Ludomani flere sociale indsatser, tak! Bachelorprojekt, forår 2011 Morten Bruun Petersen & Antonio Rios Jensen. Indledning s. 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ludomani flere sociale indsatser, tak! Bachelorprojekt, forår 2011 Morten Bruun Petersen & Antonio Rios Jensen. Indledning s. 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Problemformulering s. 6 Begrebsafklaring s. 6 Projektets design s. 8 Fakta om ludomani s. 10 Spiltyper s. 10 Kategorisering af spillere s. 11 Hvem er de ludomane? s. 12 Komorbiditet og ludomani s. 13 Behandling af ludomani i Danmark s. 15 Projektets metodologi s. 18 Videnskabsteoretisk baggrund s. 18 Hermeneutik s. 19 Fænomenologi s. 21 Kombinationen s. 22 Empiriens grundlag s. 23 o Center for Ludomani s. 24 o Dansk Neuroforsknings Center s. 25 o Center for Misbrugsbehandling, Århus s. 26 o VIAUC Socialrådgiveruddannelsen, Århus s. 27 o Interviewpersoner s. 28 Side 1 af 102

2 Metode s. 29 o Kvalitative forskningsinterview s. 30 o Interviewform s. 30 o Etik i undersøgelsen s. 31 o Transkriberingsstrategi s. 32 o Reliabilitet s. 33 o Validitet s. 33 UP1: Hvorfor udvikler et stigende antal danskere ludomani? s. 34 Introduktion til neuropsykologien s. 35 o Nydelsen og dets netværk s. 37 o Analyse s. 42 Ludomani som en social afvigelse s. 49 o Analyse s. 50 Globalisering s. 54 o Analyse s. 56 UP2: Hvilke sociale konsekvenser kan ludomani medføre? s. 61 Howard Becker og stempling s. 63 o Analyse s. 68 UP3: Hvordan kan vi som socialrådgivere i en forvaltning hjælpe ludomanerne til at få en øget livskvalitet efter endt behandling? s. 72 Axel Honneth og anerkendelse s. 73 o Analyse s. 75 Side 2 af 102

3 De juridiske rammer for det sociale arbejde s. 82 Forebyggelse på samfundsniveau s. 86 Afrundning s. 91 Kritisk reflektion s. 92 Konklusion s. 95 Perspektivering s. 98 Litteraturliste s. 100 Side 3 af 102

4 Indledning I dette bachelor projekt ønsker vi at arbejde med ludomani, da vi som private personer har bekendte i vores respektive netværk, der har oplevet afhængighedsproblematikken, samt konsekvenserne af afhængigheden. Projektet har til hensigt at undersøge, hvordan vi kan forstå ludomani som et socialt problem. Vi har via en SFI-undersøgelse fra 2006 erfaret, at der indenfor spilleindustrien de seneste år har været en stigende omsætning. I undersøgelsen ønskede daværende skatteminister, Kristian Jensen, at undersøge udbredelsen af pengespil og problemspillere i Danmark. Den pågældende undersøgelse viste en markant stigning på 38,7 % i omsætningen af spil fra 2002 til Det bør bemærkes, at ovennævnte tal alene er baseret på spilleomsætningen for Danske Spil, da der ikke foreligger konkrete tal fra udenlandske udbydere på det danske internetspillemarked. Det kan derfor antages, at spilleomsætningen blandt danskerne reelt er større end først antaget. Men alene dette faktum er ikke ensbetydende med, at vi som socialrådgivere skal være bekymrede for fremtidsudsigterne for udviklingen af ludomani i Danmark. Ovenstående undersøgelse siger ikke noget om de sociale konsekvenser, samt omfanget af disse ved at være ludoman. Dette vil følgende projekt have fokus på, da vi igennem projektet ønsker at skabe en socialfaglig forståelsesramme for ludomani i Danmark. Vi har igennem vores indsamling af vores empiri samt gennemlæsning af diverse litteratur erfaret en række bekymrende forhold, som vi vurderer, at vi som socialrådgivere bør være opmærksomme på. I takt med udviklingen inden for spillemarkedet, sker der nogle væsentlige forandringer, som vi mener ikke kan ignoreres. Dette er blandt andet udbuddet af spil, betingelserne for disse, samt spillernes vane, forbrug og måder at spille på. Vi har på baggrund af ovenstående forhold en formodning om, at et stigende antal danskere i de kommende år vil udvikle ludomani, hvorfor en del af projektet har til hensigt at underbygge denne formodning gennem analyser af empirisk materiale indsamlet fra praksis. Side 4 af 102

5 Men hvorfor er dette interessant og vedrørende for det sociale arbejde? Dette spørgsmål er vi i løbet af projektet stødt på flere gange, og emnevalget har da også vakt flere undrende blikke. Projektets relevans for det sociale arbejde er forankret i de potentielt komplekse og vidtrækkende sociale konsekvenser, som ludomani kan have for ludomanen og hans/hendes omgivelser. De menneskelige konsekvenser ved at udvikle ludomani kan variere, men vil ofte være mange og indgribende i ludomanens hverdag. Derfor er det vigtigt, at vi som socialrådgivere er bevidste om, hvorfor udviklingen finder sted, hvilke konsekvenser det har for individet og dets omgivelser, samt hvordan vi som socialrådgivere fremadrettet kan være i stand til at hjælpe en ludoman, der har været i behandling for sin afhængighed. Vi har som socialrådgiverstuderende samtidig undret os over de manglende socialfaglige tiltag i det daglige arbejde med ludomanerne. Vi har ligeledes, igennem vores undersøgelsesfase, undret os over kommunernes manglende viden omkring ludomani og den rådvildhed, som socialrådgiverne mødte os med, da vi henvendte os til de forskellige forvaltninger i Århus Kommune med henblik på et interview omkring ludomani. Vores undren bunder specielt i vores forforståelse af, at ludomani kan blive et potentielt stort problem, hvorfor der bør være fokus på en forebyggende indsats, specielt over for den yngre generation, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med spil. Vi erfarede under vores besøg på Center for Ludomani, at antallet af henvendelser med henblik på behandling er markant stigende. I 2002 oplevede Center for Ludomani 341 individer, der henvendte sig for at få behandling. I 2010 var dette tal steget til 936. Samtidig modtager Center for Ludomani et utal af telefoniske henvendelser. Hvis vores antagelse omkring udviklingen af ludomaner i Danmark viser sig at være korrekt, og vi som samfund ikke gør noget ved det, kan det vise sig at have store konsekvenser; både for det enkelte individ, men også for samfundet. Vores håb er, at vi som socialrådgivere formår at sætte fokus på de sociale konsekvenser ved at udvikle ludomani samt omfanget af de økonomiske omkostninger ved at behandle komplekse sociale problemer. Projektet vil i denne sammenhæng bidrage til en forståelsesramme for, hvorfor vi som samfund bør have fokus på ludomani og deraf vigtigheden af at iværksætte forebyggende indsatser. Side 5 af 102

6 Spørgsmålet er, hvorfor vi ikke spiller med åbne kort, bekender kulør og tager hånd om ovenstående udvikling, sådan vi ikke spiller hasard med mennesker, som har brug for vores socialfaglige viden og kompetencer? Problemformulering Hovedproblemformulering: Hvordan kan vi forstå ludomani som et socialt problem? Underspørgsmål 1: Hvorfor bliver et stigende antal danskere ludomaner? Underspørgsmål 2: Hvilke sociale konsekvenser kan ludomani medføre? Underspørgsmål 3: Hvordan kan vi som socialrådgiver i en forvaltning hjælpe ludomanerne til at få en øget livskvalitet? Begrebsafklaring Da vi i projektet vil gøre brug af begreber, der kan tolkes normativt, ønsker vi fra start at definere vores forståelse af disse begreber, der vil fremstå i pågældende projekt. Vi ønsker i dette afsnit at redegøre for den forståelse og mening, som vi tillægger de begreber, der anvendes i projektet. Dette gør vi, fordi det afgrænser og definerer vores genstandsfelt, men også fordi det fremmer projektets læsevenlighed. Efter dette afsnit vil de nedenstående begreber anvendes sporadisk i projektet uden at tage hensyn til, om der i den øvrige litteratur eksisterer andre forståelser og sondringer. Øget livskvalitet: Da projektet har et hermeneutisk-fænomenologisk videnskabssyn vil det være relevant at inddrage den enkelte ludoman og dennes forståelse af livskvalitet. Men da projektet tager udgangspunkt i ludomani som et socialt problem vil vores definitionen tage afsæt i et socialrådgiverperspektiv og vil dermed også være et udtryk for vores forståelse af livskvalitet. Vores opfattelse er, at begrebet er tæt forbundet med de sociale konsekvenser af ludomani, som vil blive defineret i løbet af projektet. Den øgede livskvalitet vil da genoprettes som følge af, at vi som socialrådgivere hjælper ludomanerne med de sociale konsekvenser ved ludomanien, eksempelvis isolation, arbejdsløshed og tab af netværk. Side 6 af 102

7 Ludomani: Der findes flere forskellige definitioner af forståelsen af ludomani, samt hvad der definerer ludomani. Ligeledes findes der forskellige diagnosesystemer, som hver har sine kriterier for, hvornår individet betragtes som ludoman. Vi har i projektet valgt at tage udgangspunkt i DSM IV s definition af ludomani. DSM IV er et amerikansk udviklet diagnosesystem, hvor kriterierne for at kunne diagnosticeres som ludoman består af 10 spørgsmål 1. Graden af afhængighed vurderes ud fra antal positive besvarelser. Ved 5 positivt besvarede spørgsmål bliver individet betragtet som patologisk spiller, dvs. ludoman, mens man ved 3-4 positive svar bliver betragtet som problemspiller. Vi har erfaret, at Center for Ludomani har valgt at anvende DSM IV s forståelse af ludomani. Da store dele af vores empiri er indsamlet via Center for Ludomani, er det oplagt at anvende samme forståelse i vores projekt, så der ikke opstår eventuelle bias i vores forståelse, fortolkning og analyse af ludomani. Ludo er den latinske betegnelse for leg, mens mani er den græske betegnelse for lidenskab 2. I dette projekt vil vi anvende betegnelsen ludomani. Begrundelsen for dette er, at det i dag er en almindelig anvendt betegnelse for spilafhængighed, samt det er en mere forståelig og håndterbar betegnelse for problematikken end sundhedsstyrelsens betegnelse for afhængighed af spil; aleamani 3. Aleamani stammer fra diagnose systemet ICD-10, der blev udarbejdet af WHO. Betegnelsen er fra 1994 og defineres hyppige gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser 4. Som nævnt i dette afsnit, har vi i projektet valgt at tage udgangspunkt i DSM IV s definition af ludomani. Derfor vil vi i projektet lægge vægt på ludomani som en afhængighed på lige fod med andre misbrugsproblematikker, eksempelvis stof- og alkoholmisbrug Jørsel, Michael Bay (2003) side 10 3 Aleamani: Alea = terning og mani = lidenskab (Jørsel, Michael Bay, 2003 side 10-11) 4 Jørsel, Michael Bay (2003) side 11, linie Se UP1 om neuropsykologi. Side 7 af 102

8 Samtidig har DSM IV en bestemt problemforståelse, hvilken har indvirkning på, hvordan ludomani anskues, samt hvordan der interveneres i forhold til problematikken. Dermed vil spilleafhængigheden blive behandlet som en afhængighedsproblematik, hvilket dermed også fordrer bestemte interventioner, der relateres til afhængighed. Projektets design I det nedenstående afsnit vil projektets opbygning blive præsenteret. Dette vil vi gøre gennem en kort redegørelse af indholdet i hvert enkelt afsnit. Afsnit 1 handler i korte træk om vores problemfelt, herunder indledning, hovedproblemformulering, underproblemformuleringer, begrebsafklaring, projektets design og fakta om ludomani. I indledningen vil vi beskrive projektets genstandsfelt, samt hvorfor vi har en speciel interesse herfor. Hovedproblemformuleringen er den, som vi gennem projektets forskellige faser ønsker at komme nærmere, så vi afslutningsvis kan besvare hovedproblemformuleringen i en konklusion på projektet. Der vil efterfølgende være en kort begrebsafklaring, som vil bidrage til læserens forståelse af centrale begreber gennem projektet og dermed også vores forståelse og den mening, som vi tillægger projektets anvendte begreber. I fakta afsnittet vil vi komme nærmere ind på de forskellige spiltyper, kategorisering af spillere, hvem er ludomaner, komorbiditet og kort omkring behandling af ludomani i Danmark. Afsnit 2 vil føre læseren gennem projektets metodologi, herunder det videnskabsteoretiske perspektiv, det empiriske grundlag samt projektets metodeafsnit. I det videnskabsteoretiske afsnit fremstiller vi vores forståelse af henholdsvis den hermeneutiske, den kritisk hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. Vi vil i forlængelse af vores forståelse redegøre for vores valg af videnskabsteoretisk position. Dernæst vil det empiriske grundlag give læseren et indblik i, hvor vi har indhentet vores empiri samt hvilke interviewpersoner, der undervejs er inddraget i projektet. Dette afsnit vil føre læseren videre til et metodeafsnit, der vil have fokus Side 8 af 102

9 på, hvordan vi har indsamlet vores empiri, både i forhold til det kvalitative forskningsinterview, interviewform, men også hvilke etiske tanker, vi har gjort os undervejs. Derudover vil vi kort komme ind på, hvordan vi har valgt at transskribere, samt hvilke fordele og ulemper dette kan have. Vi vil til slut i dette afsnit vurdere reliabiliteten og validiteten af den indsamlede empiri. Afsnit 3 vil føre læseren igennem vores første underproblemformulering og vil dermed give en forståelsesramme for, hvorfor et stigende antal danskere udvikler ludomani. Der vil indledningsvis være en kort redegørelse af selve underspørgsmålet, herunder hvorfor vi har valgt at stille dette spørgsmål. Dernæst vil vi beskrive og analysere en neuropsykologisk forståelsesramme for at belyse udviklingen af ludomani på individniveau. Denne vil blive efterfulgt af en beskrivelse og analyse af Robert K. Mertons teori om sociale afvigelser, som vil danne en forståelsesramme for udviklingen af ludomani på gruppe- og samfundsniveau. Afslutningsvis vil vi beskrive og analysere udviklingen af ludomani ved hjælp af Zygmunt Baumans teori om globalisering, hvilket vil give os en forståelsesramme på et internationalt niveau. Afsnit 4 omhandler projektets andet underspørgsmål og vil belyse de sociale konsekvenser, der opstår på baggrund af at udvikle ludomani. Der vil indledningsvis være en kort redegørelse for selve underspørgsmålet, herunder hvorfor dette spørgsmål er med til at berettige projektet som en social problematik. Efterfølgende vil vi beskrive Howard Beckers teori om stempling for dermed at analysere udvalgte sociale konsekvenser ved ludomani. Afsnit 5 omhandler projektets tredje underspørgsmål, hvilket samtidig også vil være projektets bidrag til fremadrettet handling i forhold til at hjælpe ludomanerne til en øget livskvalitet efter endt behandling. Spørgsmålet vil blive besvaret på to niveauer. Vi vil først tage udgangspunkt i det forvaltningsmæssige arbejde som socialrådgiver, herunder socialrådgiverens muligheder for at hjælpe ludomanen efter endt behandling. Dernæst vil vi på baggrund af vores empiri belyse mulighederne for at hjælpe ludomanerne fremadrettet på samfundsniveau. Vi vil belyse, hvilke tiltag samfundet kan tage, så ludomanerne kan opnå en øget livskvalitet og hermed mindske risikoen for tilbagefald. Afsnit 6 er projektet afsluttende fase. Heri følger vores kritiske refleksion, hvor vi vil anlægge et kritisk blik i forhold til vores valg af videnskabsteori, indsamling af empiri og projektets Side 9 af 102

10 troværdighed. Derefter følger en konklusion af de tre analyseafsnit. I denne vil vi besvare vores hovedproblemformulering og redegøre for de resultater, som vi er kommet frem til i løbet af analysen af projektets underspørgsmål. Som afslutning vil vi lave en perspektivering, hvor vi vil give vores bud på fremtidsperspektiverne for udviklingen af ludomani i Danmark. Fakta om ludomani I dette afsnit vil vi beskrive ludomani; kategorisering af spiltyper og de forskellige slags spillere, karakteristika af ludomanerne, komorbiditet og behandling af ludomani i Danmark. Udgangspunktet for dette afsnit vil være Michael Bay Jørsels bog Ludomani ikke flere indsatser, tak, der blev udgivet i 2003 Spiltyper Før I tiden omhandlede ludomani mere klassiske spilautomater med høj spilfrekvens 6, såsom den enarmede tyveknægt. I dag er det muligt at spille døgnets 24 timer via internettet. Man kan spille på hunde, heste, fodbold, basketball, poker, blackjack, casino, samt simulationer af de ældre, klassiske spilleautomater 7. Generelt inddeles de forskellige former for spil i tre hovedkategorier; hasardspil, kombinationsspil og færdighedsspil. Hasardspil er spil, der udelukkende bygger på tilfældighed, hvor held er den afgørende faktor for gevinst, eksempelvis roulette, terningespil, elektroniske automater, lotto og skrabelod. Kombinationspil består både af dygtighed, i form af viden, samt held i forhold til opnåelse af gevinst. Eksempler på kombinationspil er oddset, bridge og backgammon. Færdighedsspil bygger på indsigt, viden og færdighed, hvor held ikke spiller en afgørende faktor, eksempelvis i et spil som skak. De spil, som oftest tiltrækker ludomanen, er hasardspil. Men udviklingen de seneste år viser, at flere og flere udvikler en afhængighed af spiltyper som poker og betting, som er eksempler på 6 Spilfrekvens: tidsrummet, der er mellem afslutningen af et spil til påbegyndelsen, af et nyt spil 7 Jørsel, Michael Bay, (2003) side Side 10 af 102

11 kombinationsspil. Disse kan ikke udelukkende defineres som hasardspil, da både evner og viden gør sig gældende i forhold til sandsynligheden for gevinst 8. Kategorisering af spillere For at forstå hvem ludomanen er, har vi valgt at beskrive kategoriseringen af spillere. Overgangen, fra den ene type af spiller til den anden type af spiller, kan veksle over tid, i omfang og i intensitet. Det er en proces, der udvikles over flere år, dvs. at man bliver ikke ludoman fra den ene dag til den anden. Man starter som normal spiller; her spilles tilfældigt og impulsivt, man har fuld kontrol over sit spil og føler sig ikke specielt fascineret af spillet. Den normale spiller har ingen problemer med spillet, og dermed har det ingen konsekvenser for den normale spiller. En normal spiller vil være i stand til at svare på DSM IV s 10 diagnosespørgsmål vedrørende ludomani og få ingen positive svar 9. Der er dog risiko for at det enkelte individ kan udvikle en fascination for spillet og øget lyst til at spille, hvorved spilleren kan defineres som risiko- og problemspilleren. Denne type spiller, spiller jævnligt og er optaget af de muligheder for økonomisk gevinst, som spillet giver. Spillet er ikke længere impulsivt, men længe planlagt og overvejet. Risiko- og problemspilleren sætter sig grundigt ind i spillet. Spillet er endnu ikke et problem for spillerens arbejde og familieliv. Risiko- og problemspilleren vil ved besvarelse af DSM IV s 10 diagnose spørgsmål få 1-4 positive svar 10. Ifølge en prævalensundersøgelse foretaget af SFI fra 2006, er der i Danmark mellem og personer i kategorien risiko- og problemspillere. Målgruppen for undersøgelsen var voksne i alderen år 11. Dog kan konsekvenserne for risiko- og problemspillerne være, at de udvikler ludomani og derved bliver den tredje type af spillere; ludomaner 12. Ludomanerne er karakteriseret ved at have sin fulde bevidsthed omkring spil 24 timer i døgnet. Dette har indgribende konsekvenser for ludomanens liv, både i forhold til familie- og samliv med ludomanens nærmeste, samt arbejde, uddannelse og eventuelle fritidsinteresser. Pengeforbruget er stort og ludomanen stifter ofte gæld eller begår kriminalitet for at anskaffe 8 Ibid side Ibid side Ibid side Bonke, Jens og Borregaard, Karen (2006) side 8 12 Jørsel, Michael Bay, (2003) side 78 Side 11 af 102

12 penge til sit spilforbrug. Ludomanen vil i besvarelsen af DSM IV s 10 diagnosespørgsmål give 5 eller flere positive svar. Jævnfør SFI-undersøgelsen fra 2006, vurderes 5000 danskere til at være decideret ludomaner 13. Ludomanen vil oftest opfylde klassiske tegn på afhængighed, såsom et stærkt begær med tvingende karakter efter at spille. Ludomanen har afsvækket kontrol med adfærden, betydelig psykisk ubehag (uro, irritabilitet, tristhed), hvis de hindres i at fortsætte sine aktiviteter. Samtidig fortsættes adfærden uanset de problemer og konsekvenser, som adfærden skaber. Ludomanen har ambivalente følelser, fordi adfærden på kort sigt er en effektiv løsning, men på længere sigt er en belastning og et problem for ham 14. Hvem er de ludomane? Der er ikke entydige karakteristika for, hvem der er den klassiske ludoman. Det er en kompleks og differentieret gruppe, der kan varierer meget med hensyn til køn, alder, arbejde, uddannelse, opvækst og familieforhold. Der er dog nogle grundlæggende karakteristika, som en overrepræsentation af ludomaner har til fælles. I et forsøg på Center for Ludomani har det vist sig, at flere mænd end kvinder henvender sig med henblik på behandling. Ud af de 459 henvendelser og afklarende samtaler, var 84% (387) mænd, mens 16% (72) var kvinder 15. Den typiske ludoman er år, har spillet i 13 år, har opfattet sig selv som ludoman de sidste 5 år før henvendelse til behandling, har gæld på ca kr. og er afhængig af mere end én type spil med høj spilfrekvens. Henholdsvis 1/3 af kvinderne og 1/6 af mændene har tegn på depression. Tilmed ses en sammenhæng mellem ludomani og selvmordstanker, da halvdelen af Center for Ludomanis klienter har tænkt på selvmord en eller flere gange i løbet af deres ludomani-karriere. 17% af 13 Bonke, Jens og Borregaard, Karen (2006), side 8 14 Jørsel, Michael Bay (2003) side Nielsen, Per og Røjskjær, Steffen (2005) side 50 Side 12 af 102

13 klienterne har forsøgt at begå selvmord, heraf 33% af de deltagende kvinder, mens 14% procent af de deltagende mænd har forsøgt selvmord 16. Samtidig ses der en sammenhæng mellem ludomani og andre personlighedsforstyrrelser, dvs. komorbiditet. Næsten halvdelen af gruppen scorede ingen til let personlighedsforstyrrelser, mens 1/3 scorede moderat personlighedsforstyrrelse og 1/5 scorede middelsvær/svær personlighedsforstyrrelse. Den mest fremtrædende personlighedsforstyrrelser er borderline 17. Komorbiditet og ludomani Som det vil blive påpeget i dette projekt, er det mange forskellige mennesker i det danske samfund, der potentielt kan udvikle ludomani i takt med de stigende spilmuligheder og måden, hvorpå spil bliver udbudt. I undersøgelsen Ludomani karakteristika, psykopatologi og behandlingsforløb; undersøgelse af ludomaner i behandling belyser Nielsen og Røjskjær, at den begrænsede evidens påpeger, at prævalensen af personlighedsforstyrrelser er forhøjet blandt ludomaner. Samtidig har de lavet nogle sammenligninger til andre afhængighedsgrupper, hvor undersøgelser har produceret klar evidens for komorbiditet i forhold til personlighedsforstyrrelse. Deraf gør de sig nogle principielle overvejelser, som ligeledes er blevet fundet i de andre undersøgelser af misbrug og komorbiditet 18. Der hersker i dag almindelig konsensus om, at bestemte personlighedstræk (eksempelvis sensation-seeking, impulsivitet og fjendtlighed/ubehagelighed) og personlighedsforstyrrelser (eksempelvis antisocial, borderline) er meget udbredte hos alkohol- og stofmisbrugere. Disse træk og forstyrrelser er ikke alene konsekvenser af afhængighed, men også faktorer der påvirker afhængighedens alvor, samt fortsætter med at øve indflydelse på den psykosociale funktion, selvom rusfrihed er opnået 19. På rusmiddelfeltet medfører komorbiditet med personlighedsforstyrrelser en række kliniske vanskeligheder, hvilket er erfaringer, der også deles med psykoterapi og som ikke forventes at 16 Ibid side Ibid side Ibid side Ibid. side 32 Side 13 af 102

14 være anderledes, når det omhandler ludomaner. Komorbiditet med personlighedsforstyrrelser kan have betydning for: Øget tilbagefaldsrisiko Øget behandlingsfrafald Adfærdsproblemer under behandlingsforløbet Vanskeligheder ved at etablerer en bæredygtig, terapeutisk alliance 20 I Nielsen og Røjskjærs undersøgelse har de opdelt komorbiditet i to dele; personlighedsforstyrrelser og psykiske symptomtilstande, herunder emotionelle og affektive problemer, suicidal adfærd og rusmiddelproblemer. Denne opdeling er baseret på en række undersøgelser, der er udført af andre forskere. Dog er resultaterne ikke umiddelbart sammenlignelige, da undersøgelserne er udført udfra forskellige metoder og resultaterne er forskellige fra undersøgelse til undersøgelse. Resultaterne viser (i forskellig grad), at der eksisterer komorbiditet mellem ludomani og personlighedsforstyrrelser 21. På Center for Ludomanis afdeling i Odense er behandlerne i forvejen klar over komorbiditet blandt ludomanerne, der starter et behandlingsforløb hos dem. Behandler på Center for Ludomani, Bodil Bøe, udtaler følgende: Vi har rigtig mange, der har ADHD eller har personlighedsforstyrrelser og for at hjælpe dem bedst muligt, kan vi kontakte en psykiater med deres samtykke (...) Så har vi et rigtig godt samarbejde med Ringgården, hvilket også er det sted, som vi udspringer fra. Der er en psykolog dernede, der hedder Per Nielsen og Steffen Røjskjær (...) de arbejder som konsulenter for os i forhold til at målrette vores behandling og for eksempel, hvis vi har nogen, der kommer igen og igen hvad skal jeg gøre? Så har vi muligheden for at lave noget, der hedder MEMCI, som er en psykologtest. Vi må jo ikke som socialrådgivere eller psykoterapeuter lave den, for det er psykologer, der skal lave den. Vi kan godt give vores klienter selve testen, hvor der er Ibid. side Ibid. side 33 Side 14 af 102

15 spørgsmål, og så sender vi den til Per, som er psykolog. Så scorer han den og han tolker den, og så sender han tolkningen tilbage til os så præsenterer vi den for klienten. 22 Som det fremgår i ovenstående interview, er Center for Ludomani allerede opmærksom på, at der er en risiko for, at ludomanen kan have en komorbiditet. Dette stiller krav til, hvordan behandlingen skal foregå for at øge ludomanens chancer for at undgå tilbagefald. Kort sagt; ludomanen med komorbiditet skal have et behandlingsforløb, der lever op til hans behov for at sikre de bedste muligheder for succesfuld behandling. Center for Ludomani har et samarbejde med psykolog Per Nielsen, der er tilknyttet Ringgårdens afdeling for forskning og behandling i Middelfart. Dette er med til at øge sandsynligheden for, at behandlerne på Center for Ludomani bliver bedre i stand til at tilrettelægge deres behandlingsforløb med henblik på at sikre, at ludomanen får mest muligt ud af selve behandlingen. Risikoen for at en ludoman har en komorbiditet er en faktor, vi som socialrådgivere også bliver nødt til at være opmærksomme på. Komorbiditeten kan være med til, at ludomanen nemmere får tilbagefald, behandlingsfrafald, adfærdsproblemer, samt vanskeligheder ved at skabe en tryg og bæredygtig alliance, ikke udelukkende med en terapeut, men ligeledes med en socialrådgiver. Hvis vi, som socialrådgivere, ikke inddrager dette i det helhedsorienteret sociale arbejde med ludomanen, vil der være en risiko for, at ludomanen vil falde ud af den sociale indsats. Dette kan øge risikoen for, at ludomanen igen begynder at spille, hvorefter at processen kan starte forfra. Samtidig risikerer vi, som socialrådgivere, at afhjælpe udelukkende én problematik, på trods af, at der måske eksisterer flere. Dermed får vi ikke udført et ordentligt helhedsorienteret socialt arbejde. Derved vil der ikke være garanti for, at ludomanen får den bedst mulige hjælp, ej heller den korrekte hjælp, som ludomanen kan have behov for. Behandling af ludomani i Danmark Modsat alkohol- og stofmisbrug er ludomani en afhængighed, der er langt mere usynlig og skjult. Modsat alkohol- og stofmisbrug lugter ludomani ikke, og er ej heller synlig for det blotte øje. Derfor er det muligt for ludomanerne at holde deres afhængighed skjult så længe, at de først søger hjælp for deres spilleafhængighed, når problemerne og konsekvenserne ved deres 22 Interview med Bodil Bøe den 16. marts 2011 fra minut 12:00 til 15:15. Side 15 af 102

16 afhængighed påvirker dem og deres nærmeste i sådan en grad, at det kan få store indvirkninger på for deres livsførelse. Dette kan være eksempelvis gæld, skilsmisse, isolation, kriminalitet og selvmordstanker- og forsøg 23. Behandling af ludomani startede i 1992 som et pilotprojekt på Ringgården i Middelfart, der er en institution for alkoholmisbrugere. Fra 1994 til 1996 bliver projektet ændret til at være et evalueringsprojekt med det formål at kortlægge, om det var muligt at tilpasse et behandlingsprogram for alkoholmisbrugere til ludomaner. Formålet var ligeledes at skabe et fundament for et generelt behandlingstilbud for ludomaner 24. Rapporten, Spil uden grænser fra 1996, er baseret på evalueringsprojektet fra 1994 til Den var med til at sætte fokus på, at det var muligt at ændre på ludomanernes spillevaner via behandling 25. I 2002 blev Center for Ludomani oprettet med hovedsæde i Odense. Sidenhen er der blevet oprettet afdelinger i Århus og København under Center for Ludomani. Center for Ludomani er i dag en selvejet instutition under KFUM s Sociale Arbejde og den eneste statsstøttet behandlingsinstitution for ludomani i Danmark. Det betyder, at behandlingen er gratis. Center for Ludomani tilbyder grundlæggende 2 typer af behandling; ambulant behandling og døgnbehandling 26. Døgnbehandling kan kun finde sted i Odense, da det er det eneste sted, der har faciliteterne til det. I døgnbehandling kommer ludomanerne i et behandlingsforløb, hvor de bor mellem 1 til 3 uger på Center for Ludomanis afdeling i Odense. Gennem dette forløb vil der være samtale- og gruppeterapi med uddannede behandlere med socialfaglig baggrund 27. Ambulant behandling foregår i alle 3 afdelinger af Center for Ludomani. Her er det ligeledes individ- og gruppesamtaler, der danner grundlaget for behandling. Forskellen mellem ambulant- og døgnbehandling skal ses i intensiteten af behandlingen, da døgnbehandling er konstant vedvarende i de 1-3 uger, mens den ambulante behandling strækker sig over en 23 Jørsel, Michael Bay (2003) side Ibid side Jørsel, Michael Bay (1996) (rapport Spil Uden Grænser fra Ringgården) Side 16 af 102

17 længere periode, men er knap så intensivt som døgnbehandling. Som en del af tilbuddet om ambulant behandling tilbydes aftenforløb. Disse forløb er til ludomaner, der ikke kan deltage i tilbuddet på andre tidspunkter på dagen 28. Uafhængigt af hvilket tilbud ludomanerne deltager i, vil der være en follow-up periode på 6 måneder med 2 samtaler, fordelt efter henholdsvis den 2. måned og den 5. måned efter endt behandling 29. Der er ligeledes tilbud henvendt pårørende til ludomaner, som gives i form af støttegrupper for de pårørende og kurser via Center for Ludomani 30. I behandlingen af ludomani har Center for Ludomani søgt inspiration hos misbrugsbehandlingen. Behandlingen har sit udgangspunkt i den kognitivt orienterede misbrugspsykologi med særlig vægt på tilbagefaldsforebyggelse. Tankegangen bag den kognitive terapi er, at det enkelte individs egen oplevelse og vurdering af tanker, handlinger og følelser er nært forbundet med ludomani. Derfor vil behandlingen ikke tage udgangspunkt i, hvorfor ludomanen spiller. Det interessante for denne behandlingsform er, hvornår ludomanen spiller. 31 Den kognitive terapi ønsker at bevidstgøre ludomanen om forholdet mellem de tanker, følelser og handlinger, som ludomanen har, når han/hun spiller. Terapiformen går specifikt ind og korrigerer ludomanens fejlagtige antagelser og forestillinger om chancerne for at vinde. Dette dæmper ludomanens lyst og motivation til at spille 32. Dvs. at denne kognitive terapi har til formål at give ludomanen nogle kognitive redskaber, som kan hjælpe ludomanen til at modstå lystfølelsen, som opstår ved at spille. De fleste behandlingsmiljøer og forskere, i såvel Danmark som internationalt, arbejder med ludomani ud fra et afhængighedssynspunkt. Set fra dette perspektiv har ludomanen en addiktiv adfærd, hvor ludomanen gentagende gange har bestemte adfærdsmønstre, som medfører personlige og sociale problemer. Det er denne addiktive adfærd, der giver ludomanen tilfredsstillelse. Men det er også denne addiktive adfærd, der efterlader ludomanen i endnu større vanskeligheder end før 33. Det er Jørsel, Michael Bay (2003) side Møller, Søren (2003) side Jørsel, Michael Bay (2003) side 104 Side 17 af 102

18 netop derfor, at behandlingen af ludomaner tager sit udgangspunkt i at ændre de addiktive adfærdsmønstre. De enkelte behandlingsprogrammer er nøje planlagt efter specifikke mål, som ludomanen skal arbejde med, så han/hun aktivt kan ændre sin addiktive adfærd. Det første mål er at klæde ludomanen på til at kunne tackle højrisikosituationer, dvs. at blive bedre til at tackle og modstå de situationer og begivenheder, hvor det især er svært at lade være med at spille. Næste mål for behandlingen er at afklare uhensigtsmæssige tanke- og handlemåder, således ludomanen kan få en mere afvejet livsstil, hvor der ikke tænkes på at spille 24 timer i døgnet. Herunder skal ludomanen lære nogle tilbagefaldsforebyggende strategier, så ludomanen har nogle kognitive strategier, som kan modstå lysten til at spille 34. Sidste mål er, at behandlingen skal være medhjælpende til, at ludomanen reetablerer sit sociale netværk og fritidsmæssige interessesfære. Dette mål rummer et potentiale for en social handleplan, efter at ludomanerne har endt den kognitive behandling 35. Vi har dog gennem vores empiri erfaret, at dette potentiale ikke bliver forløst. Der kan dermed stadig arbejdes på den sociale dimension efter behandlingen, hvilket vi vil belyse i vores tredje underproblemformulering. Projektets Metodologi Videnskabsteoretisk baggrund Videnskabsteorien lærer os, at vores syn på omverdenen er bundet af vores respektive perspektiv. Vi betragter altid omverdenen fra specifikke ståsteder. Metaforisk kan man sige, at virkeligheden sorteres gennem et slags filter. Disse perspektiver eller filtre kan være mere eller mindre bevidste for vores egen forståelse af virkeligheden. Nogle perspektiver er vi i stand til at formulere, således vi kan forklare og forstå sociale problemer med udgangspunkt i et bestemt perspektiv, eksempelvis et psykologisk eller et sociologisk perspektiv 36. Vi har i dette projekt tænkt os, at anvende videnskabsteorien som et redskab, hvorved vi ønsker at reflektere løbende over grundlaget for vores projekt i relief til vores videnskabsteoretiske tilgang. 34 Ibid. side Ibid. side Meeuwisse, Anna & Hans Swärd (2004) side Side 18 af 102

19 I dette projekt vil vores videnskabsteoretiske tilgang være inspireret af en kombination af hermeneutik og fænomenologi. Dette kaldes hermeneutisk fænomenologi. Vi har valgt denne kombination, da vi i projektet bestræber os på både at være beskrivende, fortolkende og forstående i vores undersøgelse af ludomani som et socialt problem. Vi ønsker derfor igennem dette projekt at fortolke, det der kommer til syne, så vi opnår en kombination af den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. Vi har fravalgt at inddrage den kritiske hermeneutik i projektet, da vi ikke vil gå i dybden med at definere de strukturelle former for magt og herredømme, som gør sig gældende for udformningen af den viden, der frembringes i projektet. Jürgen Habermas, som var fortaler for den kritiske hermeneutik mente, at man skal kritisere de fortolkninger, der legitimerer det bestående, men som reelt er udtryk for de fremherskendes klassers ideologi 37. Da vi ikke ønsker at sætte spørgsmålstegn ved interviewpersoneners viden, som viderebringes til projektet, herunder fortolke hvorfra interviewpersonerne har denne viden og hvorfor de har tilegnet sig denne viden, ønsker vi ikke denne kritiske vinkel i projektet. Den viden, der frembringes i projektet, er udelukkende udtryk for interviewpersoneners subjektive forståelse af problemfeltet samt undertegnedes fortolkning. Vi finder det deslige vigtigt at pointere, at hermeneutikken og fænomenologien ofte betragtes som nært beslægtede som følge af, at de begge hovedsageligt er subjektorienterede retninger. Det kan derfor, som læser, være svært at skelne mellem disse to retninger, hvorfor vi i kommende to afsnit ønsker at fremføre en generel redegørelse for henholdsvis den hermeneutiske og den fænomenologiske videnskabsteori. Herunder vil vi beggrunde valget af kombinationen af de videnskabsteoretiske retninger. Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkning. Udgangspunktet for denne videnskabsteoretiske retning er: Mennesket er basalt et fortolkende væsen, et subjekt som kontinuert dannes og danner sin omverden via fortolkninger, der bygger oven på tidligere fortolkninger Fuglesang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (2009) side Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare (2003) side 160. Side 19 af 102

20 Hermeneutik er en videnskabsteoretisk retning, der har fokus på, hvordan fortolkning og forståelse er en fundamental forudsætning for menneskets eksistens og tilgang til verdenen. Dermed vil det også være en forudsætning for, hvordan mennesket oplever verdenen. Denne forståelse udspringer fra det synspunkt, at mennesket først og fremmest indgår i nogle sociale relationer. Netop disse sociale relationer rummer en række fortolkningsmuligheder og forståelser for mennesker, der indgår i relationen. Den åbenlyse risiko for misfortåelser er dermed et centralt aspekt for denne forståelse. Denne risiko opstår, når individerne fortolker den sociale relation forskelligt, hvorfor de vil opleve relationen på hver sin måde. Derfor må man fortolke sig frem til forståelse af det enkelte individs subjektive mening i form af tanker, intentioner, motiver og følelser. Omdrejningspunktet for den hermeneutiske tilgang bliver at forklare, hvorfor personer handler, som de gør ud fra den måde, de oplever verdenen på 39. I dette projekt er det vores intention at opnå en forståelse af den oplevelse, interviewpersonerne har af ludomani for derved at kunne formidle denne forståelse gennem vores fortolkning. Dette kan være et potentielt bias i vores projekt, da der i selve gennemførelse af interviewet kan afstedkomme misforståelser eller forskellige fortolkninger. Lige såvel kan der i analysen af interviewene opstå fejlfortolkninger af, hvad interviewpersonens subjektive holdning reelt var. Hans-Georg Gadamer har i henhold til fejlfortolkninger og misforståelser en væsentlig pointe. Han understreger, at tanken om en fordomsfri fortolkning er misvisende, fordi enhver fortolkning forudsætter, at vi allerede har begreber, teorier og forventninger om det fænomen, vil vil forstå 40. Derfor vil vi som interviewer og forskere aldrig kunne observere eller forstå et fænomen uden at inddrage vores fordomme og forforståelser. Vi har da i vores forståelse og fortolkning af vores empiri været opmærksomme på, at vi som fortolkere ikke kan fortolke forudsætningsløst, men at vores fortolkninger vil bære præg af vores fordomme og forforståelser af problemfeltet. Vi har dog fra projektets indledning prøvet at gøre vores forforståelser bevidste, så de ikke har været styrende for relationen i vores interviews.. For at forstå må subjektet fortolke, men fortolkningen er i sig selv skabt på baggrund af subjektet forforståelse. Dette skaber en cirkulær tankegang, fordi det, som fortolkes, bliver 39 Fuglesang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (2009) side Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare (2003) side 160. Side 20 af 102

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS IGT SOCIALFAGLIGT BANKANSAT DERFOR ER ARBEJDSPLADSEN SÅ VIGTIG Du har som leder, kollega eller tillidsrepræsentant mulighed for at hjælpe med at løse

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug I Roskilde Kommune arbejder vi for en tidlig hjælp til borgere med begyndende misbrug, en tværgående misbrugsbehandling med synlige resultater samt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som finansiel rådgiver kan du følge dine kunders økonomi og transaktioner. Det giver dig en særlig mulighed

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune. Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Behandlingscenter Svendborg, ungeafdelingen, Svendborg Kommune Torsdag den 19. november 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Høringssvar til GRØNBOG om onlinespil i det indre marked fra Center for Ludomani, Danmark

Høringssvar til GRØNBOG om onlinespil i det indre marked fra Center for Ludomani, Danmark DK Odense, 19.07. 11 Center for Ludomani Michael Bay Jørsel Høringssvar til GRØNBOG om onlinespil i det indre marked fra Center for Ludomani, Danmark I forbindelse med udsendt offentlig høring om alle

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL)

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Formål med Støttegruppen Støttegruppen er et tilbud for ludomaner/spilleafhængige om at mødes med ligestillede. Formålet med Støttegruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for misbrugsbehandling i Norddjurs Kommune OKTOBER 2013 1 Indledning Denne kvalitetsstandard omfatter en beskrivelse af Norddjurs Kommunes serviceniveau for det ambulante behandlingstilbud

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere