FORFATTEREN. Mange meninger om litteraturstøtten Litteraturens huse Forlagskontrakt eller lottokupon?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORFATTEREN. Mange meninger om litteraturstøtten Litteraturens huse Forlagskontrakt eller lottokupon?"

Transkript

1 FORFATTEREN Mange meninger om litteraturstøtten Litteraturens huse Forlagskontrakt eller lottokupon?

2 leder siden sidst At spille bold med en, der kan tyre K an man savne forhenværende kulturminister Brian Mikkelsen? Vi ved det ikke endnu. Vi ved heller ikke i skrivende stund, hvem der bliver den nye kulturminister, men vi ved, at vi ikke længere skal kæmpe mod en regering, der er angst for smagsdommere, kulturradikale og ikke mindst for, hvad der skal blive af Jellingestenen. Helle Thorning-Schmidt er vores nye statsminister, og socialdemokratiske regeringer har flere gange før valgt radikalt, når kulturministeren skal udpeges. På samme måde som en konservativ kan kvalificere en Venstre-regering udi værdipolitik, kan en radikal det samme. De plejer at vide, hvad de mener om det meste. Men har de radikale en kulturpolitisk vision? Har de overhovedet en oplagt kandidat ud over selvfølgelig Manu Sareen? Skal Socialdemokratiet hellere vælge til den anden side, SF, hvor de ikke kan udpege Pernille Frahm, der ellers har slidt sig gennem måske samtlige kunstnermiljøer i Danmark for at stå i øjenhøjde med os, fordi hun er røget ud af Folketinget? Vil SF noget kulturpolitisk, eller vil de alene fokusere på kunstneres levevilkår, hvilket bestemt ikke er at foragte. Det er bare ikke en kamp, vi bør kæmpe i Kulturministeriet. Måske er det klogt at skele til Fogh og Mikkelsen. De lavede et systemskifte i Danmark. De satte den rigtige politik på dagsorden. Den med værdier og identitet. Den som er så enkel at spille bold op ad. Måske skal Socialdemokratiet blæse til samme dannelseskamp og turde udnævne en fra egne rækker, så vi kan se, at de mener det, det med kulturen. At det ikke kun er flødeskummet på kagen. Kulturordfører Mogens Jensen er et seriøst bud på en, der vil have kulturen ned i bunden af kagen, han vil nemlig have en kulturens grundlov. Det vidunderlige ved Mogens Jensen er, at han har været mange år i opposition. Det gør, at han altid har tid, altid svarer på mails, Facebook, læserbreve. At han følger med og forholder sig. Det bliver forhåbentlig enkelt for os at blive ved med at være inden for hans radius. Men kommer han til at blæse ud med vilde, kantede, umisforståelige synspunkter om, hvad kunst og kultur er, som Mikkelsen? Kommer han til at ville lave linjer for, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er, i stedet for hans nuværende synspunkt, hvor kultur som sådan er supervigtigt og skal tilføres nye midler? Kommer han til at mene noget om litteraturens rolle på bibliotekerne, eller mener han blot, at bibliotekerne er vigtige, fordi der er mange brugere? Vi ved ikke, hvem vi skal spille bolden til. Gid, det bliver en, der også kan tyre. heidi maxmilling Lotte Garbers, formand indhold De giver litteraturen tag over hovedet Skønlitterær ønskeseddel til litteraturstøtten Forlagskontrakter er lottokuponer Debat om litteraturstøtte, lektørudtalelser og mere Mads Thimmer fra Innovation Lab pisker sin kæphest Kalender Den røde tråd i Lene Møller Jørgensens reol Forsiden er tegnet af Lars-Ole Nejstgaard, som er født i 1956 og arbejder med kommenterende, forklarende, fabulerende streger til magasiner, fagblade, web, bøger og tegneserier. Mod et fornyet støttesystem Liebstrapporten Liebstudvalgets forslag til, hvordan kunststøttesystemet skal fornyes udkom den 12. september. Dansk Forfatterforening ser både gode og problematiske ting i rapporten, som bl.a. foreslår, at de livsvarige ydelser forhøjes, og at både Kunstråd og Kunstfond nedlægges eller omdannes til et kunstinstitut, som dermed bliver forfatternes eneste indgang til at søge statslig kunststøtte. Foreningen følger med i udviklingen. -ab Prisbelønnede børnebøger Ved Gyldendals årlige reception for børne- og ungdomsbøger 1. september 2011 blev forfatteren Marianne Iben Hansen tildelt Gyldendals Børnebogspris Med prisen, der uddeles af Søren Gyldendal Fonden, følger kroner. I motiveringen hedder det blandt andet: I Marianne Iben Hansens børnerim er der masser af lyd, humor og pointe, og først og fremmest er der rytme og musik. Men der er også enkelhed. En selvfølgelighed og en lethed, så man næsten tror, man selv fandt på det. Marianne Iben Hansen får prisen for sit uvurderlige bidrag til en svær og vigtig genre i børnelitteraturen her i Halfdan Rasmussens fædreland. -ab Angsten for e-bøgerne... hvis vi alle af ren grådighed gør som J.K. Rowling (som selv udgiver sine e-bøger, red.) så vil forlagenes indtjening forsvinde og stille og roligt indgå i forfatternes privatøkonomi. Det ville være ukollegialt og illoyalt over for forlaget, der har taget chancen med at forædle og promovere os, og over for vores øvrige forfatterkolleger. Det ville uvægerligt føre til (...) massefyringer... Jussi Adler-Olsen i Bogmarkedet 15, 2011 Hvad skal vi med hinanden? Den 23. august var der fællesgruppemøde i Dansk Forfatterforening. Styrelserne fra alle faggrupperne mødtes til fælles inspiration. Omkring 40 mødte op, og to tendenser blev i løbet af aftenen meget tydelige: Alle faggrupperne kunne se en betydelig fordel ved at samarbejde med de andre grupper indtil et vist punkt, for faggrupperne havde også et stort behov for at fordybe sig i fagspecifikke emner. Derudover åbenbarede aftenen en aktiv debatkultur i foreningen. Der var stor vilje til at endevende de emner, som formand Lotte Garbers ridsede op som efterårets kommende udfordringer: Fælles fodslag med forlagene om e-bogskontrakter, at følge med i kulegravningen af kunststøttesystemet og sætte kulturpolitikken på den politiske dagsorden. Fællesgruppeaftenen bliver sandsynligvis ikke den sidste af sin art, for der var en oplevelse af, at mødet var frugtbart for alle. -ab Litteraturtilskud.dk Dansk Forfatterforening lancerer snart en database, som samler de tilgængelige oplysninger om arbejdslegater, stipendier, præmieringer, biblioteksafgift, udgivelsesstøtte, projektstøtte m.m. fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd samt Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det sker, fordi der det seneste år har været adskillige avisartikler med optællinger af, hvad navngivne forfattere har fået i tilskud, men hidtil har ingen set på det samlede billede. Databasen skal bidrage til at kvalificere diskussionen om statens tilskud til litteraturen. -jh Mere om kunststøtte... til daglig er standardmeldingen fra kulturlivet netop, at der ikke skal laves om på noget som helst. Det så man senest her i sommer, da forfatteren Jens Christian Grøndahl angreb kriterierne for tildeling af kunststøtte og prompte blev undsagt af sine egne ud fra devisen, at systemet er godt, fordi det belønner de rigtige, som er de rigtige, fordi de bliver belønnet. Jakob Levinsen, blog på jp.dk 2. september FORFATTEREN FORFATTEREN

3 interview 2 x 5skarpe til to mennesker, der giver litteraturen tag over hovedet Lene Henningsen er lyriker og primus motor bag Poesiens Hus i Gothersgade en café, boghandel og mødested med pejs, grønne udsigter og wifi, som der står på skiltet udenfor. Lene Henningsen debuterede i 1991 med digtsamlingen Jeg siger dig på Borgens Forlag. 4 FORFATTEREN foto susanne mertz Lene Henningsen, POESIENS HUS Hvorfor skabe et hus til poesi? Poesi skal have et udstillingslokale, for poesien er også konkret. Der er masser af oplæsninger for tiden, for det er det, der gives støtte til. Men oplæsninger er flygtige, og en del vil forsvinde, hvis honorarerne forsvinder. Jeg tror, at poesi er fysisk. Det skal ikke kun findes digitalt, på nettet eller som sms. Derfor skal der findes fysiske udgivelser i vores boghandel og vores bibliotek. For lyrikere mister forlag, udgivelser og plads på bibliotekshylderne. Og så er der alle de kunstarter, der er forbundet med poesien: musik, billedkunst, film, teater... det kan vi også være en slags galleri for. Det er alt det poetiske, jeg vil lave et sted for. Så huset opstod ud af mit personlige engagement i digtningen, som jeg har haft, siden jeg var helt ung. Jeg har besøgt Poesiens Huse i udlandet, og jeg er blevet optaget af ideen om at præsentere og bevare digtningen. Specielt nu, hvor det at være smal forfatter er blevet sværere. Vores kulturlandskab ville være fattigt, hvis vi ikke havde de smalle stemmer. Så ideen opstod ud af en blanding af noget personligt, kollektivt og eksistentielt Hvordan var opstarten? Det var en lang proces på tre år, men jeg havde bidt mig meget fast i ideen. Udgangspunktet var meget ambitiøst, og der blev søgt støtte hos kommunen, Kulturministeriet og hos Kunststyrelsen, som sagde nej med henvisning til, at de ikke støtter drift. Så måtte jeg starte projektet privat og var ude at låne pengene. Jeg tænkte, at jeg selv måtte bygge en økonomi op, og at støtten nok skulle komme. I dag får huset støtte til særarrangementer fra Kunststyrelsen, men ikke til drift. Det er ikke nogen hemmelighed, at LiteraturHaus, Underwood Ink. og Poesiens Hus sammen har skrevet til Kunststyrelsen om muligheden for støtte til andet end arrangementer. Alligevel har der været meget støtte omkring huset, og der er kommet mere liv i huset i løbet af det første leveår. Økonomien er den største udfordring. Det er svært at sige, hvordan den ser ud. Jeg er meget spændt på efterårets omsætning. Men lige i øjeblikket er huset amputeret af vandskade efter oversvømmelser. Hvor meget har oversvømmelserne ødelagt? Mange af møblerne, hele boglageret fra boghandlen og varelageret til cafeen er ødelagt. Så har der været skimmelsvamp, og der voksede paddehatte op ad væggene. Det bremser også vores cafémuligheder, fordi det store køkken i nederste etage er ødelagt. Det kommer til at tage fire-fem måneder i alt, inden håndværkerne er færdige. Hvem bruger huset? Mange forskellige bruger huset, fordi vi er boghandel, bibliotek, café og arrangementssted. Forskellige litterære selskaber holder møder her, og vi holder private selskaber, men der skal være poesi indblandet i arrangementet, ellers bliver vi bare selskabslokaler. Mange kommer ind, fordi de kommer forbi og bliver nysgerrige. Og det er en del af hele ideen: At gøre folk nysgerrige om poesien. Det ville være dejligt, hvis digtere brugte huset mere i hverdagene. Men måske er det lettere at skrive mere anonyme steder? Hvad er du mest stolt af? Den dag, huset kører økonomisk og udfylder sin funktion, så vil jeg være stolt. Hvis det ikke lykkes, så vil jeg tænke, at der var mig, der ikke var smart nok. At der var et kneb, som man skal være cand.merc. for at kende. Men lige nu, i det daglige, er jeg rigtig glad for mange af arrangementerne. Se mere på Af Anna Bridgwater PETER Q. RANNES, HALD HOVEDGAARD Hvad er du mest stolt af? At det er gået godt. Grundlæggende. Før jeg kom, var Hald et noget nedslidt kultur- og kursuscenter, og den på det tidspunkt 25 år gamle kulturinstitution skulle opdateres. Jeg blev hyret til at lave stedet om til et center for forfattere og oversættere. Jeg synes, det er ret fedt, at vi gik i gang, inden vi havde pengene, og at vi gik i gang, før vi egentlig var klar. Vi annoncerede i Forfatteren, at forfattere og oversættere kunne komme til Hald, og så kom de. På den måde er stedet blevet til lidt hen ad vejen, i stedet for at det er blevet udtænkt bag et skrivebord. Ting er opstået ud fra behov, vi ikke på forhånd vidste, der fandtes. Jeg er også stolt af, at stedet har fået en fast plads på finansloven og en ok økonomi. Og så er jeg stolt, hver gang der udkommer en bog, der er blevet til her. Og jeg er stolt af, at stedet på mange måder er forfatternes eget, og at forfatterne ofte skriver til mig, at det er det bedste sted at skrive. Hvilke ærgrelser har du? Der er ikke ret meget, jeg ærgrer mig over. Men lige nu ærgrer det mig, at vi ikke har fået skaffet penge til vores planlagte tårnbibliotek. De fonde, vi har søgt, kan ikke se ideen med det. Men det ender nok med, at vi bare går i gang. Hvordan er det at bo op og ned ad gæsterne i alle de år? Der er med tiden blevet mindre behov for os i stuerne i hovedgaarden, så det er godt. Gæsterne er ret selvkørende, og de kommer sjældnere og sjældnere over vejen og forstyrrer. Sammenlignet med et forstanderpar på en højskole, så er vi meget uforstyrrede. Hvad er Hald Hovedgaards vigtigste funktion? Det er den gamle optik: At folk skal komme og skrive og få arbejdsro. Men Hald er også gået hen og har fået en fundamental identitetsskabende funktion. Det skriver flere til os: At de først er forfattere, når de har været her. Man er kun sammen med forfattere eller oversættere i den uge eller to, man er her. Forfatterne får lov til at møde hinanden i den mest intime situation og i de mest skrøbelige øjeblikke. Det er det, Hald kan. Det havde vi ikke regnet ud på forhånd. Har gæsterne forandret sig gennem tiden? Ja, men jeg er i tvivl om hvordan. I starten vidste forfatterne ikke, hvad de kunne få ud af at være her, men det ved de nu. Hald er blevet en slags tilstand. I starten var Hald noget ydre. Peter Seebergs portræt i mellemgangen kiggede ned på dem, og de vidste, at Per Højholt havde siddet og skrevet nogle digte i tårnet. Siden er det blevet noget indre. Man kan se på sine forfatterkollegaer, at Hald har gjort noget ved dem, og det vil man også opleve. Der er 170 individuelle besøg hvert år, og så er der en del gengangere. Så vi mangler ikke gæster, men vi vil altid gerne have nye. Det er en tilbagevendende misforståelse, at Forfatterforeningen ejer Hald. Det gør foreningen ikke, og man kan bruge Hald, uanset om man er medlem af forfatterforeningen eller ej. Men det vil ikke være forkert at sige, at Hald er forfatternes Hald. Udover de mange forfatter- og oversætterophold huser Hald Hovedgaard også kurser og diverse arrangementer. Se mere på interview 5 Peter Q. Rannes er cand.mag. i litteraturhistorie og arabisk og har i 13 år været centerleder med bolig på Det Danske Forfatter- og Oversættercenter på Hald Hovedgaard. FORFATTEREN

4 artikel artikel Ønskeseddel til litteratur støtten Hvis der var frit valg på alle hylder, ville det danske kunststøttesystem se ganske anderledes ud, i hvert fald hvis man spørger en række medlemmer af Dansk Forfatterforenings skønlitterære gruppe. De har grublet over fremtidens kunststøttesystem, og S-gruppens formand Jakob Vedelsby sammenfatter her deres tanker. Kuren mod skævvridningen af statens litteraturstøtte er ikke endnu flere litterater i udvalgene, men at flere udvalgsmedlemmer kommer fra andre fagområder. Elite eller bredde? Ingen stiller spørgsmålstegn ved, at den danske stat støtter litteraturen. Og der er enighed blandt de skønlitterære forfattere i DFF om, at spørgsmålet om, hvem der deler pengene ud, er et sprængfarligt emne. Sammensætningen af litteraturudvalgene i henholdsvis Statens Kunstfond og Statens Kunstråd er noget, der kan bringe blodet i kog, fordi uddelingerne afspejler de medlemmer, som uddeler pengene. Men når optællingerne viser, at det er de samme, der har fået støtten igen og igen, er det ikke bevis for nepotisme i udvalgene, fremhæver en S-forfatter. Det er nemlig meningen, at det skal være de samme. Det er en borgerlig kulturpolitik, der blev indført i 2003, da Claes Kastholm blev formand for Kunstrådets Litteraturudvalg. Ved sin tiltrædelse meldte Kastholm ud, at han ville professionalisere forfattererhvervet. Fra nu af skulle færre forfattere have legater, og legaterne skulle til gengæld være så store, at disse forfattere kunne leve som fuldtidsforfattere år efter år. For meget smal litteratur Omlægningen var en del af hele elite vs. bredde -spørgsmålet, skriver forfatteren, der støtter et fokus på eliten og professionalisering af forfattererhvervet og at man derfor giver legater til relativt få mennesker, som kan leve af støtten i årevis og måske præstere det ypperlige. Trods tilfredsheden med tankerne bag Litteraturudvalget, fremhæver den samme forfatter alligevel, at de smalle, sprogeksperimenterende forfattere i dag får en for stor en del af kagen. Og bliver bakket op fra flere sider. Én skriver fx, at hvis kvalitet og det litterært interessante virkelig er støttekriteriet, er der en hel del pengemodtagere, man må tage sig til hovedet over. Forfatteren har dog ikke belæg for at tro, at udvalgsmedlemmerne giver støtte til deres venner i stedet for til de projekter, de oprigtigt holder mest af og fortsætter: Ikke desto mindre har dansk litteratur bevæget sig mod det æstetikdyrkende, selvsmagende og publikumsfjendske. Ikke på grund af nogens onde vilje, kun på grund af elitens oprigtige kærlighed til deres faglige ekspertiseområde: sproget. Kuren mod skævvridningen af statens litteraturstøtte er ikke endnu flere litterater i udvalgene, men at flere udvalgsmedlemmer kommer fra andre fagområder. At der det ene år sidder fx en sociolog og en kemiker, og det næste år en geograf og en læge. Det er alt, hvad der skal til, så vil vi se en bredere kreds af forfattere modtage legater, og det vil med tiden føre til, at flere ikke-litteraturuddannede forfattere kan leve af at skrive. De vil så igen påvirke hele vores idé om, hvad litterær kvalitet er. Projekt eller person Et andet aspekt af diskussionen handler om, hvorvidt støtten skal gives til et kommende projekt eller på baggrund af, hvad man allerede har skrevet. Som det er i dag giver Statens Kunstråd støtte udelukkende ud fra, om ansøgerens kommende projekt ser interessant ud i projektbeskrivelsen, mens Statens Kunstfond giver støtte udelukkende ud fra ansøgerens CV. Det betyder i praksis, at man, hvis man er Suzanne Brøgger, kan sende en fjoget 10-linjers ansøgning ind til Kunstfonden, hvorefter fonden ifølge retningslinjerne er forpligtet til at uddele støtte. Genrer eller ej? Jeg kunne godt tænke mig, at man hvert år meldte ud, at i den kommende periode vil denne eller hin genre fortrinsvis blive tilgodeset, skriver en S-forfatter og fortsætter: Krimi, forfatterskolelitteratur, lyrik, rejselitteratur, historiske romaner, nonsensdigtning, digtere, Lars Bukdahl kan lide, gysere, romaner, der foregår i København / Helsinge / Aalborg / Gudhjem, børnelitteratur, tegneserier, kvindelitteratur, seniorlitteratur, bøger skrevet af forfattere, der er venner med bestemte, navngivne kulturjournalister, erotisk litteratur, litteratur på dialekt, haiku etc. etc. Så vi på den måde får skabt større bredde i tildelingerne. Forfatteren bliver modsagt af et andet S-medlem, som mener, at en kvoteløsning for forskellige genrer er dødfødt, for:... er det virkelig løsningen, at mennesker, der hader krimier og aldrig læser dem, skal sidde og vælge hvilke 30 krimiprojekter, der skal støttes? Nej, det er sammensætningen af udvalgene, vi skal lave om på. Færre penge til de rige S-forfatterne er uenige om, hvorvidt man bør indkomstgraduere litteraturstøtten. Nogle er for, andre imod. Én mener slet ikke, man skal kalde legaterne for støtte de skal i stedet benævnes honorarer. Det er ikke en støtte til fattige forfattere, der ikke kan klare sig på andre måder. Det er en betaling for et arbejde, der skal udføres. På samme måde som en skolelærer får løn for sit arbejde. Lønnen er ikke en almisse eller nådegave, og derfor skal honorarerne heller ikke være indkomstafhængige. Vi forfattere har ladet os indvæve i andre menneskers billede af os som fattige og tiggende. Det billede skal vi ud af. Det er okay for en landmand eller filmproducent, som modtager støtte eller honorarer fra det offentlige, at køre Mercedes og bo i et hus med pool. De hører aldrig, at deres løn/honorar kunne være brugt til hospitalssenge. Og det skal de heller ikke høre. De skal kunne have høj haleføring, og det skal vi forfattere også. Inspiration fra filmverdenen En forfatter har følgende forslag inspireret af filmbranchen: Man kunne forestille sig et litteraturstøttesystem som i filmverdenen: Forlagene kunne i samarbejde med forfatterne søge om støtte til forfatterens honorar ved udgivelsen. Man kunne så sætte royaltysatsen op til fx 40 % og få den dækket ind fra det offentlige, hvis bogen bliver godkendt som en væsentlig bog af Statens Litteraturkonsulent. Derudover kunne der være en fifty-fifty ordning igen som i filmverdenen hvor forlagene var garanteret en vis minimums royaltystøtte. Måske er en sådan ordning den eneste mulige løsning, hvis vi vil have lige så stor opbakning til litteraturstøtten som sportsfolk og filmfolk får. Det kan være værd at spendere lidt administrationsudgifter for i højere grad at få en folkelig respekt for forfatterne og deres indtægtsforhold. Nye øjne på bibliotekspengene Flere af de forfattere, der har budt ind med holdninger til litteraturstøtten, kommer også ind på behovet for at revidere bibliotekspengesystemet. Et konkret forslag går på, at man stiller skarpt på de 200 personer, som får flest bibliotekspenge, og laver en opgørelse over, hvordan de forskellige faggrupper er vægtet i forhold til hinanden og om vægtningen har det niveau, vi ønsker at have. Tallene siger noget om, hvor mange sider det er muligt for en oversætter, en skønlitterær forfatter, en fagbogsforfatter osv. at producere i løbet af et år og er den eneste konstruktive måde at tage emnet op på, skriver en forfatter og fortsætter: En undersøgelse af, hvem der rent faktisk får pengene i dag, viser, at oversættere og børnebogsforfattere modtager en ekstrem stor del af kagen. Dette finder jeg personligt uacceptabelt. Ikke fordi deres arbejde er mindre værd end andres det er det ikke. Men fordi det ikke kan være rimeligt, at toppen af oversætterne skal have meget mere end toppen af forfatterne. Tankerne om fremtidens litteraturstøtte er formuleret inden Folketingsvalget og udgivelsen af Liebst-rapportens forslag til fornyelse af kunststøttesystemet. Jakob Vedelsby, født 1965, formand for Den Skønlitterære Gruppe i DFF. Hans seneste roman Menneskeloven udkom september er Hvis kvalitet og det litterært interessante virkelig er støttekriteriet, der en hel del pengemodtagere, man må tage sig til hovedet over. Vi forfattere har ladet os indvæve i andre menneskers billede af os som fattige og tiggende. Det billede skal vi ud af. 6 FORFATTEREN FORFATTEREN

5 artikel artikel Forlagskontrakt eller lottokupon? Det er svært at forhandle en god kontrakt med et forlag, for pengene er små, og forlagene spiller ikke altid med åbne kort, når de indgår en aftale med en forfatter. Vi har taget et kig på virkeligheden bag det stykke papir, der besegler forfatternes økonomi. Af Laura Engstrøm Uanset hvilken kontrakt, jeg ender med at forhandle mig frem til, bliver det aldrig en god timebetaling. At skrive bøger kan man gøre som et prestigeprojekt, eller man kan se kontrakten som en lottokupon og håbe på, at den udløser den store gevinst Lars Vestergaard, ghostwriter En forlagskontrakt kan virkelig være en speget affære, siger Jeppe Markers. Han ved, hvad han taler om. Han er tidligere redaktionschef på Lindhardt og Ringhof, men er i dag flyttet over på den anden side af bordet og lever af strategisk rådgivning af forfattere. Som forfatter kan man jo sige til forlaget: Fortæl mig lige, hvordan regnskabet hænger sammen. I mine øjne bør forlaget være parate til at åbne budgettet op. Er de ikke interesseret i at gøre det, må man som forfatter jo tænke sit. Det er en nærliggende tanke, at man er ved at blive taget i røven. Hvorfor skal man som forfatter ikke turde tale højt om det og spørge: Hvad tjener I? Og hvad tjener jeg, hvis bogen sælger så og så meget? fortsætter Jeppe Markers. Forskellige modeller Der er én bog, forfatter Lars Vestergaard ikke orker at tale om mere: B.S. Et liv på kanten, som biografien om jægersoldaten B.S. Christiansen hedder. Bogen solgte eksemplarer og gjorde jægersoldaten rig. Lars Vestergaard modtog et fast honorar for sin medvirken, og siden har han skullet svare utallige gange på, om han ikke ærgrer sig over, at han ikke fik royalties. Det gør han ikke. Tværtimod. B.S. Et liv på kanten blev hans visitkort til bogbranchen, og siden har Lars Vestergaard kastet sig ud i flere bogprojekter. I løbet af de seneste otte år har han lagt tastatur til bøger, flere af dem som ghostwriter. Blandt dem tæller Der er et yndigt land Danmark rundt med Lene og Villy og en lang række bøger, hvor han har gennemskrevet et allerede færdigt manuskript. En form for ghost bag ghostwriteren. Lars Vestergaard har derfor masser af erfaring med at sidde og kigge på forlagskontrakter og overveje, om han skal benytte sig af den ene eller den anden model. Groft sagt kan man sige, der er tre modeller for forlagskontrakter, når det gælder faglitteratur: Den hvor man får et fast honorar og ingen royalties, den hvor man får et mindre forskud og klassiske royalties og så fifty-fifty-aftalen, hvor forfatter og forlag deler overskuddet, når alle udgifter er betalt, siger Lars Vestergaard. Gæt salgstallene Selv veksler Lars Vestergaard mellem de tre modeller. Det gælder om at prøve at regne ud på forhånd, hvor mange eksemplarer en bog vil sælge. Men uanset hvilken kontrakt, jeg ender med at forhandle mig frem til, bliver det aldrig en god timebetaling. At skrive bøger kan man gøre som et prestigeprojekt, eller man kan se kontrakten som en lottokupon og håbe på, at den udløser den store gevinst og så gå og drømme lidt om alle de penge, man kommer til at tjene, inden man så igen næste dag sætter sig til computeren, siger Lars Vestergaard. Regnestykket er dog oftest rimelig simpelt, mener han. De klassiske royalties er jo 15 procent af udsalgsprisen før moms, så hvis en bog koster 300 kr., giver det cirka 30 kr. per bog, og det skal man så typisk dele med hovedpersonen, siger han. De 15 procent Journalist Hanne Sindbæk kan godt undre sig over de klassiske 15 procent i royalties. Hun har skrevet to bøger med godt tyve års mellemrum: Tyren, bjørnen og banken fra 2009 om grundlæggerne af Saxo Bank og Bryllupsbogen, der udkom i Begge fik hun 15 procent i royalties for. Hvorfor skal det være de der 15 procent? Vi ved jo, at omkostninger til tryk er faldet, så hvorfor skal snittet stadig lægges der? spørger Hanne Sindbæk. Det er der en god grundt til, lyder det ikke overraskende en redaktør, Jacob Søndergaard fra Rosinante: Så meget er udgifterne til tryk heller ikke faldet. De 15 procent er stadig et meget godt udgangspunkt, når man ser på, hvordan lagkagen skal fordeles. Mange forfattere har svært ved at gennemskue tallene, når de regner på det. Men det skyldes jo, at der er mange omkostninger forbundet med en bogudgivelse. Tryk, korrektur, markedsføring, repro og så videre og så videre. Der skal være noget til forfatteren, noget til forlaget og noget til boghandleren. Men royalties er jo altid noget, man kan forhandle, og mange får lagt en royaltyskala ind i kontrakten, så man får 17,5 procent efter de første solgte 3000 eksemplarer, siger han. Jeppe Markers er enig med Jacob Søndergaard: De 15 procent i royalties er stadig en god rettesnor for, hvor meget der tilfalder forfatteren, når alle udgifter er betalt. Men han anbefaler, at man ser kalkulen udspecificeret i kontrakten. Pas på nettoprisaftaler Forfattere bør også huske på, at deres drømme sjældent bliver mødt af virkeligheden heller ikke, når bogen er bestilt af et optimistisk forlag, der hopper med på trenden med bøger om mad, motion, kendte mennesker, eller hvad det ellers kan være, der skal fylde hylderne det år. Alle forfattere har en forestilling om, at de sælger mere, end de reelt kommer til, siger Jeppe Markers. Derfor bør man som forfatter tænke sig grundigt om, før man indgår den type kontrakter, hvor forlag og forfatter deler i porten, når alle udgifter er betalt. Det er kun en fordel for forfatteren, hvis bogen storsælger, mener Jeppe Markers, for forfatteren får intet, før alle udgifter er betalt. Og hvad med de gængse 15 procent i royalties og kr. i forskud, skal man sige ja til det? Det er svært at sige noget generelt om, hvad en kontrakt skal lyde på, og jeg kan jo kun tale for mit eget vedkommende. Men havde jeg arbejdet på en bog i et år og fik tilbudt 15 procent i royalties og kr. i forskud, ville jeg takke nej. Det kan godt være, det er standarden, men det lugter også lidt af, at forlaget ikke tror tilstrækkeligt på bogen og vil behandle den lidt middelmådigt, ikke? siger Jeppe Markers. Han mener endvidere, at forfattere skal være opmærksomme, hvis der er en nettoprisaftale i deres kontrakt. Det 8 FORFATTEREN FORFATTEREN

6 artikel mening & debat betyder, at man får royalties af den pris, forlaget har aftalt med boghandleren ikke nødvendigvis udsalgsprisen. Hvis bogen fx sælges for det halve af den oprindelige udsalgspris, bør man forhandle sine royalties op, lyder Jeppe Markers råd. Tyveri ved højlys dag Derudover er der to ting, forfattere bør være opmærksomme på, mener Jeppe Markers: Royalties på en billigudgave ligger typisk på syv og en halv procent. Den procentsats kan man godt forhandle op. Det er ikke på førsteudgaven, forlaget tjener penge, men typisk når bogen kommer i flere oplag, siger Jeppe Markers, der har set 20 procent som den højeste procentsats på billigbøger. Et andet punkt er de digitale rettigheder. Det er helt afgørende, at man får en ordentlig aftale, hvis bogen skal ud som e-bog, og det gælder både eksisterende og nye titler. Som det er nu mange steder, får forfatteren en fjerdedel og forlaget tre fjerdedele af nettoprisen, dvs. af den pris, som forhandleren betaler for e-bogen. Det er efter min bedste overbevisning fuldstændig urimeligt, for der er næsten ingen udgifter forbundet med at videreudgive en bog som e-bog. I de tilfælde, hvor honoraret er så beskedent, vil mit råd være, at man slet ikke overdrager sine digitale rettigheder i den første kontrakt. Dem kan man altid forhandle med forlaget om, hvis det skulle blive aktuelt. Om fem år er det måske dér, det største salg ligger. Der er jo ingen grund til at forære noget væk, lyder det fra Jeppe Markers. Og så bør forfattere bør ifølge Jeppe Markers også få slettet det såkaldte bindfradrag, der kan være sneget ind i en kalkule. Det er en post på budgettet, der ikke har noget hold i virkeligheden, men som æder af forfatterens del af kagen. 10 FORFATTEREN For 20 år siden levede forlagene fedt, det gør de ikke længere, og forlagene har kun én tilbage at presse: forfatteren. Og så må forfatteren naturligt nok spørge sig selv: Er det mig, der skal overleve, eller er det forlaget? Jeppe Markers, tidligere redaktionschef på Lindhardt og Ringhof, i dag strategisk forfatterrådgiver En indbunden bog er ikke dyrere at fremstille end en hæftet bog med blødt omslag. Det er et levn fra dengang, bøger blev bundet manuelt, og de indbundne bøger var finere og dyrere at lave end de hæftede bøger. Så hvis jeg som forfatter blev præsenteret for det i kontrakten, ville jeg sige, at jeg ikke finder mig i det. I branchen hvisker man højt til hinanden om tyveri ved højlys dag, siger Jeppe Markers. Forlag i krise Det kan dog godt være, det for fremtiden vil blive endnu sværere for forfattere at forhandle gode kontrakter igennem. Og når Lars Vestergaard forhandler kontrakter, mærker han tydeligt, at forlagene nu er pressede. De tjener slet ikke de samme penge som tidligere, siger han. Jacob Søndergaard stemmer i: Vores indtjeningsgrundlag er også presset for tiden. Rabatterne til boghandlerne og supermarkedskæderne er steget voldsomt, så vi er meget bevidste om det aftalegrundlag, vi forhandler ud fra, siger han. Det samme siger Jeppe Markers, der mener, at forfattere og forlag snart vil stå ved en skillevej. De sidste fem år er forlagene blevet så klemte økonomisk, at de har givet lods på alle fine fornemmelser og stort set kun satset på én litterær genre: Krimier. Dem har der været sikkerhed for at få antaget, men det har givet en kreativ tørke, hvor den litterære mangfoldighed er blevet taberen. Jeg kan huske et eksempel på, at man har sagt nej til en glimrende bog fra en 70-årig, mandlig forfatter, fordi han ikke kunne markedsføres så godt og måske ikke havde så mange flere bøger i sig. Der er snart ingen på de store forlag, der tør tage chancer mere. Så jeg tror, vi står over for et tipping point, hvor det godt kan vise sig, at vejene for forfattere og forlag skilles. For 20 år siden levede forlagene fedt, det gør de ikke længere, og forlagene har kun én tilbage at presse: forfatteren. Og så må forfatteren naturligt nok spørge sig selv: Er det mig, der skal overleve, eller er det forlaget? siger Jeppe Markers. Så drivkraften til at skrive bøger skal nok komme fra et andet sted. Det er ikke sikkert, den næste bog udløser den store gevinst. Måske skal det være, som Lars Vestergaards redaktør engang sagde til ham: Når du sætter dig til at skrive denne bog, skal du tænke, at dette bliver den bedste bog i verden. Så skriver du den og tænker så: Nå, det blev måske ikke den bedste bog i verden, men så den næstbedste. Så går der lidt tid, og du sætter dig til at skrive den næste bog og tænker: Dét her bliver den bedste Bonus: Hvis du ikke helt kan huske, hvad en bogs nettopris er, kan du læse en forklaring i juristens spalte Regelrytteren i dette nummer på side 13. Lars Vestergaard fik kroner i fast honorar for B.S. Et liv på kanten. Bibliotekspenge tilfalder B. S. Christiansen. Hvis Lars Vestergaard i stedet havde fået en royalty på 7,5 procent, ville han i dag have tjent omkring 5 millioner kroner på bogen, som er solgt i flere end eksemplarer. Kilde: Fagbladet Journalisten Laura Engstrøm er journalist og skriver om kultur og design for bl.a. Weekendavisen og Børsen. Litteraturstøtten er ren del og hersk Angela Brink (S, Kvindegruppen) er født i Hun er journalist, forfatter og bachelor i religionsvidenskab. Hun debuterede i 2002 med den roste roman Tæsk og lover, at der er flere bøger på vej en dag. Kan det tænkes, at forfatterne er de facto ofre for et del og hersk-princip, hvad angår litteraturstøtten? Det er jo den sikre vej til ævl, kævl og konflikt, at varierende forfattere skal uddele penge til forfattere. Og ville det ikke være ønskværdigt for både litteraturen, forfattere og udvalgsmedlemmer at kunne tildele og tage imod støttekronerne med ryggen fri? Den position, eller i mine øjne mangel på samme, som Dansk Forfatterforening synes at have indtaget i de forskellige debatter om litteraturstøtte, bekymrer mig. Konkret forstod jeg ikke Lotte Garbers leder i sidste nummer af Forfatteren: Nej, selvfølgelig skal alle ikke have litteraturstøtte. Det er ikke en position, det er en banalitet, som jeg ikke mener nogen, der ønsker litteraturstøttesystemets fortsatte eksistens, bør tillade sig. Hvis støtten er vigtig for litteraturen og forfatterne, må det påhvile forfatternes forening at gøre det, der skal til, for at litteraturstøtten ikke minimeres. Det betyder, at Dansk Forfatterforening bør forsøge at imødegå kritikken af litteraturstøttesystemet seriøst og på et mere fundamentalt plan også selvom dette system ikke er DFF s opfindelse eller ansvar og det ikke er DFF, der sidder på litteraturstøttepengekassen. For den bevillingsmæssige legitimitet risikerer at svinde ind, hvis kritikken er så konstant og omfangsrig, at den i sig selv bliver et argument for at afsætte færre penge til litteraturstøtte. Eller helt at fjerne den, som nogle politiske kræfter ønsker. Kunne det måske være en idé, hvis DFF gik ind for, at det bør være nogle andre, eller i hvert fald nogle flere, end forfattere, der fordeler litteraturstøttekronerne? Hvad ville forfatterne miste? For sandheden er, at det alligevel er en illusion, at vi bestemmer over litteraturstøtten al den stund, forfatterne ikke bestemmer bevillingernes størrelse det gør nogle politikere. Måske det også kunne være godt for litteraturen, hvis det var fx treårige litteraturstøtteudvalg med medlemmer fra både forlagsverdenen, læserskarerne, universiteterne, medierne og vorherre bevares forfatterverdenen, som uddelte penge. Man kunne desuden lave forskellige puljer, en til poesi, en til prosa, en til krimier osv. for at tilsikre en genremæssig spredning af støttekronerne. Det ville gøre tildelingerne af litteraturstøtte mere uangribelige og få fokus tilbage på litteraturen. Hvis ikke DFF arbejder progressivt og målrettet på at fjerne angribeligheden i litteraturstøttesystemet, vil litteraturstøtten være i alvorlig fare, og debatten derom skadelig for chancen for fortsatte bevillinger. Er CC en patentløsning? Bestyrelsesmedlem i Dansk Forfatterforening Morten Visby (DOF) tager til genmæle på baggrund af sidste nummer af Forfatteren, hvor Martin von Haller Grønbæk priste Creative Commons som en løsning på kunstneres trængsler med at digitalisere deres værker. Der er ingen tvivl om, at Creative Commons (CC) kan være et godt værktøj for visse autorer i visse situationer. Selvudgiveren, der vil offentliggøre et gratis appetizer-kapitel, så folk får lyst til at købe et download af hele bogen. Eller hvis man vil lægge et værk ud til fri afbenyttelse for hurtigt at få en stor læserskare og så til gengæld leve af klummer, interviews og foredrag på basis af det navn, man har fået. Forfatterkollektivet, der afvikler litterære eksperimenter på nettet og gerne vil have aktiv læserinddragelse, men ønsker at beholde en vis kontrol med værkets videre skæbne. Det er bestemt ikke de eneste eksempler, man kunne nævne. Men der ikke så forfærdelig mange andre. CC er nemlig ikke skabt til forfattere. CC er skabt for at facilitere en maksimal liberalisering af markedet for immaterielle produkter. Det er derfor ikke noget tilfælde, at den mest vandtætte argumentation og de mest overbevisende eksempler i Grønbæks indlæg er at finde i de passager, der beskriver, hvorfor CC er fordelagtigt og praktisk for, ikke forfatterne, men brugerne og i forlængelse heraf de aktører, der høster sekundær gevinst af den øgede trafik på diverse portaler. For eksempel internetboghandlen Saxo.com, som Grønbæk sjovt nok er bestyrelsesformand for. CC er måske nok en nonprofitorganisation, men det betyder ikke, at foretagendet er hævet over kommercielle interesser tværtimod. Den kommercielle baggrund betyder ganske vist ikke, at CC er fandens værk. Men den betyder, at man som autor er nødt til at skrælle de værdifulde, konkrete licensværktøjer ud af konceptet uden at abonnere på CC som et generelt bud på håndteringen af offentliggørelse af ophavsretsligt beskyttet materiale og handel med immaterielle goder. Og det kan man heldigvis godt. For det er jo med Creative Commons, som det er med det frie marked i det hele taget: Det fungerer rigtig godt, når man bare man ikke ophøjer det til en pointe i sig selv. Den umærkelige sammenblanding af slutbrugerens og den primære rettighedshavers interesser er ét af flere behændighedstrick i Grønbæks indlæg. Et andet problem er, at den implicitte forretningsmodel i CC er baseret på et forholdsvis entydigt skel mellem privat og kommerciel brug som ikke er særlig dækkende for litteraturområdet. Man kan fint lægge et foto ud på nettet med en CC-licens, som tillader en privatperson at downloade det gratis og bruge det i en konfirmationssang, men derimod kræver betaling, hvis fotoet bliver brugt af et reklamebureau. Det er ikke lige så indlysende en god idé, når det gælder litteratur. For en stor del af litteraturens vedkommende vil det være den private brug, der er det kommercielle marked. På dette væsentlige punkt kan CC vitterlig kun tilbyde et licensværktøj, der vil være praktisk anvendeligt i visse situationer, men ikke nogen egentlig patentløsning. FORFATTEREN

7 mening & debat Opråb til alle yngre forfattere Peter Heller Lützen (F) deltog på kurset Den dokumentariske historie august på Hald Hovedgaard. Han er født i 1968, ph.d. i dansk, tekstforfatter og fagbogsforfatter. Hans næste udgivelse, undervisningsbogen Begreb om analyse og metode, udkommer november Foto Camilla Hey Jeg har en bekendelse. Jeg er fyldt 43. Jeg er lidt øm, når jeg vågner om morgenen. I lænden, i højre side. Jeg har fået mit første par læsebriller, og de grå hår breder sig fra tindingerne ud over resten af mit hoved. Når jeg går ud, privat eller arbejdsmæssigt, sker det sjældnere og sjældnere, at jeg hører til de unge i selskabet. Og det bliver værre, jo mere tiden går. Derfor er det godt, vi har sådan noget som Dansk Forfatterforening. Der kan man føle sig ung. Sådan helt rigtigt og ægte og ikke bare føle sig ung, men faktisk være det. annonce Kom i Forum 12 FORFATTEREN FORFATTEREN Jeg har netop været på kursus på Hald. Som vistnok den næstyngste blandt samtlige deltagere. Og med en alder, der ligger mindst 20 år under gennemsnittet. Jeg har fundet en sammenhæng, hvor jeg vil være ung i masser af år endnu. Men er det sjovt? Nej, desværre, det er ikke rigtig sjovt. Det er et problem. Det er et problem, at fremmødet på kurserne ikke afspejler foreningens og forfatterstandens bredde og kompleksitet. For emnet, indholdet og oplæggene er altid fremragende. Dette er derfor ikke ment for sjov, men som en opfordring. Dels til de yngre medlemmer (og det vil sige alle under 60) om at deltage i kurserne, og dels til kursusplanlæggerne om fortsat at overveje, hvordan vi kan få en bredere rekruttering. Og de skal i øvrigt have stor ros for de planlagte kurser her i efteråret om fx markedsføring og brug af sociale medier. Saddest Tale Ivar G. Jonsson (S, Seniorgruppen), født i 1932 i Island, er docent emeritus, ph.d. Seneste bøger er At vælge sit liv og Hessdokumentet. Til september udkommer børnebogen Casper og den sindrige høne. Har også skrevet melodier og mange videnskabelige artikler. Tillad mig nogle supplerende bemærkninger til Lene Møller Jørgensens artikel om lektørudtalelser i Forfatteren nr. 5/11. I lektørudtalelsen for min næstseneste bog fra 2009 står der bl.a. Forfatteren fortæller levende Bogen står nu på 84 biblioteker. Om min seneste bog fra 2011 står der bl.a.: Sproget fungerer ikke Den står nu fem måneder efter udgivelsen på kun 16 biblioteker. Tallene viser klart, hvilken magt lektørerne har over salget af en bog til bibliotekerne. Jeg klagede over den seneste udtalelse, som jeg fandt overfladisk, sur og nedladende. Lektøren kunne tydeligvis ikke lide min bog eller var det dens holdninger? Jeg syntes ikke, at udtalelsen var professionel. Men min klage blev afvist. Som Morten Dürr i den omtalte artikel, medgiver jeg, at lektørerne naturligvis har retten til at vurdere og anmelde. Det er ikke mit ærinde at anfægte lektørernes ret her. Den eneste udvej synes at være, at der for hver bog gives to lektørudtalelser. Dette vil naturligvis kræve flere ressourcer. Men det nuværende system giver simpelthen den enkelte lektør en alt for stor magt. Selvom jeg havde fået ret i min klage, så havde det næppe hjulpet noget. Skaden er jo sket. Morten Dürr klagede jo og fik ret. Og ham hjalp det ikke. Han anbefaler derfor ikke at klage. Derfor: Klag ikke. Men flere udtalelser, tak. Leder du efter en skrivegruppe? Vil du svarer på et debatindlæg? Leje et hus på Mallorca? Eller læse Arabella Neumanns beretning om en rejse til Shanghai med støtte fra autorkontoen? Find det hele på Forum på hvor medlemmer kan finde hinanden, fortælle om deres forfatterliv og debattere. plotværkstedet.dk Inspiration og daglige skrivetips: Fire aftner i Valby med plot. Kursusstart 22. August. Er du interesseret, så send en mail på malenekirkegaard.dk regelrytteren Nettopriser er ikke bogladepriser Efter folketingsvalget mødes eliten til fest hjemme Af Nanna hos Hummelmose, Villy, der blev valgets jurist i store DFFstemmesluger. Blandt gæsterne er Helle, Lars, Anders, Søren, Simon-Emil, Mogensen og en Rune. Her, bag lukkede døre, af forfatterens og i sikkerhed for honorar vælgernes nysger- Afregning sker i stigende righed, beslutter grad de sig på for grundlag at afsløre for hinanden, hvad politik egentlig er. af nettoprisen. I gamle dage blev forfatterens Mød også honorar Margrethe og beregnet Lene, der slet på ikke er inviteret med til festen, og som derfor må nøjes med et grundlag af bogens salgspris hos referat boghandleren i henhold til den Gildet er gakket, lun, bidsk og original satire tidligere gældende normalformular: over politik, politikere og alt deres væsen. En satire, der også giver af bogværker anledning til eftertanke. i origi- Ved udgivelse naludgaver udgør honoraret mindst 15 % af bogladeprisen for hæftede eksemplarer, excl. moms. Men i dag er der ikke længere faste bogladepriser, og selv forlagenes vejledende salgspriser giver kun et begrænset billede af, hvilken pris bogens faktisk sælges til. Flere og flere forlag er derfor begyndt at beregne forfatterens honorar på grundlag bogens nettopris. Gildet - endeligt omslag.indd 1 Ved bogens nettopris forstås normalt forlagets pris til forhandler, bibliotek eller anden distributør eller slutbruger excl. rabatter og lign. For at undgå misforståelser eller forvirring omkring begrebet nettopris, er det imidlertid vigtigt, at det klart defineres i forlagsaftalen, at nettoprisen er det beløb, forlaget får ind ved salg af bogen. Da nettoprisen kan være helt op til 40 % lavere end bogens vejledende udsalgspris, bør forfatteren endvidere være opmærksom på, at der ved fastsættelse af royaltysatsen tages højde for dette beregningsgrundlag. I Sverige, hvor der er en tilsvarende tendens til at forlagene går over til nettoprisafregning, er en royalty på 27 % af bogens nettopris således blevet standard. Gildet af Ryan Smith debutanten Ville du kalde din bog fiktion? Det er den sådan set, men med andre elementer i. Ligesom det meste anden litteratur, så opridser bogen nogle problemer og fortæller om, hvordan det er at være menneske. I bogen optræder der nogle virkelige personer fra det politiske liv, og så er der en helt og antihelt i samme person. Det er en kikset person fra Jylland, som ikke har forstået spillets regler på Christiansborg, men som til gengæld forstår, hvordan man får nationen på ret køl. interview Den 31. august udkom en bog med titlen Gildet og undertitlen Hvordan man vinder et folketingsvalg. Udgangspunkterne for bogen er Platons klassiker Symposion overført til den danske politiske andedam og et folketingsvalg. Resultatet er et billede af, hvad politik er, kan og bør være. Bogens politikere tæller Villy, Helle, Lars, Søren, Simon-Emil, Anders, Margrethe, Lene og derudover er der en ukendt jysk helt ved navn Rune. Forfatteren hedder Ryan Smith, han er født i 1983 og er cand. mag. i historie med en overbygning i græsk filosofi. Af Anna Bridgwater Gildet eller Hvordan man vinder et folketingsvalg af Ryan Smith 8/8/2011 9:03:21 AM Hvor kom ideen fra? I mange år har jeg arbejdet i konsulentbranchen og inden for HR med forskellige psykologiske typer, og hvordan man deler folk op i forskellige persontyper. Og det er de samme typer, der gør sig gældende i det politiske liv i dag, som der var, dengang Platon skrev Symposion. Alle figurerne er arketyper i det politiske liv, både dengang og i dag. Har du et politisk sigte med bogen? Det kan jeg ikke påstå, og jeg fik ideen længe før, valget blev udskrevet. Men jeg forsøger at bringe politikkens analytiske redskaber ind i litteraturen, for litteratur er ofte fyldt med stemninger og følelser, som ikke siger noget om samfundet og omverdenen. Det givet en naivitet, hvis det ikke suppleres af noget mere.. Jeg ville gøre op med den opdeling, hvor et udtryk enten hører til ovre i den kunstneriske domæne, eller også er det knastørt og analytisk. Spørgsmålet er, om læserne vil forstå koblingen til folketingsvalget. Men Platon skrev for mere end 3200 år siden, så emnet er evigt aktuelt. Du udkommer på et ret lille forlag (Det andersenske Forlag). Hvorfor? Jeg havde hørt om Lene Andersen og fik at vide, at hun ville være den perfekte redaktør. Er der flere bøger af dig på vej? Jeg skriver for tiden på en faglitterær bog om græsk filosofi på engelsk. Jeg tror, jeg har fundet et forlag i Las Vegas, som kun udgiver bøger om græsk filosofi, men som er finansieret af casinomidler, så en ven og jeg tager derover og taler med dem. Det er svært at få udgivet akademiske bøger, men jeg er fortrøstningsfuld. FORFATTEREN

8 artikel Kæphesten E for endelig Mads Thimmer er medstifter af Innovation Lab A/S, som arbejder med at udvikle ny teknologi baseret på brugerindsigt og forretningsforståelse. Han opfordrer forfattere til at omfavne de nye, digitale muligheder. Det trykte bogmedie har som teknologi eksisteret i snart 600 år. Om lidt vil trykketeknologien som massedistributionsform vige for de digitale formater, og bøger vil i e-bogsform cirkulere frit, som musikfiler, filmbidder og tweets i forvejen gør det. Det kan sagtens betyde et endeligt for den masseproducerede bog, på samme måde som cd en og dvd en synger på sidste vers. Men det behøver ikke betyde et endeligt for forfattere. Tværtimod. Mange musikere hævder, at de har fået et friere og mere økonomisk stabilt indtægtsgrundlag med de digitale medier. Hvorfor? Er deres værker ikke blevet tyvstjålet og masseomdelt? Måske, men de har også fået et mere direkte forhold til deres publikum, kan sælge musik, merchandise og billetter direkte eller sammen med en distributør, de selv vælger. Kan opbygge nicher i internationale markeder, kan skabe musik sammen med musikere eller publikummer, de aldrig har mødt, kan jonglere med film-grafik-interaktiontekst-formater ud over musikformatet. Og væk er tiden, hvor det var smagsdommere i pladeselskaberne, der var det eneste reelle publikum og færgemænd til marked og succes. Forfatteren Cory Doctorow har aldrig tjent så mange penge, som da han begyndte at forære sine bøger væk. Han skriver på engelsk til en dedikeret skare af sci-fi fans og er meget aktiv i open source-miljøet. Ved at forære e-bogsudgaver af sine værker væk har han fået et langt større publikum, end da han gik den traditionelle forlagsvej. I dag er hans primære indtægtskilde en lille produktion af feinschmeckerindbindinger, produceret af rigtige 14 FORFATTEREN bogbindere i London og med personlige dedikationer fra forfatteren til sine mere formuende bibliofile fans. Derudover har den store kontaktflade skabt stor efterspørgsel på foredrag, konsulentarbejde og andre tekstproduktioner ud over bogformen. Og måske vigtigst af alt: Cory Doctorow mener, at han har fået ultimativ frihed til at kunne arbejde på sine egne kunstneriske præmisser og snarere forædle kvalitet som så målrettes en niche end fremelske et bestsellerformat og en afsætning ad traditionelle distributionskanaler. Som Cory Doctorow i parentes bemærket stadig benytter, men som ikke længere er styrende. Min bedstefar var bogbinder og rystede på hovedet, når jeg kom slæbende med rædsomme, limede bestsellere, der ikke var designede til at holde min levetid ud. Til gengæld lyste han op, når der var trykt på kvalitetspapir med vandmærke og dybfalset med den rigtige tråd. I dag har jeg 84 hyldemeter indbundne bøger i mit eget bibliotek. Så jeg er måske ikke selv den mest typiske e-bogsentusiast. Skulle man tro. Til gengæld kan jeg se, hvordan bestselleren bliver til papiraffald. Resten af læsebehovet opfyldes af e- bogslæsere og ipads og andre skærmformer, der giver mig nem adgang til litteratur, mulighed for søgninger, kommentering, udtræk, deling, deep linking, ordbogsopslag, krydsreferencer etc. etc. Og snart bliver mit digitale bogformat tilsat musik, lyde, video, grafik og animationer, oplæsninger, andres kommentarer og mulighed for at dele oplevelsen. Da trykkekunsten blev udbredt i Europa, var den genstand for opstandelse ikke ulig den, man ser e-bogen blive modtaget med. Et monopol bliver brudt. En spredning sker. En demokratisering af tilgang. Nogle steder er man progressiv og stiller sine presser til rådighed for nytænkningen. Sådan gjorde man, da bogtryk blev muligt, i Holland, som dermed sikrede en betydelig tankespredning og civilisationsfremgang, mens kirken overalt mistede centrale indtægter, da man ikke kunne beholde sit vidensmonopol og måtte se sin magt svækkes. Måske er det frygt for at miste, der er grobunden for den danske e-bogsskepsis. Tænk hvis det var omvendt. Hvis vi kastede os efter at udforske alle de nye muligheder. Som hollænderne i sin tid. Det kunne måske oven i købet få gamle bogbinderdyder, som i Cory Doctorow-eksemplet, til at blomstre. Eller tiltrække digitale vidensimmigranter som Hobbes og Descartes, der tog til Amsterdam for at få trykt deres tanker. Alternativet er ikke et beskyttet Danmark som en analog ø i et digitalt boghav. Aldrig har nogen, ikke engang i Burma eller Nordkorea, haft held til at lede den teknologiske udvikling uden om sig. Så hedder scenariet nok nærmere, at læserne læser mindre dansk, og at Amazons engelske Kindle-repertoire bliver bestsellerkataloget i Danmark. Egentlig ikke skræmmende. Medmindre man er boghandler, forlag eller dansksproget forfatter. foto innovation lab Mads Thimmer er uddannet litteraturhistoriker, har oversat og arbejdet som spiludvikler. Arbejder i dag som leder af Innovation Lab i Aarhus. BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN KALENDER oktober 1. KURSUS primært for F: Digitale læremidler kl Kurset afholdes i Aarhus. 3. S-fyraftensmøde kl S- og BU-medlemsmøde kl. 16. Mødet finder sted på Cafe Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, 8000 Aarhus C KURSUS primært for Illustratorgruppen: Alting kan laves om til noget andet kl , Billedskolen i Tvillingehallen. 10. KURSUS for alle: De nye sociale og digitale medier kl BU-fyraftensmøde med Peter Bay kl Rød sofa kl Kulturnatten. Se program på hjemmesiden 24. Seniorgruppen kl BU-debutantmøde kl Bestyrelsesmøde kl Rød sofa kl Illustratorgruppen holder Book Release kl KURSUS Markedsføring af bog og forfatter kl Haiku-arrangement kl. 13 andre arrangementer Fyraftensmøde med Peter Bay Alexandersen 11. oktober kl Fyraftensmøde med en illustrator, der har en amerikansk agent. Han kommer og fortæller om sit amerikanske Eventyr. Alle grupper er velkomne. Ingen tilmelding. Kulturnat 14. oktober kl Foreningens lokaler er rammen om Gys, gru og mørke nætter under Kulturnatten. 17 forfattere fra alle faggrupper læser op af nyskrevne, ikke tidligere publicerede tekster november Nordisk Oversætterseminar 3. KURSUS primært for DOF: Tegneserie- og teateroversættelse kl Rød sofa kl Lyrikertræf 12. DOF-seminar 12. Medlemsfest for alle kl F-prisfest kl KURSUS: Rejsebøger kl S-debutantarrangement kl Seniorgruppen kl Bestyrelsesmøde kl Rød sofa kl BU-fyraftensmøde kl. 17 i en kulisse af gravstene, en udstoppet krage, en heks, en afhugget arm, et par rotter i bur, en enkelt flagermus og skræmmende lyseffekter. Det bliver u-h-y-g-g-e-l-i-g-t Oplev bl.a. Ole Bundgaard, Lotte Petri, Meghan Jakobsen, Mette Holm og Charlotte Blay. Se mere om kulturnatten på www. danskforfatterforening.dk Reception for Skrædder i helvede 28. oktober kl. 15 I løbet af har illustratorerne i Dansk Forfatterforening arbejdet tæt sammen med Dansklærerforeningens Forlag og Forfatterskolen for Børnelitteratur om udgivelsen Skrædder i Helvede, der dels præsenterer en lang række illustratorer fra Dansk Forfatterforening, dels afspejler hvad det er der sker, når tekster og billeder går hånd i hånd på mange måder. Skrædder i Helvede indeholder 89 illustrationer af 89 illustratorer og 91 tekster af 42 forfattere. Antologien henvender sig til alle med interesse for illustrationer, børnelitteratur og forholdet mellem tekst og billeder og er oplagt som opslagsværk for redaktører på undervisningsforlag samt forlag, der udgiver skønlitteratur for børn. fra foreningen Obs. Sekretariatet holder lukket i uge 42. december 1. S-krimiarrangement kl S-julefrokost 4. Haiku-arrangement 12. Seniorgruppen kl S-gløggarrangement kun for S-debutanter kl Hvor intet andet er anført, er adressen, 1401 København K. Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Haikugruppen 30. oktober kl. 13 Basho-arrangement. Niels Kjær vil fortælle om sit arbejde med at oversætte Basho. Bagefter er der en lille smagsprøve på oplæsning af haikuerne fra Ildfluer, som han har kaldt sin samling. Nordisk oversætterseminar november Det nordiske oversætternetværk NORNE inviterer til et todages seminar om internordisk oversættelse af nabolandslitteraturen i år med fokus på den islandske illu. helle vibeke jensen FORFATTEREN

9 fra foreningen fra foreningen LEGATER forfatter Gyrðir Eliasson, som for sin novellesamling Mellem træerne modtog Nordisk Råds Litteraturpris nov. kl : Erik Skyum Nielsen præsenterer Gyrðir Eliassons forfatterskab, og forfatteren og hans nordiske oversættere læser op. Herefter vil ordet være frit mellem panelet og salen med adjunkt Annette Lassen som moderator. 3. nov. kl : Prof. Jørn Lund causerer om Den Nordiske Sprogdeklaration, efterfulgt af debat samt musikalsk indslag. Arrangementet er finansieret af Nordisk Ministerråd og Kunststyrelsen. Tilmelding: danskforfatterforening.dk Malaysisk aften i Tranquebar 2. november Tranquebar, Borgergade 14, Kbh. K Dansk Forfatterforening er med støtte fra DIVA-programmet vært for den malysiske digter og menneskerettighedsforkæmper Cecil Rajendra. Digteren optræder i Tranquebar, hvor der vil være digte, snak og snacks fra Malaysia. København læser november Forskellige adresser i hele København København læser er hele Københavns litteraturfestival, med et hav af begivenheder og oplæsninger i kirker, sportshaller, på biblioteker og museer, hvor et hav af forfattere læser højt. Se mere på Selvudgiver eller på forlag muligheder, fordele og ulemper Tirsdag den 8. november kl Netværksseminar for forfattere, der overvejer at udgive, markedsføre og publicere på net og print med eller uden eget forlag. Arr. NewPub ved Abelone Glahn og Karsten Pers. Pris kr. Tilmelding Forfatterforening under BogForum november Foreningen huser forskellige arrangementer i anledning af BogForum Kom til Bogforumfest i foreningens lokaler lørdag d. 12. november klokken Der vil være mad og drikke og en hulens masse skønt kollegialt samvær. Deltagelse koster 150,- pr. næse inkl. fri bar. Arrangørerne byder også på lidt underholdende Se foreningens nyhedsbrev eller næste nummer af Forfatteren for flere informationer. Den faglitterære pris november kl. 16 De faglitterære forfattere inviterer til Prisfest i Dansk Forfatterforening i forbindelse med overrækkelsen af Den faglitterære pris Den faglitterære pris blev oprindeligt kaldt Den populærvidenskabelige pris, og den uddeles en gang om året med kr. Pengene kommer fra Kunststyrelsen, men det er styrelsen i F-gruppen, som vælger prismodtagerne, og som også står for arrangementet omkring uddelingen. Tidligere er prisen gået til fagbogsforfattere som Tine Bryld, Ebbe Kløvedal Reich, Knud Vilby, Mogens Jansen, Anne Knudsen, Peter K.A. Jensen, Lotte Thrane og Jørn Lund. Arrangementet foregår i Dansk Forfatterforenings lokaler, og alle er velkomne. Efter pristildelingen er der festmiddag, og alle medlemmer af F-gruppen er velkomne og kan tilmelde sig hos Frank Egholm Skønlitterær debutantaften 19. november kl Hvert år inviterer S-gruppen alle årets prosadebutanter til at mødes, læse op for hinanden og spise middag sammen. Vi er ved at strikke et spændende program sammen til årets debutanter. Du, som er gammel i gårde er også meget velkommen til at deltage. Gratis for debutanter og medlemmer af S-gruppen. Tilmelding til com senest 4. november. Seniorgruppen 21. november kl Skuespiller og samfundsdebattør Jytte Abildstrøm, der har skrevet sine erindringer, kommer på besøg med et farverigt, økologisk input! BU-fyraftensmøde 29. november, kl. 17, Forfattere, der rejser: Kåre Bluitgen fortæller om sine residency-ophold og lidt godbidder fra Afghanistan. Annette Herzog fortæller om skriveophold i Argentina, og Lars Munck fortæller om sit ophold på Grønland. Alle grupper er velkomne. Ingen tilmelding. Fagforfatter møder fagforfatter november Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg Nye medlemmer af F-gruppen får mulighed for at møde nogle af F-gruppens mangeårige medlemmer for at inspirere, informere og sætte fokus på faglitterære udfordringer. På seminaret deles den nyeste viden om fagbøger medlemmerne imellem og det diskuteres, hvad begrebet fagbog spænder over. Ta gerne udgivelser og ideer med til sparring og diskussion. Gratis for medlemmer af F- gruppen. Tilmelding til Birgit Knudsen home1.gvdnet.dk senest 31. oktober. Seniorgruppens julemøde 12. december kl Forfatter og maler Stine Bitsch-Larsen beriger vores julemøde med et foredrag om Selma Lagerlöf. Håndsrækning til de non-digitale Medlemmer af DFF, som ikke bruger mail eller computer, kan få opdateringer om foreningens aktiviteter med post. Henrik Nilaus tilbyder at sammensætte en liste over interesserede og sende informationerne med gammeldags breve. Kontakt Henrik Nilaus på eller skriv til ham: Slotsvænget 21B, 3400 Hillerød. Legater fra Autorkontoen til forfattere, oversættere og illustratorer Ansøgningsfristen er onsdag den 16. november 2011 kl Autorkontoen (pulje A og C) kan bevilge støtte til forfattere, oversættere og illustratorer, hovedsageligt i form af arbejds- og rejselegater. Der kan tillige gives støtte til andre aktiviteter, der fremmer forfatternes, oversætternes, illustratorernes og litteraturens samfundsmæssige betydning, fx oplæsningsarrangementer og konferencer. Der gives ikke støtte til oversættelse af egne værker, udgivelse af egne værker, forlagsvirksomhed eller til anskaffelse af edb- eller andet udstyr. Støtte fra Autorkontoens kollektive båndmidler (pulje B) kan gives til forfattere og oversættere, der opfylder et krav om væsentlig og nyskabende indsats. Herunder kan der gives støtte til andre projekter og formål af almen kulturel karakter. Midlerne kommer fra de Copydanforeninger, hvorfra der ikke sker individuel fordeling. Både for støtte fra Autorkontoen og Autorkontoens kollektive båndmidler gælder det, at projektet ikke må være afsluttet inden marts Endvidere gøres opmærksom på, at ansøgere, som har modtaget mere end kr. ved sidste ansøgningsrunde, ikke er berettiget til at modtage støtte igen. Denne annonce kan ikke danne baggrund for udfærdigelse af en ansøgning. Ansøgningen skal opfylde kravene, der er beskrevet i legatopslaget, som kan ses på Oplysning om tildeling kan tidligst forventes primo marts Forfattercentrum Ansøgningsfrister: Den første i hver måned undtagen juli og december. Der gives støtte til forfatterhonorarer ved oplæsningsarrangementer. Se mere på Dramatikpuljen Ansøgningsfrist 1. november Dramatikere, forfattere og oversættere kan søge til projekter med professionel teatervirksomhed i Danmark og udlandet, herunder prøveoversættelser af dansk dramatik og deltagelse i festivaler. Ansøgningsskema vil være tilgængelig 1. okt Se mere på Fribypuljen aktiviteter Ansøgningsfrist 15. november Kommuner kan søge støtte til en fribyforfatters aktiviteter Se mere på Prøveoversættelser og litteratur- og personudvekslingspuljen Løbende ansøgningsfrister Se mere på Legatboliger Kunstnerboligen Gammel Have et fristed for nordiske kunstnere I landsbyen Sødinge ved Ringe, 20 kilometer fra Odense, ligger huset Gammel Have, hvor nordiske forfattere og andre kunstnere, der har brug for ro og inspiration, kan søge om ophold. Huset har en smuk have og ligger fredeligt i landlige omgivelser tre kilometer fra Ringe. Telefon mod betaling samt fri bredbåndsforbindelse. Den månedlige leje er på kr. maj-september. El og varme efter forbrug. Resten af året (oktober-april) er prisen kr. om måneden samt den del af el- og varmeudgiften, som overstiger kr. om måneden. Ansøgninger om ophold i vinteren besvares i løbet af få dage. Se mere på Ansøgning og spørgsmål til advokat Peter Flint Jensen, Torvet 3A, 5750 Ringe. Tlf eller fax eller gammelhave.dk Kandidater til Dansk Oversætterforbunds Ærespris 2011 DOF og Kunststyrelsen beder herved om forslag til kandidater til Æresprisen. Prisen, der overrækkes i februar/marts 2012, er på kr og tildeles en oversætter, som ved fremragende gengivelse af et eller flere betydende udenlandske værker har beriget dansk litteratur. Motiverede forslag (navn og cv) skal være Kunststyrelsen i hænde senest 1. december 2011 og fremsendes til Kunststyrelsens Direktionssekretariat, att. Vibeke Friis, Prismodtager i 2010 (med prisoverrækkelse marts 2011) var Søren Kristian Barsøe, der blev hædret for sine fine, mundrette oversættelser af primært engelsksproget spændingslitteratur. 16 FORFATTEREN FORFATTEREN

10 fra foreningen fra foreningen KURSER Markedsføring af bog og forfatter Primært for S 29. oktober 2011 kl Underviser: Mette Holbæk Kursus Du har skrevet (endnu) en bog, forlaget har antaget den, og nu skal den udkomme. Men hvad med markedsføringen kan du trygt overlade det til forlaget at gøre alverden opmærksom på dit værk? Nej for pokker da, siger Mette Holbæk, tidligere forlægger på Pretty Ink, tidligere magasinredaktør og nuværende rådgiver for selvstændige. Og det er ikke, fordi forlagene ikke kan deres kram, men midlerne er begrænsede, og din bog har også brug for din indsats. Og her er der ingen vej udenom, at du involverer dig med hele din personlighed, er Mette Holbæks påstand på denne workshop, der med inspirerende eksempler, ærlig opsang og øvelser at komme videre på ruster dig til at være din næste bogs allerbedste ambassadør. Dagen vil forløbe som en blanding af oplæg og workshop. Kommer du til at høre påstande, du ikke er enig i? Sandsynligvis. Får du lyst til at gøre noget nyt for dig selv og dine værker efter workshoppen? Uundgåeligt! er Mette Holbæks bud. Skriftlig tilmelding senest 28. september 2011 til kursussekretæren: Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 770 kr. Sidste betalingsfrist 28. september Ved afbud efter 28. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Tegneserie- og teateroversættelse Primært for DOF 3. november kl Undervisere: Karen Marie Bille og Morten Lykkegaard Kursus At oversætte tegneserier og teatertekster indebærer helt specifikke udfordringer. Hvad er det for udfordringer, hvor ligger faldgruberne, og hvilke tips og tricks er gode at have in mente, hvis man vil begive sig ind i det felt? Chefdramaturg ved Det Kgl. Teater og oversætter, Karen-Maria Bille, og oversætter af tegneserier, Morten Lykkegaard, fortæller om de to oversættelsesformer, og hvad der i praksis adskiller dem fra fx romanoversættelse. Skriftlig tilmelding senest 19. oktober 2011 til kursussekretæren: Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 290 kr. Sidste betalingsfrist 19. oktober Ved afbud efter 19. oktober refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. Nutidens rejsebog udfordringer og opfordringer Primært for F 19.november 2011 kl Undervisere: Carsten Fenger-Grøndahl og Tom Nørgaard Kursus Rejsebogen, rejseguiden og rejsejournalistikken har alle dage været efterspurgt læsestof. Lige fra de tidlige opdagelsesrejsendes farvestrålende beskrivelser af den utrolige verden derude, den faktuelle tyske Baedeker til den nyeste Turen går til og personlige bøger om at leve blandt amazonindianere. I dag er det ikke så meget faktaoplysninger, der efterspørges, mens den personlige og dermed også litterært velskrevne rejsebog er i høj kurs. For at undersøge, hvordan den gode rejsebog bliver til, og hvilke overvejelser man bør gøre sig, har vi inviteret idéhistoriker, forlagssouschef på Aarhus Universitetsforlag og forfatter (sammen med Malene Fenger-Grøndahl) til bl.a. Politikens: Turen går til Tyrkiet og mere samfundsanalytiske bøger som Sigøjnere år på kanten af Europa og Tyrkernes Istanbul. Fra den anden side af bordet kommer redaktionschef på Politikens rejsebøger, Tom Nørgaard, som tilmeld også er forfatter til rejsebøgerne Turen går til Kroatien og Slovenien, Turen går til København og Turen går til Montenegro og Bosnien-Hercegovina. Tom Nørgaard vil tale om, hvilke krav der stilles til en rejsebog anno nu. Hvad skal den kunne udstyrsmæssigt skriftligt og visuelt? Hvordan ser fremtidens rejsebog ud er det en papirbog eller på nettet? Hvad er de gode råd, og hvad er faldgruberne, hvis man vil arbejde med rejsebøger? Skriftlig tilmelding senest 26. oktober. december 2011 til kursussekretæren: danskforfatterforening.dk Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500 kr. Sidste betalingsfrist 26. oktober Ved afbud efter 26. oktober 2011 refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr. illu. helle vibeke jensen NYE MEDLEMMER Anette Sand F Regnskabsskolen Wesselsgade 2, st København N tlf web: Seneste udgivelse: Bogen om fradrag, Regnskabsskolen 2010 Egon Hansen S, Senior Brydes Allé Slagelse tlf Seneste udgivelse: Den amerikanske celle, Mellemgaard 2011 Akram Tahamas Hawas F Kongelundsvej 50 C, st. tv København S tlf Seneste udgivelse: Islam, End of Dualism, Madboulybooks, Cairo 2010 Henrik Falk L Læsøvej Næstved tlf web: Seneste udgivelse: Månekvinden, Books on Demand 2011 Lykke Elisabeth Strunk F Njalsgade 20, 5. tv København S tlf Seneste udgivelse: Kvinder i omsorgsrollen find dig selv, når du er der for andre, Dansk Psykologisk Forlag 2011 Nina Sahl F Seneste udgivelse: H.C. Andersen (i serien faktisk! ), Gyldendal 2011 Lisbeth Løvbjerg Trampe DOF Aspevej Gørlev tlf Seneste udgivelse: Viking Blood 1-5, MARI 2011 Hanne Marie Bech Christensen K Helgesensgade 1, 4. tv København Ø Seneste udgivelse: Sponsorering. Alt hvad der er værd at vide, Børsen 1992 Johannes Fibiger F Hans Broges Vej Brabrand tlf Seneste udgivelse: Faktiske tekster, Hans Reitzels Forlag 2011 René Fredensborg S Nørre Søgade 25A, 4. th København K tlf Seneste udgivelse: Hønsehunde, Byens Forlag 2011 Arabella Neuhaus (F) rejste til Shanghai med støtte fra autorkontoen. Her har hun fotograferet metropolens skyline. Læs om hendes tur på FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 70. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Lotte Garbers Redaktør: Anna Bridgwater tlf Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Karen Mohr Sokkelund (DOF), Morten Visby (DOF-supp), Inge-Helene Fly (S), Egon Clausen (F), Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Lene Møller Jørgensen (BU-supp), René Rasmussen (L), Svend Ranild (L-supp), Merlin P. Mann (BU), Sara Strand (webredaktør) Grafisk design: salomet grafik Forsideillustration: Lars-Ole Nejstgaard Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 14. september. Udgivelsesdato 7. oktober. Materiale til næste nummer, som udkommer 8. november, skal være redaktionen i hænde senest 12. oktober. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines 07 Udgivelse 8. november 2011 Deadline 12. oktober Udgivelse 16. december 2011 Deadline 23. november 2011 Dansk Forfatterforening, stuen, 1401 København K Telefon: Fax: Tlf.tid: Man-tors og Lukket fredag. Formand: Lotte Garbers Tirs. og tors Træffes i øvrigt efter aftale. tlf Advokat: Nanna Hummelmose Kontortid: Man-ons og Juridisk assistent: Sofie Bille-Steenberg Kontortid: Tirs og Bogholderi: Knud Finnerup Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og Bestyrelsen Lotte Garbers (fmd.), Jo Hermann (næstfmd.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Flemming Madsen Poulsen, Sally Altschuler, Egon Clausen, Lise Bostrup, Morten Visby, Jakob Vedelsby og Karsten Bjarnholt. Suppleanter: Karen Mohr Sokkelund og Mads Heinesen Gruppernes styrelser S-gruppen Jakob Vedelsby (fmd.), jakobvedelsby.dk, Inge-Helene Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter Ide Hejlskov og Anne- Sophie Lunding-Sørensen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), Kåre Bluitgen, Annette Herzog, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich. Suppleanter: Merlin P. Mann og Lene Møller Jørgensen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (formand), Cindy Lynn Brown (næstformand), Ole Bundgaard, René Rasmussen, Erik Trigger. Suppleanter: Bo Lillesøe, Narcisa Vucina, Svend Ranild, Pia Valentin Lorentzen. F-gruppen (faglitteratur) www. faglitteratur.dk Frank Egholm Andersen (fmd.), Egon Clausen (næstfmd.) , Birgit Knudsen (kasserer), Pia Deleuran (sekr.), Flemming Madsen Poulsen, Lene Marie Kjems, Kaare Øster. Suppleanter: Tommy Christensen og Lise Bostrup. DOF (Dansk Oversætterforbund) Ellen Boen (fmd.) , Kim Lembek (næstfmd.), Kirsten Vesterager (kasserer), Morten Visby, Camilla Skjødt, Karen Mohr Sokkelund, Louise Ardenfelt Ravnild. Suppleant: Sanne Bertram. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen) Lars Munck (fmd.), www. illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , Seniorgruppen i DFF Hanne Bistrup (fmd.), tlf , Henning Kirk (næstfmd.), , Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , 18 FORFATTEREN FORFATTEREN

11 reolens bedste I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres. Lene Møller Jørgensen (BU) er født i Journalist med suppleringsuddannelse i Mellemøststudier. Mangeårig udenrigsreporter og tilrettelægger i DR, i dag forfatter til en række børnebøger og fagbøger. foto robin skjoldborg Der er nogle mennesker, der aldrig smider en bog ud, men bare skubber de gamle længere ind på reolen, når der kommer nye til. De lægger bøger i lag oven på hinanden uden at tage hensyn til alfabetisk orden, emne, sprog, skøn- eller faglitteratur. Eller farve på bogryggen. Sådan et menneske er jeg. Det betyder, at min Agatha Christiesamling står ved siden af Simon Wiesenthals Retfærdighed ikke hævn. Hmm, tilfældigt, men måske meget passende ved nærmere eftertanke? Det betyder også, at den vidunderlige fortælling, Jeppes sut af Barbro Lindgren og Eva Eriksson gemmer sig bag Jens Andersens Ole Lund Kirkegaard en livshistorie, men foran John Steinbecks Rutebil på afveje. Bogreolen er min personlige, litterære køkkenmødding, en arkæologisk rejse gennem årernes læsning. Jeg graver: Er der en linje, en rød tråd, en antydning af faglig prægning? Bare en yndlingsforfatter? Men, nej, der er mange jeg er vist en flygtig og utro læser. Jeg elsker Syv fantastiske fortællinger af Karen Blixen, mens Min afrikanske farm står støvet og uåbnet. I to eksemplarer. Okay, måske er der alligevel noget her bagved jo, jo, en hel række Gyldendals paperbacks af gode, gamle John Steinbeck, min store kærlighed fra teenageårene, og her har vi Kurt Vonnegut, sådan kan det gå, og ved siden af sørme John Irving og Marge Piercy og nu vi er ved amerikanerne, så ligger der også et par Jonathan Franzen et eller andet sted på reolen. Dét må være den røde tråd, det faglige spor. Den store fortælling fyldt med mennesker af kød og blod, som man lærer at kende ligeså godt som sin bror og gode veninde. Store armbevægelser, kærlighed, dybe længsler og had, som går i arv. Gerne amerikansk, men ikke nødvendigvis, for den latinamerikanske krydring med lidt magisk realisme er faktisk også pænt repræsenteret. Gabriel Garcia Marquez. Og Ib Michael! Ikke et ondt ord om Ib Michael i mit hus! Og her oven på det hele ligger Biblen, som min mand fik i konfirmationsgave, aldrig har åbnet, og som jeg for længst har annekteret. Det er fagbogen, en uvurderlig inspirationskilde og opslagsværk for en forfatter med hang til fantasy, dæmoner, skæbne og blodig retfærdighed og til ord som menneskesøn, pagt og persekar, rabbi og raka. Slå dem selv op! 20 FORFATTEREN

Dansk Forfatterforening Oktober 2013 NYHEDSBREV. http://www.danskforfatterforening.dk/media/95163/2013%20hvem%20kan%20ansøge%20og%20hvordan.

Dansk Forfatterforening Oktober 2013 NYHEDSBREV. http://www.danskforfatterforening.dk/media/95163/2013%20hvem%20kan%20ansøge%20og%20hvordan. NYHEDSBREV Autorkontoen Autorkontoen er åben for ansøgning. Frist for ansøgning er onsdag den 13. november 2013 kl. 12. Ansøgning sker elektronisk via dette link: www.efond.dk/dff Vær opmærksom på, at

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag.

2. Hvor meget får jeg maksimalt som betaling? Samme beregning som oven for, men af hele første oplag. Tjekliste til forlagskontrakter Tjeklisten kan skabe et hurtigt overblik over, hvilke rettigheder og pligter man som forfatter er i gang med at aftale i forhold til forlaget - enten ved at man vurderer

Læs mere

6 STJERNER Udlev din bogdrøm Fra bogdrøm til bestseller del 3

6 STJERNER Udlev din bogdrøm Fra bogdrøm til bestseller del 3 6 STJERNER Udlev din bogdrøm Fra bogdrøm til bestseller del 3 Forlaget Linje H Tekst: Heidi Korsgaard & Mette de Fine Licht Redaktion: Christine Seedorff, Signatur Layout og design: Mette Schou Omslagsbilleder:

Læs mere

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29

Indhold. Forord 11. Indledning 13. Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17. Kapitel 2: Den gode idé sådan puster du liv i den 29 Indhold Forord 11 Indledning 13 Hvad gør en bog succesfuld? 15 Myter om at udgive bøger 15 Kapitel 1: Hvorfor udgive en bog? 17 11 gode grunde til at udgive en bog 19 Man de dårlige undskyldninger i jorden!

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Tak fordi I er kommet i dag og tak for det år, som er gået siden vores sidste årsmøde.

Tak fordi I er kommet i dag og tak for det år, som er gået siden vores sidste årsmøde. Kære medlemmer af S-gruppen, Tak fordi I er kommet i dag og tak for det år, som er gået siden vores sidste årsmøde. Vi er i dag 312 medlemmer i S-gruppen - vi oplever i disse år en svag men konstant stigning

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Forfattere om arbejdsforhold og livsvilkår

Forfattere om arbejdsforhold og livsvilkår Forfattere om arbejdsforhold og livsvilkår Et par praktiske detaljer om at udfylde skemaet: Selve besvarelsen foregår ved at klikke på den hvide cirkel ved det svar, du ønsker at afgive. Dine svar bliver

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

NYHEDSBREV. Rene linjer i Statens Kunstfond

NYHEDSBREV. Rene linjer i Statens Kunstfond NYHEDSBREV Medlemsfest inkl. musik med Tom Kristensens digte Lørdag den 1. februar 2014 kl. 18 er der medlemsfest for alle medlemmer af Dansk Forfatterforening. Prisen for deltagelse er 100 kr. inkl. fri

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara

Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Afsluttende projekt(kom/it): E-learning Hjemmeside om ballonprojekt Af: Kevin, Martin og Sara Roskilde Teknisk Gymnasium Dato 02/04/13 08/05/13 Side 1 af 9 Indhold Problem... 3 Overvejelser... 3 Produkt...

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S AFTALE OM DIGITAL UDGIVELSE Mellem: [Forfatterens navn og adresse] ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( Aftalen ): 2. juli 2015 1 Aftalens

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

SEMINAR OM SELVUDGIVERE PÅ BOGMARKEDET I DAG

SEMINAR OM SELVUDGIVERE PÅ BOGMARKEDET I DAG SEMINAR OM SELVUDGIVERE PÅ BOGMARKEDET I DAG Kulturministeriets Bog- og litteratur panelet/ Århus Universitet & Statens Kunstfond og Center for Litteratur mellem medier på Aarhus Universitet. Velkomst

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

NYHEDSBREV Fuldt fradrag for medlems-kontingent, også ud over 3000 kr., hvis du har eget firma med CVR-nr.

NYHEDSBREV Fuldt fradrag for medlems-kontingent, også ud over 3000 kr., hvis du har eget firma med CVR-nr. NYHEDSBREV Fuldt fradrag for medlems-kontingent, også ud over 3000 kr., hvis du har eget firma med CVR-nr. Har du dit eget firma med CVR-nr.? Så kan du få fuldt fradrag for medlemskontingentet, selv om

Læs mere

NYHEDSBREV. Kontingent 2013

NYHEDSBREV. Kontingent 2013 NYHEDSBREV Valg til bestyrelsen afgjort Jørgen Burchardt, Egon Clausen, Pia Deleuran, Lotte Thrane og Juliane Wammen er valgt til Dansk Forfatterforenings bestyrelse frem til Generalforsamlingen 2015,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Referat af HUFs ekstraordinære generalforsamling. 9. januar 2011

Referat af HUFs ekstraordinære generalforsamling. 9. januar 2011 Referat af HUFs ekstraordinære generalforsamling 9. januar 2011 Til stede: Maya Stolbjerg Drud Salonin, Ronja Pilgaard, Camilla Wandahl, Andreas Markert, Kim Stig Andersen, Amalie Arleth Møller og Line

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Fundamentet for dit forfa0erskab. Sådan brander du dig som forfa/er

Fundamentet for dit forfa0erskab. Sådan brander du dig som forfa/er Fundamentet for dit forfa0erskab Sådan brander du dig som forfa/er 1 Copyright Forfa/erbranding 2016 Forfatterbranding Din vej (l professionelt forfa1erskab SKRIVECOACHING I MANUAKRIPTGENNEMGANG I KURSER

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super.

Anne Nygaard (R): Theresa Blegvad, Venstre. Og hvis jeg kunne få markeringerne under Theresa, så vil det være rigtig super. Sag 9: Aarhus Internationale Sejlsportscenter Og vi går videre til Kultur og Borgerservices sag nummer 9, Aarhus Internationale Sejlsportscenter. Er der nogen, der har nogle kommentarer kan de klares med

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Referat OF møde 24-4-2012

Referat OF møde 24-4-2012 1. Valg af dirigent o Formand 2. Valg af referent o Shené 3. Godkendelse af referat o Vi godkender næste gang, da folk ikke har haft tid til at læse den 4. Nyt fra udvalgene o Helle vil gerne bestille

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

København den 1. april 2014. Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014

København den 1. april 2014. Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014 København den 1. april 2014 Indstilling af Ugebrevet A4 til Bordingprisen for visuel formidling 2014 Det skal være muligt at læse langt på nettet. Det har altid været kernen i Ugebrevet A4 s strategi på

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap

ORDET 2 / 2015. Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap ORDET 2 / 2015 Dansk-Svensk Forfatterselskab Danskt-Svenskt Författarsällskap Dansk-Svensk Forfatterselskab havde inviteret til møde mellem to danske og to svenske forfattere: Christel Wiinblad, Kristian

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Referat til bestyrelsesmøde den 2. december 2014

Referat til bestyrelsesmøde den 2. december 2014 Referat til bestyrelsesmøde den 2. december 2014 Til stede: Jane Brøndum (JB), Jeppe Vestenaa (JV), Lisa Vogel (LV), Jannick Jakobsen (JJ), Dan Olvhøj (DO), Anders Gadkjær (AG), Coilin Jeritslev (CJ),

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i:

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: HVAD der er vigtigt når du skal lave et professionelt CV HVORDAN du skal gøre det og HVORFOR du skal gøre det på den måde

Læs mere

Sådan bliver du medlem af Nota

Sådan bliver du medlem af Nota Sådan bliver du medlem af Nota Hvad er Nota? Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere

Byrådet behandler sidste års ungebyråds indstilling om niveaudeling i morgen

Byrådet behandler sidste års ungebyråds indstilling om niveaudeling i morgen Referat 2. møde Børn og Unge-byrådet tirsdag d. 11. november 2014 Ikke fremmødte: Victor Olesen, Jens Jørgen, Lilli Lykke Afbud: Freja Jespersen 13.00-13.15 Velkomst og siden sidst Frederik byder velkommen

Læs mere

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Emneuge Gul Klåge Åge Denne emneuge sætter fokus på hvordan man lære på mange forskellige måder. Børnene prøver kræfter med forskellige værksteder i emneugen.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere