TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEORETISKE MÅL FOR EMNET:"

Transkript

1 TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori forskellene består, herunder: o Kende til farligheden af de forskellige strålingstyper og vide, hvornår de hver især er mest farlige samt hvorfor (herunder Litvinenko-mordet i november 006) o Kende strålingens rækkevidde og gennemtrængelighed o Vide, hvad strålingen består af Vide, hvordan forskellige stoffer henfalder, afhængig af, hvilken strålingstype, der udsendes (henfaldsrækker) og bruge nuklidkortet til dette Kende begrebet halveringstid samt kunne forklare, hvad det betyder, og hvordan dette benyttes i dagligdag og samfund Give eksempler på, hvordan stråling bruges hhv. positivt og negativt i samfundet, både indenfor og udenfor landets grænser PRAKTISKE MÅL FOR EMNET: Kunne finde baggrundsstrålingen Kunne opstille forsøg, der viser strålingens egenskaber, herunder rækkevidde og gennemtrængelighed Kunne opstille forsøg, der viser noget om radioaktivitet i hverdagen

2 Indholdsfortegnelse USTABILE ISOTOPER OG RADIOAKTIVE HENFALD 1 α-stråling (ALFA-STRÅLING) DEN STORE OG TUNGE 3 β - -STRÅLING/ELEKTRON-STRÅLING (BETA-MINUS-STRÅLING) 5 β + -STRÅLING/POSITRON-STRÅLING (BETA-PLUS-STRÅLING) 7 γ-stråling/foton-stråling (GAMMA-STRÅLING) DEN LILLE OG HURTIGE 9 ε-stråling/k-indfangning 10 NEUTRONSTRÅLING 11 HENFALDSRÆKKER 11 KOSMISK STRÅLING 1 MÅLING AF RADIOAKTIVITET 1 BAGGRUNDSSTRÅLING 15 HALVERINGSTID 15 ANVENDELSE AF RADIOAKTIVITET 17 SKADEVIRKNINGER 19 BILAG 1: SÅDAN VIRKER ET ATOMKRAFTVÆRK 1 BILAG : EN DAG BLEV SOMMERHIMLEN FLÅET I STYKKER BILAG 3: HVORDAN VIRKER EN ATOMBOMBE? 3 BILAG : LITVINENKO FORGIFTET MED POLONIUM 10 6 BILAG 5: RINGEN ER SLUTTET BOMBEN BLIVER KASTET 8 BILAG 6: FRIE RADIKALER FOR DE BIOKEMISK INTERESSEREDE 30

3 Ustabile isotoper og radioaktive henfald Det er ikke alle isotoper af et grundstof, der er stabile. Nogle af isotoperne kan simpelthen ikke hænge sammen. Det kan skyldes disse tre ting: 1. Ubalance mellem antallet af protoner og neutroner (altså enten for mange protoner i forhold til antallet af neutroner eller omvendt). For mange nukleoner (for mange protoner og neutroner altså for store kerner) 3. Overskud af energi i kernen De kan skyde en eller flere partikler ud af kernen og dermed blive til et nyt atom, eller kernen kan indfange en elektron fra skallen tættest på kernen. Derved bliver stoffet til et nyt grundstof, fordi der enten bliver flere eller færre protoner i kernen. Når et stof udsender radioaktiv stråling, omdannes det som regel til et nyt stof. Den kerne, der udsender den radioaktive stråling, kaldes moderkernen, det nye stof kaldes datterkernen. Datterkernen er somme tider også ustabil og udsender i så fald også selv stråling. Hvordan dette foregår, vender vi tilbage til. I naturen forekommer f.eks. tre C-isotoper: 1C, 13C og 1C, man kalder dem også kulstof- 1, kulstof-13 og kulstof-1. De to letteste er stabile. Den sidste er ustabil og falder fra hinanden (henfalder) på et eller andet tidspunkt. På nuklidkortet (interaktiv version kan ses her: er alle forekommende isotoper af samme grundstof afbildet. I udsnittet nedenfor er grundstoffet Natrium afbildet. Natrium er nummer 11 i det periodiske system. Dermed har grundstoffet altså 11 protoner i kernen. Na-0, Na-1, Na- og Na-3 er isotoper af det samme grundstof, nemlig Natrium. Na 0 skrives: Na 1 skrives: Na skrives: Na 3 skrives: 0 11 Na og består af 0 kernepartikler; 11 protoner og 9 neutroner Na og består af 1 kernepartikler; 11 protoner og 10 neutroner. 11 Na og består af kernepartikler; 11 protoner og 11 neutroner Na og består af 3 kernepartikler; 11 protoner og 1 neutroner. Nederst står der et tal, der angiver, hvor lang stoffets halveringstid er. Begrebet halveringstid vender vi tilbage til. Under Na-0, Na-1 og Na- er der nogle symboler. Disse symboler viser, hvilke typer radioaktiv stråling, isotoperne udsender. side 1

4 Skriv nedenstående isotoper på den kernefysiske form og forklar, hvor mange protoner og neutroner, stofferne har: Be-7 Be-8 Be-1 side

5 α-stråling (alfa-stråling) den store og tunge Alfastråling er den største og tungeste strålingstype. Alfapartikler består nemlig af to protoner og to neutroner altså det samme som en helium-kerne, nemlig He, den vejer altså u. Der følger ingen elektroner med alfapartiklen, når den skydes ud af atomkernen, og derfor har alfapartiklen to positive ladninger. Derfor er alfa-strålingen en kraftig strålingstype man siger, at den har stor ioniserings-evne. Når alfapartiklen bevæger sig gennem luften vil den nemlig ramme mange andre elektroner, som alfapartiklen kan løsrive fra de atomer, elektronerne hørte sammen med. Der er altså dannet en positiv ion og en fri elektron. Alfastråling skyldes, at atomkernen er for stor. Alfapartikler er som sagt både store og tunge, og derfor bremses de nemt af selv tynde materialer, som fx et par stykker papir, og de kan heller ikke række ret langt (ca. 5 cm). Til gengæld kan alfapartiklerne gøre meget stor skade dér, hvor den har mulighed for det. I illustrationen (øverst på siden) ses, at der skydes to protoner og to neutroner ud fra atomkernen. Det vil altså sige, at vi nu har et helt nyt stof tilbage. I illustrationen er det en urankerne, der udsender strålingen. Den alfa-radioaktive uran skrives således: 38 9 U, og denne isotop har altså 9 protoner og 38 kernepartikler (9 protoner + 16 neutroner). Når der forsvinder to protoner og to neutroner, er der altså kun 90 protoner tilbage. Da der også forsvinder to neutroner, er vi altså nede på 3 kernepartikler (90 protoner + 1 neutroner). Grundstoffet med 90 protoner finder vi i det periodiske system; stoffet hedder Thorium, Th. Den nye isotop hedder gamma-stråling Th. Denne isotop er også ustabil, og den udsender beta- og Når et stof henfalder med α-stråling, skrives reaktionen således: U 90 Th + He Forklar hvordan du finder disse på dit nuklidkort (hvor mange til højre/venstre og hvor mange op/ned fra moderkerne til datterkerne): side 3

6 Færdiggør selv nedenstående henfald og henfalds-rækker (find evt. selv flere): 6 Ra 88 + He 30 Th 90 + He 5 Ac 89 + He + He + He 07 + He + He 8 Pb + He Indtegn datterkernen og tegn en pil fra moderkerne til datterkerne side

7 β - -stråling/elektron-stråling (beta-minus-stråling) Beta-minus-stråling omtales også elektronstråling. Når en kerne udsender denne type betastråling, omdannes en neutron i kernen til en proton og en elektron. Elektronen skydes ud af kernen, mens protonen bliver i kernen. Beta-minus-stråling skyldes, at der er for mange neutroner i kernen i forhold til antallet af protoner, og det er derfor, en neutron omdannes til en proton og en elektron altså for at der bliver en bedre ligevægt i kernen. Det er illustreret på tegningen her. Det skrives også således: 1 0 n 1 1 p + 0 1e (altså neutron proton + elektron) Da betastråling dels ikke er lige så stor (en elektron er meget mindre end en proton), dels 1 ikke er lige så tung (en elektron vejer 000 af en proton), kan den altså nå at bevæge sig meget længere (ca. 10 meter) og hurtigere, og derfor har den heller ikke så stor ioniseringsevne som alfa-stråling. Der skal altså mere til at stoppe betastråling end der skal til alfastråling. Betastråling kan stoppes af en bog eller en tynd aluminiums-plade. Når et stof henfalder med β - -stråling, skrives reaktionen således: Cl 18 Ar + 0 1e Forklar hvordan du finder disse på dit nuklidkort (hvor mange til højre/venstre og hvor mange op/ned fra moderkerne til datterkerne): Færdiggør nedenstående henfald og henfaldsrækker (find evt. selv flere): 8 Ac e 7 Fr e + 0 1e + 0 1e + 0 1e e 8 Po + 0 1e side 5

8 Indtegn datterkernen og tegn en pil fra moderkerne til datterkerne side 6

9 β + -stråling/positron-stråling (beta-plus-stråling) Beta-plus-stråling omtales også positronstråling. En positron er det modsatte af en elektron og kaldes derfor elektronens antipartikel. Positronen har samme vægt som en elektron, men har modsat ladning altså positiv i stedet for negativ. Når en kerne udsender denne type betastråling, omdannes en proton i kernen til en neutron og en positron, og det er så denne positron, der skydes ud af kernen, mens neutronen bliver i kernen. Beta-plus-stråling skyldes, at der er for mange protoner i kernen i forhold til antallet af neutroner, og det er derfor, en proton omdannes til en neutron og en positron altså for, at der bliver en bedre ligevægt i kernen. Det er illustreret på tegningen her. Det skrives også således: 1 1 p 1 0 n e (altså neutron proton + elektron) Beta-plus-stråling har præcis samme egenskaber som beta-minus-stråling, lige med undtagelse af, at beta-plus-stråling er positiv, og beta-minus-stråling er negativ. Når et stof henfalder med β + -stråling, skrives reaktionen således: 11 Na 10 Ar + 0 1e + Forklar hvordan du finder disse på dit nuklidkort (hvor mange til højre/venstre og hvor mange op/ned fra moderkerne til datterkerne): Færdiggør nedenstående henfald og henfaldsrækker (find evt. selv flere): 06 At e + 07 Rn e e e e e 8 Pb e side 7

10 Indtegn datterkernen og tegn en pil fra moderkerne til datterkerne side 8

11 γ-stråling/foton-stråling (gamma-stråling) den lille og hurtige Gammastråling skyldes, at kernen har for stor energi. Gammastråling er altid resultatet af, at der i en kerne er sket et alfa- eller beta-henfald, hvorved kernen er blevet omdannet. Denne omdannelse har betydet, at kernen har fået for stor energi. Kernen vil gerne af med noget af denne overskuds-energi, hvilket den kan gøre ved at udsende en foton. En foton er en elektromagnetisk bølge, og når der er tale om gammastråling, har fotonen en bestemt bølgelængde, der ligger indenfor det, man kalder gamma-spektret. Af andre typer elektromagnetiske bølger kan nævnes lys, lyd og røntgenstråling. Gammastråling er i familie med røntgenstråling, men gamma er langt mere kraftig og langt mere skadelig end røntgenstråling. Gammastrålingen har en dårlig ioniseringsevne og er ganske lille, let og hurtig. Gammastråling kan derfor række langt (flere hundrede meter) og er samtidig svær at bremse. Faktisk skal der flere lag bly eller beton til at bremse gammastrålingen. Til gengæld er belastningen kortvarig og kan derfor ikke nå at gøre så stor skade, kan man sige. Ved gamma-henfald sker der som sagt blot det, at kernen falder til et lavere energiniveau; kernen ændrer sig altså ikke. Grundstoffet er derfor det samme før og efter et gammahenfald. Man markerer i stedet moderkernen med en *, der angiver, at den pågældende kerne har for meget energi, og at der sker et gamma-henfald. Når et stof henfalder med γ-stråling, skrives reaktionen således: Ra 88 Ra Færdiggør nedenstående henfald (find evt. selv flere): Bi 8 He Da gammastråling altid optræder sammen med eller pga. alfa- eller beta-stråling, vil det i praksis se ud som i de følgende 3 eksempler (α, β + - eller β - -stråling): 5 Th Ra + He 88 Ra + He (alfa-stråling) 07 Po Bi e 83 Bi e (beta-plus-stråling) 1 Be 1 5 B e 5 B + 0 1e (beta-minus-stråling) Som det ses af ovenstående, koncentrerer man sig altså først om alfa- eller beta-strålingen, og så ser man på, om datterkernen er gamma-radioaktiv. Hvis datterkernen gamma-radioaktiv markeres det med *, og derefter skrives produktet (det til højre for pilen) igen, blot uden *. side 9

12 ε-stråling/k-indfangning Teori Når kernen har for mange protoner i forhold til neutroner, kan kernen indfange en elektron fra K-skallen, altså atomets inderste skal. Når denne elektron kommer ind i kernen, slår den sig sammen med en proton og de bliver tilsammen til en neutron. Der skydes ikke noget ud af kernen. Det skrives også således: 1 1 p e 1 0 n (altså proton + elektron neutron) Bemærk, at der her sker det modsatte af det, der sker under beta-plus-stråling. I K-skallen er der, som du ved, plads til to elektroner, og atomer fylder skallerne op indefra. Når der så forsvinder en elektron fra K-skallen (som bliver indfanget i kernen som beskrevet ovenfor), bliver der en tom plads, som atomet fylder med en elektron fra L-skallen (altså skal nummer ), og når elektronen så hopper ind, udsender den en foton (der har bølgelængde som røntgenstråling). Når et stof henfalder med ε-stråling, skrives reaktionen således: 0 8 Po e 83 Bi Forklar hvordan du finder disse på dit nuklidkort (hvor mange til højre/venstre og hvor mange op/ned fra moderkerne til datterkerne): Færdiggør nedenstående henfald og henfaldsrækker (find evt. selv flere): 08 Bi e 6 Ac e 7 Np e + 0 1e + 0 1e + 0 1e + 0 1e + 0 1e e 8 Pb + 0 1e side 10

13 Neutronstråling Neutronstråling er den farligste strålingstype, da denne type stråling er meget svær at stoppe. Meget store kerner har, som nævnt under ustabile isotoper, svært ved at holde sammen på sig selv, og derfor kan de pludselig falde fra hinanden. Når dette sker, sker der typisk det, at der dannes to datterkerner altså to nye atomer, og at der så bliver et par neutroner til overs. Når neutroner således bevæger sig rundt alene, er de stærkt radioaktive, og denne type stråling er særligt farlig, fordi neutronerne jo ikke har nogen ladning (de er jo elektrisk neutrale), så man kan ikke afbøje dem vha. elektricitet eller magnetisme. Strålingstypen er, selv om det er en forholdsvis stor radioaktiv klump, den mest gennemtrængende, netop fordi den ikke svækkes af elektricitet eller magnetisme i sine omgivelser. Når et stabilt grundstof bestråles med neutroner, kan de også selv omdannes til ustabile isotoper, fordi de så får flere neutroner i kernen. Neutronstråling forekommer i atomreaktorer (altså på kernekraftværker), og der er også udviklet neutronbomber, som vi kender fra atombomberne i Nagasaki og Hiroshima under Anden Verdenskrig. Henfaldsrækker Når et stof henfalder, dannes et eller flere nye stoffer. Det eller disse stoffer kan også være radioaktivt, og i så fald henfalder disse også og danner igen nye stoffer. På et tidspunkt ender man med en stabilt isotop af et grundstof, og henfaldsrækken er slut. Eksempel: 38 U Th + He (U 38 er alfaradioaktiv) 3 Th Pa + 0 1e (Th 3 er beta-minus-radioaktiv) 3 Pa Ac + He (Pa 3 er alfaradioaktiv osv.) Færdiggør nedenstående henfaldsrækker i 6 led (find selv 1 ny henfaldsrække eller fortsæt én af disse): 1) 37 Np Pa + He 33 Pa U + 0 1e 33 U Th + He 9 Th Ra + He side 11

14 5 Ra Ac + 0 1e ) 18 Po Pb + He 1 Pb Bi + 0 1e 1 Bi Po + 0 1e 1 Po Pb + He 10 Pb Ac + 0 1e 3) side 1

15 side 13

16 Kosmisk stråling Kosmiske stråler er radioaktiv stråling, der stammer fra rummet. Den stammer fra eksploderede stjerner, fra Solen og fra andre voldsomme begivenheder i Universet. Denne stråling kan være elektroner, protoner, neutroner eller atomer, der er blevet til ioner eller fotoner. Jordens atmosfære og Jordens magnetfelt beskytter begge Jorden fra en stor del af den kosmiske stråling. Jordens atmosfære kan omdanne den kosmiske stråling, og den kosmiske stråling gør, at der dannes flere skyer. Desuden mener man, at den kosmiske stråling medvirker ved omdannelse fra vanddamp til dråber. Jo færre skyer der er, jo mindre stråling er der altså. Jordens magnetfelt afbøjer og bremser den kosmiske stråling. Alle partikler, der har en ladning (positiv eller negativ), tiltrækkes eller frastødes af magnetfelter. N S Magnetens poler befinder sig tæt på nord- og syd-polen, som det er vist ovenfor. Her kan partiklerne slippe ned igennem atmosfæren, og luften lyser i flotte farver det er det, vi kalder nordlys. Måling af radioaktivitet Til at måle radioaktivitet, bruger man en såkaldt geigertæller. Den radioaktive stråling danner ioner. Ioner er, som beskrevet tidligere, atomer med en ladning (fx H + og Cl - ), hvilket betyder, at de har en elektrisk ladning. Og det er netop dét, som GM-røret kan opfange. GM-røret er koblet sammen med et tælleapparat (og evt. en højttaler, så man kan høre, hvor mange impulser der er). Tælleapparatet registrerer antallet af impulser. Tilsammen kaldes GM-rør og tælleapparatet for en geiger-tæller. Jo mere kraftig strålingen er, jo flere atomer kan strålingen ionisere. Dette betyder så også, at jo kraftigere strålingen er, jo større er tælletallet. side 1

17 Baggrundsstråling Teori Vi udsættes hele tiden for radioaktivitet. Denne naturlige radioaktivitet stammer fra rummet (som beskrevet tidligere), undergrunden, vores boliger og fra vores egen krop. Denne naturlige stråling kaldes også baggrundsstrålingen, og den måler man, før man går i gang med at måle radioaktiv stråling fra en radioaktiv kilde, fordi man kun er interesseret i den stråling, der kommer fra den radioaktive kilde. Baggrundsstrålingen ønsker man at se bort fra. Når man sætter Geigertælleren op og tænder for den, kan man se, at der kommer et antal impulser, selv om man ikke har fundet en radioaktiv kilde endnu. Det er baggrundsstrålingen, man måler på den måde. Her er man så nødt til at lave et antal målinger for at finde den gennemsnitlige mængde baggrundsstråling. Normalt vil dette tal ligge mellem 5 og 10, men det kan variere. Det tal, man finder frem til, trækker man fra, når man skal måle på de radioaktive kilder. Eksempel: Baggrundsstrålingen er målt til et gennemsnit på 6 impulser. Da der måles på den radioaktive alfa-kilde, finder man et gennemsnit på 60 impulser. For at finde ud af, hvor meget af disse 60 impulser, der er baggrundsstråling, må man trække baggrundsstrålingen fra. Dvs.: Gennemsnit af tælletal gennemsnit af baggrundsstråling = impulser fra kilden Hvor mange impulser stammer fra kilden i eksemplet? Halveringstid Når en klump af et bestemt stof henfalder, henfalder hele klumpen ikke på én gang, men lidt efter lidt. Man kan aldrig vide, hvornår en bestemt atomkerne vil henfalde, her må man i gang med sandsynlighedsregning. Når halveringstiden er kort, er sandsynligheden for, at en kerne henfalder, stor når halveringstiden er lang, er sandsynligheden lille. Når et stof henfalder, sker der flest henfald i starten, og så bliver der stadigt færre. Og hvor hurtigt stoffet henfalder, afhænger af, hvilket stof og hvilket isotop af stoffet, der er tale om. Halveringstid er et begreb, man bruger til at fortælle, hvor hurtigt et stof henfalder. Halveringstiden angiver nemlig, hvornår halvdelen af det stof, man har, er henfaldet. Denne tid er uafhængig af, hvor meget, man har af stoffet. side 15

18 Teori På nuklidkortet er halveringstiden angivet nederst i feltet: Halveringstiden på Na 1 er,8 sekunder. Har man 0 kilo Na 1 tager det,8 sek., før de 10 kilo er henfaldet/omdannet. Det tager igen,8 sek. før halvdelen af de 10 kilo er henfaldet, altså 5 kilo. Og så tager det endnu engang, 8, før halvdelen af de 5 kilo er henfaldet. Har man 10 gram Na 1 tager det,8 sek., før de 5 gram er henfaldet/omdannet. Hvor lang tid tager det, før de sidste 5 gram Na 1 er henfaldet (tænk grundigt)? Na 1 henfalder ved udsendelse af beta-plus-stråling og gammastråling. Færdiggør nedfaldsrækken ud fra denne oplysning: 1 11 Na + Til højre ses en tabel over halveringstiden for nogle få isotoper af forskellige grundstoffer, og til venstre ses aktivitetskurven for et radioaktivt stof. Hvor lang er halveringstiden for stoffet afbildet på kurven? Brug tabellen til venstre til at finde ud af, hvilket nuklid der kan være tale om? Hvad er aktiviteten efter timer? side 16

19 Teori Vi begynder med 1 gram af et radioaktivt stof. Stoffets halveringstid er 6 timer Hvor mange gange er massen af stoffet halveret efter 18 timer? Hvor mange gram af stoffet er der tilbage efter 18 timer? Hvor mange gram er der tilbage efter 36 timer? Hvor mange gram er der tilbage efter timer? Tegn grafen for stoffets henfald i nedenstående koordinatsystem Anvendelse af radioaktivitet Radioaktivitet kan bruges til mange ting. Nogle af disse ting er positive, andre negative. Det er nok de negative, du ved mest om. Man bruger især radioaktivitet i industrien og på hospitaler. Bestråling af fødevarer: Man bestråler forskellige fødevarer for at konservere dem, så de kan holde sig længere. Når bakterier og mikroorganismer bestråles, bliver de nemlig slået ihjel. I Danmark er det kun krydderier, der må bestråles for at kunne holde sig længere; det er altså ikke tilladt at bestråle andre fødevarer. Nogle eksperter mener, at bestrålede fødevarer er uskadelige, andre er mere skeptiske. Det kan nemlig ikke undgås, at en lille del af madens atomer bliver ioniseret, hvilket kan betyde, at der dannes små mængder af nye stoffer i maden og man kan ikke vide, hvordan kroppen reagerer på disse stoffer. Desuden risikerer man, at de få ioner, der er i maden danner de såkaldte frie radikaler (se evt. bilag 6), som igen danner ioner i kroppen. side 17

20 Kræftbehandling: Man bruger radioaktivitet til at dræbe kræftceller. Kræftcellerne er mere modtagelige for radioaktiv stråling end andre celler, fordi de deler sig oftere end andre celler gør. Lægerne kan bestråle en kræftsvulst fra forskellige retninger og dermed kan de ramme den fra flere vinkler, hvorved der også bliver dræbt flere kræftceller, uden at kroppens andre celler tager skade. Det er ofte Cobolt-60, der bruges til denne type behandling. Hvilken type radioaktivitet udsender Cobolt-60? Sporstof: Radioaktive stoffer bruges også som sporstof. Fx kan man blive bedt om at drikke en væske, der indeholder et radioaktivt stof, hvis der er mistanke om knogleskader, hvilket så kan ses på de billeder, man tager. Til denne form for undersøgelse bruges ofte Technetium- 99. Hvilken type radioaktivitet udsender Technetium-99? Påfyldning af beholdere: Når man skal opfylde beholdere med en præcis mængde stof, kan man også bruge radioaktiv stråling. Der sidder en geiger-tæller ud for hvor beholderen skal fyldes til, og den måler, hvor meget radioaktiv stråling, der går gennem dåsen. Når dåsen er fyldt, vil der passere en mindre mængde radioaktiv stråling igennem beholderen, og tælletallet vil falde. Hvorfor er der færre impulser, når dåsen er fyldt til mærket? Materialetykkelse: Ligesom man kan måle indhold i beholdere, kan man bruge radioaktiv stråling til at måle tykkelsen på forskellige materialer, bl.a. for at tjekke materialet for fejl. Her er det væsentligt, at man bruger en type stråling, der ikke standses af det materiale, man skal måle på men som dog bremses af det. Dette gælder selvfølgelig også ved påfyldning af beholdere. Hvilken type stråling tror du, der er mest almindelig at bruge til dette? Giv eksempler på to stoffer, du mener, kan anvendes til dette? Læs nu bilag 1 Atomkraft: Når der igangsættes en fission eller en fusion, udlades der enorme mængder af energi. Energien udlades som varme og ioniserende stråling. På det nærliggende fjernvarmeværk er det også varmeenergien, der udnyttes til både varme og elektricitet. Her opnås det bare ikke vha. atomkraft. Atomkraftværkerne er bygget på en måde, så de er sikrede, og der slipper derfor ikke stråling ud derfra. Men sker der uheld kan det have store konsekvenser. Hvilke materialer skal man benytte til at bygge et atomkraftværk, hvis det skal være sikkert? Læs nu bilag og 3 Kernevåben: Til kategorien kernevåben hører atombomben, brintbomben og den beskidte bombe. Atombomben virker ved spaltning (fission) af tunge atomkerner (fx uran eller plutonium). De radioaktive stoffer, der spredes ved sprængningen, falder til jorden som radioaktivt nedfald, og dette skaber store sundhedsmæssige problemer. Brintbomben virker ved sammensmeltning (fusion) af lette kerner (som navnet antyder, bruges typisk brint, der sammensmeltes til helium). Når denne sammensmeltning sker, frigives der enorme energimængder. Reaktionen ved sprængning af brintbomben er altså faktisk den samme reaktion, som sker i Solens indre, og der skal også tilføjes en væsentlig mængde side 18

21 energi for overhovedet at få reaktionen til at ske faktisk bruges en lille atombombe til at antænde brintbomben. Brintbomben er til gengæld meget kraftigere end atombomben, og den har heldigvis aldrig været anvendt i krig. Den beskidte bombe indeholder giftigt radioaktivt materiale og andet kemisk materiale, men er altså ikke et rigtigt kernevåben, fordi der ikke sker kerne-reaktion under sprængningen. Her spredes de giftige stoffer bare og kan gøre store områder ubeboelige. Hvilken type stråling tror du, der kommer fra atombomben? Læs nu bilag Forgiftning: Radioaktivitet kan også bruges til forgiftning. Det er til dels det, der sker i den beskidte bombe. Men man kender også eksempler på, at enkeltpersoner er blevet forgiftet ved, at de har indtaget et radioaktivt stof. Ideen er så, at det radioaktive stof skal udsende en strålingstype, der bliver inde i kroppen, så der sker størst mulig skade på offerets organer. Denne form for forgiftning så vi i november 006, hvor den russiske spion Litvinenko blev forgiftet med Polonium 10. Han døde efter godt 3 ugers hospitals-indlæggelse. Der tales stadig om dette mord i medierne, fordi det aldrig blev opklaret, hvem der var ansvarlig for det. Litvinenko mente selv, at Præsident Putin var involveret. Hvilken type stråling udsender Polonium 10? Læs nu bilag 5 Skadevirkninger Når vi rammes af radioaktivitet i en vis mængde, tager kroppen skade, fordi den ioniserende stråling danner ioner. Hvor farlig den radioaktive stråling er, afhænger af: Hvilken type stråling, der er tale om Hvor lang tid man udsættes for strålingen Hvor meget energi strålingen har. Da strålingen er ioniserende, betyder det, at strålingen omdanner det vand, vi har i kroppen til ioner (vores krop indeholder 60% vand). Disse nye ioner omdannes igen til det, der kaldes frie radikaler (se evt. bilag 6). Frie radikaler er stoffer, der er ekstremt villige til at reagere med andre stoffer, og på den måde kan de altså ødelægge eller ændre cellernes funktion. Cellernes funktion kan ændres ved, at der dannes nye stoffer, der er giftige for cellen, eller ved at DNA-molekylerne (der findes i cellerne) beskadiges eller ødelægges, så også cellen dør. Strålingen kan også få cellerne til at mutere (og måske udvikle sig til kræftceller), eller den kan få DNA til at reparere sig selv, så strålingen alligevel ikke betyder noget. Når man rammes af en vis mængde radioaktiv stråling, kan man risikere følgende: Udvikling af leukæmi (blodkræft) Kræft Genetiske skader, herunder at børn fødes med forskellige misdannelser (kromosomfejl og andre cellefejl) Åreforkalkning (årsag til blodpropper) Gigt side 19

22 Strålesyge (fx at blodet siver ud gennem huden, fordi vævet ødelægges og ikke længere kan holde blodet, hvor det hører til, at brandsår ikke heles men kan blusse op igen osv.) Alt dette skyldes ionisering i kroppen. Alfastråling er, som du ved stor og tung, men meget energirig. Alfastråling stoppes af huden og er derfor ikke farlig for vores indre organer, hvis vi bestråles udefra. Men bliver vi forgiftet med fødevarer, der er alfa-radioaktive, har vi et stort problem, da strålingen ikke kan komme ud igen. Den kan derfor forrette meget stor skade pga. den store ioniseringsevne og store energi. Alfastråling virker ødelæggende ved at slå elektroner væk fra de atomer og molekyler, det støder ind i. Desuden afgiver alfastråling ikke ret meget energi ved hvert sammenstød. Alfastråling stoppes af tøj eller hud den er altså ret nem at beskytte sig imod udefra. Indefra er det straks værre, fordi strålingen så at sige er spærret inde den kan ikke komme ud igen. Betastråling er også farlig inde i kroppen, men har nemmere ved at komme ud af kroppen igen. Desuden har betastråling ikke så stor ioniseringsevne som alfastråling. Da betastråling er meget lettere end alfastråling, har den heller ikke så stor energi, og danner ikke så mange ioner. Betastråling virker, ligesom alfastråling, ved at slå elektroner løs fra de atomer og molekyler, strålingen møder på sin vej. Man kan beskytte sig ved at blive inden døre en mur er tilstrækkelig afskærmning. Gammastråling er meget gennemtrængende og har ikke særlig stor ioniseringsevne. Den kan dog passere tværs igennem kroppen, så det er lige farligt at blive ramt af denne strålingstype indefra som udefra. Gammastråling kan overføre den nødvendige mængde energi til at løsrive elektroner (ofte hele fotonens energi). Fotonen (som gammastråling består af), kan også omdannes til en elektron og en positron altså en positiv og en negativ ladning, der hver især kan reagere med molekyler eller atomer. Det er sværest at beskytte sig mod gammastråling, da der skal beton eller flere lag bly til at afskærme. side 0

23 Bilag 1: Sådan virker et atomkraftværk Styr dit eget A-kraftværk her: side 1

24 Bilag : En dag blev sommerhimlen flået i stykker side

25 Bilag 3: Hvordan virker en atombombe? side 3

26 side

27 side 5

28 Bilag : Litvinenko forgiftet med polonium 10 Jakob Rohde-Brøndum - 16: -. nov. 006 De britiske sundhedsmyndigheder oplyser, at Alexander Litvinenko blev forgiftet med det radioaktive stof polonium 10 De britiske sundhedsmyndigheder oplyser fredag eftermiddag, at den tidligere spion, Alexander Litvinenko, der døde torsdag aften, blev forgiftet med det radioaktive stof polonium Prøver viser, at hr. Litvinenko havde en meget stor mængde af det radioaktive stof polonium 10 i sin krop. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvordan stoffet er kommet ind i kroppen, oplyser sundhedsmyndighederne. Alexander Litvinenko var overbevist om, at forgiftningen skete på en sushi-restaurant i London for tre uger siden. De britiske sundhedsmyndigheder bekræftede fredag, at der også er fundet radioaktiv stråling på sushirestauranten, og man er nu gået i gang med at undersøge Litvinenkos hjem. Alexander Litvinenko som han så ud ved sin død. (Foto: AP) Før sin død underskrev den tidligere spion en erklæring, hvor han anklagede Ruslands præsident Vladimir Putin for mordet. Alexander Litvinenko er tidligere russisk spion, men hoppede af og boede ved sin død i London. (Foto: AP) (ALISTA- IR FULLER) Polonium 10 er et sjældent stof, som udløser radioaktiv stråling, når det optages i kroppen. Stoffet kan kun fremstilles ved at bruge avanceret udstyr. Polonium 10, som den tidligere russiske spion Aleksandr Litvinenko blev forgiftet med, er en meget giftig radioaktiv isotop. Det er meget sjældent stof, som det er vanskeligt at få fat i. Polonium er typisk syntetisk fremstillet, selv om det findes i små mængder i naturlig form som et biprodukt af uran. Eksperter siger, at det kræver et avanceret udstyr såsom en atomreaktor at producere så meget polonium, at det kan forårsage et menneskes død. Polonium 10 er et fast stof, som kan opløses i en væske. Stoffet bliver først radioaktivt, når det optages i menneskekroppen ved at inhalere, spise eller drikke det og ved at få i det i åbent sår. En kraftig, kortvarig stråling fra polonium skader vigtige kontrolcentre i celler i kroppen. Polonium 10 har en halveringstid på 139 dage. Det er længe nok til, at det kan udvindes og leveres til målet, men kort nok til, at den radioaktive effekt er kraftig. /ritzau/reuters/ side 6

29 Lav henfaldsrækken (eller de første 6 led) for Polonium 10 Hvilke strålingstyper udsendes og af hvilke stoffer? Hvad er halveringstiden for de første to stoffer i henfaldsrækken, og var dette godt eller skidt for Litvinenko? side 7

30 Bilag 5: Ringen er sluttet bomben bliver kastet side 8

31 side 9

32 Bilag 6: Frie radikaler for de biokemisk interesserede Ioniserende stråling danner, som du ved, ioner. Strålingen danner ionerne ved, på deres vej, at ramme andre atomers elektroner og slå dem ud af deres bane omkring atomkernen. Ioniserende stråling + HO HO + + e - (eller på elektronprikformel) Ioniserende stråling + H:O:H H:O.H + + e - Det, der sker her er, at den ioniserende stråling rammer en elektron i atomet - elektronen kastes væk fra atomet, der nu er ude af balance og har en proton mere end det har elektroner. Forbindelsen er blevet til en positiv ion. HO + OH. + H + (eller) H:O.H + H:O. + H + Den løsrevne elektron rammer ind i et nyt vandmolekyle: HO + e - HO - OH - + H. (eller) H:O:H + e -.H:O:H - :O:H - + H. Frie radikaler er enormt villige til at reagere. De er ikke ioner, men vil bare have parret den elektron, som prikken angiver. Det ønsker derfor at få en elektron mere og er villigt til at stjæle det fra det, der nu kommer forbi. Når den frie radikal har fået fat i sin elektron, er den ikke længere en fri radikal, men et stabilt stof. Til gengæld er det stof, elektronen stjæles fra, blevet en fri radikal i stedet. Det er dette, som er så farligt med de frie radikaler. De kan forårsage en kædereaktion, hvor mange stoffer bliver omdannet, fordi der flyttes om på elektronerne og der skabes nye forbindelser. Det er derfor de frie radikaler, der er skyld i de skader, radioaktiviteten medfølger. Frie radikaler kan dog også dannes på andre måder. Tobaksrygning er bl.a. også medvirkende til dannelsen af frie radikaler. Men som du kan se i de to sidste eksempler ovenfor, kan de to frie radikaler stjæle en elektron fra hinanden (altså dele) og blive til vand igen, og så har vi intet problem: OH. + H. H:O:H (eller) OH. + H. HO side 30

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling. www.insatech.com Det radiometriske måleprincip Fordele ved det radiometriske system: Sikker og pålidelig måling Berøringsløs måling Minimal vedligeholdelse Ingen bevægelige dele Uafhængig af ændringer

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet Foregik under 2. verdenskrig Projektet mål var at opfinde og fremstille atombomben Skulle være før tyskerne! Fysikere, som var flygtet fra nazisterne

Læs mere

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund)

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund) Ti fundamentale punkter 9. klasse elever skal lære om stråling Stråling er et af de emner som bedst viser sammenhængen mellem den fysiske og den kemiske del af faget fysik/kemi, såvel som den teoretiske

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Opdagelsen af radioaktiviteten

Opdagelsen af radioaktiviteten 1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP KAPITEL 1 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Indholdsfortegnelse Kernefysik... 5 1. Facts om kernen i atomet... 5 2. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Atomkerner Atomkernen side 2 Radioaktive stråler side 3 Grundstofomdannelse ved α, β og γ stråling side 7 Radioaktivt henfald side 14 Fusion side 17 Anvendelse af radioaktiv

Læs mere

Oversigt over forsøg:

Oversigt over forsøg: Oversigt over forsøg: Baggrundsstråling Undersøgelse af alfastråler Undersøgelse af betastråler Undersøgelse af gammastråler Undersøgelse af klippe Undersøgelse af Seltin Halveringstid med terninger Side

Læs mere

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere

Læs mere

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

3. Radioaktiv Henfaldstid

3. Radioaktiv Henfaldstid FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s. 60-80). De radioaktive stoffer du

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold KAPITEL 1 Atomfysik 6 Atomer og andre småting 8 Radioaktivitet 13 Radioaktivitet i brug 18 Energi fra kernen 20 Cafe Kosmos: Radioaktivitet og din

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof

Kulstof-14 datering. Første del: Metoden. Isotoper af kulstof Kulstof-14 datering Første del: Metoden I slutningen af 1940'erne finder et team på University of Chicago under ledelse af Willard Libby ud af, at man kan bruge det radioaktive stof kulstof 14 ( 14 C),

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Atomkraft og atombomber

Atomkraft og atombomber Atomkraft og atombomber Niveau: 9. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Forløbet Atomkraft og atombomber bygger på elevernes viden fra forløbet Radioaktivitet. Eleverne kan fx arbejde med forløbet

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Opgaver til: 9. Radioaktivitet Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Begreber i fysik og kemi

Begreber i fysik og kemi Begreber i fysik og kemi 9. maj 2011 11:59:41 Id: 1 Emne: Kemi Ion En ion er et atom der har afgivet eller modtaget en eller flere elektroner Når en elektron enten afgiver eller modtager elektroner opnår

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Øvelse 2: Myonens levetid

Øvelse 2: Myonens levetid Øvelse 2: Myonens levetid Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment (og,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

Tankeformernes intelligens

Tankeformernes intelligens Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK

Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK Henrik Loft Nielsen og Helge Knudsen HELSEFYSIK Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet 2002 2 Helsefysik INDHOLD: side 1. Indledning... 3 2. Strålingskilder... 5 2.1 Stråling fra radioaktive

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming

Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik. Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming Risø-R-677(3. udg.)(da) Kursus i helsefysik Per Hedemann Jensen, Bente Lauridsen Jens Søgaard-Hansen, Lisbeth Warming Forskningscenter Risø, Roskilde Januar 2001 Risø-R-677(3. udg)(da) Kursus i helsefysik

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007

AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007 AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007 Tina Tollestrup Nielsen Linda Bettina Petersen Allan Wiuff Korsholm Rikke Reipurth Manhattan-Projektet Fag: Fysik og historie Problemformulering:

Læs mere

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori 1913 2013. Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik

Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori 1913 2013. Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik Opgaver til udvalgte kapitler Niels Bohrs atomteori 1913 2013 B A K S N E D I V NATUR FOR ALLE Geniet modig, stærk og fordomsfri 1 1 1. Fysikken før 1913 status og indhold Opgave 1.1 Har du læst teksten?

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere