Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC"

Transkript

1 Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015

2 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen... 4 Selvstudiedelen... 5 Praktikdelen... 5 Organisering og arbejdsformer... 5 Uddannelsens indhold... 6 Praktikkens indhold... 6 Bedømmelse og prøver... 7 Indhold på uddannelsens første del, 1. semester... 8 Tema: Pædagogik, læring og undervisning... 8 Kursusdelen... 8 Selvstudiedelen og praktikdelen... 8 Indhold på uddannelsens første del, 2. semester... 9 Tema: Uddannelse, kultur og praksis... 9 Kursusdelen... 9 Selvstudiedelen og praktikdelen... 9 Bedømmelse... 9 Indhold på uddannelsens anden del, 3. semester Tema: Kompetenceudvikling og voksenpædagogisk virksomhed Kursusdelen Selvstudiedelen og praktikdelen Indhold på uddannelsens anden del, 4. semester Tema: Uddannelsespolitik og voksenuddannelse Kursusdelen Projektopgaven Bedømmelse... 12

3 Indledning Engang var livslang uddannelse et særsyn. I dag er det almindeligt, at man uddanner sig både i ungdomsårene og som voksen. Et samfund i stadig forandring giver den enkelte mulighed for fortsat udvikling, men stiller også krav om hele tiden at kunne møde nye opgaver og udfordringer. Den enkelte uddanner sig hele tiden til samfundslivet og til den del af livet, som vedrører arbejdslivet. Man uddanner sig både til arbejdsmarkedet, erhvervslivet og til livet. Hele livet igennem. Hensigten med voksenunderviseruddannelsen er at uddanne lærere, der kan udvikle, tilrettelægge og gennemføre uddannelser og undervisning, som modsvarer voksnes behov for at lære og udvikle sig. Ifølge Bekendtgørelsen om uddannelse af voksenundervisere har uddannelsen til formål at de studerende: opnår indsigt i voksenpædagogisk praksis og teori erhverver forudsætninger for at varetage, begrunde og udvikle voksenundervisning og anden voksenpædagogisk virksomhed under skiftende vilkår og i forskellige sammenhænge fremmer deres personlige udvikling gennem selvstændigt arbejde med uddannelsens indhold, gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer og gennem medansvar for undervisningen tilegner sig forudsætninger for videre studier inden for voksenpædagogik Voksenunderviseruddannelsen (VUU) hos Professionshøjskolen UCC er karakteriseret ved at have både en almen og en erhvervspædagogisk profil. Det betyder, at samspil mellem uddannelsesinstitutioner, læring og erhvervsliv/arbejdsmarked i bred betydning fungerer som omdrejningspunkt. VUU er således rettet mod voksenundervisere, der arbejder med eller påtænker at arbejde med uddannelse af voksne i private eller offentlige virksomheder, organisationer og på uddannelsesinstitutioner. VUU henvender sig ligeledes til personer, der varetager anden voksenpædagogisk virksomhed, fx projektledelse, pædagogisk konsulentvirksomhed og vejledning. Voksenunderviseruddannelse har et samlet omfang svarende til et års undervisning på fuld tid. Lovgrundlaget VUU bygger på Bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere, nr. 750 af 13. september Grundlaget er Lov om åben uddannelse. Inden for bekendtgørelsens rammer har Professionshøjskolen UCC fastsat nærmere regler for uddannelsens varighed, indhold, struktur, undervisning, praktik, bedømmelse og prøver, sådan som det bliver beskrevet i det følgende. Når den studerende har bestået uddannelsen, udstedes et bevis for gennemført uddannelse. Af beviset fremgår titlen på den afsluttende projektopgave.

4 Optagelsesbetingelser Adgang til Voksenunderviseruddannelsen kræver: en faglig eller erhvervsmæssig uddannelse eller tilsvarende faglig kompetence kendskab til voksenuddannelsesområdet og erfaring inden for voksenundervisning, vejledning og formidling eller gennemført Alment Voksenpædagogisk Grundkursus (AVG) Professionshøjskolen UCC kan fritage den studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Dette kræver at den studerende bliver realkompetencevurderet. Uddannelsens struktur Uddannelsen er organiseret i to dele, som hver gennemføres over to semestre. Første, andet og tredje semester indeholder en intensivuge og en række tredages seminarer. Fjerde semester består af to tredages seminarer. På intensivugerne og seminardagene arbejdes der med teori, øvelser og erfaringsudveksling. Desuden indgår på alle semestre en selvstudiedel, hvor de studerende fordyber sig i selvvalgte problemstillinger, og en praktikdel, hvor den enkelte studerende arbejder og eksperimenterer med sine færdigheder som voksenunderviser. Første del afsluttes med en opgave og en mundtlig prøve bedømt ved ekstern censur. Anden del afsluttes med en projektopgave og en mundtlig prøve bedømt ved ekstern censur. Kursusdelen Intensivugerne bygger, som navnet siger, på komprimerede forløb, hvor den studerende tilegner sig viden og perspektiverer denne gennem øvelser og erfaringsudveksling. Formålet med intensivugerne er, at den studerende sættes i gang med at arbejde med semesterets tema og selvstudiedelen. På tredages seminarerne opsamler, bearbejder og perspektiverer de studerende og underviserne i fællesskab selvstudiearbejdet med henblik på det videre arbejde med semestertemaet. På VUU-forløbet vil der være tilknyttet en eller flere gennemgående undervisere, ligesom relevante gæstelærere kan inddrages i undervisningen.

5 Selvstudiedelen I perioderne mellem intensivugerne og seminardagene arbejder de studerende med at fordybe sig i problemstillinger med tilknytning til semestertemaerne. Formålet med selvstudiedelen er, at de studerende fordyber sig teoretisk i forhold til indholdet i kursusdelen og voksenpædagogisk praksis. De studerende arbejder med opgaver og projekter af varierende omfang. I selvstudiedelen etableres selvstudiegrupper, som planlægger og formulerer selvstændige studiemål for forløbet. I tilknytning hertil tilbydes vejledningstimer, så de studerende får mulighed for at hente inspiration og vejledning. Praktikdelen Praktik indgår som en integreret del af VUU. Formålet med praktikken er, at de studerende erhverver sig erfaring i at udvikle, gennemføre og analysere forskellige undervisningsforløb for forskellige voksne. Endvidere at de studerende kan analysere forskellige uddannelsesinstitutioners kultur, praksis og samfundsmæssige funktion. Praktikdelen har en samlet varighed af 8 uger, fordelt med 5 uger på første del og 3 uger på anden del. Tilrettelæggelsen af praktikdelen sker i et samarbejde mellem de studerende og praktikvejlederne. Organisering og arbejdsformer Undervisningen er som udgangspunkt organiseret i en række overordnede temaer på tværs af uddannelsens indholds- og studieområder (se senere). De studerendes egne erfaringer inddrages i koblingen mellem teori og praksis, hvilket tilgodeses dels i undervisning og opgaveskrivning, dels i arbejdet med undervisnings- og formidlingsøvelser samt i de tilknyttede praktikperioder. Det konkrete uddannelsesforløb bliver tilrettelagt af holdets undervisere. Forløbet vil i kursusdelen indeholde holdbaseret undervisning, forskellige former for gruppearbejde og øvelser samt undervisningsøvelser. Alle undervisningsformer kræver en høj grad af aktivitet fra deltagernes side. De studerende på VUU arbejder i studiegrupper, hvor man kan forberede sig sammen, diskutere undervisningens indhold både før og efter timerne, og de fungerer som det nære studiesociale netværk. Studiegrupperne fungerer også som enheder, der kan øve sig i at forberede og formidle dele af undervisningsstoffet til resten af holdet efter nærmere aftale. Den teori, der arbejdes med i uddannelsen, relateres i videst muligt omfang til praksis. Praksis er ud over praktikforløbene også de erfaringer, deltagerne bringer med sig ind i rummet, samt praktiske undervisningsøvelser og træning i formidling på holdet.

6 Uddannelsens indhold I fastlæggelsen af og arbejdet med uddannelsens indhold tages der udgangspunkt i temaer og problemstillinger inden for voksenpædagogik, uddannelse og undervisning, samt i de studerendes erfaringer. I Bekendtgørelsen er uddannelsen defineret ved fem studieområder. Deres andel af den samlede uddannelse angives ved følgende procenter: Pædagogisk og didaktisk område: 30% Psykologisk område: 20% Sociologisk område: 20% Forsøgs- og udviklingsarbejde: 10% Praktik: 20% Uddannelsen tilrettelægges, så de studerende undervejs får mulighed for at dygtiggøre sig på et stadigt stigende teoretisk niveau for at kunne udvikle en voksenpædagogisk praksis. På første del arbejder de studerende med temaer og problemstillinger af almen karakter. Der indgår to obligatoriske opgaver. På anden del arbejder de studerende med et selvvalgt sektorområde. De studerende afslutter uddannelsen med et 2. dels projekt. Praktikkens indhold Praktikken udfolder sig på forskellige områder: Praktik som observation og undervisning Praktik som kulturanalyse Praktik som uddannelses- og undervisningsplanlægning Praktik som undersøgelses- og udviklingsarbejde Undervisningspraktik bygger på, at den studerende selvstændigt tilrettelægger og gennemfører undervisning og observerer andres undervisning. Kulturanalyse arbejdes der med via besøg på undervisningsinstitutioner, i organisationer og i virksomheder, hvor der foregår voksenpædagogisk virksomhed. Uddannelses- og undervisningsplanlægning foretages med udgangspunkt i afdækning og analyse af kompetencebehov inden for et valgt sektorområde. Undersøgelses- og udviklingsarbejde bygger på en voksenpædagogisk problemstilling, som de studerende vælger at fordybe sig i teoretisk og praktisk.

7 Bedømmelse og prøver Efter hver del af uddannelsen foretages der en bedømmelse af den studerende. Bedømmelsen efter 1. del og prøven efter 2. del er eksterne bedømmelser, hvor der medvirker censorer beskikket af Undervisningsministeriet. Bedømmelserne foregår som mundtlige prøver med udgangspunkt i den studerendes (de studerendes) opgaver. Omfanget af de obligatoriske opgaver er angivet i normalsider á anslag inkl. mellemrum. På 1. del er prøvens varighed inkl. votering: 1. person: 45 minutter 2. personer: 75 minutter 3. personer: 90 minutter 4. personer: 100 minutter På 2. del er prøvens varighed inkl. votering: 1 person: 60 minutter 2 personer: 90 minutter 3 personer: 120 minutter 4 personer: 140 minutter Prøverne kan tilrettelægges som gruppeprøver, men der gives individuel bedømmelse af den studerende. Ved bedømmelserne anvendes karaktererne bestået/ikke bestået. Det er en betingelse for at fortsætte på uddannelsens 2. del, at den studerende får bedømmelsen bestået ved 1. delens bedømmelse. Får den studerende bedømmelsen ikke bestået, kan en ny bedømmelse kun finde sted, når den studerende har fået supplerende vejledning og eventuelt har omarbejdet andetsemesteropgaven henholdsvis den afsluttende projektopgave. Den studerende kan normalt indstille sig til fornyet bedømmelse i alt tre gange jævnfør 9 i Bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere, nr. 750 af 13. september Klager over bedømmelser behandles i henhold til 17 i Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om uddannelse af voksenundervisere, nr. 750 af 13. september 1995.

8 Indhold på uddannelsens første del, 1. semester Tema: Pædagogik, læring og undervisning Hvad er på spil, når voksne lærer og udvikler sig? På første semester arbejder de studerende individuelt eller i gruppe med at forstå og praktisere undervisning som et møde mellem voksne deltagere og undervisere om et fagligt indhold. Formålet med første semester er, at de studerende udvikler undervisningskompetence på baggrund af viden om pædagogiske temaer og problemstillinger og indsigt i samspil mellem voksenundervisning og voksnes læring. Målene er, at de studerende: opnår viden om voksnes forudsætninger og potentialer for at deltage i uddannelse og undervisning erhverver sig kompetence i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb for voksne deltagere opnår viden om lærerroller, funktioner og samspil i voksenundervisning bliver i stand til at anvende deres viden til observation, analyse og vurdering af undervisning og samspil mellem voksne deltagere og undervisere bliver i stand til at reflektere over egen undervisningspraksis Kursusdelen Udgangspunktet for arbejdet på kursusdelen er en opfattelse af undervisning som et møde mellem en voksen underviser og voksne deltagere om et fagligt indhold. På den baggrund fokuseres der på voksne deltageres forudsætninger/potentialer og på det at være voksenunderviser, samt forskellige kommunikationsmønstres betydning for læring. Observation og feedback inddrages som metoder til afdækning og udvikling af undervisning. Selvstudiedelen og praktikdelen På selvstudiedelen arbejder de studerende med mindre opgaver samt en obligatorisk førstesemesteropgave. De studerende beskæftiger sig med teorier og afprøver metoder til forståelse af problemstillinger i relation til første semesters tema. I praktikdelen observerer, analyserer og vurderer de studerende egen og andres undervisning og eksperimenterer i praksis med undervisning i forhold til en voksen målgruppe. Førstesemesteropgaven skal demonstrere, at de studerende har viden om samspil mellem konkrete deltagerforudsætninger, lærerroller og undervisning. Førstesemesteropgaven har et omfang på maksimum 8 normalsider inkl. bilag (maksimum anslag inkl. mellemrum).

9 Indhold på uddannelsens første del, 2. semester Tema: Uddannelse, kultur og praksis Hvordan leves livet i de forskellige uddannelseskulturer? På uddannelsens andet semester arbejder de studerende i spændingsfeltet mellem uddannelseskultur, undervisningspraksis og læring. Formålet er, at de studerende, på baggrund af viden om og forståelse for sammenhængen mellem uddannelseskultur, undervisning og læring udvikler færdigheder i at gennemføre metodiske analyser af uddannelse og undervisning i praksis. Målene er, at de studerende: gennem centrale teorier opnår forståelse for eksistens af og udvikling af organisationskulturer erhverver sig forståelse for læringsmiljøets betydning for det pædagogiske rum metodisk kan analysere uddannelseskultur: værdier, holdninger og omgangsformer metodisk kan kortlægge og beskrive den voksenpædagogiske kultur på praktikstedet opnår forståelse for uddannelseskulturens betydning for den pædagogiske praksis Kursusdelen På kursusdelen arbejder de studerende med teorier om kultur og organisation og med teori og metoder til undersøgelse af praksis; fx kvantitative og kvalitative metoder og metoder til observation og dokumentation. De studerende indføres i projektarbejdsformen. Endvidere igangsættes semesteropgaven med udgangspunkt i andet semesters tema. Selvstudiedelen og praktikdelen På selvstudiedelen arbejder de studerende med andetsemesteropgaven, der indholdsmæssigt handler om organisations- og kulturanalyse i teori og praksis. I praktikdelen foretager de studerende en kulturanalyse på praktikstedet i relation til temaet for andet semester ved anvendelse af relevante metoder. Andetsemesteropgaven har et omfang på maksimum 10 sider inkl. bilag (maksimum anslag inkl. mellemrum). Skriver flere studerende opgave sammen kan sidetallet øges med 2 sider pr. person (maksimum anslag inkl. mellemrum) ud over de 10 sider for den første person. Bedømmelse Ved semesterafslutningen afleverer de studerende førstesemesteropgaven og andetsemesteropgaven. Andetsemesteropgaven danner udgangspunkt for en mundtlig bedømmelse med ekstern censur og bedømmes med bestået/ikke bestået. De to semesteropgaver skal demonstrere, at de studerende kan honorere målene for 1. del af uddannelsen. Bedømmelsen foregår som en uddybende samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor. Den/de studerende lægger op til samtalen med et mundtligt oplæg med udgangspunkt i

10 andetsemesteropgaven. I samtalen inddrages studieforløbet som helhed samt refleksioner over egen læreproces. Indhold på uddannelsens anden del, 3. semester Tema: Kompetenceudvikling og voksenpædagogisk virksomhed Hvordan griber vi det an? På uddannelsens tredje semester fordyber de studerende sig i et sektorområde med henblik på at afdække kompetencebehov og efterfølgende foretage uddannelses- og uddannelsesplanlægning. Formålet er, at de studerende på baggrund af viden om og forståelse for et sektorområdes kompleksitet og kompetencebehov tilegner sig færdigheder i at udvikle uddannelses- og undervisningsplanlægning. Målet er, at de studerende: kan afdække kvalifikations- og kompetenceudviklingsbehov opnår viden om og forståelse for didaktiske temaer og problemstillinger med afsæt i den didaktiske indsigt kan omsætte kvalifikationsbehov til uddannelses- og undervisningsindhold opnår kendskab til arbejdet med forsøgs- og udviklingsarbejde i tilknytning til sektorområdet Kursusdelen Der arbejdes med teori om kvalifikations- og kompetenceudvikling i det moderne samfund. Desuden introduceres de studerende til forskellige teorier om undervisnings- og uddannelsesplanlægning, didaktisk teori og metode. Det selvstændige arbejde med uddannelsesog undervisningsplanlægning igangsættes. Selvstudiedelen og praktikdelen Med udgangspunkt i teorien for semesteret arbejder de studerende konkret med at udvikle et længerevarende uddannelses- og undervisningsforløb, der har afsæt i et udvalgt sektorområdes kompetencebehov. Uddannelsesforløbet skal rette sig mod en nærmere defineret målgruppe inden for det voksenpædagogiske felt. Ved semesterafslutningen afleveres et skriftligt produkt, der indeholder følgende: En analyse af et sektorområdes kompetencebehov med beskrivelse af anvendte metoder ved afdækningen, en konkret udformning af et længerevarende uddannelsesforløb med afsæt i de afdækkede behov, didaktiske overvejelser over uddannelsesforløbets faglige indhold, struktur, arbejdsformer og forslag til evalueringsform.

11 Tredjesemesteropgaven har et omfang på maksimum 12 sider inkl. bilag (maksimum anslag inkl. mellemrum). Indhold på uddannelsens anden del, 4. semester Tema: Uddannelsespolitik og voksenuddannelse Hvilke udviklingsperspektiver ser vi i det voksenpædagogiske felt? På fjerde semester sættes det voksenpædagogiske felt ind i en større samfundsmæssig ramme. De studerende udarbejder individuelt eller i grupper en projektopgave, hvis problemstilling kan hentes fra hele uddannelsens indholdsområde, og som perspektiveres i forhold til temaet på 4. semester. Formålet er, at de studerende kan analysere, vurdere og perspektivere en kompleks voksenpædagogisk problemstilling. Målet er, at de studerende: kan identificere, afgrænse og begrunde valg af emne, problemstilling og metode kan analysere og vurdere en voksenpædagogisk problemstilling ved inddragelse af relevant teori og perspektivering af praksis kan foretage relevant informationssøgning kan dokumentere og formidle resultaterne i en sammenhængende form Kursusdelen På kursusdelen arbejdes der med den uddannelsespolitiske ramme for voksenuddannelsers udvikling nationalt og internationalt dels som særskilt tema og dels som kvalificering af arbejdet med projektopgaven. De studerende identificerer, definerer og afgrænser en kompleks voksenpædagogisk problemstilling til projektopgaven i samråd med underviseren. Problemstillingen tager udgangspunkt i de studerendes særlige interesser inden for uddannelsens temaer. Projektopgaven Projektopgaven, der igangsættes på kursusdelen, udarbejdes og perspektiveres i selvstudiedelen, hvor der tilbydes løbende vejledning. Praktikken har en central betydning i projektet og sikrer praksisforankringen. Det skal fremgå af projektopgaven, hvorledes den studerende har arbejdet med uddannelsens formål og indholdsområder. Projektopgavens omfang er maksimum 15 sider inkl. bilag (maksimum anslag inkl. mellemrum). Skriver flere studerende projektopgave sammen, kan sidetallet øges med 3 sider pr. person (maksimum anslag inkl. mellemrum) ud over de 15 sider for den første person.

12 Bedømmelse Med udgangspunkt i projektopgaven bedømmes de studerende ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Projektopgaven skal demonstrere, at de studerende har opnået indsigt i og overblik over den valgte problemstillings kompleksitet; kan anvende relevant teori i en nuanceret analyse og vurdering af den valgte problemstilling og kan perspektivere voksenpædagogisk praksis. Prøven har form af en uddybende samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i projektopgaven. Prøven kan tilrettelægges som gruppeprøve, men bedømmelsen er individuel. Der gives karakteren bestået/ikke bestået.

STUDIEORDNING FOR VOKSENUNDERVISERUDDANNELSEN. Gældende fra august teknisk rev. udgave

STUDIEORDNING FOR VOKSENUNDERVISERUDDANNELSEN. Gældende fra august teknisk rev. udgave STUDIEORDNING FOR VOKSENUNDERVISERUDDANNELSEN Gældende fra august 1997 4. teknisk rev. udgave 1 Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik Rosenørns Allé 31 1970 Frederiksberg C Tlf. 72487000 1.

Læs mere

Voksenunderviseruddannelsen som moduliseret uddannelse. Studieordning. UC Syddanmark Haderslev

Voksenunderviseruddannelsen som moduliseret uddannelse. Studieordning. UC Syddanmark Haderslev Voksenunderviseruddannelsen som moduliseret uddannelse Studieordning UC Syddanmark Haderslev 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formålet med at udvikle denne uddannelsesmodel 3. Uddannelsens lovgrundlag

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017

Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 Retningslinjer for kompetencemålsprøven i praktik 2017 For praktiklærere og UC-undervisere Indholdsfortegnelse Forord... 2 Nationale fælles bestemmelser Praktikprøven... 2 Praktikopgaven... 3 Eksaminatorernes

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum 2014 1 Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere.

Undervisningen Der afholdes i forbindelse med praktikken et opstarts- og et midtvejsseminar se herom senere. Modul 3c - Praktik Formål Målet med praktikken er at give dig mulighed for at udbygge og afprøve din viden og kompetence i det sociale arbejdes praksis i institutionelle omgivelser på et tidspunkt, hvor

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Undervisningsplanlægning og didaktik

Undervisningsplanlægning og didaktik Diplomuddannelse i erhvervspædagogik Studieordning, 1.1. 2015 Vejledning for modulet Undervisningsplanlægning og didaktik Et obligatorisk modul fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Februar 2015-1

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Ledelse af forandringsprocesser

Ledelse af forandringsprocesser Vejledning for modulet Ledelse af forandringsprocesser Et modul fra PD i Projektledelse og organisationsudvikling August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Projektledelse og organisationsudvikling,

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING. Voksenunderviseruddannelsen

STUDIEORDNING. Voksenunderviseruddannelsen 3. version, februar 2006 STUDIEORDNING Voksenunderviseruddannelsen med specialpædagogik Hjørring Seminarium 2006 Indhold Voksenunderviseruddannelsen med specialpædagogik - 2 - Om studieordningen - 2 -

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Sygeplejestudiet Eksamenskatalog Teori Studieordning 2009

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Sygeplejestudiet Eksamenskatalog Teori Studieordning 2009 Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Sygeplejestudiet Eksamenskatalog Teori Studieordning 2009 4. semester Hold 2012 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer...

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVE I PRAKTIK FOR EKSAMINATORER, PRAKTIKLÆRERE OG UC-UNDERVISERE INDHOLD Forord 5 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen 6 Kompetencemålsprøve i faget praktik

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra Vejledning for modulet Et modul fra PD i Matematik Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Matematik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum

Studieordning. for. Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Studieordning for Uddannelsen i teoretisk pædagogikum Indholdsfortegnelse I. Bestemmelser for uddannelse i teoretisk pædagogikum A. Mål for uddannelsen... 3 B. Forløbsmodel... 4 II. Beskrivelse af uddannelse

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer

Læs mere

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus Prøven i praktik 1 I nærværende hæfte har vi forsøgt at samle den information om prøven i praktik, som man har brug for som studerende, praktiklærer og

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Pædagogisk uddannelse af faglærere ved branche- og erhvervsskoler KISII Studieordning 2013

Pædagogisk uddannelse af faglærere ved branche- og erhvervsskoler KISII Studieordning 2013 Studieordningen fastsættes i medfør af bekendtgørelse nr. 6 af 5. juni 2013 Uddannelsen er rettet imod faglærere ved branche- og erhvervsskoler og undervisere ved andre ungdoms- og voksenuddannelser. Studieordningen

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere