UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 B CVT UDSKRIFT F ØSTRE LNDSRETS DOMBOG D O M fsagt den 18. april 2017 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Kristian Korfits Nielsen, Malou Kragh Halling og Jacob Thaarup (kst.)). 18. afd. nr. B : Kommune (advokat Henrik Græsdal, prøve) mod Banedanmark (Kammeradvokaten v/advokat Sarah Jano) Biintervenienter til støtte for Landsforening og (begge v/advokat Henrik Græsdal, prøve) Kommune: Roskilde Rets dom af 22. januar 2016 (BS /2014) er anket af Kommune med principal påstand om, at Ekspropriationskommissionens beslutning af 16. december 2013 (nlæg af ny bane, Sektion Vest II) er ugyldig for så vidt angår nedlæggelse af broen, subsidiært at ekspropriationsforretningen hjemvises til fornyet behandling i Ekspropriationskommissionen i forhold til broen. Indstævnte, Banedanmark, har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er for landsretten afgivet forklaring af andet, at han har været medlem af byrådet i, der har forklaret blandt Kommune i 12 år. Han har blandt

2 - 2 - andet været gruppeformand for Venstre og medlem af Økonomiudvalget. Som gruppeformand forhandler man på vegne af sit parti. Han bor øst for også driver landbrug. Han driver desuden nogle jorder i og., hvor han broen var den bro, der havde de bedste oversigtsforhold. broen var en meget smal bro, hvilket blandt andet betød, at bilister kunne være nødt til at bakke ned fra broen for at give plads for modkørende trafik, f.eks. landbrugsmaskiner. Det har haft alvorlige konsekvenser for ham, at broen blev nedlagt, da han jævnligt brugte broen som følge af hans jorders placering. Han har nu en omkørsel på 5-6 km, hvilket er uhensigtsmæssigt også for andre trafikanter, når han kører med sine landbrugsmaskiner. Han hørte første gang om den nye banelægning på et tidspunkt mellem 2005 og Det var i forbindelse med drøftelser om forskellige udbygningsløsninger i kommunen. I byrådssammenhæng var det først i 2009/2010, at der forelå mere konkrete planer om linjeføringen. Forslaget, der fremgår af Miljøredegørelsen fra 2009, gav ikke anledning til bekymring i byrådet, da det heraf fremgik, at de to eksisterende broer skulle erstattes af to nye broer. Kommunens overvejelser i forbindelse med behandlingen af forslaget gik primært på at få nogle trafiksikre broer for især de bløde trafikanter. Det så ikke umiddelbart ud til, at Banedanmarks forslag kunne leve op til disse krav, hvilket betød, at kommunen i stedet overvejede en alternativ løsning. Det var dette forslag, der blev kaldt vejs forlængelse. Under forudsætning af, at denne alternative bro blev etableret, kunne kommunen acceptere en nedlæggelse af de to eksisterende broer. Trafikken skulle så i stedet ledes ad opgradere vejs forlængelse. Det blev i den forbindelse overvejet at vejen. Oprindeligt var den samlede økonomi for projektet skitseret til ca. 30 mio. kr., hvilket betød, at det alternative forslag kunne rummes indenfor budgettet. Da omkostningerne senere faldt, betød det, at der var et resterende, større beløb til en opgradering af del af udgiften til en finansiering heraf, før forslaget om med kommunens beslutning vedrørende vejen. I så fald måtte kommunen betale den resterende vejen. Kommunen nåede imidlertid ikke at tage stilling til vejs forlængelse faldt bort. I forbindelse vejs forlængelse blev der lagt vægt på, at der skulle igangsættes en dialog med borgerne. Han kan ikke genkende referatet i Ekspropriationskommissionens protokol for besigtigelsesforretningen den 27. juni Byrådets beslutning drejede sig primært om vejs forlængelse og ikke om lukning af vejen. Han havde på daværende tidspunkt ikke hørt om løsningsforslagene refereret i protokollen for den pågældende dato.

3 - 3 - Kommune havde isoleret set ingen interesse i at nedlægge ud fra hensynet til at udbygge kommunen mod øst ville være fornuftigt at bibeholde lodsejer broen, da det broen. Han husker tydeligt indkaldelsen til det første orienteringsmøde, fordi lige før pinsen i 2013 kom hjem til ham privat med brevet i hånden. var meget oprevet, da han intet havde hørt om, at der skulle gå en vej ind over hans ejendom. Vidnet skrev derfor straks til administrationen i Kommune, da han gentagne gange havde spurgt ind til afholdelsen af et orienteringsmøde for borgerne, uden at han havde fået andet svar, end at der ville blive taget kontakt til lodsejerne med henblik på at få en dialog i gang. Kommunen tog initiativ til et sådant møde med de tre berørte lodsejere. Der var stor offentlig bevågenhed omkring nedlæggelsen af broen, da den blev benyttet af mange borgere. Det var derfor heller ikke vanskeligt at indsamle 700 underskrifter. Han har ikke hørt om en underskiftindsamling til støtte for nedlæggelse af broen. Han var ikke inviteret til orienteringsmødet i september 2013, men fik lov til at deltage, fordi han var byrådspolitiker. Der var nogle borgere, der havde svært ved at komme ind til mødet, fordi de ikke stod på adresselisten. Hele vej og vej var ikke anført på adresselisten. Han var kun involveret i Klima- og Miljøudvalgets beslutning den 8. oktober 2013 som gruppeformand. Da der var mange borgere, der ytrede sig om projektet, gav det noget rysten på hænderne hos politikerne, da det var vigtigt at finde den rigtige løsning. dministrationen indstillede løsning nr. 3 på grund af trafiksikkerheden. Udvalget så på, om der var en fjerde mulighed, som kunne samle et flertal. Dette var årsagen til, at udvalget pegede på løsningen med vej som det primære forslag. Udvalget pegede samtidig på, at broen skulle bevares, og at trafiksikkerheden skulle prioriteres. På grund af den udøvede standsningsret fra et medlem af udvalget fik byrådet først beslutningen at se i november måned Som gruppeformand blev han mundtligt informeret om, at samarbejdet mellem kommunen og Banedanmark ophørte. Det var en ganske alvorlig beslutning, men der var ikke andre muligheder fra kommunens side. Der var kommunevalg den 18. november 2013, hvilket

4 - 4 - betød, at det politiske system var gået på valg. Det var en naturlig konsekvens af byrådets beslutning, at borgmesteren orienterede Banedanmark og Kommissionen ved brevet af 18. november Han var ikke orienteret om, at kommunens ingeniør i mail af 18. december 2013 spurgte ind til broens dimensioner. På orienteringsmødet blev der forelagt et projekt med helt andre dimensioner, end den nye bro endte med at få. Den nye bro er bygget med 1,80 meter høje betonsider, hvilket medfører dårlige oversigtsforhold. Desuden er der en ca. 200 meter stejl nedkørsel, hvor der hverken er cykelsti eller gangsti. Det er alvorligt for trafikanterne, at broen ikke lever op til de anbefalede længdegradienter. Hvis skolebørn eksempelvis ikke kan benytte broen, er der mindst 8 km til en alternativ overgang. Kommune kunne ikke selv orientere borgerne om projektet, da det var Banedanmark, som skulle udfærdige projektbeskrivelse mv., og som således havde alt materiale. Det var nødvendigt at have et konkret løsningsforslag, før borgerne kunne orienteres. Procedure Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Sagen angår for landsretten spørgsmålet om, hvorvidt Ekspropriationskommissionens beslutning af 16. december 2014 om nedlæggelse af broen er ugyldig på grund af manglende hjemmel eller sagsbehandlingsfejl. Hvis dette ikke er tilfældet, er det spørgsmålet, om sagen som følge af sådanne mangler skal hjemvises til Ekspropriationskommissionen til fornyet behandling. Hjemmelsspørgsmålet Der er hverken i selve anlægsloven eller i bemærkningerne til forslaget til anlægslov (lovforslag nr. 134 af 25. februar 2010 om anlæg af en jernbanestrækning over ) taget udtrykkelig stilling til broen. Det lægges endvidere som ubestridt til grund, at der i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget ikke har været rejst spørgsmål om broen.

5 - 5 - I lovforslagets almindelige bemærkninger er der henvist til Trafikstyrelsens miljøredegørelse fra september Både efter lovforslaget og den politiske aftale af 22. oktober 2009, som lovforslaget udmønter, er det klart, at henvisningen angår den del af miljøredegørelsen, som vedrører anlæggelse af en ny jernbanestrækning mellem over med dertil hørende anlæg (Nybygningsløsningen). Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger herom anført, at miljøredegørelsen i detaljer beskriver anlægget og de gennemførte undersøgelser. f den pågældende miljøredegørelse (hæfte 5) fremgår, at broen planlægges nedrevet og erstattet af en ny bro. Det fremgår imidlertid andetsteds af lovforslagets bemærkninger, at VVM-analysen, som projektet gennemgik i perioden , var med tilhørende indledende projektering, og at der skulle udarbejdes et detailprojekt. og Endvidere fremgår det af anlægslovens 4, stk. 3, at den adgang til at ekspropriere, som loven hjemler, sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven). Landsretten finder på denne baggrund, at anlægsloven ikke afskar Ekspropriationskommissionen fra i forbindelse med besigtigelsesforretningerne i henholdsvis juni og december 2013 at foretage en prøvelse af de fremlagte projektforslag, der omfattede nedlæggelse af broen, jf. herved ekspropriationsproceslovens 13, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan kommissionen bestemme, at ekspropriationen kun kan gennemføres, såfremt der foretages sådanne ændringer i projektet, som kommissionen finder nødvendige af hensyn til ejere, andre rettighedshavere, almene interesser eller anlæggets hensigtsmæssige gennemførelse. Kommissionen skal i den forbindelse tage særlig stilling til, om der som led i ekspropriationen blandt andet skal foretages afbrydelse af vejforbindelse. Spørgsmålet er herefter, om Ekspropriationskommissionen ved beslutningen af 16. december 2014 om at fastholde beslutningen af 27. juni 2014 om, at broen skulle nedlægges, er gået ud over sin hjemmel efter ekspropriationsproceslovens 13, stk. 1. Efter det fremkomne kan det lægges til grund, at Kommune i 2012 ud fra trafikmæssige hensyn anmodede Banedanmark om at arbejde videre med en i forhold til miljøredegørelsen alternativ løsning, den såkaldte vejs forlængelse, som indebar, at der skulle etableres én ny bro i stedet for broen og broen. Efter gennemførelse af orienterings- og høringsproces, herunder i forhold til berørte lodsejere, blev

6 - 6 - dette projekt forelagt Ekspropriationskommissionen. Det blev i den forbindelse oplyst over for kommissionen, at årsdøgntrafikken på at det vurderedes, at hovedparten af den trafik, der benyttede vej var opgjort til 194 biler i 2011, og vej, fremover ville benytte vej som forbindelsesvej til vej. Under den afsluttende besigtigelsesforretning den 27. juni 2013 oplyste kommunens repræsentant, at byrådet den 25. juni 2013 havde godkendt lukningen af vej og forlægningen af vej ( vejs forlængelse). Landsretten finder på denne baggrund, at Ekspropriationskommissionen ved sin beslutning den 27. juni 2013 om ikke at godkende den del af forslaget, der vedrørte forlængelse, men tilslutte sig lukningen af Banedanmark om i samarbejde med vejs vej ved banen, samt i øvrigt anmode Kommune at belyse de tekniske muligheder for at gennemføre én af tre alternative løsninger, hvoraf den tredje løsningsmodel var en revideret udgave af forslaget om vejs forlængelse, på saglig vis har foretaget den i ekspropriationsproceslovens 13, stk. 1, foreskrevne prøvelse af projektet med fornøden hensyntagen til blandt andet almene interesser og anlæggets hensigtsmæssige gennemførelse, og at kommissionen således ved sin beslutning om, at broen skulle nedlægges, ikke er gået ud over sin hjemmel efter ekspropriationsproceslovens 13, stk. 1. For så vidt angår Ekspropriationskommissionens beslutning af 16. december 2013 lægges det til grund, at de skitserede tre løsningsmodeller, herunder Kommune og Banedanmark efterfølgende arbejdede videre med vejs forlængelse, men at samarbejdet herom ophørte, efter at kommunen besluttede at pege på en fjerde og alternativ løsning ( bro-løsningen). Der er efter bevisførelsen, herunder navnlig mailkorrespondancen af 9. oktober 2013 mellem kommunens planchef og fagprojektlederen hos Banedanmark, ikke grundlag for at anse Banedanmark for at have handlet usagligt i forbindelse med det efterfølgende arbejde med den fornyede projektfremlæggelse for Ekspropriationskommissionen, herunder heller ikke ved at anbefale løsningsmodel 2 (Bedstedvej-løsningen). Under besigtigelsesforretningen den 16. december 2013 oplyste kommunens repræsentant med henvisning til kommunens brev af 18. november 2013 at kommunen anbefalede bro-løsningen, at kommunen samtidig foreslog, at der blev etableret en bro på samme sted som den daværende bro, alternativt som stibro, og at kommunen uanset valg af løsning fandt det vigtigt, at trafiksikkerheden prioriteredes højt. Der blev ikke oplyst

7 - 7 - nærmere om begrundelsen for forslagene, og oplysning herom var, trods Banedanmarks forespørgsel ved mail af 9. oktober 2013, heller ikke givet forud for besigtigelsesforretningen. I overensstemmelse med hvad kommunen forudgående havde bekræftet over for Banedanmark, blev det under besigtigelsesforretningen oplyst, at den trafiktælling, som lå til grund for Ekspropriationskommissionens beslutning af 27. juni 2013 om at nedlægge broen, var valid og holdbar. Ekspropriationskommissionen tog i overensstemmelse med dens kompetence efter ekspropriationsproceslovens 13, stk. 1, stilling til den fremlagte vej-løsning, som kommissionen ud fra en samlet vurdering godkendte. Kommissionen fandt i den forbindelse ikke grundlag for at supplere det fremlagte projekt med hverken vejbro eller stibro på samme sted som den daværende bro, og lagde herved vægt på, at både bilister og cyklende ved nedlæggelse af broen uden væsentlig omvejskørsel ville kunne benytte andre veje, der vurderedes at være mindst lige så trafiksikre som vejen over broen. Landsretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte det som usagligt, at ekspropriationskommissionen den 16. december 2013 på det for kommissionen foreliggende oplysningsgrundlag besluttede at fastholde den tidligere beslutning af 27. juni 2013 om at nedlægge broen. Broens dimensionering mv. Kommune har gjort gældende, at den nye bro har vist sig ikke at overholde de forudsatte krav til dimensionering, navnlig derved at det af projektbeskrivelsen fremgik, at broen ville få en stigning på 40 promille, mens den reelle stigning blev 47 promille. Som sagen foreligger oplyst, må det lægges til grund, at en eventuel ændret stigning på den nye bro i forhold til det projekt, som blev fremlagt af Banedanmark under besigtigelsesforretningen den 16. december 2013, skyldes Ekspropriationskommissionens beslutning om at justere linjeføringen for ny vej mod øst, således at en ejendom blev friholdt for oversigtsservitut. For så vidt spørgsmålet om stigningen på den nye kan anses for at have sammenhæng med spørgsmålet om gyldigheden af Ekspropriationskommissionens beslutning om nedlæggelse af bro broen, finder landsretten det herefter ikke godtgjort, at kommissionens beslutning herom var usaglig eller i øvrigt behæftet med retlige fejl.

8 - 8 - Det er ikke i øvrigt godtgjort, at Ekspropriationskommissionens beslutning af 16. december 2013 om at nedlægge nye bro. broen er ugyldig som følge af udformningen af den Sagsbehandlingsfejl Der er ikke fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at anse gengivelsen i Ekspropriationskommissionens protokollater som er underskrevet af kommunens repræsentanter af det passerede under besigtigelsesforretningerne for at være forkert. Det er endvidere ikke godtgjort, at der er begået andre sagsbehandlingsfejl, herunder høringsfejl i forhold til, i forbindelse med Ekspropriationskommissionens beslutning af 16. december 2013 om at nedlægge ugyldig. broen, som kan medføre, at denne beslutning er Konklusion Efter det ovenfor anførte tiltræder landsretten, at Banedanmark er frifundet for de af Kommune nedlagte påstande. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Efter sagens udfald skal Kommune betale sagsomkostninger for landsretten til Banedanmark med i alt kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på sagens værdi, karakter og omfang samt forløb. Da Banedanmark for landsretten alene har påstået sig tilkendt sagsomkostninger efter retsplejelovens 312, er der under anken ikke omkostningsspørgsmål i forhold til biintervenienterne. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Kommune betale kr. til Banedanmark.

9 - 9 - Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den Marianne Kjølbye Sektionsleder