Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund)"

Transkript

1 Ti fundamentale punkter 9. klasse elever skal lære om stråling Stråling er et af de emner som bedst viser sammenhængen mellem den fysiske og den kemiske del af faget fysik/kemi, såvel som den teoretiske og den eksperimentelle del, de faglige og de virkeligheds-tilknyttede dele og de tværfaglige og de etiske dele af faget. Eleverne får mulighed for at tage stilling til politiske, praktiske og - til det bredere samfund - aktuelle spørgsmål. I. Atomer, partikler og atom modeller En forståelse af atomer og den viden mennesker har tilegnet sig om de partikler som bestemmer hver atoms egenskaber er fundamentet til alt andet i både fysik og kemi. Alt stof i universet - gasser, væsker og faststoffer - er opbygget af atomer. Atomer bevarer deres "identitet" under kemiske reaktioner. Et atom består af en ekstremt lille kerne med en positiv ladning fra en eller flere protoner, omringede af en sky af elektroner med negative ladninger. I virkeligheden er atomet for det meste tomrum. Omkring 500 år FVT foreslog den græske filosof Leucippus og hans elev Democritus at alt stof var lavet af små partikler, eller atomer, som ikke kunne deles mere. I over 2000 år var deres idéer enten ukendte eller, i bedste tilfælde, ikke udviklet videre. Op til for omkring 60 år siden, troede fysikere at alle atomer var sammensat af kun de tre partikler: protoner, elektroner og neutroner. Med opfindelsen af acceleratoren begyndte kernefysik at blomstre og i dag tales der om over 50 partikler i atomteorier. II. Det periodiske system og grundstoffernes egenskaber De fleste stoffer vi møder i hverdagslivet er kemiske forbindelser, ikke grundstoffer. Men alle stoffer kan nedbrydes til grundstoffer gennem kemiske eller fysiske processer. For eksempel, vand kan spaltes til hydrogen og oxygen (brint og ilt) når elektrisk strøm passerer igennem vandet. Grundstofferne har bestemte egenskaber, og kemiske forbindelser har ikke nødvendigvis de samme egenskaber som deres komponenter. Et grundstofs atomnummer er det, der skiller det grundstof fra alle andre grundstoffer. Atomnumret er det antal protoner der er i kernen. For eksempel, alle atomer som kun har seks proton er carbonatomer og har atomnummer 6, lige meget hvor mange elektroner eller neutroner atomet har. Atommassenumret findes ved at addere antallet af neutronerne til antallet af protonerne. Isotoper er atomer med det samme atomnummer, dvs. af det samme grundstof, som har forskellige antal neutroner i kernen. Alle isotoper af et grundstof har næsten ens kemiske egenskaber. De fleste grundstoffer i det periodiske system har flere isotoper, og atommassenumret for et grundstof er det som passer til den relative proportion af isotoperne af dette atom der findes i naturen. Atomkernen kan rumme mere end 200 kernepartikler og de "lette" atomkerner har nogenlunde lige mange protoner og neutroner, mens de "tunge" atomkerner har flest neutroner. Alle grundstoffer tungere end uran er lavet i laboratorier. Man ser ofte bort fra elektronens masse, da den kun er 1/1836 af protonens og neutronens masse. Både protonernes og neutronernes masse kaldes for 1 u og kernens (og atomets) atommasse er lige med antallet af protoner + antallet af neutroner. Enheden u bliver brugt i stedet for gram, da tallene for atomernes masse i gram bliver alt for små og upraktiske. Et mol er det antal atomer som der skal til, før atommassen kan regnes i gram, i stedet for amu. For alle atomer, er et mol 6, stykker, og hvis man vil arbejde med et mol af hvad som helst molekyle (f.eks. C 6 H ) kan man bruge det periodiske system til at regne massen af 1

2 molekylet ud i gram. Begrebet mol er en nødvendig del af målearbejde med emnerne i kemiske reaktioner, syre og baser, osv., men er også en del af forbindelsen mellem den uhyre lille verden af atomer og den synlige verden hvor gram og liter kan måles. III. Isotoper, nuklider, henfald og halveringstid Et hvilket som helst grundstof kan have mange forskellige udgaver, som kaldes isotoper, og som afviger fra hinanden i forhold til antallet af neutroner i kernen. Fra de 112 kendte grundstoffer findes der 270 stabile isotoper og over 3000 ustabile isotoper (radioisotoper). Isotoperne af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, men forskellige masser og kernekræfter. Den gennemsnitlige kernekraft mellem hver kernepartikel bestemmer hvor stabil kernen er. Jo stærkere kernekræfter, jo mere stabil er atomkernen. I tilfældet af radioisotoper, er der tale om halveringstid, dvs., den tid der er gået når halvdelen af alle ustabile isotoper i et bestemt grundstof er henfaldet (blevet til en mere stabil udgave). Der findes isotoper over alt, fordi mange isotoper i naturen har en halveringstid længere end jordens alder. 238 U (Uran-238) har en halveringstid på 4,5 milliard år, så den er en isotop som forekommer tit i naturen. Andre isotoper har så kort halveringstid at de må produceres i laboratorier til forskning eller brug. For eksempel, 60 Co (Cobalt-60) bliver brugt i strålingsbehandling af patienter med kræft, men skal produceres i en reaktor og har en halveringstid på 5,3 år. I nogen tilfælde eksisterer der flere end en form for isotopen. Disse former har det samme antal protoner og neutroner, men forskellige halveringstider. De hedder isomérer, og lige som isomérer af molekyler, er deres byggeklodser arrangeret på forskellig vis. Der findes en isomer af 60 Co med en halveringstid på 10 minutter. Isotoperne "prøver" at henfalde til mere stabile nuklider. Det kan ske gennem almindeligt betahenfald (en neutron "skyder" en elektron ud af kernen og bliver til en proton). Beta+ henfald sker når en proton "skyder" en positron (anti-elektron) ud af kernen og bliver til en neutron. En fri elektron kan også fanges af en proton som bliver gendannet som neutron. Disse henfaldsformer afgiver også en neutrino. Nogle isomérer henfalder ved afgivelse af gammastråler (fotoner) eller 4 He heliumkerner (alfapartikler). Tunge grundstoffer kan også "finde på" at dele sig, hvilket hedder spontan fission. IV. Lysets egenskaber og former for stråling Lys er energi i form af elektromagnetisk stråling, og der er tale om både synlige og usynlige spektrer indenfor den del af stråling som kaldes lys. I begyndelsen af Universet var der meget lys som var meget mere energirigt end det vi kender til i dag, og meget koncentreret stof. Der er også flere former for elektromagnetisk stråling end lys: Form bølgelængde (λ) frekvens (hertz = bølger/sekund) gammastråling Mellem og meter mellem og røntgenstråling Mellem og 10-9 meter mellem og ultraviolet lys Mellem 10-9 og 10-7 meter mellem og synligt lys Mellem 400 og 700 nm (nanometer mellem og 7, er 10-9 meter) Infrarød lys Mellem 10-6 og 10-3 meter mellem og mikrobølger Mellem 10-4 og 10-1 meter mellem og 10 9 radiobølger Mellem 10 cm og 100 km mellem 10 9 og Det, der adskiller de forskellige former for stråling fra hinanden, er udelukkende deres frekvens og bølgelængde. Bølgelængden er afstanden mellem to bølgetoppe. Da alle elektromagnetiske bølger bevæger sig med lysets fart c = km/s, er der et direkte forhold mellem bølge- 2

3 længden og frekvensen. Og kortere bølger med højere frekvens - røntgenstråling, for eksempel - er i besiddelse af en meget stor energimængde og er derfor meget gennemtrængende. Men selve de længste radiobølger har en høj frekvens ( bølgetoppe passerer et fast punkt hver sekund, eller bølger dannes hver sekund). Elektriske og magnetiske felter svinger vinkelret på lysets bevægelsesretning. Men lyset kan også opfattes som en strøm af partikler kaldet fotoner. Disse energi "klumper" kan i korte øjeblikke være en del af et atoms "energiregnskab". Fotoner er partikler, der både kan opstå og forsvinde. Når lys absorberes af en genstand, forsvinder fotonerne. Ligeledes, er der ikke nogen fotoner "gemte" i en 40 watt pæres kolde glødetråd, men når tråden er tilført energi, skabes der og udsendes ca fotoner per sekund. Når et atom bliver ramt af en foton, kan en elektron absorbere fotonen som ekstra energi. Derefter vil elektronen "rykke ud" eller "springe" til et højere energiniveau. Men straks slipper elektronen energien igen, i form af kvanter - fotoner, der passer præcis til det atom - og "falder" tilbage. Niels Bohr opdagede og forklarede nogle af de særlige egenskaber lys havde som partikler og kvanters forhold til det lys, eller liniespektre, som udsendes af alle grundstoffer når de har været udsat for den rigtige mængde energi. Elektronerne kan kun være i ganske bestemte skaller med bestemte energier, og hver grundstofs atomer har deres egne særlige liniespektre. Når elektronen befinder sig i den første (eller laveste mulig) orbital, siger man, at atomet befinder sig i grundtilstand. En elektron kan ikke af sig selv springe til andre orbitaler fordi det kræver tilførsel af energi enten fra fotoner, i form af kraftig opvarmning eller ved hjælp af elektrisk højspænding. Med sådan tilførsel siger man, at atomet bliver anslået. Derefter vil elektronen (af sig selv) springe til en orbital, der ligger længere inde, idet den overskydende energi afgives i form af stråling. Bølgelængden af den afgivne stråling afhænger af, hvor stor en portion energi der omsættes til stråling. Fotonerne i blåt lys har større energi end fotonerne i rødt lys (kortere bølgelængde = større fotonenergi), og det er årsagen til, at man i et mørkekammer kan have en rød pære tændt. Men tænder man blot en svag blå pære, har fotonerne energi nok til at ødelægge de molekyler i den fotografiske emulsion, som de rammer. Når bølgelængden bliver endnu kortere, og fotonerne bliver ultraviolette, indeholder de så meget energi, at de kan slå de molekyler, som menneskernes hud er opbygget af, i stykker. Vi bliver forbrændt eller skoldet. V. Universet, solen og baggrundsstråling Fusions reaktioner er kilden for de fleste stjerners energiproduktion. Fusion er en proces hvori to "lette" kerner bliver til en enkelt "tung" kerne. Et eksempel af en fusion reaktion brugt i kernevåben og forskning af fremtids kerneenergi-kilder er reaktionen mellem to forskellige brint isotoper som skaber et isotop af helium: 2 H + 3 H 4 He + n (n er fusionens energi). Denne reaktion frigør mere end en million gange så meget energi som vi får fra en typisk kemisk reaktion. Grunden til at så meget energi frigøres af fusion er fordi summen af de to kernemasser til sammen er mindre end summen af hver kernes masse for sig selv. Einsteins E=mc 2 forklarer at den masse som "forsvinder" bliver til energi. Fusion sker ikke under almindelige betingelser her på jorden da de to kerner er positivt ladede og frastøder hinanden. At bringe dem sammen kræver meget energi. Så meget energi er tilsted i stjernerne, og i vores egen Sol. Når en stjerne formes, er den en sammensætning af brint og helium som stammer fra "the Big Bang" - Universets skabelses- 3

4 proces. Hydrogen isotoper kolliderer i en stjerne og fusioner som en helium kerne. Over tiden kommer heliumkernerne til at blive presset sammen som andre grundstoffer. Disse reaktioner vil fortsætte indtil kernerne har en masse omkring den af jern (ca. 60 amu). Jernkerner har de mest stabile bindingskræfter. Nu bliver det "energimæssig uklogt" at skabe kerner med højere masse, og når en stjerne har omdannet en stor del af dens egen kerne til jern, er den tæt på sin egen "død". Nogle stjerner forsætter med energiproduktion indtil de bliver til en forholdsvis kold jernklump. Hvis stjernen er meget stor, kan den også lige pludselig blive til en supernova. Under disse ekstreme forhold, kan kernerne accelerere, opnå øgede energiniveauer, og skabe grundstoffer med højere masse end jern. De grundstoffer vi har på Jorden med højere atomnumre end jern er reststoffer fra supernova eksplosioner. Fission er den proces hvori en tung kerne spaltes i to lettere kerner. Det var denne proces amerikanerne brugte i den første atombombe og som stadig bruges i kernekraftværker. Siden Universet blev til for ca år siden har der været diverse astronomiske miljøer hvori elektroner, protoner og mere komplekse kerner, alle sammen med høj energi, bliver dannet. Disser partikler rejser gennem rummet og er det vi kalder for den kosmiske stråling. Jordens magnetfelt beskytter os en del, men nogle partikler rammer Jordens atmosfære og skaber andre partikler (pioner og muoner). Disse nye partikler mister energi jo mere stof de støder sammen med, så man kan måle mere kosmisk stråling og flere ioniserende partikler (partikler med energi nok til at slå en elektron løs fra et atom) jo højere op man kommer i atmosfæren. Da kosmisk stråling er meget gennemtrængende og kan påvirke cellernes genetiske materialer (dvs., skabe små ændringer i arveanlæggene), er der diskussion om hvor meget kosmisk stråling kan have igangsat udviklingen af livet på Jorden og ydet til livets mangfoldighed. Den stråling som vi hele tiden er udsat for - både fra verdensrummet, vores atmosfære og fra kilder på og under Jordens overflade - kaldes for baggrundsstråling. Den kosmiske stråling er i Danmark ansvarlig for ca. 7% af den samlede strålebelastning. (I andre lande med bjergområder kan virkningen være tydeligt større, og når man flyver i 10 km højde er den kosmiske stråling ca. 150 gange så intensiv som ved Jordens overflade.) Strålingsindvirkning på den danske befolkning i 1995 blev regnet til: Radon 50% // Medicin 25,5% // Fødevarer 9% // Terrestrisk stråling 8% (jorden, vores omgivelser, vores egne krop)// Kosmisk stråling 7% // Andet 0,5% (Tommy Gjøe m.fl. Orbit 2, s. 54) Radon er en radioaktiv luftart, som dannes i undergrunden. Herfra bevæger den sig op gennem jorden og siver ud i atmosfæren. Hvis der siver radon op i et hus, kan det ophobe sig i indeluften. Koncentrationen af radon kan stige så meget, at det øger risikoen for at få lungekræft. Radon udsender alfapartikler og henfalder til polonium. Radon er ikke særlig farlig, fordi det er en inaktiv luftart, men hvis der er en konstant tæthed af radon i luften, vil noget af det henfalde i lungerne. Polonium er også radioaktiv og binder sig til luftens vandmolekyler og støvpartikler. Når vi indånder luft med radioaktivt støv, afsættes noget af støvet i lungerne, således at lungevævet og det omliggende væv bliver udsat for stråling. Heldigvis mister støvet sin radioaktivitet i løbet af nogle timer og strålingen når normalt aldrig at blive så kraftig, at der sker alvorlige skader på vævet. Hvis man sørger for god udluftning mindst én gang i døgnet, vil strålingen fra byggematerialerne nedsættes væsentligt. I Danmark må der i en bolig højst være en radon mængde, der giver 200 Bq/m 3 (200 henfald i sekundet per m 3 ). 4

5 Aktiviteten, eller antallet af henfald per sekund, måles i becquerel. Hvis af et stofs atomkerner henfalder på et sekund, siger man både at aktiviteten er 10 kbq og at man har 10 kbq af stoffet. Baggrundsstrålingen måles i mikrosievert (en milliontedel sievert = µsv) per år. Sievert er enheden for ækvivalent stråledosis som tager højde for både strålingstype (kvalitetsfaktor) og dosis (kvantitet af energi i joule/kilogram). Det meste af den menneskeskabte stråling kommer fra hospitalsbehandlinger, prøvesprængninger af atomvåben og uheld på kernekraftværker. Undergrunden og byggematerialer indeholder mineraler som kan indeholde radioaktivt uran og thorium. Målinger af baggrundsstråling på Bornholm, hvor undergrunden er granit, og på den sandede jord i Vestjylland, er meget forskellige da granit indeholder forholdsvis meget uran og thorium. I menneskekroppen er der naturligt to radioaktivt nuklider: kulstof-14 og kalium-40. Kulstof-14 dannes i atmosfæren, i virkelig små mængder, og deltager i kulstofs kredsløb. Så bliver det optaget i kroppen gennem maden. Vi har også kalium i vores krop fra maden vi spiser. Kun 0,0017% af kroppens kalium er kalium-40. Alligevel, viser undersøgelse at i almindelige situationer, omkring 20% af den naturlige baggrundsstråling som man bliver udsat for stammer fra ens egen krop. I forhold til deltagelse i det demokratiske samfund og samfundets debatter om sundhed, energi, miljø m.m. SKAL de videnskabelige fag i skolen støtte elevernes oplysning om og forskning i området "solen" og området "vort strålingsmiljø". VI. Opdagelser og opfindelser omkring ioniserende stråling Røntgenstrålerne blev opdaget allerede i 1895, da den tyske professor Wilhelm Conrad Röntgen ( ) eksperimenterede med elektriske udladningsrør, som han forbandt til en meget høj spænding. Han opdagede, at der fra disse udladningsrør udgik nogle usynlige stråler, som kunne få nogle krystaller til at lyse op og kunne trænge igennem sort lystæt papir og påvirke fotografiske film. Röntgen blev klar over, at disse "X" stråler, som han kaldte dem, kunne trænge gennem lette stoffer som papir og kød, mens de blev bremset af knogler og metal. Den franske videnskabsmand, Henri Becquerel, opdagede radioaktivitet i Han udforskede nogle salte af uran og fandt ud af, at de udgav stråling. Becquerels elev, Marie Curie, forskede med kemiske sammensætninger af både uran og thorium og opdagede at disse stoffer kunne ionisere gasser. Curie beskrev de stoffer som udsendte stråling og slog elektroner ud af atomer eller molekyler i gasserne som radioaktive. Marie Curie er bedste kendt for hendes opfindelser, sammen med sin mand Pierre, af et nyt grundstof som var meget mere radioaktivt end andre stoffer: radium. Becquerel og Pierre og Marie Curie fik nobelprisen i fysik i 1903 og Marie Curie fik nobelprisen i kemi i I 1897 opdagede J. J. Thomson at den stråling udsendte af katoden som dannede røntgenstråling var en elektron strøm. I sit laboratorium i Cambridge arbejdede Ernest Rutherford videre med radium og lavede de forsøg som viste strålings diverse egenskaber og fik nobelprisen i 1908 for hans arbejde med alfa- og betapartikler, men blev mest berømte for hans teori om atomets kerne i Niels Bohr ( ) opdaterede vores model af atomets struktur som forklaring på atomernes konsekvente udsendelse af lys med bestemte bølgelængder. Han fik Nobel-prisen i Bohr ville forbedre Rutherfords model for hydrogenatomet. I stedet for at forestille sig, at hydrogens elektron kunne kredse i alle mulige afstande fra kernen, mente Bohr, at der kun var nogle bestemte baner (orbitaler), hvor et atoms elektroner kunne befinde sig. Bohrs kvanteteori 5

6 beskriver atomets orbitaler som skyområder hvori der er større eller mindre sandsynlighed for en elektron at befinde sig. Han beregnede, hvor meget energi der måtte være oplagret, når elektronen befandt sig i de forskellige baner. Der er to grunde til at beskæftige sig med opdagelser og opfindelser. Den én er for at øge forståelse af de processer som har ændret og udviklet vores verdensbillede og hvordan de nye idéer og teknikker blev imod taget og accepteret. Den anden er for at gøre fysik/kemi mere menneskeligt og inspirerende. Eleverne skal kunne forstå at der er nogen som har brændt for disse spørgsmål, har investeret sit liv og samtidigt har været bare en del af en større videnskabelig bevægelse. De skal kunne overskue nogen af de trin som førte til det "EUREKA!" og hvordan vi bruger den viden i dag. VII) Kilder til ioniserende stråling og egenskaber af α-, β- og γ-stråling Radioaktive stoffer udsender partikler med stor fart som kan gå tværs gennem atomer. Af og til støder partiklen ind i en elektron og slår den løs. Disse partikler/stråler kaldes ioniserende fordi de laver atomer om til positive ioner, ved at slå elektroner løs. Derudover, bliver den frie elektron senere indfanget af et andet atom, som bliver til en negativ ion. I 1899, opdagede Ernest Rutherford at uran-sammensætninger producerede tre slags stråling. Han beskrev de tre slags og udforskede dem efter deres evner til at trænge igennem andre stoffer, og kaldte dem for α-, β- og γ-stråling efter de første tre bogstavere af det græske alfabet. α-stråling standses af et styk papir, og Rutherford opdagede at den partikel var kernen af et helium atom, 4 H. β-partikler blev senere identificeret som elektroner med ekstrem fart og evnen til at trænge i gennem op til 6 mm aluminium. Rutherford fandt ud af, der skal en flere mm tyk bly plade til at standse γ-stråling, som er fotoner med høj energi. Udsendelse af en partikel hedder at henfalde. Da alfapartikler indeholder 2 protoner og 2 neutroner, må de stamme fra kernen af et atom. Kernen vil derfor efter et henfald have en anderledes masse og ladning end den oprindelige kerne. En ændring i kernens ladning betyder at det oprindelige atom er blevet til et andet grundstof. Kun igennem sådan henfald eller igennem kernereaktioner kan sådan en transmutation (det de gamle alkymister drømte om) ske. Massenumret af en helium kerne/alfapartikel er 4, så kernen af det atom som henfalder, har en masse 4 amu mindre end før. Atomnumret af partiklen er 2, så den "nye" atomkerne hører til det grundstof som findes to før det oprindelige atom. Alfa-henfald sker typisk med tunge kerner hvor de kernekræfter som holder protonerne sammen er svækkede. Inde i atomkernen slutter to protoner og to neutroner sig sammen til en heliumkerne, som under sin bevægelse i atomets kerne skubbes ud og frastødes af de tilbageblevne protoner. Alfapartiklen bliver derfor skudt ud fra kernen med stor fart. Noget af den oprindelige masse bliver lavet om til kinetisk energi (bevægelse af både alfapartiklen og det nye atom) og masserne af den nye kerne + alfapartiklen < massen af den gamle kerne. Alfapartiklens masse er på 4 amu, og dens fart er ca km/sek. Den forholdsvis store masse og den relativt lave fart bevirker, at alfapartiklen er meget ioniserende. Når en alfapartikel bevæger sig i luft, skaber den ca ioner på 1 cm. Betapartikler er elektroner, men ikke fra den elektronsky som findes udenfor kernen. De opstår i en proces hvori en neutron bliver lavet om til en proton og en elektron. Elektronen derefter bliver skudt ud fra kernen, fordi den har en negativ ladning or kan sammenlignes med en fodbold som man tvinger to meter under vandet og slipper. Massen af en kerne som udsender en betapartikel vil være næsten uændret, da elektronens masse er forholdsvis lille, så 6

7 massenumret er det samme som før. Men protontallet stiger med et, så der er tale om et nyt grundstof. β-partiklen bevæger sig med lysets fart på km/sek. Den store fart bevirker, at β- partiklen kun skaber få ioner. En stabil kerne vil ikke tillade at en neutron henfalder, men en fri neutron eller en neutron der findes i en kerne med en overskud af neutroner kan henfalde. Alle atomkerner med mere end 83 protoner er radioaktive, fordi kernekræfterne ikke længere (i uendeligheden) kan opveje protonernes frastødning af hinanden. En atomkerne fra de første 82 grundstoffer er også ustabil, hvis den har for mange eller for få neutroner i forhold til antallet af protoner. Gammapartikler er fotoner, en slags elektromagnetisk stråling som opstår på grund af omfordeling af de elektriske ladninger inde i kernen. Forskellen mellem γ-strålings fotoner og de fotoner der udsendes af en elektriske pære er de meget kort bølgelængder af γ-stråling. Gamma-fotoner har også mere energi end røntgen-fotoner, og de er farligere. I de mere komplicerede kerner er der mange mulige konfigurationer af neutroner og protoner. γ-partikler udsendes når en kerne ændre konfigurationen, og hverken massenumret eller atomnumret bliver ændret. VIII) Måleudstyr og forsøgstyper som er væsentlige for folkeskolen Første skal vi undersøge lidt om de tre strålingskilder som man plejer at bruge i folkeskolen i Danmark. Kilderne er fremstillet på Forskningscenter Risø. På alfa-kilden står der Am kilden er en americium-isotop med 241 kernepartikler. Når Am-241 udsender en alfapartikel, dannes der neptunium-237. Denne alfakilde er ikke en ren alfakilde. Det kan nemlig ikke undgås, at den sammen med alfastråling udsender gammastråling. Men mens GM-røret registrerer samtlige alfapartikler, er røret kun i stand til at registrere ca. 10% af gammastrålingen. Det påvirker ikke så meget vores statistik med tælleren, men (sammen med baggrundsstråling) er det årsagen til, at vi ikke kan bremse strålingen fra alfakilden fuldstændigt med et stykke papir. Beta-kilden er strontium-isotopen Sr-90. Sr-90 henfalder til yttrium-90. Gamma-kilden er cæsium-isotopen, Cs-137. Når Cs-137 henfalder, udsender den først en betapartikel og der dannes barium-137. Den nye atomkerne har et overskud af energi, som den kan komme af med ved at udsende en gammapartikel. Her sker ingen grundstofændring. Når der er tale om en kerne med et energioverskud, skriver man (for eksempel) Ba*. Kerner som har lige kommet af med en alfapartikel kan også have et energioverskud, og udsende gammastråling. 137 Cs 137 Ba* + e Ba* 137 Ba + foton Styrken på kilderne står muligvis ikke i becquerel (Bq) men i µc (mikrocurie). Hvis der står 1 µc på alfa-kilden, betyder det at der i kilden sker atomkerne-omdannelser per sekund - der udsendes altså alfapartikler i sekund. Jo tungere de atomer er i et stof vi bruger som bremse, des flere elektroner der er som omkredser hver atom, og jo højere sandsynlighed der er for at de ioniserende partikler rammer en elektron. Hvad enten de rammer elektroner eller kerner, mister de energi over tiden, og bliver til almindelige helium kerner, frie elektroner, eller forsvinder (α-, β- og γ-stråling henholdsvis). 7

8 Mennesker har ingen sanser, der kan registrere de partikler, radioaktive stoffer udsender. Men i skolen kan læreren stille både modeller og forskellige slags udstyr til rådighed for at iagttage, måle og sammenligne. Geigertælleren består af et GM-rør og et tælleapparat. GM (Geiger- Müller)-røret er opfundet af Hans Geiger og består af et metalrør, som indeholder fortyndet luft. Midt i røret sidder en metaltråd eller pinde. I den ene ende af røret er der et tyndt vindue, som de ioniserende stråler kan trænge igennem. Når røret sluttes til en spændingskilde, bliver metaltråden positivt ladet, mens metalvæggene bliver negativt ladede. Når den ioniserende stråling trænger gennem vinduet, slår den elektroner løs fra luftens atomer, så der opstår positive ioner og frie elektroner. Da de frie elektroner bevæger sig hen mod den positive metaltråd og ionerne hen mod de negative metalvægge, opstår der et svagt strømstød. Der er tællerens rolle at forstærke de impulser og registrere dem som lyd eller tal. Når vi registrerer partiklerne med en geigertæller, tæller vi kun en meget lille del af dem, idet partiklerne sendes ud i tredimensioner (som en kugle) i alle retninger. Ligeså vigtigt at forstå er at sandsynligheden for, at ustabile atomkerner henfalder, kan ikke kontrolleres og resultaterne kan svinge meget. Derfor er det bedste med mange målinger á et minut, i stedet for få á 15 sekunder. IX) Anvendelse af ioniserende stråling og kerneenergi Jeg vil ikke herunder behandle emnerne kernekraft eller kernevåben, men de er emner som faktisk alle mennesker i verden skulle interessere sig for og er selvfølgelige med i ethvert forløb om stråling. I sundhedsvæsenet Røntgenstråler frembringes i et stærkt udpumpet udladningsrør, hvor man ved hjælp af en høj spænding på op til flere hundrede tusinde volt får de elektroner, som udsendes fra katoden, til at ramme anoden med enorm fart. Hvis røret for eksempel drives af en spænding på volt, vil hver elektron være i besiddelse af en energimængde på ev, som overføres til de atomer i anoden. En del eller hele denne energimængde afgives simultant fra anoden i form af røntgenstråling. Strålingen fra radioaktive stoffer er i stand til at ødelægge de celler, alt levende er opbygget af. Nu sker det imidlertid af og til, at nogle celler af en eller anden grund begynder at formere sig og danne svulster, som vokser. Man kalder sådanne svulster for kræftsvulster, og hvis man ikke får standset denne sygdom på et tidligt stadium, kan den bredde sig og medføre, at patienten dør. Ved behandlingen af sådanne og andre former for svulster har radioaktiv stråling været til stor hjælp, idet strålerne kan dræbe de syge celler. Men da strålerne jo også skader det raske væv, må man sørge for at give strålebehandling på en sådan måde, at det syge væv får så stor en dosis som mulig, mens det omgivende raske væv får så lidt stråling som mulig. Dette opnår man ved at dreje strålegiveren rundt om kroppen, så det er forskellige dele af det raske væv, der udsættes for stråling, mens svulsten hele tiden rammes. Lægerne kan også operere den radioaktive kilde ind i selve kræftsvulsten, så den modtager meget stråling, mens det sunde væv ikke modtager så meget. I forskning Med kulstof-14-metoden kan man datere fund, der er op til år gamle. Kulstof-14 dannes i atmosfæren når protoner fra den kosmiske stråling støder ind i atomkerner i atmosfæren. Her 8

9 produceres der bl.a. frie neutroner. Hvis en fri neutron rammer et nitrogen atom, kan den slå en proton ud og selv blive ind i kernen. 14 N + neutron 14 C + proton I atmosfæren går kulstof-14 sammen med oxygen og danner CO 2. Ud af 1000 milliarder kulstof atomer er der kun ét atom, som er kulstof-14. Levende ting har alle en bestemt mængde kulstof-14 i sig som bliver optaget og udskilt på samme måde som andet kulstof. Efter døden standser optagelsen og mængden af kulstof-14 i kroppen aftager i takt med, at stoffet henfalder. Kulstof-14 har en halveringstid på ca år. Hvis vi forestiller os at i de sidste år har atmosfæren haft omkring den samme sammensætning og har været udsat for lige så meget kosmisk stråling som nu, kan vi bruge metoden. Når fysikerne skal bestemme Grauballemandens alder, behøver de kun lidt hår, da 1 mg kulstof er nok. I kulstofet finder de frem til mængden af kulstof-14. Derefter sammenligner de den fundne mængde med mængden af kulstof 14 i levende organismer. Radioaktive natrium ioner kan introduceres i kroppen i NaCl og kan bruges til at spore (trace) dyr, for eksempel myg, for at se hvor de vandre hen. Tracers bliver også brugt til at lære om planternes optagelse af ernæringsstof og om fotosyntese, eller til at følge med oliens rejse gennem mange 100 kilometers rør. I industrien Man kan konservere fødevarer ved at udsætte dem for ioniserende stråler. Når man bestråler fødevarer og apparatur, arbejder man med tre stråledoser. Stråledosis måles i gray, der forkortes Gy. Gray angiver hvor meget energi per masse (J/kg) der er afsat i stoffet. Ved lav dosis (<1 kgy) dør insekter, spiringen hæmmes og modningen forsinkes. Ved mellemstor dosis (1-10 kgy) reduceres bakterieantallet og holdbarheden forlænges. Ved høj dosis (10-50 kgy) er overfladerne steriliseret og virus bliver dræbt. Fødevarer bliver bestrålet af beta- eller gammakilder eller af røntgen- eller elektronstråling fra en accelerator. Bestrålede fødevarer bliver ikke radioaktive (i hvert fald, ikke mere end de var før), men der opstår kemisk aktive ioner og radikaler, som reagerer med nabomolekylerne. Derved kan der opstå nye kemiske forbindelser i varerne. Skeptiske eksperter er usikre på kroppens reaktion på de nye stoffer. Til forædling af planter er det meget brugt at bestråle frøene. På den måde fremkalder man ændringer i arvemassen, så der opstår mutanter med nye egenskaber. De fleste bygsorter er fremavlet ved bestråling af frø. Flyvemaskinernes brændstofbeholder bruger gammastråling fra americium-241 til at måle væskens højde i tanken. Når gamma-kilderen er malet på bunden af tanken og der er en geigertæller i toppen, vil der registreres flere henfald når tanken er ved at blive tom. Betastråler er med til at styre påfyldning, så der altid fyldes nøjagtig lige meget i beholderne. Når en dåse bliver fyldt, for eksempel, måler en geigertæller hele tiden, hvor meget stråling passerer gennem dåsen. Når dåsen er fyldt til mærket, hvor GM-røret er placeret, falder tælletallet, og en tilknyttet computer giver tappemaskinen besked om at standse påfyldningen. Med det samme princip, kan man måle materialetykkelse af papir, stålplader, osv. og sende besked til de computere som styrer valserne, der bestemmer tykkelsen. Betastråler bruges med nogle varer (f.eks. papir), og gamma med andre (f.eks. stålplader). Radioaktivt affald og ulykker er emner som er meget skræmmende og følelsesladede. Det er vigtigt at give plads til politiske og etiske diskussioner undervejs i forløbet, samt at snakke om anti-nuklear aktivisme og alternativer til atomkraft og atomvåben. Men der skal også sørges for 9

10 at der bliver præsenteret de væsentligste argumenter FOR kernekraftværker, data om arbejde med transmutation og genbrug af radioaktivt "affald", og forskning om mere og mere "ren energi." De roller forskellige lande spiller i debatten, økonomiske spørgsmål og FN's rolle i konflikter hvor der bruges radioaktive isotoper som våben kan alle sammen behandles. Sortering og transmutation er processer som sikrer at det radioaktive affald som kan bruges igen (for eksempel på kernekraftværker) bliver taget fra, og så meget som muligt af det, som ikke kan genbruges, bliver transformeret (nogen gang ved fission) til mindre skadeligt affald. X) Fare og sikkerhedsvejledning på introduktionsniveau, samt forurening og beskyttelse Radioaktiv forurening på det globale niveau drejer sig mest om tre radioaktive nuklider: 90 Sr 131 I 137 Cs Planterne optager jod og cæsium gennem deres overflade, mens strontium bliver optaget via rødderne. Da jod-131 har en kort halveringstid - 8 døgn - spiller den næsten udelukkende en rolle i forbindelse med frisk radioaktivt nedfald, og hvis det bliver optaget af et menneske, når kun at bestråle skjoldbruskkirtlen, hvor jod opbevares. Men 90 Sr og 137 Cs kan "vandre" fra planterne til dyr til mennesker, og ioniserer kroppen i længere tid. Strontium ligner calcium kemisk, og kan komme til at erstatte calcium i knoglerne. Derfra, rammer betastråler den følsomme knoglemarv. Cæsium ligner kalium kemisk, og derfor bliver fordelt i hele kroppen. Når man beskriver de radioaktive stoffers virkning på kroppen, tager man hensyn til strålingstypen. Den skadelige virkning afhænger bl.a. af, hvor mange ioner der dannes i kroppen, og hvor tæt eller spredt de dannes. Når levende væv bliver ramt af ioniserede stråler, dannes der ioner i cellerne som kan påvirke cellernes styring. Det kan føre til en situation, hvor cellerne begynder at dele sig vildt og ukontrolleret. Cellerne bliver til kræftceller. Hvis strålerne påvirke en kønscelle, kan der opstå genetiske skader i arvemassen. Man kan blive udsat for sterilitet eller får misdannede børn. Øjets hornhinde kan blive beskadiget af α-, β- og γ-stråling. Hvis kroppen bliver ramt udefra af ioniserende stråler, de mest gennemtrængende er de farligste: β- og γ-stråling. Gammastråler kan sagtens trænge ind til kroppens celler, men de er alligevel ikke så ioniserende som α- og β-stråling. Og mens alfastråler er næsten uskadelige uden for kroppen er de kraftigt ioniserende hvis de kan nå organer og celler ind i kroppen. Selvom de kilder brugte i folkeskolen er isotoper med forholdsvis lave aktivitetsniveauer, er det ikke ensbetydende med "ingen fare for mennesker". Der er nogle vejledende retningslinier som kan begrænse enhver form for uheld eller forurening: det er ikke tilladt at spise, drikke eller bruge kosmetik i laboratoriet det er ikke tilladt at bruge munden til at suge en-gangs handsker og laboratoriedragter skal tages på når man arbejder med isotoper i væskeform før man går fra laboratoriet skal man vaske hænderne med sæbe og bagefter måle med GMrøret for at sikre der ikke er radioaktivt "affald" på tøjet eller hænderne informer læreren med det samme hvis det er noget der bliver spildt eller nogen der kommer til skade (også små snitter) begrænse tiden med kilderne til et minimum alle radioaktive væsker skal opbevares i en dunke med etikette og ikke hældes i vasken alle radioaktive materialer skal opbevares kun i de anbefalede låste skaber, og ikke fjernes fra laboratoriet 1

11 Det er vigtigt at forstå at radioaktive atomkerner ikke ligger og stråler hele tiden. Én eneste gang kan en radioaktiv atomkerne udsende en ioniserende partikel og herved blive omdannet til en anden atomkerne eller den samme kerne i stabil tilstand. Det er også vigtigt at samle på betydningsfuldt data, når man alligevel skal arbejde med radioaktive kilder. Der er ingen grund til at spille tid med de forkerte opstillinger, forfalskede tællinger, eller for få data der ikke kan sammenlignes. (For eksempel, når man vil bevise at et stykke papir kan bremse alfapartikler, skal papiret være tæt foran GM-røret, ikke nødvendigvis tæt foran Risø kilden.) De kontrollerede forsøg læreren og eleverne laver er ikke farlige, især når man bruger både sund fornuft og systematiske arbejdsmetoder til at sikre at der ikke sker nogen ulykker. Der findes på Internettet mange lærerige og sjove hjemmesider med tilknyttet software hvori man kan bygge sin egne isotoper, hvilket giver eleverne en meget beder forståelse af processen som gør nogen nuklider af nogen atomer ustabile. Se for eksempel: 1

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Opdagelsen af radioaktiviteten

Opdagelsen af radioaktiviteten 1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP KAPITEL 1 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold KAPITEL 1 Atomfysik 6 Atomer og andre småting 8 Radioaktivitet 13 Radioaktivitet i brug 18 Energi fra kernen 20 Cafe Kosmos: Radioaktivitet og din

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori 1913 2013. Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik

Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori 1913 2013. Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik Opgaver til udvalgte kapitler Niels Bohrs atomteori 1913 2013 B A K S N E D I V NATUR FOR ALLE Geniet modig, stærk og fordomsfri 1 1 1. Fysikken før 1913 status og indhold Opgave 1.1 Har du læst teksten?

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

Oversigt over forsøg:

Oversigt over forsøg: Oversigt over forsøg: Baggrundsstråling Undersøgelse af alfastråler Undersøgelse af betastråler Undersøgelse af gammastråler Undersøgelse af klippe Undersøgelse af Seltin Halveringstid med terninger Side

Læs mere

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle

Læs mere

Øvelse 2: Myonens levetid

Øvelse 2: Myonens levetid Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,

Læs mere

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Indholdsfortegnelse Kernefysik... 5 1. Facts om kernen i atomet... 5 2. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Atomkerner Atomkernen side 2 Radioaktive stråler side 3 Grundstofomdannelse ved α, β og γ stråling side 7 Radioaktivt henfald side 14 Fusion side 17 Anvendelse af radioaktiv

Læs mere

3. Radioaktiv Henfaldstid

3. Radioaktiv Henfaldstid FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s. 60-80). De radioaktive stoffer du

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling. www.insatech.com Det radiometriske måleprincip Fordele ved det radiometriske system: Sikker og pålidelig måling Berøringsløs måling Minimal vedligeholdelse Ingen bevægelige dele Uafhængig af ændringer

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2009 Landsfinale fredag den 21. november 2008 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med i alt 17 spørgsmål. Bemærk at de enkelte spørgsmål ikke tæller

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013 Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Acceleratorer udenfor sundhedssektoren

Acceleratorer udenfor sundhedssektoren Acceleratorer udenfor sundhedssektoren Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 1 Fejl, skal være 4-5Gy 2 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme

Læs mere

Acceleratorer i industrien

Acceleratorer i industrien Acceleratorer i industrien Medicin: ca 9000 Fejl, skal være 4-5Gy 1 Sterilisering af fødevarer Sterilisering med stråling er meget mere effektivt end med varme (pasteurisering). En dosis på 10kGy svarer

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere