HVIDOVRE KOMMUNE. Finansiel strategi Udkast X

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVIDOVRE KOMMUNE. Finansiel strategi Udkast X"

Transkript

1 HVIDOVRE KOMMUNE Finansiel strategi Udkast X

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik 6. Låneoptagelse og passivportefølje 7. Bilag 1 Uddrag af lovtekst og bekendtgørelser 8. Bilag 2 Forklaring af finansielle begreber Side 2 af 17

3 1 Formål Den finansielle strategi fastlægger de overordnede rammer for Hvidovre Kommunes finansielle risikostyring. Samtidig beskrives ansvarsforholdene for kommunens finansielle risici og de dertil hørende beslutninger og kompetencer. Den finansielle strategi indbefatter de overordnede rammer for likviditetsstyring, og giver de operationelle retningslinjer for styring af kommunens gælds- og aktivporteføljer. Hermed menes, at der gives retningslinjer for, hvordan kommunen styrer sine likvider, investeringer i obligationer og andre værdipapirer. Samtidig beskrives de parametre og operationelle handlinger, der indgår i forvaltningen af kommunens gæld efter retningslinjerne der fastlægges af Kommunalbestyrelsen. Desuden beskriver den finansielle strategi, hvorledes der er operationelle muligheder for at reducere kommunens risiko i stedet for at have indestående i et pengeinstitut. Strategien beskriver også hvorledes kommunen kan allokere investeringer til ekstern forvaltning med henblik på at modtage det afkast, der generelt er forventet i finansmarkedet. I samspillet mellem finansielle aktiver og passiver ønsker kommunen at inddrage en porteføljetankegang med forståelse for aktiv- og passivporteføljen, hvor målsætningen om en optimering af afkast- og risikoforholdet indgår som en parameter. Ansvaret for den finansielle strategi ligger hos Økonomichefen, som kan administrere Hvidovre Kommunes finansielle strategi i henhold til de retningslinjer, som Kommunalbestyrelsen har udstukket. Sker der afvigelser, eller er der behov for at afvige, i forhold til den finansielle strategi kræver det Økonomiudvalgets godkendelse. Den finansielle strategi tilpasses løbende lovgivningsmæssige ændringer og tages op til revision hvert tredje år. 2 Afgrænsning Den finansielle strategi skal til enhver tid respektere love og bekendtgørelser. Kommunens finansiering af ældreboliger er holdt uden for strategien, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. Desuden er finansiering i forbindelse med selvejende institutioner ikke omfattet af denne finansielle strategi, hvilket også gælder kommunens leasingforpligtigelser. 3 Kompetencer og rapportering Beslutningen om optagelse af lån herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af Kommunalbestyrelsen jævnfør styrelsesloven 41 samt lånebekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen fører overordnet tilsyn med, at forvaltningen af kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Side 3 af 17

4 Økonomichefen bemyndiges af Kommunalbestyrelsen til at varetage den daglige finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. De dertil knyttede aftaler og handler skal underskrives af de tegningsberettigede personer. Beslutningskompetencen i Hvidovre Kommune er tilrettelagt således, at Hvidovre Kommune er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig styring af de finansielle risici. Inden for rammerne af den finansielle strategi har Økonomichefen flg. kompetencer og ansvar: Kompetence til at træffe beslutning om placering af overskudslikviditet og de langfristede finansielle aktiver. I den forbindelse kan Økonomichefen oprette bank og depotkonto til formålet. Kompetence til at indgå Sell-Buy Back og / eller repo-forretninger (se punkt 4.1). Kompetence til at indgå og opsige aftaler mv. om tilpasning af eksisterende og godkendte gældsforhold samt placering af aktiver inden for de rammer, som denne strategi og økonomisk politik udstikker. Herunder overvågning og omlægning af eksisterende gæld (dog ikke en forlængelse af den samlede løbetid/ vægtede restgæld og aftaler om afdragsfrihed der overstiger et år for eksisterende lån), indgåelse og opsigelse af aftaler og handler / finansielle kontrakter vedrørende kommunens finansielle passiver, aktiver og likviditet. Kompetence til at indgå og opsige rådgivningsaftaler om gældspleje. Forvaltningen modtager månedlige rapporteringer fra de eksterne kapitalforvaltere. Med baggrund i afkastrapporterne modtager økonomiudvalget løbende information om afkastet samt orientering om udviklingen i kommunens låneportefølje. 4 Finansielle aktiver og samarbejde med pengeinstitutter Hvidovre Kommunes kassebeholdning består af beholdningen af likvide aktiver, dvs. bankindeståender, obligationer, investeringsforeningsbeviser og øvrige finansielle aktiver, der er umiddelbart omsættelige. Skønnes likviditeten at være større end hvad der vurderes nødvendigt for de daglige transaktioner, skal midlernes placering overvejes. Det skal ske med henblik på at opnå en højere forrentning og reducere kommunens finansielle risiko (se afsnit 4.1). Denne del af midlerne har en længere investeringshorisont, dog indgår de fortsat i kassebeholdningen men kan blive udsat for uforudsigelige udsving. Kommunen ønsker, at de udvalgte kapitalforvaltere følger en kapitalbevarende investeringsstrategi. I kommunens aftaler med kapitalforvaltere skal det fremgå, at skulle porteføljens nettoafkast inden for kalenderåret udvise et tab på 2 pct., målt fra porteføljens højeste værdi (high watermark), så skal kapitalforvalteren meddele dette på skrift i en mail til økonomichefen. Skulle en kapitalforvalter se sig nødsaget til at realisere et tab så skal den samlede effekt på kommunens driftsresultat inden for kalenderåret inddrages i kapitalforvalterens overvejelser. Side 4 af 17

5 Placeringen i danske obligationer kan ske direkte i enkeltværdipapirer (fondskoder), eller alternativt i investeringsforeninger, men sidstnævnte kun efter særlig aftale. Den præcise definition af aktivklassen danske obligationer og hvad aktivklassen omfatter fastlægges i aftalerne med kapitalforvalterne og i forbindelse med udbud / tilbudsindhentning. Placering i øvrige aktiver skal ske via udbyttegivende investeringsforeninger 1 eller Exchange Traded Funds (ETF). 2 Specifikt omkring investeringer i aktivklassen Erhvervsobligationer High Yield og Emerging Markets foretrækker kommunen, at investeringsforeningen har en overvægt af obligationer med kreditvurderinger i den øvre ende inden for deres respektive segmenter. Hvidovre Kommune har besluttet, at langfristede finansielle aktiver kan placeres med flg. allokering: Danske stats- realkreditobligationer Aktier Erhvervsobligationer Investment Grade Erhvervsobligationer High Yield Emerging Markets obligationer Kontanter i PM aftaler 75 til 100 pct. Korrigeret varighed 0 til 5 år 0 til 20 pct. 0 til 10 pct. 0 til 10 pct. 0 til 10 pct. 0 til 2 pct. Allokationen til andre aktivklasser end danske obligationer kan samlet set maksimalt udgøre 25 pct. af kapitalen under forvaltning. Forvaltningen af kommunens investeringer varetages af eksterne kapitalforvaltere. Kommunens kapitalforvalter/e skal være underlagt Lov om finansiel virksomhed. Er samarbejdspartneren en udenlandsk kapitalforvalter skal denne have Finanstilsynets godkendelse til at operere i Danmark. Alle aftaler om ekstern kapitalforvaltning skal indgås under dansk lov. I økonomiafdelingens overvågning af den samlede porteføljes udvikling kan der inddrages forskellige risikomål i den udstrækning, at informationen stilles til rådighed af kommunens samarbejdspartnere. Det kan f.eks. være Value-at-Risk (VaR), information ratios og Sharp ratios (se ordforklaring i bilag 2), der dog ikke anses som en endeligt bestemmende parametre 1 Investeringsforening - Den kan beskrives som en fond, der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt aktivt forvaltet, hvilket betyder at foreningen har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast, som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF, som blot følger det fastlagte referenceafkast. 2 ETF Electronic Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening, som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorernes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler, hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder at fonden er handlet på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er. Side 5 af 17

6 men kan bruges til at anskueliggøre udviklingen i porteføljens risiko. Forvaltningen foretager løbende en sammenligning / benchmarking af kommunens kapitalforvaltere desuden kan forvaltningen vælge at have sit eget benchmark som kapitalforvalterne kan sammenlignes med. Hvis en kapitalforvalter over en længere periode har en negativ præstation foretager økonomiafdelingen en vurdering af kapitalforvalteren. Det er økonomiafdelingens opgave at administrere kommunens bankaftale inklusive at styre kommunens likviditet, herunder at indgå aftaleindlån. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter (modpartsrisiko). Kommunens kassebeholdning kan placeres på forskellig måde, men kommunen løber den risiko, at modparten, hvor kommunen har placeret sine penge kan gå konkurs. En modpart kan være kommunens pengeinstitut, men det er også et udtryk for dem, der har udstedt de værdipapirer, som kommunen har i sit depot. Den risiko beskriver man som en modpartsrisiko som altid findes, men sjældent bliver til et tab, da det typisk sker i tilfælde af konkurs. Kommunens samlede modpartsrisiko på et pengeinstitut beregnes som summen af kommunens indestående, positiv værdi af finansielle kontrakter og eventuel afviklingsrisiko ved værdipapirhandel minus bilaterale eller lovsikrede modregninger. En mulighed der ofte benyttes til at reducere et indestående i et pengeinstitut kaldes en repoforretning. I stedet for have et indestående i sit pengeinstitut kan kommunen placere sin likviditet i obligationer med lav kursrisiko. Når kommunen har behov for mere likviditet end det maksimum, der er på kommunens trækningsfacilitet kan obligationerne stilles til sikkerhed (revers-repo) for en yderligere trækningsmulighed (se endvidere ordforklaringen i bilag 2). Det er et krav, at kommunens daglige bankforretninger håndteres af en SIFI bank (en systemisk vigtig bank), hvilket også gælder de pengeinstitutter som kommunen indgår repo- og swapaftaler med. 5 Ansvarlig investeringspolitik Investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af den etiske ansvarlighed. Grundlæggende skal investeringer overholde almindelige forventninger til etiske krav og minimum hvert halve år skal investeringerne screenes for selskaber der overtræder internationale normer, herunder FN-konventioner der beskæftiger sig med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse. Desuden er det en forudsætning, at Hvidovre Kommune kun indgår aftaler med kapitalforvaltere, der har tiltrådt FN s principper i UN Principles of Responsible Investment (UN PRI). Kapitalforvalteren skal bekræfte over for Hvidovre Kommune at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner. De virksomheder, som Hvidovre investerer i, må ikke have omsætning inden for følgende områder: Side 6 af 17

7 Tobak Våben Alkohol Voksenunderholdning Hasardspil Fossile brændstoffer Der accepteres dog en tærskelværdi på 5 pct. forstået således, at op til 5 pct. af en virksomheds omsætning kan stamme fra de uønskede segmenter. Det er eksplicit forvalteres ansvar at overholde denne grænse. Det er dog Hvidovre Kommunes målsætning, at tærskelværdierne skal være så tæt på nul i det omfang, at det er muligt. Omkring fossile brændstoffer er det et klart ønske, at der ikke sker investeringer i dette segment, men der er forståelse for, at fossile brændstoffer er en del af hverdagen og derfor prioriteres det højest, at de mest miljøbelastende virksomheder fravælges i porteføljen. Som udgangspunkt accepteres der ikke investeringer i kul- og olieproducerende virksomheder samt i virksomheder der udelukkende agerer som underleverandører til de nævnte segmenter. Investeringer i kul- og olieforbrugende virksomheder ønskes begrænset mest muligt. De lande der ikke kan investeres i følger til enhver tid EU s og Danmarks sanktionsliste over lande, hvor investeringer ikke tillades. 6 Låneoptagelse og passivportefølje Lån optages, hvor det er billigst, typisk gennem KommuneKredit. Vurderes andre finansieringskilder at kunne tilbyde en billigere rente skal disse inddrages i prissammenligningen. Beslutningen om optagelse af lån herunder lånebeløb, løbetid og afdragsform - træffes af Kommunalbestyrelsen jævnfør styrelsesloven 41 samt lånebekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen fører overordnet tilsyn med, at forvaltningen af kommunens aktiver og passiver sker i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens beslutninger og i øvrigt på forsvarlig måde. Økonomichefen bemyndiges af Kommunalbestyrelsen til at varetage den daglige finansielle styring inden for de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. De dertil knyttede aftaler og handler skal underskrives af de tegningsberettigede personer. Variabel gæld defineres som gæld, hvor den kendte rentesats har en løbetid på mindre end 12 måneder. Fastforrentet gæld defineres som gæld, hvor rentesatsen er fastlagt for en periode, på 12 måneder eller længere tid.. Hovedreglen er, at andelen af både fastforrentet gæld og af variabelt forrentet gæld skal udgøre mellem 0 og 100 pct. af den samlede gældsportefølje der er underlagt denne finansielle strategi. Side 7 af 17

8 Omlægning af låneporteføljen foretages, når forvaltningen vurderer det økonomisk hensigtsmæssigt jævnfør punkt 3. Dette kan ske i samråd med de finansielle rådgivere. Ved fordelingen mellem fast og variabel forrentet gæld skal flg. indgå i beslutningsprocessen: Er kommunen i en situation hvor følsomheden over for rentestigninger på den variabel forrentede del af gælden er mærkbar skal den fastforrentede andel forøges. Har kommunen behov for højere budgetsikkerhed er dette yderligere et argument for at øge andelen af fastforrentet gæld. Ved valg af løbetid for fastrenteperioden skal der indgå følgende betragtninger i beslutningen: Hvis kommunen har behov for høj planlægningssikkerhed skal fastrenteperiodens løbetid være lang, hvorimod den skal være kortere under normale omstændigheder. Der skal tages hensyn til, hvor langt ud i fremtiden kommunen vælger at planlægge i samspil med kommunens øvrige økonomiske planlægning. Det endelige valg af fastrenteperiodens løbetid kan sluttelig fastlægges under hensyn til vurderingen af det aktuelle renteniveau i forhold til den forventede udvikling. Til styrring af passivporteføljen kan der anvendes renteswapper, som enten gør det underlæggende lån fastforrentet eller variabelt forrentet inden for den fastlagte periode. Den valgte renteswap må udelukkende ændre forrentningen fra variabel til fast forrentet eller vice versa. Der må ikke være knyttet andre betingelser til renteswappen. Ved ændringer i andelen af fastforrentet gæld, skal det sikres, at der ikke opstår uhensigtsmæssigt store forfald på samme tid. Dette gælder både mht. de enkelte lån og renteswappers løbetider og varigheder. Der bør således tilstræbes en vis spredning både mht. til løbetider og varigheder. Låneporteføljens samlede varighed (varighed = forventet vægtet løbetid) kan bruges som et overordnet redskab i styringen af porteføljen. Gæld optages som udgangspunkt i danske kroner. Skønnes et lån i euro at være mere fordelagtigt er dette en mulighed for op til 50 pct. af den samlede gæld. Dog kun under den forudsætning, at rentebesparelsen er minimum 0,50 pct.-point for den valgte renteperiode. Ifølge bekendtgørelsen om kommuners låntagning skal en kommunal finansiering endegyldigt altid være i danske kroner eller euro, hvilket ubetinget skal respekteres. Jævnfør afgrænsningen på side 3 er ældreboliger og selvejende institutioner ikke omfattet af den finansielle strategi. For disse findes der et selvstændigt lovgrundlag samt regelsæt, hvilket inkluderer omlægning af lån. 6.1 Kommunens garantistillelse Hvidovre Kommune har dog muligheden for at stille garantier for alment boligbyggeri uden at garantistillelsen fragår lånerammen. Derudover kan Hvidovre Kommune ifølge lånebekendtgørelsen, til afgrænsede formål, stille garantistillelser hvor de fragår lånerammen. Side 8 af 17

9 Det er som udgangspunkt frivilligt for et forsyningsselskab, om låntagning sker med eller uden kommunal garanti. Ved låntagning i Kommunekredit er det et krav, at der forligger en kommunegaranti. Når en kommune stiller en garanti for et forsyningsselskab, skal kommune ifølge lovgivningen opkræve en markedskonform garantiprovision, der afspejler den økonomiske risiko som kommunen påtager sig ved garantistillelsen. Kommunen følger de til enhver tid gældende retningslinjer for beregningen af provisionen. Kommunen kan opkræve en løbende garantiprovision beregnet af restgæld eller beregne et engangsbeløb ved kontraktindgåelse. Økonomiafdeling er bemyndiget til at opkræve garantiprovision og løbende tilpasse satserne for garantiprovision til det aktuelle markedsniveau. Side 9 af 17

10 Bilag 1 Regler og lovtekst Love og bekendtgørelser om kommunens finansielle aktiver. Uddrag fra: Lov om kommuners styrelse 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes. Uddrag fra: Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler 5. Anbringelse kan ske i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. stk. 2, og er udstedt i et af de i stk. 2, nævnte landes møntenhed. Stk. 2. Befinder markedet sig inden for et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD). Stk. 3. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i rentebærende erhvervsobligationer, der ved kreditvurdering fra et kreditvurderingsbureau, jf. 3. pkt., har opnået en rating svarende til mindst investment grade. Såfremt flere kreditvurderingsbureauer har kreditvurderet samme erhvervsobligation, skal betingelsen i 1. pkt., være opfyldt for så vidt angår samtlige vurderinger. Kreditvurderingsbureauet skal være registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer. Stk. 4. Reglen i 11, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved anbringelse i erhvervsobligationer og konvertible obligationer. 6. Højst halvdelen af midlerne, jf. dog 5, stk. 3, 8, stk. 2, 10, stk. 3, og 12, kan anbringes i 1) erhvervsobligationer og konvertible obligationer, 2) udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, 3) sparekassers beviser for garantikapital og andelskassers beviser for andelskapital, og 4) aktier. 7. Højst 15 pct. af midlerne kan anbringes i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer udstedt af samme selskab. Tilsvarende gælder ved anbringelse i erhvervsobligationer, konvertible obligationer og beviser for garantikapital eller andelskapital udstedt af samme sparekasse henholdsvis andelskasse. Side 10 af 17

11 8. Anbringelse kan ske i andele i udbyttegivende UCITS eller afdelinger af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre nationale gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Det er en betingelse, at UCITS ens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om 1) at foreningen kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer, 2) at foreningen må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller 3) at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode. Stk. 2. Alle midlerne kan, uanset grænsen i 6, anbringes i andele i UCITS eller afdelinger af sådanne, hvis UCITS en eller afdelingen efter sin vedtægt alene kan investere i obligationer, der opfylder betingelserne i 5, stk. 1 og 2, hvis der efter vedtægten højst kan investeres 50 pct. i erhvervsobligationer, med mindre erhvervsobligationerne opfylder betingelserne i 5, stk. 3, og hvis der ikke kan investeres i konvertible obligationer. Det er endvidere en betingelse, at UCITS ens vedtægt ikke indeholder bestemmelser som nævnt i stk. 1, 2. pkt., nr Love og bekendtgørelser om kommunens finansielle passiver (gæld). Uddrag fra: Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 1. En kommunes samlede låntagning må i det enkelte regnskabsår ikke overstige kommunens adgang til at optage lån i henhold til 2 og En kommunes adgang til i det enkelte regnskabsår at optage lån, jf. 3, svarer til summen af følgende kommunale nettoudgifter. 3. Til en kommunes låntagning henregnes: 1) Lån, der alene optages af kommunen. 2) Den del af lån optaget af flere kommuner i forening, som ifølge den indgåede aftale påhviler kommunen. 3) Den del af lån optaget af kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, selvejende institutioner og lignende med kommunal deltagelse, som kan henføres til kommunen. 4) Lån optaget af andre institutioner end de, der hører under stk. 1, nr. 1, 2 og 3, og som efter aftale med kommunen stiller pladser til rådighed med henblik på at løse opgaver efter lov om social service, lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge eller lov om aktiv socialpolitik. Lånet medregnes forholdsmæssigt i forhold til de pladser, der er til rådighed for kommunen. 5) Indestående prioriteter, der overtages, og pantebreve, der udstedes til sælger i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom. Side 11 af 17

12 6) Indgåelse af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., eller aftale om drift af institutioner, hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. 7) Den del af aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, indgået af kommunale fællesskaber, interessentskaber, an- 17. december Nr delselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber, selvejende institutioner og lignende med kommunal deltagelse, om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v., hvis etablering kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. 8) Lån eller aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, der ikke er omfattet af nr. 1-7, i det omfang kommunen meddeler garanti eller anden sikkerhed for lånet eller aftalen, og lånet anvendes til finansiering af anlægsprojekter eller udgifter, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave. Stk. 2. De dispositioner, der er nævnt i stk. 1, nr. 8, henregnes dog ikke til kommunens låntagning, hvis der meddeles garanti for lån til følgende formål: 1) Almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger, skæve boliger og støttede private andelsboliger eller ustøttede private andelsboliger i henhold til lov om almene boliger m.v. 2) Grundejerbidrag og private fælles veje i henhold til lov om grundejerbidrag til offentlige veje og lov om private fælles veje. 3) Kystbeskyttelsesforanstaltninger udført af bidragspligtige digelag, kystsikringslag eller kystbeskyttelseslag i henhold til lov om kystbeskyttelse. Stk. 3. Den del af lån optaget af vandselskaber i henhold til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold til investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand og investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg, samt garanti herfor, henregnes ikke til kommunens låntagning. Stk. 4. De aftaler, herunder leje- og leasingaftaler, der er omfattet af stk. 1, nr. 6, 7 og 8, henregnes dog ikke til kommunens låntagning, såfremt revisionen har påset, at aftalen maksimalt løber i tre år og ikke giver mulighed for forlængelse. 4. Lån opgøres med fradrag af eventuelt kurstab. Obligationslån opgøres til kursværdien af obligationerne ved hjemtagelsen af disse, selv om salg af obligationer endnu ikke har fundet sted. Stk. 2. Indestående prioriteter og sælgerpantebreve opgøres til kurs 80. Lån med en restløbetid på 3 år eller derunder opgøres dog til restgældens nominelle beløb. Stk. 3. Ved opgørelsen af byggelån og, for fælleskommunale selskaber, kassekreditter medregnes alene lån, som ikke omfattes af bestemmelserne i 9. Sådanne lån medregnes med det beløb, der ved årets udgang er trukket på lånet ud over det ved årets begyndelse trukne beløb. 9. I kommuner må gennemsnittet over de sidste 12 måneder af de daglige saldi på funktion , kassekreditter og byggelån, eksklusiv byggelån, der snarest efter byggearbejdet konverteres til langfristede lån, ikke overstige gennemsnittet i samme periode af de daglige saldi på likvide aktiver, jf. funktionerne i»budget- og regnskabssystem for kommuner«. Side 12 af 17

13 Stk. 2. Kassekreditten for kommunale fællesskaber, interessentskaber, andelsselskaber, aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende med bestemmende kommunal indflydelse må maksimalt andrage 125 kr. pr. indbygger. Ved anlægsarbejder, der efter afslutningen kan finansieres ved optagelse af lån, kan der dog foretages yderligere træk på kassekreditten inden for et beløb, der svarer til det samlede provenu af de forventede endelige lån, under forudsætning af, at konverteringen gennemføres snarest muligt efter arbejdets afslutning. 10. Lån kan optages som annuitetslån, serielån eller indekslån. Løbetiden må ikke overstige 25 år, dog kan lån til opførelse eller erhvervelse af almene ældreboliger have længere løbetid inden for den grænse, der er fastsat i lov om almene boliger m.v. Lån til formål efter 2, stk. 1, nr. 5, kan dog optages med løbetid op til 30 år. Stk. 2. Lån kan endvidere optages som stående lån eller lån med en afdragsfri periode. Løbetiden for sådanne lån må højst være på 15 år og med et afdragsforløb, der højst giver en gennemsnitlig løbetid på 10 år. Stk. 3. En kommune kan indgå terminsforretninger med henblik på kurs- og rentesikring i forbindelse med lånoptagelse og betaling af renter og afdrag, såfremt der foreligger en konkret forpligtelse til at betale renter og afdrag henholdsvis at modtage eller betale et beløb i udenlandsk valuta. En kommune må ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner eller euro. Stk. 4. En kommune kan omlægge lån, der er optaget, ved hjælp af simple rente- og/eller valutaswap-aftaler. Med henblik på kurs- og rentesikring kan der i denne forbindelse anvendes terminsforretninger, men ikke optioner. Stk. 5. En kommune kan indgå salgs- og tilbagekøbsaftaler vedrørende obligationer (REPOforretninger). En kommune kan endvidere udstede certifikater med løbetid på mindre end 1 år. Provenuet af de indgåede aftaler og udstedte certifikater indgår på almindelige vilkår i beregningen af de kommunale kassekreditmuligheder i henhold til Beslutning om påtagelse af garantiforpligtelser, herunder beslutning om pådragelse af solidarisk hæftelse gennem indtræden i en forening, en institution, et selskab eller lignende, træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Stk. 2. Økonomiudvalget eller et stående udvalg kan dog bemyndiges til at træffe de beslutninger, som er nævnt i stk. 1, inden for den beløbsramme og øvrige vilkår, som kommunalbestyrelsen fastsætter. I kommuner med magistratsstyre kan kommunalbestyrelsen give bemyndigelse til det magistratsmedlem, under hvis forvaltningsområde sagen om påtagelse af garantiforpligtelsen hører. 17. december Nr Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte begrænsninger i adgangen til at træffe beslutning om påtagelse af garantiforpligtelser gælder ikke for beboerindskudslån og lån til vej- og kloakformål. Stk. 4. Beslutning om indgåelse af leje- og leasingaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. Side 13 af 17

14 Bilag 2 - Finansielle begreber Cap og floor: Caps og Floors er rentesikringsinstrumenter, der kan anvendes i tilknytning til variabelt forrentede lån. En Cap lægger et loft over den rente, der skal betales på lånet. Modsat udgør et floor et gulv for den rente, der skal betales på lånet. Caps og Floors er med andre ord en forsikring for stigende/faldende renter. Loftet og gulvet samt aftalens løbetid kan frit vælges. CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate): Den rente, hvortil banker tilbyder indskud i andre banker på interbankmarkedet i København. CIBOR fastsættes for forskellige løbetider. CIBOR er referencerente for en lang række finansielle aftaler. Collar: Caps og Floors kan kombineres i en no-cost aftale, hvor der købes en forsikring med stigende renter (Cap) og samtidigt sælger eller giver afkald på rentefald under et givet renteniveau. Erhvervsobligationer: Erhvervsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Erhvervsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs være større. ETF Electronic Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening, som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorenes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler, hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder at fonden er handlet på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er. FRA: En FRA (Fremtidig Rente Aftale) er en aftale om at fastlåse en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder. En FRA kan anvendes til f.eks. at fastlåse den variable rente i en fremtidig 3 eller 6 måneders periode. Højrenteobligationer / High Yield: I Danmark forstås kategorien Højrenteobligationer oftest som obligationer, der er udstedt i Emerging markets lande, hvilket er lande der typisk har en højere økonomisk vækst end de etablerede industrilande. Kun i få tilfælde finder man et Emerging market land blandt OECD-landene. Den højere økonomiske vækst i Emerging markets lande indeholder en større risiko for økonomiske ubalancer med deraf følgende korrekturer som konsekvens. Desuden er Emerging markets lande oftest mere sårbare over for pludselige udviklinger i verdensøkonomien. Dette betyder, at investeringer i disse er forbundet med en højere risiko, men indeholder derfor også muligheden for et højere afkast. Side 14 af 17

15 Information ratio: Dette tal fortæller, hvordan en kapitalforvalter har klaret sig i forhold til et fastsat benchmark. Man ser samtidig på, hvilken risiko der er taget for at opnå afkastet, men generelt kan man sige, at jo højere information ratio tallet er desto bedre har kapitalforvalteren forvaltet kapitalen. Investeringsforening: Den kan beskrives som en fond, der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt aktivt forvaltet, hvilket betyder at foreningen har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast, som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF, som blot følger det fastlagte referenceafkast. Renteswap: En renteswap er en aftale mellem 2 parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici ændres ikke på det underliggende lån. En typisk situation, hvor en kommune benytter en renteswap, er ved ny låntagning. I mange tilfælde er det billigere at optage et variabelt forrentet lån, hvor kommunen ved optagelsen af lånet, helt eller delvis kan vælge at indgå en aftale om en fast rente, hvilket er en renteswap. Repo / Sell & Buy back : En repo-forretning er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en Kommune, der har overskudslikviditet i en periode, som skal placeres i en bank. For at sikre Kommunen mod tab i tilfælde af bankens konkurs kan banken tilbyde at stille sikkerhed i form af obligationer, som Kommunen får pant i. På den måde er udlåner, i dette tilfælde Kommunen, sikker på at få sine penge tilbage. En Sell & Buy back aftale er principielt det samme, hvor den største forskel er rettighederne til rentebetalingerne fra obligationerne i aftaleperioden. I en Sell & Buy back aftale er alle periodens betalinger indregnet i den slutrente, som udbetales ved aftaleperiodens afslutning. Der er derfor ingen yderligere bogføringer i aftaleperioden, bl.a. derfor benyttes Sell & Buy back primært i Danmark. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem Kommunen og banken, så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af konkurs på dette tidspunkt. Sharpe ratio: Dette tal fortæller, hvordan en kapitalforvalter har klaret sig i forhold til et risikofrit afkast / reference rente. Generelt kan man sige, at jo højere Sharpe ratio tallet er desto bedre har kapitalforvalteren forvaltet kapitalen. Value-at-Risk (VaR): Denne beregning udtrykker et beløb, og det er typisk det maksimale tab som man ønsker en investeringsportefølje må have. Med en VaR kalkulation beregner man, på baggrund af data fra finansmarkedet, hvor sandsynligt det er, at investeringsporteføljen bevæger sig inden for tabsgrænsen, men også hvor ofte grænsen forventes at blive overskredet. Varighed (generelt): Begrebet er et udtryk for den reelle forventede løbetid, som en fordring (f.eks. et lån eller en obligation) har. Populært kan man sige, at det er den gennemsnitlige løbetid, som en fordring har, og for en portefølje af flere lån eller obligationer Side 15 af 17

16 vil varigheden udtrykke den vægtede gennemsnitlige løbetid. I de følgende afsnit er varighed nærmere beskrevet for obligationer (aktiver) og for lån (passiver). Varighed Aktiver: For investeringer i obligationer er det et udtryk for den renterisiko man som investor har, men varigheden kan dog forklares på flere måder. Varigheden angiver den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Som et eksempel har et stående lån (en fordring uden amortisering / tilbagebetaling i løbetiden) med en løbetid på 10 år og nul pct. i rente en varighed på 10 år. Hvis den samme fordring (stadig med en løbetid på 10 år) har en afdragsprofil og rentebetaling, så får investoren nogle penge tilbagebetalt løbende. Derfor får investoren sin investering tilbage tidligere, hvilket betyder at varigheden dermed er lavere. Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved rentefald, hvorfor der bør tages højde for det i beregningen af varigheden. Deraf kommer udtrykket korrigeret varighed som bruges ved konverterbare obligationer. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Korrigeret varighed og modificeret varighed udtrykker det samme. Man kan også sige, at varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige, hvor meget kursen ændre sig ved en ændring i den effektive rente på 1 %. En kort varighed betyder derfor, at porteføljen er mindre kursfølsom ved renteændringer. Varighed Passiver: Varigheden beskriver i enkle termer lånets gennemsnitlige løbetid, og for en portefølje af lån, den vægtede gennemsnitlige løbetid. Varigheden for passiver beskriver bl.a. i hvor lang en periode, at Kommunen er afsikret mod rentestigninger. Det er et af flere risikomål, som kan bruges, når man vurdere Kommunens finansielle risici. Det skal nævnes, at man ikke udelukkende kan bruge varighed til Kommunens risikostyring, men det hjælper med til at give et overblik. Nedenfor er to grafiske eksempler på, hvordan varighed giver et indtryk af en låneportefølje (begge eksempler er tænkte og derfor ikke repræsentative for Kommunen). To forskellige varigheder, men begge porteføljer har 50 pct. variabel og 50 pct. fast forrentede lån: Side 16 af 17

17 Varighed ca. 0,5 år Varighed ca. 5,2 år Begge porteføljer lever op til kravet om fordelingen mellem fast og variabel rente. I realiteten vil den venstre portefølje inden for kort tid ikke gøre det, da den samlede løbetid er meget kort. Den højre portefølje viser til gengæld at Kommunen har fastlåst sin faste rente i mange år frem. Side 17 af 17

SILKEBORG KOMMUNE. Finansiel strategi

SILKEBORG KOMMUNE. Finansiel strategi SILKEBORG KOMMUNE Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring

Finansiel strategi. Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Finansiel strategi Bilag A3 til Principper for Økonomistyring Godkendt i Økonomiudvalget den 20. august 2014. Forfatter: Økonomi og Løn Revideret den 11. august 2014 Dokument nr. 480-2014-885694 Sags nr.

Læs mere

Billund Kommune Finansiel strategi

Billund Kommune Finansiel strategi Februar 2018 Billund Kommune Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 Side 2. Afgrænsning 1 3. Kompetencer og rapportering 1 4. Finansielle aktiver 2 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter

Læs mere

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi

LEJRE KOMMUNE. Finansiel strategi LEJRE KOMMUNE Finansiel strategi 2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi

HELSINGØR KOMMUNE. Finansiel strategi HELSINGØR KOMMUNE Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 3. Afgrænsning 4. Kompetencer og rapportering 5. Finansielle aktiver 6. Ansvarlig investeringspolitik 7. Låneoptagelse og

Læs mere

Finansiel politik Udkast

Finansiel politik Udkast GLOSTRUP KOMMUNE Finansiel politik Udkast Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Likviditetsstyring og aktivportefølje 4.1 Modpartsrisici 5. Ansvarlig / etisk investeringspolitik

Læs mere

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018

Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018 Slagelse Kommunes Finansielle Strategi 2018 Godkendt på Byrådets møde 25. juni 2018 1 Formål Formålet med den finansielle strategi er at fastlægge de overordnede rammer for en aktiv styring af Slagelse

Læs mere

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi

Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi Bilag 3: Ringsted Kommunes finansielle strategi 1. Baggrund Den finansielle strategi beskriver rammerne for den finansielle styring af såvel den langfristede gæld i Ringsted Kommune som formuen. 2. Formål

Læs mere

Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Finansiel strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 28. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 2210 E-mail: uhje@balk.dk / jkg@balk.dk Kontakt: Ulrik Haahr Jepsen / Jeppe Krag Sagsnr.: 00.01.00-P22-2-11 Finansiel strategi for Ballerup Kommune

Læs mere

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående:

Kommunen er underlagt en række regler på det finansielle område. Reglerne fremgår af nedenstående: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: Januar 2013 Vedrørende: Porteføljepleje af langfristet gæld og formue - finansiel strategi 2014-17 Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel

Læs mere

Finansiel Strategi Gribskov Kommune

Finansiel Strategi Gribskov Kommune Finansiel Strategi Gribskov Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Formål Side 3 2 Afgrænsning Side 3 3 Kompetencer og rapportering Side 3 4 Modpartsrisici Side 4 5 Likviditetsstyrring Side 4 6 Låneoptagelse

Læs mere

REGION NORDJYLLAND. Finansiel Strategi 2018

REGION NORDJYLLAND. Finansiel Strategi 2018 REGION NORDJYLLAND Finansiel Strategi 2018 Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver og samarbejde med pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik

Læs mere

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune

Finansiel Strategi for Ballerup Kommune ØKONOMI OG STYRING Dato: 24. oktober 2017 Tlf. dir.: 2465 0747 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Jens Vedel Jørgensen Sagsid: 00.01.00-P22-1-17 Finansiel Strategi for Ballerup Kommune Indledning I dette

Læs mere

Politik for styring af finansielle dispositioner

Politik for styring af finansielle dispositioner Politik for styring af finansielle dispositioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 31. oktober 2012 Finansiel politik 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formål... 3 2 Afgrænsning... 3 3 Udførelse og kompetenceforhold...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Formål. 2. Afgrænsning. 3. Kompetencer og rapportering. 4. Finansielle aktiver. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter

Indholdsfortegnelse. 1. Formål. 2. Afgrænsning. 3. Kompetencer og rapportering. 4. Finansielle aktiver. 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter Finansiel strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Afgrænsning 3. Kompetencer og rapportering 4. Finansielle aktiver 4.1 Placering af midler i pengeinstitutter 5. Ansvarlig investeringspolitik 6. Låneoptagelse

Læs mere

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle

Læs mere

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund

Finansiel Strategi for Albertslund Kommune. November Økonomi & Stab. Albertslund Kommune Nordmarks Allé Albertslund November 2016 Økonomi & Stab Finansiel Strategi for Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 SIDE 2 NOVEMBER 2016 FINANSIEL STRATEGI

Læs mere

1. Til brug for Økonomi- og Indenrigsministeriets behandling af sagen har Region Syddanmark fremsendt dokumentation vedrørende Junior Covered Bonds.

1. Til brug for Økonomi- og Indenrigsministeriets behandling af sagen har Region Syddanmark fremsendt dokumentation vedrørende Junior Covered Bonds. Region Syddanmark Sagsnr. 2014-4306 Doknr. 455214 Dato 05-05-2017 Vedr. henvendelse om Junior Covered Bonds Region Syddanmark har ved e-mail af 15. maj 2013 henvendt sig til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Silkeborg kommunes finansielle strategi.

Silkeborg kommunes finansielle strategi. 1 Bilag til Silkeborg Kommunes overordnede økonomistyringsprincipper Silkeborg kommunes finansielle strategi. Formålet med denne strategi er at beskrive de muligheder og afgrænsninger Silkeborg Kommunes

Læs mere

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1

Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3

Læs mere

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes

At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3. Retningslinjer for passiver.. 3 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring

Læs mere

Retningslinjer for finansiel styring Herning Kommune

Retningslinjer for finansiel styring Herning Kommune Retningslinjer for finansiel styring Herning Kommune 2018 Retningslinjer for finansiel styring Herning Kommune 1. INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅL... 2 1.2 MÅL... 2 1.3 KOMPETENCEFORHOLD... 2 1.4 AFGRÆNSNING...

Læs mere

Finansieringspolitik for Varde Kommune

Finansieringspolitik for Varde Kommune Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje

Læs mere

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune

Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 25. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence... 3 2.2 Bankaftaler... 4 2.3 Overskudslikviditet...

Læs mere

Overordnede regler for kommunens finansielle styring

Overordnede regler for kommunens finansielle styring Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

Lemvig Kommunes finansielle politik

Lemvig Kommunes finansielle politik Lemvig Kommunes finansielle politik Godkendt af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 3. april 2018 Formål Kommunens finansielle politik, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for

Læs mere

Svendborg Kommunes finansielle strategi

Svendborg Kommunes finansielle strategi Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier

Læs mere

Bilag 8.1 Finansiel strategi

Bilag 8.1 Finansiel strategi Bilag 8.1 Indholdsfortegnelse 1. Hjemmel 1 2. Formål 1 3. Udførelse og kompetenceforhold 2 4. Kommunens likviditet 2 5. Kommunens gæld 3 6. Garantiprovision 4 7. Rapportering 5 1. Hjemmel I henhold til

Læs mere

Finansiel Strategi for Sorø Kommune

Finansiel Strategi for Sorø Kommune Finansiel Strategi for Sorø Kommune 1. Indledning Byrådet fastlægger med den Finansielle Strategi de overordnede rammer for styring af kommunens finansielle aktiviteter. Den Finansielle Strategi indeholder

Læs mere

Finansiel politik for Region Syddanmark

Finansiel politik for Region Syddanmark Bilag 13 til Regler for Økonomistyring og Registreringspraksis om finansiel strategi Finansiel politik for Region Syddanmark 1. Formål Region Syddanmarks finansielle politik, som formuleret i dette notat,

Læs mere

De Finansielle retningslinjer

De Finansielle retningslinjer Region Hovedstaden Region Hovedstaden De Finansielle retningslinjer 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Forholdet til lovgivning og styrelsesvedtægt... 5 3.1 Kasse og regnskabsregulativ for Region Hovedstaden...

Læs mere

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK

CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK CTR s bestyrelsesmøde nr.: 2014/3 Dato: 01-10-2014 J.nr.: 200206/78672 EMNE: FINANSIEL STYRINGSPOLITIK FOR CTR, revideret 23-09-2014 GÆLDENDE FINANSIEL STYRINGSPOLITIK Udarbejdet den 15. oktober 2010 Revideret

Læs mere

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4

1 Indledning Retningslinjer for aktiver Retningslinjer for passiver Retningslinjer for leasing...4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Retningslinjer for aktiver...2 3 Retningslinjer for passiver...4 4 Retningslinjer for leasing...4 1 Indledning Finansstrategien indeholder retningslinjer for styring

Læs mere

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi

Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi Bilag 2 til Økonomisk Politik: Finansiel strategi (Vedtaget i Byrådet d. 31.10.2012) Økonomi / Innovation og IT oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål Side 1 2 Afgrænsning - 1 3 Kompetencer og rapportering

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 27-05-2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 1. oktober 2009 OVERORDNET MÅLSÆTNING...3 FINANSIERING...4

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2015 Indhold 1. Formål... 3 2. Finansiering... 3 3. Aktiver... 5 4. Rapportering... 5 5. Ikrafttræden... 5 1. Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi

Læs mere

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019

Finansiel strategi Halsnæs Kommune 2019 Finansiel strategi Halsnæs Kommune 209 Indhold. Formål... 2. Finansiering... 3. Aktiver...2 4. Rapportering...2 5. Ikrafttræden...3 2 . Formål Det overordnede formål med den finansielle strategi er, at

Læs mere

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune

Finanspolitik. for. Aabenraa Kommune Finanspolitik for Aabenraa Kommune Staben den 26. september 2014 Godkendt i Økonomiudvalget 18. november 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Likviditetsstrategi... 3 2.1 Beslutningskompetence...

Læs mere

Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.

Bekendtgørelse om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. BEK nr 1581 af 17/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., sagsnr. 2013-10323 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland

Bilag 2. Finansiel politik for Region Midtjylland Bilag 2 Finansiel politik for Region Midtjylland 1 1. Indledning Dette bilag til kasse- og regnskabsregulativet fastlægger Region Midtjyllands finansielle politik og investeringspolitik og indeholder supplerende

Læs mere

U D K A S T TIL. Regulativ. for finansielle aktiviteter. Gældende fra 1. juni 2017

U D K A S T TIL. Regulativ. for finansielle aktiviteter. Gældende fra 1. juni 2017 U D K A S T TIL Regulativ for finansielle aktiviteter Gældende fra 1. juni 2017 Maj 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Forholdet til lovgivningen... 1 4. Afgrænsning... 1 5. Kompetenceforhold...

Læs mere

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje

Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2

1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 Intern Service BF/HBL Telefon: 7996 6020 bf@vejenkom.dk UDKAST Dato: 10. april 2015 Finansiel politik Indhold 1. Formål... 2 Overordnet målsætning for formue- og gældspleje... 2 2. Formuepleje - likviditetsstyring...

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi gældende fra 1. juli 2013 Udkast Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle

Læs mere

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune

Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet. 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Bilag 1 til Kasse- og regnskabsregulativet 1 Finansiel strategi for Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse: Finansiel strategi...2 Formål...2 Overordnet risikoprofil...2 Etiske retningslinjer...2 Information

Læs mere

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik

Økonomisk Afdeling. Finansiel politik Økonomisk Afdeling Finansiel politik Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KØGE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 4 1.0 FORMÅL... 4 2.0 OVERORDNET

Læs mere

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld )

Finansiel Strategi. ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) Finansiel Strategi ( Finansiel styring af likvid formue og langfristet gæld ) September 2007 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1.1 Formål... 2 2. Porteføljepleje af den langfristede gæld 2.1 Valutasammensætning...

Læs mere

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg

Investerings- og lånepolitik. for. Spildevandscenter Avedøre I/S. Oplæg Investerings- og lånepolitik for Oplæg Politikker for optagning af lån og anbringelse af likvider Side 2 af 6 Oktober 2010 Oplæg til investeringspolitik Side 3 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0178-0100 5.

Læs mere

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld.

I det følgende beskrives de rammer, som danner udgangspunktet for Randers Kommunes finansielle styring af såvel formue som den langfristede gæld. Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 9. november 2010 Vedrørende: Porteføljepleje af formue og langfristet gæld Notatet sendes/sendt til: Byrådet Finansiel strategi 1. Indledning I

Læs mere

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk

Finansiel politik. November 2012. Næstved Varmeværk Finansiel politik November 2012 Næstved Varmeværk Generelt Formålet med den finansielle politik er fastlæggelse af rammerne for en aktiv styring af den finansielle portefølje, med henblik på optimering

Læs mere

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer.

Den finansielle politik indeholder etiske retningslinjer for investeringer i værdipapirer. Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 23.oktober 2015 Brøndby Kommunes finansielle politik Brøndby Kommunes finansielle politik er et bilag til kommunens Principper for økonomistyring,

Læs mere

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi.

Målet er optimering af likviditetsplaceringen og minimering af finansieringsomkostningerne inden for den af Byrådet vedtagne finansielle strategi. Hjørring Kommune Hjørring kommunes finansielle strategi Oktober 2017 Formål: Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Hjørring kommunes finansielle portefølje,

Læs mere

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner

Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Retningslinier for styring af de finansielle dispositioner Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Udførelse og kompetence 3. Aktivsiden 4. Passivsiden 5. Leasing 6. Rapportering Ligevægt mellem faktisk og ønsket

Læs mere

Kommunens finansiering af støttede boligbyggeri er holdt uden for politikken, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler.

Kommunens finansiering af støttede boligbyggeri er holdt uden for politikken, idet disse styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. Finansiel politik Indholdsfortegnelse 1 Formål... 2 2 Afgrænsning... 2 3 Kompetencer og rapportering... 2 4 Kassebeholdning og likviditetsberedskab... 3 4.1 Modpartsrisici... 4 5 Ansvarlig / etisk korrekt

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Marts Finansiel strategi for Jammerbugt Kommune

Marts Finansiel strategi for Jammerbugt Kommune Marts 2018 Finansiel strategi for Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 4 1.1. Identifikation 4 1.2. Strategi 4 1.3. Ikrafttrædelse og review af strategi 4 1.4. Risiko områder 4 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Bilag 5. Investeringspolitik

Bilag 5. Investeringspolitik Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse

Læs mere

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik

Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag Finansiel politik Regler for økonomistyring og registreringspraksis Afsnit 8 Finansiel styring og betalingsformidling Pkt. 8.1 Generelt Bilag 8.1.1 Finansiel politik Forelagt revisionen: Juni 2018 Godkendt økonomidirektøren:

Læs mere

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende:

Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Dokument nr.: 2010/00973 006 Sags nr.: 2010/00973 Finansiel politik 2018 Indledning Det grundlæggende princip i Energi Viborg-koncernens finansielle politik indeholdende: Finansiel investeringspolitik

Læs mere

Notat om langfristede finansielle aktiver

Notat om langfristede finansielle aktiver NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om langfristede finansielle aktiver 16. november 2018 18/18874 Center for Økonomi og Styring ligger i den nye finansielle politik op til at ændre rammerne for

Læs mere

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012

Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Dragør Kommunes Porteføljepolitik Godkendt i Kommunalbestyrelsen den. 26/1 2012 Porteføljepolitik Dragør Kommune Indholdsfortegnelse Resumé...3 Politik for aktiv styring af Dragør Kommunes gældsportefølje...5

Læs mere

Bestyrelsesmøde 9. december 2016

Bestyrelsesmøde 9. december 2016 BIOFOS Holding A/S Refshalevej 250 DK-1432 København post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 60 89 25 Bestyrelsesmøde 9. december 2016 1. december 2016 Pkt. 8. Finanspolitik for BIOFOS-koncernen

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. 11 ØKONOMISK POLITIK 2019-2022 INDLEDNING Formålet med Odder Kommunes økonomisk politik er at fastlægge de overordnede politiske mål og rammer for budgetterne i perioden 2019-2022 og den løbende økonomistyring.

Læs mere

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2

Finansiel strategi. 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2. 2. Den finansielle strategi omfatter 2 Indholdsfortegnelse Finansiel strategi 1. Indledning og grundlag for finansiel strategi 2 2. Den finansielle strategi omfatter 2 3. Formålet med den finansielle strategi 2 4. Placering af overskudslikviditet

Læs mere

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål 3 2 Den daglige porteføljestyring i Hvidovre Kommune 3 3 Passivsiden - gældspleje 3 3.1. Rentesammensætning 5 3.2. Låneomlægning 5 4. Aktivsiden - formuepleje

Læs mere

Finansiel politik Stevns Kommune

Finansiel politik Stevns Kommune Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS

Læs mere

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti

Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti Finansiering af vandsektorens anlægsinvesteringer Nem og Billig låntagning med kommunal garanti KommuneKredit 1. Medlemsejet forening siden 1899. 2. Medlemmer: 98 Kommuner og 5 Regioner 3. Non profit 4.

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv

Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af myndiges båndlagte arv BEK nr 1443 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Civilstyrelsen, j.nr. 13-300-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld

NOTAT. Finansiel politik i relation til langfristet gæld Finansiel politik i relation til langfristet gæld 1. marts 2012 I dette notat oplistes nogle af de emner og overvejelser, som det kan være relevant at beskrive, når kommunen skal udarbejde afsnittene i

Læs mere

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017

Finansiel Strategi Gældende for byrådsperioden 2014-2017 Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 10. april 2014 Sagsnr.: 2014-002803 Thomas.Foged@Middelfart.dk

Læs mere

Finansiel politik

Finansiel politik Finansiel politik 2019-2022 Finansiel politik Køge Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Køge Kommunes gældsportefølje... 3 1.0 Formål... 3 2.0 Overordnet strategi... 3 2.1 Lånoptagelse... 4 2.2

Læs mere

Økonomisk politik og finansiel strategi

Økonomisk politik og finansiel strategi SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN Økonomisk politik og finansiel strategi Godkendt af Byrådet den 18. juni 2018, pkt. 86 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Økonomisk politik for Solrød Kommune...

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

1. Aktivssiden (likvide midler)

1. Aktivssiden (likvide midler) Vedrørende: Finansrapport pr. 31. december 2013 Sagsnavn: Finansrapport 2014 Sagsnummer: 00.01.00-Ø50-1-14 Skrevet af: Susanne Risager Clausen og Brian Hansen E-mail: susanne.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017

FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017 FINANSRAPPORT Varde Kommune år 2017 Finansrapport pr. 31. december 2017 I henhold til fastlagte rammer i Finansieringspolitikken for Varde Kommune skal der gives en afrapportering for kommunens finansielle

Læs mere

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune

Februar 2016. Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Februar 2016 Finansiel strategi for Syddjurs Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 1.1. Ikrafttrædelse og review af strategi 3 1.2. Retningslinjer 3 2. Intern bemyndigelse 4 2.1. Langfristede anlægslån

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Finansiel styringspolitik for Københavns Universitet

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Finansiel styringspolitik for Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Finansiel styringspolitik for Københavns Universitet 10. maj 2019 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅL... 3 1.2 IDENTIFIKATION... 3 1.3 IKRAFTTRÆDELSE...

Læs mere

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser.

Kommunen skal på ethvert tidspunkt være i stand til at overholde sine betalingsforpligtelser. Administrativt bilag Finansieringspolitik for Jammerbugt Kommune 1. Baggrund Baggrunden for udarbejdelse af en finansiel strategi skal blandt andet ses ud fra at regeringen og KL har henstillet til kommunerne

Læs mere

Oktober 2016 version 1 Finansiel styringspolitik

Oktober 2016 version 1 Finansiel styringspolitik Oktober 2016 version 1 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik for Københavns Universitet Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Formål 1 1.2. Identifikation 1 1.3. Ikrafttrædelse 1 1.4.

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME 70.76 Bevillingsramme 70.76 Renter Ansvarligt udvalg Økonomiudvalget Sammendrag Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. april, Punkt 4, at sammenlægge bevillingsrammerne 70.70 Renter af likvide aktiver, 70.72

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Bilag nr. 9.1 Finansiel strategi Udarbejdet af: Økonomistaben Dato: 09-09-2014 Sagsid.: Version nr.: 1 Ikrafttrædelses dato: 15-10-2014 OVERORDNET MÅLSÆTNING... 3 LIKVIDITETSSTRATEGI...

Læs mere

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4

Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4 Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018

Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: marts 2018 Visionsseminar 2018 Bramslevgaard :: 15.-16. marts 2018 Den økonomiske politik - Formål 1. At fastlægge de overordnede rammer for Rebild Kommunes økonomiske og finansielle styring. 2. At sikre at være

Læs mere

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune

BilagØU_120220_pkt.05_01. Finansiel Strategi. Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Den daglige porteføljestyring i... 3 3 Passivsiden - gældspleje... 3 3.1. Rentesammensætning... 5 3.2. Låneomlægning... 6 4. Aktivsiden - formuepleje... 7 4.1. Etiske

Læs mere

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn

Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom. Ved Cecilie Rust og Torben Schøn Kommuners lånoptagelse og garantistillelse ved kontrakter om fast ejendom Ved Cecilie Rust og Torben Schøn 2 Dagsorden Velkomst Introduktion Regulering af kommunernes låntagning Lånebekendtgørelsen Låneadgang

Læs mere

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2.

FORSLAG. Finansiel politik for Region Sjælland NOTAT. Indholdsfortegnelse. Finansiel politik for Region Sjælland. 1. Indledning. 2. NOTAT Finansiel politik for Region Sjælland Dato: 16.04.2008 Sagsnummer: 1-20-0041-08 FORSLAG Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 57875100 oekonomi@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Indholdsfortegnelse Finansiel

Læs mere

Finansiel strategi. for

Finansiel strategi. for Finansiel strategi for Vedtaget i bestyrelsen 25.2.2013 Indledning Formål Formålet med den finansielle strategi er At fastlægge de finansielle rammer for gennemførelse af selskabets strategi At fastlægge

Læs mere

De Finansielle retningslinjer

De Finansielle retningslinjer Region Hovedstaden Punkt nr. 7 - Revision af Region Hovedstadens Finansielle retningslinjer Bilag 1 - Side -1 af 23 Region Hovedstaden De Finansielle retningslinjer Punkt nr. 7 - Revision af Region Hovedstadens

Læs mere

Finansiel politik - Glostrup Kommune

Finansiel politik - Glostrup Kommune Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5

Læs mere

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning

FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt

Læs mere