Semesterbeskrivelse 2. semester Modul 3 og 4 Studieordning, Februar 2008

Transkript

1 Semesterbeskrivelse 2. semester Modul 3 og 4 Studieordning, Februar 2008 I 2007 fik Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle tildelt årets undervisningspris. Prisen tildeles skoler og uddannelsessteder, som har gjort en ganske særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø

2 2

3 Indholdsfortegnelse Side Generel information om Semesterbeskrivelsen 4 Modulbeskrivelser 4 Fagbeskrivelser 4 Undervisningsformer 5 Prøveformer og bedømmelser 5 Studieaktiviteter 6 Deltagelsespligt 6 Læseplaner 6 ECTS-points 6 Vejledning 7 Brug af Fronter 7 Introduktion til modul 3 og 4 7 Teoretisk og klinisk undervisning 8 Modul 3 9 Fagbeskrivelse Sygeplejefaget 12 Fagbeskrivelse Sygdomslære- herunder patologi 18 Fagbeskrivelse Anatomi og fysiologi og genetik 22 Fagbeskrivelse Ernæringslære og diætetik 25 Ekstern teoretisk prøve på modul 3-2. semester 27 Modul 4 32 Intern klinisk prøve på modul 4-2. semester 38 3

4 Generel information om Semesterbeskrivelsen En semesterbeskrivelse er en samling af modul- og fagbeskrivelser for de teoretiske og kliniske undervisningsforløb på et semester. Her ud over indeholder beskrivelsen kriteriesæt for interne og eksterne prøver samt fastlagte og planlagte studieaktiviteter. Modulbeskrivelser Sygeplejerskeuddannelsen er opdelt i 14 moduler. Et modul består af teoretiske eller kliniske elementer eller kombinationer heraf. Hvert modul har fokus på et sygeplejefagligt tema, der belyses ud fra sygeplejefaget og øvrige udvalgte fag og fagområder. De studerendes studieindsats i modulet skal føre til, at de opnår et læringsudbytte og udvikler en helhed af faglig kompetencer inden for modulets tema. En modulbeskrivelse præciserer en sygeplejefaglig helhed, som modulet og de tilknyttede fag og delfag tilsammen udgør. En modulbeskrivelse er således en sygeplejefaglig konstruktion med udgangspunkt i et sygeplejefagligt tema. En modulbeskrivelse omfatter Modulets overordnede idé, der skal introducere de studerende til ideen med, at fag og delfag er bragt sammen og skal udgøre en sygeplejefaglig helhed Læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, de studerende kan opnå ved at arbejde i modulet Undervisningens overordnede tilrettelæggelse beskriver de arbejdsformer, de studerende skal indgå i i modulet Centrale fagområder orienterer de studerende om, hvordan fagene forløber i modulerne Prøver og bedømmelse beskriver kort prøvevirksomheden i det enkelte modul Modulbeskrivelserne for de kliniske undervisningsforløb er ud over ovenstående udvidet med Målbeskrivelse for klinisk undervisning. Her beskrives, hvad de studerende skal kunne efter at have arbejdet i klinisk undervisning med modulets tema Centrale indholdskomponenter omtaler kort de emner, der i særlig grad er fokus på i det kliniske forløb Studiemetoder i praksis omtaler kort de særlige studiemetoder, der kan anvendes for at udvikle kliniske færdigheder i forløbet Pensum angiver litteratur og øvrige materialer, der er en forudsætning for, at en studerende kan lære i praksis og kan gennemføre en intern klinisk prøve Evaluering, der beskriver, hvordan evaluering kan foregå, og hvilke evalueringsredskaber der benyttes på det kliniske undervisningssted Fagbeskrivelser En fagbeskrivelse angiver den officielle standard for det undervisningstilbud, der tilbydes de studerende i de enkelte teoretiske fag og fagområder. En fagbeskrivelse indledes med 4

5 Målbeskrivelse for fag/delfag, der både angiver niveauet for den viden og de nye begreber, som de studerende skal tilegne sig, og hvad de studerende skal kunne beherske og gøre med det boglige stof, når arbejdet i faget er afsluttet Delfagets opdeling på moduler informerer de studerende om, hvornår der arbejdes videre med et fag, og hvornår det afsluttes Centrale indholdskomponenter angiver de overordnede emner, der behandles i faget Undervisningens tilrettelæggelse informerer kort om undervisningsformerne i faget, og vejledningstilbuddet præciseres De studerende læringsaktiviteter beskriver de krav, der er til de studerendes egne aktiviteter, for at de studerende kan nå målene i faget IT faciliteter informerer de studerende om, hvor de selv kan arbejde videre med fag, finde læseplaner og anvende uddannelsens læringsplatform og konferencesystem Prøve og bedømmelse angiver prøveformen Pensum er en overordnet beskrivelse af den litteratur, der skal belyse faget. Desuden er pensumbeskrivelserne identisk med eksamenspensum Evaluering angiver den form, som de studerende skal bruge for at vurdere undervisningen og deres eget udbytte Undervisningsformer Undervisningsforløbene er præget af varierende undervisnings-, studie- og læringsformer, der i høj grad har udgangspunkt i situationer og erfaringer i praksis. Undervisningsformerne er valgt, så de understøtter de studerendes udvikling af viden, færdigheder og kompetencer og deres udbytte af at arbejde med fagene. I sygeplejefaget indgår problembaseret læring (PBL), der er en vifte af undervisnings- og læringsformer, der overordnet handler om at lære at arbejde ud fra problemer og understøtte de studerendes selvstændige læring. Der ud over omfatter PBL både individuelt arbejde, holdundervisning og gruppearbejde samt opgave - og projektarbejder. Der tilbydes forskellige former for vejledning med udgangspunkt i de studerendes eget initiativ og behov. Prøveformer og bedømmelse Der indgår både interne og eksterne prøver i uddannelsen. I hvert modul afholdes enten intern eller ekstern prøve. Prøverne er tilrettelagt således, at de kan dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til krav og mål. Interne prøver kan indgå både i kliniske og teoretiske moduler. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator evt. flere eksaminatorer. Alle kliniske prøver er interne og bedømmes med Bestået/Ikke bestået. I teoretiske forløb med interne prøver anvendes 7-trins-skalaen, hvor beståkravet er mindst karakteren 02. Eksterne prøver er teoretiske prøver. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Til bedømmelsen anvendes 7-trins-skalaen, hvor beståkravet er mindst karakteren 02 (BEK nr 262 af 20/03/2007). 5

6 Studieaktiviteter Studieaktiviteter er aktiviteter der bedømmes ved, at de studerende gennemfører disse. Fastlagt studieaktivitet indgår som et krav til de studerende i visse moduler, og er her en forudsætning for, at de studerende kan deltage i den prøvevirksomhed, der ligger i et modul. Studieaktivitet omfatter mange forskelligartede aktiviteter som fx aflevering af en mindre opgave eller gennemførelse af en praktisk færdighed. Planlagt studieaktivitet er en aktivitet, som uddannelsesstedet eller det kliniske undervisningssted kan indlægge i form af fx aflevering af mindre opgave eller gennemførelse af et gruppearbejde, hvor de studerende skal fremstille et mindre produkt. Gennemførelse af planlagt studieaktivitet kan være forudsætning for indstilling til en prøve eller for at uddannelsen kan afsluttes. Deltagelsespligt I de teoretiske undervisningsforløb deltager de studerende i undervisning og øvrige uddannelsestilbud samt gennemfører fastlagte og planlagte studieaktiviteter og deltager i prøvevirksomheden. I de kliniske undervisningsforløb har de studerende deltagelsespligt. De studerende skal i gennemsnit være til stede på undervisningsstederne 30 timer pr. uge for at deltagelsespligten er godkendt, og de studerende kan gå til intern klinisk prøve. En tilstedeværelse på 75% af et klinisk undervisningsforløbs samlede timeantal kan dog godkendes og berettiger den studerende til at gå til prøve. I visse teoretiske undervisningsforløb kan der ligeledes være krav om deltagelsespligt. En tilstedeværelse på 75% af det samlede lektionsantal kan godkendes og berettiger en studerende til at gå til en eventuelt efterfølgende prøve. Læseplaner En læseplan er en konkretisering af en fagbeskrivelse. Læseplanen udarbejdes af underviseren i et fag og kan hentes på Fronter. Den beskriver lektionernes fordeling, samt undervisningens forløb, form og det indhold, der vil være centralt i undervisningen. Desuden præciseres pensum, og der kan anvises supplerende litteratur til yderligere belysning. ECTS - points I hvert modul- og fagbeskrivelse er angivet omfanget af ECTS-points. Dette pointsystem angiver den forventede studenteraktivitet, der knytter sig til de enkelte fag og moduler. ECTS-points er således et udtryk for den studenterbelastning, der skønnes at være for at gennemføre et fag eller et fagområde. I begrebet indgår undervisningslektioner, vejledningstilbud, de studerendes egne læringsaktiviteter, samt prøver og andre former for opgaveløsninger. Studenterbelastningen i sygeplejestudiet bedømmes til ca. 40 timers studierelevant indsats pr. studieuge for den enkelte studerende. Modul 3 og 4 udgør 2. semester, der er tilrettelagt med teoretisk undervisning på 15 ECTS på modul 3 og klinisk undervisning på 15 ECTS på modul 4. 6

7 På sygeplejerskeuddannelsen i Vejle afvikles modul 4 før modul 3. Vejledning Vejledning er en professionel assistance til de studerendes læring. Vejledning er en faglig og personlig læringsproces. Den tilbydes de studerende i form af åben rådgivning, opgavevejledning og studievejledning. I visse fagområder og ved opgaveskrivning angiver fagbeskrivelsen og kriterierne for prøver vejledningsform og omfang. Brug af Fronter Fronter er et undervisnings- og konferencesystem, der skal anvendes af alle studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. I Fronter henter de studerende skema, fagbeskrivelser og læseplaner, samt andet undervisningsmateriale til de enkelte fag. På Fronter opdateres uddannelsens aktiviteter af både faglig og social karakter. Herud over meddeles over Fronter fx ændringer eller om muligt aflysning af undervisningslektioner, der indkaldes til semesterstart og gives meddelelser om prøveresultater ved skriftlige prøver. På Fronter ligger en del litteratur, der er indscannet efter kopieringsaftale med Copydan. Der kan lægges materiale ind fra både fagbeskrivelsernes pensumopgivelser og læseplanerne. Aftalen tillader, at der indscannes max 20 sider fra en fagbog, dog max 20 % af en hel bogs omfang pr. hold pr. studieår. Indscanning foretages af biblioteket og sker automatisk for pensumopgivelserne i fagbeskrivelserne. Indscanning fra læseplaner sker kun på undervisernes foranledning. Indscanningen omfatter IKKE de lærebøger, der indgår i lærebogsoversigterne. Introduktion til modul 3 og 4 Hensigten med undervisningen i modul 3 er, at de studerende får viden om det at være patient med en somatisk sygdom og kan redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion i forhold til den udvalgte patientgruppe. Hensigten med undervisningen i modul 4 er, at de studerende kan udføre grundlæggende klinisk virksomhed inden for individuelle patientforløb knyttet til grundlæggende medicinsk og kirurgisk sygepleje i sygehusvæsenet. Sygeplejefaget på modul 3 og 4 retter sig imod ikke-problematiske, problemidentificerende og problematiske sygeplejesituationer, og de udvalgte fag og fagområder medvirker til, at de studerende kan opnå indsigt og kompetencer inden for disse sygeplejesituationer. Den ikke-problematiske situation er kendetegnet ved, at det ofte er indlysende, hvad patienten har brug for. Patientens behov er således kendte, og situationen er stabil. Patienten har brug for hjælp til at få dækket sine grundlæggende behov. For de problemidentificerende situationer gælder, at det forebyggende aspekt har en fremtrædende position. Hovedsigtet med sygeplejen er at forebygge og / eller identificere sundhedsproblemer og understøtte en så god og normal udvikling som mulig. 7

8 Den problematiske situation er kendetegnet ved, at situationen er uklar eller ikke-defineret. Patientens problemer eller behov kan være uklare og er ofte kendetegnet af individuelle karakteristika ved situationen. Patienten har brug, at sygeplejersken kan tyde og tolke situationen, og dermed afklare patientens behov for sygepleje. Sygeplejersken skal derfor besidde omfattende fagkundskaber inden for området. Teoretisk og klinisk undervisning Modul 3 omfatter udelukkende teoretisk undervisning i sygepleje, sygdomslære, herunder patologi og anatomi og fysiologi samt genetik og ernæringslære og diætetik. Modulet afsluttes med ekstern prøve i sygepleje, somatisk sygdom og lidelse, hvor de studerendes naturvidenskabelige forklaringer også belyses ud fra anatomiske og fysiologiske redegørelser. Modul 4 omfatter udelukkende klinisk undervisning i kliniske patientsituationer og individuelle patientforløb knyttet til medicinsk og kirurgisk sygepleje i sygehusvæsenet. Som afslutning på modulet gennemføres intern klinisk prøve i grundlæggende klinisk virksomhed. 8

9 Modul 3 Teoretisk undervisning Sygeplejefagligt tema Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulets ECTS points 15 ECTS Teoretiske fag og ECTS points Sygeplejefaget 6 ECTS - Delfag og ECTS points Anatomi, fysiologi, genetik 5 ECTS Sygdomslære, patologi 2 ECTS Ernæringslære, diætetik 2 ECTS Teoretiske elementer (ECTS 15 ECTS points) Kliniske elementer (ECTS points) 0 Modulets overordnede idé Modulets sygeplejefaglige tema er sygepleje somatisk sygdom og lidelse, og patienters oplevelser, reaktioner og handlinger i relation til sygdom og lidelse. Der er fokus på to områder. Det ene er tilegnelse af viden om interventioner af lindrende og rehabiliterende karakter relateret til sygeplejefaglige problemstillinger af ikke-problematisk, problemidentificerende og problematisk karakter. Det andet er tilegnelse af sygeplejeprocessen som metode til at identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger. I samspil med sygeplejefaget bidrager fagområderne anatomi & fysiologi, genetik, sygdomslære og ernæringslære til en helhedsforståelse af sygepleje til patienter med somatisk sygdom og lidelse, der øger sygeplejerskens evne til at definere, analysere, fortolke og klinisk vurdere en situation baseret på kundskab og omsorg. Læringsudbytte Efter modulet har de studerende opnået følgende læringsudbytte: At redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion, herunder genetiske aspekter At redegøre for fysiologiske/ patofysiologiske, herunder ernæringsmæssige sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse eller forestående død At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstande 9

10 At beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis At anvende professionens terminologi i forhold til modulets temaer At tilrettelægge egen læring og anvende forskellige studiemetoder herunder at indgå i forpligtende samarbejde med andre Undervisningens overordnede tilrettelæggelse Undervisningsforløbet er tematiseret, og der arbejdes med begreber og fænomener knyttet til modulets tema. Det tilstræbes at opnå helhedsforståelse af patienter med somatisk sygdom og lidelse ved at arbejde på tværs af fagene sygepleje, anatomi & fysiologi, patofysiologi og ernæringslære. De overordnede sygeplejefaglige temaer er: Tema 1: Lidelse og velvære Tema 2: Egenomsorg Tema 3: Rehabilitering Sygeplejeprocessen inddrages som metode, der danner baggrund for iværksættelse af relevante sygeplejefaglige interventioner. Undervisningen i sygeplejefaget forløber som problembaseret læring (PBL). Der arbejdes her med cases samt inddragelse af oplevelser og erfaringer fra praksis. Der veksles mellem undervisningsformerne forelæsning, undervisning på hold, undervisning på halve hold, vejledning og fremlæggelse i PBL-grupper samt øvelser i praktiske færdigheder. I støttefagene anvendes udvalgte professionsbaserede læreprocesser, samt gruppearbejde, fremlæggelse og diskussion med tilbud om vejledning. Integrationen mellem fagene øges i forløbet således, at åbning af casen på det sidste tema og PBLgruppens fremlægning af deres arbejdet foregår i fællesskab mellem underviserne i sygeplejefaget og anatomi & fysiologi. De studerende øver sig med stigende selvstændighed i at arbejde systematisk med de sygeplejefaglige problemstillinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Den problembaserede læringsmetode indebærer, at de studerende indgår i forpligtende samarbejde med andre, hvor egen læring planlægges, evalueres, formidles og argumenteres sammenhængende og stringent. Centrale fagområder Sygeplejefaget har en fremtrædende position og er toneangivende for den sygeplejefaglige helhed, som modulet udgør. Anatomi og fysiologi er påbegyndt på modul 1, fortsætter på 2 og 4, og afsluttes på modul 3. Faget 10

11 bidrager især til, at de studerende forstår årsager til legemets reaktioner på ydre og indre påvirkninger og til forståelsen af kroppens normale funktioner. Genetikkens betydning for forekomsten af visse lidelser inddrages. Ernæringslære og diætetik påbegyndes på det kliniske modul 4 og afsluttes på modul 3. Faget bidrager til de studerendes forståelse og behandling af ernæringsrelaterede sygdomme. Sygdomslære påbegyndes, og fortsætter på modulerne 5, 8, 10 og afsluttes på modul 11. Sygdomslæren i modulet skal give forståelse for sygepleje til patienter med udvalgte somatiske sygdomme. Prøve og bedømmelse Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve, der omhandler sygepleje samt anatomiske og fysiologiske forhold hos patienter med somatisk sygdom og lidelse. Prøven er individuel og mundtlig. De studerendes præstation bedømmes samlet og ud fra 7-trins-skalaen med karakterfastsættelse (BEK nr 262 af 20/03/2007). Grundlaget for prøven er en case, og de studerende kan i grupper udarbejde en plejeplan, som kan tjene som forberedelse til prøven. 11

12 FAGBESKRIVELSE Fag/ delfag Videnskabeligt fagområde Semester- og modulplacering ECTS-points og lektioner Sygeplejefaget Sygeplejefaget 2. semester Modul 3 6 ECTS 50 lektioner Målbeskrivelse for fag/ delfag Læringsmål i sygeplejefaget skal bidrage til den samlede idé for modul 3, der handler om sygepleje til patienter med udvalgte somatiske sygdomme og lidelse. Læringsmålene er, at de studerende kan: redegøre for og reflektere over sygeplejefaglige fænomener relateret til patienter med somatisk sygdom og lidelse set i forhold til patienternes oplevelser, reaktioner og handlinger identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger og fænomener med afsæt i sygeplejeprocessen som klinisk metode beskrive og reflektere over forslag til relevante sygeplejefaglige interventioner observere og vurdere patienter med somatisk sygdom og lidelse og redegøre for og reflektere over fysiologiske og patofysiologiske sammenhænge og deres konsekvenser for sundhed søge og anvende praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden som begrundelse for sygeplejefaglige interventioner anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand har kendskab til og kan forholde sig kritisk til sundhedsteknologi i relation til mennesker med somatisk sygdom og lidelse få kendskab til hvordan specialsygeplejersker arbejder med sygepleje til patienter med somatisk sygdom og lidelse anvende fagets terminologi Delfagets opdeling på moduler Sygeplejefaget er fortløbende på alle moduler, og har på modul 3 fokus på sygepleje til patienter med somatisk sygdom og lidelse og retter sig mod problemidentificerende og problematiske sygeplejesituationer. Centrale indholdskomponenter Relationsskabende sygepleje 12

13 Lindrende sygepleje Rehabiliterende sygepleje Velvære Egenomsorg Sygeplejeprocessen og pædagogisk plejeplan Sygepleje til patienter med sår Sygepleje til patienter med smerter Sygepleje til patienter med ernæringssonde Undervisningens tilrettelæggelse Sygeplejefaget er tilrettelagt med udgangspunkt i tre temaer med undervisning i basisgrupper, på hold og i PBL-grupper samt lektioner i Care-lab. Inden for hvert tema arbejdes der med en case. Der tilrettelægges forelæsninger over centrale begreber og teorier samt vejledning i kerne-grupper. I alle temaer inddrages der enten sygeplejersker fra praksis eller patienter til at konkretisere og synliggør sygeplejen på et praksisnært niveau eller give forståelse for patientens oplevelse af sygdommen og lidelsens konsekvenser for det levede liv. Desuden indgår der i alle temaer litteratursøgning, der skal perspektivere de problemstillinger, der arbejdes med samt give de studerende mulighed for at opøve litteratursøgningskompetencer. Strukturen i undervisningen: at de studerende arbejder med kliniske problemstillinger, indenfor de aktuelle temaer at de studerende arbejder i kernegrupper med studerende at kernegrupperne anvender gruppekontrakt og fronter Til arbejdet i kernegruppen tilbydes: 4 lektioners vejledning pr. tema 2 lektioner til fremlægning Til tema 1 foregår fremlægningen i egen kernegruppe Til tema 2 foregår fremlægningen sammen med en anden kernegruppe Til tema 3 foregår fremlægningen i egen kernegruppe, men der er fælles fremlægning med anatomi & fysiologi i forhold til de valgte problemstillinger Tema 1: Lidelse og velvære Centrale begreber: Lidelse, velvære, lindrende sygepleje, håb, mening, patientperspektivet, relationer Case: Film: Patient med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse). Lev med kronisk bronkitis: 13

14 kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL. København: Filmkompagniet; 1998 Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, kommunikation, observation, vurdering og intervention i forhold til patient med KOL, anvendelse af sundhedsteknologi som SAT-målere og peekflow Teoretiske metoder: Sygeplejeprocessen, pædagogisk plejeplan, litteratursøgning, analyse og fortolkning Tema 2: Egenomsorg Centrale begreber: Egenomsorg, smerter, sår, patientperspektivet Case: Patient med diabetes og crusamputation Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, observation, vurdering og intervention i forhold til patient med diabetes, vurdering og intervention i forhold til patient med smerter herunder VAS-skala, NRS-skala og VBS-skala, vurdering og intervention i forhold til patient med sår Teoretiske metoder: Sygeplejeprocessen, pædagogisk plejeplan, litteratursøgning, analyse og fortolkning Tema 3: Rehabilitering Centrale begreber: Rehabilitering, rehabiliterende sygepleje, patientperspektivet Case: Patient med apopleksia cerebri Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen, observation, vurdering og intervention i forhold til patient med apopleksia cerebri, observation og pleje af behandling af patienter med ernæringssonde Teoretiske metoder: Sygeplejeprocessen, pædagogisk plejeplan, litteratursøgning, analyse og fortolkning De studerendes læringsaktiviteter Undervisningen er baseret på de studerendes aktive deltagelse gennem reflekterende dialog med stoffet, medstuderende og underviseren. Det forventes, at de studerende forholder sig opsøgende, undersøgende og analyserende. Hvert tema begynder med en introduktion, og PBLgrupperne arbejder med læringskontrakt for temaet. Kontrakten lægges i den elektroniske portfoliomappe på Fronter. I arbejdet med casene skal de studerende via individuelle studier opsøge og tilegne sig kundskaber, der kan danne baggrund for refleksion og diskussion i PBL-grupperne. Dette skaber baggrund for, at der i PBL-gruppen kan udarbejdes en fælles skriftlig pædagogisk plejeplan, som fremlægges som afslutning på temaet. I den pædagogiske plejeplan identificeres, analyseres og beskrives udvalgte problemstillinger, sygeplejediagnoser og de sygeplejefaglige interventioner, som i gruppeundervisningen diskuteres og perspektiveres i fællesskab og med vejlederen. I Care-Lab skal de studerende gennem aktiv deltagelse øve, reflektere og begrunde praktiske færdigheder. IT- faciliteter Læseplan lægges på Fronter 14 dage før undervisningsforløbets start. Undervisningsmateriale kan lægges på Fronter af både studerende og undervisere. På Fronter findes multiple choice-test, der er beregnet til selvevaluering. 14

15 Prøve og bedømmelse Modul 3 afsluttes med en ekstern prøve. Prøven er en individuel mundtlig og teoretisk prøve i modulets tema, der er sygepleje, somatisk sygdom og lidelse i sammenhæng med anatomiske og fysiologiske redegørelser. Prøven afvikles ud fra kriterierne for Ekstern teoretisk prøve på modul 3. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen med karakterfastsættelse, hvor beståkravet et 02 (BEK nr 262 af 20/03/2007). Se kriterier for den eksterne prøve på modul 3 andetsteds i denne semesterbeskrivelse. Pensum Tema 1: Litteratur til introduktion til modul 3: Buus, Niels et al (2008): Litteratursøgning i praksis begreber, strategier og modeller. I: Sygeplejersken 10/2008. Suhr, Lis; Winther, Bodil (2010): Klinisk beslutningstagen i sygeplejen. I: Suhr L, Winther B (red.): Basisbog i sygepleje krop og velvære. København, Munksgaard, Danmark; 2011, 2. udgave 1. oplag. Kapitel 4, pp Sundhedsstyrelsen (2005): Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (VEJ nr 2992 af 29/04/05) ( ) Winther, Bodil & Madsen, Kirsten Halskov (2010): Sygeplejens virksomhed. I: Suhr L, Winther B (red.): Basisbog i sygepleje krop og velvære. København, Munksgaard, Danmark; 2011, 2. udgave 1. oplag pp Litteratur som oplæg til casen: Almås H (2010) Sykepleie ved lungesykdommer. I: Almås H (red): Klinisk sykepleie. Oslo Gyldendal Norsk Forlag, 4. udgave bind 1, pp Lomborg K. Krop og velvære. I: Suhr L, Winther B (red.): Basisbog i sygepleje krop og velvære. København, Munksgaard, Danmark; 2011, 2. udgave 1. oplag pp Litteratur til forelæsning om relationsskabende sygepleje: Kirkevold, Marit (1998): Teoriens teoretiske holdbarhed. I: Sygeplejeteorier analyse og evaluering. København, Munksgaard, Danmark pp og Travelbee, Joyce (2002): Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. København, Munksgaard, Danmark, pp ,

16 Litteratur til forelæsning om lindrende sygepleje og velvære Madsen K.H, Winther B (2010): Lindrende sygepleje: sygeplejerske- og patientperspektiv. I: Klinisk sygepleje, 2010; 24 (1), s Rydahl-Hansen S. Lidelse som beskrevet i uhelbredeligt kræftsyge patienters sygeplejediagnoser. Vård i Norden 2009;29(1):4-8 (5) Tema 2: Litteratur som oplæg til arbejdet med casen: Grønsleth et al (2010): Sykepleie ved skader og sykdomme i bevegelsesapparatet, I: Almås H (red): Klinisk sykepleie. Oslo Gyldendal Norsk Forlag, 4. udgave bind 2 pp Heinrich, E., Schaper, NC., Vries, NK de (2010): Self-management interventions for type 2 diabetes: a systematic review. European Diabetes Nursing, vol. 7, no. 2, p (Online adgang: Mosand, R. D. et al.(2010): Sykepleie ved diabetes Mellitus I: Almås H (red): Klinisk sykepleie. Oslo Gyldendal Norsk Forlag, 4. udgave bind 1, pp Zoffmann, Vibeke (2007): At uddanne til livet med diabetes. I: Hilsted, Jannick m.fl.: Diabetes. Munksgaard Danmark, København pp Litteratur til forelæsning om egenomsorg Hansen, Birgitte K. og Schmidt, Randi D. (2011) Mobilitet og immobilitet. I: Suhr L, Winther B (red.): Basisbog i sygepleje krop og velvære. København, Munksgaard, Danmark; 2011, 2. udgave 1. oplag pp Scheel, Merry Elisabeth (2005): Interaktionel sygeplejepraksis. København, Munksgaard Danmark, 3. udgave, pp Kapitel 12. Omsorg og egenomsorg i den interaktionelle sygeplejepraksis. Taylor, Susan G. (2010): Dorothea E. Orem: Teorien om egenomsorgssvig. I: Tomey, A.m. & Alligood, M.R. (red.): Sygeplejeteoretikere. Bidrag og betydning for moderne sygepleje. København, Munksgaard, Danmark, pp Litteratur til forelæsning om sår Gottrup, Finn og Karlsmark, Tommy (2008): Sår baggrund, diagnose og behandling. København, Munksgaard Danmark, 2. udgave, pp og Ingebretsen, Hilde et al (2010): Sykepleie ved sykdomme og skader i huden I: Almås H (red): Klinisk sykepleie. Oslo Gyldendal Norsk Forlag, 4 udgave, bind 2, pp

17 Litteratur til forelæsning om sygepleje til patienter med smerter Berntzen, Helene et al. (2010): Sykepleie ved smerter I: Almås H (red): Klinisk sykepleie. Oslo, Gyldendal, Norsk Forlag, 4. udgave bind 1, pp Nordtvedt (2008): Å leve med fantomsmerter. I: Rustøen T. og Wahl A. K. (red.): Ulike teksterom smerte. Fra nociseptjon til livskvalitet. Oslo, Gyldendal, Norsk Forlag, pp Tema 3: Litteratur som oplæg til casen: Wergeland, Anne et al (2010): Sykepleie ved hjerneslag. I: Almås H (red): Klinisk sykepleie. Oslo Gyldendal Norsk Forlag, 4. udgave bind 2, pp Litteratur som oplæg til forelæsning om rehabiliterende sygepleje: Andersson, Åsa & Hansebo, Görel (2009): Elderly peoples experience of nursing care after a stroke: from a gender perspective. Journal of Advanced Nursing 65(10), Dolmer, Ilone; Rasmussen, Birgitte & Delmar, Charlotte (2008): Rehabilitering som begreb og fænomen. I: Klinisk sygepleje, vol 22, nr. 4, pp Kirkevold, Marit (1997): The Role of Nursing in the Rehabilitation of Acute Stroke Patients: Towards a unifield Theoretical Perspektive. Adv. Nurs. Sci 1997; 19(4): Litteratur til undervisning i sygepleje til patienter med ernæringssonde Bjerregaared, Lene & Winther, Bodil (2010): Sondeernæring. I: Suhr L, Winther B (red.): Basisbog i sygepleje krop og velvære. København, Munksgaard, Danmark; 2011, 2. udgave 1. oplag, pp Dansk Selskab for Apopleksi (2009): Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. Afsnit 5.7. Ernæringsproblemer, p ( ) Nørskov, Bente; Schmidt, Marianne; Pete, Gitte (2000): Klinisk retningslinje for sygepleje til patienter efter anlæggelse af percutan endoskopisk gastronomi (PEG). I: Sygeplejersken, nr. 16, p Evaluering Undervisningen afsluttes med gensidig mundtlig evaluering. 17

18 FAGBESKRIVELSE Fag/ delfag Sygdomslære herunder patologi Videnskabeligt fagområde Sundhedsvidenskab Semester- og modulplacering 2. semester Modul 3 ECTS-points og lektioner 2 ECTS 18 lektioner Målbeskrivelse for fag/ delfag Læringsmålene i sygdomslære skal bidrage til den samlede idé for modul 3, der handler om sygepleje til borgere/patienter med udvalgte somatiske sygdomme. Sygdomslæren skal forstås som et fag, der kan bidrage til sygeplejens helhedsforståelse og som en forudsætning for at foretage en klinisk vurdering i problemidentificerende- og problematiske sygeplejesituationer. Læringsmålene er, at de studerende: kan anvende fagets arbejdsmetode og fagterminologi kan redegøre for prævalens og incidens ved udvalgte sygdomme kan redegøre for udvalgte medicinske og kirurgiske sygdommes årsager, patogenese, symptomer, mulighed for forebyggelse samt behandlingsmuligheder kan identificere enkelte patofysiologiske fænomener som sygdomssymptomer med udgangspunkt i de fysiologiske/patofysiologiske processer kan redegøre for udvalgte diagnostiske undersøgelsesmetoder kan redegøre for fysiologiske/patofysiologiske, herunder ernæringsmæssige, sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser kan anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand kan medvirke i den kliniske undersøgelse af patientens sygdomstilstand kan vurdere den enkelte patients sygdomstilstand som en forudsætning for at udlede behovet for sygepleje relateret til udvalgte sygdomme kan anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse kan søge og anvende praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglig interventioner i relation hertil Delfagets opdeling på moduler På modul 3 arbejdes med emner indenfor patofysiologiske fænomener i kroppens store organsystemer. På modul 5 fortsætter faget, og her arbejdes med sygdomslære som forberedelse til tværprofessionel virksomhed. På modul 8 indgår faget med sygdomslære i forhold til mennesker med psykiske lidelser. På modul 10 arbejdes med sygdomslære i forhold til patienter/borgere med akutte og kritiske sygdomme. På modul 11 afsluttes undervisningen i sygdomslære i den kliniske undervisningsperiode. 18

19 Centrale indholdskomponenter Introduktion til faget Sygdomsprocesser herunder arvelige sygdomme, hypoksi og traumer Sygdomsprocesser herunder metaboliske forstyrrelser og autoimmune sygdomme Sygdomsprocesser herunder svulster, betændelse og smerter Undersøgelser, herunder den neurologiske undersøgelse Behandling Iskæmiske hjertesygdomme herunder angina pectoris Karsygdomme herunder generelt om arteriosklerose og hypertension Kredsløbsforstyrrelser i nervesystemet med fokus på Apoplexi Sygdomme i hormonproducerende organer med fokus på Diabetes mellitus Undervisningens tilrettelæggelse Udgangspunktet er professionsbaserede læreprocesser, der kan udvikle de studerendes faglige kompetencer og sætte de studerende i stand til at reflektere over problemstillinger knyttet til sygdomslæren. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, da dette giver mulighed for formidling, problematisering, og perspektivering samt for dialog og diskussion af fagets indhold og de problemstillinger, der knytter sig til de patofysiologiske tilstande, sygdomslæren og til patienternes sygdomstilstand i relation til de udvalgte sygdomme. Indholdet er de fysiologiske/patofysiologiske processer, der kan føre til bestemte patofysiologiske fænomener og sygdomssymptomer. De patofysiologiske fænomener relateres til nogle udvalgte sygdomme. De udvalgte sygdomme struktureres ud fra begreberne patogenese, symptomer, forebyggelse, behandling, epidemiologi, ætiologi og diagnostik. Nogle af de udvalgte sygdomme kan desuden være indlejret i de beskrivelser, som de studerende arbejder med i sygeplejefaget, når fokus er pleje af udvalgte patientgrupper. De studerendes læringsaktiviteter Som forudsætning for at kunne indgå i dialog om og diskussion af fagets indhold og problemstillinger forventes det, at de studerende har arbejdet med pensum og egne erfaringer, for der igennem at kunne medvirke til at spørgsmål og problemstillinger rejses. Det forventes desuden, at de studerende inddrager den erhvervede forståelse, når der arbejdes med sygeplejefaget. IT- faciliteter Læseplan lægges på Fronter 14 dage før undervisningens start. Relevant materiale for faget og en evalueringsguide forefindes på Fronter. Prøve og bedømmelse Viden om sygdomslære indgår som grundlag for at kunne redegøre for og vurdere fysiologiske/ patofysiologiske sammenhænge bl.a. ved den eksterne teoretisk prøve på modul 3. 19

20 Pensum Wyller, Vegard Bruun (2011): Det syge menneske. Gads Forlag. 2. udg. Introduktion til faget; Sygdomsprocesser herunder arvelige sygdomme, hypoksi og traumer: bind I Sygdomsprocesser s og Hypoksi herunder hypoksisk celleskade, hypoksæmi, anæmi og iskæmi s Traumer herunder generelt om traumer og mekaniske skader s Sygdomsprocesser herunder metaboliske forstyrrelser og autoimmune sygdomme: bind I Underernæring og afmagring samt overvægt og fedme s Hypoglykæmi s. 50 Aminosyremangel s Natriumforstyrrelser samt dehydrering og overhydrering s Kaliumforstyrrelser og calciumforstyrrelser s syre base forstyrrelser s Autoimmune sygdomme s Sygdomsprocesser herunder svulster, betændelse og smerter bind I Svulster s Betændelse s Smerter s Undersøgelser bind I Klinisk undersøgelse s Klinisk biokemiske undersøgelser s Mikroskopiske undersøgelser s Billeddannende undersøgelser s Patologisk-anatomiske undersøgelser s Funktionstest og Endoskopiske undersøgelser s bind IV Den neurologiske undersøgelse s Behandling bind I Kirurgisk behandling s Rehabilitering og Palliativ behandling s Forebyggende behandling s Iskæmiske hjertesygdomme herunder angina pectoris; Karsygdomme herunder generelt om arteirosklerose bind II 20

21 Iskæmiske hjertesygdomme herunder angina pectoris s Karsygdomme herunder generelt og arteriosklerose s bind III Hypertension s Kredsløbsforstyrrelser i nervesystemet med fokus på Apoplexi bind IV Kredsløbsforstyrrelser i nervesystemet med fokus på Apoplexi s Sygdomme i bevægeapparatet med fokus på brud og osteoporose bind IV Sygdomme i bevægeapparatet s Brud s Osteoporose s Sygdomme i hormonproducerende organer med fokus på Diabetes mellitus bind IV Sygdomme i hormonproducerende organer s Diabetes mellitus s Evaluering De studerende evaluerer undervisningen ud fra en evalueringsguide som findes på Fronter. 21

22 FAGBESKRIVELSE Fag/ delfag Anatomi og fysiologi og genetik Videnskabeligt fagområde Naturvidenskabelige fagområde Semester- og modulplacering 2. semester Modul 3 ECTS-points og lektioner 5 ECTS 50 lektioner Målbeskrivelse for fag/ delfag Med henvisning til beskrivelsen af idéen med modul 3, vil de studerendes læringsmål i anatomi og fysiologi være læring vedrørende menneskets grundlæggende fysiologiske behov. Læringsmålene består i at undersøge sammenhænge mellem kroppens normale funktioner og dens reaktioner på ydre og indre forandringer med henblik på at øge forståelsen af og viden om sundhed og sygdom set i et naturvidenskabeligt perspektiv. For at understøtte læring om sygepleje i problemidentificerende- og problematiske situationer arbejdes med de genetiske aspekter i forhold til udvalgte lidelser, samt med problemstillinger i relation til regulering af syre-/basebalance og væske-/elektrolytbalance. Udover fagets tætte relationer til modulernes øvrige fag skal der også arbejdes med at opøve den naturvidenskabelige tænke- og argumentationsmåde som selvstændig disciplin. Læringsmålene er, at de studerende: kan anvende fagets terminologi og er introduceret til naturvidenskabelig tænkemåde kan redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion i relation til de emner, der arbejdes med på modulet kan redegøre for menneskets grundlæggende fysiologiske behov i relation til de emner, der arbejdes på modul 3 kan redegøre for legemets reaktioner og kompensationsmuligheder på indre og ydre påvirkninger i forbindelse med sygeplejefaglige problemstillinger specielt med fokus på opretholdelse af homeostase kan redegøre for samspillet mellem menneskets genetik og nedarvningsprincipperne i forhold til udvalgte lidelser kan tilrettelægge egen læring af anatomi og fysiologi samt anvende forskellige studiemetoder og indgå i forpligtigende samarbejde med andre Delfagets opdeling på moduler Fagets indhold tilrettelægges, så der tilstræbes maksimal sammenhæng mellem indholdselementerne i de øvrige fag på modulet. Specielt vil tilrettelæggelsen af fagets indhold 22

23 tage højde for samspillet med fagene sygepleje og sygdomslære. På modul 1 arbejdes med emner, der introducerer til fagets grundlæggende begreber og metoder, samt til den overordnede regulering af kroppens væv og organer. Dernæst med emner, der understøtter sygeplejefagets temaer. På modul 2 fortsættes arbejdet med kroppens organsystemer. Faget anatomi og fysiologi bidrager desuden med de immunologiske forudsætninger for arbejdet med faget mikrobiologi. På modul 3 øges fokus på forståelsen af sammenhænge mellem organsystemerne og de forskellige fysiologiske processer. Der arbejdes desuden videre med forståelsen af menneskets fysiologiske behov. På modul 4 indgår faget i den kliniske undervisning. Centrale indholdskomponenter Reproduktionssystemet og genetik Sanserne syn, hørelse og ligevægtssans Kredsløbs og respirationsfysiologi i samspil med andre organsystemer Neurofysiologi og nervesystemets betydning for samspillet mellem organsystemerne Muskel- og knoglefysiologi og bevægeapparatets relation til andre organsystemer Fordøjelsens og stofskiftets fysiologi og relation til andre organsystemers funktion Nyrer og urinvejenes fysiologi i samspil med andre organsystemer Hormonfysiologi og hormonelt samspil Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen i reproduktionssystemet, genetik og sanserne tilrettelægges som holdundervsining, der giver mulighed for formidling, perspektivering, problematisering samt dialog vedrørende emnernes indhold og betydning i forhold til sygeplejen. Den øvrige undervisning tilrettelægges omkring bearbejdning af de cases der arbejdes med i sygeplejefaget. Undervisningen tilrettelægges så de studerende får mulighed for at udvikle deres faglige kompetencer i forhold til at identificere centrale fysiologiske problemstillinger i relation til konkrete patientsituationer. Undervisningen er tilrettelagt som holdundervisning med hovedvægt på gruppearbejde, hvor de studerende har mulighed for at træne udvælgelse og fremlæggelse af relevant stof, redegøre for fysiologiske processer, og i at indgå i faglige diskussioner. De studerendes læringsaktiviteter Som en forudsætning for at kunne indgå i dialog og diskussion af fagets indhold og problemstillinger forventes det, at de studerende har arbejdet med pensum og egne erfaringer for der igennem at kunne medvirke til at spørgsmål og problemstillinger rejses. Det forventes desuden, at de studerende indgår aktivt i gruppearbejdet, formulerer og rejser fagligt relevante spørgsmål, opsøger vejledning som grundlag for at få uddybet og perspektiveret pensum. I forløbene må den enkelte studerende være i stand til at påtage sig formidlings og forklaringsrollen i udvalgte emner. Det forventes også, at de studerende undervejs arbejder med gruppeprocesser og med deres kommunikative og refleksive kompetencer knyttet til gruppearbejdet. 23

24 IT- faciliteter Læseplan lægges på Fronter 14 dage før undervisningens start. Sygeplejerskeuddannelsens læringsplatform anvendes for eksempel i forhold til formidling af informationer, deling af fagligt materiale, vejledning og opbevaring af studiegruppernes materialer. Prøve og bedømmelse Modul 3 afsluttes med en ekstern prøve, hvori anatomiske og fysiologiske redegørelser og vurderinger indgår. Prøven er en individuel mundtlig prøve i modulets tema, der er sygepleje, somatisk sygdom og lidelse. De anatomiske og fysiologiske områder i prøven inkluderer indholdet i dette fag fra modulerne 1, 2 og 3. Prøven afvikles ud fra Kriterier for ekstern prøve på modul 3. Prøven bedømmes ud fra 7-trins-skalaen med karakterfastsættelse, hvor beståkravet et 02 (BEK nr 262 af 20/03/2007). Se kriterier for Ekstern prøve på modul 3 andetsteds i denne semesterbeskrivelse. Pensum Wyller, Vegard Bruun (2011): Det sunde og det syge menneske bind 1-2. Gads Forlag. 2. udg. Evaluering Dialogbaseret evaluering evt. kombineret med anden evaluering. 24

25 FAGBESKRIVELSE Fag/ delfag Ernæringslære og diætetik Videnskabeligt fagområde Det naturvidenskabelige fagområde Semester- og modulplacering 2. semester Modul 3 ECTS-points og lektioner 2 ECTS 18 lektioner Målbeskrivelse for fag/ delfag Læringsmålene skal bidrage til den samlede idé for modul 3, der handler om sygepleje til borgere/patienter med udvalgte somatiske sygdomme. Fokus er de problematiske sygeplejesituationer herunder ernæringsmæssige problemstillinger. Læringsmålene er, at de studerende kan arbejde systematisk med patienter/borgeres ernæringsbehov kan redegøre for de grundlæggende ernæringsaspekter som grundlag for ernæring til raske borgere samt forebyggelse af livsstilssygdomme kan redegøre for forebyggelse og behandling af ernæringsrelaterede sygdomme kan identificere og vurdere sygdomsrelaterede ernæringsbehov kan redegøre for sygeplejerskernes ansvar og arbejdsområder i relation til patienter/borgeres ernæringsproblemer Delfagets opdeling på moduler Ernæringslære og diætetik afvikles på modul 3 og på det kliniske modul 4. Centrale indholdskomponenter Energiomsætning og energibalance hos raske og syge Beregning af energibehov og behov for makro- samt mikronæringsstoffer hos raske og syge Beregning af væskebehov hos raske og syge De Nordiske Næringsstof Rekommendationer De 8 kostråd BMI Kostanbefalinger til raske ældre Vegetarkost og veganerkost Kosttilskud Kroppens reaktion og behov for næringsstoffer ved faste og traume (Kræft og Kakeksi, KOL) Ernæringsscreening Energi- og proteinberiget diæt Kostformer: Normalkost, Sygehuskost og kost til småtspisende Tilskudsdrikke og sondeernæring 25

26 Klinisk ernæring ved: Adipositas og fedmeoperationer Hyperlipidæmi Hjerte kar sygdom samt apopleksi Diabetes Mave-tarmsygdomme Undervisningens tilrettelæggelse Udgangspunktet er professionsbaserede læreprocesser, der kan udvikle de studerendes faglige, personlige og sociale kompetencer. Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, der giver mulighed for formidling, problematisering og perspektivering samt for dialog og diskussion af fagets indhold. Undervisningen er desuden tilrettelagt som med udgangspunkt i de cases, der er styrende i sygeplejefaget. I relation hertil arbejdes systematisk med ernæringsmæssige aspekter. Det forventes at de studerende selv arbejder med pensum, problematiserer dette i samspil med andre studerende og underviseren samt inddrager viden fra faget i arbejdet med casene i PBL-grupperne og til eksamen. De studerendes læringsaktiviteter Som forudsætning for at kunne indgå i dialog om og diskussion af fagets indhold og problemstillinger forventes det, at de studerende har arbejdet med pensum, cases og egne erfaringer fra modul 4. IT- faciliteter Læseplan lægges på Fronter 14 dage før undervisningens start. Relevant materiale for faget samt en evalueringsguide forefindes på Fronter. Prøve og bedømmelse Faget indgår som en del af den eksterne prøve på modul 3. Pensum Ovesen, Lars; Allingstrup, Lene; Poulsen, Ingrid (2011): Ernæring og diætetik Lærebog for sygeplejestuderende. København, Nyt Nordisk Forlag. Evaluering De studerende evaluerer undervisningen ud fra en evalueringsguide som findes på Fronter. 26

27 Ekstern teoretisk prøve på Modul 3-2. semester 27

28 Ekstern teoretisk prøve på modul 3 Prøven er en individuel mundtlig prøve i sygeplejefaget og anatomi og fysiologi og genetik. Prøven i modul 3 retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom og lidelse og mod viden om sygeplejeinterventioner til disse patienter, herunder intervention af lindrende og rehabiliterende karakter. Prøven retter sig ligeledes mod anatomiske og fysiologiske forhold. Formål Den eksterne prøve skal dokumentere, at de studerende kan redegøre for sygeplejefaglige refleksioner og interventioner i sammenhæng med redegørelser og vurderinger af anatomiske og fysiologiske sammenhænge hos raske mennesker samt patienter med somatisk sygdom og lidelse. Mål for ekstern prøve Prøven skal vise at de studerende i forhold til patienter med somatisk sygdom og lidelse: - kan redegøre for og anvende sygeplejeprocessen som metode - med udgangspunkt i viden fra sygeplejefaget og anatomi og fysiologi kan identificere, analysere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger og fænomener - i relevant omfang inddrager viden fra ernæringslære og patofysiologi - kan redegøre for forslag til lindrende og rehabiliterende sygeplejehandlinger begrundet med viden fra sygeplejefaget og anatomi og fysiologi - kan anvende et fagsprog, der repræsenterer modulets fagområder Rammer Udgangspunktet for den mundtlige prøve er en case, der udleveres via Fronter minimum tre dage før den første eksaminationsdag. Casen medsendes til censor. Med baggrund i casen udarbejder de studerende herefter en plejeplan. Plejeplanen kan udarbejdes i grupper og tjener udelukkende som de studerendes forberedelse til den mundtlige eksamination og indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Ved prøven må plejeplanen medbringes som et hjælpemiddel. De studerende kan anvende de anatomiske modeller og kort, som Sygeplejerskeuddannelsen stiller til rådighed. Ved den mundtlige prøve eksamineres de studerende efter tur. Studiesekretariatet bestemmer rækkefølgen. De studerende må ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Prøveforløb for den individuelle mundtlige prøve Eksaminationen foretages af to eksaminatorer fra hhv. sygeplejefaget og anatomi/fysiologi samt af en censor, der er beskikket af Undervisningsministeriet efter gældende regler. 28

29 Den mundtlige eksamination varer 30 minutter og begge eksaminatorer og evt. censor stiller spørgsmål. Der tilstræbes en ligelig fordeling imellem sygeplejefaget og anatomi/fysiologi, og den studerende disponerer selv eksaminationen ud fra mål og kriterier. Efter den mundtlige prøve er der afsat 15 minutter, hvor censor og eksaminatorer voterer ud fra den mundtlige præstation og karakteren fastsættes, som en samlet bedømmelse af præstationen. I de 15 minutter indgår en tilbagemelding til de studerende. Kriterier for den mundtlige eksamination De studerende: - Redegør for den valgte sygeplejediagnose og præsenter kort øvrige sygeplejefaglige problemstillinger med udgangspunkt i en systematisk analyse af data fra casen - Fremstiller og argumenterer for mål og sygeplejefaglige handlinger i relation til den valgte sygeplejediagnose med udgangspunkt i viden fra sygeplejefaget, anatomi og fysiologi, ernæringslære og patofysiologi. Fokus for analyse, mål og handlinger er dels egenomsorg, rehabiliterende sygepleje, lidelse og velvære dels fysiologiske reguleringsprocesser, der sigter mod at opretholde homeostase. Reflekterer ligeledes over patientologiske aspekter - Fremsætter teoretisk begrundede forslag til, hvordan der kan foretages evaluering Bedømmelsesgrundlag Prøven bedømmes som en samlet præstation ud fra de faglige mål for ekstern prøve på modul 3. Prøven bedømmes af de to eksaminatorer og censor. Karakterfastsættelse sker på baggrund af en vurdering af, i hvilken grad den samlede præstation opfylder de mål, der skal bedømmes. Karakterfastsættelsen sker efter 7-trins-skalaen og følger reglerne om flerfaglige forløb i BEK nr 262 af 20/03/2007 kapitel 3, særligt 14 og 15. Karakteren skal være minimum 02, for at præstationen er bestået. Beskrivelsen af karaktererne 12 og 02 i ekstern prøve modul 3 Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af målene for den mundtlige eksamination med ingen eller få uvæsentlige mangler. Det betyder, at de studerende i forhold til patienter med somatisk sygdom og lidelse: - kan redegøre for og anvende sygeplejeprocessen som metode på sikker og udtømmende måde - med udgangspunkt i viden fra sygeplejefaget og anatomi og fysiologi kan identificere, analysere og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger og fænomener på en sikker og velstruktureret måde 29