EUNU. europa 2014/15. EU-DEBATTEN LEVER Hver uge, hver måned - året rundt. Vores Europa Ungdommens Europa Få fællesskabet helt tæt på

Transkript

1 Vores Europa Ungdommens Europa Få fællesskabet helt tæt på Din holdning batter Bland dig i debatten i avisen og online! EU og sexlegetøj EU er endnu tættere på, end du aner Tag Thorning-testen Ole Ryborg: Sådan afkoder du EU i medierne EUNU europa 2014/15 EU-DEBATTEN LEVER Hver uge, hver måned - året rundt

2 2 EUNU / EUROPA 2014/15 EUNU / EUROPA 2014/15 3 Det er dit EU engager dig i det! uiz er du rigtig klog? KOLOFON UDGIVET AF Den danske Europabevægelse C: 5,4% M: 23% Y: 98% C: 0,7% M: 16% M: 11% Y: 92% C: 90% M: 60% Y: 0,7% REDAKTION Agnete Vestergaard-Kristensen (Redaktør) Christine Bille Jonas Kronow Thrysøe Peter Toftlund Charlotte Kiil Poulsen ART DIRECTION ibureauet Forsidefoto: Jesse Jacob & Sofie Holm Larsen / ibureauet Bagside grafik: Peter Lemmich OPLAG M: 20% Y: 96% M: 13% C: 2% M: 11% Y: 97% CMYK værdier for Europabevægelsen - logo C: 0,3% M: 18% C: 0,9% M: 13% Y: 94% C: 98% M: 72% Y: 13% K: 1,9% Europa-Parlamentet i Danmark Europa-Kommissionen i Danmark Holdninger og synspunkter i denne avis er forfatternes egne og kan ikke tilskrives Europabevægelsen, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Gengivelse kun med tydelig kildeangivelse. Leder EU spiller en vigtig rolle i vores liv. Mange aspekter af vores dagligdag og mange af de politiske beslutninger, vi træffer herhjemme, er påvirket af vores medlemskab af EU. Med andre ord: EU og Danmark hænger stadig mere uløseligt sammen, og et kendskab til EU får stadig større betydning for vores muligheder for at deltage aktivt i det demokratiske liv også i Danmark. EU fører ikke en bestemt politik. EU er dig og mig, og der føres den politik, som parlamentarikerne i Europa-Parlamentet og de nationale regeringer bliver enige om. EU er på skoleskemaet, og det er kommet for at blive. Derfor skal danske gymnasieelever ud af klasselokalerne og ud i Europa ud at se, lære og forstå! Det er nemlig den bedste garanti for, at vi fortsat vil kunne skabe gode livsrammer både i Danmark og i resten af Europa. EU-systemet kan umiddelbart virke som meget svært tilgængeligt og komplekst politisk stof. Geografisk anskuet kan EU forekomme noget længere væk end Folketinget på Christiansborg. Men så meget desto vigtigere er det, at danske elever og studerende lærer om og forstår EU-systemet, hvilket også er afspejlet i de nye forenklede, fælles mål for folkeskolen. De beslutninger, vi har truffet i det europæiske fællesskab, gennemsyrer vores dagligdag, lige fra vi står op om morgenen, til vi igen lægger hovedet på puden. Shampoo, sæber og cremer i dit morgenbad er reguleret af EU s kosmetikdirektiv, og EU er også med dig, når du tænder din CE-mærkede computer eller tablet i første undervisningstime, fordi I skal lave et samfundsfagsprojekt om fx EU. Fordi EU er så stor en del af vores hverdag, er det vigtigt at give udtryk for sin holdning og engagere sig i både det danske og det europæiske demokrati og aktivt påvirke det fællesskab, vi har på tværs af medlemslandene - også mellem Europa-Parlaments- og folketingsvalgene. Rejs ud i Europa Læring baseres på fællesskab, deltagelse, kreativitet og demokratisk dannelse, og fordi vi er med i EU, kan vi frit rejse, uddanne os, søge job og bosætte os i et andet EU-land. Der er masser af muligheder for at tage del i det fællesskab, vi har tilsluttet os, og med EU-programmet Erasmus+ kan man suge viden til sig på studie- eller praktikophold i Rom, Vilnius, Stockholm eller et helt fjerde sted. 751 parlamentarikere, 28 kommissærer og 28 landes regeringer arbejder på at skabe et godt fælles Europa netop nu og for fremtiden. Og i det arbejde tæller din stemme som EU-borger! DU er en del af fremtidens EU, der skal bære samfundet videre. Brug de muligheder, EU giver dig! Mange hilsner undervisningsminister Christine Antorini EUROPÆISK ØL, VIN OG MADEKSPERT 1. Hvilket EU-land eksporterer mest vin? A) Frankrig B) Italien C) Spanien 2. Tapas er navnet på en række små, lækre retter, der kan bruges som appetitvækkere eller sættes sammen til et stort måltid med mange små retter - men hvad betyder tapas egentligt? A) Låg B) Hætte C) Top 3. I år 2012 blev der i München drukket ca. 7,5 mio. liter øl i anledning af Oktoberfesten. Øl har dog ikke altid været centrum for Oktoberfesten. I 1810 blev festen holdt første gang i anledning af brylluppet mellem Kronprins Ludwig og Prinsesse Therese - hvilken aktivitet var oprindeligt festens midtpunkt? A) Hestevæddeløb B) Blomsterbinding C) Fægtning 4. Det sydlige Portugal har en lokal velkendt ret; Kylling serveret i meget krydret og stærk sauce. Hvad hedder retten? A) Pollo Piri Piri B) Pollo Chili C) Pollo Pikante 5. Hvornår kom den EU-dom, der gjorde det forbudt at kalde al fåreost produceret uden for Grækenland Feta? A) 1995 B) 2000 C) Hvor stammer den populære øltype pilsner fra? A) Tyskland B) Tjekkiet C) Ungarn 7. Hvad hedder den varme russiske rødbedesuppe? A) Gullash B) Borsch C) Saltibarscai EU-EKSPERT 1. Hvilket land er det nyeste medlem af EU? A) Kroatien B) Polen C) Litauen 2. Hvor mange procent af danskerne stemte ved sidste EP-valg? A) ca. 66 % B) ca. 46 % C) ca. 56 % 3. Danmark stemte nej til Maastrichttraktaten i I 1993 stemte danskerne så ja til en lignende aftale, men med fire forbehold. Det ene, Unionsborgerskabet, er ikke relevant mere, men de tre andre får stadig større og større konsekvenser for Danmark. Hvad har Danmark forbehold for? 4. Hvad hed unionen, der blev oprettet i 1951 og senere udviklede sig til EU? 5. Hvor mange stjerner er der i EU-flaget? A) 10 B) 12 C) Hvornår stemte Danmark nej til euroen? A) 1998 B) 1999 C) Hvilken stor pris modtog EU i 2012? Svarene finder du på side 9 KULTUREKSPERT 1. I James Bond-filmen Casino Royale spiller agent 007 (Daniel Craig) det afgørende spil poker mod skurken Le Chiffre (Mads Mikkelsen). Hvor fandt pokerspillet sted? A) Monte Carlo B) Montenegro C) Montecristo 2. Hvilket europæisk land har senest vundet VM i fodbold? A) Tyskland B) Spanien C) Frankrig 3. Hvem har komponeret musikken til Schillers Ode til glæde, der i dag bruges som EU s sang? A) Ludwig van Beethoven B) Wolfgang Amadeus Mozart C) Johan Sebastian Bach 4. Hvor mange unge europæere mellem 15 og 24 år har venner fra andre europæiske lande? A) 21% B) 33% C) 42% 5. Hvilket land kom maleren Vincent Van Gogh fra? A) Frankrig B) Belgien C) Holland 6. Hvornår vandt Abba Eurovision Song Contest med hittet Waterloo? A) 1977 B) 1975 C) Hvilket europæisk land har det højeste antal turister af samtlige lande i verden? A) Frankrig B) Italien C) Grækenland 7: Geni 6-5: Klog 4-3: Ikke tosset 2-1: Du er ikke rigtig klog 0: Hmmm

3 4 EUNU / EUROPA 2014/15 EUNU / EUROPA 2014/15 5 Når uret ringer EU i din hverdag; Fra vækkeur til sexlegetøj NÅR URET RINGER / EU i din hverdag 06:30 06:45 06:55 07:00 07:15 22:30 Dit vækkeur ringer. Når du rækker armen ud for at slukke det, er du allerede i kontakt med EU-regler. Du er i bad. Shampoo, sæber og cremer er alle reguleret af EU s kosmetikdirektiv. Du børster tænder. Indholdet i tandpastatuben er også bestemt af regler fra EU. Du er klar til at spise morgenmad. Den kommer fra landbruget, og har højest sandsynligt modtaget EU-støtte. Du skal lige se morgennyhederne, inden du går ud af døren. EU sikrer flere valgmuligheder. Bliver det til mere end søvn, skal du vide, at også sexlegetøj og prævention er underlagt EU s regler. Christel Schaldemose Medlem af Europa-Parlamentet (S) og ambassadør i Netværket Kvinder & Europa EU er overalt i din hverdag. Fra du står op, til du går i seng. Ikke forstået som et stort, stygt monster, der overvåger dig, men i form af regler og rammer for din hverdag. Kl. 06:30 Dit vækkeur ringer. Når du rækker armen ud for at slukke det, er du allerede i kontakt med EU-regler. Alle vækkeure, mobiltelefoner og andre varer har et CE-mærke på sig. Mærket indikerer, at producenten erklærer, at han eller hun overholder EU s produktregler for Det Indre Marked. Der er også EU-regler for batterierne - og deres afskaffelse - i dit vækkeur. Hvad angår din mobil, har EU fastsat regler for stråling, antennestyrke og meget andet. Kl. 06:45 Du er i bad. Shampoo, sæber og cremer er alle reguleret af EU s kosmetikdirektiv. Her bliver der stillet krav til mærkning og indhold i produkterne. Kl. 06:55 Du børster tænder. Indholdet i tandpastatuben er også bestemt af regler fra EU. Vandet fra hanen er drikkevand, og her har vi EU s drikkevandsdirektiv med en række regler for renhed og andet. Selv dit toiletbesøg har et EU-skær over sig. EU regulerer nemlig spildevandet via spildevandsdirektivet. Kl. 07:00 Du er klar til at spise morgenmad. Havregryn, yoghurt og brød. Det er alle madvarer, der kommer fra landbruget, og som højest sandsynligt har modtaget EU-støtte. Produktionen er underlagt EU s miljø- og fødevareregler. Mærkningen af skummetmælken og de andre madvarer er også bestemt af EU s regler - lige fra skriftstørrelse til hvilke typer af oplysninger, du skal have. Kl. 07:15 Du skal lige se morgennyhederne, inden du går ud af døren. EU s regler har stor indflydelse på, hvad du ser i dit fjernsyn i forhold til Selv dit toiletbesøg har et EU-skær over sig. EU regulerer nemlig spildevandet via spildevandsdirektivet. konkurrenceregler, regler for reklamer, regler for mangfoldighed i sendefladen og så videre. Sådan kan jeg fortsætte igennem hele din dag. Med regler for din bil, regler for dit arbejdsmiljø, regler for hvordan din computer fungerer, regler for hvordan dine data på Facebook bliver brugt og rammer for de film, du ser i biografen. Og så når vi helt frem til din sengetid. Kl. 22:30 Efter en lang dag er det tid at gå i seng. EU bestemmer ikke, hvornår du skal gå i seng. Men bliver det til mere end søvn, skal du vide, at også sexlegetøj og prævention er underlagt EU s regler. Drøm nu ikke om EU. Men husk, at EU temmelig sikkert er stedet, du skal gå hen, hvis du vil have ændret nogle af hverdagens rammer, regler eller varer.

4 6 EUNU / EUROPA 2014/15 EUNU / EUROPA 2014/15 Making the law EU s institutioner ANDENBEHANDLING I PARLAMENTET Hvis Parlamentet accepterer Rådets holdning, er forslaget vedtaget! Hvis Parlamentet ændrer i forslaget, ryger det videre til Rådets andenbehandling. Langt de fleste forslag vedtages i denne fase. Europa-Kommissionen forelægger EuropaParlamentet og Rådet et forslag til lovgivning. FOTO KOMMISSIONEN MAKING THE LAW / EU s institutioner Forslaget til lovgivning er vedtaget KOMMISSIONEN Vedtaget RÅDET FOTO PARLAMENTET FOTO Ikke vedtaget Ikke vedtaget ANDENBEHANDLING I RÅDET Hvis Rådet stadig ikke er helt enig med Parlamentet, ryger det nu i Forligsudvalget. Her forsøger man at forhandle et fælles udkast hjem. PARLAMENTETS FØRSTEBEHANDLING RÅDETS FØRSTEBEHANDLING Europa-Parlamentet kan vedtage eller ændre Kommissionens forslag. Charlotte Kiil Poulsen cha@eubev.dk K edeligt, svært og abstrakt. De ord bliver ofte knyttet til EU. Det er en skam, for EU har enorm betydning for dagligdagen i Danmark, og faktisk behøver det ikke være så kringlet at forstå, hvad der foregår. Groft sagt tager tre instanser beslutningerne. Kommissionen stiller et forslag, som Ministerrådet og Parlamentet gennemgår. Forslaget bliver sendt frem og tilbage med rettelser, indtil alle er enige, og loven kan vedtages eller forkastes af Ministerrådet og Parlamentet. De fleste EU-love vedtages af Rådet og Parlamentet i fællesskab. Det gælder fx indenfor energi, miljø og 7 Hvis Rådet accepterer Parlamentets holdning, er forslaget vedtaget! Hvis Rådet ændrer i forslaget, ryger det videre til Parlamentets andenbehandling. forbrugerbeskyttelse. Andre aktører kan bede Kommissionen om at tage et emne op, fx kan EU-borgerne komme med en opfordring vha. borgerinitiativet. Det Europæiske Råd lægger den overordnede linje for EU. Her mødes stats- og regeringscheferne normalt fire gange om året for at beslutte, i hvilken retning og i hvilket tempo EU skal bevæge sig, men i kølvandet på den økonomiske krise mødes de noget oftere. Disse møder kaldes topmøder. Vil du vide mere om EU s lovgivningsproces? Tjek dette spil ud: TREDJEBEHANDLING Ordlyden kan ikke længere ændres. Hvis Parlamentet og Rådet stemmer for, vedtages forslaget. Ellers bortfalder det. FORSLAG VEDTAGET Når lovgivningen er vedtaget, kan du læse den i EU-Tidende, som du finder her: eu2012/undervisning/ #eudk 500 MILLIONER INDBYGGERE 28 MEDLEMSLANDE 1 PARLAMENT ue? Was? Hvad? Sproget kan hurtigt drille. I EU er der 24 officielle sprog. Det giver 552 sprogkombinationer (24x23). Debatterne i Europa-Parlamentet skal simultantolkes til alle sprogene. Antallet af tolke, der arbejder i Parlamentet, spænder fra 350 til op mod under plenarmøder. Parlamentet har desuden ca freelancetolke at trække på i travle perioder. Tolke taler mindst to fremmedsprog på højt niveau. Der er flest europæere med tysk som modersmål (16%). Herefter kommer italiensk og engelsk (13%). Lidt over halvdelen af europæerne kan føre en samtale på mindst ét andet sprog, og en fjerdedel kan tale mindst to andre sprog.

5 8 EUNU / EUROPA 2014/15 EUNU / EUROPA 2014/15 9 Anne E. Jensen, Landsformand for Europabevægelsen: De værdier EU står for, må vi ikke tage for givet. Vi er en del af et fællesskab, som hver dag giver os uanede muligheder. Vi skal ikke tale for og imod EU; Vi skal tale om, hvilket EU vi vil Efter de sidste to EP-valg har de yngste MEP ere været danske (Emilie Turunen i 2009 og Anders Vistisen i 2014) TOPPOSTER I EU / Parlamentet og Kommissionen Ideologi betyder mere end nationalitet Agnete Vestergaard- Kristensen avk@eubev.dk I Europa-Parlamentet sidder medlemmerne (MEP erne) efter politisk farve og ikke efter nationalitet. Medlemmerne vil ofte have et politisk tilknytningsforhold i deres hjemland, men grupperer sig i Parlamentet efter politisk overbevisning. Det giver god mening, for den vigtigste faktor for en MEP s stemmehistorik er ifølge statstik fra votewatch.eu ideologi. I Europa-Kommissionen sidder 28 kommissærer, men de repræsenterer ikke de 28 EU-medlemslande, som man måske skulle tro. Tværtimod er de tildelt ansvar for et særligt område inden for EU og forsvarer dét og EU s samlede interesser. Læs mere på: votewatch.eu Europa-Parlamentet (EP) kan med to tredjedeles flertal tvinge Europa-Kommissionen til at gå af Folketingets mindste parti, De Konservative, sidder i den største gruppe i EP; European People s Party Miniportrætter Tusk Donald Tusk er formand for Det Europæiske Råd. Han kommer fra Polen hvor han har været premierminister. I sin ungdom var Tusk indblandet i ungdomsorganisationer med tilknytning til den legendariske antikommunistiske bevægelse, Solidarność (solidaritet), der spillede en vigtig rolle i de kommunistiske regimers sammenbrud i Øst- og Centraleuropa. Tusk taler flydende tysk, og sjovt nok kommer både Tusks og den tyske kansler Angela Merkels mødre fra den polske havneby, Gdansk. Juncker Formanden for Europa- Kommissionen hedder Jean-Claude Juncker. Han har siddet 18 år som premierminister i Luxembourg, været leder af eurogruppen, og er dekoreret i Grækenland for sin indsats for landet under gældskrisen. Vestager Margrethe Vestager, tidligere økonomi- og indenrigsminister er EU-kommissær for konkurrence. Som kommissær skal hun sikre den frie og fair konkurrence inden for Det Indre Marked. Selvom hun er fra Danmark repræsenterer hun som kommissær hele EU og ikke kun Danmark. Margrethe Vestagers far kom i Folketinget for en kort bemærkning, mens hun sad som økonomi- og indenrigsminister, da han i 2012 midlertidigt var barselsvikar for Marlene Borst Hansen (R). Mogherini EU s højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik er Federica Mogherini. Hun er italiener og kommer fra en stilling som italiensk udenrigsminister. I sin ungdom var hun tilknyttet den yderste venstrefløj og særdeles aktiv i kampagner mod racisme, xenofobi og apartheid. I øvrigt har hun en forkærlighed for krimier. GUE / NGL 52 Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU) S&D Morten Messerschmidt (DF) Jeppe Kofod (S) 751 MEP ER De Grønne / EFA ALDE EPP ECR EFD NI (løsgængere) Den Europæiske Venstrefløj / Socialdemokrater / De Grønne / Liberale og Demokrater / Kristelige Demokrater / Konservative og Reformister / Europæisk Frihed og Direkte Demokrati / Løsgængere Rikke Karlsson (DF) Christel Schaldemose (S) Anders Vistisen (DF) Ole Christensen (S) UIZSVAR Jørn Dohrmann (DF) Morten Helveg Petersen (B) Ulla Tørnæs (V) Margrethe Auken (SF) Jens Rohde (V) 52 Bendt Bendtsen (C) Europæisk mad, vin og øl-ekspert: 1: B / 2: B / 3: A / 4: A / 5: C / 6: B / 7: B EU-ekspert: 1: A / 2: C / 3: Euroen. Forsvar. Retlige- og indre anliggender (retsforbeholdet) 4: Kul- og stålfællesskabet / 5: B / 6: C / 7: Nobels Fredspris Kulturekspert: 1:B / 2: A / 3: A / 4: B / 5: C / 6: C / 7: A

6 10 EUNU / EUROPA 2014/15 EUNU / EUROPA 2014/15 11 Anne Mette Vestergaard, chef for Europa-Parlamentets kontor i Danmark: Europa-Parlamentet har udviklet sig til en lovgivende forsamling med masser af muskler. Tænk at lovgive for 500 mio. borgere i 28 lande! Medlemmerne er selvfølgelig meget forskellige - og måske mere uenige end nogensinde - men de er fælles om at kæmpe for deres politiske visioner. Laurs Nørlund, chef for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark: EU er dig og mig. Det er vores dagligdag. Kommissærerne repræsenterer hverken ét enkelt lands eller egne interesser. De repræsenterer EU s interesser fra Sverige til Italien, Storbritannien til Litauen og alle derimellem Bliver du kigget over skulderen? Jonas Kronow Thrysøe jkt@eubev.dk Du sidder og sumper hen i sofaen med en pose chips en søndag aften og hygger dig på et par af de fede sociale sider på nettet. Men er de nu reelt gratis, eller betaler du i virkeligheden med dine personlige informationer? Når forbrugerne sidder på nettets gratis services, så betaler de i vidt omfang med deres informationer. Derfor er fælles europæiske, og gerne internationale, regler vejen frem for at værne om vores ret til et privatliv på nettet, siger Anders Thomsen, direktør for politik og strategi hos Microsoft Danmark. EU-Domstolen har i maj 2014 givet europæerne retten til at blive glemt. Denne dom gør det muligt at få slettet resultater fra søgemaskiner og dermed holde nogen personlig information privat. Hos nogle virksomheder er forretningsmodellen baseret på annoncesalg. Det er derfor vigtigt med EU-lovgivning, der giver forbrugerne reel mulighed for at beskytte deres privatliv og træffe valg. Det kan ikke løses i ét land, da tjenesterne af natur er grænseoverskridende, siger Anders Thomsen. EU ønsker mere gennemsigtighed omkring, hvad der indsamles af info, og hvordan det bruges. Databeskyttelsesdirektivet er vigtigt, da det er den fælles europæiske løsning. PÅ DEN ENE SIDE? DILEMMA PÅ DEN ANDEN SIDE Verdens vildeste handelsaftale Jonas Kronow Thrysøe jkt@eubev.dk Vi har alle produkter, som er udviklet i USA. Om det er den nye telefon, hovedpinepillerne efter weekendens fest eller de nye fælge til bilen. Handlen med USA foregår oftest gnidningsfrit. Men særligt med baggrund i den økonomiske krise bliver ekstra vækst fra en frihandelsaftale hilst velkommen på begge sider af Atlanten. Kilder: FACTS: Aftalen vil dække over 800 mio. mennesker. Den vil bidrage med op til 885 mia. kroner til EU om året. Det svarer til kr. ekstra til hver familie på fire om året i EU. Hvor meget ekstra tror du, at du får i lommepenge? EU s BNP vil blive forøget med op til 0.5% Når du sammen med dine Euractiv.com: TTIP is a land of opportunity for small businesses, Juni 2014 Rapport: Reducing Transantlantic Barries to trade and investment.centre for Economic Policy Research, Marts 2013 tre homies starter jeres nye virksomhed, så kan I overveje, om I også skal sælge til USA. De lettede handelsveje forventes nemlig særligt at gavne små og mellemstore virksomheder (SMV er). Aftalen kan øge EU s totale eksport med op til 6%, herunder metalprodukter med 12%, forarbejdede fødevarer med 9% og biler med hele 40% Det vil hjælpe med til at få økonomierne tilbage på sporet, skabe nye arbejdspladser og give virksomhederne nye muligheder. Når aftalen først er vedtaget, vil resultatet være verdens største frihandelsaftale. Den vil omfatte over 50% af verdens samlede BNP. Det er håbet, at handelsaftalen mellem EU og USA vil kunne bruges som afsæt for aftaler med flere af verdens andre store økonomier. Derved kan den blive springbræt til yderligere vækst og få nye handelsstandarder accepteret i resten af verden. Danmark bør være forgangsland og dermed have langt højere standarder, end hvis man skal opnå en fælles standard i alle 28 lande. Vi skal beskytte forbrugerne mest muligt. Det er den høje standard - ikke prisen, der er vigtig. Flygtninge til EU er et fælles problem, og bør løses herefter. Det skal ikke kun være et problem for det land, de først ankommer til. Man må fordele dem mellem alle EU-lande. Det er kun fair. EU bør satse på mere vedvarende energi som fx vindmøller, hvilket også vil sikre en reduktion i CO 2 -udledningen. Det er bedre for miljøet, også selvom det er dyrere. Hvor mange sundhedsskadelige stoffer vil du tillade i din shampoo eller bøf? Bådflygtningene strømmer ind i Sydeuropa. Er det modtagerlandets problem eller noget, vi skal være fælles om? I dag producerer EU ikke nok energi til at være selvforsynende, men skal man satse på den grønne løsning inden for EU eller den billigere løsning udefra? Det er vigtigt, at uanset om man handler i Danmark, Sverige eller Tjekkiet, så har produkterne samme standard. Også selvom den fælles standard er lidt lavere, end hvis den kun gjaldt for Danmark. Flygtningestrømmene skal stoppes. Vi kan ikke tage imod alle, der kommer til EU, og derfor skal EU s ydre grænser beskyttes bedre. Det er op til de sydeuropæiske lande at lave en passende asylpolitik. Vi skal ikke have en fælles politik, hvor vi risikerer, at der kommer flere flygtninge til Danmark. EU skal satse på den billigste energiløsning som fx kul og naturgas, også selvom vi dermed er afhængige af import af energi udefra, fx fra Rusland.

7 12 EUNU / EUROPA 2014/15 EUNU / EUROPA 2014/15 Vores Europa - Ungdommens Europa 24 lande km. 500 interviews. 100 hjem / Europæisk identitet af Agnete Vestergaard-Kristensen avk@eubev.dk P eter Laugesen og Elena Askløf rejste ud for at tage pulsen på de unge europæeres situation - politisk, kulturelt og personligt. De besøgte 19 EU-lande midt i en tid, hvor kriser, ungdomsarbejdsløshed og reformer sætter dagsordenen. Danmark er en del af den Europæiske Union, et fællesskab, der rækker langt ud over de danske landegrænser. I en tid, hvor sociale og økonomiske problemer banker på virkelighedens dør, er det vigtigt, at unge engagerer sig og forholder sig til den situation, de står i, og i ungdommens rolle i skabelsen af fremtiden. Peter og Elena tog ud i Europa for at sætte ansigt på, hvem de er i generation og fællesskab med. De modtog i maj 2014 Europa-Parlamentets Charlemagne Youth Prize for det ungdomsprojekt i Europa, som på bedste vis styrker europæisk forståelse, identitet, samarbejde og integration blandt unge mennesker. Her fortæller de deres historie... Albanien Bosnien Grækenland På vores rejse gennem Europa har vi mødt mange unge mennesker med fremtiden foran sig. Det var stærkt at møde vores ungdomsgeneration, som de seneste år har fået tilnavnet den tabte generation på grund af den økonomiske krise. For det viste sig hurtigt, at den såkaldte tabte generation af arbejdsløse unge rummer meget andet end desperation og mismod. I Grækenland oplevede vi en konstruktiv side af krisen, da vi boede hos den unge Constantina. Hun fortalte os, at hun sidste sommer havde skålet for krisen med sine veninder, fordi krisen har fået dem alle til at genoverveje, hvad de vil bruge deres liv på. Spanien Kroatien Belgien Italien Vi har dog også oplevet, hvordan unge mennesker betaler regningen for en krise, de ikke selv har skabt. I Spanien mødte vi Ian, der som 27-årig ufrivilligt stadig bor hjemme hos sin mor. Selvom han er uddannet ingeniør, arbejder han som ufaglært sælger til en skrabet løn. Et vilkår og en situation som Ian er nødt til at acceptere og bide i sig. Krisen har rykket rundt på meget i Europa. Mange unges situation er radikalt forandret. Politiske holdninger er gået til ekstremerne, og nye fordomme er bygget op om eksempelvis den dovne græker eller den undertrykkede tysker. Det mest overvældende for os var at opdage, at vi er en del af en europæisk ungdomsgeneration, som i høj grad er blevet formet af krisens pludselige forandringer. Forandringer, der udover de negative konsekvenser med nedskæringer og arbejdsløshed, også har skabt en stærk og selvstændig generation med en politisk erkendelse af Europa og EU s store betydning for vores nutid og fremtid. Vi har oplevet en stor lyst til at stå sammen og starte en intern generationsdebat i den europæiske ungdom. Selvom det måske kan lyde idealistisk, ser vi muligheden for, at krisen er et fælles udgangspunkt. Internettet, de åbne grænser og engelsk som et fælles sprog kan gøre vores generation til noget helt særligt. En ungdomsgeneration, der kan og vil udvikle det europæiske fællesskab i vores helt egen retning. Men det kræver, at vi engagerer os i fællesskabet og insisterer på, at fremtiden tilhører ungdommen.

8 14 EUNU / EUROPA 2014/15 EUNU / EUROPA 2014/15 15 Ole Ryborg & A Ole Ryborg: Mangeårig EU-journalist startede sin karriere som journalistpraktikant i Bruxelles. Har siden bl.a. været på Ugebrevet Mandag Morgen, Weekendavisen og er nu DR s EU-korrespondent i Bruxelles. EU I MEDIERNE / Europarådet Charlotte Kiil Poulsen cha@eubev.dk Du har været EUjournalist i mange år. Kan du se en udvikling i EUdækningen i Danmark? A Internettet har revolutioneret mediebranchen. I dag skal alt gå så forbandet hurtigt. Så snart nogen siger noget, så bringer vi det, og hurtigt er det overalt. Så laver man research undervejs. Meget af det, du ser i fjernsynet og læser på nettet i dag, er jo nærmest research for åben skærm. I gamle dage var de fleste historier gennemresearchet. Man brugte hele dagen på at lave sin historie, inden den blev bragt i fx TV Avisen. Så dengang var en masse vrøvl luget væk. Det er en enorm forskel til i dag. Alle meninger og holdninger bliver hurtigt en del af en offentlig diskussion, når det deles på Twitter og Facebook. Tag nu Lakridspibesagen: EU vil forbyde Lakridspiber. Der gik ikke mange timer fra Altinget havde bragt den første historie om, at den var truet på dens eksistens, til der var oprettet 16 støttegrupper for at redde den på Facebook. Og historien holdt ikke engang vand! Det var klassisk netjournalistik. Én historie én kilde. Faktatjekket var fuldt og helt overladt til den, der skrev første udgave af historien. Baggrunden, der druknede i lakridspiber, var et seriøst udspil om en revision af et EU-direktiv om tobak, der Oles råd: Tag Thorningtesten! Næste gang, der er en historie om nye påfund fra EU-tosserne i Bruxelles, så tag testen, hvor du bytter EU ud med Helle Thorning- Schmidt. Fx: Thorning vil forbyde lakridspiber. Ole Ryborg har dækket EU i en årrække som journalist har medført ændringsforslag fra EU-politikerne. Denne historie handlede om ét af disse forslag, der foreslår at forbyde slik, der ligner tobak, og som mødtes med en vis sympati i et udvalg i Europa-Parlamentet. Men forbuddet mod lakridspiber har ingen opbakning blandt de 28 sundhedsministre, som også diskuterede sagen eller hos Europa-Kommissionen. Skulle der endelig komme et forbud mod slik, der ligner tobak, ville det sandsynligvis ikke blive til et forbud mod lakridspiber, når danske jurister skal skrive EU-lovgivningen om til dansk lov. Det er altså en historie, der slet ikke giver mening, og man bør nok spørge sig selv, hvem der har haft interesse i at få den vinklet sådan? At historierne spredes hurtigt, gælder jo for al journalistik og ikke bare EUjournalistik. Hvad er forskellen? Forskellen på EU- og A almindelig journalistik i Danmark er, at der lynhurtigt er nogen, der reagerer, hvis det handler om danske sager, og det, vi bringer, er forkert. Det samme gælder ikke for EU. Der er desværre ingen, der springer op, så snart det bliver nævnt, at EU vil forbyde lakridspiber, selvom de måske godt ved, det er forkert. Vi ved ikke nok om EU. Når det handler om danske politikere, kan de fleste godt gennemskue, at det handler om den normale mudderkastning mellem opposition og regering, men står der EU i sætningen, æder vi det hele råt. Det er tragikomisk. Hvad er dine råd til de danske læsere, som måske ikke er så godt inde i EU s sagsgang hvordan skal de afkode EU-historierne? Internettets muligheder stiller store A krav til journalister. De skal til at tænke i ordentlighed frem for hastighed, og det er der desværre langtfra nok, der gør. Som læser skal man derfor vogte sig for de idiotiske historier. Når man hører EU-tossehistorier, om at EU vil forbyde lakridspiber, eller damplokomotiver, eller at det er EU, som har betalt for, at Real Madrid kunne købe Gareth Bale, så stop lige op, og foretag din egen søgning på internettet. Man bliver nødt til at lære at navigere rundt. Hvis man vænner sig til ikke kun at læse de første 10 hits på Google, så kan man faktisk godt finde ud af, hvad der er op og ned. Man kan også tage Thorning-testen. Den virker næsten hver gang. Prøv at skifte EU ud med Helle Thorning-Schmidt. Thorning vil forbyde lakridspiber. Nej vel? Er der overhovedet noget, der er blevet bedre i mediernes EU-dækning over årene så? I dag har man som A medie rig mulighed for at komme dybt ned i historierne. Især i onlinejournalistikken med links i ens historier. Det er de rigtig dygtige til i udenlandske medier, men jeg synes endnu ikke, at de danske medier bruger det nok. Oles favorit EU-sider: Eurozone-bloggen: eurointelligence.com Financial Times s Brussels Blog For dem, der kan fransk: Libération s blog: Coulisses d Bruxelles Dem du skal være kritisk overfor: EU-artikler af Daily Telegraphs Bruno Waterfield Europarådet er ikke EU, men hvad er det så? Agnete Vestergaard- Kristensen avk@eubev.dk I kølvandet på 2. Verdenskrig var der behov for at samle Europa. Grusomhederne havde skabt en bevidsthed om nødvendigheden af at beskytte demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet. Samme kræfter, som skabte Den Internationale Europabevægelse, gik sammen i 1949 og skabte den ældste samarbejdsorganisation her på kontinentet; Europarådet. Det har den dag i dag til hovedformål at sikre de europæiske værdier, den fælles kulturarv og de fælleseuropæiske idealer. I dag tæller Europarådet 47 medlemslande (hele Europa med undtagelse af Hviderusland), som repræsenterer 820 mio. borgere. Europarådet består af en ministerkomité af medlemslandenes udenrigsministre og en parlamentarisk forsamling - PACE, der med 636 repræsentanter fungerer som et bredt debatorgan for parlamentarikere fra alle Europas demokratier. De kan undersøge, anbefale og rådgive i konkrete sager, men kan ikke foretage bindende beslutninger. Samtidig har mere end 350 NGO er rådgivende status i forhold til Europarådet. Europarådet arbejder kun på mellemstatsligt grundlag til forskel fra EU, hvor staterne har overladt en række beføjelser til EU-institutionerne. Alle medlemslande er til gengæld forpligtede til at overholde Europarådets konventioner, bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Overtræder et medlemsland konventionen, kan sagen komme for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er oprettet af Europarådet. Europarådet er den dag i dag vagthunden, der hyler, når der fx bliver begået hadkriminalitet mod seksuelle minoriteter. Diskrimination mod etniske mindretal. Vold mod kvinder. Tortur og umenneskelig behandling af mennesker. Læs om Europarådet her:

9 16 EUNU / EUROPA 2014 EUNU / EUROPA 2014/15 17 Læserbreve Skriv, skriv, skriv - og bliv hørt! I 1976 skrev Bill Gates eftersigende et læserbrev, hvor han beklagede sig over den ulovlige piratkopiering af computerprogrammer. BLAND DIG I DEBATTEN / Grib tastaturet Fjern grænserne for unges fremtid Christopher Røhl Andersen, Formand for Radikal Ungdom Europas unge er bedre uddannede end nogensinde før. Jeg er selv i fuld gang med min uddannelse ligesom mange af mine jævnaldrende i Danmark og i resten af Europa. Vi er altid blevet fortalt, at uddannelse er nøglen til beskæftigelse. Men realiteten er i dag, at alverdens diplomer, kvalifikationer og gode karakterer ikke automatisk giver os et job. Hver fjerde ung i den Europæiske Union er ramt af arbejdsløshed. Verden er blevet mindre og mere specialiseret. Med det europæiske fællesskab står vi heldigvis over for et kæmpe potentiale. Et potentiale vi skal udnytte, så vores generation ikke forsvinder i ungdomsarbejdsløshedens sorte hul. Sammen skal vi skabe et mere fleksibelt arbejdsmarked, tilbud om efteruddannelse og krav om praktikpladser til unge i EU-finansierede projekter. Vi skal skabe muligheder på tværs af landegrænser! OPFORDRING: Din holdning batter Af Christine Bille, sekretariatschef i Europabevægelsen cb@eubev.dk Der er mange ting i vores hverdag, som vi har holdninger til, og de holdninger batter, hvis man ikke bare brokker sig til kæresten, men får dem ud til lidt flere. Der er masser af muligheder for at påvirke debatten både om de politiske emner, som behandles i EU og om Danmarks stilling i EU. Skal plastikposer forbydes, skal vi hive euro-sedler frem i supermarkedet, og hvor meget støtte skal landmanden have til dine morgenmadsgryn? Læserbrevet er en gammel kending, og spidser du pennen, når du ud til en gruppe, du ikke taler med til dagligt. Når du ytrer din mening med et læserbrev, kan du nå ud til både politikere og andre borgere. Er læserbrevet godt, skaber det masser af debat - især i avisernes online fora. Det ta r kun 2 minutter... Måske synes du, det lyder frygtelig tidskrævende, men heldigvis behøver det at DET GODE LÆSERBREV God, opsigtsvækkende overskrift Jeg frem for man Forklar gerne, hvorfor din modstander tager fejl Brug eksempler og sproglige billeder Brug humor blande sig aktivt i debatten ikke at tage meget mere end to minutter. Sig din mening online! Spred din holdning på de sociale medier, fx Facebook eller Twitter. På Facebook kan du med en statusopdatering ramme dine venner og dit netværk, men du kan også blande dig i debatten på politikernes facebook-sider eller i de mange interessegrupper. Med Twitter rammer du længere ud end dit eget netværk ved at bruge hashtags om det emne, du tweeter om - fx #socialdumping eller #transport. Når du tweeter om EUpolitik, er det en god idé at bruge #eudk, for her samles alle indspark til EU-debatten i Danmark. Der er masser af muligheder, grib dem og kast dig over tasterne! Hvilke sociale medier bruger du og hvorfor? A Facebook bruger jeg til at kommunikere med almindelige borgere, der fx ønsker svar på spørgsmål eller at komme med gode råd. Facebook et rigtig godt sted at vise, hvad jeg laver og gå i debat med borgerne. Twitter er mere snævert i Danmark, så det bruger jeg mest til at se, hvad journalisterne interesserer sig for. Hvordan oplever du dialogen og kontakten med dine følgere? &A Anders Vistisen, MEP, Dansk Folkeparti Twitters begrænsning på 140 tegn A gør det velegnet til korte og hurtige budskaber, mens Facebook er langt bedre til mere fyldestgørende budskaber. Der er mange danskere, der gerne vil diskutere politik og være i dialog med politikerne. Udfordringen kan nogle gange være at finde tid til svare og følge med i debatterne. Men det er vigtigt, for det er en af måderne, hvorpå vi politikere kan blive klogere på helt almindelige borgeres bekymringer og ideer. Hvilke fif vil du gerne give videre? Tag danskerne på A de sociale medier alvorligt. Du har en direkte kontakt med borgerne, som er unik. Der er en langt bredere målgruppe på Facebook, der også er slået igennem hos den lidt ældre del af befolkningen. Derfor er det vigtigt, at du husker, så vidt det er muligt, at svare folk og lytte til deres bekymringer. Skriv som en fisk: Præcis overskrift med bid i, udfold argumenterne, og slut af med et lille svirp med halen. Gør op med offentligt overforbrug Mikkel Ballegaard Pedersen, Formand for Konservativ Ungdom Vejen ud af den høje arbejdsløshed blandt unge i Europa risikerer at skabe en generation af mennesker, som indleder deres voksne liv uden den identitet og mening i livet, som et arbejde giver. Der er derfor brug for, at hver enkel regering i hele Europa gør op med det offentlige overforbrug, som efterhånden kendetegner de europæiske stater. Muligheden for at få et arbejde afhænger af de økonomiske vilkår, som findes i et samfund. Skatten skal sættes ned, og der skal gennemføres reformer, som mindsker det offentlige forbrug. Tillid fra samfundets borgere til den økonomiske situation skaber investeringer og risikovillighed. Socialdemokraterne på tværs af Europa har foreslået øgede offentlige investeringer, hvilket er et andet udtryk for et øget underskud. Den socialdemokratiske kurs vil være en katastrofe for de unge i hele Europa.

10 18 EUNU / EUROPA 2014/15 EUNU / EUROPA 2014/15 19 Lange køer truer velfærden Budgettet DET GÅR PENGENE TIL / EU-borgeren Charlotte Kiil Poulsen cha@eubev.dk Møder du en europæer under 25 år, er der en stor risiko for, at hun står i kø ved et jobcenter. Størst er sandsynligheden, hvis den pågældende er græker eller spanier. Cirka 55% af de græske unge er arbejdsløse, og de spanske tal ligger i samme lag. I Europa er næsten hver fjerde ung arbejdsløs. I forsøget på at stoppe kurven, har EU afsat penge på budgettet målrettet til at få de unge i arbejde. Endelig, endelig, endelig! EU s beskæftigelsesministre har netop vedtaget en ungdomsgaranti ( ) En ungdomsgaranti er første skridt mod at tage problemet alvorligt, og jeg er glad for, at EU-landene nu gør noget. På det personlige plan er det også en særlig dag, for ideen om en europæisk ungdomsgaranti stillede jeg faktisk i en betænkning her i Europa-Parlamentet for knap 3 år siden, skrev tidl. MEP Emilie Turunen på sin Facebook i februar Ungdomsgarantien betyder, at der i 2014 og 2015 skal bruges ca. 45 mia. kr. på at få unge europæere ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. 560 mia. kr. årligt Den høje ungdomsarbejdsløshed koster hvert år EU-landene omkring 560 mia. kr., viser en analyse lavet for den tyske avis Die Welt. Økonomerne bag undersøgelsen har set på, hvad de unge ville have tjent, hvis de var i arbejde. Mens de unge går glip af en ordentlig indkomst, mister samfundet store skatteindtægter. Dermed er ungdomsarbejdsløshed et stort problem for fremtidens velfærdssamfund, som kommer til at mangle penge til ydelser. Selvom Danmark ligger i den gode ende af tabellen, var der i første kvartal af ,3% af de danske unge, der ikke havde et arbejde. Den såkaldte ungdomsgaranti skal findes under budgetpunktet Intelligent og bæredygtig vækst. Gemen skurk eller bæredygtig helt Charlotte Kiil Poulsen cha@eubev.dk EU s landbrugseksport sørger for 893 mia. kr. til de europæiske lande. I toppen af eksporten ligger likør, vin og vermouth. EU s støtte til de europæiske landmænd har i over 50 år levet et liv i rampelyset. Berygtet for overskudslagre, toldmure og for at bruge 40% af EU s budget. De seneste års reformer af landbrugsstøtten (CAP) har slanket den økonomisk og ændret fokus til dyrevelfærd og miljø frem for forsyningssikkerhed. Samtidig er de europæiske markeder blevet åbnet for ulandene. En stor europæisk undersøgelse viser, at et overvældende flertal (90%) af europæerne mener, at landbruget og landdistrikterne er centrale områder for Europas fremtid. Europæerne er generelt også enige i landbrugsstøttens nye fokusområder. Kan sikre bæredygtighed Landmanden får fremover kun støtte på betingelse af at gennemføre en række miljøtiltag for at beskytte naturen. Derudover skal han også overholde krav om dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Er man særligt innovativ, kan man få et større bidrag. Det ser Landbrug & Fødevarer (L&F), der varetager det danske landbrugs interesser, store muligheder i. Europa producerer verdens mest klimavenlige fødevarer. Det kan vi kun fortsætte med, hvis vi investerer massivt i forskning og udvikling inden for det grønne område. Derved kan vi eksportere vores know-how og samtidig sørge for, at andre lande bliver mere energi-effektive. Fødevareerhvervet kan på den måde bidrage afgørende til at genoprette Europas økonomi og gøre hele verden grønnere, siger direktør for Generel Erhvervspolitik i Landbrug & Fødevarer Lone Saaby. På bloggen capreform.eu kan du finde nyheder, holdninger og analyser relateret til landbrugsstøtten. Dine rettigheder og muligheder som EU-borger EU Budget mia. kr. EU s budget var i 2014 cirka mia. kr. Det svarer omtrent til, at hver EU-borger betaler 6 kr. om dagen i medlemskab. EU opererer med to forskellige budgetter; Den flerårlige finansielle ramme ( ) og den årlige, som skal forhandles hvert år. Omkring 6% af budgettet går til administration. Intelligent og bæredygtig vækst Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer Administration EU som global partner EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed 44,9 5,8 5,9 1,5 41,6 Peter Toftlund pto@eubev.dk Når du studerer Europæiske uddannelsesprogrammer gør det nemt og billigt for dig at komme på udveksling eller i praktik i Europa. Samtidig sikrer et EU-direktiv, at du kan få anerkendt den uddannelse, du har fået i Danmark, i et andet EU-land. Når du arbejder Den frie bevægelighed er en af grundsøjlerne i EU, og som EU-borger kan du frit opholde dig i et andet EU-land, mens du søger arbejde, og efter du har fundet et job. Du bliver endda sidestillet med borgere i det land, du bor i med hensyn til stort set alle rettigheder, de nyder. Hvad end det drejer sig om adgang til sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet eller diverse tilskudsordninger som fx boligstøtte eller børnepenge. Når du er på ferie Det europæiske samarbejde har gjort det langt nemmere, billigere og mere sikkert at tage på ferie i Europa. Fri konkurrence mellem flyselskaber har tvunget priserne i bund, og EU har sat loft over, hvor meget teleselskaberne må afkræve i roaminggebyrer. Derudover har du med det blå EU-sygesikringskort et sikkerhedsnet, hvis du skulle komme galt afsted. Kortet giver dig de samme rettigheder som borgere i det land, du befinder dig i, hvis du skal til lægen eller ender på hospitalet. Når du shopper på nettet EU sørger for, at du trygt, sikkert og nemt kan shoppe online. Du har nemlig en række forbrugerrettigheder som EU-borger, når du handler på tværs af grænser. De beskytter dig bl.a., hvis udenlandske virksomheder ikke overholder leveringsaftaler eller trækker flere penge, end der var aftalt. EU s forbrugerrettigheder giver dig også 14 dages returret i hele unionen, hvis du fortryder et køb.

11 BAGSIDEMYTER EU vil forbyde lakridspiber Et forbud mod lakridspiber var aldrig på tale. Historien kom af et enkelt ændringsforslag, der gik ud på at forbyde slik og legetøj, der imiterer tobak, som dog aldrig blev til noget. EU er et kæmpe bureaukrati Københavns Kommune har næsten lige så mange ansatte som Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet tilsammen. Den euroskeptiske højrefløj vandt valget til Europa-Parlamentet i Maj 2014 De EU-positive grupper i Europa-Parlamentet fik næsten 75% af stemmerne ved valget! C: 5,4% M: 23% Y: 98% M: 20% Y: 96% C: 0,3% M: 18% Find K: os 0% på: C: 0,7% C: 0,9% M: 16% M: 13% M: 13% Facebook.com/europabevaegelsen Y: 94% C: 2% C: 98% M: 11% Y: 92% M: 11% Y: 97% M: 72% Y: 13% K: 1,9% Find os på: Facebook.com/euidk Find os på: Facebook.com/epidanmark C: 90% M: 60% Y: 0,7% CMYK værdier for Europabevægelsen - logo