Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017"

Transkript

1 Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Konklusioner 3. Undersøgelsens datagrundlag 4. Effektanalyse: Positive effekter af efterskoleophold 5. Profilanalyse: Elevernes karakteristika og baggrundsforhold 6. Om undersøgelsen 2

3 1. Indledning Rapporten indeholder en sammenfatning af de vigtigste resultater af en registerbaseret undersøgelse af ca. 1,4 millioner skoleelever, der i perioden har afsluttet grundskolen. I gennemsnit for fødselsårgangene har ca. 26 pct. gået på en almen efterskole. Rapporten indledes med resultater fra statistiske modelanalyser, som viser de uddannelsesmæssige effekter af at have gået på efterskole. Formålet er at undersøge, om der er en uddannelsesmæssig effekt af efterskoleophold fordelt på forskellige klassetrin, når der renses for andre faktorer som social- og økonomisk baggrund. Rapporten indeholder desuden en sammenligning af først eleverne i efterskoler med elever i andre skoleformer, og dernæst sammenlignes de samme elevers forældrebaggrunde. 3

4 2. Konklusioner Der er en positiv effekt af efterskoleophold i 10. klasse på flere punkter. På ungdomsuddannelsesniveau, sammenlignet med elever fra folkeskolens 9. klasse, har elever fra efterskolens 10. klasse: 1. en højere sandsynlighed på ca. 11% for at have gennemført en ungdomsuddannelse efter 5 år. 2. en højere sandsynlighed på ca. 8% for at påbegynde en ungdomsuddannelse % mindre sandsynlighed for at afbryde gymnasiet og 11% mindre sandsynlighed for at afbryde en erhvervsuddannelse. 4. ca. 31% mindre sandsynlighed for hverken at have gennemført eller være i gang med en ungdomsuddannelse efter 6 år. På videregående uddannelsesniveau har de: 5. en forhøjet sandsynlighed på ca. 8% for at have påbegyndt en videregående uddannelse efter 6 år. 6. ca. 11% lavere sandsynlighed for at have afbrudt første videregående uddannelse 12 mdr. efter studiestart. Forældre til efterskoleelever ligner forældre til folkeskoleelever. Dog gælder det: 7. at for 8. klasseelever har forældre til efterskoleelever lavere indkomst og uddannelse. 8. at for 9. klasseelever er indkomst- og uddannelses niv eau stort set det samme. 9. at for 10. klasseelever har forældre til efterskoleelever højere indkomst og uddannelse. 4

5 3. Undersøgelsens datagrundlag Figuren viser datagrundlagets elevtal fordelt på skoletype. En elev tæller flere gange, da vedkommende tælles med både i 8., 9., og/eller 10. kl. Datagrundlaget består af 1,4 millioner personer, der har gennemført grundskolen i perioden Antal elever fordelt på institution Folkeskoler Efterskoler Friskoler og private grundskoler Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler Efterskoler med samlet særligt tilbud Specialskoler for børn Dagbehandlingstilbud og behandlingshjem Øvrige institutioner m. grundskoleuddannelser Internationale skoler

6 Del 1: Effektanalyse Effektanalysen ser på, hvordan det at have gået på efterskole i 10. kl. påvirker sandsynligheden for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelse og senere videregående uddannelse. Der korrigeres for en række baggrundsfaktorer hos elever og deres forældre. Effektanalysen inkluderer ikke elever fra efterskoler med samlet særligt tilbud og specialskoler. 6

7 4. Effektanalyse: Ungdomsuddannelse efter 5 år (9. kl./10. kl.) Mindst ungdomsuddannelse efter 5 år (årgang ) Figuren sammenligner elever, der går ud af folkeskolen i 9. kl., med elever der går ud af efterskole i 10. kl., ud fra om de har opnået en ungdomsuddannelse efter 5 år. 76% 83% 83 % af efterskoleeleverne mod 76 % af folkeskolens 9. kl. elever har gennemført en ungdomsuddannelse efter 5 år. Når der i en logistisk regressionsmodel korrigeres for forskelle i elevsammensætning estimeres efterskoleeffekten at udgøre en forhøjet sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse mellem 10,1 og 11,3 %. Folkeskole i 9. klasse Efterskole i 10. klasse N = (2006); (2007); (2008); (2009); (2010). 95 % KI for estimat: 10,1;11,3. 7

8 4. Effektanalyse: Ungdomsuddannelse efter 5 år (10. kl.) Mindst ungdomsuddannelse efter 5 år ( ) 67% 83% Her sammenligner figuren elever, der går ud af folkeskolen i 10. kl. med elever der går ud af efterskole i 10. kl., ud fra om de har opnået en ungdomsuddannelse efter 5 år. 83 % af efterskoleeleverne mod 67 % af folkeskolens 10. kl. elever har opnået ungdomsuddannelse efter 5 år. Når der i en samlet logistisk regressionsmodel korrigeres for forskelle i elevsammensætning estimeres efterskoleeffekten til at udgøre forhøjet sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse mellem 9,8 og 11,6 %. Folkeskole i 10. klasse Efterskole i 10. klasse N = (2006); (2007); (2008); (2009); (2010). 95 % KI for estimat: 9,8;11,6. 8

9 4. Effektanalyse: Påbegyndt ungdomsuddannelse efter 36 mdr. Påbegyndt ungdomsuddannelse efter 36 mdr. ( ) Her sammenligner figuren elever, der går ud af folkeskolen i 9. kl. med elever, der går ud af efterskole i 10. kl., ud fra om de har påbegyndt en ungdomsuddannelse efter 36 mdr. 86% 91% 91% af efterskoleeleverne mod 86% af folkeskolens 9. kl. elever har påbegyndt en ungdomsuddannelse. Når der i en samlet logistisk regressionsmodel korrigeres for forskelle i elevsammensætning estimeres efterskoleeffekten at udgøre en forhøjet sandsynlighed for at have påbegyndt en ungdomsuddannelse mellem 7,4 og 8,0%. Folkeskole i 9. klasse Efterskole i 10. klasse N = (2007); (2008); (2009); (2010); (2011); (2012). 95% KI for estimat: 7,4;8,0. 9

10 4. Effektanalyse: Afbrudt gymnasial/erhvervsfaglig uddannelse Afbrudt gymnasieuddannelse inden for 36 mdr. ( , tilgangsår) 9% 10% Folkeskole i 9. klasse Efterskole i 10. klasse Afbrudt erhvervsuddannelse inden for 36 mdr. ( , tilgangsår) 18% Folkeskole i 9. klasse 15% Efterskole i 10. klasse Her sammenligner figuren elever, der går ud af folkeskolen i 9. kl., med elever, der går ud af efterskole i 10. kl., ud fra om de har afbrudt deres første gymnasiale uddannelse eller erhvervsfaglige hovedforløb inden for 36 måneder efter skolestart. GYM: 10% af efterskoleeleverne mod 9% af folkeskolens elever har afbrudt uddannelsen inden for 36 måneder. Kontrolleret for elevsammensætning, estimeres effekten af efterskoleophold dog at reducere sandsynligheden for afbrud med ca. 16%. EUD: 15% af efterskoleeleverne mod 18% af folkeskolens elever har afbrudt udannelsen inden for 36 måneder. Kontrolleret for elevsammensætning, estimeres effekten af efterskoleophold at formindske sandsynligheden for afbrud med ca. 11%. GYM: N = (2008); (2009); (2010); (2011); (2012). 95% KI for estimat: -19,0;-12,5. EUD: N = (2008); (2009); (2010); (2011); (2012). 95% KI for estimat: -15,3;-7,5. 10

11 4. Effektanalyse: Ingen ungdomsuddannelse efter 6 år Ingen ungdomsuddannelse efter 6 år ( ) Figuren sammenligner elever, der går ud af folkeskolen i 9. kl. med elever, der går ud af efterskole i 10. kl., ud fra om de hverken har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse efter 6 år. 1% af 10. kl. efterskoleeleverne mod 2% af folkeskolens 9. kl. elever har ikke opnået/er ikke i gang med en ungdomsuddannelse efter 6 år. 2% 1% Når der i en samlet logistisk regressionsmodel korrigeres for forskelle i elevsammensætning estimeres efterskoleeffekten at udgøre en reduceret sandsynlighed for ikke at have gennemført eller være igang med en ungdomsuddannelse mellem 25,8 og 38,0%. Det giver 31% i gennemsnit. Folkeskole i 9. klasse Efterskole i 10. klasse N = (2003); (2004); (2005); (2006); (2007); (2008). 95% KI for estimat: -38,0;-25,8. 11

12 Effektanalyse: Påbegyndt videregående uddannelse 6 år Påbegyndt videregående uddannelse efter 6 år ( ) Figuren sammenligner elever, der går ud af folkeskolen i 9. kl. med elever, der går ud af efterskole i 10. kl., ift. om de har påbegyndt en videregående uddannelse efter 6 år. 80% 83% 83% af efterskoleeleverne mod 80% af folkeskolens 9. kl. elever har påbegyndt en videregående uddannelse. Når der i en samlet logistisk regressionsmodel korrigeres for forskelle i elevsammensætning estimeres efterskoleeffekten at udgøre en forhøjet sandsynlighed for at have påbegyndt en videregående uddannelse mellem 7,1 og 8,3%. Folkeskole i 9. klasse Efterskole i 10. klasse N = (2005); (2006); (2007); (2008); (2009). 95% KI for estimat: 7,1;8,3. Under videregående uddannelse er medtaget bacheloruddannelser, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d. 12

13 4. Effektanalyse: Afbrudt videregående uddannelse Her sammenligner figuren elever, der går ud af folkeskolen i 9. kl. med elever der går ud af efterskole i 10. kl., ud fra om de har afbrudt en videregående uddannelse inden for 12 måneder. Afbrudt uddannelse omfatter studieskift og frafald. Afbrudt videregående uddannelse inden for 12 mdr. ( , tilgangsår) 21% 20% 20% af efterskoleeleverne mod 21% af folkeskolens elever har afbrudt en videregående uddannelse inden for 12 måneder. Når der i en samlet logistisk regressionsmodel korrigeres for forskelle i elevsammensætning estimeres efterskoleeffekten at udgøre en formindsket sandsynlighed for at have afbrudt en videregående uddannelse på mellem 8,8% og 13,1%, eller ca. 11% i gennemsnit. Folkeskole i 9. klasse Efterskole i 10. klasse N = (2010); (2011); (2012); (2013); (2014). 95% KI for estimat: -13,1;-8,8. Under videregående uddannelse er medtaget bacheloruddannelser, korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt ph.d. 13

14 Del 2: Profilanalyse Profilanalysen indeholder en beskrivelse af efterskoleelever og en sammenligning af elever på efterskoler med elever i folkeskolen og andre skoleformer. Analysen viser, at efterskoleelever i store træk ligner elever i folkeskolen. Der er dog forskel mellem klassetrin. Hvor efterskoleelever i 8. klasse har forældre med lidt lavere indkomst og uddannelse, så ligger de i 9. klasse på niveau med folkeskolen og i 10. klasse lidt over. 14

15 5. Elevfordeling på skoleform og klassetrin Figuren viser den samlede elevfordeling på skoleform på de forskellige klassetrin i perioden Efterskolerne er det mest populære valg blandt 10. klasseelever. Elever på dette klassetrin udgjorde i samme periode også 65% af alle efterskoleelever. klassetrins fordeling på institutionstype (gennemsnit ) 10. klasse 42% 33% 9% 11% 9. klasse 11% 68% 15% 8. klasse 5% 71% 15% 5% Efterskoler Folkeskoler Fri-/privatskoler Specialefterskoler Specialtilbud Øvrige N = (2013); (2014); (2015) 15

16 5. Elevernes køn og alder Elevernes køn (hele perioden) 48% 51% 48% 64% 63% Mand 52% 49% 52% 36% 37% Kvinde Efterskoler Folkeskoler Fri-/privatskoler Specialefterskoler Specialtilbud Gennemsnitlig alder ved tilgang til klassetrin (hele perioden) 16,2 16,2 16,2 16,6 16,5 15,2 15,2 15,1 15,5 15,5 14,4 14,2 14,1 14,7 14,4 8. klasse 9. klasse 10. klasse Efterskoler Folkeskoler Fri-/privatskoler Specialefterskoler Specialtilbud N = N =

17 5. Har forældrene været på efterskole? Har mindst én forælder været på efterskole? (hele perioden) Efterskole i 8. klasse 38% Figuren viser andelen af efterskoleelever, som har mindst én forælder, der selv har været på efterskole. Specialefterskole i 8. klasse Efterskole i 9. klasse Specialefterskole i 9. klasse Efterskole i 10. klasse Specialefterskole i 10. klasse 35% 34% 34% 25% 31% Der er flest forældre blandt elever i 8 klasse, der selv har været på efterskole. For elever i folkeskolen gælder, at det for 8. kl. og 10. kl. er ca. 20%, mens det for 9. klasse er ca. 17% af eleverne. Børn af forældre der selv har gået på efterskole, har altså en forhøjet efterskolefrekvens. N = (8. kl.); (9. kl.); (10. kl.). Kun for elever, for hvis forældre der findes grundskoleregistreringer. 17

18 5. Forældrenes civilstatus Specialtilbud Har eleven en enlig forælder? (hele perioden) 14% Figuren viser, hvorvidt eleven kommer fra en familie med en enlig forælder. Specialefterskoler 6% 14% af elever i specialtilbud og 6% af specialefterskoleeleverne har en enlig forælder. Folkeskoler Efterskoler 4% 4% Forældre med børn i efterskole ligner i høj grad forældre med børn i folkeskole. Her har ca. 4% en enlig forælder. Fri-/privatskoler 3% N =

19 5. Elevers forældres uddannelsesniveau Figurerne viser andelen af forældre med videregående uddannelse for elever i henholdsvis 8., 9., og 10. klasse fordelt på skoleformer. Forældre med efterskoleelever i 8. kl. er generelt lavere uddannede end folkeskoleelevers forældre. I 9. kl. er forældre til efterskoleelever lidt højere uddannet end forældre til folkeskoleelever. I 10. kl. har efterskoleeleverne i væsentlig højere grad end folkeskoleeleverne forældre med videregående uddannelse. Tallene gælder for Forældre med videregående uddannelse - 8. kl. Fri-/ privatskoler 41% Forældre med videregående uddannelse - 9. kl. Fri-/ privatskoler 39% Forældre med videregående uddannelse kl. Fri-/ privatskoler 32% Folkeskoler 30% Folkeskoler 28% Folkeskoler 15% Efterskoler 17% Efterskoler 31% Efterskoler 36% N = N = N =

20 5. Forældrenes disponible indkomst Gennemsnitlig disponibel familieindkomst i perioden (i 2015-priser) 8. klasse 9. klasse 10. klasse Figuren viser familiernes gennemsnitlige årlige disponible indkomst, fordelt på klassetrin og skoleform. For 8. klasseeleverne gælder det, at efterskolefamilier tjener mindre end folkeskolefamilier. For 9. klasseeleverne er familieindkomsterne på niveau. I 10. klasse har efterskolefamilierne højere indkomst end folkeskolefamilier. Efterskoler Folkeskoler Fri-/privatskoler Specialefterskoler Specialtilbud N =

21 6. Om undersøgelsen Rapporten er produceret af Moos-Bjerre & Lange ApS for Efterskoleforeningen. Rapporten baserer sig på registerdata fra Danmarks Statistik. Datagrundlaget indeholder informationer om ca. 1,4 millioner skoleelever i perioden Elever på specialinstitutioner er ikke medtaget. Rapportens profilresultater baserer sig på data, hvor en elev kan tælle flere gange en gang for 8. kl., en gang for 9. kl., og en gang for 10. kl. Rapportens figurer vedr. elevprofiler baserer sig derfor på et datasæt med omkring 3,4 millioner registreringer. Rapporten effektresultater baserer sig på data for afgangselever. Grupperne folkeskole 9. kl. og efterskole 10. kl. består således af elever med disse som sidste fuldførte klassetrin. I effektanalyserne af videregående uddannelser indgår korte, mellemlange (inkl. bachelorudd.) og lange videregående uddannelser. I effektanalyserne af mindst en ungdomsuddannelse indgår gymnasiale, erhvervsfaglige og øvrige adgangsgivende uddannelsesforløb, samt alle videregående uddannelser. Alle resultater vedrørende erhvervsuddannelser gælder kun for erhvervsuddannelsernes hovedforløb. I sidefoden under hver figur i effektanalyserne angives N, som er antallet af observationer figuren baserer sig på. Derudover fremgår et 95% konfidensinterval for sandsynlighedsestimatet. Resultaterne af effektanalyserne er fremkommet via statistisk analyse, der korrigerer for elevernes køn, fødeår, forældreindkomst og -uddannelse, moderens civilstatus, indvandrer-/efterkommerstatus, karakterer ved folkeskolens afgangsprøve og om eleven har modtaget støtte og foranstaltning under serviceloven. 21

10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018

10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge. Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 10. klasse og efterskolers betydning for frafaldstruede unge Registeranalyse udarbejdet for Efterskoleforeningen, 2018 Forord ved Efterskoleforeningen Denne analyse viser, at 10. klasse øger sandsynligheden

Læs mere

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode

Læs mere

på unges uddannelse og

på unges uddannelse og Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Tillæg til Efterskolen nr. 4 2008 Capacent Epinion September 2008 04indstik.indd 1 03/10/08 9:14:27 1. Et efterskoleophold kan knække effekten

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019 UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2019 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2019 er en opgørelse over

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018 Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2018 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2018 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger Analyse Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger 21-214 Forfatter: Mette Hjort-Madsen, konsulent Forord af Astrid Haim Thomsen, vejleder,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse

Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske

Læs mere

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen målsætninger på uddannelsesområdet. 9.1. 95% af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen udarbejdes én gang om året, og bruges til at evaluere

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Uddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København December Statistik UU København 2016 Statistikken er et nedslag, og omfatter i alt 94.416 unge fra 8. klasse til 24 år. Undervisningspligtige børn Ungdommens Uddannelsesvejledning giver vejledning til

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Dato 21. juni 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse Undervisningsministeriet har med stor

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer Baggrund Den enkelte skoles faktiske karaktergennemsnit i 9. klasse har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som skolen

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København April Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik april 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 84.205 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

Bilag 1, supplerende data

Bilag 1, supplerende data Bilag 1, supplerende data I materialet vedrørende de unges uddannelsesstatus på ungdomsuddannelserne kan der ses forskel i tal fra Danmarks Statistik og i de oprindelige tal fra UU Frederiksberg. Baggrunden

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København Juni Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik juni 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 81.737 københavnere mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. 15-17årige Alle 15-17årige har pligt

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk

Læs mere

Hvor udbydes 10. klasse?

Hvor udbydes 10. klasse? Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.

Læs mere

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen

Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen 14. november 218 218:23 Rettet 3. december 218 Figur 1 var fejlbehæftet (y-akse var forkert). Figur er udskriftet. Frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket efter reformen Af Anne Nissen Bonde, Charlotte

Læs mere

Statistik UU København

Statistik UU København Oktober Statistik UU København 2017 Kvartalsstatistik oktober 2017 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 87.900 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Appendiks til rapport

Appendiks til rapport Appendiks til rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent September 2008 Indhold 1.Metodeappendiks 2 1.1 Datagrundlag 2 1.1.1 Variable fra Danmarks Statistik 3 1.2 Kodning

Læs mere

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren

Muslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 - Bilag

Virksomhedsplan 2014 - Bilag Virksomhedsplan 2014 - Bilag Praktikdag i slagterafdelingen på Uddannelsescenter Holstebro i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro,

Læs mere

Virksomhedsplan Bilag

Virksomhedsplan Bilag Virksomhedsplan 2013 - Bilag Til uddannelsesmønstring på skoleskibet Marilyn Anne i 7. klasse med UD & OP programmet UU-Nordvestjylland varetager ungdommens uddannelsesvejledning i Holstebro, Lemvig og

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

Fra ikke-parat til parat. Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse

Fra ikke-parat til parat. Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse Fra ikke-parat til parat Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse Fra ikke-parat til parat Analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8., 9. og 10. klasse 2017 Fra ikke-parat

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Kvartalsrapport. Odder Kommune. 2. kvartal 2019

Kvartalsrapport. Odder Kommune. 2. kvartal 2019 Indledning Kvartalsrapport UU Odder Skanderborg Odder Kommune 2. kvartal 2019 UUs målgruppe dækker unge til det 25. år, eller indtil de har en gennemført ungdomsuddannelse. Nærværende rapport er således

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

ANBRAGTE BØRNS LÆRING

ANBRAGTE BØRNS LÆRING Til Egmontfonden Dokumenttype Notat Dato April, 2012 ANBRAGTE BØRNS LÆRING PERSONER DER HAR VÆRET ANBRAGT SOM BARN ELLER UNG Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001

Læs mere

Offentlige og private skoler

Offentlige og private skoler i:\niels-glavind\off.og private skole.doc December 2006 Offentlige og private skoler Af Niels Glavind Folkeskolen har i en årrække modtaget en faldende andel af eleverne i grundskolen. I 1978 modtog folkeskolen

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Baggrund Den enkelte institutions eksamensresultat og eksamenskarakterer har sammenhæng med mange forskellige forhold. Der er både forhold, som institutionen

Læs mere

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst

Overvægt blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst blandt børn i 0. og 1. klasse - forekomst Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af overvægt blandt børn, når de starter i skole.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Hvor udbydes 10. klasse?

Hvor udbydes 10. klasse? Hvor udbydes. klasse? - oversigt over placeringen af de kommunale tilbud Dette notat har til formål at anskueliggøre, hvor de forskellige typer af. klasse bliver udbudt fordelt på kommuner og regioner.

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Bilag 3: Metode. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 3: Metode. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 3: Metode Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011 UNI C Statistik & Analyse, 17. februar 2012 Side 1 af 18 Indhold Indledning... 3 Generelt om bevægelser i karakterer... 4 Overblik: Antal elever

Læs mere

Omfang og konsekvenser af studiejobs

Omfang og konsekvenser af studiejobs Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Hvad sker der politisk for tiden?

Hvad sker der politisk for tiden? FGA-konference 2018 Hvad sker der politisk for tiden? Økonomien Koblingsprocent Afsnøringer Friplads Frihedspakke til frie grundskoler 1 2 3 Administrative fællesskaber Fælles ledelse Afdelinger / filialer

Læs mere

Statistik. Februar. UU København

Statistik. Februar. UU København Februar Statistik UU København 2018 Kvartalsstatistik februar 2018 er et øjebliksbillede, og omfatter i alt 84.895 unge mellem 15 og 24 år med afsluttet 9. klasse. Statistikken er opdelt i aldersgrupperne

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune

Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune Uddannelsesstatistik Februar 2012 Ringsted Kommune UU s ledelsesinformation. Hermed sjette leverance af uddannelsesstatistik og uddannelsesniveau for Ringsted Kommune. Placeringsstatistikker: 15 17 årige:

Læs mere

Status for grundskoleelever, som forlod grundskolen i 2011, 2012 og 2013 - hvor er eleverne i dag?

Status for grundskoleelever, som forlod grundskolen i 2011, 2012 og 2013 - hvor er eleverne i dag? Status for grundskoleelever, som forlod grundskolen i 2011, 2012 og 2013 - hvor er eleverne i dag? Folkeskolens formålsbeskrivelse indledes med følgende: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald

Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Lave karakterer og svag social baggrund øger risikoen for frafald Næsten ni pct. af dem, der starter på gymnasiet, og næsten en tredjedel af dem, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra uddannelsen

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere