Kræftoverlevere er lykkeligere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kræftoverlevere er lykkeligere"

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet November 2007 nr. 11 Kræftoverlevere er lykkeligere side 12 Læs også : Den fri konkurrence Sport, skat og Spare-Petersen Fattig og syg eller rig og rask 1700 kilo kunstværk i luften

2 NYVIDEN November 2007 nr. 11 REKTORS HJØRNE REKTORS HJØRNE Selvmål Kloge hoveder og skarpe hjerner, dem har vi brug for, hvis vores samfund skal udvikle sig. Andre lande, for eksempel Sverige og USA, er rigtig gode til at holde på og tiltrække dygtige nye statsborgere med akademiske uddannelser, men Danmark er faktisk i underskud på antallet af højtuddannede. Flere rejser ud end den modsatte vej. Når vi er i akademiker-underskud skyldes det simpelt hen, at vi er for dårlige er på et sted i deres livsforløb, hvor det er meget sandsynligt og nærliggende at knytte bånd med en kæreste og slå rod. Og sådan en rod er jo ikke så nem at rykke op igen slet ikke når det faste job er i hus, huset er købt, og purken lige er begyndt i Kindergarten. Med stor sandsynlighed vender mange af de i udlandet færdiguddannede kandidater altså aldrig snuden hjem igen og til at fastholde akademikere i Danmark. Derfor virker det ikke korrekt, at man fra Folketingets side har indført en taxameterordning, der kort fortalt betyder, at Når vi er i akademiker-underskud skyldes det simpelt hen, at vi er for dårlige til at fastholde dermed får det danske arbejdsmarked, hvor hungeren efter flere skarpe hjerner og flere dygtige og flittige hænder er kæmpestor, aldrig glæde af dem og vi studerende af Staten kan få betalt deres vil blot bidrage til at øge den negative akademikere i Danmark. kandidatuddannelse på et universitet i balance for højtuddannede i Danmark. udlandet. Ordningen gør det nemlig for attraktivt for de færdige kandidater at søge job i udlandet, og det kan have store negative konsekvenser i kampen for at skaffe mere arbejdskraft i Danmark. For selv om man er flittig dansk kandidatstuderende i udlandet, er der jo også et liv ved siden af og en masse andre søde unge af det modsatte køn. Og mange af de studerende har netop en alder og Derfor vil jeg opfordre Regeringen til at føje afskaffelse af statsfinansieret kandidatuddannelse i udlandet på den 10 punkts jobplan, som statsminister Anders Fogh Rasmussen præsenterede ved Folketingets åbning den 2. oktober. Med et sådant 11. punkt kan bolden gives op på ny efter dette politiske selvmål, som ordningen virker til at være. Af Jens Oddershede, 2

3 nr. 11 november 2007 NYVIDEN Indhold Fattig og syg eller rig og rask side 4 Sport, skat og Spare-Petersen side 8 Kræftoverlevere er lykkeligere side 12 Den fri konkurrence side kilo kunstværk i luften bagsiden Fattigdom fordobler lægebesøg Folk der tjener under kroner om måneden bruger læge og sygehus dobbelt så meget som dem, der tjener kroner mere Side 4 Idrætspolitik Kræftoverlevere er Årsfest 2007 Stor kunst Provinsen ville også lykkeligere Taler, priser og billeder Nyt værk på SDU side 8 Finder glæde i det nære side bagsiden side 12 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 12 numre i Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf , Bente Dalgaard (journalist), tlf , Dan Hansen (journalist), tlf , Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , Forsidefoto: Scanpix. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , Ny deadline: Nr. 12/2007: 6. nov. kl. 12. Udkommer: 23. nov ISSN

4 NYVIDEN November 2007 nr. 11 Fattig og syg eller rig og rask Dem med dårligst økonomi bruger sundhedsvæsenet mest, mens velstillede på nogle områder bruger det mere, end de har behov for. Det viser ny analyse Hvis din indkomst er mindre end kr. om måneden, er der Jens Gundgaard har undersøgt, hvor meget vi bruger skadestuen, stor sandsynlighed for, at du går mere til læge og bruger sygehuset mere end din nabo, som tjener kr. eller mere. hospitaler. Og set på antallet af besøg hos praktiserende læger, går til ambulant behandling og bliver indlagt på de somatiske Selvom lønspredningen er forholdsvis lille i Danmark sammenlignet med mange andre lande, er der en overraskende stor forskel speciallæger, fysioterapeuter og tandlæger. på, hvor syge vi er i forhold til, hvad vi Fokus på lighed tjener. I Danmark lægger man vægt på, at alle En helt ny analyse viser, at fynboer har lige adgang til behandling, når de med lavere indkomster er mere syge og behandles næsten dobbelt så meget hos de praktiserende læger og især på sygehusene, der er topscorere, når det gælder samfundsudgifter til sundhed. Gruppen med de laveste indkomster bruger i gennemsnit sundhedsydelser for omkring kr. på et år, mens folk med en månedlig indkomst på kr. eller mere bruger cirka det halve, siger sundhedsøkonom Jens Gundgaard. Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, Det spiller en stor rolle for folk, at forskellige grupper behandles ens, selvom man måske ved at prioritere kunne opnå større effektivitet. Jens Gundgaard, sundhedsøkonom bliver syge, og det ser overordnet ud til at blive efterlevet, viser afhandlingen. Det spiller en stor rolle for folk, at forskellige grupper behandles ens, selvom man måske ved at prioritere kunne opnå større effektivitet. Vi lægger vægt på lighedshensyn i behandlingen, men også på mål som at ventetiderne ikke må være for lange, at patientforløbene hænger sammen, og at patienten får en kontaktperson, siger Jens Gundgaard. Selvforskyldt dårligt helbred ser heller som bygger på tal og interviews fra , ved Institut for ikke ud til at sætte syge bag i køen. Storforbrugere af alkohol og Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. tobak behandles på lige fod med andre, når de har behov for det. Flottere tænder fakta Fynboers sundhed Sundhedsøkonom Jens Gundgaard fra Syddansk Universitet har som den første sammenlignet fynboers indkomst med deres brug af læger og sygehuse set i forhold til deres sundhedstilstand. Hans ph.d.-afhandling Fordelingen af sundhed og sundhedsydelser: En analyse af socioøkonomiske og helbredsmæssige determinanter bygger på data fra registre og telefoninterviews af årige fynboer. Samtidig er der for nogle typer af sundhedsydelser et større forbrug blandt de højere indkomstgrupper, når der tages højde for, hvor syge de er. Mens de økonomisk velstillede ikke har så meget brug for skadestuen eller sygehuset, har de oftere plastikkortet fremme for at betale for en krone eller en ny bro hos tandlægen eller for at købe medicin på recept. Det ser ud til at hænge sammen med brugerbetalingen, men kan også skyldes forskelle i sundhedsadfærd. Behandling hos speciallæger bruges derimod lige meget af alle uanset økonomi. Det står i modsætning til tidligere undersøgelser, 4

5 nr. 11 november 2007 NYVIDEN som har vist, at velstillede oftere går til speciallæge. Tallene i afhandlingen er ikke helt aktuelle. Siden 2001 har mange tegnet private sygeforsikringer eller fået dem betalt af arbejdsgiverne, og amterne er ændret til regioner. Men det er oplagt for regioner og kommuner at bruge undersøgelsens resultater til at finde inspiration til, hvor der skal sættes ind med behandling og forebyggelse, mener Jens Gundgaard. Det handler om at få mest mulig sundhed for pengene, og det sker ved, at man vægter gavn af behandlingerne sammenlignet med, hvad de koster. Endelig handler det også om, hvordan sundheden og sundhedsydelserne fordeles. Men politiske hensyn og indflydelse fra patientgrupper tæller nogle gange mere, når der skal prioriteres i sundhedsvæsenet. Sundhedsøkonomiske analyser kan give et bedre informationsniveau for beslutningstagerne, og de vil nok komme til at spille en større rolle i fremtiden, siger Jens Gundgaard. Af Lis Agerbæk Jørgensen, 5

6 NYVIDEN November 2007 nr. 11 LUNDBECKFONDEN Lundbeck Foundation Centers for Interventional Research in Clinical Medicine Call for declarations of interest The Lundbeck Foundation has approved plans to finance ambitious, original front-line Danish research of the highest international standard within the field of interventional research in clinical medicine. The goal of this research on human subjects is to pioneer, advance and evaluate treatment and prophylactic actions on a scientific basis. It should be noted that the Lundbeck Foundation in its grant-making activity does not support clinical drug trials and research in commercial companies. The funding module will last 5 years, with a total budget of up to DKK 100 million for one or more research centers. It is important that it is not otherwise possible to carry out the research due to limitations of sources of public funding. The research center or centers should comprise top researchers in their field and have close contacts to other relevant national or international research entities either by physical co-location or through formal tight collaboration. The declaration of interest should also include an appropriate framework for research education and recruitment and in concrete terms describe, for instance, how Ph.D. students can contribute to the center s activities. In the first phase, the Foundation welcomes declarations of interest (max 12,000 characters) which should describe the nature and importance of the research, the scientific hypotheses and the expected benefits for patients. The methodology should also be described. Relevant literature references should be submitted separately (max 5,000 characters). The declaration of interest should also include: CV and list of publications (max 3,000 characters) of the main applicant CV and list of publications (max 1,000 characters) of each senior researcher to be involved Separate description (max 2,500 characters) of the center s organizational structure A proposal for a 5-year budget (max 2,500 characters) A description of institutional collaboration, co-funding and alliances (max 2,500 characters) All documents should be submitted in English. Declarations of interest for the purpose of pre-qualification should be sent in Word format to the Lundbeck Foundation at no later than January 2, In March 2008 a number of selected applicants will be asked to submit detailed proposals by May The centers should be ready for start-up after summer For further information, please contact Lundbeck Foundation Director of Research Erik Juhl at (+45) LUNDBECKFONDEN, Vestagervej 17, 2900 Hellerup. Tlf

7 sagt & skrevet Doris Lessing Hun er en af vor tids helt store fortællere. Hun beskæftiger sig med centrale temaer som forholdet mellem kulturer og køn. Samtidig har hun en meget personlig og menneskelig tilgang til emnerne, som gør, at hendes værker er nærværende og vedkommende. Anne-Marie Mai, professor på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, om årets nobelpristager i litteratur, til Nyhedsavisen Nye ferieformer Vi er blevet meget bevidste om, hvad vi hver især vil bruge tiden på. Holdningen er, at man ikke kan slæbe hele familien med på shopping eller til wellness-ophold, men også at man ikke behøver have dårlig samvittighed over ikke at holde ferie sammen med børnene. Bodil Stilling Blichfeldt, lektor på Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, til Fyens Stiftstidende Anne-Marie Mai, professor i litteratur, kalder nobelpristager Doris Lessing for en af vor tids helt store fortællere. Foto: Scanpix. Overbudspolitik Jeg er meget ked af at være tilskuer til den her overbudspolitik, som i øjeblikket kendetegner dansk politik. Det nuværende klima giver mig nogle meget ubehagelige flashback til 1985, hvor vi også bevilgede hinanden lønstigninger på ni procent, hvorefter vi kort tid senere blev tvunget ud i en kartoffelkur og en skattereform. Asbjørn Sonne Nørgaard, professor på Institut for Statskundskab, til Ugebrevet A4 Arbejdsomme politikere Kan de egentlig forstå, at den almindelige lønmodtager af og til bare har lyst til at flade ud i sofaen? Det vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved, for på knokler-dimensionen lever de fleste politikere et helt andet liv end gennemsnitsdanskeren. Ulrik Kjær, lektor på Institut for Statskundskab, til 24 timer Farlige stoffer Selvom vi ved, hvordan enkelte stoffer kan påvirke fertiliteten, ser det ud, som om kombinationer af stoffer gør det endnu værre. Det er næsten uoverstigeligt at tænke på, og samtidig er det umuligt at undgå dem. Tina Kold Jensen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, om de mange kemikalier vi omgiver os med, til Jyllands-Posten Lokale hensyn Folk ved godt, at mange politikere skeler til lokale hensyn, når de træffer en afgørelse, og at det mere er et forhandlingsspørgsmål og et spørgsmål om magt, når politikerne træffer en afgørelse. Det er ikke sikkert, det er den bedste løsning, der kommer ud af det. Men det er demokratiets væsen. Kjeld Møller Pedersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning til JydskeVestkysten Bulldozeren Arla Der må nok siges at have været en bulldozer-kultur, hvor man har haft blikket stift rettet fremad mod målet om at blive en dominerende spiller. Derfor har man måske ikke fået kigget så meget til højre eller venstre eller nedad mod andelshaverne. Det har simpelthen ligget i generne på den måde, selskabet har været ledet på. Flemming Just, leder af Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, til Børsen Opgør om Armenien Vesten og Europa skal ikke blive en moralistisk klub. Vi er ikke et hak bedre. Det er i alles interesse, at Tyrkiet får et opgør, og det internationale samfund må gerne hjælpe det lidt på vej, men det skal komme indefra. Claus Nederby Mortensen, ekstern lektor ved Center for Mellemøststudier, om anerkendelse af, at Armenien var udsat for folkedrab i 1915, til Kristeligt Dagblad Lektielæsning Den kollektive lektieform er en form for disciplinering, hvor eleverne skal overindlæres og få bestemte arbejdsrutiner. Men den bygger på en forestilling om, at alle bevæger sig i samme retning og tager ikke højde for, at børn og unge lærer i forskellige hastigheder og udvikler sig forskelligt. Derfor bør vi gentænke hele lektielæsningen. Flemming B. Olsen, ph.d.-stipendiat ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, til Kristeligt Dagblad Unge med indvandrerbaggrund Der er en nervøsitet i universitetsmiljøet for at blive udnævnt til at være småracist, hvis man siger, at visse studerende ikke er gode nok. Men vi bliver altså nødt til at diskutere, hvordan vi så takler den udfordring. Nogle mener, at hvis de studerende ikke kan klare sig, så må de stoppe; universitetet skal hverken drive integrationseller socialpolitik. Jeg siger: Når disse studerende har en adgangsgivende eksamen, så har vi en forbandet pligt til at gøre det så klart som muligt for alle, hvilke krav vi stiller til deres deltagelse i undervisningen. Helle Lykke Nielsen, lektor på Center for Mellemøststudier, til Weekendavisen 7

8 NYVIDEN November 2007 nr. 11 Odense Kommune var længe om at støtte idrætslivet, og derfor fik byen først et stadion i Billedet her er fra indvielsen, hvor alle flag må siges at være hejst. Foto: Odense Stadsarkiv. Sport, skat og Spare-Petersen Det var kommunerne, som sikrede landet en idrætspolitik. Først skulle flere af dem dog have et spark fra lokale pengemænd I Aalborg havde de en afdød spritbrænder samt en visionær idrætsmand. I Århus gjorde direktøren for den lokale oliefabrik det nærmest til sin egen personlige mærkesag. Men i Odense havde idrætsklubberne ikke nogen naturlig samlingsfigur, og desuden kæmpede de med en borgmester, som ikke uden grund gik under navnet Spare- Petersen. I korte træk er det en af forklaringerne på, at de to jyske byer allerede i 1920 kunne indvie hver deres moderne idrætsstadion, mens landets tredjestørste by ikke havde opvisningsbane eller tilskuerfaciliteter før i Eller som historikeren Johnny Wøllekær udtrykker det: I Århus og Aalborg var idrætsforeningerne meget bedre til at organisere sig om ét fælles mål. Og begge byer havde en stærk privatperson, der var i stand til at overbevise lokalpolitikerne om det visionære i, at kommunen finansierede dele af byggeriet. I Odense, derimod, kunne foreningerne ikke blive enige, og de var tilsyneladende heller ikke så gode til at skabe netværk. Johnny Wøllekær har netop afsluttet en ph.d.-afhandling ved Syddansk Universitet, hvor han har forsket i idrætspolitikkens historie. I sin afhandling sammenligner han udviklingen i provinsens tre største byer i perioden fra 1900 til Det er en meget spændende periode, fordi det var her, at man diskuterede, om det overhovedet var en offentlig opgave at støtte idrætslivet. Og mange af problemstillingerne kan man overføre på nutiden, fortæller Johnny Wøllekær. Testamente fra brændevinshandler I København havde de allerede fået en idrætspark i Rundt om i landet fik det diskussionerne til at blusse op var det fortsat nok blot 8

9 nr. 11 november 2007 NYVIDEN at have et stykke jord at dyste på eller kunne man forlange noget mere ligesom i hovedstaden? Og hvem skulle i givet fald betale? Hidtil havde idræt ikke været noget, som man brugte skattekroner på. Derfor krævede det noget usædvanligt at overbevise politikerne. Og det var netop, hvad der skete i Aalborg og Århus, hvor idrætsparkerne blev skabt i et samarbejde mellem kommunen, det lokale idrætsliv og et par private aktører, siger Johnny Wøllekær. I Aalborg kom tingene for alvor i skred, da en lokal brændevinshandler testamenterede et større areal til kommunen på den betingelse, at området blandt andet skulle bruges til idræt. På den baggrund fik Eugen Schmidt for alvor vind i sejlene. Han var tidligere berømt sportsudøver og havde blandt andet været landets eneste deltager ved det første OL i Nu var han engageret i det nordjyske idrætsliv og startede en stor indsamling til fordel for en idrætspark. Derefter lykkedes det at få Aalborg Kommune til at ryste op med 9

10 NYVIDEN November 2007 nr kroner, og byen fik et idrætsanlæg, der blev benyttet frem til 1960 erne. Forløbet i Århus var næsten parallelt. Her var direktøren for Århus Oliefabrik, Frederik Lausen, også blevet formand for AGF. Han fik samlet byens idrætsliv og skabt kontakter på rådhuset. Via private indsamlinger samt indhug i egen formue kunne han tilbyde politikerne en ordning, så kommunen kun skulle betale en del af regningen. Faktisk syntes kommunerne ret hurtigt at opfatte idræt som et samfundsgode, der samtidig kunne være med til at profilere den pågældende by. Johnny Wøllekær, historiker idrætten som noget, der kunne være med til at realisere det mål, siger Johnny Wøllekær. Han tilføjer, at de to byggerier blev et vendepunkt for lokalpolitikerne, som nu fandt det mere legalt at bruge skattekroner på idræt. Generelt kan man sige, at der var fire argumenter, som man brugte over for bystyret. Det første var sundheden ved at dyrke sport, og dernæst slog man også på I sin tale ved indvielsen brugte Frederik Lausen halvdelen af det opdragende element. Som en tredje ting anførte man, at det tiden på at tale om, at nu skulle Århus også have et universitet. ville medføre en større omsætning og skabe beskæftigelse. Det Han havde altså en vision om at skabe en moderne by, og han så fjerde argument gik på ønsket om at skabe en moderne by, og det 10

11 nr. 11 november 2007 NYVIDEN har faktisk overrasket mig, at det allerede dengang spillede så stor en rolle, fortæller Johnny Wøllekær. Pres på borgmesteren I Odense havde politikerne dog en lidt mere fodslæbende indstilling. For byens konservative borgmester var det en mærkesag at begrænse skatteprocenten mest muligt, og derfor førte hans parti en linje, hvor kommunen fortrinsvis lod det være op til idrætslivet selv at bygge faciliteter. Derfor skete der ikke noget. Måske havde det hjulpet, hvis Odense havde haft en stærk mand, der som i Aalborg og Århus kunne give politikerne modspil, anfører Johnny Wøllekær. Men i Odense var idrætsforeningerne ikke organiseret, og byens tre førende fodboldklubber, B1909, B1913 og OB kunne heller ikke findes fælles fodslag. Dette skyldes blandt andet, at OB tilbage i 1892 havde skaffet sig et lille klubhus midt i byen og måske ikke følte samme behov for et rigtigt stadion. Fra 1920 til 1940 var der i alt 21 blandt provinsens 25 største byer, som opførte et stadion, mens den fynske hovedstad hverken havde idrætspark eller svømmehal. Midt i 30 erne blev kritikken mod borgmester Petersens holdning da også kraftigere, og han begyndte at frygte for sin taburet. I 1937 vedtog et presset flertal i byrådet derfor både at bygge en svømmehal, et stadion med fodboldbane, atletikanlæg samt cricketbaner. Samme år måtte Petersen alligevel aflevere sin borgmesterkæde, og Odense havde nu socialdemokratisk bystyre som i Aalborg og Århus. Generelt ændrede politikerne fuldstændig kurs, og lidt pudsigt endte det med, at Odense Stadion i 1941 udelukkende blev bygget for kommunale midler, fortæller Johnny Wøllekær. Vigtigt tema Selv om Danmark først fik en fritidslov i 1968, havde landet altså længe forinden haft en idrætspolitik. Det var bare ikke staten, men kommunerne, der havde ført an. Det var kommunerne, som sikrede støtte til det lokale idrætsliv, og i løbet af få årtier blev idrætten som ellers ikke havde spillet nogen rolle i offentlig politik til et vigtigt tema i de lokale valgkampe. Faktisk syntes kommunerne ret hurtigt at opfatte idræt som et samfundsgode, der samtidig kunne være med til at profilere den pågældende by, siger han og fortsætter: Derfor lærte foreningerne også hurtigt at networke og pleje politikerne, men alligevel er det slående, hvor stor indflydelse enkeltpersoner kunne have. Selv om Johnny Wøllekærs forskning stopper ved 1950, er det fristende at drage en parallel til i dag. Ikke mindst når man tænker på, hvordan fodboldklubberne i de største byer har udviklet sig til store underholdnings-virksomheder, der også arrangerer koncerter og andre begivenheder. Men på nogle områder er argumenterne fortsat de samme. Det handler om at brande byen og tiltrække omsætning. Og hvis man for eksempel ser på OBs bestyrelsesformand, Niels Thorborg, så er det en mand med et stort netværk og en god politisk tæft, siger Johnny Wøllekær, der regner med, at hans afhandling udkommer som bog. Af Kent Kristensen, Det nye stadion i Odense rummede både fodboldbane, atletik- og cricketstadion samt hockey- og kastebaner. Det kunne dog også bruges, når der skulle være fest i gaden som her, hvor et hold sygeplejeelever har vandkamp med et hold skuespillerinder. Foto: Odense Stadsarkiv. 11

12 NYVIDEN November 2007 nr. 11 Kræftoverlevere er lykkeligere Folk, der har overlevet en kræftsygdom, er lykkeligere end før de blev syge. Men systemet og omgivelserne skal lære at forstå deres nye livssituation De har mistet et bryst eller måske en arm. De er i mental ubalance efter et langt sygeforløb og måske ude af stand til at genoptage arbejdet. Men de er enige: Livet er bedre, end før de blev ramt af kræft. Det er den overraskende konklusion på en ph.d.-afhandling om kræftoverleveres håndtering af livet efter sygdommen, som cand.scient.san. Dorte Malig Rasmussen har forsvaret ved Institut for Almen Medicin på Syddansk Universitet. Mange har været ude ved skrænten og kigget ned. Den oplevelse giver dem et helt nyt perspektiv på livet, så de prioriterer anderledes og oplever en helt ny form for gejst og livsenergi, fortæller Dorte Malig Rasmussen, der i forskningsforløbet fik lov at følge 146 patienter på Rehabili- 12

13 nr. 11 november 2007 NYVIDEN En fortæller, hvordan han nu lader opvasken stå og i stedet går ud i haven og drikker vin med ægtefællen i aftensolen. En anden, hvordan børnebørnene og blomsterne i haven har fået helt ny betydning. Fra artiklen teringscenter Dallund. Efter ni uger udvalgte hun 23 med forskellig alder, køn, baggrund samt sygdom og behandling, som hun har interviewet for at finde ud af, hvad der sker med mennesker, der overlever en kræftsygdom. Kræftbehandling i dag fokuserer på at gøre patienterne raske. Jeg har kigget på, hvad det er for et liv, vi behandler dem til. Det nytter jo ikke noget at få dem til at overleve for at få statistikken til at se bedre ud. De skal behandles til et godt liv, og her er det vigtigt, at behandlingssystemet møder den enkelte patient på det stadium, som han eller hun reelt befinder sig på, siger hun. Den bedste gave De mange timers interview med hver enkelt person har givet et tydeligt billede af, hvad der kommer i fokus i den overlevendes tilværelse. Det handler meget for dem om at blive nærværende i ting, der er selvfølgeligheder i andres hverdag. Samtidig sorterer de voldsomt i, hvem og hvad de vil bruge tid på, fortæller Dorte Malig Rasmussen. Således fortæller en, hvordan han nu lader opvasken stå og i stedet går ud i haven og drikker vin med ægtefællen i aftensolen. En anden, hvordan børnebørnene og blomsterne i haven har fået helt ny betydning. En klar tendens er også, at overleverne nægter at bruge tiden på bagateller og skænderier og holder op med at lade livet passere, mens de glor tv. Flere fortæller også, hvordan de rydder op i gamle vanevenskaber og bryder med folk, som ikke har støttet dem under sygeforløbet, eller som de slet og ret ikke vil bruge tid på længere. De bliver opmærksomme på livet og ikke mindst på tiden. For når man har været tæt på at miste livet, er tiden ikke læn- 13 Polfoto.

14 NYVIDEN November 2007 nr. 11 De ønsker nærmest et ydre fysisk tegn som stempel eller legitimitet. For omgivelserne kan ikke acceptere, at de er syge, hvis de ser raske ud. Dorte Malig Rasmussen, cand.scient.san. gere en selvfølgelighed. Nogle holder op med at gå med ur. Andre Han og flere andre taler om, at de nærmest ønsker et ydre dropper at holde fødselsdag, men fejrer i stedet helbredelsesdag, fysisk tegn som stempel eller legitimitet. For omgivelserne kan siger Dorte Malig Rasmussen. ikke acceptere, at de er syge, hvis de ser raske ud, fortæller Dorte De siger selvfølgelig, at de gerne ville have undgået sygeforløbet, men ser det som den bedste gave at Helt slemt er det, når omgivelserne ikke Malig Rasmussen. være nået til, hvor de er nu, fortsætter ved, hvordan de skal reagere på sygdommen og for eksempel helt undgår at hun. berøre emnet. Flere giver også ubehagelige eksempler, som når man møder bekendte i supermarkedet, der i stedet for at hilse begynder at kigge på hylderne med hundemad selv om de ikke har hund. Bliver ikke som før Også folk, der er helt tæt på, kan reagere på en uhensigtsmæssig måde. Eksempelvis kan det være svært at forstå, at den helbredte ægtefælle eller forælder, der Ikke lutter lagkage Den store appetit på livet lader til at komme trods forhindringer. For mange oplever at vende tilbage til et samfund, der ikke er parat til at tage imod på overleverens præmisser. I vores samfund forbinder vi det at være rask med at arbejde. Mange stræber derfor efter at komme hurtigt i arbejde igen. Når det så ikke lykkes, føler de sig unormale og sygeliggjorte, siger Dorte Malig Rasmussen. kommer hjem, ikke er rask eller ikke er som før. Måske vil vedkommende ikke lave de ting, som hun har lavet med ægtefællen i Samstemmende beretter personerne i undersøgelsen også om, hvordan de føler sig misforståede, eller måske slet ikke forståede, årevis. Måske vil hun finde en ny venskabskreds. af deres venner og pårørende. Det er i hvert fald sikkert, at de aldrig kommer tilbage til det liv, Her spiller samfundsnormerne igen ind. Når man ser syg ud, er der var før. Det kan være utrolig svært for omgivelserne at forstå man syg, og når man ser rask ud, er man rask. Der er ikke noget og acceptere, siger Dorte Malig Rasmussen. midt i mellem. Men sådan er virkeligheden jo ikke. Man kan godt Der er så mange følelser og tanker på spil, og det synes jeg er føle sig rask uden at kunne arbejde eller se syg ud uden at være vigtigt at få en forståelse for. Ikke mindst med henblik på at få det, fortæller forskeren. viden, der kan forbedre den fremtidige behandling og rehabilitering af kræftoverlevere, som der hele tiden bliver flere af, i og Hun giver et eksempel med manden, der hurtigt efter sygeforløbet får et arbejde på deltid. En ven ringer og reagerer prompte med at stadig flere får kræft, og at flere bliver helbredt, siger hun. med at sige: Nå, så er du jo ikke rask, da han hører, der er tale Af Dan Hansen, om et halvtidsjob. En anden mand fra undersøgelsen ser helt rask ud, men føler sig slet ikke klar til at arbejde og fortæller hvor ubehageligt det er at gå en tur i normal arbejdstid, fordi naboerne kigger. 14

15 INVESTÉR I DEN VIGTIGSTE SYVENDEDEL AF DIN KROP Tag en efter- eller videreuddannelse Modsat vin bliver viden ikke bedre med alderen (når vi ser bort fra evnen til at huske salmevers og kongerækken). Derfor må du investere i ny viden, hvis du vil udvikle din karriere og dit job. Ring og få vores store efterog videreuddannelseskatalog. Eller læs videre på Alt andet er hovedet under armen. MASTERUDDANNELSER D IPLOMUDDANNELSER KURSER

16 Årsfest 2007 Den fri konkurrence Det er i orden, at universiteterne skal konkurrere hvis den fornødne frihed følger med, lød et af budskaberne i Jens Oddershedes årsfesttale Vi har i 2007 haft det bedste optag nogensinde. Over ansøgere havde Syddansk Universitet som deres foretrukne studiested, og af dem har vi budt velkommen til godt studerende, som nu har taget hul på en ny og spændende epoke af deres liv på Syddansk Universitet i enten Odense, Kolding, Sønderborg, Esbjerg eller Slagelse. Sådan sagde en tilfreds rektor Jens Oddershede indledningsvis, da han holdt tale ved årsfesten på Syddansk Universitet. Og han havde flere glædelige budskaber: Vores økonomiske råderum er robust. Det kan vi takke både vores egen budgetlægning og omkostningsbevidsthed for, men ikke mindst skyldes det Globaliseringsforliget, som har givet mange ekstra midler til både uddannelse og forskning. Det giver os rigtig gode muligheder for at foretage de investeringer i langsigtede satsninger, som er så vigtige for et universitet, der jo skal arbejde med lange tidshorisonter. Det er økonomisk gode år for universiteterne i almindelighed og for Syddansk Universitet i særdeleshed. 16

17 nr. 11 november 2007 NYVIDEN Det var ikke kun rektor Jens Oddershede, der modtog årets kongelige festdeltager med glæde. Også den danske verdenspresse ventede ved den røde løber på H.K.H. Prins Joachim, der få dage forinden havde annonceret sin forlovelse med Marie Cavallier. Foto: Sonny Carlsen. Målinger af kvalitet Ellers var konkurrence-aspektet det gennemgående tema i Jens Oddershedes tale. Han påpegede, at regeringen har meget fokus på fri konkurrence, og at det sætter sit præg på universiteterne. Vi har i 2007 brugt meget tid på at drøfte og se på modeller for, hvordan flere af universiteternes basismidler kan fordeles i konkurrence. Basismidlerne er de forskningsmidler, som vi får direkte som en post på årets finanslov. Regeringen har et ønske forskere skal konkurrere om, eller som noget nyt midler, som universiteterne skal konkurrere om. Det er et sundt og godt princip at konkurrenceudsætte en væsentlig del af forskningsmidlerne. Det bør dog ikke være sådan, at det reelt bliver en meromkostning for universiteterne at hente forskningsmidler hjem i konkurrence. Det er det i dag, hvor følgeomkostningerne i form af udgifter til husleje, ombygninger, apparatur, administrativ understøttelse, kontorhold og efterfølgende om fremover at fordele disse midler efter kvalitet i forskning, uddannelse og vores evne til at vekselvirke med det omgivende samfund den såkaldte videndeling. På Syddansk Universitet er vi tilfredse med, at der fra ministeriets side arbejdes seriøst og målrettet på sammen med universiteterne at finde nogle brugbare kvalitetsindikatorer Syddansk Universitet har haft fremgang i søgning og optag hvert eneste år siden dannelsen af SDU i indlejring på universitetet af den bedste del af aktiviteterne kun dækkes med 20 procent det såkaldte overhead. Vi ser derfor frem til, at forligspartierne i Folketinget på Videnskabsministerens initiativ opfylder løftet, som var en del af globaliseringsforliget, om at øge overheadet. Vi mener, at der i hvert fald skal være til at fordele basismidler efter. Det er ikke nogen nem opgave. Som vi kender det fra mange andre sektorer i samfundet, så er det ofte en vanskelig sag at måle kvalitet i en ydelse tale om en fordobling af overheadet på de laboratorietunge dele af forsknings bevillingerne, dvs. på naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknik. eller service. Men vi foretrækker langt disse objektive indikatorer frem for eksempelvis de internationale rankings af universiteter, hvor man på basis af mere eller mindre tilfældige parametre udråbes til at være i verdensklasse eller i en særlig elitær klasse. Disse rankings er for eksempel baseret på, hvordan verden så ud for generationer siden, eller på hvilke universiteter et begrænset panel kender. På Syddansk Universitet håber vi, at vi i Danmark i fællesskab kan nå frem til nogle grundlæggende objektive, gennemskuelige og målbare kriterier for, hvad universiteterne præsterer i dag, fastslog Jens Oddershede og tilføjede: For øjeblikket udgør basismidlerne cirka 60 procent af de forskningsmidler, vi modtager på universiteterne. De resterende 40 procent henter vores forskere hjem i åben konkurrence via ansøgninger til eksempelvis forskningsrådene, Danmarks Grundforskningsfond og Højteknologifonden. Regeringen har et ønske om, at en relativt større del end de 40 procent af forskningsmidlerne skal Uddannelser og studerende Vi er ikke det største universitet i Danmark. Vi er heller ikke det ældste. Men på en række områder er vi faktisk det bedste. Vi har på universitetet en del forskningsområder, hvor vi tilhører den absolut internationale elite. Hvor vores forskere ligger i top både med antal artikler i de internationale fagtidsskrifter og med hvor mange af deres artikler, deres kolleger henviser til i egne publikationer de såkaldte citationer. I dagbladet Børsens omtale af citationshyppigheden ligger SDU i top for andet år i træk. Så vi har ingen problemer med at blive målt på kvaliteten af vores arbejde, fortsatte Jens Oddershede, inden han fokuserede på de studerende. Syddansk Universitet har haft fremgang i søgning og optag hvert eneste år siden dannelsen af SDU i Når vi klarer os så flot i konkurrencen om de studerende, tror jeg, det skyldes en hentes hjem i konkurrence, enten i form af midler som de enkelte skønsom blanding af flere forhold. > 17

18 Årsfest 2007 < Vi har det rigtige uddannelsesudbud. Vi er det bredest favnende universitet i Danmark, hvad uddannelser angår, og vi er kendt for mange uddannelser, der går på tværs af de traditionelle fagskel og fakultetsgrænser. Vi gør os store anstrengelser for, at udviklingen i samfundet også afspejles i udviklingen af nye, spændende og samfundsrelevante uddannelser. Vi er heller ikke bange for at udfase uddannelser, som ikke længere efterspørges af aftagerne til vores kandidater, eller som ikke længere har de unges bevågenhed. Vi er kendt for at gøre en indsats for at skabe et godt studiemiljø på vores campusser, både hvad angår det sociale studiemiljø og de fysiske rammer. Moderne faciliteter i form af læsesale, laboratorier, for, at udenlandske universiteter kan operere med udbud af uddannelser på dansk grund, mens danske universiteter ikke har lov til at operere på tilsvarende vilkår i udlandet. Jeg tror ikke, at det er noget, der gavner Danmarks evne til at fastholde vores talentfulde unge mennesker, understregende han blandt andet. svømmehal, computerrum, auditorier, fredagsbarer, caféer, biblioteker, opholdssteder og hyggekroge er med til at gøre studielivet til en god oplevelse på Syddansk Universitet, sagde Jens Oddershede og fortsatte: Vi har en systematisk kvalitetssikring af alle vores uddannelsesaktiviteter. Det betyder, at vi har bestemte krav, som skal være opfyldt for alle studier på otte områder, herunder studiestart, undervisningsevalueringer og studiemiljø. Hvert år følger vi op på, om hvert enkelt studium opfylder de opstillede krav, og hvis Frihedsgrader Jens Oddershede udtrykte også ønske om, at universiteterne får større selvstændighed. Konkurrencen kan kun udfolde sig frit og på lige vilkår, hvis man ikke er holdt tilbage af snærende bånd. I vores verden er disse snærende bånd, regler og regulativer, ofte med en lang og glorværdig fortid i den statslige administration. Det kan også være detailstyring fra regeringens eller Folketingets side. En det ikke er tilfældet, bliver fejlene rettet. Vi er fremme i skoene, når det kommer til anvendelse af ny teknologi til gavn for vores studerende. Jeg tænker på vores frontløberrolle i forhold til en udbredt brug af e-learning, trådløst netværk over hele SDU, podcasting af forelæsninger, vores campus i Second Life og så videre. Konkurrencen kan kun udfolde sig frit og på lige vilkår, hvis man ikke er holdt tilbage af snærende bånd. detailstyring som må skyldes en mistro til, om vi nu reelt er i stand til at styre den frihed, vi fik med universitetsloven af De danske universiteter har ved flere lejligheder fremført, at det nu snart må være på tide, at man får tillid til de nye bestyrelser og ansatte ledere, som i 2003 fik ansvaret for universiteterne. Heldigvis Vi har et KarriereCenter, som tilbyder vore studerende og kandidater karrierevejledning, formidling af praktikpladser, kompetenceafklaring og hjælp med ansøgninger, CV og jobsøgning i det hele taget. Vi har stor succes med både praktik og projekter i samarbejde med offentlige og private virksomheder i den syddanske region. Der er dog et enkelt sted, hvor det stadig halter lidt, og det er i forhold til studierelevante jobs, hvor vi fortsat ikke kan hamle op med de mange attraktive studenterjobs, som især hovedstadsområdet kan diske op med i ministerier, styrelser og andre især offentlige arbejdspladser. Så lad dette være et lille hip til de arbejdsgivere fra den syddanske region, som er til stede her i dag. Undervejs i sin tale nåede Jens Oddershede også at udtrykke sin bekymring, hvis regeringen og Folketinget holder fast i at åbne har videnskabsministeren været lydhør over for vores argumenter, og der har været nedsat et såkaldt regelsaneringsudvalg, som lige har barslet med en statusrapport. Vi er i udvalget nået langt i vores enighed om at gå til Folketing og forligspartier med ønsker til yderligere frihedsgrader på personaleområdet, på økonomiområdet og på forsikringsområdet. Kun på uddannelsesområdet er vi ikke helt nået til vejs ende, så derfor kalder vi vores rapport for en statusrapport. Jeg vil gerne ved denne lejlighed kvittere for ministerens velvillighed i denne sag, som er meget vigtig for de nye ledelser på universiteterne. Jeg håber, at denne velvillige indstilling også vil brede sig til forligspartierne og ikke mindst til de øvrige kontorer i statsadministrationen, sagde Jens Oddershede. På trods af sin positive indstilling til den øgede konkurrence advarede han samtidig om, at det også kan indebære en risiko for, at 18

19 nr. 11 november 2007 NYVIDEN politikerne kommer til at nedprioritere forskning, der ikke umiddelbart giver afkast: Men det er ikke desto mindre den frie forskning og grundforskningen, som også er grundlaget for fremtidens vækst og velfærd. Det er jo her, vi skal finde ny erkendelse. Det er vigtigt, at vi fortsat har grundbevillinger til rejserne mod nye og ukendte, fjerne mål og erkendelser. Dette aspekt har desværre fyldt forsvindende lidt i den politiske debat om fremtidens universiteter. Men universiteternes basismidler skal fortsat udgøre et absolut minimum på 50 procent af de nye forskningsbevillinger. Alt andet vil være risikabelt og kortsigtet, fastslog Jens Oddershede. SDU bidrager gerne SDUs rektor havde også et par ord til de professionshøjskoler, som regeringen og Folketinget har besluttet at slå de tidligere mellemlange videregående uddannelser sammen i. På Syddansk Universitet har vi en klar positiv holdning til at fortsætte det gode samarbejde med de andre uddannelsesniveauer, herunder også de nye professionshøjskoler. For tiden arbejder vi blandt andet med, hvordan vi i fællesskab kan udvikle forløb, som kan give professions bachelorerne adgang til relevante kandidatuddannelser hos os. Det kan være via suppleringsforløb, som vi allerede kender dem i dag, men det kan også være via integrerede forløb, hvor vi fra universitetet leverer undervisning og undervisere til særlige moduler på professionshøjskolerne, som sikrer, at interesserede bachelorer har det faglige grundlag i orden for at blive optaget direkte på en af vores kandidatuddannelser. På Syddansk Universitet bidrager vi gerne til at styrke interessen for læreruddannelsen. Det agter vi at gøre ved at samarbejde med de institutioner, som udbyder læreruddannelser. Vi vil gerne tilbyde at etablere særlige overgangsordninger for studerende fra universitetet til professionshøjskolerne og omvendt. Vi vil også gerne bidrage til at styrke de faglige tilbud på professionshøjskolerne. Vi har allerede en række konkrete tiltag klar på disse områder i samarbejde med professionshøjskole Lillebælt, og vi håber på at kunne præsentere disse muligheder for nye, potentielle lærerstuderende fra og med næste studieår. Og så håber vi, at dette samarbejde kan udbredes til andre professionshøjskoler og også gerne andre professionsuddannelser i årene fremover. Jens Oddershede sluttede af med at erklære, at Syddansk Universitet er i et slags partnerskab med samfundet. På Syddansk Universitet er vi omkring studerende og cirka ansatte, som er klar til at yde vores bidrag til et sådant partnerskab mellem universitet og samfund. H.K.H. Prins Joachim og videnskabsminister Helge Sander var blandt de 450 fremmødte, som formand for Syddansk Universitets bestyrelse, Johannes Due (øverst), kunne byde velkommen. Senere fik de et opdateret indblik i, hvad moderne robotteknologi kan bruges til. Professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk MC-Kinney Møller Instituttet ved Det Tekniske Fakultet fortalte i årets festforelæsning med titlen: Robotter en leg, hvordan instituttets forskning bruges til træningsprogrammer for blandt andet autister og folk med Alzheimers samt til interaktive legepladser. Imellem talerne kunne gæsterne nyde jazzmusik leveret af studerende fra Det Fynske Musikkonservatorium samt sang fra Syddansk Universitets Kammerkor. Fotos: Sonny Carlsen. 19

20 Årsfest 2007 NYVIDEN November 2007 nr. 11 Robotfabrikker Vi er mennesker, ikke robotter. Og vi har brug for frihed, rum og tid, fastslog Julie Rademacher Hansen i studentertalen Har I nogensinde leget med LEGO, da I var små? Det har jeg. Når jeg byggede mine LEGO-byer, gjorde jeg det efter mine drømme og mine forestillinger om nogle ting, der kunne være flotte at bygge, men også med nogle nye og seje funktioner. Jeg tænkte som barn også ofte over, hvor smart det ville være, hvis man kunne få flyvende biler, der ikke forurenede, og som var programmeret til ikke at kunne flyve ind i hinanden. Måske bliver mine drømme til virkelighed. Mobiltelefonen og internettet har allerede revolutioneret mit og mine nærmestes liv mere end jeg havde forestillet mig det. Netop det at ens drømme bliver til virkelighed, og man føler man kan få lov til at gøre en forskel ved at forske, undervise eller lære, 20

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen

1) Kort præsentationsrunde herunder nye medlemmer af styrelsen Til medlemmerne af Center for Journalistiks Styrelse Referat af styrelsesmødet fredag den 7. november 2014 Til stede: Per Westergaard, Nicolai Malchow-Møller, Jens Ringsmose, Karsten Baagø, Anders Møller-Nielsen,

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.13 SYDDANMARK I. Frivilligt arbejde BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.13 Frivilligt arbejde 40 % af borgerne i Region Syddanmark arbejder i deres fritid uden at få en krone for det. Det viser noget om den tillid,

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse

Læs mere

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne.

nyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne. Hvor bliver de studerende af når de går ud? Universiteterne får i stadig højere grad øjnene op for de mange muligheder, der ligger i Danmarks Statistiks registre. Universiteterne er blandt andet meget

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet

Søgningen til Syddansk Universitet Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Drømme og realiteter. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1

Drømme og realiteter. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1 Drømme og realiteter Dias 1 Spørgsmål og svar Fag- og niveauvalg - interesse eller karakterpotentiale? Kvote 2? Optagelsesprøver hvor og hvorfor Hvorfor drømmer så mange om det samme? Eller gør de? Alternativer

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 6. maj 2009 Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Mødet vil finde sted d. 13 maj, 2009 i lokale 407 på studenterhuset. Tidspunktet for mødestart vil være klokken

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER

Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Tale til åbningsdebatten, 6. oktober 2016 Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører, Venstre DET TALTE ORD GÆLDER Der findes mange forskellige ambitioner i denne verden. Nogen ambitioner er gode, andre

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Velkommen til uddannelse i virkeligheden

Velkommen til uddannelse i virkeligheden Nyhedsbrev for UCN Professionshøjskolen University College Nordjylland Særnummer August 2008 Velkommen til uddannelse i virkeligheden > Nyhedsbrev for UCN > Junivørsiti kålædsj > Vores uddannelser > Nordjyllands

Læs mere

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45

Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder 29-05-2016 - UgebrevetA4.dk 22:00:45 INDKOMSTKLØFT Danmark knækker: Mere end 10 millioner kr. skiller langelænder fra nordsjællænder

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra:September 2010 Til:Januar 2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra: 1. Januar 2013 Til: 1. Maj 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

De bedste dage i mit liv var da mine to

De bedste dage i mit liv var da mine to De bedste dage i mit liv var da mine to sønner blev født. Sådan tror jeg også, at mange andre forældre har haft det. Man står ved begyndelsen af noget nyt og ufattelig spændende. Intet er givet. Alt er

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015:

UDTALELSER FRA KARRIEREDAGENE 2015: Vi har deltaget på Karrieredagene flere gange, og vi har altid været rigtig glade for at være med på messen. Vi har noteret mange gode talenter ned, både til konkrete graduate-stillinger, til studenterjob

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet

Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet Notatet omhandler status på 1. runde KOT-optag pr. 30. juli 2012. Det vil sige de ansøgere, som har søgt om optagelse inden 5. juli og som er

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi. Navn på universitet i udlandet: La Trobe University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i filosofi Navn på universitet i udlandet: La Trobe University Land: Australien Periode: Fra:4/3 2013 Til:30/6 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt

Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt Kære Minister, tidligere Minister, bestyrelsesformand Kære alle sammen Jeg er overvældet over, at så mange er kommet her i dag. For mig er det jo en helt speciel dag. Det er snart 48 år siden, jeg startede

Læs mere

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle! Aarhus den 24. februar 2013 Kære idéhistoriske alumne Der sker ting og sager i miljøet omkring Idéhistorie. En forening, der vedrører dig, ser snart dagens lys. Nærmere bestemt den 5. april, hvor vi afholder

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere