Naturens planter. Råd vedrørende planternes brug til fugle og mennesker

Transkript

1 Naturens planter. Råd vedrørende planternes brug til fugle og mennesker

2 Redigeret og trykt af Harald Pihlkjær Brørup den 8. januar 2015

3 Ældre råd vedrørende naturens planter. De nedenstående planter findes stort set alle i naturen eller i haven. Nogle kan anvendes som de er, andre skal underkastes en behandling enten i form af kogning, udtræk i varmt eller kold vand, knusning eller presning (især frø). Ingen af dem er særligt giftige, men nogle kan overdoseres. I de fleste tilfælde kan man bruge drikkevand som bærer af stofferne evt. ved at sætte lidt druesukker til. En del af planterne indeholder garvestoffer, og er af den grund bitre. Garvesyren er gode til mave og tarmlidelser. Bøg. Det er frugten der kan bruges. Der er meget protein og mikronæringsstoffer i frugten (bog). Agersennep. Tages af en masse frøædende nordiske fugle. Frøet er lille og mørkt. Frøet siges at give varme, når det spises, og anvendtes i ældre tid især i kolde perioder. Skulle være særlig god mod luftvejslidelser grundet koldt klamt vejr. Brombær. Bærret bruges. Det er ikke så vellidt, men det indeholder noget garvesyre og af den grund stoppende virkning på maven foruden er febernedsætteende (frugtsaften bruges). Det er et udmærket farvestof. Gyvel. Egentlig ingen særlig medicinsk virkning, men da det er en plante med grønne blade, selv om vinteren er den et udmærket tilskud af naturgrønt. Gyvelskud har en vis gunstig virkning på urinproduktionen og i nogle tilfælde angives, at urinsyre kan modvirkes med gyvel.

4 Boghvede. Et rigt frø, der især indeholder en del protein, men også sukker. Burre. Frøet har en vis blodrensende virkning. Det betyder at energien fremmes. Hønsetarm og fuglegræs. Begge indeholder en del vitamin og mineraler. Det kan koges og har da en vis virkning på betændelse og det er også febernedsættende. Indholdet af saponiner er lavt. Følfod. Særdeles effektivt overfor lungelidelser som astma og hvæsen. Det er en tidlig art, og den er ret alsidig medhensyn til indhold af lindrende stoffer, men indeholder også garvesyre. Kan bruges kogt og rå. Kun skud og nye blade. Kornblomst. Indeholder en del kalium. Mælkebøtter. Stort set hele planten kan bruges. Saften fra bladene er godt for fordøjelsen og afkog virker godt mod bakterier i tarmsystemet. Udtræk i alkohol er virkningsfuld på forstyrrelser i tarmsystemet. Frøene er særligt gode, idet de indeholder en del mikronæringsstoffer og olier, der virker på kredsløbet.

5 Skræppe. Frøene tages gerne af fugle. De er næringsrige og om vinteren er de er gode til at give energi og modvirker forkølelse. Olien giver smørelse i tarmsystemet, og gives det ofte modvirker det overraskende nok mod fedme Kokleare. Virker grundet sit store indhold af c-vitaminer godt mod træthed. Saften af friskpresset blade er mest effektiv. Kulsukker. Har en vis virkning på betændelser. Det er roden der bruges, idet stængel og blade indeholder et alkoloid, der virker lammende. Hyld. Kraftig farvefoder. Bærrene er ret modstandigtige overfor svampe (mug) og holder sig godt. De kan tøres uden problemer evt. ved at hænge dem op i et net (nylonstrømpe). Før de bruges overhældes de med lidt lunkent vand. Har en lindrende virkning på luftvejene. Indersiden af den grønne bark indeholder et stof, der virker afførende. Virker kraftig på mavebetændelser, men er også appetitfremmende. Der anvendes et afkog.

6 Isop. Findes ikke i naturen, men den er ligesom regnfang meget virksom over for orm, men har ikke regnfangens uheldige virkninger ved overdrevende brug. Der laves et udkog af den tørre plante. Hør og hundehør (linolie produceres af hør). Frøene er gode under fældning og siges af give tornirisker en god rødlig farve. Et gammelt råd for kanariefugle er at give dem hørfrø, idet det gør fjerdragten stram og glat. Yderligere fremmer det ynglelysten hos hunnerne. Frøet er meget olieholdigt og bør bruges med omtanke, da det indeholder en del let optagelig svovl. Kvikgræs. Roden virker på forstyrrelser i mave-tarm. Udtræk eller te er et stimulerende middel. Det er kun roden der bruges. Lungeurt. Bruges som afkog eller utræk. Det er særligt effektivt overfor lungelidelser især betændelser. Merian. Bladene er brugbare eller som udtræk. Virker især på appetitten og forstyrrelser i mave og tarm.

7 Regnfang. Udtræk her har en virkning mod orm, men fuglene kan selv spise plantens dele. Overforbrug kan give forstyrrelse i mave og tarm og endog bevidstløshed Valnød. Grøne skaller af frøene virker slimdannende og stoppende på maven. Snerre. Det er ikke særligt brugt til fugle, men især gæs tager det gerne. Det virker rimeligt på tarmbetændelser og så virker udtræk beroligende. Endelig indeholder det rubiklorsyre, der er et farvestof. Rapgræs Bruges som grønt og de grønne aks vil fuglene gerne have. De indeholder meget vitamin. Kanariefrø, Bruges ikke meget som grønt, men frøstandene er ret rige på protein og kulhydrater, men har kun lidt olie. Rajgræs. Særlig anvendeligt, da frøstandene let kan plukkes og fryses til senere brug. De er svære at tørre og fuglene vil ikke så gerne have de tørre. Indholdsmæssigt er de som alm. Græs.

8 Brandbæger, stolthenrik. Gammelt fugleemne. Bladene vil mage fugle gerne have at pille i, men de er stive og hårde. Frøene og især knopperne er bedre. De virker godt på lever og nyre oplyses i ældre bøger. Men den indeholder senecionin, der er et alkaloid og som virker som en ødelægger af leverceller i større portioner. Borst, hundesalat. Indeholder en del let optagelige olier, og mange fugle vil gerne tage frøene, især i fældeperioden. Tjørn. Et foretrukken foder for kernebider. Bærrene holder sig godt uden at mugne, og sætter man en gren med mange bær i en spand vand kan den holde sig i flere måneder med frisk bær. Især hvidtjørn er kendt for indehold af favoner og sukker. Giver afslappelse og er blodtrykssænkende. Såvel blomster som frugter kan bruges til udtræk og gives i vandet. Hamp. Den er tokønnet (en plante er enten han eller hun). Indhold er 16 % protein, 32 % fedt i olieform og 16% kulhydrater. Det er en næringsrigt foder, der feder godt. Skallen indeholder et giftstof, der i tilstrækkelig mængde kan bruges som insektmiddel. Dyrkning afviser, at der ikke kommer ukrudt omkring hampen ligesom de ikke kan angribes af insekter.

9 Hyben, huderose. I naturen ikke særligt søgt af fugle, men de indeholder lidt farvefoder og er ret søde, så i fangenskab tager en del fugle dem gerne. Gedeblad, kaprifolium. Bærrene bruges. Ikke nogen særlig virkning. Tusindgylden. En plante, der ikke er særligt kendt for sin virkning. Såvel blade som frø kan bruges. Virker meget effektivt på utilpashed i form af appetitløshed, mavebesvær, træthed og lign. Indeholder farvestof. Pileurt. Har en god virkning på nyreproblemer. Kan bruges i udtræk i vand eller som frø og blomsterstande. Mest effektiv er udtræk (afkog) af roden. Salat. Hovedsageligt som grønt, men frøene er vellidt af mange fugle. Ikke nogen videre terapeutisk virkning, indeholder meget kalium, natrium og kalk foruden magnesium. Disse mineraler er alle let optagelige. Hirse. Kan rimeligt nemt dyrkes i haven. Har en vis værdi som grønfoder, men især kolben er god. Næringsindholdet er højt, men der er kun ringe terapeutisk virkning.

10 Røn. Især bærrene er gode, idet de er gode til at regulere fordøjelsen. De indeholder en del farvestof. Er ret rige på c-vitamin, men indeholder en anelse blåsyre (forsvinder ved kogning). Udtræk eller mos kan bruges i foderblandinger. Vejbred. Frøerne bruges mod luftlidelser, men især til fældningsproblemer. Vil gerne tages af fuglene. Det er især frøstandene der bruges, men roden kan koges og giver et udtræk, der kan gives i vandet. Valmue. Indeholder en olie, der især virker fremmende på fordøjelsen. Ungfugle vil gerne have det, men for meget kan give problemer. Liguster. Frøene tages gerne af dompapper, og det bliver en kraftigere farvning af fjerdragtens røde farve. Har ingen oplysninger om farvestof i frø. Brandbæger. Et tvivlsomt foder, der i naturen tages af en del fugle. Bladene er giftige for en del pattedyr. En del insekter tiltrækkes af blomsterne og de er ofte fyldt med små biller (glimmerbøsser) og indsamlet kan de give levende foder.

11 Raps, rybs. Ret olieholdigt, men lidt bittert. Det er vanskeligt at opbevare, mugner let. Ikke særligt vellidt hos fugle, men rapsolie kan blandes i frø. Frøet er rigt på protein. Snebær. Tages af en del fugle, men værdien er ikke helt kendt. Frugterne er søde, de anses for giftige for mennesker, men ikke for fugle. Kartebolle. Især velegnet til stillits og et gammel middel til at få dem i topkondition. Tidsel. Flere forskellige arter, men alle har frø af høj værdi rent næringsmæssigt. De virker godt på fældning og de er stimulerende foruden de indeholder en del mikronæringsstoffer og en anelse farvestof. Brønkarse. Ikke meget brugt, men har ret næringsrige frø, der har en besk og varmende effekt. Som udtræk virker den godt mod infektioner og luftvejslidelser. Har en vis virkning på spoleorm. Er rig på C-vitamin. Bukkehorn. Udtræk af frøene er godt mod luftvejslidelser og det er godt mod slim i lungerne. Virker rimelig godt mod betændelse i tarmsystemet. Udtræk er styrkende.

12 Arve. Udtræk virker vanddrivende og har en vis virkning på urinsyreproduktionen. Bønne. Er ret proteinrige uanset sort. Indeholder trigonellin og er vanddrivende samt blodsukkernedsættende. Virker også mod hudorm. Det er hovedsagelig udtræk af bælge, der anvendes med mindre det er proteinerne der skal bruges. De findes i frøet. Baldrian. Anvendes ikke i fugleholdet, men urolige fugle kan gøres rolige med baldrian i vand. Cikorie. Indeholder en del stoffer, der er galdedrivende, fordøjelsesfremmende og urindrivende. Især saften er anvendelig men te er godt mod lunger og nyrer. Bynke (grå bynke). Virker stimulerende og beroligende på mave-tarmsystemet. Der anvendes udtræk af bladene eller roden. Berberis. Er svagt vanddrivende og virker lidt på lever og galdelidelser. Er appetitstimulerende. Rod og bær bruges.

13 Døvnælde. Udtræk af blomsterne er meget virkningsfulde overfor forskellige betændelser. Virker slimdannende og fremmer fordøjelsen. Eg. Har ikke stor betydning, men egebark udtræk er godt mod fodsved. Ene. Kraftigt vanddrivende og virker godt på fordøjelsessystemet. Der anvendes udtræk af bærrene. Fennikel. Findes ikke vildt i Danmark. Virker godt mod luftvejsbetændelser samt fremmende på tarmfunktionen. Kun frøene bruges. Udtræk samt olie fra frøene er anvendelige. Birk. Kraftigt vanddrivende. Afkog af blade virker mod bl.a. fnat og skurv samt lus. Bladknopperne kan bruges til at lave et galdedrivende middel. Blåbær. Tørre bær virker mod diarre ellers er det mest saften af bladene der bruges mod betændelser. Er rige på C-vitamin.

14 Kamille. Er som udtræk virkningsfuld overfor betændelse både i luftveje og tarmsystem Malurt. Er rig på a-vitamin samt på b6-vitamin. Indeholder en del optagelig kisel. Udtræk eller te virker kraftigt på mavelidelser og betændelse. Brunrod Stillitsen er glad ved den (pudsigt nok vil hannerne helst have tidselfrø mens hunnerne vil have frø af brunrod. Frøene virker godt under fældningen. Kastanje (hestekastanje). Udtræk af barken virker mod tarmforstyrrelser, men også mod betændelser.

15

16