Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt"

Transkript

1 Hvordan ør vi det Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt 21

2 Klimaforandringer og landbruget 4 Landbrugets udslip og muligheder 6 Udfordringer for et klimavenligt landbrug 10 Sådan kan landbruget mindske udslip 12 Anbefalinger til politikerne om det klimavenlige landbrug 14 Case fra Honduras 16 Om Folkekirkens Nødhjælp, m.m. 19 Denne rapport er et summary baseret på rapporten Mitigating greenhouse gasses in agriculture bestilt af Folkekirkens Nødhjælp, Brot für die Welt, Church of Sweden, Bread for All og Folkekirkens Nødhjælps internationale alliance, ACT Alliance. Den engelske rapport er skrevet af Andreas Gattinger, Julia Jawtusch og Adrian Muller fra FIBL (Research Institute of Organic Agriculture) i Schweiz med bidrag fra Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi klima og bioenergi på Århus Universitet og Friedhelm Göelthenboth, University of Hohenheim. Redigering og bearbejdelse Lene Ejg Jarbøl, Mattias Söderberg design Anne Mousten

3 Henrik Stubkjær Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Mad er en menneskeret men er der mad nok til alle i fremtiden? I dag har vi en verden, hvor vi godt nok har rigeligt med fødevarer, men hvor hvert syvende menneske på jorden alligevel sulter. Men fremover betyder den globale opvarmning, at vi risikerer en endnu større fødevarekrise og en fremtidig verden, hvor der ikke er mad nok til vores børn/efterkommere på globalt plan. Klimaforandringerne leder til tørke, oversvømmelser og mange svære udfordringer for de mennesker, der bor i de katastroferamte områder. Og klimaforandringerne truer de mange mennesker, hvis livsgrundlag og mulighed for udvikling er afhængig af, at de kan dyrke jorden. Samtidigt skal landbruget producere mad til en stadig voksende global befolkning. Derfor skal vi handle nu. Og ingen enkeltmennesker, regeringer eller erhverv kan gå fri. Vi må alle tage et ansvar for at standse den globale opvarmning. Denne rapport handler om, hvilken rolle landbruget kan spille for at modvirke skadelige klimaforandringer. Og den rolle er yderst vigtig. Verden er afhængig af et godt og bæredygtigt landbrug så der kan blive ved med at være mad nok til alle, uden at klimaet kokser. Dog bidrager landbruget til en stor og voksende del af det globale drivhusgasudslip. Noget må der gøres, hvis landbruget skal blive bæredygtigt. Heldigvis findes der en lang række muligheder for at gøre landbruget klimavenligt. Nogle af dem berører vi i denne rapport, hvor vi også kommer med anbefalinger til Danmarks regering om, hvordan den danske udviklingsbistand kan bidrage til at skabe klimavenligt landbrug i u-landene, samt hvordan EU s landbrugspolitik kan udvikles i en klimavenlig retning. De berørte landes regeringer har selv skrevet under på, at alle mennesker har ret til mad hver dag. I Folkekirkens Nødhjælp mener vi, at den helt afgørende udfordring i fremtiden bliver at sikre, at der er mad nok til alle uden at gå på kompromis med bæredygtigheden, når fødevarerne skal fremstilles, så vi også sikrer vores klode fremover. 3

4 Klimaforandringer og landbruget 4 Drivhusgasser er skyld i klimaforandringer Allerede nu ser vi et klima, der er mere ustabilt og med flere ekstreme vejrfænomener som tørke, oversvømmelser og stigende vandstande, end vi har været vant til tidligere. Det rammer verdens fattigste i særdeleshed. Når deres marker bliver oversvømmede gang på gang eller tørken hærger, mister de deres livsgrundlag. Forskere verden over er for længst blevet enige om, at drivhusgasserne bærer hovedparten af skylden for dette. FNs internationale klimapanel, IPCC, udtaler, at der ikke er nogen sikkerhed for, hvordan jordens klima vil reagere, hvis temperaturerne stiger over 2 grader. Allerede nu smelter isen hurtigere i Arktis og på Grønland, end det var forudset i de tidligere klimamodeller. Hvis det skal lykkes at holde den globale opvarmning på mindre end to grader, skal vi se grundigt på alle sektorers udledning af drivhusgasser og det gælder også den udledning, der sker fra landbruget procent af alle drivhusgasser kan tilskrives landbruget globalt set og så er udledninger, der skyldes fældning af verdens skove for at kunne dyrke mere jord, ikke talt med. Hvis fældning af skov og den jord, der bruges til at dyrke foder til dyrehold, tælles med, står landbruget for næsten 30 procent af udledningerne af drivhusgasser. Den gode og den dårlige nyhed Det er muligt at reducere udledninger fra landbruget betydeligt og den øvelse er kun ved at begynde. Men den voksende fødevareproduktion og det globale skift i retning af en mere kød- og proteinbaseret vestlig kost er en tikkende bombe af øgede udledninger, hvis ikke vi gør det rigtige nu. FN siger det meget klart: At gøre som vi plejerdur ikke for landbruget der er brug for handling for at nedbringe udslippet fra landbruget. Og det bedste sted at starte er ved landbrugspolitikken, der skal gås igennem med klimabriller på. Landbruget er vigtigt Det er relativt nyt, at landbrugets udledninger af drivhusgasser er kommet så meget i fokus. Tidligere har vi mest beskæftiget os med udledninger i forbindelse med vores forbrug af kul, olie og gas til opvarmning, industrien og transportsektoren. Og det er da også vigtigt at sige, at selv om vi nu bør prioritere at se på landbrugets udledninger af drivhusgasser, så skal det ikke erstatte vores fokus på for eksempel investering i vedvarende energi. Tiltag til nedbringning af landbrugets udledninger er vigtige på linje med tiltag indenfor de øvrige sektorer, der udleder drivhusgasser. Men det er også nødvendigt, at landbruget producerer nok fødevarer, så alle kan få mad nok hver dag. Retten til mad er nødt til at være den første prioritet, og udfordringen er at udvikle et landbrug, som kan producere mad nok uden at bidrage til stigende global temperatur. I dag er landbruget, globalt set, den sektor, der udleder den næststørste mængde drivhusgasser efter den udledning, der skyldes afbrænding af fossile brændstoffer.

5 Forskellige sektorers andel af de samlede udledninger af menneskeskabte drivhusgasser i 2004 udtrykt i CO2-ækvivalenter affald og spildevand 2,8% skovbrug og - rydning 17,4% landbrug 13,5% industri 19,1% beboelses- og erhvervsejendomme 7,9% transport 13,1% energiforsyning 25,9% Kilde IPCC: Klimaændringer 2007: Synteserapport. Sammendrag for beslutningstagere af fjerde vurderingsrapport med bidrag fra arbejdsgrupperne I, II og III. Oversættelse DMI

6 C02 fra drift/ produktion af Vandingssystemer 6% C02 fra drift af andet maskineri til brug for landbrug 3% foto folkekirkens nødhjælp Landbrugets udslip og muligheder 6

7 Landbrugets udledninger af drivhusgasser fordelt på subsektorer Lattergas (N20) fra jorden 38% metan fra drøvtyggernes udladninger 32% Metan og Lattergas fra afbrænding af biomasser 12% Metan fra ris-produktion 10% Metan fra organisk gødskning 7% C02 og lattergas fra produktion af kunstig gødskning 7% Hvilke udslip kommer fra landbruget? Drivhusgasser angives ofte i mængder CO2, kuldioxid. Men når vi taler om landbrug, er det ikke kuldioxid, men derimod lattergas (N20) og metan (CH4), der er de store klimasyndere. For nemheds skyld omregnes disse gasser til CO2 ækvivalenter (altså hvad de ville svare til i CO2-værdi). Man siger som tommelfingerregel, at effekten af lattergas og metan er henholdsvis 310 og 21 gange kraftigere end effekten af CO2. Lattergas kommer blandt andet fra gødskning uanset om det er kunstgødning eller husdyrgødning, der bruges på markerne. Udledninger af metan fra landbruget skyldes især drøvtyggernes fordøjelse udledningerne kommer populært sagt fra køernes prutter og bøvser men der bliver også udledt metan fra gyllelagre, så svineproduktion er også i søgelyset her. Ca. 1/3 af udledningerne fra landbruget er metan, der kommer fra drøvtyggeres fordøjelse. Så den helt store synder globalt er kvægdrift, selvom husdyrhold helt generelt også er en betydelig kilde til udledninger fra landbruget, da dyrkning af dyrenes foder enten direkte eller indirekte ofte vil forårsage mere udledning af drivhusgasser. Kulstof i jorden De voksende afgrøder i landbruget er med til at formindske klimabelastningen, fordi fotosyn tesen i de grønne blade opsuger kulstof (CO2) fra luften. Det optagede kulstof omdannes til sukkerstoffer, og bliver indlejret i alle plantens dele. Noget af det ender som humusstoffer nede i jorden, når gamle rødder og plantedele er blevet omdannet. På den måde kan planterne suge store mængder CO2 ud af atmosfæren og lagre dem i jorden. Jorden indeholder altså kulstof, men der er stor forskel på hvor meget kulstof alt efter, om vi fx taler om en tropisk skov, savanne i Afrika, vådområder eller opdyrket landbrugsjord. Jord med et højt indhold af kulstof er eminent til at optage vand. Det er altså ikke kun gavnligt for klimaet at have jord med et højt indhold af kulstof det gør også jorden mere frugtbar, og det er godt for fødevaresikkerheden. Jord, der er dyrket intensivt som landbrugsjord med afgrøder indeholder den laveste mængde 7

8 kulstof i jorden lige på nær områder med ørken eller delvise ørkenområder. Mens områder som skov og vådområder indeholder de største mængder kulstof i jorden. Derfor er det uheldigt, når skove bliver fældet og vådområder drænet for at dyrke jorden som landbrugsjord med afgrøder. På den måde vil man ændre områder fra at være en C02 optager (C02-sink eller CO2-dræn, som det kaldes) til udledere af C02 (C02-source eller -kilde). Og Afrika har en alvorlig ulempe i denne sammenhæng, da kontinentet rummer store områder med ørken og savanne, der ligger lavt på skalaen over koncentration af kulstof i jorden. Hvilke afgrøder er bedst set med klimabrillerne? Jo mere organisk materiale, jorden får tilført som fx rødder og andet organisk materiale fra afgrøder og andre planter, jo bedre for kulstoffet i jorden. Derfor er afgrøder med høj plantetæthed, en høj rodtæthed og en lang vækstperiode godt for klimaet. Fx frøgræs og kløvergræs. Hvis man derimod dyrker afgrøder som majs, korn eller kartofler, mister jorden kulstof. Ikke så meget på grund af selve afgrøden men mere på grund af måden, den bliver dyrket på. Og derfor vil det være nødvendigt at supplere med efterafgrøder altså plante nogle af de afgrøder, der binder kulstof. Mindsker jordens indhold af kulstof Korn Raps Majs Kalk Jordbearbejdning Omlægning af vedv. græs Øger jordens indhold af kulstof Kløvergræs Frøgræs Efterafgrøder Halm-nedmuldning Husdyrgødning Læhegn Kilde - figuren kommer fra redskabet ØKO C-TOOL. Det er udviklet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Bjørn Molt Pedersen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug 8

9 foto Elske van de Fliert Marken til venstre er dyrket med SRI-metoden, den til højre ikke. Et uvejr har netop passeret i området, og effekten fra de to forskellige metoder ses tydeligt på de to risplanter, kvinden viser frem. Ris til våde ris I mange fattige lande er befolkningen afhængig af ris. Og med den stigende befolkningstilvækst i lande som fx Kina og Indien, vil der blive stadig større efterspørgsel efter ris. Det er problematisk, da dyrkning af ris på den traditionelle måde, hvor man planter i jord, der er oversvømmet med vand, er med til at udlede metan. Det sker blandt andet, når planterester efter risplanterne rådner på de oversvømmede rismarker uden tilstrækkeligt med ilt under de gæringsprocesser dannes metan. En anden ulempe er, at ris dyrket i vand giver gode ynglemuligheder for myg, der bærer denguefeber og malaria med sig. I Folkekirkens Nødhjælp anbefaler vi derfor en metode, der kendes som SRI (System of Rice Intensification). SRI er et system, hvor man dyrker ris uden permanent overrisling og planter risene i et lidt andet mønster. Dette bevirker, at den enkelte risplante yder mere og udvikler et større rodnet, der optager næring og vand fra en større mængde jord og gør planten meget mere modstandsdygtig overfor f. eks tørke og tropiske storme. 9

10 Udfordringer for et klimavenligt landbrug Vi bliver, hvad vi spiser Produktionen i landbruget har en direkte kobling til, hvad vi spiser - og i stigende grad også til energi. Dermed er landbruget også koblet til vores kultur og tradition. I Danmark har svinekød en speciel status, og i Mellemamerika spiser man mange bønner. Men kultur og tradition er ikke statisk. Inden kartoflen kom til Europa, bestod den traditionelle mad her af helt andre ingredienser. Og det store madspild, der desværre er en del af dagens vestlige kultur, er kun nogle årtier gammelt. Alligevel er der mange udfordringer forbundet med at ændre på kultur og traditioner. I mange lande blandt andet Danmark - er hovedparten af befolkningen mere optaget af sundhedsspørgsmål i forhold til deres valg af kost, end af, hvordan deres kostvalg påvirker det globale klima. 10 Efterspørgsel på kød Der er en stigende efterspørgsel efter kød i verden og den ændring af befolkningernes spisevaner til en mere vestlig levestil er dårligt nyt for klimaet. Skulle vi leve mere klimavenligt, skulle vi alle spise mere vegetarisk Det stigende behov for kød betyder, at antallet af landbrug med husdyrhold er stigende og at der er behov for at dyrke flere afgrøder, der primært bruges til dyrefoder. Omkring en tredjedel af alt udslip fra landbruget kommer fra de gasser, som drøvtyggere udleder.

11 foto Mike Kollöffel Madspild Spild af mad er også et stort problem, både i rige og fattige lande. I udviklingslande kan op til 40 procent af maden gå tabt på grund af for dårlige opbevarings- og transportmetoder. I den vestlige verden er spild af mad et spørgsmål om, at maden smides væk både på restaurationer og i private hjem, fordi vi fx har købt for meget eller ikke længere synes, at maden ser frisk ud. Organisationen Landbrug og Fødevarer skønnede i 2010, at en dansk familie i gennemsnit smider 20 procent af de indkøbte fødevarer ud. Biobrændsel Hurtig transport er blevet til en selvfølge for mange, og bilen er blevet en del af den globale kultur. Biobrændsel bliver præsenteret som et godt alternativ til benzin og diesel, da det kan produceres af landbrugsprodukter og dermed bliver set som en vedvarende energikilde. Hvis man ser på den totale effekt af den tendens, er der dog mange problemer med de nuværende løsninger. Brug af landbrugsjord til biobrændsel kan føre til mangel på jord til madproduktion, og når man rydder ny jord, skaber man store udslip af CO2. Flere beregninger viser, at biobrændsel i nogle tilfælde kan bidrage mere til klimaforandringer end almindelig benzin. Men faktum er, at udbredelsen af biobrændsel og biomasse gør, at drivhusgasudledninger fra de forskellige sektorer som fx landbruget og transportsektoren nu hænger sammen og er med til yderligere at komplicere billedet af, hvem der udleder hvad. For takket være biobrændsel er udledningerne af drivhusgasser fra transportsektoren faldet, men til gengæld er udledningerne fra landområder, hvor der dyrkes afgrøder til biobrændsel, steget. Skov kan ikke spises Rent klimamæssigt vil det bedste være at dyrke en masse skov. Skove som økosystem er et dræn for C02, og det mest klimavenlige ville være, hvis landbruget gav plads til mere skov i stedet for at fælde skov for at komme til at dyrke jorden. Men skov kan ikke spises. Så det er et stort dilemma. 11

12 En ny madkultur Den bedste måde at undgå den store udledning af metan i landbruget er ved at reducere i antallet af dyrehold primært i antallet af drøvtyggere som køer. Som udviklingen ser ud i øjeblikket, er der ikke meget, der tyder på, at det vil ske. En prognose viser, at udledningen af metan vil stige med op til 60 procent inden 2030 primært på grund af flere dyrehold. Et alternativ er at satse på dyr, der ikke fordøjer maden af flere omgange og derved udleder flere gasser. Det er fx fjerkræ, der også er langt de mest effektive husdyr at holde rent klimamæssigt, fordi der ikke skal bruges så meget foder til kyllingeproduktion som fx til drøvtyggere. Også dyr som kaniner og marsvin er ideelle som proteinkilder, fordi de formerer sig hurtigt og smager godt. Den bedste løsning vil dog være at spise mindre kød og mere vegetarisk, og så må man sikre proteiner på andre måder. Økologisk jordbrug Undersøgelser viser, at økologisk jord har en bedre evne til at holde på vand og næringsstoffer, blandt andet fordi økologisk jordbrug har meget fokus på plantedække som efterafgrøder, mellemafgrøder, og alsidige sædskifter og på at bevare næringsstoffer i de kredsløb, der arbejdes med ligesom der også bruges organiske gødningstyper. I et tropisk klima er det et kæmpe problem, at landbrugsjorden forringes hurtigere end i et mere tempereret klima. Når klimaforandringerne gør, at den stabile vandforsyning svigter, rammer det bønder og landmænd i u-landene ekstra hårdt. foto Paul Jeffrey/act alliance Derfor er agerskovbrug smart 12 Fordelen ved at producere fødevarer eller holde husdyr på arealer, hvor der også vokser træer, der fx bruges til tømmer-industrien eller som brænde, er, at det kan føre til et højere indhold af kulstof i jorden på grund af træernes evne til at holde på kulstoffet.

13 Strategier for at mindske landbrugets drivhusgasser Hvordan opnår vi så et klimavenligt landbrug, hvor der kan skæres ned på udslip af drivhusgasser, samtidig med at landbruget er tilstrækkeligt effektivt, så der er mad til alle i verden og ingen behøver at sulte. Der er forskellige strategier til at nedbringe udslip fra landbruget og afbøde konsekvenserne af udslippene. Nogle af strategierne er: Forbedre behandlingen af landbrugsjorden, forbedre dræning og brug landbrugsmetoder, der udnytter vand til bedre dyrkningsmetoder Forøge jordens indhold af kulstof ved at dyrke de rette afgrøder, efterdyrke med græsser eller fx lave agerskovbrug dyrke landbrugsjord/skov samtidig Bedre dyrkning af ris i vådområder Flere økologiske landbrug Bedre håndtering af gødning og biomasse Bruge dårlig landbrugsjord til at dyrke bioafgrøder Bedre håndtering af husdyrhold Mere effektive landbrug i u-landene, der kan producere flere fødevarer det kræver investering i landbrug Lukkede cyklusser, så afgrøder behandles der, hvor de dyrkes Jordreformer, der sikrer bønder retten til deres jord, så de kan prioritere langsigtede klimavenlige jordforbedringer Hvis du absolut skal spise kød, skal du spise: 1. Fjerkræ Nogle af de vigtigste tiltag er 1. At forøge jordens indhold af kulstof 2. At have landbrug med såkaldte lukkede næringsstofkredsløb Et lukket næringsstofkredsløb betyder kort fortalt, at de dyrkede landbrugsafgrøder forarbejdes på stedet i stedet for at blive kørt væk og behandlet et helt andet sted måske langt fra, hvor de er dyrket. Dermed kan det organiske restaffald fra afgrøden føres tilbage til jorden og bruges som naturlig gødning. Med denne naturlige cyklus slipper man også for, at der ellers vil komme alt for meget gødskning i det område, hvor man forarbejder råvarerne. Det særligt gode ved de to strategier med et forøget indhold af kulstof i jorden og lukkede kredsløb er, at de også hjælper befolkningerne med at tilpasse sig klimaforandringerne, fordi de øger jordens frugtbarhed og holder på vandet. (Det er også det sundeste for din krop) 2. Svinekød 3. Geder (fordi de kan overleve med mindre mad end f.eks. køer i tørketider) jørgen e. olesen, professor på Institut for Agroøkologi

14 Selvom det ikke bliver en let opgave at modvirke klimaforandringerne og indføre et klimavenligt landbrug overalt i verden, så er der ikke nogen vej udenom, hvis vi skal stoppe den tikkende bombe. Der er stadig meget få lande, der tænker klima og landbrug sammen, når der skal laves en klimapolitik. Ofte vil landbruget kun spille en mindre rolle i denne slags diskussioner og forhandlinger om klimapolitikker indenfor landbruget foregår ofte meget langsomt. Endnu. For meget tyder på, at vi vil se mere samtænkning af klimapolitikker og landbrugets udledninger i fremtiden. Danmark kan gøre en forskel, både som medlem af EU og gennem et aktivt udviklingssamarbejde. De 5 principper Der er 5 vigtige principper i kommende klimastrategier for landbruget: Selvom vi skal modvirke klimaforandringer og forsøge at skære i udslip af drivhusgasser, skal vi også stadig tænke på tilpasning til de klimaforandringer, der uvægerligt rammer og fødevaresikkerhed er altafgørende. I et klimavenligt landbrug er det nødvendigt at tænke holistisk og vælge systemer, der går på tværs af både geografiske og erhvervsmæssige grænser og er globalt retfærdige Vi bliver nødt til at kigge på effekten på andre sektorer det er ikke nok at kunne skære ned på udslippene fra landbruget, hvis det så betyder større udledninger i andre sektorer Strategierne bliver nødt til at tage højde for usikkerhed indenfor målemetoder, og at der er områder, vi ikke ved nok om endnu Sammenhæng bag måden at dyrke landbrug på rent kulturelt og geografisk skal tænkes ind i strategien De 5 mål Der er 5 generelle mål, som de fremtidige strategier om et klimavenligt landbrug bør fokusere på og stræbe på at opnå. Jordens kulstofindhold skal øges det øger også fødevaresikkerheden Lukkede næringskredsløb skal indføres i landbruget Vores forbrugsmønster af mad med meget kød fra drøvtyggere skal ændres og vi skal undgå madspild Vi skal vide mere om effekterne af udledning af lattergas i landbruget Vi skal udvikle metoder til mere komplekse multifunktionelle landbrugssystemer Anbefalinger når det særligt gælder EU og udviklingspolitik EUs landbrugspolitik skal gås igennem med klimabriller på, så landbruget kommer til at udlede mindre drivhusgasser. Landbruget er i forvejen det største budgetområde for EU, som dermed har store muligheder for også at påvirke udviklingen af landbrugsproduktion i unionen. 14

15 foto Paul Jeffrey/act alliance Politiske anbefalinger om klima og landbrug Det kan Danmark gøre Folkekirkens Nødhjælp anbefaler, at Danmark arbejder for, at EU s landbrug bliver et grønt eksempel for verden Landbruget er et af de mest centrale temaer i samarbejdet i den Europæiske Union. Udover at støtte til landbruget står for en meget stor del af unionens budget, så er det også en sektor, som har stor betydning for handel, arbejdspladser, kultur, turisme og økonomi. EU s landbrugsstøtte skal udformes, så der findes tydelige incitamenter til at skifte til et klimavenligt landbrug, som binder kulstof i jorden og vegetationen, og som nedbringer udslip af drivhusgasser. EU s budget skal klimasikres, så alle initiativer, som har med landbrug og landbrugssektoren at gøre, også har en klimavinkel indbygget og dermed får en større effekt for klimaet. Udviklingsbistanden skal støtte et klimavenligt landbrug Retten til mad bør være et fokusområde for dansk udviklingsbistand. Men det er ikke nok alene at fokusere på dette. Det skal også være de klimavenlige landbrug, der støttes, så udviklingsbistanden støtter op om de klimastrategier, som u-landene har. Folkekirkens Nødhjælp anbefaler, at den danske bistand til landbrug skal: Have retten til mad som den højeste prioritet. Tilpasses de klimaforandringer som kommer, og som i mange lande allerede er til stede. Udformes, så udslippene af drivhusgasser bliver så begrænsede som muligt. Udformes på en måde, så at så meget kulstof som muligt bindes i jord og vegetation. Hvad ved vi? Mange vigtige processer bag landbrugets udledninger er endnu ikke helt klarlagt eller forstået. Det gælder for eksempel processerne bag udledning af lattergas (N20) med hensyn til at binde kulstof til jorden. Mere forskning Der er brug for mere forskning i, hvordan gødet landbrugsjord udleder drivhusgasser, og hvilken forskel det gør at bruge organisk gødskning og grønne gødskning-metoder. Mad til alle Et af de helt afgørende punkter, når vi taler landbrug og klima, er at man ikke må gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Det kan ikke nytte noget, at vi får lavet et landbrug globalt, der godt nok er mere klimavenligt, men hvor produktiviteten falder så drastisk, at retten til mad ikke kan opnås. 15

16 honduras Nu er der mad nok - på den klimavenlige 16 måde

17 Biogasanlægget bag huset er en hjælp for Idalia når hun laver tortillas og for Donaldos kaffehøst. Et lille biogasanlæg og marker med forskellige afgrøder har gjort livet noget nemmere for 35-årige Idalia og hendes familie i Honduras. Nu har de mad på bordet hver dag og lever samtidig mere klimarigtigt. 35-årige Idalia er glad, rigtig glad. For livet er godt i den lille landsby Aceituno højt oppe i Honduras bjerge. Idalia og hendes mand Donaldo har tre børn: Edar, Elvis og Jenni. Ægteparret arbejder hårdt på deres lille gård, hvor de passer markerne og deres husdyr, og samtidig driver de også en lille butik. Hver dag er der mad nok på bordet, og børnene går i skole. Biogas skaber bedre miljø i Honduras Bag ved huset har familien et enkelt biogasanlæg, der består af en plastikpølse med et rør i hver ende. Hver dag fylder Idalia anlægget med gødning, som hun har gjort klar. Der er tale om en slags kompost lavet af køernes afføring. Når anlægget er fyldt, transporteres gas gennem ledninger ind til familiens gasblus i køkkenet. Hver dag er der gas nok til tre timers madlavning. Idalia og Jenni, der ofte hjælper sin mor i køkkenet, elsker deres anlæg, som gør det meget nemmere at tilberede måltider til familien. Biogas hjælper miljøet og klimaet på flere måder: Metangassen, der er en drivhusgas, afbrændes. Familien bruger mindre brænde, for en del af madlavningen foregår nu på gasblusset. Mange forskellige afgrøder giver sikkerhed På markerne dyrker Idalia og Donaldo først og fremmest kaffe, og Donaldo viser stolt planterne frem, men familien dyrker også mango, ananas, majs, bønner, citroner og meget andet. Den lokale organisation CASM har undervist Idalia og Donaldo i, hvordan man dyrker mest og bedst muligt. Det er vigtigt med en stor diversitet, når det gælder afgrøder. Familien høster nu forskellige afgrøder flere gange om året og har dermed varer at sælge og altid nok at spise. Desuden er de ikke så sårbare, hvis noget går galt med en afgrøde og det er vigtigt, når man bor i Honduras bjerge, hvor naturkatastrofer hurtigt kan ændre på meget. Tekst og foto: Maria Nitzsch Hastrup, praktikant for Folkekirkens Nødhjælp, Mellemamerika Prutter og køkkenhaver er nogle af de gaver, danskerne har doneret gennem Folkekirkens Nødhjælps Giv en Ged-kampagne. I Honduras har gaverne været med til at ændre livet for Idalia og hendes familie. 17

18 Jeg har købt en prut til dig Giv en prut hedder det frejdigt som slogan for én af Folkekirkens Nødhjælps velgørenhedsgaver. Men der er en mening med morskaben. Husdyrenes ekskrementer bliver med et simpelt anlæg til biogas til glæde for befolkningen i Honduras. Alle gaverne sælges på En gris producerer nok gas til en hel familie casm 18 Comisión de Acción Social Menonita (CASM) er Folkekirkens Nødhjælps Partner i Honduras. CASM er en af Honduras største organisationer inden for fødevaresikkerhed og lokal udvikling. Organisationen arbejder for at forbedre levevilkårene for fattige familier. CASM fokuserer blandt andet på bæredygtigt landbrug og landbrugs teknikker, opdræt af husdyr, forbedrede vandingssystemer og mikrokreditter samt katastrofeforebyggelse

19 foto Jens Pedersen De vigtigste drivhusgasser Kuldioxid (CO2) Dannes ved forbrænding af organisk materiale. En stor del kommer fra forbrænding af fossile brændsler. Methan (CH4) Dannes ved nedbrydning af organisk materiale i iltfattige miljøer: kommer fra husdyr, risdyrkning og moser. Kvælstofoxider (fx lattergas N2O) Dannes ved nedbrydning og forbrænding af biomateriale og ved kunstgødning og fra industrien. Halocarbener Menneskeskabt drivhusgas, som bl.a. bruges til isolering af køle/frys og i rengøringsmidler. Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har til formål at hjælpe verdens fattigste og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Vi er en del af det internationale samarbejde, ACT Alliance og arbejder med katastrofehjælp, udviklingshjælp og taler de fattiges sag, så også strukturer, der er årsagtil nøden, kan ændres. Bekæmpelse af sult har været en kernesag for FKN siden Vi tror på, at alle mennesker er ligeværdige, at hjælp skal gives i respekt for det enkelte menneske og dets værdighed uden hensyn til race, religion eller politisk overbevisning. 19

20 g Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 dk København K telefon mail@dca.dk 20

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA 20 års daglig satellitovervågning viser, at det ikke kun er den stigende mængde CO2 i atmosfæren, der gør verden grønnere. Det er også menneskelige tiltag som intensiveret landbrug og skovrejsning - især

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Fremtiden er bæredygtigt landbrug

Fremtiden er bæredygtigt landbrug Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

DET ETISKE RÅD. Dato: J.nr.: , AL.ER. Til Folketingets Udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri

DET ETISKE RÅD. Dato: J.nr.: , AL.ER. Til Folketingets Udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 FLF alm. del Bilag 212, MPU alm. del Bilag 464 Offentligt DET ETISKE RÅD Dato: 25-03-2010 J.nr.: 1000128, AL.ER Til Folketingets

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Fra madaffald til verdens bedste CO2-lager

Fra madaffald til verdens bedste CO2-lager Fra madaffald til verdens bedste CO2-lager En rapport af Komposten 14.04.2018 Indhold Klimaet på dagsordenen 2 Affaldshåndtering: Mindre forbrænding - mere genbrug 3 Bokashi - miljøvenlige mikroorganismer

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik

Dansk professor og Nobelpristager: Vi bør som verdenssamfund indføre en etbarnspolitik Foto: Jens Hartmann Schmidt Vores planet er presset i knæ af befolkningseksplosionen i verdens fattigste lande, og det vil få klimaforandringerne til at accelerere. Klimaprofessor Jørgen E. Olesen mener,

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Klimahandlingsplan 2016

Klimahandlingsplan 2016 Klimahandlingsplan 2016 Helgård og Røjlegård Esben Ingerslev Kæderupvej 8 3200 Helsinge Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik Åbent brev fra direktørerne for Dansk Fjernvarme, DI Energi, HedeDanmark, Dansk Skovforening, Dansk Energi, Skovdyrkerne, Træ-og Møbelindustrien

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU

Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder. har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Udledning af drivhusgas ved dyrkning af energi-afgrøder har det nogen betydning? Mette Sustmann Carter, Risø-DTU Seminar om Bioenergi fra økologiske landbrug Middelfart, 7. december 2010 Hvorfor bioenergi?

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED?

KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? KLIMA OG KØER HVAD ER OP, OG HVAD ER NED? Landbrugets klimapåvirkning I Danmark har vi allerede en af verdens mest klimaeffektive fødevareproduktioner. Godt landmandskab, innovative virksomheder og en

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat

Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste

Læs mere

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer

Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret

Læs mere

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere