GENERELLE OPLYSNINGER...

Transkript

1 m

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse GENERELLE OPLYSNINGER... 3 KOMMUNEOPLYSNINGER... 3 BORGMESTERENS FORORD... 4 PÅTEGNINGER... 5 LEDELSENS PÅTEGNING... 5 HOVEDKONKLUSIONER... 6 REGNSKABSRESULTAT... 6 HVOR KOM PENGENE FRA?... 7 INDTÆGTER... 8 HVEM BRUGTE PENGENE?... 9 DRIFTSVIRKSOMHED ANLÆG (EXCL. JORDFORSYNINGEN) JORDFORSYNING FORSYNINGSVIRKSOMHEDER FINANSIERING REGNSKABSOPGØRELSE HOVED OG NØGLETAL UDGIFTSBASERET REGNSKABSOPGØRELSE REGNSKABSOVERSIGT BALANCE ANDRE OVERSIGTER PRIMOSALDOKORREKTIONER PERSONALEOVERSIGT ØVRIGE FORPLIGTELSER ØVRIGE OPLYSNINGER REGNSKABSBEMÆRKNINGER UDVALGSBEMÆRKNINGER ØKONOMI PLANLÆGNING BØRN, UDDANNELSE OG INTEGRATION KULTUR OG FRITID TEKNIK OG MILJØ SUNDHED OG OMSORG HANDICAP OG PSYKIATRI ERHVERV, INNOVATION OG ARBEJDSMARKED BØRN, UNGE OG FAMILIE NOTER Årsberetning 1

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse (fortsat) NOTER NOTE 1 SKATTER, TILSKUD OG UDLIGNING NOTE 2 AKTIER OG ANDELSBEVISER NOTE 3 INDSKUD I LANDSBYGGEFONDEN M.V NOTE 4 FINANSIERINGSOVERSIGT NOTE 5 UDVIKLING I EGENKAPITAL NOTE 6 HENSATTE FORPLIGTELSER NOTE 7 LANGFRISTET GÆLD NOTE 8 KAUTIONS, GARANTI OG EVENTUALRETTIGHEDER/FORPLIGTIGELSER NOTE 9 SWAP AFTALER NOTE 10 ARBEJDE UDFØRT FOR FREMMED REGNING NOTE 11 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS NOTE 12 OVERFØRTE UFORBRUGTE DRIFTSBEVILLINGER NOTE 13 AFSLUTTEDE ANLÆGSARBEJDER Årsberetning 2

4 Generelle oplysninger Kommuneoplysninger Kommune Slagelse Kommune Rådhuspladsen Slagelse Telefon: Telefax: Hjemmeside: Hjemsted: Regnskabsår: Slagelse 1. januar december Byråd Stén Knuth, borgmester Michael Gram, 1. viceborgmester Lis Tribler, 2. viceborgmester Direktion Søren Lund Hansen, kommunaldirektør Ole Kristensen, vicekommunaldirektør / økonomidirektør Lone Irene Pedersen, borgerdirektør Vini Lindhardt, uddannelsesdirektør Anne Velling, udviklingsdirektør Revision KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej Frederiksberg CVR-Nr Årsberetning 3

5 Generelle oplysninger Borgmesterenss forord Slagelse Kommune kan igen i år præsentere et regnskabsresultatt med et driftsoverskud. I på 90 mio. kr. Ser man udelukkende på den oprindelige driftsramme er der stort set balance i mellem indtægter og udgifter. Slagelse Kommune har overholdt det oprindelige driftsbudget, hvilket skyldes, at kommunens mange ledere og chefer har været dygtige til at styre økonomien. På anlægssiden har vi fortsat det høje niveau med investeringer for knapp 340 mio. kr. når forsyningsområderne regnes med. I lighed med tidligere år overføres en rækkee anlægsbevillinger til færdiggørelse i Vi har en stram økonomistyring, og det fårr vi også brug for de kommende år. Prognoserne viser en nettofraflytning på over 300 personer om året de kommende år, og de viser samtidig, at færre skal forsørge flere i kommunen. Det udfordrer vores velfærd. Hvis den udvikling skal vendes, må vi som kommune skabe endnu bedre rammer for vækst, foretage investeringer der understøtter vores vision samt investere, hvor vi får driftsmæssige besparelser. Det betyder, at vi i årene fremover vil øge investeringerne og samtidig effektivisere de kommuat vi in- nale driftsopgaver. Kun på den måde kan vi fastholde en sund økonomi samtidig med, vesterer i fremtiden. Størstedelen af de opsparede midler overføres til det kommende budgetår, hvilket sker i hen- i hold til gældende retningslinjer. Det betyder, at de opsparede midler kan forbedre økonomien de kommende år, og det er glædeligt. Selv om det er godt, at vi har ekstra på kistebunden, er det vigtigt, at vi i årene fremover har fokus på, at pengenee bliver brugt effektivt,, så vi får mest mulig service s for pengene. Derfor indfører vi i 2014 nogle nye styringsredskaber, som vi forventer, vil give et endnu bedre overblik over, hvad vi får for pengene, og hvordan vi kan få mere for pengene, set i lyset af kommunens stramme økonomi de kommende år. På byrådets vegne Stén Knuth Borgmester Årsberetning 4

6 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 19. maj 2014 aflagt Slagelse Kommunes årsberetning for til byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i over- ensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministe- et riets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samtt årets økonomiske resultat. I henhold til Styrelseslovens 45 overgiver byrådet hermed regnskabet til revision. Slagelse Kommune, den 27. maj 2014 Stén Knuth Borgmester Søren Lundd Hansen Kommunaldirektør Årsberetning 5

7 Hovedkonklusioner Regnskabsresultat Resultatopgørelse i mio. kr. Regnskab 2012 Budget Korrigeret Budget Regnskab Det skattefinansierede område Indtægter skatter, tilskud og udligning , , , ,8 Driftsudgifter 4.377, , , ,7 Driftsresultat før finansiering -343,4-99,7 31,7-103,1 Renter m.v. 8,8 1,7 10,0 13,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -334,6-98,0 41,7-90,1 Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 393,5 285,1 441,1 326,8 Jordforsyning (drift og anlæg) -42,4-0,9 5,9 9,0 Resultat af det skattefinansierede område 16,5 186,2 488,7 245,7 Resultat af forsyningsvirksomheder -2,2 0,0 1,7-12,5 Resultat i alt 14,3 186,2 490,4 233,2 Konklusion regnskabsresultat Regnskabsresultatet viser et overskud af den ordinære driftsvirksomhed på 90 mio. kr., mens det samlede resultat på det skattefinansierede område er et underskud på 245,7 mio. kr. Sammenlignet med de tidligere år er viser det samlede regnskab et væsentligt større underskud i. Underskuddet skal ikke mindst ses som en konsekvens af, at anlægsudgifterne på 326,8 mio. kr. (excl. jordforsyning) i har været forholdsvis høje. Det skyldes blandt andet opførelsen af boliger for ældre og handicappede i for 138,9 mio. kr. Finansieringen af årets underskud er sket gennem et likviditetstræk i på 224,7 mio. kr., hvori er indregnet låneoptagelse på 108,6 mio. kr. På det brugerfinansierede område er der et overskud på 12,5 mio. kr. i. Regnskab sammenlignet med budget Regnskabsresultatet viser samlet et underskud, der er 47 mio. kr. større end i det oprindelige budget for. Det skyldes færre indtægter end forventet (primært lavere beskæftigelsestilskud fra staten) og højere anlægsudgifter, men samtidig lavere udgifter til den løbende drift. Der er som følge af mindreforbrug i 2012 overført store beløb for såvel drift som anlæg til, som betyder, at det korrigerede budget er væsentligt højere end det oprindelige budget. I det korrigerede budget er der et samlet underskud på 490 mio. kr., mens det i regnskabet er på 233 mio. kr. En stor del af mindreforbruget på drift og anlæg overføres i overensstemmelse med kommunens kasse- og regnskabsregulativ til Årsberetning 6

8 Hovedkonklusioner Hvor kom pengene fra? Finansieringsindtægter i mio. kr. Grundskyld -240,8 Selskabsskat -19,1 Udligning U ogg tilskud ,3 Kommunal indkomstskat ,7 Grafen ovenfor viser at kommunens finansieringsindtægter primært kommerr fra indkomstskat- og ter som udgør cirka 59 % af vores finansieringsindtægter og 35 % kommer fra udligning generellee tilskud fra staten. Årsberetning 7

9 Hovedkonklusioner Indtægter Indtægter i mio. kr. Regnskab 2012 Oprindelig vedtaget budget Korrigeret Budget Regnskab Indtægter Skatter , , , ,5 Tilskud og udligning , , , ,3 Indtægter i alt , , , ,8 Konklusion indtægter Indtægterne har i været knap 45 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret. Det skyldes, at kommunen har tilbagebetalt beskæftigelsestilskud til staten for 2011 på 10,7 mio. kr. og for 2012 på 18,2 mio. kr. Desuden er tilskuddet for nedsat med 17,4 mio. kr. ved midtvejsreguleringen for. Reguleringerne sker som følge af lavere udgifter til forsikrede ledige i hele landet. Merindtægten fra skatter skyldes primært den kompensation, som staten yder kommunerne for tab i forbindelse fejl i ejendomsskattesystemet. Samtidig giver afgørelse i sager med klager over ejendomsvurderingerne anledning til, at der løbende sker tilbagebetaling af grundskyld. Årsberetning 8

10 Hovedkonklusioner Hvem brugte pengene? Her ses en grafisk visning af udgiftsforbruget fordelt på fagområder. Der henvises i øvrigt til uddybende bemærkninger af de enkelte fagområder længere fremme i denne beretning. Netto driftsudgifter i mio. kr. Erhverv, Innovation og Arbejdsmarkedd 1.046,4 Børn, Unge og Familie 225,88 Økonomi 445,5 Plan og Byg 4,0 Børn, Uddannelse og Integration 1.081,4 Handicap og Socialpsykiatri 360,1 Sundhed og Omsorg 1.027,9 Kultur og Fritid 123,8 Teknik og Miljø 239,7 Grafen vise de enkelte udvalgs netto driftsudgifter for, hvilket vil sige at grafen err udar- bejdet på baggrund af driftsudgifter og indtægter fratrukket statsrefusion. Udgifter og indtæg- ter på forsyningsområdet samt jordforsyning, er ikke medregnet. Årsberetning 9

11 Hovedkonklusioner Driftsvirksomhed Driftsudgifter i mio. kr. Regnskab 2012 Budget Korrigeret Budget Regnskab Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 1 Økonomiudvalget 422,3 501,1 508,7 445,5 2 Plan- & Byggeudvalget 1,8 3,2 5,5 4,0 3 Børne-, Uddannelses- & Integrationsudvalget 1.088, , , ,4 4 Kultur- & Fritidsudvalget 122,2 123,0 135,4 123,8 5 Teknik- & Miljøudvalget 176,7 227,6 240,3 239,7 6 Sundheds- & Omsorgsudvalget 993, , , ,0 7 Handicap- og Socialpsykiatriudvalget 328,5 351,7 374,7 360,1 8 Erhvervs-, Innovations & Arbejdsmarkedsudvalget 1.016, , , ,4 9 Børne-, Unge- & Familieudvalget 227,3 226,7 226,6 225,8 Driftsudgifter i alt 4.377, , , ,7 Konklusion driftsudgifter Driftsudgifterne har i været lavere end oprindeligt budgetteret. Der er således et mindreforbrug på 47,8 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. En væsentlig årsag hertil var en lavere pris- og lønudvikling fra 2012 til end forventet, da budgettet for blev lagt. Det indebar en nedskrivning af budgettet med samlet knap 23 mio. kr. Også i forhold til korrigeret budget har driftsudgifterne været væsentligt lavere. Samlet set er mindreforbruget på 130,7 mio. kr. Det er hovedsagelig de såkaldte serviceudgifter, som viser et mindreforbrug, i alt på 147,3 mio. kr. Serviceudgifterne er de mest styrbare af kommunens udgifter, og resultatet viser derfor, at der også i har været en god og ansvarsbevidst styring i hele organisationen. De mindre styrbare udgifter viser derimod et merforbrug i. Udgifter til overførselsindkomster og forsikrede ledige er samlet set 1,9 mio. kr. højere end i det korrigerede budget ligesom kommunens medfinansiering af sygehusvæsenet blev 17,5 mio. kr. højere. Udgifter til særligt dyre enkeltsager var 2,5 mio. kr. lavere end budgetteret, mens udgifterne til ældreboliger var 0,3 mio. kr. lavere end budgetteret. I forhold til statens styring af kommunernes serviceramme har Slagelse Kommune haft lavere udgifter end den givne serviceramme. Med samlede serviceudgifter på 3.141,4 mio. kr. er forbruget 44,5 mio. kr. lavere end den vejledende ramme, som KL har beregnet for kommunen. I lighed med 2012 betyder den stærke udgiftsstyring, at kommunens virksomheder og centre kan overføre uforbrugte midler til I alt har virksomheder og centre overført 149 mio. kr. til Årsberetning 10

12 Hovedkonklusioner Anlæg (excl. Jordforsyningen) Uddrag af udgiftsbaseret resultatopgørelse Regnskab 2012 Budget Korrigeret Budget Regnskab Anlægsudgifter 1 Økonomiudvalget 12,0 10,0 55,2 29,3 2 Plan- & Byggeudvalget 2,9 4,5 9,4 2,5 3 Børne-, Uddannelses- & Integrationsudvalget 18,2 40,4 50,3 41,3 4 Kultur- & Fritidsudvalget 41,5 19,5 70,9 57,8 5 Teknik- & Miljøudvalget 108,9 60,1 57,0 33,2 6 Sundheds- & Omsorgsudvalget 133,7 105,6 131,8 103,7 7 Handicap- & Socialpsykiatriudvalget 74,4 43,8 61,0 57,1 8 Erhvervs-, Innovations- & Arbejdsmarkedsudvalget 1,9 1,2 5,5 1,9 9 Børne-, Unge- & Familieudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlægsudgifter i alt 393,5 285,1 441,1 326,8 Konklusion anlægsudgifter Der er i afholdt anlægsudgifter for samlet netto 326,8 mio. kr. excl. jordforsyningen. Der er tale om en bred vifte af anlægsprojekter, hvoraf boliger for ældre og handicappede med 138,9 mio. kr. og skoler med 39,6 mio. kr. udgør de største. Anlægsudgifterne er 114,3 mio. kr. lavere end bevilget i det korrigerede budget for. Det svarer til ca. 25 % af anlægsbudgettet. I 2012 var mindreforbruget på 173,7 mio. kr. og der er dermed et lidt mindre efterslæb. Der har i hele været stor opmærksomhed på at opnå en hurtigere gennemførelse af de planlagte anlæg, og beløbene viser, at det i nogen grad er lykkedes. De største mindreforbrug er: Nyt plejecenter Rosenkildevej (20,6 mio. kr.) Nørrevangskolen flytning af CSU (15,2 mio. kr.) Ny Trelleborg (9,1 mio. kr.) Renovering af bymidten, Skælskør (8,3 mio. kr.) Kvalitetsfond Med henblik på at løfte de fysiske rammer på de borgernære serviceområder for børn og unge på dagtilbudsområdet, i folkeskolen og vedrørende idrætsfaciliteter samt på ældreområdet har staten etableret en kvalitetsfond på i alt 22 mia.kr. til statslig medfinansiering af kommunale investeringer i perioden Det har været en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at kommunen selv bidrager med en tilsvarende finansiering til investeringsprojekterne. Der er mulighed for at overføre uforbrugte midler til de følgende år. Ved overførsel af uforbrugte midler mellem årene skal overførte midler deponeres på en særskilt konto. Årsberetning 11

13 Hovedkonklusioner Anlæg (fortsat) I forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2014 blev denne sammenkædning af tilskud og forbrug imidlertid afskaffet, således at tilskuddet fremover indgår som en del af det almindelige generelle tilskud. Dermed frigives eksisterende deponerede midler, og der er ikke længere en binding på kommunens anvendelse af midler på kvalitetsfondens område. Det vil dog fortsat blive opgjort, hvor meget kommunen anvender. Slagelse Kommune har i anvendt 83,4 mio. kr. på kvalitetsfondsområderne. Heraf vedrører ca. halvdelen børne- og skoleområdet, mens fritidsfaciliteter m.v. beløber sig til knap 25 mio. kr. og ældre- og handicapområdet ca. 17 mio. kr. Årsberetning 12

14 Hovedkonklusioner Jordforsyning Note Uddrag af regnskabsopgørelse i mio. kr. Regnskab 2012 Budget Korrigeret Budget Regnskab Jordforsyning Drift 1 Økonomiudvalget -2,2-0,9-0,5-1,7 2 Plan- & Byggeudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Teknik- & Miljøudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlæg 1 Økonomiudvalget -40,2 0,0 6,4 10,7 2 Plan- & Byggeudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning i alt -42,4-0,9 5,9 9,0 Positive tal angiver udgifter og negative tal angiver indtægter. Konklusion jordforsyning Jordforsyningens udgifter knytter sig hovedsagelig til 2 køb af arealer i henholdsvis Sørbymagle og Slagelse (godsbanen). Årsberetning 13

15 Hovedkonklusioner Forsyningsvirksomheder Uddrag af udgiftsbaseret resultatopgørelse Regnskab 2012 Budget Korrigeret Budget Regnskab B. Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 01 Økonomiudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 05 Teknik- og Miljøudvalget -4,1 0,0 0,0-14,6 Anlæg 05 Teknik- og miljøudvalget 1,9 0,0 1,7 2,1 Resultat af forsyningsvirksomheder -2,2 0,0 1,7-12,5 Konklusion forsyningsvirksomheder Forsyningsområdet Renovation drives i kommunalt regi. Området er i det oprindelige budget for i balance mellem udgifter og indtægter for såvel drift som anlæg. Det korrigerede budget indeholder en samlet netto udgift på 1,7 mio. kr. Regnskabsresultatet viser samlet et overskud på renovationen i på 12,5 mio. kr. som sammen med et mellemværende primo på godt 10 mio. kr. betyder, at der ultimo er et mellemværende i forsyningsområdets favør på 22,7 mio. kr. Stigningen i mellemværende i skyldes primært at Renovationen i har fået ny og billigere renovatør til affaldshåndteringen samt at der er foretaget en række optimeringer af driften, som sikre en bedre ressourceudnyttelse. Den beregnede effekt af disse tiltag er indarbejdet i de brugerfinansierede takster for Der vil i 2014 blive lagt en plan for hvordan overskuddet på det brugerfinansierede område skal nedbringes, f.eks. i form af yderligere takstnedsættelser eller lignende. Årsberetning 14

16 Hovedkonklusioner Finansiering Finansiering, udvalgte nøgletal, i mio. kr Langfristet gæld -967, ,4 Afdrag på lån -51,8-45,2 Optagne lån 15,1 108,6 Kassebeholdning (likvid beholdning) 430,6 205,9 Kassebeholdning efter kassekreditreglen (365-dages gennemsnit) 531,1 583,6 Slagelse Kommune har i afdraget 45,2 mio. kr. på den langfristede gæld, og optaget nye lån for i alt 108,6 mio. kr. Størstedelen af lånoptagelsen vedrører opførelse af nye handicapboliger i Skælskør og Korsør som er optaget under ældreboliglån med 72,7 mio. kr. Det har betydet, at den langfristede gæld er øget med 64,5 mio. kr. og udgør ultimo året 1.032,4 mio. kr. Den gennemsnitlige kassebeholdning efter kassekreditreglen udgør 583,6 mio. kr. ultimo, og har været stigende hen over året, hvilket primært skyldes, at forbruget, hovedsageligt på anlæg men også drift, har været udskudt, så det er afholdt sidste på året. Ultimo udgør den likvide beholdning 205,9 mio. kr., hvilket er en reducering på 224,7 mio. kr. i forhold til året før. At kassebeholdningen er forringet med 224,7 mio. kr. er ikke et udtryk for, at likviditeten er forringet med et tilsvarende beløb, men et øjebliksbillede af beholdningen på et givent tidspunkt. Hvor den gennemsnitlige kassebeholdning er udtryk for kassebeholdningens udvikling hen over året og denne har været stigende. Ved årets udgang har Slagelse kommune 201,9 mio. kr. deponeret efter gældende regler i lånebekendtgørelsen. Deponeringsforpligtigelsen er fordelt med 107,8 mio. kr. i forbindelse med sale & lease back af skolerne i Skælskør, 16,9 mio. kr. vedrører indgåelse af lejemål til kommunale formål, 47,6 mio. kr. vedrører salg af kommunens gadelys til SK Forsyning A/S og 25,6 mio. kr. vedrører anlægsudgifter på kvalitetsfondsområdet, som ikke er afholdt endnu. De sidste 4,1 mio. kr. er deponeringer i forbindelse med Konkurrence- og forbrugerstyrelsens afgørelse om rådighedsbeløb for vedrørende for lidt opkrævet vejbidrag. Deponeringer vedrørende kvalitetsfondsmidlerne frigives pr. 1. januar 2014, som følge af økonomiaftalen mellem KL og regeringen for Slagelse kommune har en samlet værdipapirbeholdning på 513,1 mio. kr. som er registreret under henholdsvis likvide aktiver med 316,1 mio. kr. og 197 mio. kr. under deponerede midler, der er en del af de langfristede tilgodehavender. Årsberetning 15

17 Regnskabsopgørelse Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. Regnskab 2012 Regnskab Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed -334,6-90,1 Resultat af det skattefinansierede område 16,5 245,7 Resultat af forsyningsvirksomheder -2,2-12,5 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 4.605, ,8 Omsætningsaktiver i alt 526,9 457,1 Likvide beholdninger 430,6 205,9 Balance, passiver Egenkapital , ,8 Hensatte forpligtigelser -806,0-999,3 Langfristet gæld -967, ,4 Kortfristet gæld -887, ,6 Gennemsnitlig likviditet (kassekreditreglen) pr. 31/12 531,1 583,6 Likvide aktiver pr. indbygger (kr.) Langfristet gæld pr. indbygger (kr.) Skatteudskrivning Beskatningsgrundlag pr. indbygger (kr.) Udskrivningsprocent kommuneskat 24,7 24,7 Grundskyldspromille 25,9 25,9 Indbyggertal ved årets udgang Positive tal angiver udgifter og negative tal angiver indtægter. Årsberetning 16

18 Regnskabsopgørelse Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse Note Regnskabsopgørelse i mio. kr. Regnskab 2012 Budget Korrigeret Budget Regnskab A. Det skattefinansierede område 1 Indtægter Skatter , , , ,5 Tilskud og udligning , , , ,3 Indtægter i alt , , , ,80 Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 1 Økonomiudvalget 422,3 501,1 508,7 445,5 2 Plan- & Byggeudvalget 1,8 3,2 5,5 4,0 3 Børne-, Uddannelses- & Integrationsudvalget 1.088, , , ,4 4 Kultur- & Fritidsudvalget 122,2 123,0 135,4 123,8 5 Teknik- & Miljøudvalget 176,7 227,3 240,3 239,7 6 Sundheds- & Omsorgsudvalget 993, , , ,0 7 Handicap- & Socialpsykiatriudvalget 328,5 351,7 374,7 360,1 8 Erhvervs-, Innovations & Arbejdsmarkedsudvalget 1016, , , ,4 9 Børne-, Unge- & Familieudvalget 227,3 226,7 226,6 225,8 Driftsudgifter i alt 4.377, , , ,7 Driftsresultat før finansiering -343,4-99,7 31,7-103,1 Renter m.v. 8,8 1,7 10,0 13,0 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -334,6-98,0 41,7-90,1 Anlægsudgifter (excl. forsyning) 1 Økonomiudvalget 12,0 10,0 55,2 29,3 2 Plan- & Byggeudvalget 2,9 4,5 9,4 2,5 3 Børne-, Uddannelses- & Integrationsudvalget 18,2 40,4 50,3 41,3 4 Kultur- & Fritidsudvalget 41,5 19,5 70,9 57,8 5 Teknik- & Miljøudvalget 108,9 60,1 57,0 33,2 6 Sundheds- & Omsorgsudvalget 133,7 105,6 131,8 103,7 7 Handicap- & Socialpsykiatriudvalget 74,4 43,8 61,0 57,1 8 Erhvervs-, Innovations- & Arbejdsmarkedsudvalget 1,9 1,2 5,5 1,9 9 Børne-, Unge- & Familieudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlægsudgifter i alt 393,5 285,1 441,1 326,8 Positive tal angiver udgifter og negative tal angiver indtægter. Årsberetning 17

19 Regnskabsopgørelse Udgiftsbaseret regnskabsopgørelse (fortsat) Note Regnskabsopgørelse i mio. kr. Regnskab 2012 Budget Korrigeret Budget Regnskab Jordforsyning Drift 1 Økonomiudvalget -2,2-0,9-0,5-1,7 2 Plan- & Byggeudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Teknik- & Miljøudvalget 0,1 0,0 0,0 0,0 Anlæg 1 Økonomiudvalget -40,2-0,0 6,4 10,7 2 Plan- & Byggeudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning i alt -42,4-0,9 5,9 9,0 A - Resultat af det skattefinansierede område 16,5 186,2 488,7 245,7 B. Forsyningsvirksomhed Drift 1 Økonomiudvalget 0,0 0,0 0,0 0,0 5 Teknik- & Miljøudvalget -4,1 0,0 0,0-14,6 Anlæg 5 Teknik- & Miljøudvalget 1,9 0,0 1,7 2,1 B - Resultat af forsyningsvirksomheder -2,2 0,0 1,7-12,5 C. Resultat i alt (A + B) 14,3 186,2 490,4 233,2 Positive tal angiver udgifter og negative tal angiver indtægter. Driftsudgifter Oversigt med overførte uforbrugte driftsbevillinger for fremgår af note 12. Anlægsudgifter Af note 13 fremgår en oversigt over afsluttede anlægsarbejder i. Årsberetning 18

20 Regnskabsopgørelse Regnskabsoversigt Note Regnskabsopgørelse i mio. kr. Regnskab Oprindeligt vedtaget Budget Tillægsbevillinger og omplaceringer A. Det skattefinansierede område 1 Indtægter Skatter , ,1-1,1 Tilskud og udligning , ,1 49,6 Indtægter i alt , ,2 48,5 Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 1 Økonomiudvalget 445,5 501,1 7,5 2 Plan- & Byggeudvalget 4,0 3,2 2,4 3 Børne-, Uddannelses- & Integrationsudvalget 1.081, ,9 13,9 4 Kultur- & Fritidsudvalget 123,8 123,0 12,4 5 Teknik- & Miljøudvalget 239,7 227,6 12,7 6 Sundheds- & Omsorgsudvalget 1.028, ,9 5,3 7 Handicap- & Socialpsykiatriudvalget 360,1 351,7 23,0 8 Erhvervs-, Innovations & Arbejdsmarkedsudvalget 1.046, ,4 5,8 9 Børne-, Unge- & Familieudvalget 225,8 226,7-0,2 Driftsudgifter i alt 4.554, ,5 82,8 Driftsresultat før finansiering -103,1-99,7 131,3 Renter m.v. 13,0 1,7 8,3 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -90,1-98,0 139,6 Anlægsudgifter (excl. forsyning) 1 Økonomiudvalget 29,3 10,0 45,2 2 Plan- & Byggeudvalget 2,5 4,5 4,9 3 Børne-, Uddannelses- & Integrationsudvalget 41,3 40,4 9,9 4 Kultur- & Fritidsudvalget 57,8 19,5 51,4 5 Teknik- & Miljøudvalget 33,2 60,1-3,1 6 Sundheds- & Omsorgsudvalget 103,7 105,6 26,2 7 Handicap- & Socialpsykiatriudvalget 57,1 43,8 17,2 8 Erhvervs-, Innovations- & Arbejdsmarkedsudvalget 1,9 1,2 4,3 9 Børne-, Unge- & Familieudvalget 0,0 0,0 0,0 Anlægsudgifter i alt 326,8 285,1 156,0 Positive tal angiver udgifter og negative tal angiver indtægter. Årsberetning 19

21 Regnskabsopgørelse Regnskabsoversigt (fortsat) Note Regnskabsopgørelse i mio. kr. Regnskab Oprindeligt vedtaget Budget Tillægsbevillinger og omplaceringer Jordforsyning Drift 1 Økonomiudvalget -1,7-0,9 0,4 2 Plan- & Byggeudvalget 0,0 0,0 0,0 5 Teknik- & Miljøudvalget 0,0 0,0 0,0 Anlæg 1 Økonomiudvalget 10,7 0,0 6,4 2 Plan- & Byggeudvalget 0,0 0,0 0,0 Jordforsyning i alt 9,0-0,9 6,8 A - Resultat af det skattefinansierede område 245,7 186,2 302,4 B. Forsyningsvirksomhed Drift 1 Økonomiudvalget 0,0 0,0 0,0 5 Teknik- & Miljøudvalget -14,6 0,0 0,0 Anlæg 5 Teknik- & Miljøudvalget 2,1 0,0 1,7 B - Resultat af forsyningsvirksomheder -12,5 0,0 1,7 C. Resultat i alt (A + B) 233,2 186,2 304,1 Positive tal angiver udgifter og negative tal angiver indtægter. Årsberetning 20

22 Regnskabsopgørelse Balance Note Balance i kr. Ultimo 2012 Ultimo AKTIVER Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Tekniske anlæg mv Inventar Anlæg under udførelse I alt Immaterielle anlægsaktiver 0 0 Finansielle anlægsaktiver 2 Aktier og andelsbeviser m.v Langfristede tilgodehavender Landsbyggefonden - - Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder (gæld) I alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdninger Fysiske anlæg til salg (jordforsyning) Tilgodehavender Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt AKTIVER I ALT PASSIVER 5 Egenkapital Modpost for takstfinansierede aktiver Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver Reserve for opskrivninger 0 0 Balancekonto Egenkapital i alt Hensatte forpligtelser Langfristede gældsforpligtelser Nettogæld vedr. Fonds, legater, deposita m.v Kortfristede gældsforpligtelser PASSIVER I ALT Årsberetning 21

23 Andre oversigter Primosaldokorrektioner Statusbalance (1.000 kr.) Ultimo 2012 Primo Aktiver Forskel Ultimo 2012 og Primo Likvide aktiver Kontante beholdninger 422,1 423,1 1,0 Langfristede tilgodehavender Aktier og andelsbeviser m.v , , ,1 Passiver Kortfristet gæld i øvrigt Selvejende institutioner med overenskomst Materielle anlægsaktiver , ,5-36, Bygninger , , , Tekniske anlæg, maskiner, større specialudstyr og transportmidler Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver Egenkapital Modpost for selvejende institutioners aktiver Modpost for skattefinansierede aktiver , ,6-218, , , , , , , , , , Balancekonto , , ,1 Primosaldokorrektioner i alt 0,0 Specifikation af primosaldokorrektioner Konto Primosaldokorrektioner kr. Kontante beholdninger Trelleborg Museum 1,0 Aktier og andelsbeviser m.v. Egenkapital Korsør Havn ,1 Selvejende institutioner Slagelse Børneasyl -36,0 Anlægsaktiver Rettelser i anlægskartoteket ,0 Egenkapital Modpost til korrektioner ,1 Primosaldokorrektioner i alt 0,0 Der er endvidere foretaget bogføringsmæssig primosaldokorrektion af deponering vedrørende Kvalitetsfondsmidler fra 2012, hvor der er flyttet 10,8 mio. kr. fra 9.05 Indskud i pengeinstitutter m.v. til 9.27 Deponerede beløb for lån m.v. I Årsberetning 2012 blev denne korrektion rettet, inden Byrådets endelige godkendelse af regnskabet, så disse fremgår derfor ikke af ovenstående oversigt. Årsberetning 22

24 Andre oversigter Personaleoversigt Konto Kontotekst Regnskab 2012 Regnskab 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 100,3 93,4 01 Forsyningsvirksomheder m.v. 1,0 1,3 02 Transport og infrastruktur 227,5 218,0 03 Undervisning og kultur 1.395, ,2 04 Sundhedsområdet 114,2 119,4 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v , ,6 06 Fællesudgifter og administration m.v. 691,0 683,6 19 Storebæltsberedskab 1,0 1,0 29 Feriefonden 0,0 1,0 Hovedkonto i alt 6.326, ,5 Bemærkninger til personaleoversigten På de områder hvor der har været væsentlige afvigelser i forhold til sidste år, har vi indhentet årsagsforklaringer fra de berørte områder. Konto 03 Undervisning og kultur Mindreforbrug i forhold til 2012 på 46,9 personer. Folkeskolen m.m. Nedgang i personale som følge af strukturændringer, med lukningen af Nørrevangsskolen og Vestermose Skole. Hertil kommer den generelle nedgang i elevtallet, der udløser færre ressourcer til skolerne i rygsækstildeling. Konto 05 Sociale opgaver og beskæftigelse m.v. Merforbrug i forhold til 2012 på 99,1 personer. Dagtilbud til børn og unge Dagpleje Mindreforbrug i forhold til 2012 på 29,4 personer. Dagplejen har siden 2012 oplevet et markant faldende børnetal. Det har betydet store negative demografireguleringer og efterfølgende opsigelser af medarbejdere. Årsberetning 23

25 Andre oversigter Personaleoversigt (fortsat) Børnehaver Mindreforbrug i forhold til 2012 på 5,6 personer. Børnehaverne oplever også faldende børnetal og tilpasser driften til det faktiske antal børn. Integrerede daginstitutioner (tillagt selvejende med 82,5) Merforbrug i forhold til 2012 på 23,7 personer. Beregningsgrundlaget er ændret, og der er derfor reelt et mindreforbrug på 58,8 personer. Sammenlægning af flere integrerede institutioner grundet faldende børnetal samt tilpasning af driften til det faktiske antal børn. Tilbud til børn og unge med særlige behov Merforbrug på 152,5 personer er ikke reelt, men skyldes en fejl i udskrifterne fra lønsystemet. Plejefamilier aflønnes med vederlag og ikke i timer, og derfor er disse ikke medtaget korrekt i udskrifterne. Der har ikke været væsentlige forskelle i personaleforbruget i forhold til Tilbud til ældre og handicappede Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Reduktion på 52,5 årsværk fra 2012 til skyldes hovedsageligt færre visiterede timer i Frit Valg personlig og praktisk hjælp. Derudover er der stigning i antallet af ledige plejehjemsboliger. Endelig har det en betydning at man i plejeområde Syd i 2012 ansatte vi 20 jobrotationsmedarbejdere i 20 uger. Disse medarbejdere erstattede 100 fastansatte sosu-medarbejdere som deltog i et kursusforløb. Arbejdsmarkedsforanstaltninger På baggrund af ophør af dagpengeretten efter 2 år for dagpengemodtagere og den midlertidige fremrykning af adgang til seniorjob, er antallet af personer i ordningen steget. Hvis kommunen ikke tilbyder ansættelse skal der ydes A-dagpenge kompensation uden tilskud. Antallet af dagpengemodtagere er faldet på baggrund af ophør af dagpengeretten efter 2 år, hvilket har betydet at antallet af dagpengemodtagere berettiget til løntilskudsjob har haft et tilsvarende fald. Konto 06 Fællesudgifter og administration m.v. Mindreforbrug i forhold til 2012 på 7,4 personer. For at få et bedre overblik over administrationen, er konteringsreglerne fra og med 1. januar ændret, og en række serviceområder har fået deres egen funktion i kontoplanen. Det har betydet, at en række personalegrupper fra Sekretariat og Forvaltninger er flyttet til nye funktioner. Årsberetning 24

26 Andre oversigter Øvrige forpligtelser Note Forpligtelser i mio. kr. Regnskab 2012 Regnskab 8 Kautions-, garanti- og eventualrettigheder / forpligtigelser 1.581, ,8 9 SWAP-aftaler -20,0-7,4 Øvrige oplysninger Note Andre oversigter 10 Arbejde udført for fremmed regning 11 Anvendt regnskabspraksis Årsberetning 25

27 Regnskabsbemærkninger Udvalgsbemærkninger På de efterfølgende sider har hvert enkelt udvalg beskrevet årets regnskabsresultat for såvel drifts- som anlægsvirksomhed. Udvalgene har endvidere beskrevet hvordan det er gået med opfyldelse af de opstillede mål for regnskabsåret, idet forventede mål for året er anført i venstre side, og i højre side er det beskrevet hvorvidt målene er opfyldt. Årsberetning 26

28 Økonomi Økonomi Sådan er pengene fordelt på Økonomiudvalget Puljer Beredskab Byråd, nævn m.fl Tjenstemands pensioner Administration Nettoudgifter i hele tusindee kroner Årsberetning 27

29 Økonomi Regnskabstal for Økonomiudvalget Drift Nettoudgifter i hele kr. Regnskab 2012 Korr. budget Regnskab Forskel regnskab og korr. budget Administration Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Administrationsbygninger Udgifter til administration Administrationsbidrag Udbetaling Danmark Administration jobcentre, centre for ældre, børn og voksne Centrale puljer, forsikringer m.m Tjenestemandspension Køb og salg Jord Administration i alt Brand- og Redningsskolen, udgifter Brand- og Redningsskolen, indtægter Redningsberedskabet, Ledelse og Administration Redningsberedskabet, Fælles formål Redningsberedskabet, tilsyn og vejledning Redningsberedskabet, udrykningstjeneste Redningsberedskabet i alt Driftsudgifter i alt Anlæg Anlægsudgifter i hele kr. Regnskab 2012 Korr. budget Regnskab Forskel regnskab og korr. budget Beredskabet Administration Tværgående områder og initiativer Tilbud, nedlagt Jordforsyning (køb og salg) Nedlagt udvalget for Sundhed og Omsorg Anlægsudgifter i alt Årsberetning 28

30 Økonomi Bemærkninger til regnskabsresultatet for Drift Økonomiudvalgets samlede driftsudgifter i beløber sig til 443,8 mio. kr. Det er 64,4 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Af mindreforbruget er 51,4 mio. kr. overført til 2014 i henhold til overførselsreglerne i kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Der er tale om et lavere mindreforbrug end i 2012 og dermed også en nedgang i overførslen til det kommende år (15,5 mio. kr. lavere). I forhold til udvalgets politikområder fordeler mindreforbruget sig med: Beredskabet: Administrationen: Tværgående områder: Køb og salg af jord: 2,326 mio. kr. 34,832 mio. kr. 25,994 mio. kr. 1,237 mio. kr. Til de enkelte områders mindreforbrug kan knyttes følgende kommentarer: Beredskabet o Mindreudgifter til drift af brand- og redningsskolen på 1,6 mio. kr., da der er gennemført færre kurser, men med et større antal kursister. Beløbet forventes at medfinansiere igangværende anlægsprojekt på skolen Administrationen o Generelt har alle enheder gennemført en tæt styring af personalenormeringen. De samlede driftsudgifter til politikområdet administration beløber sig i til 442,5 mio. kr., hvilket er 34,8 mio. kr. mindre end det korrigerede budget o Direktionens puljemidler til microlån (iværksættere) er ikke anvendt, ligesom mindreudgifter vedr. udviklingsindsatser og markedsføring overføres til 2014 o Tværgående puljer viser et mindreforbrug, idet bl.a. uddannelsesforløb for midler til jobrotation m.v. først er igangsat i slutningen af og overføres til 2014 o Udgifter til tidligere medarbejdere, som modtager tjenestemandspension fra kommunen, har været 2 mio. kr. lavere end budgetteret o Udgifter til Udbetaling Danmark har været højere end budgetteret. Betalingen til Udbetaling Danmark fastsættes uden kommunernes direkte indflydelse og har mange steder påført merudgifter til kommunerne Tværgående puljer o En række puljer med formål, der går på tværs af hele den kommunale organisation, henhører under Økonomiudvalget. Nogle puljer har primært fokus på kommunens medarbejdere f.eks. lønpuljer, barselspuljer, tre-partsmidler, seniorpuljer m.v. Disse puljer viser et forbrug, der er 15,5 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. De uforbrugte midler overføres til o Andre puljer har fokus på overordnet udvikling af kommunen. Det gælder f.eks. Visionsog Udviklingspuljen, der i 2012 og samlet er disponeret 20,5 mio. kr. til fagudvalgene. De resterende puljemidler tilgår kassen. o Forsikringspuljen afspejler kommunens selvforsikring, og er dermed afhængig af eventulle skadesforløb. Fra tidligere år er overført et merforbrug på 5,1 mio. kr., og dette er i løbet af vokset til 6,9 mio. kr. Særligt kapitaliserede arbejdsskadeerstatninger belaster økonomien. Køb og salg af jord o Driftsresultatet vedr. politikområdet køb og salg af jord drejer sig hovedsagelig om indtægter (og udgifter) i forbindelse med bortforpagtede arealer. Nettoindtægten er ca. 1,7 mio. kr. Årsberetning 29

31 Økonomi Anlæg Økonomiudvalget har i haft anlægsudgifter for netto 40 mio. kr. Det er 21,5 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Afvigelsen skyldes hovedsagelig, at renovering af Nørrevangskolen, der indgår i en proces med flytning af specialskoler, først vil blive gennemført i løbet af Der ud over mangler færdiggørelse af anlægsprojekt på Brand- og Redningsskolen. De største anlægsudgifter vedrører bl.a.: o IT anskaffelse af hardware og programmer. Udgifterne har været 13,7 mio. kr., hvoraf infrastruktur i Folkeskolen fase II udgør knap halvdelen. Uforbrugte midler til IT på 3,4 mio. kr. overføres til budget 2014 o Køb og salg af jord udviser netto en merudgift/mindreindtægt på 3,7 mio. kr. i forhold til det budgetterede. Det samlede jordsalg (bolig- og erhvervsformål) er således mindre end forventet. Blandt de største køb af arealer er Willemoesvej 2D og Godsbanebygningen på Sdr. Stationsvej i Slagelse o Under de kommunale ejendomme er anvendt samlet ca. 2 mio. kr. til PCB-renovering af Nørrevangskolen og energiforbedring (nye vinduer) i Jobcenteret på Kalundborgvej Målopfølgning Det ville vi Det opnåede vi Indsatsområder Visionen Udmøntning af visionen er et helt centralt og gennemgående udviklingstema de næste mange år i Slagelse Kommune. En meget væsentlig del af udmøntningen ligger i fagudvalgene, hvor det i Økonomiudvalget i højere grad handler om at sikre koordinering i forhold til proces, opfølgning og konstatering omkring udmøntning. Økonomiudvalget påtager sig rollen som konstruktiv og positiv inspirator på visionsprocessen, og den udviklingsopgave det er. Direktionen fungerer som styregruppe i hele visionsprocessen i tæt samspil med økonomiudvalg og byråd. Visionen Udmøntningen af visionen er indarbejdet i det politiske arbejde på forskellig vis. Byrådet besluttede et nyt koncept for udviklingsaftalerne for at få øget fokus på visionens mål, ligesom Økonomiudvalget og byrådet i forbindelse med budgetprocessen satte særligt fokus på, at anlægsprojekterne understøtter udmøntningen af visionen. Årsberetning 30

32 Økonomi Det ville vi Det opnåede vi Aftalestyring m.m. I 2012 har Slagelse Kommune i samarbejde med KL været igennem et længere forløb med henblik på at styrke den dialogbaserede aftalestyring. Det endelige koncept forventes klart i løbet af primo. Dette betyder, at det vil blive fuldt indfaset når udviklingsaftalerne for 2014 skal udarbejdes i løbet af. Aftalestyringen er medtænkt i visionsarbejdet og indgår nu som et dynamisk perspektiv i form af fokus på udviklingsmål koblet på Byrådets Vision. Aftalestyringens videre udvikling vil have fokus på virksomhedsaftalerne og dialogdelen. Aftalestyring m.m. Alle fagudvalg har tænkt visionen ind i deres udviklingsaftaler for Visionen er således stærkt forankret i de udviklingsmål der er formuleret for 2014 og frem. Udarbejdelsen af udviklings- og virksomhedsaftaler er koblet til budgetårshjulet, således at målene for udmøntningen af visionen kan blive koblet til budgetforhandlingerne, og det godkendte budget kan blive indarbejdet i de endelige udviklingsmål. Der skal udvikles og udarbejdes et rammesættende årshjul, med det formål at binde budget/budgetlægning og aftalestyring dynamisk sammen med udmøntning af visionen. Administration Der er et kontinuerligt fokus på effektiviseringer, optimeringer samt målrettet ressourceanvendelse i administrationen. Dette fokus betyder ikke nødvendigvis, at der skal anvendes færre ressourcer, men at nogle ressourcer måske skal anvendes på en anden måde. Administration I blev der sat fokus på at understøtte det løbende arbejde med at forbedre og effektivisere administrationen. Det ambitiøse mål er at skabe en forbedringskultur i Slagelse Kommune, hvor det at arbejde med innovation og forbedring af opgaveløsningen er en naturlig del af hverdagspraksis. Administrationen skal på den ene side kunne levere sikker og daglig basisdrift, og på den anden side, have tilstrækkelige muskler og kompetencer, så gennemgribende projekter, analyser, controlling og nye styringsmetoder/ modeller kan gennemføres, for opnåelse af en endnu mere effektiv organisation. Årsberetning 31

33 Økonomi Det ville vi Det opnåede vi Digitalisering Vi skal udmønte vores egen digitaliseringsstrategi, herunder vurdere justering/opdatering/udvikling af samme, samt leve op til de tanker der ligger i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. En del af opgaven bliver at udmønte de forudsatte besparelser i forbindelse med digitaliseringen. Kommunens forudsatte andel af det nationale potentiale udgør ca. 25 mio. kr. når strategien er fuldt indfaset efter Der er i budgetaftalen for 2016 indarbejdet de første forventede effekter. Det er væsentligt, at der fortsat er mulighed for at bringe øget ITanvendelse ind som middel til at løfte disse udfordringer. Der er pt. afsat en årlig anlægsramme på 10 mio. kr. til investeringer i ITsystemer. Digitalisering Kommunen er halvvejs gennem realisering af Digitaliseringsstrategien Kommunen har stillet yderligere 12 selvbetjeningsløsninger til rådighed for borgere og virksomheder i overensstemmelse med gældende krav og standarder til obligatorisk selvbetjening (bølgeplanens fase II). Det er lovpligtigt at alle virksomheder med cvr. nr. skal kunne modtage Digital Post fra det offentlige via webplatformen virk.dk. Løsningen er implementeret således at kommunen tilsvarende er kontaktbar for virksomhederne via Digital Post på virk.dk. Digital Post anvendelsen er bl.a. videreudviklet med et fjernprintsystem der automatisk afgør om en borgerhenvendelse kan sendes som Digital Post eller bliver sendt som brev. Kommunens nye borger- og virksomhedsportal www. Slagelse.dk er sat i drift (projektfase II) og er under videreudvikling (projektfase III). Fokus er bl.a. på udvikling af borgerens min egen side. I overensstemmelse med KL s strategiske krav og tidsplan er IT-infrastrukturen på kommunens 24 skoler under realisering og forventes at være afsluttet i september Skoleinfrastrukturen understøtter muligheder for anvendelse af nye digitale læringsmidler-og læringsformer. Ligeledes er der implementeret eller igangsat en række fagspecifikke digitaliseringstiltag og projekter i centrene eksempelvis på velfærdsområdet og indenfor byggesagsbehandlingen. Der er igangsat udbudsarbejde m.h.p. at klargøre forudsætninger og muligheder for etablering af et tværkommunalt IT-samarbejde mellem udvalgte kommuner i region Sjælland. Innovation og fornyelse Vi står overfor en række omverdensog samfundsmæssige udfordringer, der sammen med de stigende økonomiske udfordringer og krav om effektivitet og bedre ressourceudnyttelse tilsammen fordrer en strategisk kompetenceudvikling som skal sikre, at udviklingen af såvel ledere som medarbejdere sker med fremtiden for øje. Innovation og fornyelse Både hvad angår medarbejderudvikling men også lederudvikling har der i været fokus på at sikre kompetente medarbejdere og ledere, der er klædt på til at møde de stigende forventninger fra samfund samt borgere og brugere. Årsberetning 32

34 Økonomi Det ville vi Det opnåede vi HR-strategien er derfor et væsentligt omdrejningspunkt de næste år. Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere skal sikre en organisation med kompetente medarbejdere, der formår at tænke nyt for at i mødekomme brugernes behov. I forlængelse af de igangsatte initiativer i 2011 og 2012 skal der derfor fortsat sættes fokus på udvikling af en organisatorisk tankegang, hvor innovative metoder bliver en naturlig del af arbejdsprocessen. Handlinger, processer og indsatser går derfor i retning af, udvikling innovative tankegange, udmøntning af HR-strategien, tænke mangfoldighed som en ressource til understøttelse af innovative processer og integration på arbejdspladserne, mere fokus på samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om konkrete uddannelsesforløb målrettet kommunens medarbejdere Styrkelse af budgetgrundlag For at kunne imødegå den demografiske udvikling, og et forventet fald i skatteindtægterne, er der behov for øget fokus på udviklingen i indtægterne og tilpasning af udgifterne i et langsigtet perspektiv. Befolkningsprognosen og faktisk udvikling i befolkningstallet skal kobles tættere sammen i forhold til den kommende budgetlægning af indtægter og udgifter. Med afsæt i kerneopgaven har der været et udpræget innovationsfokus i lederudviklingsprogrammet og i udmøntningen af HR-strategien generelt set. Med afsæt i det innovative mindset er der desuden i udvalgte centre blevet fokuseret på at forbedre og optimere arbejdsgange og processer. Koncernstrategisk har der yderligere været fokuseret på optimal sammenhæng mellem det centrale og decentrale niveau i øvrigt en udvikling der fortsætter. Der er iværksat et jobrotationsprojekt, Klogere I Slagelse, som har til formål at styrke kompetencerne hos ufaglærte og kortuddannede medarbejdere. Som led i jobrotationen er der ansat ca. 55 ledige, som indgår som vikarer for de medarbejdere, der er på uddannelse. Dermed fungerer projektet også som en opkvalificering af de ledige. Den foreløbige evaluering af projektet er positiv og enkelte ledige er kommet i beskæftigelse. Projektet fortsætter i Styrkelse af budgetgrundlag Der sker væsentlige forskydninger i demografien i Slagelse Kommune såvel som i hele landet i disse år. Det har stor betydning for kommunen udgiftsbehov og indtægtsmuligheder. Der er i besluttet nye modeller på for budgetreguleringer som følge af den demografiske udvikling. For dagtilbud og omsorgsområdet er modellerne indarbejdet i budget 2014, og for sundhedsområdet og skolerne forventes nye modeller indarbejdet i budget Befolkningsprognosen er samtidig lagt til grund for beregning af indtægter fra bl.a. Tilskuds- og udligningssystemet. Årsberetning 33

35 Økonomi Det ville vi Det opnåede vi Budgetopfølgninger I 2011 var der et stort mindreforbrug på både serviceudgifter, og anlægsudgifter. Tendensen i opfølgningerne hen over året er en støt stigning i mindreforbruget. Samme forhold gør sig gældende for Mindreforbrug er som udgangspunkt positivt, men kunne indikere at budgetstyring kunne forbedres eller budgetterne er for høje. Samtidig medfører mindreforbruget store overførelser mellem årene, som ikke altid er hensigtsmæssige. Der skal arbejdes hen i mod en mere valid budgetopfølgning. På anlægsområdet er der iværksat en proces med henblik på mere realistiske tidsplaner og afholdelse af udgifter. Ejendomsstrategi I budget 2011 blev det vedtaget, Slagelse Kommune over de næste år, skulle reducere den samlede bygningsmasse med ca. 10 %, svarende til ca m2. Det skal ske ved tilpasning og planlægning af anvendelsen af kommunens bygninger. Gennem reduktionen i antal m² skal det eksisterende vedligeholdelsesefterslæb på ca. 150 mio. kr. reduceres. Økonomiudvalget er blevet forelagt en status primo 2012, og har i efteråret 2012 vedtaget en egentlig ejendomsstrategi. Der er tale om en ganske omfattende og kompleks opgave, der må forventes at tage flere år. Formålet med at optage dette indsatsområde i udviklingsaftalen, skyldes bl.a. det lange aftræk der er på en sådan kompleks opgave, men også at de holdes politisk fokus på opgaven. I budget er der indarbejdet de første forventede effekter på 2,8 mio.kr. Budgetopfølgninger Der er i gennemført 4 samlede budgetopfølgninger samt aflagt halvårsregnskab. I budgetopfølgningerne har alle fagudvalg vurderet det forventede forbrug for hele året. Tendensen fra de tidligere år med, at udvalgene undervurderer deres mindreforbrug gælder fortsat, men der er dog bedre sammenhæng end i de foregående år. Serviceudgifterne styres i overensstemmelse med de muligheder for overførsel mellem årene, som gives i kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Der er fortsat behov for at have fokus på en realistisk forbrugsvurdering i budgetopfølgningerne. For anlæg er der arbejdet med nye rapporteringer af tidsstyringen, men der er fortsat væsentlige forsinkelser i projekternes gennemførelse i forhold til det planlagte og budgetterede. Budgetopfølgningerne er generelt optimistiske i at anlægsprojekterne kan gennemføres tidsmæssig, og også her er derfor et mindre forbrug end forventet. Ejendomsstrategi Der er i siden 2011 afviklet m², fordelt på: Solgt: m² Nedrevet: 864 m² Afhændet lejemål: m² Der har været en tilgang på m²: Nye lejemål: 675 m² Tilbyggede: m² (især handicap og ældreboliger) Tilkøbt: m² (bl.a. Godsbanebygningen) Det vil sige, at der siden 1. januar 2011 har været en netto tilgang på m². Der er pt m² til salg eller nedrivning og m², der kan afhændes indenfor en kort årrække. Dette skyldes blandt andet projektet med samling af flere funktioner på Nørrevangskolen et projekt der har været arbejdet meget med i det foregående år. Fase 2 og 3 i ejendomsstrategien er ikke igangsat. Det skyldes primært den kommende skolereform, men også andre forhold har været medvirkende. Årsberetning 34