Ludomani flere sociale indsatser, tak! Bachelorprojekt, forår 2011 Morten Bruun Petersen & Antonio Rios Jensen. Indledning s. 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ludomani flere sociale indsatser, tak! Bachelorprojekt, forår 2011 Morten Bruun Petersen & Antonio Rios Jensen. Indledning s. 4"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 4 Problemformulering s. 6 Begrebsafklaring s. 6 Projektets design s. 8 Fakta om ludomani s. 10 Spiltyper s. 10 Kategorisering af spillere s. 11 Hvem er de ludomane? s. 12 Komorbiditet og ludomani s. 13 Behandling af ludomani i Danmark s. 15 Projektets metodologi s. 18 Videnskabsteoretisk baggrund s. 18 Hermeneutik s. 19 Fænomenologi s. 21 Kombinationen s. 22 Empiriens grundlag s. 23 o Center for Ludomani s. 24 o Dansk Neuroforsknings Center s. 25 o Center for Misbrugsbehandling, Århus s. 26 o VIAUC Socialrådgiveruddannelsen, Århus s. 27 o Interviewpersoner s. 28 Side 1 af 102

2 Metode s. 29 o Kvalitative forskningsinterview s. 30 o Interviewform s. 30 o Etik i undersøgelsen s. 31 o Transkriberingsstrategi s. 32 o Reliabilitet s. 33 o Validitet s. 33 UP1: Hvorfor udvikler et stigende antal danskere ludomani? s. 34 Introduktion til neuropsykologien s. 35 o Nydelsen og dets netværk s. 37 o Analyse s. 42 Ludomani som en social afvigelse s. 49 o Analyse s. 50 Globalisering s. 54 o Analyse s. 56 UP2: Hvilke sociale konsekvenser kan ludomani medføre? s. 61 Howard Becker og stempling s. 63 o Analyse s. 68 UP3: Hvordan kan vi som socialrådgivere i en forvaltning hjælpe ludomanerne til at få en øget livskvalitet efter endt behandling? s. 72 Axel Honneth og anerkendelse s. 73 o Analyse s. 75 Side 2 af 102

3 De juridiske rammer for det sociale arbejde s. 82 Forebyggelse på samfundsniveau s. 86 Afrundning s. 91 Kritisk reflektion s. 92 Konklusion s. 95 Perspektivering s. 98 Litteraturliste s. 100 Side 3 af 102

4 Indledning I dette bachelor projekt ønsker vi at arbejde med ludomani, da vi som private personer har bekendte i vores respektive netværk, der har oplevet afhængighedsproblematikken, samt konsekvenserne af afhængigheden. Projektet har til hensigt at undersøge, hvordan vi kan forstå ludomani som et socialt problem. Vi har via en SFI-undersøgelse fra 2006 erfaret, at der indenfor spilleindustrien de seneste år har været en stigende omsætning. I undersøgelsen ønskede daværende skatteminister, Kristian Jensen, at undersøge udbredelsen af pengespil og problemspillere i Danmark. Den pågældende undersøgelse viste en markant stigning på 38,7 % i omsætningen af spil fra 2002 til Det bør bemærkes, at ovennævnte tal alene er baseret på spilleomsætningen for Danske Spil, da der ikke foreligger konkrete tal fra udenlandske udbydere på det danske internetspillemarked. Det kan derfor antages, at spilleomsætningen blandt danskerne reelt er større end først antaget. Men alene dette faktum er ikke ensbetydende med, at vi som socialrådgivere skal være bekymrede for fremtidsudsigterne for udviklingen af ludomani i Danmark. Ovenstående undersøgelse siger ikke noget om de sociale konsekvenser, samt omfanget af disse ved at være ludoman. Dette vil følgende projekt have fokus på, da vi igennem projektet ønsker at skabe en socialfaglig forståelsesramme for ludomani i Danmark. Vi har igennem vores indsamling af vores empiri samt gennemlæsning af diverse litteratur erfaret en række bekymrende forhold, som vi vurderer, at vi som socialrådgivere bør være opmærksomme på. I takt med udviklingen inden for spillemarkedet, sker der nogle væsentlige forandringer, som vi mener ikke kan ignoreres. Dette er blandt andet udbuddet af spil, betingelserne for disse, samt spillernes vane, forbrug og måder at spille på. Vi har på baggrund af ovenstående forhold en formodning om, at et stigende antal danskere i de kommende år vil udvikle ludomani, hvorfor en del af projektet har til hensigt at underbygge denne formodning gennem analyser af empirisk materiale indsamlet fra praksis. Side 4 af 102

5 Men hvorfor er dette interessant og vedrørende for det sociale arbejde? Dette spørgsmål er vi i løbet af projektet stødt på flere gange, og emnevalget har da også vakt flere undrende blikke. Projektets relevans for det sociale arbejde er forankret i de potentielt komplekse og vidtrækkende sociale konsekvenser, som ludomani kan have for ludomanen og hans/hendes omgivelser. De menneskelige konsekvenser ved at udvikle ludomani kan variere, men vil ofte være mange og indgribende i ludomanens hverdag. Derfor er det vigtigt, at vi som socialrådgivere er bevidste om, hvorfor udviklingen finder sted, hvilke konsekvenser det har for individet og dets omgivelser, samt hvordan vi som socialrådgivere fremadrettet kan være i stand til at hjælpe en ludoman, der har været i behandling for sin afhængighed. Vi har som socialrådgiverstuderende samtidig undret os over de manglende socialfaglige tiltag i det daglige arbejde med ludomanerne. Vi har ligeledes, igennem vores undersøgelsesfase, undret os over kommunernes manglende viden omkring ludomani og den rådvildhed, som socialrådgiverne mødte os med, da vi henvendte os til de forskellige forvaltninger i Århus Kommune med henblik på et interview omkring ludomani. Vores undren bunder specielt i vores forforståelse af, at ludomani kan blive et potentielt stort problem, hvorfor der bør være fokus på en forebyggende indsats, specielt over for den yngre generation, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med spil. Vi erfarede under vores besøg på Center for Ludomani, at antallet af henvendelser med henblik på behandling er markant stigende. I 2002 oplevede Center for Ludomani 341 individer, der henvendte sig for at få behandling. I 2010 var dette tal steget til 936. Samtidig modtager Center for Ludomani et utal af telefoniske henvendelser. Hvis vores antagelse omkring udviklingen af ludomaner i Danmark viser sig at være korrekt, og vi som samfund ikke gør noget ved det, kan det vise sig at have store konsekvenser; både for det enkelte individ, men også for samfundet. Vores håb er, at vi som socialrådgivere formår at sætte fokus på de sociale konsekvenser ved at udvikle ludomani samt omfanget af de økonomiske omkostninger ved at behandle komplekse sociale problemer. Projektet vil i denne sammenhæng bidrage til en forståelsesramme for, hvorfor vi som samfund bør have fokus på ludomani og deraf vigtigheden af at iværksætte forebyggende indsatser. Side 5 af 102

6 Spørgsmålet er, hvorfor vi ikke spiller med åbne kort, bekender kulør og tager hånd om ovenstående udvikling, sådan vi ikke spiller hasard med mennesker, som har brug for vores socialfaglige viden og kompetencer? Problemformulering Hovedproblemformulering: Hvordan kan vi forstå ludomani som et socialt problem? Underspørgsmål 1: Hvorfor bliver et stigende antal danskere ludomaner? Underspørgsmål 2: Hvilke sociale konsekvenser kan ludomani medføre? Underspørgsmål 3: Hvordan kan vi som socialrådgiver i en forvaltning hjælpe ludomanerne til at få en øget livskvalitet? Begrebsafklaring Da vi i projektet vil gøre brug af begreber, der kan tolkes normativt, ønsker vi fra start at definere vores forståelse af disse begreber, der vil fremstå i pågældende projekt. Vi ønsker i dette afsnit at redegøre for den forståelse og mening, som vi tillægger de begreber, der anvendes i projektet. Dette gør vi, fordi det afgrænser og definerer vores genstandsfelt, men også fordi det fremmer projektets læsevenlighed. Efter dette afsnit vil de nedenstående begreber anvendes sporadisk i projektet uden at tage hensyn til, om der i den øvrige litteratur eksisterer andre forståelser og sondringer. Øget livskvalitet: Da projektet har et hermeneutisk-fænomenologisk videnskabssyn vil det være relevant at inddrage den enkelte ludoman og dennes forståelse af livskvalitet. Men da projektet tager udgangspunkt i ludomani som et socialt problem vil vores definitionen tage afsæt i et socialrådgiverperspektiv og vil dermed også være et udtryk for vores forståelse af livskvalitet. Vores opfattelse er, at begrebet er tæt forbundet med de sociale konsekvenser af ludomani, som vil blive defineret i løbet af projektet. Den øgede livskvalitet vil da genoprettes som følge af, at vi som socialrådgivere hjælper ludomanerne med de sociale konsekvenser ved ludomanien, eksempelvis isolation, arbejdsløshed og tab af netværk. Side 6 af 102

7 Ludomani: Der findes flere forskellige definitioner af forståelsen af ludomani, samt hvad der definerer ludomani. Ligeledes findes der forskellige diagnosesystemer, som hver har sine kriterier for, hvornår individet betragtes som ludoman. Vi har i projektet valgt at tage udgangspunkt i DSM IV s definition af ludomani. DSM IV er et amerikansk udviklet diagnosesystem, hvor kriterierne for at kunne diagnosticeres som ludoman består af 10 spørgsmål 1. Graden af afhængighed vurderes ud fra antal positive besvarelser. Ved 5 positivt besvarede spørgsmål bliver individet betragtet som patologisk spiller, dvs. ludoman, mens man ved 3-4 positive svar bliver betragtet som problemspiller. Vi har erfaret, at Center for Ludomani har valgt at anvende DSM IV s forståelse af ludomani. Da store dele af vores empiri er indsamlet via Center for Ludomani, er det oplagt at anvende samme forståelse i vores projekt, så der ikke opstår eventuelle bias i vores forståelse, fortolkning og analyse af ludomani. Ludo er den latinske betegnelse for leg, mens mani er den græske betegnelse for lidenskab 2. I dette projekt vil vi anvende betegnelsen ludomani. Begrundelsen for dette er, at det i dag er en almindelig anvendt betegnelse for spilafhængighed, samt det er en mere forståelig og håndterbar betegnelse for problematikken end sundhedsstyrelsens betegnelse for afhængighed af spil; aleamani 3. Aleamani stammer fra diagnose systemet ICD-10, der blev udarbejdet af WHO. Betegnelsen er fra 1994 og defineres hyppige gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser 4. Som nævnt i dette afsnit, har vi i projektet valgt at tage udgangspunkt i DSM IV s definition af ludomani. Derfor vil vi i projektet lægge vægt på ludomani som en afhængighed på lige fod med andre misbrugsproblematikker, eksempelvis stof- og alkoholmisbrug Jørsel, Michael Bay (2003) side 10 3 Aleamani: Alea = terning og mani = lidenskab (Jørsel, Michael Bay, 2003 side 10-11) 4 Jørsel, Michael Bay (2003) side 11, linie Se UP1 om neuropsykologi. Side 7 af 102

8 Samtidig har DSM IV en bestemt problemforståelse, hvilken har indvirkning på, hvordan ludomani anskues, samt hvordan der interveneres i forhold til problematikken. Dermed vil spilleafhængigheden blive behandlet som en afhængighedsproblematik, hvilket dermed også fordrer bestemte interventioner, der relateres til afhængighed. Projektets design I det nedenstående afsnit vil projektets opbygning blive præsenteret. Dette vil vi gøre gennem en kort redegørelse af indholdet i hvert enkelt afsnit. Afsnit 1 handler i korte træk om vores problemfelt, herunder indledning, hovedproblemformulering, underproblemformuleringer, begrebsafklaring, projektets design og fakta om ludomani. I indledningen vil vi beskrive projektets genstandsfelt, samt hvorfor vi har en speciel interesse herfor. Hovedproblemformuleringen er den, som vi gennem projektets forskellige faser ønsker at komme nærmere, så vi afslutningsvis kan besvare hovedproblemformuleringen i en konklusion på projektet. Der vil efterfølgende være en kort begrebsafklaring, som vil bidrage til læserens forståelse af centrale begreber gennem projektet og dermed også vores forståelse og den mening, som vi tillægger projektets anvendte begreber. I fakta afsnittet vil vi komme nærmere ind på de forskellige spiltyper, kategorisering af spillere, hvem er ludomaner, komorbiditet og kort omkring behandling af ludomani i Danmark. Afsnit 2 vil føre læseren gennem projektets metodologi, herunder det videnskabsteoretiske perspektiv, det empiriske grundlag samt projektets metodeafsnit. I det videnskabsteoretiske afsnit fremstiller vi vores forståelse af henholdsvis den hermeneutiske, den kritisk hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. Vi vil i forlængelse af vores forståelse redegøre for vores valg af videnskabsteoretisk position. Dernæst vil det empiriske grundlag give læseren et indblik i, hvor vi har indhentet vores empiri samt hvilke interviewpersoner, der undervejs er inddraget i projektet. Dette afsnit vil føre læseren videre til et metodeafsnit, der vil have fokus Side 8 af 102

9 på, hvordan vi har indsamlet vores empiri, både i forhold til det kvalitative forskningsinterview, interviewform, men også hvilke etiske tanker, vi har gjort os undervejs. Derudover vil vi kort komme ind på, hvordan vi har valgt at transskribere, samt hvilke fordele og ulemper dette kan have. Vi vil til slut i dette afsnit vurdere reliabiliteten og validiteten af den indsamlede empiri. Afsnit 3 vil føre læseren igennem vores første underproblemformulering og vil dermed give en forståelsesramme for, hvorfor et stigende antal danskere udvikler ludomani. Der vil indledningsvis være en kort redegørelse af selve underspørgsmålet, herunder hvorfor vi har valgt at stille dette spørgsmål. Dernæst vil vi beskrive og analysere en neuropsykologisk forståelsesramme for at belyse udviklingen af ludomani på individniveau. Denne vil blive efterfulgt af en beskrivelse og analyse af Robert K. Mertons teori om sociale afvigelser, som vil danne en forståelsesramme for udviklingen af ludomani på gruppe- og samfundsniveau. Afslutningsvis vil vi beskrive og analysere udviklingen af ludomani ved hjælp af Zygmunt Baumans teori om globalisering, hvilket vil give os en forståelsesramme på et internationalt niveau. Afsnit 4 omhandler projektets andet underspørgsmål og vil belyse de sociale konsekvenser, der opstår på baggrund af at udvikle ludomani. Der vil indledningsvis være en kort redegørelse for selve underspørgsmålet, herunder hvorfor dette spørgsmål er med til at berettige projektet som en social problematik. Efterfølgende vil vi beskrive Howard Beckers teori om stempling for dermed at analysere udvalgte sociale konsekvenser ved ludomani. Afsnit 5 omhandler projektets tredje underspørgsmål, hvilket samtidig også vil være projektets bidrag til fremadrettet handling i forhold til at hjælpe ludomanerne til en øget livskvalitet efter endt behandling. Spørgsmålet vil blive besvaret på to niveauer. Vi vil først tage udgangspunkt i det forvaltningsmæssige arbejde som socialrådgiver, herunder socialrådgiverens muligheder for at hjælpe ludomanen efter endt behandling. Dernæst vil vi på baggrund af vores empiri belyse mulighederne for at hjælpe ludomanerne fremadrettet på samfundsniveau. Vi vil belyse, hvilke tiltag samfundet kan tage, så ludomanerne kan opnå en øget livskvalitet og hermed mindske risikoen for tilbagefald. Afsnit 6 er projektet afsluttende fase. Heri følger vores kritiske refleksion, hvor vi vil anlægge et kritisk blik i forhold til vores valg af videnskabsteori, indsamling af empiri og projektets Side 9 af 102

10 troværdighed. Derefter følger en konklusion af de tre analyseafsnit. I denne vil vi besvare vores hovedproblemformulering og redegøre for de resultater, som vi er kommet frem til i løbet af analysen af projektets underspørgsmål. Som afslutning vil vi lave en perspektivering, hvor vi vil give vores bud på fremtidsperspektiverne for udviklingen af ludomani i Danmark. Fakta om ludomani I dette afsnit vil vi beskrive ludomani; kategorisering af spiltyper og de forskellige slags spillere, karakteristika af ludomanerne, komorbiditet og behandling af ludomani i Danmark. Udgangspunktet for dette afsnit vil være Michael Bay Jørsels bog Ludomani ikke flere indsatser, tak, der blev udgivet i 2003 Spiltyper Før I tiden omhandlede ludomani mere klassiske spilautomater med høj spilfrekvens 6, såsom den enarmede tyveknægt. I dag er det muligt at spille døgnets 24 timer via internettet. Man kan spille på hunde, heste, fodbold, basketball, poker, blackjack, casino, samt simulationer af de ældre, klassiske spilleautomater 7. Generelt inddeles de forskellige former for spil i tre hovedkategorier; hasardspil, kombinationsspil og færdighedsspil. Hasardspil er spil, der udelukkende bygger på tilfældighed, hvor held er den afgørende faktor for gevinst, eksempelvis roulette, terningespil, elektroniske automater, lotto og skrabelod. Kombinationspil består både af dygtighed, i form af viden, samt held i forhold til opnåelse af gevinst. Eksempler på kombinationspil er oddset, bridge og backgammon. Færdighedsspil bygger på indsigt, viden og færdighed, hvor held ikke spiller en afgørende faktor, eksempelvis i et spil som skak. De spil, som oftest tiltrækker ludomanen, er hasardspil. Men udviklingen de seneste år viser, at flere og flere udvikler en afhængighed af spiltyper som poker og betting, som er eksempler på 6 Spilfrekvens: tidsrummet, der er mellem afslutningen af et spil til påbegyndelsen, af et nyt spil 7 Jørsel, Michael Bay, (2003) side Side 10 af 102

11 kombinationsspil. Disse kan ikke udelukkende defineres som hasardspil, da både evner og viden gør sig gældende i forhold til sandsynligheden for gevinst 8. Kategorisering af spillere For at forstå hvem ludomanen er, har vi valgt at beskrive kategoriseringen af spillere. Overgangen, fra den ene type af spiller til den anden type af spiller, kan veksle over tid, i omfang og i intensitet. Det er en proces, der udvikles over flere år, dvs. at man bliver ikke ludoman fra den ene dag til den anden. Man starter som normal spiller; her spilles tilfældigt og impulsivt, man har fuld kontrol over sit spil og føler sig ikke specielt fascineret af spillet. Den normale spiller har ingen problemer med spillet, og dermed har det ingen konsekvenser for den normale spiller. En normal spiller vil være i stand til at svare på DSM IV s 10 diagnosespørgsmål vedrørende ludomani og få ingen positive svar 9. Der er dog risiko for at det enkelte individ kan udvikle en fascination for spillet og øget lyst til at spille, hvorved spilleren kan defineres som risiko- og problemspilleren. Denne type spiller, spiller jævnligt og er optaget af de muligheder for økonomisk gevinst, som spillet giver. Spillet er ikke længere impulsivt, men længe planlagt og overvejet. Risiko- og problemspilleren sætter sig grundigt ind i spillet. Spillet er endnu ikke et problem for spillerens arbejde og familieliv. Risiko- og problemspilleren vil ved besvarelse af DSM IV s 10 diagnose spørgsmål få 1-4 positive svar 10. Ifølge en prævalensundersøgelse foretaget af SFI fra 2006, er der i Danmark mellem og personer i kategorien risiko- og problemspillere. Målgruppen for undersøgelsen var voksne i alderen år 11. Dog kan konsekvenserne for risiko- og problemspillerne være, at de udvikler ludomani og derved bliver den tredje type af spillere; ludomaner 12. Ludomanerne er karakteriseret ved at have sin fulde bevidsthed omkring spil 24 timer i døgnet. Dette har indgribende konsekvenser for ludomanens liv, både i forhold til familie- og samliv med ludomanens nærmeste, samt arbejde, uddannelse og eventuelle fritidsinteresser. Pengeforbruget er stort og ludomanen stifter ofte gæld eller begår kriminalitet for at anskaffe 8 Ibid side Ibid side Ibid side Bonke, Jens og Borregaard, Karen (2006) side 8 12 Jørsel, Michael Bay, (2003) side 78 Side 11 af 102

12 penge til sit spilforbrug. Ludomanen vil i besvarelsen af DSM IV s 10 diagnosespørgsmål give 5 eller flere positive svar. Jævnfør SFI-undersøgelsen fra 2006, vurderes 5000 danskere til at være decideret ludomaner 13. Ludomanen vil oftest opfylde klassiske tegn på afhængighed, såsom et stærkt begær med tvingende karakter efter at spille. Ludomanen har afsvækket kontrol med adfærden, betydelig psykisk ubehag (uro, irritabilitet, tristhed), hvis de hindres i at fortsætte sine aktiviteter. Samtidig fortsættes adfærden uanset de problemer og konsekvenser, som adfærden skaber. Ludomanen har ambivalente følelser, fordi adfærden på kort sigt er en effektiv løsning, men på længere sigt er en belastning og et problem for ham 14. Hvem er de ludomane? Der er ikke entydige karakteristika for, hvem der er den klassiske ludoman. Det er en kompleks og differentieret gruppe, der kan varierer meget med hensyn til køn, alder, arbejde, uddannelse, opvækst og familieforhold. Der er dog nogle grundlæggende karakteristika, som en overrepræsentation af ludomaner har til fælles. I et forsøg på Center for Ludomani har det vist sig, at flere mænd end kvinder henvender sig med henblik på behandling. Ud af de 459 henvendelser og afklarende samtaler, var 84% (387) mænd, mens 16% (72) var kvinder 15. Den typiske ludoman er år, har spillet i 13 år, har opfattet sig selv som ludoman de sidste 5 år før henvendelse til behandling, har gæld på ca kr. og er afhængig af mere end én type spil med høj spilfrekvens. Henholdsvis 1/3 af kvinderne og 1/6 af mændene har tegn på depression. Tilmed ses en sammenhæng mellem ludomani og selvmordstanker, da halvdelen af Center for Ludomanis klienter har tænkt på selvmord en eller flere gange i løbet af deres ludomani-karriere. 17% af 13 Bonke, Jens og Borregaard, Karen (2006), side 8 14 Jørsel, Michael Bay (2003) side Nielsen, Per og Røjskjær, Steffen (2005) side 50 Side 12 af 102

13 klienterne har forsøgt at begå selvmord, heraf 33% af de deltagende kvinder, mens 14% procent af de deltagende mænd har forsøgt selvmord 16. Samtidig ses der en sammenhæng mellem ludomani og andre personlighedsforstyrrelser, dvs. komorbiditet. Næsten halvdelen af gruppen scorede ingen til let personlighedsforstyrrelser, mens 1/3 scorede moderat personlighedsforstyrrelse og 1/5 scorede middelsvær/svær personlighedsforstyrrelse. Den mest fremtrædende personlighedsforstyrrelser er borderline 17. Komorbiditet og ludomani Som det vil blive påpeget i dette projekt, er det mange forskellige mennesker i det danske samfund, der potentielt kan udvikle ludomani i takt med de stigende spilmuligheder og måden, hvorpå spil bliver udbudt. I undersøgelsen Ludomani karakteristika, psykopatologi og behandlingsforløb; undersøgelse af ludomaner i behandling belyser Nielsen og Røjskjær, at den begrænsede evidens påpeger, at prævalensen af personlighedsforstyrrelser er forhøjet blandt ludomaner. Samtidig har de lavet nogle sammenligninger til andre afhængighedsgrupper, hvor undersøgelser har produceret klar evidens for komorbiditet i forhold til personlighedsforstyrrelse. Deraf gør de sig nogle principielle overvejelser, som ligeledes er blevet fundet i de andre undersøgelser af misbrug og komorbiditet 18. Der hersker i dag almindelig konsensus om, at bestemte personlighedstræk (eksempelvis sensation-seeking, impulsivitet og fjendtlighed/ubehagelighed) og personlighedsforstyrrelser (eksempelvis antisocial, borderline) er meget udbredte hos alkohol- og stofmisbrugere. Disse træk og forstyrrelser er ikke alene konsekvenser af afhængighed, men også faktorer der påvirker afhængighedens alvor, samt fortsætter med at øve indflydelse på den psykosociale funktion, selvom rusfrihed er opnået 19. På rusmiddelfeltet medfører komorbiditet med personlighedsforstyrrelser en række kliniske vanskeligheder, hvilket er erfaringer, der også deles med psykoterapi og som ikke forventes at 16 Ibid side Ibid side Ibid side Ibid. side 32 Side 13 af 102

14 være anderledes, når det omhandler ludomaner. Komorbiditet med personlighedsforstyrrelser kan have betydning for: Øget tilbagefaldsrisiko Øget behandlingsfrafald Adfærdsproblemer under behandlingsforløbet Vanskeligheder ved at etablerer en bæredygtig, terapeutisk alliance 20 I Nielsen og Røjskjærs undersøgelse har de opdelt komorbiditet i to dele; personlighedsforstyrrelser og psykiske symptomtilstande, herunder emotionelle og affektive problemer, suicidal adfærd og rusmiddelproblemer. Denne opdeling er baseret på en række undersøgelser, der er udført af andre forskere. Dog er resultaterne ikke umiddelbart sammenlignelige, da undersøgelserne er udført udfra forskellige metoder og resultaterne er forskellige fra undersøgelse til undersøgelse. Resultaterne viser (i forskellig grad), at der eksisterer komorbiditet mellem ludomani og personlighedsforstyrrelser 21. På Center for Ludomanis afdeling i Odense er behandlerne i forvejen klar over komorbiditet blandt ludomanerne, der starter et behandlingsforløb hos dem. Behandler på Center for Ludomani, Bodil Bøe, udtaler følgende: Vi har rigtig mange, der har ADHD eller har personlighedsforstyrrelser og for at hjælpe dem bedst muligt, kan vi kontakte en psykiater med deres samtykke (...) Så har vi et rigtig godt samarbejde med Ringgården, hvilket også er det sted, som vi udspringer fra. Der er en psykolog dernede, der hedder Per Nielsen og Steffen Røjskjær (...) de arbejder som konsulenter for os i forhold til at målrette vores behandling og for eksempel, hvis vi har nogen, der kommer igen og igen hvad skal jeg gøre? Så har vi muligheden for at lave noget, der hedder MEMCI, som er en psykologtest. Vi må jo ikke som socialrådgivere eller psykoterapeuter lave den, for det er psykologer, der skal lave den. Vi kan godt give vores klienter selve testen, hvor der er Ibid. side Ibid. side 33 Side 14 af 102

15 spørgsmål, og så sender vi den til Per, som er psykolog. Så scorer han den og han tolker den, og så sender han tolkningen tilbage til os så præsenterer vi den for klienten. 22 Som det fremgår i ovenstående interview, er Center for Ludomani allerede opmærksom på, at der er en risiko for, at ludomanen kan have en komorbiditet. Dette stiller krav til, hvordan behandlingen skal foregå for at øge ludomanens chancer for at undgå tilbagefald. Kort sagt; ludomanen med komorbiditet skal have et behandlingsforløb, der lever op til hans behov for at sikre de bedste muligheder for succesfuld behandling. Center for Ludomani har et samarbejde med psykolog Per Nielsen, der er tilknyttet Ringgårdens afdeling for forskning og behandling i Middelfart. Dette er med til at øge sandsynligheden for, at behandlerne på Center for Ludomani bliver bedre i stand til at tilrettelægge deres behandlingsforløb med henblik på at sikre, at ludomanen får mest muligt ud af selve behandlingen. Risikoen for at en ludoman har en komorbiditet er en faktor, vi som socialrådgivere også bliver nødt til at være opmærksomme på. Komorbiditeten kan være med til, at ludomanen nemmere får tilbagefald, behandlingsfrafald, adfærdsproblemer, samt vanskeligheder ved at skabe en tryg og bæredygtig alliance, ikke udelukkende med en terapeut, men ligeledes med en socialrådgiver. Hvis vi, som socialrådgivere, ikke inddrager dette i det helhedsorienteret sociale arbejde med ludomanen, vil der være en risiko for, at ludomanen vil falde ud af den sociale indsats. Dette kan øge risikoen for, at ludomanen igen begynder at spille, hvorefter at processen kan starte forfra. Samtidig risikerer vi, som socialrådgivere, at afhjælpe udelukkende én problematik, på trods af, at der måske eksisterer flere. Dermed får vi ikke udført et ordentligt helhedsorienteret socialt arbejde. Derved vil der ikke være garanti for, at ludomanen får den bedst mulige hjælp, ej heller den korrekte hjælp, som ludomanen kan have behov for. Behandling af ludomani i Danmark Modsat alkohol- og stofmisbrug er ludomani en afhængighed, der er langt mere usynlig og skjult. Modsat alkohol- og stofmisbrug lugter ludomani ikke, og er ej heller synlig for det blotte øje. Derfor er det muligt for ludomanerne at holde deres afhængighed skjult så længe, at de først søger hjælp for deres spilleafhængighed, når problemerne og konsekvenserne ved deres 22 Interview med Bodil Bøe den 16. marts 2011 fra minut 12:00 til 15:15. Side 15 af 102

16 afhængighed påvirker dem og deres nærmeste i sådan en grad, at det kan få store indvirkninger på for deres livsførelse. Dette kan være eksempelvis gæld, skilsmisse, isolation, kriminalitet og selvmordstanker- og forsøg 23. Behandling af ludomani startede i 1992 som et pilotprojekt på Ringgården i Middelfart, der er en institution for alkoholmisbrugere. Fra 1994 til 1996 bliver projektet ændret til at være et evalueringsprojekt med det formål at kortlægge, om det var muligt at tilpasse et behandlingsprogram for alkoholmisbrugere til ludomaner. Formålet var ligeledes at skabe et fundament for et generelt behandlingstilbud for ludomaner 24. Rapporten, Spil uden grænser fra 1996, er baseret på evalueringsprojektet fra 1994 til Den var med til at sætte fokus på, at det var muligt at ændre på ludomanernes spillevaner via behandling 25. I 2002 blev Center for Ludomani oprettet med hovedsæde i Odense. Sidenhen er der blevet oprettet afdelinger i Århus og København under Center for Ludomani. Center for Ludomani er i dag en selvejet instutition under KFUM s Sociale Arbejde og den eneste statsstøttet behandlingsinstitution for ludomani i Danmark. Det betyder, at behandlingen er gratis. Center for Ludomani tilbyder grundlæggende 2 typer af behandling; ambulant behandling og døgnbehandling 26. Døgnbehandling kan kun finde sted i Odense, da det er det eneste sted, der har faciliteterne til det. I døgnbehandling kommer ludomanerne i et behandlingsforløb, hvor de bor mellem 1 til 3 uger på Center for Ludomanis afdeling i Odense. Gennem dette forløb vil der være samtale- og gruppeterapi med uddannede behandlere med socialfaglig baggrund 27. Ambulant behandling foregår i alle 3 afdelinger af Center for Ludomani. Her er det ligeledes individ- og gruppesamtaler, der danner grundlaget for behandling. Forskellen mellem ambulant- og døgnbehandling skal ses i intensiteten af behandlingen, da døgnbehandling er konstant vedvarende i de 1-3 uger, mens den ambulante behandling strækker sig over en 23 Jørsel, Michael Bay (2003) side Ibid side Jørsel, Michael Bay (1996) (rapport Spil Uden Grænser fra Ringgården) Side 16 af 102

17 længere periode, men er knap så intensivt som døgnbehandling. Som en del af tilbuddet om ambulant behandling tilbydes aftenforløb. Disse forløb er til ludomaner, der ikke kan deltage i tilbuddet på andre tidspunkter på dagen 28. Uafhængigt af hvilket tilbud ludomanerne deltager i, vil der være en follow-up periode på 6 måneder med 2 samtaler, fordelt efter henholdsvis den 2. måned og den 5. måned efter endt behandling 29. Der er ligeledes tilbud henvendt pårørende til ludomaner, som gives i form af støttegrupper for de pårørende og kurser via Center for Ludomani 30. I behandlingen af ludomani har Center for Ludomani søgt inspiration hos misbrugsbehandlingen. Behandlingen har sit udgangspunkt i den kognitivt orienterede misbrugspsykologi med særlig vægt på tilbagefaldsforebyggelse. Tankegangen bag den kognitive terapi er, at det enkelte individs egen oplevelse og vurdering af tanker, handlinger og følelser er nært forbundet med ludomani. Derfor vil behandlingen ikke tage udgangspunkt i, hvorfor ludomanen spiller. Det interessante for denne behandlingsform er, hvornår ludomanen spiller. 31 Den kognitive terapi ønsker at bevidstgøre ludomanen om forholdet mellem de tanker, følelser og handlinger, som ludomanen har, når han/hun spiller. Terapiformen går specifikt ind og korrigerer ludomanens fejlagtige antagelser og forestillinger om chancerne for at vinde. Dette dæmper ludomanens lyst og motivation til at spille 32. Dvs. at denne kognitive terapi har til formål at give ludomanen nogle kognitive redskaber, som kan hjælpe ludomanen til at modstå lystfølelsen, som opstår ved at spille. De fleste behandlingsmiljøer og forskere, i såvel Danmark som internationalt, arbejder med ludomani ud fra et afhængighedssynspunkt. Set fra dette perspektiv har ludomanen en addiktiv adfærd, hvor ludomanen gentagende gange har bestemte adfærdsmønstre, som medfører personlige og sociale problemer. Det er denne addiktive adfærd, der giver ludomanen tilfredsstillelse. Men det er også denne addiktive adfærd, der efterlader ludomanen i endnu større vanskeligheder end før 33. Det er Jørsel, Michael Bay (2003) side Møller, Søren (2003) side Jørsel, Michael Bay (2003) side 104 Side 17 af 102

18 netop derfor, at behandlingen af ludomaner tager sit udgangspunkt i at ændre de addiktive adfærdsmønstre. De enkelte behandlingsprogrammer er nøje planlagt efter specifikke mål, som ludomanen skal arbejde med, så han/hun aktivt kan ændre sin addiktive adfærd. Det første mål er at klæde ludomanen på til at kunne tackle højrisikosituationer, dvs. at blive bedre til at tackle og modstå de situationer og begivenheder, hvor det især er svært at lade være med at spille. Næste mål for behandlingen er at afklare uhensigtsmæssige tanke- og handlemåder, således ludomanen kan få en mere afvejet livsstil, hvor der ikke tænkes på at spille 24 timer i døgnet. Herunder skal ludomanen lære nogle tilbagefaldsforebyggende strategier, så ludomanen har nogle kognitive strategier, som kan modstå lysten til at spille 34. Sidste mål er, at behandlingen skal være medhjælpende til, at ludomanen reetablerer sit sociale netværk og fritidsmæssige interessesfære. Dette mål rummer et potentiale for en social handleplan, efter at ludomanerne har endt den kognitive behandling 35. Vi har dog gennem vores empiri erfaret, at dette potentiale ikke bliver forløst. Der kan dermed stadig arbejdes på den sociale dimension efter behandlingen, hvilket vi vil belyse i vores tredje underproblemformulering. Projektets Metodologi Videnskabsteoretisk baggrund Videnskabsteorien lærer os, at vores syn på omverdenen er bundet af vores respektive perspektiv. Vi betragter altid omverdenen fra specifikke ståsteder. Metaforisk kan man sige, at virkeligheden sorteres gennem et slags filter. Disse perspektiver eller filtre kan være mere eller mindre bevidste for vores egen forståelse af virkeligheden. Nogle perspektiver er vi i stand til at formulere, således vi kan forklare og forstå sociale problemer med udgangspunkt i et bestemt perspektiv, eksempelvis et psykologisk eller et sociologisk perspektiv 36. Vi har i dette projekt tænkt os, at anvende videnskabsteorien som et redskab, hvorved vi ønsker at reflektere løbende over grundlaget for vores projekt i relief til vores videnskabsteoretiske tilgang. 34 Ibid. side Ibid. side Meeuwisse, Anna & Hans Swärd (2004) side Side 18 af 102

19 I dette projekt vil vores videnskabsteoretiske tilgang være inspireret af en kombination af hermeneutik og fænomenologi. Dette kaldes hermeneutisk fænomenologi. Vi har valgt denne kombination, da vi i projektet bestræber os på både at være beskrivende, fortolkende og forstående i vores undersøgelse af ludomani som et socialt problem. Vi ønsker derfor igennem dette projekt at fortolke, det der kommer til syne, så vi opnår en kombination af den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. Vi har fravalgt at inddrage den kritiske hermeneutik i projektet, da vi ikke vil gå i dybden med at definere de strukturelle former for magt og herredømme, som gør sig gældende for udformningen af den viden, der frembringes i projektet. Jürgen Habermas, som var fortaler for den kritiske hermeneutik mente, at man skal kritisere de fortolkninger, der legitimerer det bestående, men som reelt er udtryk for de fremherskendes klassers ideologi 37. Da vi ikke ønsker at sætte spørgsmålstegn ved interviewpersoneners viden, som viderebringes til projektet, herunder fortolke hvorfra interviewpersonerne har denne viden og hvorfor de har tilegnet sig denne viden, ønsker vi ikke denne kritiske vinkel i projektet. Den viden, der frembringes i projektet, er udelukkende udtryk for interviewpersoneners subjektive forståelse af problemfeltet samt undertegnedes fortolkning. Vi finder det deslige vigtigt at pointere, at hermeneutikken og fænomenologien ofte betragtes som nært beslægtede som følge af, at de begge hovedsageligt er subjektorienterede retninger. Det kan derfor, som læser, være svært at skelne mellem disse to retninger, hvorfor vi i kommende to afsnit ønsker at fremføre en generel redegørelse for henholdsvis den hermeneutiske og den fænomenologiske videnskabsteori. Herunder vil vi beggrunde valget af kombinationen af de videnskabsteoretiske retninger. Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkning. Udgangspunktet for denne videnskabsteoretiske retning er: Mennesket er basalt et fortolkende væsen, et subjekt som kontinuert dannes og danner sin omverden via fortolkninger, der bygger oven på tidligere fortolkninger Fuglesang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (2009) side Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare (2003) side 160. Side 19 af 102

20 Hermeneutik er en videnskabsteoretisk retning, der har fokus på, hvordan fortolkning og forståelse er en fundamental forudsætning for menneskets eksistens og tilgang til verdenen. Dermed vil det også være en forudsætning for, hvordan mennesket oplever verdenen. Denne forståelse udspringer fra det synspunkt, at mennesket først og fremmest indgår i nogle sociale relationer. Netop disse sociale relationer rummer en række fortolkningsmuligheder og forståelser for mennesker, der indgår i relationen. Den åbenlyse risiko for misfortåelser er dermed et centralt aspekt for denne forståelse. Denne risiko opstår, når individerne fortolker den sociale relation forskelligt, hvorfor de vil opleve relationen på hver sin måde. Derfor må man fortolke sig frem til forståelse af det enkelte individs subjektive mening i form af tanker, intentioner, motiver og følelser. Omdrejningspunktet for den hermeneutiske tilgang bliver at forklare, hvorfor personer handler, som de gør ud fra den måde, de oplever verdenen på 39. I dette projekt er det vores intention at opnå en forståelse af den oplevelse, interviewpersonerne har af ludomani for derved at kunne formidle denne forståelse gennem vores fortolkning. Dette kan være et potentielt bias i vores projekt, da der i selve gennemførelse af interviewet kan afstedkomme misforståelser eller forskellige fortolkninger. Lige såvel kan der i analysen af interviewene opstå fejlfortolkninger af, hvad interviewpersonens subjektive holdning reelt var. Hans-Georg Gadamer har i henhold til fejlfortolkninger og misforståelser en væsentlig pointe. Han understreger, at tanken om en fordomsfri fortolkning er misvisende, fordi enhver fortolkning forudsætter, at vi allerede har begreber, teorier og forventninger om det fænomen, vil vil forstå 40. Derfor vil vi som interviewer og forskere aldrig kunne observere eller forstå et fænomen uden at inddrage vores fordomme og forforståelser. Vi har da i vores forståelse og fortolkning af vores empiri været opmærksomme på, at vi som fortolkere ikke kan fortolke forudsætningsløst, men at vores fortolkninger vil bære præg af vores fordomme og forforståelser af problemfeltet. Vi har dog fra projektets indledning prøvet at gøre vores forforståelser bevidste, så de ikke har været styrende for relationen i vores interviews.. For at forstå må subjektet fortolke, men fortolkningen er i sig selv skabt på baggrund af subjektet forforståelse. Dette skaber en cirkulær tankegang, fordi det, som fortolkes, bliver 39 Fuglesang, Lars & Olsen, Poul Bitsch (2009) side Olsen, Poul Bitsch & Pedersen, Kaare (2003) side 160. Side 20 af 102

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? København den 18. november 2015 Løgn Skilsmisse Arbejdsløshed Sygdom Kriminalitet Selvmord Spil om penge er en drømmefabrik Drømmen om at kunne ændre livsstil, få en problemløs/sorgløs

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS

LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS LUDOMANI TAL OM DET PÅ ARBEJDSPLADSEN BANKANSAT FÆNGS IGT SOCIALFAGLIGT BANKANSAT DERFOR ER ARBEJDSPLADSEN SÅ VIGTIG Du har som leder, kollega eller tillidsrepræsentant mulighed for at hjælpe med at løse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som finansiel rådgiver kan du følge dine kunders økonomi og transaktioner. Det giver dig en særlig mulighed

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Risikospilleren Problemspilleren

Risikospilleren Problemspilleren 1 Ludomani har alvorlige konsekvenser både for den der spiller og for den pårørende. Ludomani er et stigende problem, men mange ved faktisk ikke ret meget om emnet. Derfor er det vigtigt at sætte fokus

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

t spi der ikke kan vinde$

t spi der ikke kan vinde$ t spil der ikke t spi der ikke kan vinde$ AF Mathias Skov Rasch kan vinde$ t spi der Flere og flere danskere kommer i berøring med ludomani enten som pårørende eller ludoman. Hos Center for Ludomani mærker

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Misbrugspolitik i Rebild Kommune

Misbrugspolitik i Rebild Kommune i Rebild Kommune FORMÅL... 2 LOVGRUNDLAG... 2 DEFINITION AF MISBRUG OG RUSAFHÆNGIGHED... 2 MÅLGRUPPER... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 3 KVALITETSMÅL... 3 GENNEMFØRELSE OG OPFØLGNING PÅ POLITIKKEN... 4 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere