Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces"

Transkript

1 Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere, man ikke kender, og som har en anden baggrund end en selv. Det har man brug for som privatperson, som borger og i job. Den færdighed skal eleverne udvikle i skolen. Hensigtsmæssige tekster Det overordnede mål er gennem alle årene, at eleverne bliver stadig bedre til at skrive tekster med en hensigt tekster, der er hensigtsmæssige. Derfor skal læreren vejlede eleverne i at sætte ord på deres forestillinger om genre, situation og målgruppe og i at indkredse egen hensigt med den tekst, de skal i gang med at skrive. Derfor skal eleverne kende og forstå lærerens vurderingskriterier, før de går i gang med at skrive, og gerne selv være med til at formulere kriterier. Derfor skal læreren løbende evaluere, hvordan de enkelte elever klarer forskellige dele af skriveprocessen, og bruge den indsigt til at differentiere vejledningen af eleverne i skriveprocessen. Derfor skal den evaluering af færdige tekster, som læreren giver de enkelte elever, vise eksempler og give konkrete forslag til, hvordan eleven kan udvikle sine færdigheder. Lærerens løbende evaluering af eleverne skal bruges som baggrund for at tilrettelægge undervisning og differentiere vejledning, sådan at læreren gennem hele skoleforløbet kan både støtte og udfordre den enkelte elev i arbejdet med at blive bedre til at skrive. Vejledning, evaluering og differentiering hænger sammen. Fælles Mål om genrer og proces Der er ikke mere en særlig skolegenre, der hedder dansk stil. I stedet skal eleverne skrive i forskellige genrer, der ikke er specielt bundet til skolesituationen. Der er heller ikke en bestemt form, som eleverne skal skrive i. I stedet skal de afpasse formen efter den genre, de skriver i, og den situation, de forestiller sig, at de skriver til. I Undervisningsministeriets Fælles Mål for faget dansk er der lagt vægt på, at eleverne gennem skoleforløbet skal blive gode til at skrive tekster i genrer inden for fiktion og ikke-fiktion, ikke bestemte genrer, men forskellige genrer. De skal på alle trin arbejde med samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation og kunne formulere sig om det. Målet er, at de hele tiden udvikler deres færdighed i at skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation, og i at udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form. Undervisningen skal desuden lede frem mod, at eleverne bliver i stand til at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst. Ved afgangsprøven er det udelukkende elevernes færdige tekster, der bliver evalueret, og sådan er det også, når tekster bliver vurderet i situationer uden for skolen, men elevernes færdigheder i at styre skriveprocessen har afgørende betydning for, hvor gode de færdige tekster bliver. Derfor skal eleverne også undervises i, hvordan de bedst tilrettelægger deres skriveproces. Løbende evaluering Fagets mål er fælles for alle elever, men de opgaver og den vejledning, eleverne skal have, kan differentieres sådan, at det passer til den enkeltes udvikling. Differentiering forudsætter, at læreren løbende evaluerer elevernes tekster og deres færdigheder i at styre skriveprocessen. Meningen med evalueringen er ikke primært, at læreren forsyner elevernes færdige tekster med en karakter eller noget, der ligner. Det vigtige er, at læreren gennem evalueringen får indblik i, hvad den enkelte elev er god til og har svært ved. Det kan læreren bruge som grundlag for at tilpasse opgaver til forskellige elevforudsætninger og 4 Nummer 9 marts 2011

2 differentiere vejledningen af eleverne i skriveprocesserne. Med andre ord: Evalueringerne skal bruges til at hjælpe den enkelte videre i en læreproces. Når læreren skal danne sig et brugbart billede af, hvad eleverne har eller ikke har forstået, og hvad de har let og svært ved at gøre, er det nødvendigt at evaluere både elevernes færdige tekster, og hvordan de klarer forskellige faser i skriveprocessen. Læreren skal ikke evaluere det hele hver gang, eleverne skriver en tekst, men vælge fokusområder for evalueringen ved hver af opgaverne, eleverne arbejder med, sådan at læreren hen gennem en periode får et godt indblik i både processer og produkter. del af deres tekster i undervisningstiden. Læreren skal have mulighed for at iagttage eleverne, mens de arbejder, tale med dem om deres forestillinger om hensigt, målgruppe og situation, se nogle af deres forberedende noter og dermed evaluere, hvilke dele af processen den enkelte har let og svært ved. Nogle elever har særligt brug for hjælp til at afklare hensigten med deres tekst. Andre har svært ved at dele ind i afsnit, så læsere let kan overskue teksten, andre igen skal fx have vejledning i at sortere i deres stof og vælge noget fra. Lærerens løbende evaluering kan danne baggrund for, at læreren giver differentieret vejledning i skriveprocessen. Proces og produkt Læreren kan evaluere, hvad en elevs færdige tekst viser om, hvad eleven er god til eller mindre god til. Som en del af den differentierede undervisning kan læreren give den enkelte elev skriftlige eller mundtlige kommentarer, der handler om netop hans eller hendes tekst og handler om, hvordan han eller hun kan blive bedre til at skrive. En væsentlig forudsætning for, at eleverne kan bruge lærerens evaluering af den færdige tekst til at komme videre i en læreproces, er, at lærerens vurderingskriterier er tydelige for eleverne. Eleverne skal både vide og forstå, hvad læreren regner for godt og mindre godt og hvorfor. De skal kende kriterierne, før de går i gang med at skrive, så de ikke oplever, at de skal pejle efter, hvad læreren mon vil have. Bedst er det, hvis de selv bliver inddraget i at formulere kriterierne. Det kan gøre de konkrete tekster, de skal i gang med at skrive, bedre, og det kan samtidig udvikle deres bevidsthed om samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation. Lærerens kommentarer skal ikke være bredt formulerede, men pege på eksempler i teksten og forklare uddybende, hvorfor noget er godt, og noget er mindre godt, sådan at eleven har en mulighed for at se og forstå, hvad der skal fastholdes, og hvad der skal ændres i næste tekst eller næste udgave af teksten. Men elevernes færdige tekster viser ikke så meget om, hvad de har let ved i en skriveproces, og hvor i processen noget kører af sporet for dem og ender i en tekst, der ikke hænger sammen. Derfor er det mindst lige så væsentligt, at læreren evaluerer, hvordan eleverne klarer forskellige dele af skriveprocessen. Det forudsætter, at eleverne skriver en væsentlig Nummer 99 februar marts

3 Situationer og målgrupper Et væsentligt mål for undervisningen er, at eleverne skal udvikle deres evne til at forestille sig en målgruppe for en tekst, de skriver, og forestille sig den situation, teksten bliver læst i. Det er ganske vist i praksis dansklæreren, de skriver til, eller eventuelt kammerater, der skal give respons, men det, eleverne skal sigte mod, er ikke læreren som læser. De skal i stedet udvikle deres færdighed i at skrive tekster, som kan forstås af fremmede læsere i en situation, der ikke er undervisning. Det er det, de har brug for at kunne uden for skolen og senere i livet. Derfor skal eleverne undervises i at forestille sig, at de skriver til en bestemt målgruppe i en bestemt type situation. Nogle situationer har de selv erfaringer med, og nogle målgrupper har de kendskab til, andre kender de mindre godt, og så må de gætte sig til, hvad der karakteriserer dem. Læreren skal vejlede dem i at bruge deres erfaringer fra det, de kender, som måske ligner, til at komme med begrundede gæt om ukendte situationer og målgrupper. Hvis eleverne fx skal skrive en instruktion eller en opskrift, skal de forestille sig den situation, den skal bruges i: Hvordan læser man i den situation? Hvad har læserne brug for at vide? Hvem er målgruppen? Hvad ved målgruppen mon allerede, og hvad skal forklares? Hvis eleverne skal skrive en argumenterende tekst, skal de overveje, hvad deres målgruppe mon ved og mener, og ud fra det vælge oplysninger og argumenter. De skal forestille sig læsesituationen og fx overveje, hvordan man i den situation fanger en læsers opmærksomhed. Det, de ikke ved om målgruppen og situationen, skal de prøve at ræsonnere sig frem til. Tilsvarende gælder andre genrer. Sådan er det også, når man skriver uden for skolen. Man ved noget, og man antager noget. Noget viser sig at passe, andet passer mindre godt, men sådan er vilkårene for at skrive til læsere, man ikke kender personligt. Når eleverne skal i gang med at skrive en tekst i danskundervisningen, skal de som udgangspunkt mobilisere deres viden og antagelser om situation og målgruppe. Læreren kan organisere det sådan, at klassen eller grupper sammen formulerer en beskrivelse, meget gerne en kort skriftlig beskrivelse, som eleverne kan gå tilbage til, når de er i gang med at udforme teksten. Det kan hjælpe eleverne med at fastholde forestillingen om målgruppe og situation, og det kan give læreren grundlag for at evaluere, hvad der kan være brug for at arbejde mere med i klassen i fællesskab, og hvad enkelte elever har særlig brug for vejledning i. At skrive med en hensigt Et lige så vigtigt mål for undervisningen er, at eleverne skal blive i stand til at skrive tekster med en bevidst hensigt. Hensigten kan justeres undervejs i skriveprocessen, men der skal hele tiden være en hensigt med teksten. Eleverne skal skrive sagtekster, det Fælles Mål omtaler som ikke-fiktive tekster. Her skal de indgå i en slags rollespil og forestille sig en bestemt type situation, som teksten bruges ind i, de skal forestille sig en målgruppe, og de skal gøre sig klart, hvad der er deres hensigt med teksten: Hvad vil de læserne? Hvad vil de fx først og fremmest oplyse målgruppen om, hvis de skriver en leksikontekst? Hvad de vil have læserne til at synes godt om, hvis de fx skriver en tekst til en turistbrochure? Hvad de vil overbevise deres læsere om, hvis de skriver en kommentar? Osv. Hensigten skal være styrende for valg af indhold og form. En god tekst er en hensigtsmæssig tekst. Når eleverne skriver fiktive tekster, typisk noveller, eventyr og lignende, skal de overveje, hvad de vil vise deres læsere med de personer og den handling, de vælger at skrive om. Fiktion skriver de ikke ind i en bestemt situation, og målgruppen kan være bred, men de skal alligevel forestille sig, hvordan teksten kan forstås af fremmede læsere, som ikke kender dem. Handlingen skal være sammenhængende og forståelig for læserne. Samtidig skal det være tydeligt, at der er noget, de vil vise læserne - gerne noget enkelt - om menneskelige egenskaber, relationer, handlinger og følelser. Det vil være en hjælp for mange elever, at læreren vejleder dem i at afklare og formulere deres hensigt med den tekst, de skal i gang med at skrive, gerne sådan at eleverne skal skrive nogle få linjer om hensigten. Det er ikke nok, at eleverne bruger brede vendinger som fx, at de vil fortælle om en oplevelse, men de skal gå tættere på, hvad de vil fremhæve som noget særligt ved oplevelsen, indkredse, at de har en pointe, som læseren skal opleve eller forstå. Tilsvarende fx med en argumenterende tekst. Det er for bredt, hvis de blot siger, at de vil skrive deres mening. Hensigten skal være, at de vil overbevise læserne om noget ganske bestemt, som er relevant for målgruppen i den situation, de skriver ind i. Tilsvarende, når eleverne skal skrive i andre genrer. 6 Nummer 9 marts 2011

4 Det at skrive om hensigten kan være afklarende for eleven og kan bidrage til, at eleven skriver en hensigtsmæssig tekst, der passer godt ind i den forestillede situation. Samtidig giver nogle linjer om hensigten læreren mulighed for at spørge opklarende, hvis hensigten er formuleret for bredt eller uklart. Det giver med andre ord læreren mulighed for at give differentieret vejledning og samtidig mulighed for løbende evaluering af, hvordan den enkelte elev klarer en del af skriveprocessen. Opbygning og sprog Eleverne skal finde ud af, hvordan deres tekst skal opbygges. For mange elever vil det være en hjælp, at de, inden de går i gang, overvejer, hvordan en grov disposition kan se ud. Dispositionen skal overvejes med hensigt, målgruppe og situation i tankerne: Hvordan vil det være hensigtsmæssigt at opbygge teksten? Eleverne har brug for lærerens vejledning til at udvikle deres overvejelser. Læreren skal som vejleder så at sige tale på målgruppens vegne og fastholde forestillingen om læsesituationen. Gennem samtalerne med eleverne om, hvordan de vil bygge deres tekst op, kan læreren løbende evaluere, hvem der er blevet gode til det, og hvem der har brug for vejledning i at afgrænse afsnit, vælge en hensigtsmæssig rækkefølge osv. Hvis man vil skrive gode tekster, skal man regne med, at nogle afsnit skal bearbejdes, nogle skal skrives om. Det er yderst sjældent, også i livet uden for skolen, Nummer 9 9 februar marts

5 at man bare kan skrive løs fra begyndelsen til sidste punktum og få en god tekst ud af det. Derfor skal læreren undervise eleverne i, hvordan de kan bearbejde deres tekster, bl.a. ved at vejlede med udgangspunkt i en konkret tekst, de har skrevet udkast til. I teksten kan der være noget, der er uklart eller underforstået, sådan at en fremmed læser ikke ville kunne forstå teksten. Det kan læreren spørge opklarende til. Det kan være, at nogle linjer eller afsnit handler om noget andet end det, der er i fokus i teksten. Så kan læreren gøre eleven opmærksom på, at man som læser ikke kan se, hvordan de dele hænger sammen med resten, og tale med eleven om, at det enten skal slettes eller gøres tydeligt, hvorfor det er med. Måske er der dele af teksten, som står hvert sit sted, men som egentlig hører sammen. Læreren kan vejlede i at flytte dele af teksten, sådan at en sammenhæng bliver tydeligere. Der kan også være brug for, at læreren vejleder i at tjekke om teksten rammer målgruppens forudsætninger: Bliver det, de nok ikke ved i forvejen, forklaret? Fanger teksten mon deres interesse? Eleverne skal bearbejde sproget i deres tekster. Passer det mon godt til den målgruppe, de har, og til genren og situationen? Skal nogle udtryk fjernes, fordi de måske vil støde målgruppen eller kunne misforstås? Skal noget andet gøres mere farverigt for at få læsernes opmærksomhed? Kan noget tredje blive tydeligere ved at bruge billedsprog? Læreren kan hjælpe eleverne med at sætte ord på, hvordan sproget nok vil virke på læserne. Eleverne skal også se efter, om der er formelle fejl i deres tekster, men det kan gøres til sidst, når teksten i øvrigt er færdig. Så kan de koncentrere sig om at tjekke stavningen og tegnsætningen. Eleverne har i det hele taget brug for lærerens vejledning til at overveje og bearbejde. Dermed bliver den konkrete tekst, eleverne er i gang med, bedre, og dermed kan eleverne efterhånden selv udvikle færdighed i at overveje og bearbejde, så en tekst bliver så hensigtsmæssig som muligt. Samtidig kan lærerens samtaler med den enkelte elev om at bearbejde en tekst give læreren mulighed for at evaluere, hvad eleven har let ved og svært ved. En vifte af genrer Der er ikke bestemte genrer, som eleverne skal lære at skrive i, men de skal lære at skrive i genrer, der tilsammen danner en bred vifte. Læreren kan sammensætte et års arbejde med opgaver i skriftlig fremstilling sådan, at eleverne hen over året kommer til at arbejde med genrer med vægt på noget forskelligt. Et forløb kan have fokus på, hvordan man kan skrive en beretning, som kan have interesse for mange læsere, fx en erindring eller et rejsebrev. I et andet forløb kan eleverne udvikle deres færdighed i at skrive tekster, hvor der er vægt på beskrivelse, fx en turistbrochure. Et tredje forløb kan handle om at skrive tekster, der forklarer, hvordan noget hænger sammen, fx en leksikontekst, eller instruerende tekster, fx opskrifter eller brugsanvisninger, gerne sådan at det er forbundet med faglig skrivning i et andet fag. Andre opgaver kan gå ud på at skrive argumenterende, fx blogtekster eller ansøgninger, og nogle opgaver kan fokusere på at skrive reflekterende i essaygenren eller genrer, der ligner. Desuden skal eleverne skrive fiktive tekster, ofte novelle eller eventyr. Det kan eventuelt forbindes med, at eleverne analyserer og fortolker fiktive tekster. Det er væsentligt at fastholde, at alle elever skal lære at skrive i forskellige genrer og ikke kun i én eller et par genrer, som den enkelte elev er særlig optaget af, men der er alligevel muligheder for at differentiere. Når alle elever fx skal skrive en erindring, kan det, den ene skriver om, være mere komplekst end det, den anden skriver om, blot alle har en pointe med det, de vil fortælle. Når alle skal skrive en forklarende tekst, kan det, nogle skriver om, være mere kompliceret end det, andre skriver om, men alle skal skrive forklaringer, som andre kan forstå. Tilsvarende med andre genrer: Det indhold, eleverne vælger, må gerne variere i sværhedsgrad, men alle skal udvikle deres forståelse af samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation og udvikle deres færdighed i at skrive hensigtsmæssige tekster. Forstå hvad en genre er Eleverne skal forstå noget om, hvad genre overhovedet er for noget. Man kan ikke lave et genreleksikon med holdbare og entydige definitioner af, hvad der skal til for at en tekst overholder bestemte genrekrav. Dels er det ikke bare entydigt, hvad der skal til, for at en tekst er eller ikke er en bestemt genre, dels ændrer det sig over tid, hvad der er typisk for en genre. Det vil være misvisende at give eleverne indtryk af, at man kan vurdere tekster ud fra et fast genreregelsæt. I stedet kan man give eleverne redskaber til en vedvarende udforskning af de genrer, de læser, ser og lytter til og skriver og taler i. De har allerede erfaringer med en del genrer og ofte en tydelig for- 8 Nummer 9 marts 2011

6 nemmelse af, hvad der er karakteristisk for de genrer, og hvad der vil være genrebrud. Nogle af de genrefornemmelser kan læreren vejlede dem i at sætte ord på, så det bliver til genrekarakteristikker. De skal lære nye genrer at kende, bl.a. genrer, de selv skal skrive i. Derfor har de brug for vejledning, der viser dem, hvordan de kan udlede genretræk af tekster, de læser, ud fra hovedspørgsmålet: Hvis denne tekst er typisk for genren, hvad er så generelt typisk for den genre, hvad angår hensigt, indhold, opbygning, sprog m.m.? Det lærer de ikke ved at gøre det én gang, men mange gange hen gennem skoleforløbet. Også her er der mulighed for at differentiere. Alle elever skal helst grundlæggende forstå, hvordan man kan udlede genretræk og blive i stand til at formulere en genrekarakteristik, men nogle elever kan lære det ved at arbejde med meget enkle genrer, mens andre kan klare mere komplekse genrer. En del af lærerens løbende evaluering skal fokusere på elevernes forståelse af genrebegrebet som baggrund for både lærerens gennemgang for hele klassen og den differentierede vejledning af de enkelte elever. Litteratur Fibiger, Maibom og Søgaard (2009): Skriftens veje, Academica. Lorentzen og Smidt (red) (2008): Å skrive i alle fag, Universitetsforlaget, Oslo. Mailand, Mette Kirk (2007): Genreskrivning i skolen, Gyldendal. Nielsen, Bodil (2007, rev. udg. 2009): Danskfaget i praksis mål og evaluering, Dansklærerforeningens forlag. Veje til folkeskolens afgangsprøve , Dansklærerforeningens Forlag, , netudgave www. dansklf.dk. Skriftlig dansk før prøven, under udgivelse, Forlaget UCC Nummer 9 9 februar marts

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter

Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan Skrivekompetence med fokusnoter STATUS skrive 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Skrive i div genrer skrive enkle

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk folkeskolen.dk marts 2011 7 skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt på vej mod de afsluttende prøver i dansk i 9.

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Tekstarbejde i skolestarten

Tekstarbejde i skolestarten Tekstarbejde i skolestarten CFU Odense Mandag d. 23. september 2013 v/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole, Slagelse 2 Genreskrivning i indskolingen Eleverne skal, også før de behersker den

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Skrivekontrakter. som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen

Skrivekontrakter. som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen Skrivekontrakter som et redskab til feedback i skriftlig fremstilling i overbygningen Indholdsfortegnelse Intro Mål Kompetenceområder Faglige mål for skriveprocessen Faglige mål for genrebevidsthed Teknologiske

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og

Læs mere

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Madopskrift forløbsvejledning

Madopskrift forløbsvejledning Madopskrift forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Læsetræning og forberedelse til Lejrskole på Bornholm Uge 32-37 Lektioner 1.forløb Uge 32-37 26 lektioner Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Evalueringsfaglighed på spil

Evalueringsfaglighed på spil Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse

Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Engelsk Valgfag på Den pædagogiske assistentuddannelse Formål Du udvikler og styrker din sproglige egenskaber på engelsk Du udvikler din evne til at formulere dig mundtlig og skriftelig på engelsk Du udvikler

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere