for specialundervisning

Læs mere

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa 22.04.14 Ansøgning til udviklingspuljen: Supervision i forbindelse med et nyt inklusionsprojekt. Vestre Skole ansøger om 75.000 kr. til at dække udgifter

Læs mere

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

Familieklassen Kobberbakkeskolen

Familieklassen Kobberbakkeskolen Familieklassen Kobberbakkeskolen 2018 Indhold Kerneopgave... 2 Teamet i familieklassen består af:... 3 Forløbet.... 3 Arbejdet i familieklassen... 4 En dag i familieklassen... 5 Metode og grundsyn....

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

SkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning

SkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning KØBENHAVNS KOMMUNE Socialen Børne- og Ungdomsen NOTAT 6. marts 2019 RAMME FOR PILOTAFPRØVNING AF SKOLEFLEXPLUS Version 3, april 2019 Sagsnr. 2017-0012306 Dokumentnr. 2017-0012306-151 Nedenstående er en

Læs mere

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Center for Børn og Unge Ungenetværket Næstved Kommune Farimagsvej 65 4700 Næstved Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3 Konsulentbistand efter 11.3 kan tilbydes i de tilfælde, hvor det må antages, at

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel AKT Adfærd Kontakt Trivsel Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer,

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er: Gladsaxe Kommune Familieafdelingen august 2006 Sammenhængende børnepolitik i Gladsaxe kommune 1. Indledning Gladsaxe Kommunes Sammenhængende børnepolitik 2007-2009 skal sikre sammenhæng i overgangene mellem

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune Forslag til Åben Skole Strategi for Køge Kommune 2018-2021 Skoleafdelingen og Kultur- og Idrætsafdelingen Juni 2018 Indhold Indhold... 2 Hvorfor en Åben Skole strategi?... 3 Om strategien... 3 Definition

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge

Kvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard Støttekontakttilbud til unge Kvalitetsstandard for støttekontakttilbud til unge Vision Visionen på det sociale område er at skabe og videreudvikle et fleksibelt og dynamisk tilbud for

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige

Læs mere

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplan for inklusion jan 2018 Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE

TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016 Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt

Læs mere

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015 Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,

Læs mere

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE Forord Dette dokument beskriver rammer, mål og forudsætninger for Specialpædagogisk enhed. Sammenhængende børnepolitik

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende

Læs mere

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune Procedure for visitation af elever til bistand i Ikast-Brande Kommune Indholdsfortegnelse Indstillingsforløb til visitering af elever i Ikast-Brande kommune til specialundervisning/ bistand... 2 Revisitation

Læs mere

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Gruppeordning på Gadstrup Skole Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats Åben anonym rådgivning for børn, unge og deres familier - 11 Alle børn, unge, familier og/eller deres netværk i Norddjurs Kommune. Kvalitetsmål At barnet, den unge og familien inddrages som ligeværdige

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på   En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Visitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune

Visitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune Visitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune Indhold s.2 Visitationsudvalgets formål og mandat s.2 Visitationens værdigrundlag og strategi s.3 Lovgrundlag s.3 Visitationsudvalgets

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Inkluderende byggesten

Inkluderende byggesten Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion

Læs mere