Høringssvar fra DMU til Danmarks Forskningsråds vurdering af DMU i rapporten Gennemgang af sektorforskningen, maj 2002.

Transkript

1 DMU Direktionen 24. juni 2002 J.nr. 052/ file G:\AFDELING-fus\Strategisk ledelse\sektorforsk_evaluering\hoeringssvar2_dmu.doc Høringssvar fra DMU til Danmarks Forskningsråds vurdering af DMU i rapporten Gennemgang af sektorforskningen, maj Sammenfatning Danmarks Forskningsråd vurderer, at DMU bør opretholdes som sektorforskningsinstitution. Rådet anbefaler samtidig, at der foretages en kritisk vurdering af DMU s størrelse og faglige profil med sigte på en koncentration på de kerneområder, der mest hensigtsmæssigt varetages af en sektorforskningsinstitution. Som led heri bør arbejdsdelingen med universitetsforskningen og mulighederne for at frigøre basismidler til programmidler overvejes. Også mulighederne for udlicitering bør vurderes. DMU s størrelse og faglige profil Ønsket om at vurdere DMU s størrelse udspringer tilsyneladende fra indtrykket af DMU s vækst siden DMU s vækst fra er imidlertid udelukkende baseret på eksterne midler. DMU s basisbevilling er i samme periode faldet med 17%, når der korrigeres for tilførte nye opgaver og prisudvikling. DMU mener ikke, at det er muligt at frigøre basismidler fra DMU til programmidler. Langt den største del af DMU s basisbevilling anvendes til pligtopgaver for myndighederne på miljøområdet: Overvågning, datavirksomhed, kortlægning, beredskab, risikovurdering, internationalt arbejde og rådgivning. De begrænsede basismidler, der er til rådighed alene til forskning, er en forudsætning for at DMU kan honorere kravene om medfinansiering i forskningsprogrammer, forskningsråd mv. Med den nuværende basisbevilling er DMU afhængig af programbevillingerne og finder det i stigende grad vanskeligt at leve op til forventningerne til en sektorforskningsinstitution om en vis, minimal egenforskning. Hvis de kommende års basisbevillinger på finansloven for 2003 realiseres, vil der være væsentlige opgaveområder, DMU ikke længere kan varetage. Når DMU på trods af de begrænsede basismidler kan fremvise en betydelig videnskabelig produktion, skyldes det et videnskabeligt spin off fra de pligtopgaver, DMU varetager for myndighederne. Det er et bærende princip for DMU s virksomhed, at forskningen integreres med, og rettes mod de samme strategiske emneområder som pligtopgaverne. Denne praksis har siden oprettelsen af DMU givet anledning til en betydelig effektivisering. En væsentlig del af DMU s forskningsresultater genereres således som et videnskabeligt spin off fra pligtopgaverne, og basismidlerne hertil kan ikke frigøres eller flyttes. 1

2 Danmarks Forskningsråd anbefaler, at DMU s forskning koncentreres på kerneområderne for en miljøforskningsinstitution. DMU mener, at dette allerede er tilfældet. DMU s faglige profil er tilpasset en tværdisciplinær videnopbygning, som er af grundlæggende betydning for beslutningerne på miljøområdet. DMU s profil er resultatet af en målrettet prioritering, der ledes af DMU s bestyrelse og har fundet sted siden DMU s oprettelse. De tværgående målsætninger er fastsat i en resultatkontrakt med Miljøministeriet, og i de årlige arbejdsprogrammer sikres det eksplicit, at alle DMU s forskningsprojekter bidrager til de tværgående mål. DMU har således ikke forskergrupper, der forfølger selvstændige forskningsmål løsrevet fra de tværgående analyser. Danmarks Forskningsråd anbefaler, at arbejdsdelingen mellem DMU s forskningsområder overvejes i forhold til den miljøforskning, der foregår ved universiteterne. Den nuværende arbejdsdeling er resultatet af en opbygningsproces efter den internationale evaluering af dansk miljøforskning i med det formål at styrke den helhedsorienterede miljøforskning. DMU s strategiske rolle er at supplere forskningen, hvor der er videnmæssige lakuner for de tværgående vurderinger og modeller. DMU s kerneområder er bygget op omkring natur- og miljøovervågning, rådgivning og andre pligtopgaver og den understøttende strategiske forskning gennemføres primært gennem eksternt finansierede projekter. Overførsel af kerneområder fra DMU til universiteterne vil betyde at pligtopgaverne skal laves i andet regi ligesom en overflytning vil kunne føre til tidligere tiders opsplitning og disciplinorientering af forskningen og reducere den tvær- og flerfaglighed, der er så væsentlig for anvendeligheden af forskningsresultaterne på miljøområdet. Overførsel vil endvidere føre til tab af forskningsbaseret rådgivning af myndighederne på området, som jo udgør rationalet for miljøforskningen. Dette tab skal overvejes i forhold til en eventuel gevinst på undervisningsområdet. Udlicitering Danmarks Forskningsråd anbefaler at vurdere mulighederne for at udlicitere dele af DMU s analysearbejde. I det generelle afsnit om Miljøministeriet peger rådet på muligheden for at udlicitere en del af driftsopgaverne i ministeriets dataindsamling. DMU er enig i, at DMU ikke skal udføre rutinemæssige driftsopgaver, med mindre særlige forhold taler her for. Som opfølgning på Danmarks Forskningsråds rapport vil DMU tage initiativ til en systematisk gennemgang af mulighederne for at udlicitere overvågnings- og analyseopgaver ud over dem, der allerede er udliciteret. Deltagelse i universitetsundervisningen Som opfølgning på Danmarks Forskningsråds rapport vil DMU tage initiativ til at opnå undervisnings- og uddannelsesaftaler af mere forpligtende karakter end hidtil. DMU står som en af de sektorforskningsinstitutioner, der bidrager mest til universitetsundervisningen, og har i dag aftaler med KU, ÅU, KVL og RUC. Fagligt kan miljøområdet ikke dækkes af et enkelt universitet, og der kan være behov for også at inddrage udenlandske universiteter. 2

3 DMU ser frem til, at der etableres klare retningslinier for sektorforskningens deltagelse i universitetsundervisningen, og at det interne samarbejde på miljøområdet mellem universiteterne styrkes. Integration i Miljøministeriet DMU deler ikke Danmarks Forskningsråds opfattelse af, at DMU s faglige uafhængighed bringes i fare ved deltagelsen i Miljøministeriets ledende organer. Miljøministeriet har alene indflydelse på DMU s prioritering af forskningsemner, ikke på metoder og resultater. Dialogen med Miljøministeriet på alle niveauer er nødvendig for DMU s prioriteringer, og den nuværende organisation er både hensigtsmæssig og gennemskuelig. Koordinering af miljøforskningen Danmarks Forskningsråd lægger stor vægt på at miljøforskningen koordineres. DMU løfter sin del af opgaven gennem aftaler om samarbejde eller arbejdsdeling med alle betydende nationale institutioner og universiteter og en omfattende deltagelse i nationale og internationale netværk og centerdannelser. Senest har DMU indgået aftale med fem andre sammenlignelige europæiske miljøforskningsinstitutioner om et netværk med henblik på forskningsmæssig understøtning af miljøforvaltningen på EUniveau. Principper for varetagelse af sektorforskning DMU har den opfattelse, at institutionen fuldt ud lever op til de tre principielle synspunkter, som Danmarks Forskningsråd lægger til grund for sin vurdering af, hvorledes sektorforskningsopgaver bør varetages (kapitel 3 i rapporten fra Danmarks Forskningsråd): Forskning og uddannelse hænger tæt sammen: DMU bidrager væsentligt til universitetsundervisningen og tager gerne initiativ til mere forpligtende aftaler. Åben konkurrence fremmer forskningens kvalitet: Langt den overvejende del af DMU s forskningsmidler hentes fra forskningsmidler i udbud. Offentlig finansieret forskning skal honorere krav om økonomisk effektivitet: DMU har siden oprettelsen i 1989 gennemført en tydelig produktivitets- og effektivitetsudvikling og er i dag en effektiv organisation, der leverer forskning, fagligt beslutningsgrundlag og undervisning af høj kvalitet. Ud over den økonomiske effektivitet er det lykkedes at udvikle en faglig effektivitet, der medfører et betydeligt videnskabeligt udbytte fra overvågning og faglig rådgivning på miljøområdet. 3

4 Høringssvar Danmarks Forskningsråd s vurdering af DMU Danmarks Forskningsråd s vurdering af DMU kan sammenfattes under følgende hovedpunkter: 1. DMU bør opretholdes som sektorforskningsinstitution 2. Der bør foretages en kritisk vurdering af DMU s størrelse og faglige profil med sigte på en koncentration på de kerneområder, der mest hensigtsmæssigt varetages af en sektorforskningsinstitution. I tilknytning til vurderingen bør arbejdsdelingen mellem DMU s forskningsområder overvejes i forhold til den miljøforskning, der foregår ved universiteterne, (og i forhold til det nye Institut for Miljøvurdering). Endvidere bør fordelingen af miljøforskningsmidler mellem DMU s basismidler og midler, der udbydes i åben konkurrence, vurderes. 3. Mulighederne for at udlicitere dele af DMU s analysearbejde bør vurderes. I rapportens generelle afsnit om Miljøministeriet peges endvidere på muligheden for at udlicitere dele af ministeriets dataindsamling. 4. DMU bør indgå i uddannelses- og samarbejdsaftaler af en mere forpligtende karakter end hidtil med en række universiteter. 5. Sektorforskningsinstitutionernes faglige uafhængighed bringes i fare ved en for tæt integration i ressortministeriet. Det bør fremover sikres, at direktørerne for sektorforskningsinstitutionerne i Miljøministeriet ikke indgår i ministeriets koncernledelse. 6. Det er centralt for Danmarks Forskningsråd, at der finder koordinering sted i forhold til miljørelateret forskning både inden og uden for Miljøministeriet. DMU s kommentarer DMU har i det efterfølgende kommenteret Danmarks Forskningsråd s vurdering. I bilag 1 er vedlagt konkrete rettelser til talmaterialet mv. i rapporten fra Danmarks Forskningsråd. DMU opretholdes som sektorforskningsinstitution DMU er enig i denne vurdering. DMU s størrelse og faglige profil Ønsket om at vurdere DMU s størrelse skal tilsyneladende ses på baggrund af den vækst, DMU har gennemgået. Danmarks Forskningsråd peger i sin rapport (tabel 2.2) på, at DMU er vokset fra et index på 100 i 1991 til 187 i Selvom de bagved liggende tal fra Forskningsstatistikken skal tages med forbehold (se bilag 1), giver også de økonomiske nøgletal for DMU (tabellerne nedenfor) et klart billede af vækst fra 1991 og 2000, dog af mere beskedent omfang. 4

5 Årets priser Pct. ændr. Eksterne midler % Finanslov % I alt % Faste priser: 1991 opskrevet til niveau 2000*) Pct. ændr. Eksterne midler % Finanslov % I alt % *) Økonomistyrelsens indeks fra 1991 til 2000: +23% De økonomiske nøgletal viser imidlertid også, at DMU s vækst alene er betinget af ekstern finansiering, oftest hentet i konkurrence. Derimod er DMU s basisbevilling faldet gennem perioden. Faldet er større end vist i tabellen, når der korrigeres for tilførsel af nye opgaver: Nettoudgiftsbevillingen (basismidler) for 2000 inkluderer nye opgaver for tilsammen 22,2 mio. kr, som ikke var tillagt DMU med basisbevillingen i Med en korrigeret finanslovsbevilling på 111,8 (134,0-22,2) mio. kr. i 2000 er DMU s basisbevilling reelt reduceret med 17 % fra 1991 til Efter 2000 er DMU blevet pålagt yderligere overvågningsopgaver med en tilhørende forøgelse af nettoudgiftsbevillingen. Danmarks Forskningsråd vurderer i sin rapport (tabel 2.1 mv.), at basismidlerne til sektorforskningsinstitutionerne generelt er forblevet omtrent uændret i perioden For DMU er der tale om et fald i basisbevillingen. Danmarks Forskningsråd noterer et betydeligt fald i de kommende år i nettoudgiftsbevillingerne (basismidler) samlet for de sektorforskningsinstitutioner, der er omfattet af undersøgelsen (rapportens tabel 2.4 mv.). For DMU er faldet større end det gennemsnitlige fald for sektorforskningsinstitutionerne, se tabellen nedenfor. Hvis tallene for DMU s basismidler i de kommende år realiseres, vil det medføre, at en række af de opgaver, DMU i dag varetager, ikke kan løses. Indekseret nettoudgiftsbevilling DMU sektorforskningsinstitutioner 1 ) ) Danmarks Forskningsråd's rapport Tabel 2.4 Følgende træk er karakteristiske for DMU s udvikling: Et betydeligt gensidigt spin off fra integration mellem rådgivning, overvågning og forskning. I takt med DMU s stigende engagement i universitetsundervisningen også fra integrationen af denne. Integration af rådgivning og overvågning med forskning har været det bærende 5

6 princip i strategien for udviklingen af DMU i perioden helt fra etableringen i 1989 til i dag. Billedligt talt tilstræber DMU, at der som afkast af de projekter, DMU gennemfører, både kommer en rapport, en udredning el. lign. til det politisk/administrative beslutningsgrundlag og en videnskabelig artikel. Strategien er grundlaget for, at DMU kan levere data og faglig rådgivning for en miljøpolitik, der er baseret på videnskabelige vurderinger og forskningsresultater. DMU benytter et tilsvarende princip for sit engagement i universitetsuddannelsen, idet ph.d.- og specialeprojekter tilrettelægges, så de bidrager til det faglige beslutningsgrundlag for miljøpolitik og administration. Effektivisering: Set i forhold til en vækst af DMU s samlede ressourcer på ca. 1,5 gange er antallet af internationale peer reviewed videnskabelige artikler fra DMU s forskere 4 doblet fra 1991 til i dag. Antallet af kongresindlæg er 6 doblet, antallet af rapporter er 3 doblet og antallet af populærfaglige artikler mv. er 3 doblet. Samtidig er kvaliteten af DMU s forskning øget: Der publiceres i peer reviewed, internationale tidsskrifter, som rangerer højt i målinger af gennemslagskraft, og forskernes videnskabelige artikler ligger over gennemsnittet i citationsanalyser. Øget succes med ekstern finansiering, se tabellen nedenfor. I forhold til 1991 har DMU i dag betydelig succes med forskningsmidler i udbud (EU, forskningsråd mv.). På miljøbistandsområdet (MIFRESTA, DANIDA og internationalt) har DMU i dag væsentlige indtægter i forbindelse med projekter i Arktis (under Miljøministeriet i 2000 og 2002), Østeuropa og udviklingslande (under Miljøministeriet i 2000, under Øvrige ministerier i 2002). Eksterne midler, Mio. kr. Kilde Budget 2002 Miljøministeriet Forskningsministeriet, forskningsråd 17 8 Øvrige ministerier Amter, kommuner EU Private danske fonde og org Danske virksomheder Udenlandske virksomheder 3 4 Andre udenlandske kilder Endnu ukendt kilde 6 I alt Danmarks Forskningsråd ønsker en vurdering af DMU s faglige profil med sigte på en koncentration på kerneområderne for en sektorforskningsinstitution. Den proces, Danmarks Forskningsråd efterlyser, har DMU gennemført siden oprettelsen i Under bestyrelsens ledelse gennemfører direktion og medarbejdere løbende en målrettet prioritering i dialog med brugerne af DMU. DMU s nuværende faglige profil er i overensstemmelse med Miljøministeriets behov for forskningsmæssig kompetence i ministeriet. Den faglige profil er fastlagt i DMU s resultatkontrakt efter et generelt mål om helhed i miljøforskningen og med delmålsætninger om tværgående analyser af sammenhænge og udvikling af beslutningsstøt- 6

7 tesystemer. DMU s faglige kerneområder bidrager til videngrundlaget for de tunge beslutninger i dansk natur- og miljøpolitik: Luftforureningen fra trafikken og den grænseoverskridende luftforurening; landbrugets påvirkning af vandløb, søer og havet; påvirkningen af biodiversitet, natur og landskab som følge af den intensive arealanvendelse og friluftslivet; Danmarks deltagelse i den internationale indsats for det arktiske og det globale miljø; de mange kemiske stoffer i det moderne samfund og den hastige udvikling indenfor bioteknologien. Alle DMU s projekter bidrager gennem de årlige arbejdsprogrammer til de tværgående målsætninger i resultatkontrakten. DMU har ikke forskergrupper, der forfølger selvstændige målsætninger løsrevet fra målsætningerne i resultatkontrakten. Arbejdsdeling mellem DMU og universitetsforskningen Den nuværende arbejdsdeling mellem DMU s forskning og den tilgrænsende forskning på universiteter og institutioner i ind- og udland er resultatet af en opbygningsproces efter den internationale evaluering af dansk miljøforskning i Som led i arbejdsdelingen indgår DMU i aftaler, samarbejdsprojekter og netværk med alle de vigtigste danske universitetsmiljøer på miljøforskningsområdet. Hertil kommer samarbejdsprojekter med en lang række institutioner i ind- og udland. DMU s strategiske rolle er at supplere forskningen, hvor der er videnmæssige lakuner for de tværgående vurderinger og modeller. En overførsel af hele kerneområder fra DMU til universiteterne vil medføre et tab af kompetence til at rådgive Miljøministeriet på de pågældende områder. Dette tab af det egentlige rationale for miljøforskningen skal overvejes i forhold til en eventuel gevinst på undervisningsområdet. Endvidere vil de videnskabelige resultater, som DMU genererer gennem arbejdet med faglig rådgivning, overvågning og datavirksomhed, gå tabt. Den effektivitet, det er lykkedes for DMU at opbygge gennem integrationen af forskning, overvågning og rådgivning vil ikke længere kunne nyttiggøres. Kvalitetsmæssigt vil en adskillelse af rådgivningen og miljøovervågningen fra forskningen føre til alvorlige forringelser. Overførsel af kerneområder vil endvidere indebære en risiko for, at fokus fjernes fra den tvær- og flerfaglighed, der er så væsentlig i miljøforskningen. DMU s udvikling af informations- og beslutningsstøttesystemer bygger på integration af forskningen på flere af DMU s kerneområder. Hvis forskningen opsplittes og disciplinorienteres, vil det kunne føre til mere dybdegravende og grundlæggende forskning. DMU blev netop oprettet for at styrke den helhedsorienterede forskning efter anbefaling i den internationale evaluering af dansk miljøforskning i En ændring af miljøforskningens nuværende infrastruktur vil reducere den effektivitet, hvormed nye forskningsresultater integreres i beslutningsstøttesystemer på miljøområdet. Vedrørende det ny Institut for Miljøvurdering vil DMU indgå aftale med instituttet, når det er kommet på plads. Instituttet har en anden rolle end sektorforskningsinstitutionerne. 7

8 DMU basismidler og miljøforskningsmidler i udbud Danmarks Forskningsråd anbefaler, at der foretages en kritisk vurdering af fordelingen af miljøforskningsmidler mellem DMU basismidler og de midler, der udbydes i åbne programmer. I rapporten knytter Danmarks Forskningsråd DMU s vækst sammen med ønsket om at sætte flere forskningsmidler i udbud. Rådet forudsætter herved, at DMU s vækst er finansieret af forskningsmidler, der ikke er i udbud. Denne forudsætning er ikke korrekt. Som det fremgår af tabellerne ovenfor er DMU s vækst finansieret af eksterne midler, herunder i betydelig grad fra forskningsmidler i udbud. DMU mener ikke, det er muligt at konvertere basismidler fra DMU til programmidler. Til hovedparten af DMU s basisbevilling på finansloven er der knyttet forpligtelser i forhold til myndighederne på Miljøområdet, herunder især Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre og amtskommunerne: Natur- og miljøovervågning, ansvaret for centrale databanker og fagdatacentre og understøtning af amtskommunerne, implementering af EU direktiver, integreret modellering, fremskrivninger, internationalt konventionsarbejde, Vandmiljøplaner, jagt- og vildtforvaltning, miljøkonsekvensvurderinger, risikovurderinger, miljømæssige aspekter af råstofefterforskning og indvinding (olie, mineraler), international miljøbistand mv. DMU genererer et betydeligt forskningsmæssigt spin off fra de bundne aktiviteter. Basismidlerne hertil kan ikke udskilles og flyttes. Ud over forskning genereret som spin off fra bundne aktiviteter udfører DMU i en vis udstrækning forskning, som ikke primært er genereret af de bundne opgaver. Denne forskning er i vid udstrækning finansieret af forskningsmidler i udbud, især EU programmer. De meget begrænsede basismidler, der er til rådighed alene til forskning, er en forudsætning for, at DMU kan honorere kravene om medfinansiering i den forskning, der udbydes i konkurrence. Når DMU s forskere trods de begrænsede midler årligt publicerer omkring 220 internationale videnskabelige artikler, er årsagen den spin off virkning, der hidrører fra integrationen af faglig rådgivning og overvågning med forskning. DMU er stærkt afhængig af programmidlerne på miljøområdet og har i stigende grad vanskelighed med at leve op til forventningerne om, at en sektorforskningsinstitution i begrænset omfang skal gennemføre egenforskning. DMU støtter Danmarks Forskningsråd s vurdering af, at der er behov for miljøforskningsmidler i udbud. Samlingen af forskningsfinansieringen bl.a. efter drøftelserne i mødestedsmodellen har imidlertid kun i meget begrænset omfang givet anledning til forskningsmidler på miljøområdet til erstatning for de udfasede programmidler. Udlicitering Det er DMU s opfattelse, at DMU ikke skal udføre rutinemæssige driftsopgaver med mindre særlige forhold taler her for. På baggrund af anbefalingerne fra Danmarks Forskningsråd vil DMU gennemgå mulighederne for yderligere at udlicitere overvågnings- og analyseopgaver ud over dem, der allerede er udliciteret. 8

9 Det er specielt de rutinemæssige analyseopgaver og andre driftsopgaver i miljøovervågningen, der har et potentiale for udlicitering. I den nationale natur- og miljøovervågning har DMU rutinemæssige driftsopgaver i størrelsesordenen mio. kr. årligt. De omfatter hovedsageligt overvågning og analyser af luftforurening og havforurening. I beslutningsgrundlaget for udlicitering vil indgå en vurdering af både økonomiske, faglige og kvalitetsmæssige forhold, ligesom mulighederne for at styre opgaverne, og konsekvenserne af monopoldannelse i privat regi skal vurderes. Langt den største del af miljø- og naturovervågningen i Danmark løses af amtskommunerne. Den statslige og amtslige overvågning er integreret, og data fra overvågningen anvendes både i den regionale, nationale og internationale administration og politik. Derfor skal også hensynet til de amtskommunale behov indgå i beslutningsgrundlaget for udlicitering. Ud over de rutinemæssige driftsopgaver har DMU overvågnings- og analyseopgaver, der ikke kan udliciteres. Det drejer sig om koordinerings- og fagdatacenteropgaver, hvor kompetencen til at løse dem bør være organiseret i en national institutionel struktur, dels af hensyn til varetagelsen af danske forpligtelser og interesser i forbindelse med internationalt samarbejde, dels af hensyn til nationale interesser og koordinering i samarbejdet mellem stat og regionale myndigheder. I forbindelse med myndighedernes kemikaliekontrol udfører DMU fortrinsvis analyser på områder, hvor der ikke findes standard analysemetoder, og deltager i det internationale arbejde om udvikling af standardmetoder. På områder, hvor der findes standard analyser, har myndighederne udliciteret kontrolanalyserne. Uddannelses- og samarbejdsaftaler med universiteter Som anført i Danmarks Forskningsråd s rapport bidrager DMU i væsentligt omfang til universitetsundervisningen. DMU har i dag aftaler om at bidrage til universitetsuddannelsen på KU, ÅU, KVL og RUC. Som opfølgning på Danmarks Forskningsråds rapport vil DMU tage initiativ til at opnå undervisnings- og uddannelsesaftaler af mere forpligtende karakter end hidtil. Anbefalingen fra Danmarks Forskningsråd er i tråd med DMU s egne bestræbelser for at nyttiggøre DMU s uddannelsespotentiale på miljøområdet. Fagligt kan miljøområdet ikke dækkes af et enkelt universitet, og der kan være behov for også at inddrage udenlandske universiteter. DMU ser frem til, at der etableres klare retningslinier for sektorforskningens deltagelse i universitetsundervisningen, og at det interne samarbejde på miljøområdet mellem universiteterne styrkes. Ad punkt 4 - Sektorforskningsinstitutionernes faglige uafhængighed DMU mener ikke, at DMU s faglige uafhængighed bringes i fare ved deltagelsen i Miljøministeriets ledende organer. Miljøministeriet har ingen indflydelse på DMU s forskningsmetoder og resultater, alene på valg af forskningsområder. DMU s muligheder for faglig prioritering og omstilling er afhængig af den dialog, der gennemføres på medarbejderniveau, chefniveau og direktionsniveau. Den nuværende 9

10 organisering skaber gennemskuelige rammer for dialogen med ministeriet, som ellers ville blive henvist til andre fora. Princippet om integration af forskning og den faglige rådgivning medvirker til at sikre den faglige uafhængighed: Det er ikke muligt at sige ét i den faglige rådgivning og noget andet i rapporteringen af forskningsresultaterne. Uden den bagvedliggende forskning på de områder, hvor DMU udfører rådgivning, ville der kunne sås tvivl om rådgivningens kvalitet og uafhængighed. Koordinering af miljøforskningen På sektorforskningsområdet er der klare forventninger om samarbejde og arbejdsdeling mellem forskningsmiljøerne om det bedst mulige beslutningsgrundlag, så politiske drøftelser ikke afspores af drøftelser af det tekniske/videnskabelige grundlag. DMU vil fortsat varetage sin del af en koordinerende rolle på miljøforskningsområdet. På institutionsniveau har DMU indgået aftale om samarbejde eller arbejdsdeling med alle betydende nationale og en række internationale institutioner og universiteter på miljøforskningsområdet. Nationalt har DMU ingen faglig institutionel counterpart. I stedet har DMU indgået aftale med fire andre sammenlignelige europæiske miljøforskningsinstitutioner om et netværk med henblik på forskningsmæssig understøtning af miljøforvaltningen på EU-niveau. På afdelings- og forskerniveau indgår DMU i nationale og internationale netværk og centerdannelser, og DMU s forskningsprojekter er i langt de fleste tilfælde samarbejdsprojekter med eksterne forskere i ind- og udland. 10

11 Bilag 1 Rettelser til afsnittet om DMU i Danmarks Forskningsråds gennemgang af sektorforskningen DMU s organisation DMU s organisation er ændret i forhold til listen i rapporten fra Danmarks Forskningsråd, side 43. DMU har 9, ikke 11 forskningsafdelinger, idet Afdeling for Miljøkemi og Afdeling for Vandløbsøkologi er nedlagt som selvstændige afdelinger. Institutionens opgaveprofil og ressourcefordeling i 2001 Der er en fejl i tabellen side 43 over DMU s ressourcefordeling i Omfanget af myndighedsopgaver udgør 133 mio. kr, ikke 267 mio. kr. Interne og eksterne FoU-udgifter 2000 Rapportens tal i tabellen på side 44 for DMU s FoU udgifter i 2000 er misvisende. Tallene stammer fra Forskningsstatistikken, som ikke afspejler virkeligheden. DMU har gjort opmærksom på dette ved gentagne lejligheder i forbindelse med indberetningerne til forskningsstatistikken. Set på tværs af sektorforskningsinstitutionerne synes pålideligheden af disse opgørelser at være et generelt problem. Danmarks Forskningsråd angiver i rapporten to forskellige datasæt om sektorforskningsinstitutionernes forskningsudgifter: Institution Institutionens vurdering 2001 A Forskningsstatistik 2000 B A i % af B C AMI 36,9 55,1 67 FOFT 10,1 18,3 55 SSI 33,6 175,8 19 SIF 25,0 23,7 105 DMU 101,7 138,0 74 GEUS 133,2 105,5 126 FSL 21,7 75,9 29 KMS 10,9 36,9 30 DFU 101, DJF 319,3 508,8 63 DVI 98,2 23,5 418 FØI 21,1 17,1 123 IFE 41,5 83,7 50 SSL 14,2 23,4 61 AFSK 4,9 9,9 49 DRI 41,2 28,2 146 RISØ 276,0 418,5 66 IGF 7,2 7,6 95 JKF 7,7 7,5 103 SFI 27,0 64,6 42 DTF 7,9 9,5 83 DBL 10,0 27,2 37 1

12 Bilag 1 Det ene datasæt (for 2001, kolonne A) er institutionernes opgivelser i de spørgeskemaer, Danmarks Forskningsråd har udsendt i forbindelse med gennemgangen af sektorforskningen. Det andet datasæt (for 2000, kolonne B,) er institutionernes opgivelser til forskningsstatistik for Der store forskelle mellem de to sæt data, se kolonne C, som ikke kan begrundes med udviklingen fra 2000 til I rapporten karakteriseres det ene sæt data (kolonne A) som Institutionernes egen vurdering, medens det andet sæt (kolonne B) karakteriseres som Forskningsstatistik Herved er der en risiko for, at forskningsstatistikken tillægges en større sandhedsværdi. Begge sæt data er imidlertid institutionernes egne vurderinger. FoU årsværk I rapporten angives DMU s FoU årsværk til 135 (i 1991) og 253 (i 2000). Disse tal er ligeledes hentet fra forskningsstatistikken. Årsværkstallene er misvisende. DMU har redegjort herfor i det materiale, der er tilsendt DFR og har efterfølgende uddybet dette overfor Danmarks Forskningsråds sekretariat. 2