3-D globus tips & tricks
|
|
- Maja Damgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3-D globus tips & tricks 1
2 Forside I denne lille serie slides over geo instituts enestående globus i ægte 3-D, vil jeg vise nogle enkle tips til, hvordan globus en kan anvendes i en inspirerende undervisning i skoler, gymnasier lignende. 3-D globus: 64 cm i diameter 2
3 Introduktion Afsnit 1: Først nogle få facts om globen Afsnit 2: Polarområderne og ækvator referencepunkter for evt. svagtseende Afsnit 3: Jordens landområder generelt, herunder naturgeografiske fænomener som, bjergkæder, sletter, ørkener mm Afsnit 4: Havbundsforholdene som de kan observeres på en 3-D globus, introduktion Afsnit 5: Havbundsforholdene, udvalgte eksempler: vulkaner, rev, gravsænkninger mm Afsnit 6: Land møder vand: øer, stræder, indsøer/have Afsnit 7: Globen til visualisering af geografiske forhold og klimatiske fænomener mm Afsnit 8: Globen i tværfagligt arbejde i historie, politik, biologi mm Afsnit 9: Nye ideer til arbejder med en stor 3-D globus? Konkurrence! 3
4 Afsnit 1 først nogle få facts om globen: Visualisering på 3-D globus nogle ideer til opfølgelse 1. Globen er udviklet og produceret af det velrenommerede cartografiske firma geo-institut, Porta Westfalica, Tyskland. Firmaet blev grundlagt i 1949 og har som sit speciale 3-D eller fremhævede reliefkort og materialer. 2. Specifikationer: Diameter 64 cm, leveres som standard på praktisk rullefod, højden kan indstilles mellem 125 og 140 cm. Globen hviler i et kardansk ophæng, som tillader at dreje globen i alle retninger og herved bese hvert et område på globen. Skala: 1: Overhøjning: På landjorden fra m højde x faktor 60 og over 1000 m faktor 40. På havbunden overalt faktor 40. Farveskalaer: Klassiske naturgeografiske farver i blåt, grønt, brunt og hvidt kortfarver eleverne genkender. 3. Praktisk anvendelse: Globen leveres som standard køreklar på en praktisk rullefod. Extra kan tilkøbes flot, stationær udstillingsfod i poleret stål. Taktilsk globus i 3-D - bygget til aktivt skolebrug 4
5 Afsnit 2 polarområderne og ækvator Visualisering på 3-D globus nogle ideer til opfølgelse 1. Polarområder er Jordens nordlige og sydlige extremiteter. De er spændende og meget forskellige områder hver for sig. Men de er også velegnede fix-punkter, hvorfra nærmere regioner og, ja, hele den nordlige og den sydlige halvkugle kan betragtes. For blinde og svagtseende kan det være et godt fif at lade eleven placere sin venstre hånd på én af polerne, mens han/hun med højre hånd udforsker land og vand med udgangspunkt fra polen. 2. Ækvator Jordens mavebælte, som danner skillelinien mellem Jordens nordlige og sydlige halvkugle. Vores globus er forsynet med en særlig kraftig globuslinie, dels for at vise ækvator, men ligeså meget af praktiske hensyn: hvis globen placeres som i Jordens bane rundt om Solen, vil ækvatorringen altid være den mest fremspringende del, og vil tage af for stød ved passage gennem døråbninger eller henad gange med betonvægge som kan ødelægge bjerge mm på kortet, hvis man ikke har sikret globen i rette position. 3. Øvelse: lad eleverne følge ækvator Jorden rund og noter hvilke kontinenter, lande og oceaner ækvator går igennem. 4. Øvelse: Lad eleverne arbejde med temperatur og nedbør omkring ækvator, samt om cirkelbevægelser er med uret eller mod uret. 5
6 Afsnit 3 Jordens landområder generelt Visualisering på 3-D globus nogle ideer til opfølgelse 1. Den store globus i 3-D tilsvarer efter fabrikkens oplysninger et verdenskort på ca. 2 x 2 m og med den unikke reliefteknik præsenterer globen en verden i et helt usædvanligt spændende udtryk. Globen tiltrækker ganske enkelt både voksne og børn, som lige skal hen at kigge nærmere og mærke verden! 2. Globen placeres naturligt på skolens bibliotek/læringscenter, og utallige tilbagemeldinger fortæller samstemmende om at eler dagligt kommer ind til globen med deres egne, uformelle læringsmål de skal lige se, hvor en aktuel katastrofe er sket, eller hvorfra en elev af anden etnisk herkomst stammer eller hvor familien gerne vil på ferie etc. og ofte giver søgningerne på globen anledning til uddybende spørgsmål til bibliotekaren og/eller geografilæreren. 3. Rent fagligt opdager eleverne vigtige facts omkring landes/områders relative placering på den runde klode, som kun en globus kan vise. F.eks. punkteres myten om, at hvis man graver igennem Jorden, ender vi nede hos kineserne lad dine elever prøve at finde den geografiske position direkte på den anden side Jorden. Men også vigtige forvrængninger fra de alm. skolekort pga Mercatoreffekten kan globus en afsløre. Lad f.eks. eleverne se et traditionelt vægkort over Jorden, mens de sammenligner relative størrelser. Grønland Afrika er et typisk eksempel til sammenligning. Når forskellen er visuelt erkendt, lad da eleverne finde arealet på Grønland og Google et Afrikansk land, hvis udstrækning svarer til Grønlands. 4. Eleverne kan også med udbytte finde oplysninger om landjorden totale areal og sammenligne med verdenshavenes. 6
7 Afsnit 3 Jordens landområder generelt - s. 2 Visualisering på 3-D globus nogle ideer til opfølgelse 5. Bjerge og bjergkæder er én af globens store attraktioner. Lad eleverne udforske de store, kendte bjergkæder og tal med dem grundlæggende om, hvorledes bjergkæder er opstået. Eleverne kan slå fakta op om de bjergkæder, de har identificeret og skrive små tekster herom hvor? Hvilket/hvilke lande? 6. Hvis eleverne er klar til det, så inddrag dem i en snak om overhøjning, jfr. s 3. Jordens diameter er ca km. Mount Everest er ca m højt. Lad eleverne tage et groft højdemål på globens Mount Everest, blot vha en lineal. Lad nu eleverne arbejde med at finde ud af, hvor høj Mount Everest skulle have været for at fremstille virkeligheden, på vores aktuelle globus med en diameter på kun 64 cm. Hvorledes ville globen fremtræde, hvis der ikke var overhøjning? 7. Landområder m nuancer af grønt lad eleverne finde sådanne, og lad dem finde ud af mere omkring sådanne områders vegetation mv lad dem sammenligne Amazonlandet, Vest-Europa incl. Danmark og Sibirien + evt. flere. 8. Lad eleverne finde større steppe og ørkenområder, ved opslag, og lad dem nærlæse disse områder på globen. Lad dem finde fotos på Google billeder fra kendte steppe- eller ørkenområder. Definitioner på steppe og ørken. Lad dem arbejde med den amerikanske prærie og både set fra et naturgeografisk og et humangeografisk synspunkt. 9. Grønland lad eleverne beskrive Grønland h.v.a. syn og følesans lad dem fundere over årstidernes og den globale opvarmnings konsekvenser for fremstillingen af Grønland, nu og år frem i tiden. 7
8 Afsnit 4 havbundsforholdene, introduktion 1. Reliefgloben i taktilsk 3-D er speciel idet ikke alene landjorden er fremstillet i relief, men også havbunden, i den udstrækning havbundsforholdene er kendte. 2. Lad eleverne betragte globen som helhed, og lad dem gætte på, hvor stor en andel af Jordens overflade er dækket af verdenshavene. Skriv buddene op på tavlen. Lad herefter eleverne slå tallet op på nettet. 3. I forhold til landoverfladerne er der på havbunden flere nye markeringer. Lad eleverne finde Samoa og/eller Fiji øerne i det sydlige Stillehav, nord for New Zealand. Lad dem finde ud af, hvad der er over og under havoverfladen lad denne erkendelse blive brugt på andre øer. Og endelig finde ud af, at der er undersøiske bjerge/bjergkæder. 4. De orange linier repræsenterer jo tektonske brudlinier de vigtigste af dem. De er kun aftegnet på havbunden, idet de på landjorden ville give anledning til farve-forvirring. Du vurderer selv, hvor meget eller hvor lidt du vil gå ind i pladetektonikken. 8
9 Afsnit 5 havbundsforholdene, udvalgte eksempler 1. Der er mange spændende emner for elevarbejde med havbundsforholdene. Her skal blot vises et par eksempler. 2. Hot spots Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme. Geologer har identificeret mellem 40 og 50 hot spots rundt om i verden med Hawaii, Reunion, Yellowstone, Galapagos og Island som de for tiden mest aktive. (Wikipedia). Lad eleverne finde Hawaii-øgruppen, og lad dem mærke de vulkanske øer, som ligger som perler på en snor. Lad dem søge information om de kendteste vulkaner og finde billeder af disse. 3. Dybhavsgrave det er oplagt at lade eleverne finde & mærke de dybeste grave på kloden, Marianergraven og Philipinergraven. Sammenlign dybden med de højeste bjerge. Men også Peru-Chilegraven er imponerende for sin udstrækning og for kontrasten til Andesbjergene ovenover. 4. Great Barrier Reef ved Queenslands østkyst vil være oplagt, først at lokalisere, dernæst udsætte dette rev for projektarbejde. 9
10 Afsnit 6 Land møder vand: øer, stræder, indsøer/have 1. Vi har tidligere set på øer som Grønland, Samoa, Fiji og Hawaii. Men der er et stort spænd mellem de mange øer. En lille øvelse kunne være at lade eleverne finde de 10 største øer på globen efter flg liste: 2. Stræder Stræder er smalle farvande, der forbinder større have. Med udgangspunkt heri kan man lade eleverne finde frem til nogle af de kendteste stræder, det kunne være Gibraltar-strædet, Bosperus-strædet og Berings-strædet. Eleverne kan diskutere problemstillinger omkring stræder i krig og fred. Ved Beringsstrædet, som adskiller to kontinenter (hvilke?) kan man evt. forklare, hvorfor strædet er i en lys blå farve, som indikerer forholdsvis lavt vand. Hvorfor? Her har de to kontinenter fælles kontinentalsokkel. 3. De Store Søer og f.eks. Det Kaspiske Hav. Lad eleverne finde disse, og f.eks finde ud af vandenes saltindhold og betydning for skibstrafik. 4. Danmark mellem Østersø og Nordsø og videre. Med udgangspunkt i Danmark på globen kan eleverne arbejde med landets placering, opdeling på halvø og øer, Øresund og bælterne. Betydning for samfærdsel i fred og krig. 10
11 Afsnit 7 Globen til visualisering af geografiske forhold og klimatiske fænomener mm 1. Globen er ophængt i den vinkel, som den omtrentlig hælder. DMI har lavet nogle fine plancher, som de ældre elever kan arbejde med Globen er velegnet til at visualisere såvel orkaners opståen og vandringer som tsunamiers opståen især i forbindelse med større jordskælv. Eksemplet fra 2004 i sydøstasien er velegnet m inddragelse af pladelinier. 3. For mange børn kommer det som en stor overraskelse, at der er så stor og principiel forskel på polarområdernes geologi. En opdagelse af Nordpolens havis (m. isbjørne) og Antarktis enorme landområder (m. pingviner) vil få mange unge elever til bedre at huske disse geografiske vilkår. 4. Regn og anden nedbør globen giver fine muligheder for eksempelvis at arbejde med nedbør i Danmark og golfstrømmens påvirkning af vort klima. 5. Flyveruter f.eks, mellem Danmark og Nordamerika her er globen et uvurderligt instrument til visualisering af ruter og afstande på vor klode. 11
12 Afsnit 8 Globen i tværfagligt arbejde i historie, politik, biologi mm 1. Historie mulighederne for at bruge globen til visuel visning af verdenshistoriens, kontinenternes og landenes udviklinger er legio. Fra menneskets oprindelse og spredning ud over den ganske Jord til vort tids digitale verden. Vikingernes rejser, folkevandringerne, det romerske rige, korstogene, de store opdagelsesrejser, kolonialiseringen, Nord- og Sydamerikas stater, 3-kantshandlen, Napoleonskrigene, Danmark-Norges afvikling, Dybbøl, Verdenskrigene, Telstar mm og Vietnamkrigen på amerikanernes morgentv, den kolde krig, Cubakrisen, 1989, Eu s udvikling.. 2. Politik overlapper her med historie i vid udstrækning, men med mulighed for aktuel analyse, f.eks. migrationsbølger, Brexit, regioners arbejde for selvstændighed etc., Islamisme, Udviklingslande, Brik-lande, Europæisk integration eller disintegration, Trumps hegn og indvandringspolitik, Trump-stater og Clinton-stater mm 3. Biologi og klimatologi trækfuglenes og hvalernes vandringer, trend mod biologisk spredning af inversive arter, El Ninjo, global opvarmning og dens indflydelse på fauna og flora. Udbredelse af ørkener. Befolkningstilvæksten på nationalt og kontinentalt niveau. Copyright YouTube 12
13 Afsnit 9 Nye ideer? Det kunne være nyttigt og spændende, hvis du vil fortælle om din brug af globen i undervisningen. Gode ideer evt forløb/delforløb vil kunne opsamles her og formidles gratis til kollegerne. Hvis du som skolebibliotekar har beretninger om brugen af globen i uformelle læringssituationer, må du meget gerne skrive lidt herom. Konkurrence : Brain-Power udsætter 1 stk indrammet vægkort Verden eller Europa i 3-D udførelsen til den beskrivelse af anvendelsen af 3-D globen i undervisningen, som jeg finder har størst interesse for kolleger. - 1 kort efter eget valg i
14 Visualisering på 3-D globus og kort Hvordan ser dine elever Jorden? 3-D taktilsk globus en god model Mærk Verden 14
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi
Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for geografi og geologi 1 Der undervises i geografi og geologi i 4.-6.klasse 4. klasse Målet med geografi undervisningen er at opbygge bevidstheden om det
Læs mere1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?
Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereTematisk arbejde med kort
Tematisk arbejde med kort Af: Poul Kristensen Undervisningen i geografi tager ofte udgangspunkt i aktuelle temaer, der forklarer generelle geografiske mønstre, sammenhænge og problematikker. I artiklen
Læs mereFormål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi
FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger
Læs mereGEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE
GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2008 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 1/23 G4 Indledning Rumænien Rumænien er et af de østeuropæiske lande, der nu er blevet knyttet tættere til det øvrige Europa bl.a. gennem medlemskab af EU. Landet har
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.
Læs mere1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser
1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereUVMs Læseplan for faget Geografi
UVMs Læseplan for faget Geografi Undervisningen i geografi bygger fortrinsvis på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereeuropas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP
europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre
Læs mereGIS-øvelse i pladetektonik
GIS-øvelse i pladetektonik Formål: Identificere eksempler på de forskellige pladegrænser ved at benytte GIS. I øvelsen fokuseres der på jordskælvs dybde, styrke, placering, vulkaner samt forkastninger.
Læs mereOpgave 1 - Grønlands størrelse
Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png
Læs mereAAU Landinspektøruddannelsen
AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen
Læs mereAlkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:
Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser
Læs mereÅrsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Geografi 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive forskellige Uge 33 37 korttyper Beskrive længde og breddegrad Forklare kortets signaturer
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mereGEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE
GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE 2 MELLEMAMERIKA OPGAVE 2. Indtegn på kortet over Mellemamerika ækvators linje, og forklar med egne ord, hvordan klimaet og naturen ser ud omkring ækvator. OPGAVE 1. På kortet
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereØvelse: Pladetektonik
Øvelse: Pladetektonik Formålet med øvelsen er at lade eleverne arbejde med jordskælvs fordeling, styrke og dybde med henblik på lokalisering af forskellige typer pladerande. Samtidig indøves relevante
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereATeksamensopgaven januar 2019 / MG
ATeksamensopgaven 2019 januar 2019 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Vejledning i valg af sag og fag 7 Vinterferie
Læs mereNaturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGeografi. Generelt UNDERSØGELSE MODELLERING PERSPEKTIVERING. Samlet plan for og 9. klasse
CARMEN SCHEEPER 2025/2016 Geografi Samlet plan for 7. 8. og 9. klasse Grønland i 7. klasse Generelt Fra i år skal fagene geografi, biologi og fysik/kemi samarbejde mht den kommene fælles naturfagsprøve.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereÅrsplan Geografi. Oversigt. Materiale. Mål. Aktiviteter. Geografi 6/7. klasse 2013-2014
Årsplan Geografi Geografi 6/7. klasse 2013-2014 Oversigt Faget geografi i 7. Klasse benytter grundbogen og aktivitetsbogen som fælles nævner i klasseundervisningen. Ved siden af arbejdet med bogen vil
Læs mereUndervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg)
Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg) Der undervises i geografi fra 4. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og
Læs mereAlmen studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 28. januar 2019 gl-stx191-at-28012019 Havet livgivende, dødbringende, legendeskabende
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereJordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1
Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være
Læs mereMikkel Gundersen Esben Milling
Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereEuropa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereEn vidunderlig bog om is
96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,
Læs mereGeografi - Kaffedyrkning og Fairtrade
Geografi - Kaffedyrkning og Fairtrade Vedlagt er nogle sider om kaffedyrkning. Hvad skal der til for at dyrke kaffe? Hvilken betydning har kaffe for samfundet? Osv. Inden du går i gang med besvarelsen
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereINDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK
INDHOLD Der findes dyr overalt!... 5 Hvor bor dyrene henne?... 6 Find dem!... 7 Verdenskort med habitaterne... 8 0 GRØNLANDSK TUNDRA 2 NORDAMERIKANSK PRÆRIE 4 DEATH VALLEY 6 GALÁPAGOS- ØERNE 8 HYDROTERMISKE
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 4. 2007 Tre cykler, sommer og en istid Fag: Fysik A/B/C, Naturgeografi B/C Udarbejdet af: Philip Jakobsen, Silkeborg Gymnasium, November 2007 BOX 1 er revideret i september 2015. Spørgsmål til artiklen
Læs mereFOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.
FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf
Læs mereJordens klimazoner og plantebælter
Jordens klimazoner og plantebælter Jorden kan inddeles i klimazoner og plantebælter ud fra klimaet og de livsbetingelser, der gælder for planter og dyr. Særligt temperaturen og nedbøren sætter rammerne
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale
Læs mereUndervis med rummet space
Grundskolen PR45 Undervis med rummet space ET ÅR PÅ JORDEN Forståelse af årstider Lærerguide og elevark Hurtige fakta side 3 Resumé af aktiviteter side 4 Indledning side 5 Aktivitet 1: Farver på jorden
Læs mereDel- og slutmål for faget geografi.
Del- og slutmål for faget geografi. Delmål for faget Geografi efter 8. klassetrin beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter beskrive det globale vandkredsløb placere de væsentligste elementer
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj - Juni 2016-2017 Institution Thy Mors HF og VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereLene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi
BB2MM - geografi Problemstilling Hvordan er jordkloden opbygget og hvilken sammenhæng er der mellem pladetektonik og naturfænomener? Mål Forenklede Fælles Mål for faget geografi: - Eleven kan med temakort
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereSkolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs mereNattehimlen januar 2018
Nattehimlen januar 2018 Fuldmåne (Credit: Luc Viatour/Wikipedia) Godt nytår! 2018 bliver en travl måned med stjernekiggeri. Januar bringer adskillige klare planeter tilbage på himlen, især i det årle morgengry.
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereGeografi årsplan 2014/15
Geografi årsplan 2014/15 Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til
Læs mereGEOGRAFI. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
GEOGRAFI FORMÅL FOR FAGET Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre
Læs mereIsland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster
Læs mereOpdagelsesrejser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereDen Dynamiske Jord. Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup
Den Dynamiske Jord Ole B. Andersen, Tine B. Larsen, Peter Voss, Martin Glendrup Forord Dette materiale skal ses som et supplement til den udsendte plakat om jordens tyngdefelt fra satellit. Materialet
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2014 Undervisningen følger de forenklede nye fælles mål for undervisningen i faget geografi Formål Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden
Læs mereGlobale mønstre Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af Guds skaberværk i hele dets mangfoldighed, herunder de naturgivne og kulturskabte
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereDet Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det?
Det Sagnomspundne Atlantis - Hvad er det? Platon var den først og måske eneste, der i sin fortælling Kritias og Timaios beskriver Atlantis. Historien er skrevet for 2500 år siden, og mange har forsøgt
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs merePoster design. Meningen med en poster
Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde
Læs merePlanetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?
Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Dansk 7.-9. klasse) Dansk, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives Afrika
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2015 Undervisningen følger de forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget geografi. I det kommende år vil vi i fagteamet arbejde med at videreudvikle undervisningen
Læs mereTsunami-bølgers hastighed og højde
Tsunami-bølgers hastighed og højde Indledning Tsunamier er interessante, fordi de er et naturligt fænomen. En tsunami er en havbølge, som kan udbrede sig meget hurtigt, og store tsunamier kan lægge hele
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Dansk 10. klasse) Dansk, 10. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusher eller farver
Læs mereGletsjeres tilbagetrækning:
Gletsjeres tilbagetrækning: Formål: Statens Naturhistoriske Museum har udarbejdet et måleprogram, som hedder ICE FRONTIERS, med hvilket man kan opmåle forskellige gletsjere i Grønland over en længere årrække.
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Samfundsfag 8.-9. klasse) Samfundsfag, 8.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: computer, A3-papir,
Læs mereSatellite Eye JAVA browser
Satellite Eye JAVA browser Brugsanvisning til Galathea-3 informationssystem Systemet findes på: http://galathea.oersted.dtu.dk Leif Toudal Ørsted-DTU, Danmarks Tekniske Universitet (ltp@oersted.dtu.dk).
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land
Læs mereLærervejledning danskedinosaurer.dk
Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag
Læs mereÅrsplan i geografi klasse
33-36 Den levende jord Den levende jord at Chile er meget udsat for jordskælv. at jordskælv ikke rammer lige hårdt i alle lande., hvordan teorien om pladetektonik er opstået. forklare de tre grundlæggende
Læs mereStille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereOpgaver. Europa. Før du læser. Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel. Forfatter. Forlag
Europa Før du læser Kig på forsiden. Fortæl om, hvad du kan se på billedet. Bogens titel Forfatter Forlag Læs bagsideteksten. Skriv sætningerne færdige. Europa Europa Folk er 1 Læs indholdsfortegnelsen
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereDet nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af
Læs mereIsland ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava
Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: Computer, A3-papir, tusser eller farver Introduktion I dette koncentrat beskrives
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereSpørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård. Publiceret: 16-05-2011 22:46:54. Påbegyndt: 2830.
Spørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård Publiceret: 16-05-2011 22:46:54 Påbegyndt: 2830 Afsluttede: 2287 Forespørgselsfiltre Mellem 01/08/2011 og 31/08/2011 1 TEKST / BILLEDE
Læs mere11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami
11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs
Læs mereSpørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård. Publiceret: 16-05-2011 22:46:54. Påbegyndt: 3257.
Spørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård Publiceret: 16-05-2011 22:46:54 Påbegyndt: 3257 Afsluttede: 2666 Forespørgselsfiltre Between: 01/07/2011 Og 31/07/2011 1 TEKST / BILLEDE
Læs mereSpørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård. Publiceret: 16-05-2011 22:46:54. Påbegyndt: 28.
Spørgeskema: Gæstemåling, dansk (engelsk) Forfatter: Mette Vestergård Publiceret: 16-05-2011 22:46:54 Påbegyndt: 28 Afsluttede: 10 Forespørgselsfiltre Between: 01/06/2011 Og 30/06/2011 1 TEKST / BILLEDE
Læs mereder genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre format [du vælger blandt de fremsendte, Søren, hvis der er plads]
GLOBAL HVERDAG Form og tekst forside: multilateral Der genbruges elementer fra åbningssiden fra bistand www.globalhverdag.dk, så der genkendelighed. Tilføj evt. et Rwanda-foto og et Kiribati-foto i mindre
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen
42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget geografi og materialerne, samt hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-38 Intro til faget Danske landskaber 1. Istider 2. Istidslandskaber 3. Hedesletter og bakkeøer 4. Morænelandskaber 5. Tunneldale 6. Smeltevandsdale 7. Åse 8. Landskaber 9. Hvorfra kom isen?
Læs mere