Befolkning og valg. Befolkning og befolkningsfremskrivning. Indvandrere og efterkommere. Fødsler. Dødsfald og middellevetid

Transkript

1 Befolkning og befolkningsfremskrivning Indvandrere og efterkommere Fødsler Dødsfald og middellevetid Husstande, familier og børn Vielser og skilsmisser Flytninger Navne Valg

2 Befolkning og befolkningsfremskrivning Figur 1 Befolkningen Mio. personer 5,7 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 5,0 4, Figur 2 Befolkningens størrelse Siden starten af 1970'erne har der boet over 5 mio. indbyggere i Danmark. Befolkningens størrelse har været langsomt, men støt stigende siden 1970 og var 1. januar 2015 på 5,7 mio. I begyndelsen af 1980'erne var befolkningstallet dog faldende på grund af meget lave fødselstal. Kvinderne er i overtal Selvom der hvert bliver født flere drenge end piger, lever der flere kvinder end mænd i Danmark (50,3 pct. er kvinder). Det skyldes, at mænd dør tidligere end kvinder. I alle aldre op til slutningen af 50 erne, med undtagelse af 39-ige, er der flest mænd, men herefter er der flere kvinder end mænd. I alderen 100 og derover er der fem en halv gang så mange kvinder som mænd. Flere fødte end døde Befolkningens udvikling afhænger af fire typer hændelser: fødsler, dødsfald, indvandringer og udvandringer. De seneste s befolkningstilvækst er et resultat af dels en positiv naturlig tilvækst (fødte døde) og dels en positiv nettoindvandring (indvandrede udvandrede). En positiv nettoindvandring betyder flere indvandrede end udvandrede. Befolkningens udvikling 100 Tusinde personer Fødte Døde 50 Indvandrede Udvandrede Vi bliver ældre og ældre Danmarks befolkning bliver ældre og ældre. Gennemsnitsalderen i Danmark var 41,1 1. januar For mænd var den 40,2, og for kvinder var den 42,0. G man tilbage til 1980, var gennemsnitsalderen 4,2 lavere (36,7 i alt, 35,5 for mænd og 38,0 for kvinder). Stigningen i gennemsnitsalderen skyldes, at antallet af ældre over 80 er vokset med 68 pct. i dette tidsrum, og at de største fødselsgange fra midten af 1940'erne nu er kommet op i ene. Endvidere skyldes det, at de store gange fra midten af 1960'erne også bliver ældre og erstattet af mindre gange. 10 Statistisk Årbog 2015

3 Figur 3 Befolkningen fordelt efter alder. 1. januar 2015 Mænd Kvinder Ugift Gift / separere Fraskilt Enkestand Tusinde personer Flere er over 100 Antallet af personer på 100 og derover har været voksende de seneste. 1. januar 2015 var der personer (865 kvinder og 157 mænd) på 100 og derover. I 1980 var der kun 158 personer (40 mænd og 118 kvinder) på 100 eller ældre. Der er altså sket en seksdobling i løbet af 30. Figur 4 Personer på Tusinde 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Mænd og frdk111 Kvinder Den demografiske forsørgerbyrde Den demografiske forsørgerbyrde beregnes ved at tage udgangspunkt i aldersfordelingen. Forsørgerbyrden viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, som skal forsørge dem det vil sige dem, der er i den erhvervsaktive alder. Forsørgerbyrden vokser de kommende Hvis den erhvervsaktive alder sættes til 20-59, kan forsørgerbyrden i 2015 beregnes til 0,93. Det vil sige, at for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder er der 93 personer, der skal forsørges. Hvis man tager udgangspunkt i befolkningsfremskrivningen fra 2014, vil forsørgerbyrden vokse til 0,93 i 2020 og til 1,06 i I 1970'erne var forsørgerbyrden højere end nu, i gennemsnit på 0,94. I slutningen af 1990'erne var den nede på 0,76. I ene fremover er der altså flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere ældre. Statistisk Årbog

4 Stor forskel i befolkningstilvæksten i kommunerne De danske kommuner vil i de kommende tier opleve forskellige udvikling i befolkningstilvækst. Kommuner i Østjylland, Østsjælland og Aalborg Kommune vil opleve den største fremgang i indbyggertallet, mens kommuner i Vest- og Sydjylland samt Vestsjælland og Lolland-Falster vil opleve tilbagegang i befolkningsudviklingen. Befolkningsfremskrivningen er baseret på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger mellem kommuner og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Man bør derfor tolke fremskrivningens resultater med forsigtighed. Figur 5 Befolkningsfremskrivning i kommunerne. Udvikling fra 2014 til 2034 Befolkningstilvækst 10 pct. og derover 5-9,9 pct. 0-4,9 pct. -4,9 - -0,1 pct. -5 pct. og derunder Geodatastyrelsen Indvandrere og efterkommere 1. januar 2015 udgjorde indvandrere og efterkommere 11,6 pct. af den samlede befolkning ( personer) 8,9 pct. er indvandrere, og 2,8 pct. er efterkommere. 53 pct. af alle indvandrere og efterkommere har deres oprindelse i et europæisk land. I alt repræsenterer de omkring 200 forskellige lande. Den største gruppe har baggrund i Tyrkiet, nemlig personer eller 9,4 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Nummer to og tre på listen er Polen og Tyskland, der har henholdsvis og indvandrere og efterkommere i Danmark. 12 Statistisk Årbog 2015

5 Figur 6 Indvandrere og efterkommere efter oprindelsesland. 1. januar Tusinde personer Efterkommere Indvandrere Tyrkiet Polen Tyskland Irak Libanon Pakistan Bosnien- Hercegovina Rumænien Somalia Iran Afghanistan Norge Jugoslavien Sverige Vietnam Fødsler Hvor mange børn bliver der født? Antallet af levendefødte børn i Danmark har i de sidste ti ligget på i gennemsnit om et. Det svarer til 168 om dagen. I 2014 er antallet steget til Antallet af fødte i en periode afhænger både af, hvor mange kvinder, der er i den fødedygtige alder, og hvor mange børn, kvinderne f. Den samlede fertilitet i Danmark, det vil sige det gennemsnitlige antal levendefødte børn, kvinderne f, var på 1,69 børn i For at befolkningen skal reproducere sig selv, kræves med det nuværende dødelighedsniveau en fertilitet på 2,07. Igennem 1950'erne og det meste af 1960'erne lå fertiliteten over dette niveau. Fra sidst i 1960'erne faldt fertiliteten og nåede det laveste niveau i 1983 med 1,38. Herefter har fertiliteten været stigende. Figur 7 Fertilitet i europæiske lande ,2 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Antal Irland Island Frankrig Storbritannien Sverige Norge Finland Belgien Litauen Nederlandene Danmark Montenegro Slovenien Estland Luxembourg Schweiz Bulgarien Malta Makedonien Slovakiet Tjekkiet Grækenland Østrig Italien Kroatien Tyskland Spanien Serbien Cypern Portugal Letland Polen Rumænien Ungarn Kilde: Eurostat Statistisk Årbog

6 Mødrene bliver stadig ældre Kvinderne er med tiden blevet ældre og ældre, inden de f børn. I 2014 var gennemsnitsalderen for de fødende kvinder 30,9. Denne udvikling har været særlig kraftig siden 1970, da de fødende i gennemsnit kun var 26,7. Gennemsnitsalderen for kvinder, der føder deres første barn, var 29,1 i Høj fertilitet i Danmark i forhold til EU-gennemsnit Danmark er blandt de lande i EU, som har den højeste fertilitet. I 2012 havde Irland den højeste fertilitet (2,1), mens Ungarn havde den laveste (1,2). Danmark lå på 1,8. Dødsfald og middellevetid Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder I alle aldersgrupper er risikoen for at dø størst for mænd, undtagen i nogle få aldersklasser i barneene, hvor meget få dør. De har altså en såkaldt overdødelighed i forhold til kvinder. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen ige, hvor mændenes dødelighed i de fleste aldre er mellem to og fire gange så stor som kvindernes. Antallet af døde i Danmark har de seneste ti ligget på i gennemsnit om et. I 2014 var antallet på pct. af dødsfaldene finder sted i aldersgruppen over 60 og 49 pct. i aldersgruppen over 80. Et mål for befolkningens sundhed Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal, personerne lever i, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for dødshyppigheder i alle aldersklasser. De seneste middellevetider er beregnet til 78,5 for mænd og 82,7 for kvinder. Danskerne lever kortere end andre europæere Udviklingen i middellevetiden har i en række ikke været så gunstig i Danmark som i mange andre lande. Det er især hos kvinderne, at der har været en tendens til stagnerende middellevetid. Figur 8 Middellevetid i udvalgte lande Alder Mænd Kvinder Island Schweiz Italien Sverige Norge Danmark Finland Bulgarien Letland Litauen Frankrig Spanien Island Finland Sverige Norge Danmark Rumænien Bulgarien Makedonien Kilde: Eurostat 14 Statistisk Årbog 2015

7 Figur 9 Selvmord Antal personer Kvinder Mænd Danmark var i 1960'erne blandt de lande i verden, som havde de højeste middellevetider, men fik siden hen nogle af de laveste i Vesteuropa. I de seneste er der igen god stigning i middellevetiderne. I løbet af de seneste ti er middellevetiden for mænd øget med 3,3 og for kvinder med 2,8. En fjerdedel af alle dødsfald skyldes kræftsygdomme Kræftsygdomme, hjertesygdomme og karsygdomme i hjernen er de tre største dødssager. 51 pct. af alle dødsfald skyldes en af disse sygdomme. Antallet af dødsfald som følge af hjertesygdomme er gået ned i de senere. Selvmord Antallet af selvmord var nedadgående i mange frem til starten af 00 erne. Antallet af selvmord har de seneste 10 ligget på 626 i gennemsnit om et. Den seneste opgørelse viser 661 selvmord i 2012, hvilket svarer til 1,3 pct. af alle dødsfald. Selvmord forekommer tre gange oftere blandt mænd end blandt kvinder. Husstande, familier og børn Vi gifter os senere Den måde, vi danskere danner familie på, har forandret sig i løbet af de sidste 30. Samlivsformerne har ændret sig, men ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 76 pct. af alle par der bor sammen, er gift. Andelen af gifte er imidlertid faldende, især for yngre personer. I 1980 var 66 pct. af de 30-ige gift og boede sammen med ægtefællen. I 2015 er andelen faldet til 29 pct. Sideløbende hermed er den gennemsnitlige alder ved første ægteskabsindgåelse steget for kvinder fra 24,8 til 32,2 og for mænd fra 27,5 til 34,8 i løbet af perioden I 2009 faldt disse gennemsnitsaldre en smule, og det ser ud til, at der er en opbremsning i den uafbrudte stigning, som har forløbet siden midten af 1960 erne. men lever alligevel i parforhold N personerne bliver ældre, inden de gifter sig, betyder det ikke, at de venter med at danne par. Det betyder derimod, at det bliver mere almindeligt, at par lever sammen i nogen tid, inden de gifter sig. Det gør sig især gældende for de yngre. Mange lever ikke i parforhold Mere end en tredjedel, 37,1 pct., af alle de personer, der enten er over 25, eller som er og ikke bor hos forældrene, lever som enlige. 53 pct. af dem er kvinder. Af de personer der ikke lever i parforhold, bor 30,7 pct. af kvinderne og 24,3 pct. af mændene i en husstand sammen med mindst én anden voksen. Statistisk Årbog

8 Figur 10 Voksne personers familietype Tusinde personer Ægteskab Enlige Andre partyper Vielser og skilsmisser Figur 11 Vielser og skilsmisser Pr indbyggere Vielser Skilsmisser Færre vielser Danskernes ægteskabelige forhold er forandret væsentligt gennem de sidste 100. Antallet af skilsmisser var især højt i sidste del af 1900-tallet, og i samme periode blev færre viet. Lavpunktet for vielser blev nået i 1982 med vielser, hvorefter niveauet steg og havde efter 1999 stabiliseret sig på ca vielser ligt. Fra 2009 faldt antallet af vielser markant og i 2014 blev par viet. og flere skilsmisser Skilsmisseantallet steg gennem 1900-tallet og nåede i 1990 erne et ligt gennemsnit på , og i det følgende ti kom det op på knapt i ligt gennemsnit. Der kan være mange sager til, at der er blevet flere skilsmisser. I tidens løb har der fx været en række politiske tiltag, der har gjort det nemmere at blive separeret og skilt. Ved de lovændringer, hvor separationsperioden er blevet sat ned, blev der alene af denne grund midlertidigt flere skilsmisser. I 2013 blev det muligt at blive skilt uden separation og det har haft betydning for skilsmissetallet som i 2014 var Samtidig er den enkelte dansker blevet langt mere økonomisk uafhængig, og det har derfor ikke som tidligere været nødvendigt at gifte sig eller forblive i ægteskab for at få en nogenlunde god levestandard. Den økonomiske uafhængighed blev også hjulpet godt på vej af, at kvinderne for alvor kom på arbejdsmarkedet i 1970'erne. Flest skilsmisser efter 3-8 s ægteskab Knap halvdelen af alle skilsmisser sker inden for de første ti af ægteskabet. Hyppigst sker skilsmissen efter 3-8 s ægteskab. Mens 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 s ægteskab, var det tilfældet for 38 pct. af ægteskaberne fra Statistisk Årbog 2015

9 Figur 12 Skilsmisser fordelt efter ægteskabets varighed Antal Varighed () Flytninger Hver syvende person flyttede i 2014 I 2014 blev der registreret lidt mere end indenlandske flytninger. Hver syvende person flyttede i løbet af et. 36 pct. af de registrerede flytninger i 2014 gik over kommunegrænser. Vandringer til og fra udlandet Der er flere personer, som indvandrer til Danmark, end der udvandrer. Indvandringen ligger dog på et forholdsvis lavt niveau sammenlignet med lande som Sverige og Tyskland. Figur 13 Ind- og udvandringer af danske og udenlandske statsborgere Tusinde personer Indvandringer Danske statsborgere Udenlandske statsborgere Udvandringer Danske statsborgere 10 Udenlandske statsborgere udvan Danskerne udvandrer og genindvandrer Indvandring opfattes normalt som indvandring af udenlandske statsborgere, men danskere kan også indvandre. I 2014 var 25 pct. af alle indvandrede danske statsborgere, som vender tilbage efter at have været i udlandet i kortere eller længere tid, Statistisk Årbog

10 eller som er født af danske forældre i udlandet. Ser man på udvandringen fra Danmark i 2014, er 41 pct. danske statsborgere. Der er især tale om personer, der for en periode rejser til udlandet for at studere eller arbejde. De fleste optræder således på et senere tidspunkt som indvandrere. Flere indvandrer fra fjerne lande De udenlandske statsborgere, der tidligere indvandrede til Danmark, kom i stor udstrækning fra de andre nordiske lande, EU-landene eller USA og i en vis udstrækning fra Tyrkiet og det tidligere Jugoslavien. I 1980'erne og 1990'erne kom en stor del af indvandrerne fortsat fra disse lande, men som noget nyt sås en stigende indvandring fra asiatiske lande som fx Iran, Irak og Afghanistan samt afrikanske lande som Somalia og Etiopien. Der var i stor udstrækning tale om flygtninge og deres familier, som havde fået opholdstilladelse i Danmark. I det seneste ti har den største indvandring været af statsborgere fra Polen. Navne Peter og Anne er de mest udbredte fornavne I Danmark er de mest udbredte fornavne for mænd Peter og Jens. Det hed hhv og personer 1. januar 2015, hvilket svarer til 18 og 17 pr mænd. Anne og Kirsten lå med og personer nummer et og to på listen for kvinder, svarende til 16 og 15 pr kvinder. Flest danskere hedder Jensen, Nielsen og Hansen til efternavn og danskere hedder hhv. Jensen og Nielsen til efternavn. Lidt mindre udbredt er Hansen, som danskere har som efternavn. Tilsammen dækker disse navne en ottendedel af befolkningen. I 2002 dækkede de en sjettedel. Derefter følger en række gammelkendte navne som Pedersen, Andersen, Christensen, Larsen og Sørensen. Disse dækker tilsammen en ottendedel af befolkningen. William og Sofia er de mest populære fornavne til nyfødte I 2013 var William det mest populære navn til nyfødte drenge og blev givet til 22 ud af drenge. Også Lucas og Noah var populære med hhv. 20 og 19 ud af drenge. Hos pigerne fik 19 ud af navnet Sofia. Ida og Isabella var nummer to og tre med hhv. 19 og 16 pr nyfødte piger. Navne til nyfødte skifter hurtigt i popularitet. Meget få forældre kaldte deres børn William fra 1985 til 1995, men derefter accelererede brugen af navnet frem til i dag. Hos drengene er William favoritnavnet for fjerde i træk, mens det er andet i træk for pigenavnet Sofia. Valg Valg til folketinget Der offentliggøres statistik over en række forskellige valg: folketingsvalg, valg til kommunalbestyrelser og regionsråd (tidligere amtsråd), valg til Europa-Parlamentet og menighedsrådsvalg. Derudover foretages opgørelser over folkeafstemninger. Valg til Folketinget afholdes senest fire efter det foregående folketingsvalg. Den politiske situation kan give anledning til meget kortere mellemrum. Der vælges i alt 175 medlemmer i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland. Siden 1970 har der været udskrevet 16 valg til Folketinget. I 1970'erne var der fem folketingsvalg, et hvert andet. I 1980'erne var der fire valg og i 1990'erne tre valg. I 00 erne var der tre valg i 2001, 2005 og Det seneste folketingsvalg var i Statistisk Årbog 2015

11 Opstillede og valgte partier Ved seneste folketingsvalg var der opstillet ni partier i Danmark, hvoraf de otte opnåede repræsentation i Folketinget. I 1987 opstillede 16 partier, men kun ni kom ind i Folketinget. Stemmeprocenten Stemmeprocenten ved de første fire folketingsvalg i 1970'erne var over 87 pct. Senere valg har vist mere svingende deltagelse med et minimum i 1990 på 82,8 pct. Ved det seneste folketingsvalg var der en stemmeprocent på 87,7. Stemmeprocenten ved de danske folketingsvalg ligger højere end ved de fleste europæiske landes valg til nationale parlamenter. Figur 14 Mandatfordelingen ved de to seneste folketingsvalg 50 Antal mandater Radikale Venstre Socialdemokratiet Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Liberal Alliance Dansk Folkeparti Venstre Enhedslisten Tabel 45 Valg til Europa-Parlamentet Valg til Europa-Parlamentet bliver afholdt hvert femte. Det seneste valg var i Danmark vælger 13 medlemmer til parlamentet. Stemmeprocenten ved europaparlamentsvalg er lavere end ved de nationale valg. Ved det seneste valg, var stemmeprocenten 56,3. Otte partier opstillede, og syv af dem blev repræsenteret. Af de valgte 13 kandidater var 5 kvinder. Folkeafstemninger Der er siden 1920 afholdt 15 folkeafstemninger samt to vejledende folkeafstemninger. Tre af afstemningerne har vedrørt ændringer af grundloven (1920, 1939 og 1953), og fem har vedrørt valgretsalderen (1953, 1961, 1969, 1971 og 1978). Fire afstemninger og en vejledende afstemning har vedrørt Danmarks forhold til EF senere EU (1972, 1992, 1993, 1998 og 2000). Én afstemning i 1963 vedrørte erhvervelse af landbrug og naturfredning. En folkeafstemning i 2009 vedrørte tronfølgeloven. Stemmeprocenten ved folkeafstemningerne har svinget en del. Den højeste stemmeprocent (90,1) var i 1972 ved afstemningen om Danmarks tiltrædelse af EF. Statistisk Årbog

12 Tabel 1 Folketal i landsdele 1. januar Hovedstaden 1 Øerne (uden Hovedstaden) Jylland I alt Årlig tilvækst i pct. Befolkningstæthed pr. km , ,30 21, ,74 23, ,86 33, ,97 36, ,37 41, ,10 45, ,03 50, ,03 55, ,16 62, ,26 70, ,26 79, , ,96 82, ,83 89, ,14 99, ,71 106, ,77 114, ,21 118, ,11 119, ,31 123, ,26 125, ,30 125, ,36 126, ,53 127, ,65 127, ,42 128, ,47 129, ,36 130, ,40 130, ,44 131, ,58 131,9 Anm.: Folketallene efter omfatter det for Danmark ved Versaillestraktaten af 28. juni 1919 fastsatte område, mens tallene for de tidligere gælder det for Danmark ved fredstraktaten af 30. oktober 1864 fastsatte område. 1 København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Frederiksberg og Gentofte Kommuner er først medregnet til Hovedstaden fra henholdsvis 1860 og Ekskl. Sønderjylland. Nye tal offentliggøres februar Tabel 2 Folketal i byer og landdistrikter 1. januar Hele landet Hovedstadsområdet Byer i øvrigt med: Over indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere indbyggere Landdistrikter Ikke-placerbar bopæl I 1999 blev 12 kommuner med 40 byer udskilt af Hovedstadsområdet. Nye tal offentliggøres april og By1 20 Statistisk Årbog 2015

13 Tabel 3 Folketal, fødte, døde, ind- og udvandrede Folketal 1. juli 1 Levendefødte Døde Tilflyttede fra udlandet Fraflyttede til udlandet Levendefødte Døde Døde u. 1 i pct. af levendefødte tusinde pr. tusinde indbyggere pct. 1851/60 gns ,4 20,6 13,0 1861/70 gns ,7 19,9 13,1 1871/80 gns ,4 19,4 13,3 1881/90 gns ,9 18,5 13,4 1891/00 gns ,2 17,4 13,4 1901/10 gns ,6 14,2 11,4 1911/20 gns ,9 13,0 9,4 1921/30 gns ,8 11,2 8,2 1931/40 gns ,9 10,7 6,6 1941/50 gns ,0 9,7 4,3 1951/60 gns ,1 9,1 2,5 1961/70 gns ,6 9,8 1,8 1971/80 gns ,3 10,3 1,0 1981/90 gns ,9 11,3 0, ,5 11,6 0, ,1 11,8 0, ,0 12,1 0, ,4 11,7 0, ,3 12,1 0, ,9 11,6 0, ,8 11,3 0, ,5 11,0 0, ,4 11,1 0, ,6 10,9 0,5 1991/2000 gns ,9 11,5 0, ,2 10,9 0, ,9 10,9 0, ,0 10,7 0, ,0 10,3 0, ,9 10,1 0, ,0 10,2 0, ,8 10,2 0, ,8 9,9 0, ,4 9,9 0, ,5 9,8 0, ,6 9,4 0, ,4 9,4 0, ,0 9,4 0, ,1 9,1 0,4 Anm.: Se også : Beregnet folketal 1. juli. Nye tal offentliggøres februar og hisb3 Statistisk Årbog

14 Tabel 4 Folketal fordelt efter køn og alder januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2015

15 Tabel 5 Folketal i byer med over indbyggere Kommunekode Folketal 1. januar Kommunekode Folketal 1. januar Hele landet Hovedstadsområdet Hedensted Øvrige byer 727 Odder Aarhus Haslev Odense Lystrup Aalborg Struer Esbjerg Jyllinge Randers Ringkøbing Kolding Grindsted Horsens Vejen Vejle Humlebæk Roskilde Nykøbing M Herning Sæby Hørsholm Hundested Helsingør Fredensborg Silkeborg Beder-Malling Næstved Skagen Fredericia Ribe Viborg Helsinge Køge Aars Holstebro Hadsten Taastrup Galten Slagelse Nivå Hillerød Skjern Sønderborg Sorø Holbæk Vojens Svendborg Tønder Hjørring Hinnerup Frederikshavn Bjerringbro Nørresundby Ebeltoft Ringsted Løgten Ølstykke-Stenløse Hørning Haderslev Faaborg Skive Støvring Birkerød Brande Smørumnedre Svenstrup Farum Bramming Skanderborg Hammel Nyborg Lemvig Nykøbing F Slangerup Kalundborg Skælskør Lillerød Gilleleje Frederikssund Billund Aabenraa Rødekro Solrød Strand Nordborg Ikast Assens Middelfart Maribo Grenaa Hirtshals Korsør Kerteminde Varde Ry Rønne Ringe Thisted Aabybro Værløse Munkebo Nakskov Hellebæk Brønderslev Hornslet Frederiksværk Hornbæk-Dronningmølle Dragør Nykøbing S Vordingborg Børkop Hobro Nibe Hedehusene Tune Anm.: Kommunekoderne kan bruges til at finde den kommune, byerne ligger i. 1 Er fordelt på flere kommuner. Kommunekoden, hvor flest bor er angivet. Nye tal offentliggøres april og By1 Statistisk Årbog

16 Tabel 6 (side 1 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Hele landet ,9 Region Sjælland ,6 Region Hovedstaden ,0 Østsjælland ,5 253 Greve ,1 Byen Købehavn ,3 259 Køge ,1 101 København ,1 350 Lejre ,7 147 Frederiksberg ,5 265 Roskilde ,4 155 Dragør ,2 269 Solrød ,7 185 Tnby ,1 Vest- og Sydsjælland ,2 Københavns omegn ,3 320 Faxe ,9 165 Albertslund ,1 376 Guldborgsund ,5 151 Ballerup ,3 316 Holbæk ,6 153 Brøndby ,7 326 Kalundborg ,3 157 Gentofte ,7 360 Lolland ,6 159 Gladsaxe ,4 370 Næstved ,7 161 Glostrup ,2 306 Odsherred ,2 163 Herlev ,0 329 Ringsted ,0 167 Hvidovre ,3 330 Slagelse ,1 169 Høje-Taastrup ,4 340 Sorø ,1 183 Ishøj ,4 336 Stevns ,1 173 Lyngby-Taarbæk ,2 390 Vordingborg ,4 175 Rødovre ,3 187 Vallensbæk ,8 Region Syddanmark ,4 Nordsjælland ,5 Fyn ,5 201 Allerød ,9 420 Assens ,3 240 Egedal ,3 430 Faaborg-Midtfyn ,4 210 Fredensborg ,9 440 Kerteminde ,3 250 Frederikssund ,7 482 Langeland ,8 190 Furesø ,9 410 Middelfart ,7 270 Gribskov ,2 480 Nordfyns ,2 260 Halsnæs ,1 450 Nyborg ,1 217 Helsingør ,4 461 Odense ,2 219 Hillerød ,1 479 Svendborg ,6 223 Hørsholm ,4 492 Ærø ,7 230 Rudersdal ,8 Sydjylland ,7 Bornholm ,8 530 Billund ,7 400 Bornholm ,7 561 Esbjerg ,3 411 Christiansø Fanø ,8 607 Fredericia ,4 510 Haderslev ,4 621 Kolding ,2 540 Sønderborg ,9 550 Tønder ,6 573 Varde ,4 575 Vejen ,4 630 Vejle ,4 580 Aabenraa ,6 Anm.: Nogle byer er delt på to kommuner. Folketallet er tildelt den kommune, der har flest indbyggere. 1 Ved byområder forstås sammenhængende bebyggelser med mindst 200 indbyggere. Til byområder henregnes tillige hovedstadsområdet. 2 Ved befolkningstæthed forstås folketal pr. km 2. Nye tal offentliggøres april og by1 24 Statistisk Årbog 2015

17 Tabel 6 (side 2 af 2) Folketal i de enkelte kommuner og regioner Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Kommune kode Folketal 1. januar Byområder 1 Befolkningstæthed 2 Region Midtjylland ,6 Region Nordjylland ,9 Østjylland ,7 Nordjylland ,9 710 Favrskov ,0 810 Brønderslev ,5 766 Hedensted ,6 813 Frederikshavn ,0 615 Horsens ,3 860 Hjørring ,5 707 Norddjurs ,6 849 Jammerbugt ,3 727 Odder ,0 825 Læsø ,1 730 Randers ,4 846 Mariagerfjord ,7 741 Samsø ,9 773 Morsø ,8 740 Silkeborg ,9 840 Rebild ,5 746 Skanderborg ,0 787 Thisted ,0 706 Syddjurs ,4 820 Vesthimmerlands ,6 751 Aarhus ,3 851 Aalborg ,7 Vestjylland ,4 657 Herning ,8 661 Holstebro ,5 756 Ikast-Brande ,3 665 Lemvig ,6 760 Ringkøbing-Skjern ,8 779 Skive ,2 671 Struer ,1 791 Viborg ,4 Tabel 7 Ændringer i regionernes folketal Folketal Levendefødte Døde Nettotilflytning fra indland Nettotilflytning fra udland Tilvækst 1 Folketal I alt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Inkl. korrektioner som omfatter forsvundne og genfundne personer og desuden en afstemningspost. Nye tal offentliggøres februar Statistisk Årbog

18 Tabel 8 Udenlandske statsborgere fordelt efter statsborgerskab Mænd Kvinder I alt 1. januar I alt I alt I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Portugal Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Europa udenfor EU Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien Kosovo Makedonien Norge Rusland Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: USA Syd- og Mellemamerika Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Myanmar Nepal Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Nye tal offentliggøres februar Statistisk Årbog 2015

19 Tabel 9 Indvandrere og efterkommere fordelt efter oprindelsesland Indvandrere Efterkommere I alt 1. januar Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU Heraf: Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Europa udenfor EU Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien Makedonien Norge Rusland Serbien og Montenegro Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: USA Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Libanon Nepal Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Anm.: De fleste udenlandske statsborgere er medregnet i det samlede antal indvandrere og efterkommere. Nye tal offentliggøres februar Statistisk Årbog

20 Tabel 10 Befolkningsregnskab for udenlandske statsborgere i Danmark Antal Levendefødte Døde Indvandring Udvandring Naturalisationer Nettotilvækst Korrektioner Antal I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU Heraf: Belgien Bulgarien Finland Frankrig Italien Letland Litauen Nederlandene Polen Rumænien Spanien Storbritannien Sverige Tyskland Ungarn Europa udenfor EU Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien Kosovo Makedonien Norge Rusland Tyrkiet Ukraine Afrika Heraf: Marokko Somalia Nordamerika Heraf: USA Syd- og Mellemamerika Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Myanmar Nepal Pakistan Sri Lanka Syrien Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Nye tal offentliggøres august van1aar, van2aar og dkstat 28 Statistisk Årbog 2015

21 Tabel 11 Personer der har skiftet til dansk statsborgerskab Mænd Kvinder I alt I alt I alt I alt I alt Vestlige lande Ikke-vestlige lande EU Heraf: Litauen Polen Storbritannien Sverige Tyskland Europa udenfor EU Heraf: Bosnien-Hercegovina Island Jugoslavien Kosovo Norge Rusland Serbien og Montenegro Tyrkiet Afrika Heraf: Burundi Congo, Dem. Rep Marokko Somalia Sudan Nordamerika Syd- og Mellemamerika Heraf: Brasilien Asien Heraf: Afghanistan Filippinerne Indien Irak Iran Kina Libanon Pakistan Sri Lanka Thailand Vietnam Oceanien Statsløse og uoplyst Nye tal offentliggøres august Statistisk Årbog

22 Tabel 12 Befolkningsfremskrivning for Danmark, bevægelserne Levendefødte Døde Indvandring Udvandring Befolkningstilvækst Procentvis befolkningstilvækst 0,38 0,35 0,39 0,40 0,32 0,23 0,17 0,14 0,17 Nye tal offentliggøres maj Tabel 13 Befolkningsfremskrivning på fems aldersklasser I alt Nye tal offentliggøres maj Tabel 14 Befolkningsfremskrivning fordelt efter herkomst og landegruppe I alt Vestlige lande: Heraf: Indvandrere Efterkommere Ikke-vestlige lande: Heraf: Indvandrere Efterkommere Personer med dansk oprindelse Nye tal offentliggøres maj Statistisk Årbog 2015