Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere

Transkript

1 U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Forflytningspædagogik for forflytningsvejledere Workshop 6 Per Norup BAR Social & Sundhed Fagligt træf 2014 UNVERSTY COLLEGE U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

2 Min målgruppeanalyse på da.padlet.com/peno1/l1ueeqjtk4 U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

3 Formål * med workshop *) Besvarer spørgsmål som: Hvad er hensigten med undervisningen? Hvorfor er undervisningen blevet til? Hvilken situation i arbejdet skal undervisningen sætte deltageren i stand til at håndtere? Formålet med workshoppen er, at deltagerne bliver i stand til at støtte kollegers læring omkring forflytninger på en kvalificeret og individuel måde U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

4 Mål * for workshop *) Besvarer spørgsmålet om, hvad deltageren konkret fagligt kan efter endt undervisning hvilken viden, færdighed og/eller holdning har hun opnået? Efter endt undervisning/workshop Kan deltagerne genkende det særlige ved voksnes læring Kan deltagerne nævne eksempler på, hvordan forskellige voksne lærer forskelligt Ser deltagerne værdien i de gennemgåede pædagogiske virkemidler og udtrykker villighed til at afprøve dem i egen praksis U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

5 ndledning ndhold (program) Selvevaluering hvad skal jeg bevare, udvikle, afvikle? Begrebsafklaring: undervisning og læring Planlægningsværktøjer og pædagogiske virkemidler Det særlige ved voksnes læring og konsekvenserne for os som undervisere! Struktur i undervisningen vha. Fisken Formål og mål for undervisningen Læringsstile og sanselæringsstile Hvordan kommer jeg videre (og får lært at anvende det lærte)? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

6 Forventningsafstemning Hvordan lyder det? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

7 Hvem er underviseren? Pædagogisk konsulent i University College Lillebælt Underviser bl.a. på Akademiuddannelse i Ungdoms- og voksenundervisning og AVG (Almen Voksenpædagogiske Grunduddannelse) Forstår begreberne vejledning som undervisning, og vejleder som underviser Ambitionen er eksemplarisk undervisning Så læg mærke til, hvad jeg gør, lyt til andres erfaringer, og tag noter eller andet så du får mest muligt med hjem. Brug fx Redskabskurven og Vejen frem undervejs Opfordring Brug din kvajeret Stil de dumme spørgsmål Per Norup, peno1@ucl.dk, mobil U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

8 Selv-evaluering Refleksioner over egen praksis som underviser Hvad skal jeg 1) Bevare Hvad fungerer godt succeshistorier 2) Udvikle Hvad kan blive bedre 3) Afvikle Hvad er ikke relevant for din undervisning Hvad er ikke egnet til din undervisning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

9 Hvad skal jeg bevare? Fællesøvelse Dine succeshistorier ifm. vejledning / undervisning / formidling hvad har du erfaret, fungerer godt? Via opstilling i en ydercirkel og en indercirkel samtaler i, i par over for hinanden Alle par taler samtidig Ved signal rykker ydercirkelen en gang til deres højre (mod uret) Øvelsen gentages 2 gange Metode: Dobbeltcirkel U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

10 Hvad skal jeg udvikle? Fællesøvelse Hvilke pædagogiske udfordringer har jeg ifm. vejledning / undervisning / formidling? (Hvorfor har du meldt dig til denne workshop?) Dobbeltcirkel, fortsat Alle par taler samtidig Ved signal rykker ydercirkelen en gang til deres højre (mod uret) Øvelsen gentages 2 gange Metode: Dobbeltcirkel U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

11 Hvad har jeg brug for at lære? Fællesøvelse Hvis dét du gerne vil kunne eller blive bedre til ifm. undervisning/vejledning, skal formuleres som et spørgsmål, hvordan skal det så lyde? Start Taget hul på Godt i gang mål / ikke længere relevant Metode: Øvelse Læringslinjen U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

12 Undervisning - begrebsafklaring Et samarbejde mellem underviser og deltagere om at nå et bestemt mål eller En planlagt og målrettet aktivitet, der har til formål at fremme læring hos dem, der deltager i aktiviteten. Er et samarbejde mellem underviser og deltagere Undervisning er en særlig social relation, hvor der målrettet ydes støtte til elevens læring Formålet med undervisning er optimering af læring U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

13 Læring - begrebsafklaring De indre processer, der foregår i den person, som er i gang med at tilegne sig nyt (viden/færdighed/holdning) eller Læring forstås generelt som alle processer der fører til en varig kapacitetsændring - det være sig af kropslig, erkendelsesmæssig, færdighedsmæssig, følelsesmæssig, holdningsmæssig eller social karakter og som ikke udelukkende drejer sig om biologisk modning eller aldring U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

14 Læring Læring er en proces, hvor den lærende selv er aktiv Læring foregår altid i en kontekst, som vil præge læringsresultatet Læring er individuel Resultatet af læring kan være svær at italesætte (fx tavs viden). Eksempler? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

15 Planlægningsværktøjer og pædagogiske virkemidler U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

16 Grundlæggende didaktiske kategorier Deltagernes forudsætninger Metoder Formål ndhold Mål Pointer: Det hele skal gerne passe til hinanden og det påvirker hinanden Ændringer ét sted, påvirker de andre elementer som du så må tilpasse Undervisningen skal gerne være en passende forstyrrelse U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

17 Paralleller til Forflytningsblomsten? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

18 Voksnes læring U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

19 Voksnes læring Forskerne siger, at vi kan lære hele livet! Er det så derfor, nogle bliver ved med at udskyde det? U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

20 Voksendommen - karakteristika Flyttet hjemmefra og overtaget ansvaret Afsluttet grundlæggende uddannelse ndgår i familie el. familielignende situation Ofte opnået fast placering på arbejdsmarkedet Stabil selvopfattelse Pointe: Voksne er individer, med kundskaber, ressourcer, historier, (livs)erfaringer, oplevelser og forestillinger som vi bør tage højde for undervisning lægger vi vægt på, at: Man trygt kan sige sin mening Der er plads til alle Man har det rart sammen U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

21 Det særlige ved voksnes læring Voksne tager det ansvar for deres læring, de er interesserede i at tage (hvis de da kan komme til det) Voksne har ofte et funktionelt forhold til læring - det skal kunne bruges til noget, og give mening Voksne lærer, når de bliver tilpas forstyrret Det vigtigste parameter for voksnes læring er det, de ved i forvejen Mange voksne vil gerne have overblik og se helheden i starten, for derefter at gå trinvis frem U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

22 Det særlige ved voksnes læring Voksne ønsker ikke at blive så presset, at de mister kontrollen og føler magtesløshed, fx Hvis undervisningsformen bryder med vaner og ideer Hvis indholdet viser, at ens viden er utidssvarende måske ligefrem forkert Når krav om involvering i stof, form og andre deltagere kan virke ubehageligt eller grænseoverskridende Voksne vil gerne lære noget men ikke for meget Voksenundervisning handler ikke kun om at præsentere viden, men om at facilitere læring at sætte rammerne for at deltagerne kan lære sig noget U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

23 Unge deltagere Jeg kan ikke se behovet, og derfor har jeg ikke lyst til at lære det! U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

24 Voksne deltagere Jeg kan godt se behovet, og derfor har jeg ikke lyst til at lære det! Hvad er pointen? Vi kan måske se, at det giver mening at lære det nye i vores job. Men fordi vi også kan se, at det nye vil få konsekvenser for os (ændrer vores viden, vaner og måder at gøre tingene på, og udfordre vores stabile selvopfattelse) kan vi miste motivationen, udvikle modstand og måske ligefrem angst. U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

25 Multivers - Konstruktivisme Vi konstruerer vores forståelse af verden i hjernen, bl.a. på baggrund af vores viden, erfaring og forforståelser Vi skaber dermed vores egen virkelighed Vores forståelser / perspektiver er lige gyldige Hvad tænker du fx på, når du ser ordet: Okse? Adfærd, som anerkender multivers-tænkning, fx: Sige jeg i stedet for man Være undrende og nysgerrig i forholdet til andre mennesker U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

26 Hvilke konsekvenser får denne viden for os som voksenundervisere?... Voksenunderviseren skal være indstillet på at undersøge og give plads til den enkelte deltagers (samlede) forudsætninger at afstemme forventninger med deltagerne konstant at vurdere, om forstyrrelsen er passende igen og igen at genforhandle rummet med deltagerne løbende at begrunde sine valg af indhold og arbejdsformer at tage ansvar for processen (undervisningen), og uddeleger ansvaret for læring at planlægge og gennemføre undervisning, ikke så deltagerne lærer lige meget, men så alle lærer mest muligt U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

27 Refleksion og samtale Skuldermakker Spørgsmål: Hvad kan du bruge det til ind til videre? Tid: 2-3 min. ngen opsamling bagefter Metode: Summe U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

28 Planlægningsmodel for forløb 1. Planlægge (forløb) og Tilrettelægge (lektion) 3. Evaluere 2. Gennemføre U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

29 Planlægningsmodel for gennemførelse (undervisning / formidling) Fisken, som grundlæggende planlægningsmodel, når et budskab skal formidles ndledning Emne Afslutning (bid i) (fylder) (svirp) Giv overblik / vis helhed Gå trinvis frem Vis sammenhæng Kilde: Pia Torreck, Du er budskabet præsentationsteknik, fundet på Uwww N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

30 Formål og Mål Formål Besvarer spørgsmål som: Hvad er hensigten med undervisningen? Hvorfor er undervisningen blevet til? Hvilken situation i arbejdet skal undervisningen sætte deltageren i stand til at håndtere? Formålet er at deltagerne bliver i stand til at Mål Beskriver, hvad deltageren konkret fagligt kan efter endt undervisning hvilken viden, færdighed og/eller holdning hun har opnået? Efter endt undervisning fx kan/ ved/ har deltagerne U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

31 Formål og Mål Skuldermakker Opgave Formuler formål og mål for en selvvalgt undervisnings-/vejledningssituation fra egen praksis Fx den seneste, eller kommende Først for den ene, så for den anden, mundtligt eller skriftligt Brug dias før samt mine formål og mål-dias i indledningen som inspiration Tid: 6 min. Kort opsamling i plenum Note: Mit formål med øvelsen er, at træner at tænke i formål og mål for jeres undervisning og vejledningsaktiviteter Metode: Summe U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

32 Læringsstile Hvordan den enkelte koncentrer sig om, tilegner sig, bearbejder, husker og anvender noget, der er ny og svært Læringsstile er med andre ord vores foretrukne måde(r) at lære på Men der er ingen rigtig måde at lære på enhver lærer på sin helt egen måde, ofte uden at kende den U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

33 Problemformulering vedr. læringsstile Tese: Hver person lærer forskelligt Hver underviser formidler forskelligt Hvad hvis underviseren ikke underviser på den måde du lærer bedst??!! Sæt dig i dine deltageres sted: Hvad hvis du ikke formidler på den måde den enkelte lærer bedst? Pointe: Ved at undervise bredt til flere forskellige læringsstile, øger du dine forskellige deltageres læringsmuligheder U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

34 Sanselæringsstile (perceptuelle element) Visuel Auditiv Taktil Auditiv Verbal Kinæstetisk U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

35 Sanselæringsstile Fællesøvelse Øvelse til at illustrere forskellige sanselæringsstile Lav opgaverne instrueret af Per Opsamling i plenum bagefter 3x A4 U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

36 Konklusion: Hvad virker i undervisning af unge og voksne: Afsæt i deltagerne, deres forudsætninger og førviden - Passende forstyrrelse Formulere og synliggøre formål, mål og indhold for undervisningen Tænke i pointer. Hvad skal gå op for dine deltagere hvad skal de forstå? Deltagerinddragelse Deltageraktivitet Den der arbejder, er den der lærer! Variation, i fx dine undervisningsmetoder og måder at organisere deltagerne på Undervis til så mange forskellige læringsstile som muligt Bruge mange eksempler, og specielt eksempler fra deltagerne Få identiske elementer fra virkelighedens praksis, ind i din undervisning. Så de kan genkende undervisningen og det lærte, når de er ude i praksis Træne anvendelse af det lærte, i undervisningen, frem for efter undervisningen U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

37 Pointe At komme fra en læringssituation til en anvendelsessituation er en læreproces i sig selv! Hvis du har gennemført et forløb, hvor deltagerne bagefter ikke går hjem og gør, som du har sagt kan det være fordi de ikke har lært at få det lærte i anvendelse dvs. de har ikke trænet anvendelsen af det lærte, i en praksisnær situation i undervisningen Pointe: Derfor bør du indrette dine læringsaktiviteter (vejledning, undervisning) med så meget træning af det lærte som muligt, i så praksisnære situationer som muligt U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

38 Refleksion og samtale Gruppeøvelse Spørgsmål: Hvad kan du bruge det til? Gå sammen 3 og 3 efter dit udleverede spillekort fx 10 erne sammen, Knægtene sammen Tid: 8 min. ngen opsamling bagefter Metode: Summe Gruppesammensætning: Trio grupper, efter tilfældighedsprincip, vha. spillekort U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

39 Hvordan kommer du videre? ndividuel øvelse 1) Hvad er din største aha-oplevelse? 2) Hvilke ideer har du fået? 3) Hvordan vil dine kolleger se/høre/mærke, at du har været på denne workshop? 4) Kill your darlings! hvilke kæpheste skal i stald nu? 5) Hvordan vil du komme i gang med at anvende det lærte fra workshoppen? hvad vil du konkret gøre for dét i dag, i morgen, i næste uge, i næste måned? 6) Hvornår og hvordan vil du fortsætte med at bruge Læringslinjen, og hvor skal den hænge/ligge? 7) Forestil dig, at gruppen mødes om et år hvad vil du gerne fortælle om, hvad der er sket siden, du var på denne workshop? 8) Hvordan vil du forfølge det mål? Fx vha. tipsene i denne artikel: Transfer kræver træning af Eva Frydensberg Holm? ( U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

40 Vejen frem hvordan? ndividuel øvelse ndividuel udfyldes skemaet U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

41 Hvis du vil lære mere avg.dk AVG Almen Voksenpædagogisk Grunduddannelse med fokus på Undervisning med fokus på Coaching, vejledning og mentoring (kun Vejle/Odense) Akademiuddannelse i Ungdoms- og voksenundervisning Modulet Didaktik og metodik kan tages som AVG (med litteraturlæsning, skriftlig eksamen og 10 ECTS-point) Eksempel: AVG med fokus på Undervisning, som modulopbygget forløb ( AVG-fleX med ét 2-3 dages modul pr. måned, i 8 måneder) Kontakt: kursussekretær Vivi Kjær Steenbock vkst@ucl.dk, U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T

42 Det levende barometer Fællesøvelse hvilken grad har du lyst til at komme hjem og arbejde videre med det lærte i egen praksis? mindre grad høj grad Metode: Det levende barometer U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T