Danskerne vil gerne være sunde, men

Transkript

1 Danskerne vil gerne være sunde, men 11. oktober 2012 Vidensrådet for Forebyggelse Anders Hede Forskningschef TrygFonden

2 Sundhedsadfærd påvirkes af Regler landsdækkende og lokale Priser (afgifter) Fysiske rammer Valg-arkitektur/nudging Markedsføring Sociale normer Individuelle tilbud Information Indkomster Stort set alle politikker har konsekvenser for sundhedsadfærden Omfattende ændringer i adfærd kræver bidrag fra mange politikker

3 Men formelt er der kun et legitimt virkemiddel 1. Adfærd styres før eller senere - af viden om konsekvenserne af adfærd 2. Derfor bør det offentlige og andre parter - nøjes med at informere om konsekvenserne af adfærd*) 3. At gå videre er moraliseren 4. Kun når folks adfærd rammer uskyldige tredjeparter (passiv rygning, spritbilister, giftstoffer i maden mv.) kan regulering komme på tale Delvist undtaget fra denne tankegang er børn, som forældrene har og kan løfte ansvaret for og helt særlige grupper, som vitterligt ikke kan træffe valg i egen interesse: umyndiggjorte. *) Derfor OK med varedeklarationer, informationskampagner, individuelle råd hos praktiserende læge, sundhedspædagogik i skolen osv.

4 The Harm Principle - undtagelser The only purpose for which power can be rightfully exercised over any member of a civilized community, against his will, is to prevent harm to others. His own good, either physical or moral, is not sufficient warrant. John Stuart Mill, On Liberty, 1859

5 unless he is a child, or delirious, or in some state of excitement or absorption incompatible with the full use of the reflecting faculty. John Stuart Mill, On Liberty, 1859

6 Almost every article.. may be used in excess, and the sellers have a pecuniary interest in encouraging that excess The interest.. of these dealers in promoting intemperance is a real evil, and justifies the State in imposing restrictions. John Stuart Mill, On Liberty, 1859

7 Danskerne pragmatisk positive overfor regulering Brede flertal for: Afgifter differentieret moms især, men generel opbakning til et stærkt sundhedselement i skattepolitikken Sundhedsorienteret planlægning af omgivelser ja til cykelstier, parker og grønne områder Information og krav om lokale politikker: f.eks. stærk kobling mellem idrætsforeninger og skoler, flere idrætstimer (også efter markering af udgift) Indblanding før individuelle tilbud er OK: Ja til obligatorisk kommunal henvisning af forældre til alkoholbehandling, at der spørges til alkohol på arbejdspladsen Tilbud og screeninger mad til børn i top, tilbud til voksne er populære

8 Det gælder også regler... Stort set alle tænkelige forbud overfor børn og unge støttes: Forbud mod slik- og sodavandsautomater i idrætshaller og alkohol ved idrætsarrangementer Forlange at børn er udendørs i frikvarterer og forbud mod sodavand og chips på institutioner Særlig lav promillegrænse for unge mænd 18 års grænse for køb af alkohol Og adgang forbudt for unge til solarier Ligeså med dagligvarehandlen og andre: Hårde straffe til værtshuse, der udskænker til mindreårige Stram regulering af markedsføring, mængderabatter, butiksindretning osv. Men ikke megen opbakning til forbud for voksne: Dog opbakning til rygeforbud på befærdede offentlige udendørsområder og accept af eksisterende rygeregler Men nej til f.eks. fjernelse af tobak fra dagligvarehandlen, kortere åbningstid for salg af alkohol og andre svenske eller norske ideer

9 Og svækket opbakning til forebyggelsespolitik fra 2009 til 2011 Krisebevidsthed: ønske om aflastning af offentlig sektor og pointering af personligt ansvar En vis politisk og adfærdsrelateret polarisering Men stadig ingen eller små sociale forskelle i holdninger Og få ønsker om tilbagerulning af tobaks- og alkoholafgifter, regulering af markedsføring etc. Erfaringer flytter holdninger voksende opbakning til rygeregler og faldende opbakning til fedt- og sukkerafgifter

10 Utilsigtede bivirkninger af regulering: 10

11 Lille forståelse for nudging..

12 12

13 Uliberale bivirkninger af en liberal forebyggelsespolitik Uskyldige tredjeparter rammes stadig: passiv rygning og passiv druk Forældre især mødre pålægges skyld og påstande om dårligt forældreskab Sundhed bliver en statusmarkør og kilde til stigmatisering Sundhed kan blive en kilde til neurotisk stræben efter selvkontrol Dagliglivet fyldtes med stress i form af omkostninger ved at opretholde selvkontrol

14 Hvad skal der til for at komme videre i forebyggelsesdebatten. Det personlige ansvar som et godt og nyttigt, men ofte urealistisk, ideal Systematisk forståelse af hvornår vi træffer beslutninger, som vi efterfølgende fortryder (driveri, æderi, afhængighed, kredit osv ) Uundgåeligheden af både valg-arkitektur og af skatter og afgifter Udvikling af ideer og begreber, der går på tværs af ideologiske positioner: libertær paternalisme Udvikling af helt konkrete anvendelige forslag uden for mange bivirkninger og modstandere 14