Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.nødhjælp.dk Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt"

Transkript

1 Hvordan ør vi det Mad til alle! Med et landbrug, der både er effektivt og klimavenligt 21

2 Klimaforandringer og landbruget 4 Landbrugets udslip og muligheder 6 Udfordringer for et klimavenligt landbrug 10 Sådan kan landbruget mindske udslip 12 Anbefalinger til politikerne om det klimavenlige landbrug 14 Case fra Honduras 16 Om Folkekirkens Nødhjælp, m.m. 19 Denne rapport er et summary baseret på rapporten Mitigating greenhouse gasses in agriculture bestilt af Folkekirkens Nødhjælp, Brot für die Welt, Church of Sweden, Bread for All og Folkekirkens Nødhjælps internationale alliance, ACT Alliance. Den engelske rapport er skrevet af Andreas Gattinger, Julia Jawtusch og Adrian Muller fra FIBL (Research Institute of Organic Agriculture) i Schweiz med bidrag fra Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi klima og bioenergi på Århus Universitet og Friedhelm Göelthenboth, University of Hohenheim. Redigering og bearbejdelse Lene Ejg Jarbøl, Mattias Söderberg design Anne Mousten

3 Henrik Stubkjær Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Mad er en menneskeret men er der mad nok til alle i fremtiden? I dag har vi en verden, hvor vi godt nok har rigeligt med fødevarer, men hvor hvert syvende menneske på jorden alligevel sulter. Men fremover betyder den globale opvarmning, at vi risikerer en endnu større fødevarekrise og en fremtidig verden, hvor der ikke er mad nok til vores børn/efterkommere på globalt plan. Klimaforandringerne leder til tørke, oversvømmelser og mange svære udfordringer for de mennesker, der bor i de katastroferamte områder. Og klimaforandringerne truer de mange mennesker, hvis livsgrundlag og mulighed for udvikling er afhængig af, at de kan dyrke jorden. Samtidigt skal landbruget producere mad til en stadig voksende global befolkning. Derfor skal vi handle nu. Og ingen enkeltmennesker, regeringer eller erhverv kan gå fri. Vi må alle tage et ansvar for at standse den globale opvarmning. Denne rapport handler om, hvilken rolle landbruget kan spille for at modvirke skadelige klimaforandringer. Og den rolle er yderst vigtig. Verden er afhængig af et godt og bæredygtigt landbrug så der kan blive ved med at være mad nok til alle, uden at klimaet kokser. Dog bidrager landbruget til en stor og voksende del af det globale drivhusgasudslip. Noget må der gøres, hvis landbruget skal blive bæredygtigt. Heldigvis findes der en lang række muligheder for at gøre landbruget klimavenligt. Nogle af dem berører vi i denne rapport, hvor vi også kommer med anbefalinger til Danmarks regering om, hvordan den danske udviklingsbistand kan bidrage til at skabe klimavenligt landbrug i u-landene, samt hvordan EU s landbrugspolitik kan udvikles i en klimavenlig retning. De berørte landes regeringer har selv skrevet under på, at alle mennesker har ret til mad hver dag. I Folkekirkens Nødhjælp mener vi, at den helt afgørende udfordring i fremtiden bliver at sikre, at der er mad nok til alle uden at gå på kompromis med bæredygtigheden, når fødevarerne skal fremstilles, så vi også sikrer vores klode fremover. 3

4 Klimaforandringer og landbruget 4 Drivhusgasser er skyld i klimaforandringer Allerede nu ser vi et klima, der er mere ustabilt og med flere ekstreme vejrfænomener som tørke, oversvømmelser og stigende vandstande, end vi har været vant til tidligere. Det rammer verdens fattigste i særdeleshed. Når deres marker bliver oversvømmede gang på gang eller tørken hærger, mister de deres livsgrundlag. Forskere verden over er for længst blevet enige om, at drivhusgasserne bærer hovedparten af skylden for dette. FNs internationale klimapanel, IPCC, udtaler, at der ikke er nogen sikkerhed for, hvordan jordens klima vil reagere, hvis temperaturerne stiger over 2 grader. Allerede nu smelter isen hurtigere i Arktis og på Grønland, end det var forudset i de tidligere klimamodeller. Hvis det skal lykkes at holde den globale opvarmning på mindre end to grader, skal vi se grundigt på alle sektorers udledning af drivhusgasser og det gælder også den udledning, der sker fra landbruget procent af alle drivhusgasser kan tilskrives landbruget globalt set og så er udledninger, der skyldes fældning af verdens skove for at kunne dyrke mere jord, ikke talt med. Hvis fældning af skov og den jord, der bruges til at dyrke foder til dyrehold, tælles med, står landbruget for næsten 30 procent af udledningerne af drivhusgasser. Den gode og den dårlige nyhed Det er muligt at reducere udledninger fra landbruget betydeligt og den øvelse er kun ved at begynde. Men den voksende fødevareproduktion og det globale skift i retning af en mere kød- og proteinbaseret vestlig kost er en tikkende bombe af øgede udledninger, hvis ikke vi gør det rigtige nu. FN siger det meget klart: At gøre som vi plejerdur ikke for landbruget der er brug for handling for at nedbringe udslippet fra landbruget. Og det bedste sted at starte er ved landbrugspolitikken, der skal gås igennem med klimabriller på. Landbruget er vigtigt Det er relativt nyt, at landbrugets udledninger af drivhusgasser er kommet så meget i fokus. Tidligere har vi mest beskæftiget os med udledninger i forbindelse med vores forbrug af kul, olie og gas til opvarmning, industrien og transportsektoren. Og det er da også vigtigt at sige, at selv om vi nu bør prioritere at se på landbrugets udledninger af drivhusgasser, så skal det ikke erstatte vores fokus på for eksempel investering i vedvarende energi. Tiltag til nedbringning af landbrugets udledninger er vigtige på linje med tiltag indenfor de øvrige sektorer, der udleder drivhusgasser. Men det er også nødvendigt, at landbruget producerer nok fødevarer, så alle kan få mad nok hver dag. Retten til mad er nødt til at være den første prioritet, og udfordringen er at udvikle et landbrug, som kan producere mad nok uden at bidrage til stigende global temperatur. I dag er landbruget, globalt set, den sektor, der udleder den næststørste mængde drivhusgasser efter den udledning, der skyldes afbrænding af fossile brændstoffer.

5 Forskellige sektorers andel af de samlede udledninger af menneskeskabte drivhusgasser i 2004 udtrykt i CO2-ækvivalenter affald og spildevand 2,8% skovbrug og - rydning 17,4% landbrug 13,5% industri 19,1% beboelses- og erhvervsejendomme 7,9% transport 13,1% energiforsyning 25,9% Kilde IPCC: Klimaændringer 2007: Synteserapport. Sammendrag for beslutningstagere af fjerde vurderingsrapport med bidrag fra arbejdsgrupperne I, II og III. Oversættelse DMI

6 C02 fra drift/ produktion af Vandingssystemer 6% C02 fra drift af andet maskineri til brug for landbrug 3% foto folkekirkens nødhjælp Landbrugets udslip og muligheder 6

7 Landbrugets udledninger af drivhusgasser fordelt på subsektorer Lattergas (N20) fra jorden 38% metan fra drøvtyggernes udladninger 32% Metan og Lattergas fra afbrænding af biomasser 12% Metan fra ris-produktion 10% Metan fra organisk gødskning 7% C02 og lattergas fra produktion af kunstig gødskning 7% Hvilke udslip kommer fra landbruget? Drivhusgasser angives ofte i mængder CO2, kuldioxid. Men når vi taler om landbrug, er det ikke kuldioxid, men derimod lattergas (N20) og metan (CH4), der er de store klimasyndere. For nemheds skyld omregnes disse gasser til CO2 ækvivalenter (altså hvad de ville svare til i CO2-værdi). Man siger som tommelfingerregel, at effekten af lattergas og metan er henholdsvis 310 og 21 gange kraftigere end effekten af CO2. Lattergas kommer blandt andet fra gødskning uanset om det er kunstgødning eller husdyrgødning, der bruges på markerne. Udledninger af metan fra landbruget skyldes især drøvtyggernes fordøjelse udledningerne kommer populært sagt fra køernes prutter og bøvser men der bliver også udledt metan fra gyllelagre, så svineproduktion er også i søgelyset her. Ca. 1/3 af udledningerne fra landbruget er metan, der kommer fra drøvtyggeres fordøjelse. Så den helt store synder globalt er kvægdrift, selvom husdyrhold helt generelt også er en betydelig kilde til udledninger fra landbruget, da dyrkning af dyrenes foder enten direkte eller indirekte ofte vil forårsage mere udledning af drivhusgasser. Kulstof i jorden De voksende afgrøder i landbruget er med til at formindske klimabelastningen, fordi fotosyn tesen i de grønne blade opsuger kulstof (CO2) fra luften. Det optagede kulstof omdannes til sukkerstoffer, og bliver indlejret i alle plantens dele. Noget af det ender som humusstoffer nede i jorden, når gamle rødder og plantedele er blevet omdannet. På den måde kan planterne suge store mængder CO2 ud af atmosfæren og lagre dem i jorden. Jorden indeholder altså kulstof, men der er stor forskel på hvor meget kulstof alt efter, om vi fx taler om en tropisk skov, savanne i Afrika, vådområder eller opdyrket landbrugsjord. Jord med et højt indhold af kulstof er eminent til at optage vand. Det er altså ikke kun gavnligt for klimaet at have jord med et højt indhold af kulstof det gør også jorden mere frugtbar, og det er godt for fødevaresikkerheden. Jord, der er dyrket intensivt som landbrugsjord med afgrøder indeholder den laveste mængde 7

8 kulstof i jorden lige på nær områder med ørken eller delvise ørkenområder. Mens områder som skov og vådområder indeholder de største mængder kulstof i jorden. Derfor er det uheldigt, når skove bliver fældet og vådområder drænet for at dyrke jorden som landbrugsjord med afgrøder. På den måde vil man ændre områder fra at være en C02 optager (C02-sink eller CO2-dræn, som det kaldes) til udledere af C02 (C02-source eller -kilde). Og Afrika har en alvorlig ulempe i denne sammenhæng, da kontinentet rummer store områder med ørken og savanne, der ligger lavt på skalaen over koncentration af kulstof i jorden. Hvilke afgrøder er bedst set med klimabrillerne? Jo mere organisk materiale, jorden får tilført som fx rødder og andet organisk materiale fra afgrøder og andre planter, jo bedre for kulstoffet i jorden. Derfor er afgrøder med høj plantetæthed, en høj rodtæthed og en lang vækstperiode godt for klimaet. Fx frøgræs og kløvergræs. Hvis man derimod dyrker afgrøder som majs, korn eller kartofler, mister jorden kulstof. Ikke så meget på grund af selve afgrøden men mere på grund af måden, den bliver dyrket på. Og derfor vil det være nødvendigt at supplere med efterafgrøder altså plante nogle af de afgrøder, der binder kulstof. Mindsker jordens indhold af kulstof Korn Raps Majs Kalk Jordbearbejdning Omlægning af vedv. græs Øger jordens indhold af kulstof Kløvergræs Frøgræs Efterafgrøder Halm-nedmuldning Husdyrgødning Læhegn Kilde - figuren kommer fra redskabet ØKO C-TOOL. Det er udviklet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Bjørn Molt Pedersen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug 8

9 foto Elske van de Fliert Marken til venstre er dyrket med SRI-metoden, den til højre ikke. Et uvejr har netop passeret i området, og effekten fra de to forskellige metoder ses tydeligt på de to risplanter, kvinden viser frem. Ris til våde ris I mange fattige lande er befolkningen afhængig af ris. Og med den stigende befolkningstilvækst i lande som fx Kina og Indien, vil der blive stadig større efterspørgsel efter ris. Det er problematisk, da dyrkning af ris på den traditionelle måde, hvor man planter i jord, der er oversvømmet med vand, er med til at udlede metan. Det sker blandt andet, når planterester efter risplanterne rådner på de oversvømmede rismarker uden tilstrækkeligt med ilt under de gæringsprocesser dannes metan. En anden ulempe er, at ris dyrket i vand giver gode ynglemuligheder for myg, der bærer denguefeber og malaria med sig. I Folkekirkens Nødhjælp anbefaler vi derfor en metode, der kendes som SRI (System of Rice Intensification). SRI er et system, hvor man dyrker ris uden permanent overrisling og planter risene i et lidt andet mønster. Dette bevirker, at den enkelte risplante yder mere og udvikler et større rodnet, der optager næring og vand fra en større mængde jord og gør planten meget mere modstandsdygtig overfor f. eks tørke og tropiske storme. 9

10 Udfordringer for et klimavenligt landbrug Vi bliver, hvad vi spiser Produktionen i landbruget har en direkte kobling til, hvad vi spiser - og i stigende grad også til energi. Dermed er landbruget også koblet til vores kultur og tradition. I Danmark har svinekød en speciel status, og i Mellemamerika spiser man mange bønner. Men kultur og tradition er ikke statisk. Inden kartoflen kom til Europa, bestod den traditionelle mad her af helt andre ingredienser. Og det store madspild, der desværre er en del af dagens vestlige kultur, er kun nogle årtier gammelt. Alligevel er der mange udfordringer forbundet med at ændre på kultur og traditioner. I mange lande blandt andet Danmark - er hovedparten af befolkningen mere optaget af sundhedsspørgsmål i forhold til deres valg af kost, end af, hvordan deres kostvalg påvirker det globale klima. 10 Efterspørgsel på kød Der er en stigende efterspørgsel efter kød i verden og den ændring af befolkningernes spisevaner til en mere vestlig levestil er dårligt nyt for klimaet. Skulle vi leve mere klimavenligt, skulle vi alle spise mere vegetarisk Det stigende behov for kød betyder, at antallet af landbrug med husdyrhold er stigende og at der er behov for at dyrke flere afgrøder, der primært bruges til dyrefoder. Omkring en tredjedel af alt udslip fra landbruget kommer fra de gasser, som drøvtyggere udleder.

11 foto Mike Kollöffel Madspild Spild af mad er også et stort problem, både i rige og fattige lande. I udviklingslande kan op til 40 procent af maden gå tabt på grund af for dårlige opbevarings- og transportmetoder. I den vestlige verden er spild af mad et spørgsmål om, at maden smides væk både på restaurationer og i private hjem, fordi vi fx har købt for meget eller ikke længere synes, at maden ser frisk ud. Organisationen Landbrug og Fødevarer skønnede i 2010, at en dansk familie i gennemsnit smider 20 procent af de indkøbte fødevarer ud. Biobrændsel Hurtig transport er blevet til en selvfølge for mange, og bilen er blevet en del af den globale kultur. Biobrændsel bliver præsenteret som et godt alternativ til benzin og diesel, da det kan produceres af landbrugsprodukter og dermed bliver set som en vedvarende energikilde. Hvis man ser på den totale effekt af den tendens, er der dog mange problemer med de nuværende løsninger. Brug af landbrugsjord til biobrændsel kan føre til mangel på jord til madproduktion, og når man rydder ny jord, skaber man store udslip af CO2. Flere beregninger viser, at biobrændsel i nogle tilfælde kan bidrage mere til klimaforandringer end almindelig benzin. Men faktum er, at udbredelsen af biobrændsel og biomasse gør, at drivhusgasudledninger fra de forskellige sektorer som fx landbruget og transportsektoren nu hænger sammen og er med til yderligere at komplicere billedet af, hvem der udleder hvad. For takket være biobrændsel er udledningerne af drivhusgasser fra transportsektoren faldet, men til gengæld er udledningerne fra landområder, hvor der dyrkes afgrøder til biobrændsel, steget. Skov kan ikke spises Rent klimamæssigt vil det bedste være at dyrke en masse skov. Skove som økosystem er et dræn for C02, og det mest klimavenlige ville være, hvis landbruget gav plads til mere skov i stedet for at fælde skov for at komme til at dyrke jorden. Men skov kan ikke spises. Så det er et stort dilemma. 11

12 En ny madkultur Den bedste måde at undgå den store udledning af metan i landbruget er ved at reducere i antallet af dyrehold primært i antallet af drøvtyggere som køer. Som udviklingen ser ud i øjeblikket, er der ikke meget, der tyder på, at det vil ske. En prognose viser, at udledningen af metan vil stige med op til 60 procent inden 2030 primært på grund af flere dyrehold. Et alternativ er at satse på dyr, der ikke fordøjer maden af flere omgange og derved udleder flere gasser. Det er fx fjerkræ, der også er langt de mest effektive husdyr at holde rent klimamæssigt, fordi der ikke skal bruges så meget foder til kyllingeproduktion som fx til drøvtyggere. Også dyr som kaniner og marsvin er ideelle som proteinkilder, fordi de formerer sig hurtigt og smager godt. Den bedste løsning vil dog være at spise mindre kød og mere vegetarisk, og så må man sikre proteiner på andre måder. Økologisk jordbrug Undersøgelser viser, at økologisk jord har en bedre evne til at holde på vand og næringsstoffer, blandt andet fordi økologisk jordbrug har meget fokus på plantedække som efterafgrøder, mellemafgrøder, og alsidige sædskifter og på at bevare næringsstoffer i de kredsløb, der arbejdes med ligesom der også bruges organiske gødningstyper. I et tropisk klima er det et kæmpe problem, at landbrugsjorden forringes hurtigere end i et mere tempereret klima. Når klimaforandringerne gør, at den stabile vandforsyning svigter, rammer det bønder og landmænd i u-landene ekstra hårdt. foto Paul Jeffrey/act alliance Derfor er agerskovbrug smart 12 Fordelen ved at producere fødevarer eller holde husdyr på arealer, hvor der også vokser træer, der fx bruges til tømmer-industrien eller som brænde, er, at det kan føre til et højere indhold af kulstof i jorden på grund af træernes evne til at holde på kulstoffet.

13 Strategier for at mindske landbrugets drivhusgasser Hvordan opnår vi så et klimavenligt landbrug, hvor der kan skæres ned på udslip af drivhusgasser, samtidig med at landbruget er tilstrækkeligt effektivt, så der er mad til alle i verden og ingen behøver at sulte. Der er forskellige strategier til at nedbringe udslip fra landbruget og afbøde konsekvenserne af udslippene. Nogle af strategierne er: Forbedre behandlingen af landbrugsjorden, forbedre dræning og brug landbrugsmetoder, der udnytter vand til bedre dyrkningsmetoder Forøge jordens indhold af kulstof ved at dyrke de rette afgrøder, efterdyrke med græsser eller fx lave agerskovbrug dyrke landbrugsjord/skov samtidig Bedre dyrkning af ris i vådområder Flere økologiske landbrug Bedre håndtering af gødning og biomasse Bruge dårlig landbrugsjord til at dyrke bioafgrøder Bedre håndtering af husdyrhold Mere effektive landbrug i u-landene, der kan producere flere fødevarer det kræver investering i landbrug Lukkede cyklusser, så afgrøder behandles der, hvor de dyrkes Jordreformer, der sikrer bønder retten til deres jord, så de kan prioritere langsigtede klimavenlige jordforbedringer Hvis du absolut skal spise kød, skal du spise: 1. Fjerkræ Nogle af de vigtigste tiltag er 1. At forøge jordens indhold af kulstof 2. At have landbrug med såkaldte lukkede næringsstofkredsløb Et lukket næringsstofkredsløb betyder kort fortalt, at de dyrkede landbrugsafgrøder forarbejdes på stedet i stedet for at blive kørt væk og behandlet et helt andet sted måske langt fra, hvor de er dyrket. Dermed kan det organiske restaffald fra afgrøden føres tilbage til jorden og bruges som naturlig gødning. Med denne naturlige cyklus slipper man også for, at der ellers vil komme alt for meget gødskning i det område, hvor man forarbejder råvarerne. Det særligt gode ved de to strategier med et forøget indhold af kulstof i jorden og lukkede kredsløb er, at de også hjælper befolkningerne med at tilpasse sig klimaforandringerne, fordi de øger jordens frugtbarhed og holder på vandet. (Det er også det sundeste for din krop) 2. Svinekød 3. Geder (fordi de kan overleve med mindre mad end f.eks. køer i tørketider) jørgen e. olesen, professor på Institut for Agroøkologi

14 Selvom det ikke bliver en let opgave at modvirke klimaforandringerne og indføre et klimavenligt landbrug overalt i verden, så er der ikke nogen vej udenom, hvis vi skal stoppe den tikkende bombe. Der er stadig meget få lande, der tænker klima og landbrug sammen, når der skal laves en klimapolitik. Ofte vil landbruget kun spille en mindre rolle i denne slags diskussioner og forhandlinger om klimapolitikker indenfor landbruget foregår ofte meget langsomt. Endnu. For meget tyder på, at vi vil se mere samtænkning af klimapolitikker og landbrugets udledninger i fremtiden. Danmark kan gøre en forskel, både som medlem af EU og gennem et aktivt udviklingssamarbejde. De 5 principper Der er 5 vigtige principper i kommende klimastrategier for landbruget: Selvom vi skal modvirke klimaforandringer og forsøge at skære i udslip af drivhusgasser, skal vi også stadig tænke på tilpasning til de klimaforandringer, der uvægerligt rammer og fødevaresikkerhed er altafgørende. I et klimavenligt landbrug er det nødvendigt at tænke holistisk og vælge systemer, der går på tværs af både geografiske og erhvervsmæssige grænser og er globalt retfærdige Vi bliver nødt til at kigge på effekten på andre sektorer det er ikke nok at kunne skære ned på udslippene fra landbruget, hvis det så betyder større udledninger i andre sektorer Strategierne bliver nødt til at tage højde for usikkerhed indenfor målemetoder, og at der er områder, vi ikke ved nok om endnu Sammenhæng bag måden at dyrke landbrug på rent kulturelt og geografisk skal tænkes ind i strategien De 5 mål Der er 5 generelle mål, som de fremtidige strategier om et klimavenligt landbrug bør fokusere på og stræbe på at opnå. Jordens kulstofindhold skal øges det øger også fødevaresikkerheden Lukkede næringskredsløb skal indføres i landbruget Vores forbrugsmønster af mad med meget kød fra drøvtyggere skal ændres og vi skal undgå madspild Vi skal vide mere om effekterne af udledning af lattergas i landbruget Vi skal udvikle metoder til mere komplekse multifunktionelle landbrugssystemer Anbefalinger når det særligt gælder EU og udviklingspolitik EUs landbrugspolitik skal gås igennem med klimabriller på, så landbruget kommer til at udlede mindre drivhusgasser. Landbruget er i forvejen det største budgetområde for EU, som dermed har store muligheder for også at påvirke udviklingen af landbrugsproduktion i unionen. 14

15 foto Paul Jeffrey/act alliance Politiske anbefalinger om klima og landbrug Det kan Danmark gøre Folkekirkens Nødhjælp anbefaler, at Danmark arbejder for, at EU s landbrug bliver et grønt eksempel for verden Landbruget er et af de mest centrale temaer i samarbejdet i den Europæiske Union. Udover at støtte til landbruget står for en meget stor del af unionens budget, så er det også en sektor, som har stor betydning for handel, arbejdspladser, kultur, turisme og økonomi. EU s landbrugsstøtte skal udformes, så der findes tydelige incitamenter til at skifte til et klimavenligt landbrug, som binder kulstof i jorden og vegetationen, og som nedbringer udslip af drivhusgasser. EU s budget skal klimasikres, så alle initiativer, som har med landbrug og landbrugssektoren at gøre, også har en klimavinkel indbygget og dermed får en større effekt for klimaet. Udviklingsbistanden skal støtte et klimavenligt landbrug Retten til mad bør være et fokusområde for dansk udviklingsbistand. Men det er ikke nok alene at fokusere på dette. Det skal også være de klimavenlige landbrug, der støttes, så udviklingsbistanden støtter op om de klimastrategier, som u-landene har. Folkekirkens Nødhjælp anbefaler, at den danske bistand til landbrug skal: Have retten til mad som den højeste prioritet. Tilpasses de klimaforandringer som kommer, og som i mange lande allerede er til stede. Udformes, så udslippene af drivhusgasser bliver så begrænsede som muligt. Udformes på en måde, så at så meget kulstof som muligt bindes i jord og vegetation. Hvad ved vi? Mange vigtige processer bag landbrugets udledninger er endnu ikke helt klarlagt eller forstået. Det gælder for eksempel processerne bag udledning af lattergas (N20) med hensyn til at binde kulstof til jorden. Mere forskning Der er brug for mere forskning i, hvordan gødet landbrugsjord udleder drivhusgasser, og hvilken forskel det gør at bruge organisk gødskning og grønne gødskning-metoder. Mad til alle Et af de helt afgørende punkter, når vi taler landbrug og klima, er at man ikke må gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Det kan ikke nytte noget, at vi får lavet et landbrug globalt, der godt nok er mere klimavenligt, men hvor produktiviteten falder så drastisk, at retten til mad ikke kan opnås. 15

16 honduras Nu er der mad nok - på den klimavenlige 16 måde

17 Biogasanlægget bag huset er en hjælp for Idalia når hun laver tortillas og for Donaldos kaffehøst. Et lille biogasanlæg og marker med forskellige afgrøder har gjort livet noget nemmere for 35-årige Idalia og hendes familie i Honduras. Nu har de mad på bordet hver dag og lever samtidig mere klimarigtigt. 35-årige Idalia er glad, rigtig glad. For livet er godt i den lille landsby Aceituno højt oppe i Honduras bjerge. Idalia og hendes mand Donaldo har tre børn: Edar, Elvis og Jenni. Ægteparret arbejder hårdt på deres lille gård, hvor de passer markerne og deres husdyr, og samtidig driver de også en lille butik. Hver dag er der mad nok på bordet, og børnene går i skole. Biogas skaber bedre miljø i Honduras Bag ved huset har familien et enkelt biogasanlæg, der består af en plastikpølse med et rør i hver ende. Hver dag fylder Idalia anlægget med gødning, som hun har gjort klar. Der er tale om en slags kompost lavet af køernes afføring. Når anlægget er fyldt, transporteres gas gennem ledninger ind til familiens gasblus i køkkenet. Hver dag er der gas nok til tre timers madlavning. Idalia og Jenni, der ofte hjælper sin mor i køkkenet, elsker deres anlæg, som gør det meget nemmere at tilberede måltider til familien. Biogas hjælper miljøet og klimaet på flere måder: Metangassen, der er en drivhusgas, afbrændes. Familien bruger mindre brænde, for en del af madlavningen foregår nu på gasblusset. Mange forskellige afgrøder giver sikkerhed På markerne dyrker Idalia og Donaldo først og fremmest kaffe, og Donaldo viser stolt planterne frem, men familien dyrker også mango, ananas, majs, bønner, citroner og meget andet. Den lokale organisation CASM har undervist Idalia og Donaldo i, hvordan man dyrker mest og bedst muligt. Det er vigtigt med en stor diversitet, når det gælder afgrøder. Familien høster nu forskellige afgrøder flere gange om året og har dermed varer at sælge og altid nok at spise. Desuden er de ikke så sårbare, hvis noget går galt med en afgrøde og det er vigtigt, når man bor i Honduras bjerge, hvor naturkatastrofer hurtigt kan ændre på meget. Tekst og foto: Maria Nitzsch Hastrup, praktikant for Folkekirkens Nødhjælp, Mellemamerika Prutter og køkkenhaver er nogle af de gaver, danskerne har doneret gennem Folkekirkens Nødhjælps Giv en Ged-kampagne. I Honduras har gaverne været med til at ændre livet for Idalia og hendes familie. 17

18 Jeg har købt en prut til dig Giv en prut hedder det frejdigt som slogan for én af Folkekirkens Nødhjælps velgørenhedsgaver. Men der er en mening med morskaben. Husdyrenes ekskrementer bliver med et simpelt anlæg til biogas til glæde for befolkningen i Honduras. Alle gaverne sælges på En gris producerer nok gas til en hel familie casm 18 Comisión de Acción Social Menonita (CASM) er Folkekirkens Nødhjælps Partner i Honduras. CASM er en af Honduras største organisationer inden for fødevaresikkerhed og lokal udvikling. Organisationen arbejder for at forbedre levevilkårene for fattige familier. CASM fokuserer blandt andet på bæredygtigt landbrug og landbrugs teknikker, opdræt af husdyr, forbedrede vandingssystemer og mikrokreditter samt katastrofeforebyggelse

19 foto Jens Pedersen De vigtigste drivhusgasser Kuldioxid (CO2) Dannes ved forbrænding af organisk materiale. En stor del kommer fra forbrænding af fossile brændsler. Methan (CH4) Dannes ved nedbrydning af organisk materiale i iltfattige miljøer: kommer fra husdyr, risdyrkning og moser. Kvælstofoxider (fx lattergas N2O) Dannes ved nedbrydning og forbrænding af biomateriale og ved kunstgødning og fra industrien. Halocarbener Menneskeskabt drivhusgas, som bl.a. bruges til isolering af køle/frys og i rengøringsmidler. Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Nødhjælp (FKN) har til formål at hjælpe verdens fattigste og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. Vi er en del af det internationale samarbejde, ACT Alliance og arbejder med katastrofehjælp, udviklingshjælp og taler de fattiges sag, så også strukturer, der er årsagtil nøden, kan ændres. Bekæmpelse af sult har været en kernesag for FKN siden Vi tror på, at alle mennesker er ligeværdige, at hjælp skal gives i respekt for det enkelte menneske og dets værdighed uden hensyn til race, religion eller politisk overbevisning. 19

20 g Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 15 dk København K telefon

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk. Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Det usikre kulstofkredsløb

Det usikre kulstofkredsløb Nr. 148 november 2000 Det usikre kulstofkredsløb Når skov- og landbrug regnes med, er det umuligt at afgøre om Kyoto-aftalen holdes Kulstofkredsløbet i de russiske skove modvirker drivhuseffekt viser nye

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Global opvarmning og klimaændringer - 1 -

Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere