Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces"

Transkript

1 Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere, man ikke kender, og som har en anden baggrund end en selv. Det har man brug for som privatperson, som borger og i job. Den færdighed skal eleverne udvikle i skolen. Hensigtsmæssige tekster Det overordnede mål er gennem alle årene, at eleverne bliver stadig bedre til at skrive tekster med en hensigt tekster, der er hensigtsmæssige. Derfor skal læreren vejlede eleverne i at sætte ord på deres forestillinger om genre, situation og målgruppe og i at indkredse egen hensigt med den tekst, de skal i gang med at skrive. Derfor skal eleverne kende og forstå lærerens vurderingskriterier, før de går i gang med at skrive, og gerne selv være med til at formulere kriterier. Derfor skal læreren løbende evaluere, hvordan de enkelte elever klarer forskellige dele af skriveprocessen, og bruge den indsigt til at differentiere vejledningen af eleverne i skriveprocessen. Derfor skal den evaluering af færdige tekster, som læreren giver de enkelte elever, vise eksempler og give konkrete forslag til, hvordan eleven kan udvikle sine færdigheder. Lærerens løbende evaluering af eleverne skal bruges som baggrund for at tilrettelægge undervisning og differentiere vejledning, sådan at læreren gennem hele skoleforløbet kan både støtte og udfordre den enkelte elev i arbejdet med at blive bedre til at skrive. Vejledning, evaluering og differentiering hænger sammen. Fælles Mål om genrer og proces Der er ikke mere en særlig skolegenre, der hedder dansk stil. I stedet skal eleverne skrive i forskellige genrer, der ikke er specielt bundet til skolesituationen. Der er heller ikke en bestemt form, som eleverne skal skrive i. I stedet skal de afpasse formen efter den genre, de skriver i, og den situation, de forestiller sig, at de skriver til. I Undervisningsministeriets Fælles Mål for faget dansk er der lagt vægt på, at eleverne gennem skoleforløbet skal blive gode til at skrive tekster i genrer inden for fiktion og ikke-fiktion, ikke bestemte genrer, men forskellige genrer. De skal på alle trin arbejde med samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation og kunne formulere sig om det. Målet er, at de hele tiden udvikler deres færdighed i at skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation, og i at udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form. Undervisningen skal desuden lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst. Ved afgangsprøven er det udelukkende elevernes færdige tekster, der bliver evalueret, og sådan er det også, når tekster bliver vurderet i situationer uden for skolen, men elevernes færdigheder i at styre skriveprocessen har afgørende betydning for, hvor gode de færdige tekster bliver. Derfor skal eleverne også undervises i, hvordan de bedst tilrettelægger deres skriveproces. Løbende evaluering Fagets mål er fælles for alle elever, men de opgaver og den vejledning, eleverne skal have, kan differentieres sådan, at det passer til den enkeltes udvikling. Differentiering forudsætter, at læreren løbende evaluerer elevernes tekster og deres færdigheder i at styre skriveprocessen. Meningen med evalueringen er ikke primært, at læreren forsyner elevernes færdige tekster med en karakter eller noget, der ligner. Det vigtige er, at læreren gennem evalueringen får indblik i, hvad den enkelte elev er god til og har svært ved. Det kan læreren bruge som grundlag for at tilpasse opgaver til forskellige elevforudsætninger og 4 Nummer 9 marts 2011

2 differentiere vejledningen af eleverne i skriveprocesserne. Med andre ord: Evalueringerne skal bruges til at hjælpe den enkelte videre i en læreproces. Når læreren skal danne sig et brugbart billede af, hvad eleverne har eller ikke har forstået, og hvad de har let og svært ved at gøre, er det nødvendigt at evaluere både elevernes færdige tekster, og hvordan de klarer forskellige faser i skriveprocessen. Læreren skal ikke evaluere det hele hver gang, eleverne skriver en tekst, men vælge fokusområder for evalueringen ved hver af opgaverne, eleverne arbejder med, sådan at læreren hen gennem en periode får et godt indblik i både processer og produkter. del af deres tekster i undervisningstiden. Læreren skal have mulighed for at iagttage eleverne, mens de arbejder, tale med dem om deres forestillinger om hensigt, målgruppe og situation, se nogle af deres forberedende noter og dermed evaluere, hvilke dele af processen den enkelte har let og svært ved. Nogle elever har særligt brug for hjælp til at afklare hensigten med deres tekst. Andre har svært ved at dele ind i afsnit, så læsere let kan overskue teksten, andre igen skal fx have vejledning i at sortere i deres stof og vælge noget fra. Lærerens løbende evaluering kan danne baggrund for, at læreren giver differentieret vejledning i skriveprocessen. Proces og produkt Læreren kan evaluere, hvad en elevs færdige tekst viser om, hvad eleven er god til eller mindre god til. Som en del af den differentierede undervisning kan læreren give den enkelte elev skriftlige eller mundtlige kommentarer, der handler om netop hans eller hendes tekst og handler om, hvordan han eller hun kan blive bedre til at skrive. En væsentlig forudsætning for, at eleverne kan bruge lærerens evaluering af den færdige tekst til at komme videre i en læreproces, er, at lærerens vurderingskriterier er tydelige for eleverne. Eleverne skal både vide og forstå, hvad læreren regner for godt og mindre godt og hvorfor. De skal kende kriterierne, før de går i gang med at skrive, så de ikke oplever, at de skal pejle efter, hvad læreren mon vil have. Bedst er det, hvis de selv bliver inddraget i at formulere kriterierne. Det kan gøre de konkrete tekster, de skal i gang med at skrive, bedre, og det kan samtidig udvikle deres bevidsthed om samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation. Lærerens kommentarer skal ikke være bredt formulerede, men pege på eksempler i teksten og forklare uddybende, hvorfor noget er godt, og noget er mindre godt, sådan at eleven har en mulighed for at se og forstå, hvad der skal fastholdes, og hvad der skal ændres i næste tekst eller næste udgave af teksten. Men elevernes færdige tekster viser ikke så meget om, hvad de har let ved i en skriveproces, og hvor i processen noget kører af sporet for dem og ender i en tekst, der ikke hænger sammen. Derfor er det mindst lige så væsentligt, at læreren evaluerer, hvordan eleverne klarer forskellige dele af skriveprocessen. Det forudsætter, at eleverne skriver en væsentlig Nummer 99 februar marts

3 Situationer og målgrupper Et væsentligt mål for undervisningen er, at eleverne skal udvikle deres evne til at forestille sig en målgruppe for en tekst, de skriver, og forestille sig den situation, teksten bliver læst i. Det er ganske vist i praksis dansklæreren, de skriver til, eller eventuelt kammerater, der skal give respons, men det, eleverne skal sigte mod, er ikke læreren som læser. De skal i stedet udvikle deres færdighed i at skrive tekster, som kan forstås af fremmede læsere i en situation, der ikke er undervisning. Det er det, de har brug for at kunne uden for skolen og senere i livet. Derfor skal eleverne undervises i at forestille sig, at de skriver til en bestemt målgruppe i en bestemt type situation. Nogle situationer har de selv erfaringer med, og nogle målgrupper har de kendskab til, andre kender de mindre godt, og så må de gætte sig til, hvad der karakteriserer dem. Læreren skal vejlede dem i at bruge deres erfaringer fra det, de kender, som måske ligner, til at komme med begrundede gæt om ukendte situationer og målgrupper. Hvis eleverne fx skal skrive en instruktion eller en opskrift, skal de forestille sig den situation, den skal bruges i: Hvordan læser man i den situation? Hvad har læserne brug for at vide? Hvem er målgruppen? Hvad ved målgruppen mon allerede, og hvad skal forklares? Hvis eleverne skal skrive en argumenterende tekst, skal de overveje, hvad deres målgruppe mon ved og mener, og ud fra det vælge oplysninger og argumenter. De skal forestille sig læsesituationen og fx overveje, hvordan man i den situation fanger en læsers opmærksomhed. Det, de ikke ved om målgruppen og situationen, skal de prøve at ræsonnere sig frem til. Tilsvarende gælder andre genrer. Sådan er det også, når man skriver uden for skolen. Man ved noget, og man antager noget. Noget viser sig at passe, andet passer mindre godt, men sådan er vilkårene for at skrive til læsere, man ikke kender personligt. Når eleverne skal i gang med at skrive en tekst i danskundervisningen, skal de som udgangspunkt mobilisere deres viden og antagelser om situation og målgruppe. Læreren kan organisere det sådan, at klassen eller grupper sammen formulerer en beskrivelse, meget gerne en kort skriftlig beskrivelse, som eleverne kan gå tilbage til, når de er i gang med at udforme teksten. Det kan hjælpe eleverne med at fastholde forestillingen om målgruppe og situation, og det kan give læreren grundlag for at evaluere, hvad der kan være brug for at arbejde mere med i klassen i fællesskab, og hvad enkelte elever har særlig brug for vejledning i. At skrive med en hensigt Et lige så vigtigt mål for undervisningen er, at eleverne skal blive i stand til at skrive tekster med en bevidst hensigt. Hensigten kan justeres undervejs i skriveprocessen, men der skal hele tiden være en hensigt med teksten. Eleverne skal skrive sagtekster, det Fælles Mål omtaler som ikke-fiktive tekster. Her skal de indgå i en slags rollespil og forestille sig en bestemt type situation, som teksten bruges ind i, de skal forestille sig en målgruppe, og de skal gøre sig klart, hvad der er deres hensigt med teksten: Hvad vil de læserne? Hvad vil de fx først og fremmest oplyse målgruppen om, hvis de skriver en leksikontekst? Hvad de vil have læserne til at synes godt om, hvis de fx skriver en tekst til en turistbrochure? Hvad de vil overbevise deres læsere om, hvis de skriver en kommentar? Osv. Hensigten skal være styrende for valg af indhold og form. En god tekst er en hensigtsmæssig tekst. Når eleverne skriver fiktive tekster, typisk noveller, eventyr og lignende, skal de overveje, hvad de vil vise deres læsere med de personer og den handling, de vælger at skrive om. Fiktion skriver de ikke ind i en bestemt situation, og målgruppen kan være bred, men de skal alligevel forestille sig, hvordan teksten kan forstås af fremmede læsere, som ikke kender dem. Handlingen skal være sammenhængende og forståelig for læserne. Samtidig skal det være tydeligt, at der er noget, de vil vise læserne - gerne noget enkelt - om menneskelige egenskaber, relationer, handlinger og følelser. Det vil være en hjælp for mange elever, at læreren vejleder dem i at afklare og formulere deres hensigt med den tekst, de skal i gang med at skrive, gerne sådan at eleverne skal skrive nogle få linjer om hensigten. Det er ikke nok, at eleverne bruger brede vendinger som fx, at de vil fortælle om en oplevelse, men de skal gå tættere på, hvad de vil fremhæve som noget særligt ved oplevelsen, indkredse, at de har en pointe, som læseren skal opleve eller forstå. Tilsvarende fx med en argumenterende tekst. Det er for bredt, hvis de blot siger, at de vil skrive deres mening. Hensigten skal være, at de vil overbevise læserne om noget ganske bestemt, som er relevant for målgruppen i den situation, de skriver ind i. Tilsvarende, når eleverne skal skrive i andre genrer. 6 Nummer 9 marts 2011

4 Det at skrive om hensigten kan være afklarende for eleven og kan bidrage til, at eleven skriver en hensigtsmæssig tekst, der passer godt ind i den forestillede situation. Samtidig giver nogle linjer om hensigten læreren mulighed for at spørge opklarende, hvis hensigten er formuleret for bredt eller uklart. Det giver med andre ord læreren mulighed for at give differentieret vejledning og samtidig mulighed for løbende evaluering af, hvordan den enkelte elev klarer en del af skriveprocessen. Opbygning og sprog Eleverne skal finde ud af, hvordan deres tekst skal opbygges. For mange elever vil det være en hjælp, at de, inden de går i gang, overvejer, hvordan en grov disposition kan se ud. Dispositionen skal overvejes med hensigt, målgruppe og situation i tankerne: Hvordan vil det være hensigtsmæssigt at opbygge teksten? Eleverne har brug for lærerens vejledning til at udvikle deres overvejelser. Læreren skal som vejleder så at sige tale på målgruppens vegne og fastholde forestillingen om læsesituationen. Gennem samtalerne med eleverne om, hvordan de vil bygge deres tekst op, kan læreren løbende evaluere, hvem der er blevet gode til det, og hvem der har brug for vejledning i at afgrænse afsnit, vælge en hensigtsmæssig rækkefølge osv. Hvis man vil skrive gode tekster, skal man regne med, at nogle afsnit skal bearbejdes, nogle skal skrives om. Det er yderst sjældent, også i livet uden for skolen, Nummer 9 9 februar marts

5 at man bare kan skrive løs fra begyndelsen til sidste punktum og få en god tekst ud af det. Derfor skal læreren undervise eleverne i, hvordan de kan bearbejde deres tekster, bl.a. ved at vejlede med udgangspunkt i en konkret tekst, de har skrevet udkast til. I teksten kan der være noget, der er uklart eller underforstået, sådan at en fremmed læser ikke ville kunne forstå teksten. Det kan læreren spørge opklarende til. Det kan være, at nogle linjer eller afsnit handler om noget andet end det, der er i fokus i teksten. Så kan læreren gøre eleven opmærksom på, at man som læser ikke kan se, hvordan de dele hænger sammen med resten, og tale med eleven om, at det enten skal slettes eller gøres tydeligt, hvorfor det er med. Måske er der dele af teksten, som står hvert sit sted, men som egentlig hører sammen. Læreren kan vejlede i at flytte dele af teksten, sådan at en sammenhæng bliver tydeligere. Der kan også være brug for, at læreren vejleder i at tjekke om teksten rammer målgruppens forudsætninger: Bliver det, de nok ikke ved i forvejen, forklaret? Fanger teksten mon deres interesse? Eleverne skal bearbejde sproget i deres tekster. Passer det mon godt til den målgruppe, de har, og til genren og situationen? Skal nogle udtryk fjernes, fordi de måske vil støde målgruppen eller kunne misforstås? Skal noget andet gøres mere farverigt for at få læsernes opmærksomhed? Kan noget tredje blive tydeligere ved at bruge billedsprog? Læreren kan hjælpe eleverne med at sætte ord på, hvordan sproget nok vil virke på læserne. Eleverne skal også se efter, om der er formelle fejl i deres tekster, men det kan gøres til sidst, når teksten i øvrigt er færdig. Så kan de koncentrere sig om at tjekke stavningen og tegnsætningen. Eleverne har i det hele taget brug for lærerens vejledning til at overveje og bearbejde. Dermed bliver den konkrete tekst, eleverne er i gang med, bedre, og dermed kan eleverne efterhånden selv udvikle færdighed i at overveje og bearbejde, så en tekst bliver så hensigtsmæssig som muligt. Samtidig kan lærerens samtaler med den enkelte elev om at bearbejde en tekst give læreren mulighed for at evaluere, hvad eleven har let ved og svært ved. En vifte af genrer Der er ikke bestemte genrer, som eleverne skal lære at skrive i, men de skal lære at skrive i genrer, der tilsammen danner en bred vifte. Læreren kan sammensætte et års arbejde med opgaver i skriftlig fremstilling sådan, at eleverne hen over året kommer til at arbejde med genrer med vægt på noget forskelligt. Et forløb kan have fokus på, hvordan man kan skrive en beretning, som kan have interesse for mange læsere, fx en erindring eller et rejsebrev. I et andet forløb kan eleverne udvikle deres færdighed i at skrive tekster, hvor der er vægt på beskrivelse, fx en turistbrochure. Et tredje forløb kan handle om at skrive tekster, der forklarer, hvordan noget hænger sammen, fx en leksikontekst, eller instruerende tekster, fx opskrifter eller brugsanvisninger, gerne sådan at det er forbundet med faglig skrivning i et andet fag. Andre opgaver kan gå ud på at skrive argumenterende, fx blogtekster eller ansøgninger, og nogle opgaver kan fokusere på at skrive reflekterende i essaygenren eller genrer, der ligner. Desuden skal eleverne skrive fiktive tekster, ofte novelle eller eventyr. Det kan eventuelt forbindes med, at eleverne analyserer og fortolker fiktive tekster. Det er væsentligt at fastholde, at alle elever skal lære at skrive i forskellige genrer og ikke kun i én eller et par genrer, som den enkelte elev er særlig optaget af, men der er alligevel muligheder for at differentiere. Når alle elever fx skal skrive en erindring, kan det, den ene skriver om, være mere komplekst end det, den anden skriver om, blot alle har en pointe med det, de vil fortælle. Når alle skal skrive en forklarende tekst, kan det, nogle skriver om, være mere kompliceret end det, andre skriver om, men alle skal skrive forklaringer, som andre kan forstå. Tilsvarende med andre genrer: Det indhold, eleverne vælger, må gerne variere i sværhedsgrad, men alle skal udvikle deres forståelse af samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation og udvikle deres færdighed i at skrive hensigtsmæssige tekster. Forstå hvad en genre er Eleverne skal forstå noget om, hvad genre overhovedet er for noget. Man kan ikke lave et genreleksikon med holdbare og entydige definitioner af, hvad der skal til for at en tekst overholder bestemte genrekrav. Dels er det ikke bare entydigt, hvad der skal til, for at en tekst er eller ikke er en bestemt genre, dels ændrer det sig over tid, hvad der er typisk for en genre. Det vil være misvisende at give eleverne indtryk af, at man kan vurdere tekster ud fra et fast genreregelsæt. I stedet kan man give eleverne redskaber til en vedvarende udforskning af de genrer, de læser, ser og lytter til og skriver og taler i. De har allerede erfaringer med en del genrer og ofte en tydelig for- 8 Nummer 9 marts 2011

6 nemmelse af, hvad der er karakteristisk for de genrer, og hvad der vil være genrebrud. Nogle af de genrefornemmelser kan læreren vejlede dem i at sætte ord på, så det bliver til genrekarakteristikker. De skal lære nye genrer at kende, bl.a. genrer, de selv skal skrive i. Derfor har de brug for vejledning, der viser dem, hvordan de kan udlede genretræk af tekster, de læser, ud fra hovedspørgsmålet: Hvis denne tekst er typisk for genren, hvad er så generelt typisk for den genre, hvad angår hensigt, indhold, opbygning, sprog m.m.? Det lærer de ikke ved at gøre det én gang, men mange gange hen gennem skoleforløbet. Også her er der mulighed for at differentiere. Alle elever skal helst grundlæggende forstå, hvordan man kan udlede genretræk og blive i stand til at formulere en genrekarakteristik, men nogle elever kan lære det ved at arbejde med meget enkle genrer, mens andre kan klare mere komplekse genrer. En del af lærerens løbende evaluering skal fokusere på elevernes forståelse af genrebegrebet som baggrund for både lærerens gennemgang for hele klassen og den differentierede vejledning af de enkelte elever. Litteratur Fibiger, Maibom og Søgaard (2009): Skriftens veje, Academica. Lorentzen og Smidt (red) (2008): Å skrive i alle fag, Universitetsforlaget, Oslo. Mailand, Mette Kirk (2007): Genreskrivning i skolen, Gyldendal. Nielsen, Bodil (2007, rev. udg. 2009): Danskfaget i praksis mål og evaluering, Dansklærerforeningens forlag. Veje til folkeskolens afgangsprøve , Dansklærerforeningens Forlag, , netudgave www. dansklf.dk. Skriftlig dansk før prøven, under udgivelse, Forlaget UCC Nummer 9 9 februar marts

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

DANSK. GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål DANSK GIDEONSKOLEN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål 1 KOMMENTAR Følgende opstillinger lægger især vægt på materialerne til skriftlig dansk på Gideonskolen. Dog er stile, større

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Sådan gør jeg i Selvvalgt Projekt

Sådan gør jeg i Selvvalgt Projekt Sådan gør jeg i Selvvalgt Projekt Navn: Kl.: 1 I de kommende to uger skal jeg arbejde med et selvvalgt projekt. Det er vigtigt, at jeg arbejder med noget, som jeg kan lide, og som udfordrer mig på en god

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009

Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål http://www.faellesmaal.uvm.dk/ og fagets

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING Om Prøveopgaver i modtagerrettet kommunikation Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com

Kom godt i gang OBS! www.wikispaces.com Introduktion Formålet med dette undervisningsforløb er at arbejde med elever på mellemtrinet på en ny og spændende måde. Elevmaterialet består af en wikispace, som er en 2.0 baseret hjemmeside, hvor samarbejde

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Andre evalueringsmetoder

Andre evalueringsmetoder Dansk Obligatorisk Obligatorisk Obligatorisk Andre smetoder Undervisningsministeriet Silkeborg Kommune 0. kl. Elevplaner KTI LUS Funder Skole Hvordan anvendes metoden i faget? Med hvilken hensigt anvendes

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Ny skriftlighed i praksis

Ny skriftlighed i praksis 9/29/10 side 1 Ny skriftlighed i praksis Workshop Gymnasiedage onsdag d. 29. september 2010 Lisbeth Pedersen Gymnasiekonsulent ved UC Lillebælt Center for Undervisningsmidler Efteruddannelseskonsulent

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse

Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse. Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Inspirationsforløb i faget matematik i 7.- 9. klasse Trekanter et inspirationsforløb om geometri i 8. klasse Indhold Indledning 2 Undervisningsforløbet 3 Mål for forløbet 3 Relationsmodellen 3 Planlægningsfasen

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

A New Life Pioneers in the American West

A New Life Pioneers in the American West A New Life Pioneers in the American West Den jyske hede var i århundreder et tyndbefolket område, hvor befolkningen møjsommeligt tjente til livets ophold på den næringsfattige jord. I 1850 ankom tusind

Læs mere

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik.

Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. 1 CVR nr.: 34837678 Kort om notatteknik Jeg har samlet fire blogindlæg fra KommuniCares Facebookside, der handler om forskellige former for notatteknik. Kapitel 1 handler om generelle forhold ved notetagning.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere