Venskaber og sociale kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Venskaber og sociale kompetencer"

Transkript

1 Månedsmagasinet Skolen ISSN: Venskaber og sociale kompetencer Januar 2010 Redaktør Tine Østergaard Næste udgivelse Februar Fra redaktøren: Venskabers betydning Grafisk tilrettelæggelse Michael Østergaard Forsidebillede Colourbox Illustrationer Pia Olsen / Forlag og annoncesalg Månedmagasinet Skolen Hovedgaden Faxe Ladeplads Tlf Abonnementssalg Tlf: TEMA artikler om venskaber og sociale kompetencer 6 Venskaber for livet af Karen Ellemann 8 Børn er sociale ér børn sociale? af John Aasted Halse 10 MÅNEDENS profil: Faxehus Efterskole af Hans Kristjan Vinther 13 Venskaber på Faxehus Efterskole af Tine Østergaard 15 MÅNEDENS artikel: Børns gode liv om venskaber af Per Schultz Jørgensen 18 Unge nørders sociale redning er Internettet af Anni Løndal de Lichtenberg 22 Hvor der er liv af Pernille Buch-Rømer 24 MÅNEDENS interview: Piger og veninder af Tine Østergaard MÅNEDENS kommentar Annoncerne er zoneinddelt. Dette er zone 1 Annoncemateriale - mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller . Månedsmagasinet Skolen - udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit Nyvurdering af folkeskolens uddannelsespraksis af Vagn Madsen DEBAT artikler 27 Kærestevold? Ikke på vores skole! af Jeanette Marie Grøn Nielsen 29 Nedsat koncentration og læring af Dorthe Borgkvist 31 Det er skolens og samfundets skyld at børn og unge bliver usunde af Frede Bräuner 34 Tilgængelige ordbøger af Jacqueline R. Levin 37 DEN INDVENDIGE BAGSIDE: Spots, nyheder og info. 31 3

2 Venskabers betydning Tine Østergaard Redaktør Så tager vi hul på et nyt år med Månedsmagasinet Skolen. Vi håber at alle vores læsere har haft glæde af vores Magasin i det forgangne år og vil tage godt imod de nye udgivelser i år Temaet i vores første udgave er: Venskaber og sociale kompetencer et tema som giver de fleste af os billeder og associationer til oplevelser, erfaringer og relationer. Der kan ikke herske tvivl om at venskaber har stor betydning. At ens vennekreds i mange situationer er lige så vigtig som ens familie. Nogle venskaber går mange år tilbage mens andre er ganske nyudsprungne. Betydningen af dem behøver ikke at være forskellige alt efter levetiden. Det handler om de ting man har sammen og ikke så meget om tiden man har haft sammen. Jeg er taknemmelig for alle de venskaber jeg har haft gennem tiden, også dem der ikke findes længere. Jeg værdsætter de mennesker jeg omgås med i dag og sætter pris på de sande venner jeg har. Det er dem som nogle dage kan hive mig op af dybet. Alle har de hver især præget mig og givet mig noget med på vejen. Vi har denne gang otte spændende artikler om Venskaber og sociale kompetencer. MÅNEDENS profil handler om Faxehus Efterskole og Hans Kristjan Vinther fortæller om, hvordan der arbejdes med de unges sociale adfærd og det sociale fællesskab på skolen. I den forbindelse har jeg talt med fire unge mennesker fra Faxehus om deres syn på venskaber og fællesskabet, og hvorfor de har valgt at gå på efterskole. MÅNEDENS artikel Børns gode liv er skrevet af Per Schultz Jørgensen og sætter bl.a. fokus på kompetencebegrebet, venner og skoletrivsel. Anni Løndal de Lichtenberg fortæller om børns venskaber på nettet og Pernille Buch-Rømer skriver om de højtbegavede børns venskaber eller mangel på samme. John Aasted Halse har fokus på, hvordan man kan arbejde med børns sociale adfærd og hvem der har ansvaret for, at børnene har en god adfærd. Socialminister Karen Ellemann giver også nogle ord med på vejen om Venskaber for livet. MÅNEDENS interview er med tre piger som fortæller om dét at være veninder. MÅNEDENS kommentar af Vagn Madsen. Vores fire debat artikler er en blandet landhandel som handler om: Kærestevold, Nedsat koncentration og læring, Skolens og samfundets skyld at børn og unge bliver usunde samt artiklen om Tilgængelige ordbøger. Næste udgave af Skolen udkommer i februar 2010 med temaet Mobning. Til sidst er der blot at sige tak til alle vores læsere og skribenter og afslutte med Georg Ebers citat: Venskabet er først ægte, når to venner, uden at mæle et ord, kan glæde sig ved blot at være sammen. 4

3 Venskaber for livet De fleste af os kender heldigvis fornemmelsen af at have en god ven. En man kan dele ting med, en man kan glædes med, og én man kan stole på. En ven giver tryghed, fordi man ved, at man altid har en at gå til en at støtte sig til. Det er, som Benny Andersen skriver i sin sang Rart at være alene, men bedst at have en ven Af Karen Ellemann, Indenrigs- og Socialminister Det gælder både for voksne og i særdeleshed for børn. For børn har venskaber stor betydning for trivsel og selvværd. Venskaber er en del af børns måde at socialisere sig på, og har stor værdi i deres hverdag og for deres udvikling. Venskaber skaber glæde, men giver også børn mulighed for at afprøve og udvikle sociale kompetencer som mægling og forsoning. Mange gode venskaber knyttes i skolealderen, nogle varer hele livet, andre varer kortere, men er alligevel værdifulde og ofte fyldt med gode minder, der giver en ballast af selvtillid og selvværd videre i livet. Især for udsatte børn kan gode venskaber have en uvurderlig værdi, og være med til at opveje nogle af de problemer børnene oplever i familielivet og andre steder. Derfor er det også vigtigt, at vi fokuserer på, hvordan børn får gode relationer til hinanden, som danner grobund for gode venskaber både i skolen og andre steder. Desværre er der dog stadig nogen, for hvem skoletiden ikke kun er glade tider med venskaber, leg og læring, Foto: Steen Evald men også negative oplevelser med daglige drillerier og mobning. Mobning kan gøre skoledagen til en lang prøvelse, hvor man hele tiden frygter for, hvornår man er i skudlinjen næste gang. Mobning kan have alvorlige konsekvenser både for den, der bliver mobbet, og også for mobberen. For den der bliver mobbet, kan det handle om lavt selvværd og skyldfølelse, men også om fysisk utilpashed og stress, noget der både går ud over livskvalitet og indlæring. Mobberen, som måske først oplever en højere social status i kraft af sit mobberi, vil ofte ende med at blive upopulær og opfattet som en utroværdig person. Mobning har altså kun tabere, og derfor er det vigtigt, at vi helt klart siger, at vi ikke vil acceptere mobning først og fremmest for offerets skyld, men også for mobberen og alle de børn, der er tilskuere til mobningen og derfor påvirkes. I 2004 indgik en lang række organisationer med interesse i børn og deres skolegang en aftale om et nationalt samarbejde for god trivsel i skolen og imod mobning. Parterne underskrev en trivselserklæring, der klargjorde både politikeres, skolelederes, læreres, pædagogers, forældres og ikke mindst elevernes ansvar for den sociale trivsel i skolen. Regeringen har sat mange kræfter ind i kampen mod mobning. Blandt andet betyder en ny lov, at alle skoler nu skal have en strategi mod mobning, der skal sætte fokus på konsekvenserne af mobning og indføre redskaber til at bekæmpe mobningen. Strategien skal være en del af et værdiregelsæt for skolen, der handler om retningslinjer for god adfærd på skolen, og samtidig sætter pejlemærker for et godt undervisningsmiljø både fysisk og psykisk. Sidst år rullede den store antimobbekampagne Sammen mod mobning for trivsel, tolerance og tryghed ud over landet. Den var sat i gang af Undervisningsministeriet i samarbejde med 5

4 TEMA om venskaber folkeskolens parter. Formålet med kampagnen var at øge bevidstheden om, at mobning er et fælles ansvar og at få engageret alle i kampen mod mobning. Kampagnens aktiviteter spændte over en række initiativer blandt andet etablering af trivselsambassadører, mobbestopperkurser og et tv-program med et tilhørende dilemmaspil. Vi skal lære vores børn værdien og glæden ved venskab Men paragraffer og kampagner gør det ikke alene. Det helt afgørende er, hvad der sker ude på skolerne i klasseværelserne og i frikvartererne mellem børnene. Det er her, problemet i sidste ende skal løses, og ikke på Christiansborg. Her er det forældrene, og børnene, der har ansvaret. Forældrene har ansvaret for at lære deres børn, at mobning er forbudt og børnene har ansvar for, at de ikke hopper med vognen, når nogen bliver mobbet, men i stedet siger nej. Her er det også vigtigt, at skolen inddrager forældre og elever, og sikrer, at de er med ved udformningen af spillereglerne på skolen, for at sikre ejerskab og opbakning. Men først og fremmest handler det om, at vi skal lære vores børn værdien og glæden ved venskab og at det er en glæde, som alle børn skal have lov at opleve. Nogle venskaber varer hele livet, nogle varer få dage eller år, men de har det tilfælles, at den glæde, tryghed og tillid, der følger med dem, varer hele livet. 6

5 Børn er sociale ér børn sociale? Af John Aasted Halse, autoriseret psykolog og forfatter Gruppen er ikke alt, men uden er der ingenting! Kammeratskabsgruppen har meget stor betydning for et barns trivsel og udvikling. Man kan med en vis ret mene, at sådan har det altid været. Der er dog næppe tvivl om, at gruppen spiller en hidtil udset stor rolle for det enkelte barn. Blandt andet er gruppepresset i en børnegruppe meget stort, hvilket blandt andet medfører, at børn løber med og anvender den adfærd, som de stærke jævnaldrende anvender. Et dårligt socialt miljø i klassegruppen rammer faktisk både dybt og bredt. Dybt fordi det rammer og krænker den enkelte med et ringe selvværd til følge. Bredt fordi den negative adfærd kan være medvirkende til at børnegruppen kommer til at fungere dårligt, med dårlig trivsel til følge for hele børnegruppen. Kammeratskabsgruppen har meget stor betydning for et barns trivsel og udvikling Strategier til ændring af børns sociale adfærd 1. At læse eventyr, historier og spille teater Når man læser historier for børn, konfronteres de ofte med almene problemstillinger på et symbolsk plan. Børnene bliver opslugt af spændingen og oplever glæden ved at lytte. De får også en oplevelse af, at den voksne kan give dem noget, som de sætter pris på. Ofte identificerer de sig med helten, som i eventyrene altid gør det rigtige. Man kan sige, at eventyr og historier gengiver moralske forestillinger om, hvordan man kan handle og tale rigtigt i en konkret situation. Børnene kan også spille små teaterstykker og på den måde komme frem med dilemmaer, som har betydning for dem. De lærer at lytte til andre, ved at andre lytter til dem. Når børn gennem et spil synliggør, hvor voldsomt det fx er at blive kaldt for det værste, sker det ikke sjældent, at de selv finder frem til nye måder at være sammen. 2. Leg i gruppen Gennem legen møder det enkelte barn andre børn 7

6 TEMA om venskaber og andre voksne og får her igennem mulighed for at anvende sin empati. Det sker blandt andet gennem fantasilege og rollelege. Når børn leger med hinanden, udvikler de deres adfærd, lærer så at sige, at man ved kommunikation kan gøre sig forståelig for andre, men også, at man kan støde andre fra sig! De fleste børn mestrer spillereglerne, mens andre er ufølsomme overfor kammeraternes signaler. De har derfor brug for støtte og vurderinger fra de nære voksne. 3. Arbejdssitu ationer, hvor samarbejde og social adfærd opleves som en nødvendighed Børnene anbringes i situationer, hvor det er nødvendigt at gøre noget sammen. Det betyder ikke, at det pædagogiske arbejde skal struktureres som egentligt gruppearbejde. Det afgørende er, at det, man laver lige nu, har betydning for gruppen som helhed, og hvor individuelle løsninger ikke er mulige eller hensigtsmæssige. Man kunne udtrykke det sådan: Det, den ene gør, har betydning for - og er afhængigt af, hvad de andre gør, eller kan gøre! På den måde kan man udvikle en egentlig sammenhængskraft i gruppen. Og hvem har ansvaret for, at børn har en god adfærd? Fælles kollegiale holdninger Når man skal arbejde med børnenes sociale adfærd, forudsætter det et tæt kollegialt samarbejde. Medarbejderne er jo ikke altid enige om mål og metoder. Det fører til vidt forskellige normer for samværet mellem den enkelte medarbejder og børnene. Hvilket der i sig selv ikke behøver at være noget problem i. For børn bliver ikke nødvendigvis forvirrede af, at en medarbejde mener ét og en anden noget andet. Derfor behøver man ikke at være enige om alt ned i mindste detalje. For eksempel kan der være forskel på, hvordan den enkelte voksne reagerer overfor børns dårlige adfærd. Men hvis tilfældighederne ikke skal råde, må alle medarbejdere på den enkelte institution og skole dog finde frem til nogle adfærdsmæssige knudepunkter for, hvornår man skal reagere, for eksempel: Hvad skal vi altid gribe ind overfor Hvilke krav skal vi altid fastholde, Hvad skal vi til enhver tid påtale, Er der sammenhænge, hvor det er relevant at lade børnene prøve sig frem? Et delt ansvar At forældrene med deres aktive og positive opbakning til etablering af et godt socialt klima i klassen er indiskutabelt! De kan gennem deres egne tydelige holdninger overfor børnene markere, hvilke handlinger og ord der er acceptable og hvilke der ikke er det. Læreren kan ofte være i en svær situation, for hun skal opdrage visse af børnene på tværs af forældrenes påvirkninger, hvilket selvsagt gør det meget vanskeligt at skabe et godt miljø for børnene. Og hvem har ansvaret for, at børn har en god adfærd? Er det forældrene eller de pædagogiske medarbejdere? Forældrene bærer naturligvis hovedansvaret for børnenes opvækst og trivsel. De er naturlige resurs epersoner i forhold til barnet og har derfor en stor del af ansvaret for, at børnene får sociale handleevner. Det er vigtigt, at forældre viser, at børnenes kammerater er vigtige. At de viser interesse for, hvordan deres eget barn er overfor andre børn, men også når børnene er sammen er parate til at opdrage på kammeraterne alle forældre har et ansvar for alle børn i skolen og SFO en. Hvis flertallet af forældre handler på den måde, viser det børnene, at de gerne vil være med til at vise børnene, hvad en god kammerat er. Forældrene skal vise børnene, at de synes det er vigtigt, at alle børn i gruppen trives og de skal modvirke, at der skabes skel mellem børnene. De skal gribe ind overfor tendenser til dårlig adfærd, bagtalelse og klikkedannelse. Ikke kun for dem det går ud over, men også fordi ens eget barn kommer til at trives dårligt, hvis der er dårligt socialt klima i børnegruppen. Det er vigtigt, at forældre gør sig klart, hvilke spilleregler, der skal være for børnenes adfærd, mens de er hjemme. Men det er lige så vigtigt, at de pædagogiske medarbejdere og forældrene får en åben og fordomsfri dialog om børnenes adfærd, om hvilke krav man vil stille til børnene i så henseende. Link: Litteratur: John Aasted Halse: Skolens sociale liv, Dafolo 1996 John Aasted Halse: Fuck dig og børns sprog over for hinanden og de voksne, Dansk Pædagogisk Forum, 2007 John Aasted Halse: Børn og stress, Dafolo

7 Faxehus Efterskole At jeg har valgt at være lærer på en efterskole er på baggrund af 5 år i folkeskolen, hvor jeg synes at der var for lidt tid til den sociale dannelsesopgave, som jeg synes er meget vigtig for børns udvikling. Der er masser af børn som får den opbakning i hjemmet og som har de redskaber med sig, som der skal til for at lære at begå sig socialt. Men der er også børn som ikke har fået det med sig og som jeg kan se har så mange nederlag og konflikter med deres kammerater og voksne at de til sidst giver op og isolerer sig Af Hans Kristjan Vinther, skolelærer Det sociale fællesskab I deadline på DR2 den 15. november handlede indslaget om depression som en folkesygdom. Hvor en af programmets konklusioner er, at der er så mange i dag, som får depressioner fordi mange lever isoleret og uden for fællesskab. Der er et billede jeg genkender i mange unge. Den efterskole jeg er på har gjort det til en mærkesag at skabe forpligtigende fællesskaber med plads til det individuelle og jeg synes vi lykkes godt i det. Det er meget vigtigt for unge at føle, at de hører til et sted. Vi har jo nogen som kommer ind ad døren og føler at de ikke gør og aldrig har gjort det. På seminariet stiftede jeg bekendtskab med den kendte psykolog Erik Erikson, han siger at alle har behøv for at tilhøre en gruppe. Men hvis ikke man af forskellige årsager føler man kan være en del af fællesskabet og man er velkommen, så danner man en modkultur, hvor man så at sige danner en identitet, der er bygget op om det at være imod. Men inderst inde altid har et ønske om det at være en del af fællesskabet. Den tendens ser jeg ofte i de børn, vi får ind på skolen. Det er ikke den største gruppe, men vi har flere end de andre efterskoler jeg kender. Det er ofte unge, der opfatter sig selv som alternative og dem har vi stor succes med at føre igennem. Både fordi vi kan rumme dem som de er, men også at vi på en måde har fået ry for, at det er her de er, så der kommer altid en del hvert år og de finder altid en del andre som sig selv. Det sjove er, at så er de ikke udenfor længere og tilhører nu en gruppe, hvilket er rigtig rart at være vidne til. Det kommer ofte til at være springbrættet og styrken til at gå tilbage til verden, som nogen af dem har vendt ryggen. 9

8 MÅNEDENS profil Det er meget vigtigt for unge at føle, at de hører til et sted kontakt. Begynder at sænke paraderne i et tempo, så jeg ofte efter få uger eller måske måneder, er mere tæt på dem end jeg var med de elever, jeg var klasselærer for i folkeskolen i løbet af flere år. Hverdagen på skolen Her på efterskolen, mødes jeg eller min hjemgruppemakker hver dag en halv time med vores gruppe af elever og snakker om løst og fast og gør rent med dem. Derefter spiser vi 45 minutter med dem og en dag om ugen, har jeg aftenvagt, hvor jeg laver mad med dem, går rundt og putter dem og har rigelig tid til at løse konflikter, holde hånd og bare have det sjovt med dem. Derudover mødes vi hver fredag i halvanden time, hvor vi snakker om elevrådsarbejde, ting der nager og ting vi er glade for. Tryghed, tillid og konflikter Jeg kan se her, at elever som kommer ind ad døren og ikke rigtig tror på tingene mere og ser på voksne med mistro, fordi de er vant til at der er nogen forventninger, de ikke kan leve op til og derfor ender med negativ På skolen er det en høj prioritet at eleverne trives På skolen er det en høj prioritet at eleverne trives. Nogle af eleverne vi får ind har en stor mistillid til andre og kommer ofte i konflikter med de andre elever. Det er noget vi sætter højt, for eleverne skal føle sig trygge hos os. Jeg tror godt jeg tør sige, at vi er enige om, at det ikke nytter at anskue en konflikt som en hvor det gælder om at finde et offer og overgrebsmand, men det handler om at få løsnet op for misforståelser og finde arrangementer, der tilgodeser de enkelte parters styrker og svagheder. Når der opstår en konflikt, griber jeg den oftest an, ved at snakke med den der ser ud til at føle sig mest såret. Det er typisk også den der kommer til mig. Nogen gange kan jeg løsne op for konflikten uden at den anden skal involveres, men giver den der Faxehus Efterskole 10

9 MÅNEDENS profil føler sig i klemme nok overblik med til selv at give slip på konflikten eller gå tilbage og tage en snak med den anden. Men lige så ofte er det ikke noget der kan klares med det. Så tager jeg fat i den anden og hjælper dem til at få sat ord på hvordan de oplever konflikten. Her er det vigtigt med nogle spilleregler. Det er ikke nyttigt at kalde den anden for navne eller tilkende den anden motiver. Ofte er det sådan i en konflikt at de stridende parter begynder at tolke på dens andens handlinger og prøve at regne motiverne ud. Dette gøres ofte ud fra egne erfaringer og for nogen så bliver det til en dæmonisering af den anden. Her er det vigtigt at holde sig til, hvad der faktisk er sket og sagt og så kun snakke om hvad der sker i en selv og hvad man ønsker der skal ske. Dette løsner op for næsten alle konflikter er min erfaring. En sjælden gang imellem må vi ty til at vi skal være to voksne. Det var ikke viljen der manglede i folkeskolen, men rammerne var for snævre Mobning Det er ikke nok for mig at være på en skole, hvor man som vi har en mobbepolitik eller et ønske om at støtte op om børns venskaber. For det var ikke viljen der manglede i folkeskolen, men rammerne var for snævre og tiden sammen var centreret omkring 1 lærer, op til 27 elever og en stram plan for hvor man skulle nå hen fagligt. Det trivedes jeg aldrig rigtig i. Jeg har været med til at vi en gang smed 3 piger ud, fordi de havde kørt sig så meget op i fordomme om en pige her på skolen og skrev trusler og ubehagelige ting til hende på Arto. Det var dengang, nu er det Facebook det hele. De ville ikke slippe det de havde gang i og var umulige at få i tale om hvordan det var for pigen, at de gjorde det. Så vi smed dem ud. Det er aldrig sjovt at smide nogen ud, men det er rart at vi kan gøre det. Fordi det er nogle gange de forkerte, der betaler en meget høj pris for at holde på nogen som ikke evner at begå sig med andre på en måde, så de ikke skader andre og ikke kan nås pædagogisk et sted som vores. De har måske brug for meget få voksne og meget få kammerater for at kunne lære det at være sammen med andre. 11

10 Venskaber på Faxehus efterskole Fire unge mennesker fortæller om deres efterskole og syn på venskaber. Hvorfor har de valgt Faxehus og hvad betyder det for dem at gå på skolen? Hvad er det for et særligt fællesskab som de unge oplever på skolen? Hvordan er det at få nye venner og hvad betyder venskaberne for de unge? Af Tine Østergaard i samarbejde med Johan, Kasper, Marlene og Johanne Faxehus Efterskole ligger i en lille by, Fakse Ladeplads, på Sydøstsjælland. Skolen ligger næsten direkte på stranden og lige ved egen skov. Skolen er en politisk efterskole med rød/grønne værdier. Skolen er miljøbevidst og lægger stor vægt på økologi og genbrug. Skolen har ca.100 elever med henholdsvis 9. og 10. klasse. Skolen er demokratisk ledet og gør meget ud af dette både fra lærernes side og fra elevernes side. Det betyder dog ikke, at alt er tilladt. Der er få regler, som til gengæld forventes overholdt. skole, som vægter det kreative højt. Jeg var hernede på en åben hus dag og syntes det virkede som et godt sted. At stedet ligger lige ved skov og strand er et stort plus. Marlene: Jeg oplevede også dårlige lærere i folkeskolen men jeg har ikke oplevet mobning, jeg fik skolen anbefalet af en ven. Det er i øvrigt ret cool typer, som går her på skolen. Johanne: For mig var det lidt tilfældigt at det blev Faxehus, men jeg er glad for at være her, selvom jeg også savner dem derhjemme. Jeg blev mødt af fire friske unge mennesker en torsdag formiddag og vi fik os en rigtig god snak om Faxehus og venskaber. Interview: Hvad hedder I? Johan, Kasper, Marlene, Johanne. Hvor gamle er I og hvilket klassetrin går I på? Vi er alle 15 år og går i 9 klasse. Det er i øvrigt ret cool typer, som går her på skolen Er det nemt at få nye venner her? Meget nemt folk kommer med et åbent sind, og mange kommer også for at få nye venner. Her er vi alle på lige fod og man lærer hurtigt hinanden at kende, fordi vi er her døgnet rundt. Hvor bor I, når I ikke er på Faxehus? Hedehusene, Skovlunde, Slagelse og Brønshøj. Hvorfor har I valgt at tage et år på efterskole? - Og hvorfor faldt valget på Faxehus? Johan: P.g.a. mobning og jeg ingen venner havde, jeg syntes ikke vores klasse fungerede og lærerne var dårlige. De forsøgte da at få kontrol med klassen, men det lykkedes ikke. Jeg valgte også Faxehus, fordi det er en socialistisk efterskole og jeg er selv meget rød. Kasper: Jeg valgte også efterskolen af mange af de samme grunde som Johan. Jeg fandt Faxehus på nettet og kunne godt lide, at det er en 12

11 MÅNEDENS profil Hvad laver I når I er sammen? Vi snakker, går ture, spiller computer og fodbold og farver hår. Vi krammer faktisk mere her end derhjemme Hvordan er fællesskabet mellem de unge her på skolen? Det er rigtig godt, vi bliver tvunget til at kunne fungere sammen, vi bliver simpelthen nødt til at være sociale, det er som at være en stor familie. Hvad så hvis man har en dårlig dag og har lyst til at være alene? Folk kan godt fornemme, hvis man har brug for ro og det bliver også respekteret, så kan man være lidt alene eller gå en tur. Hvad betyder en ven her kontra en ven derhjemme? Man bliver mere intim og åben her, ja vi krammer faktisk mere her end derhjemme. Oplever I konflikter og mobning? Vi oplever ikke mobning på skolen, men der opstår selvfølgelig konflikter mellem eleverne. Konflikterne skal løses og tales om, kan vi ikke selv løse dem, kan vi altid få hjælp af en lærer. Rygter spredes i øvrigt rigtig hurtigt her på skolen, og de kan handle om alt. Man kan vist roligt sige at Faxehus er de interne jokes fødested Hvilke egenskaber skal man have for at være en bedste veninde/bedste ven? Det er én der altid er der for én - og én man altid kan komme i kontakt med. Man skal kunne snakke godt sammen og have en forståelse og god fornemmelse for hinanden. Humor er også vigtigt i et venskab og fylder rigtig meget her på stedet. Man kan vist roligt sige at Faxehus er de interne jokes fødested. (Dette har jeg så tydeligt bemærket under hele interviewet). Opstår der venskaber mellem drenge og piger? - Og hvad med kæresterier? Her er vi venner på tværs af kønnene, sådan var det slet ikke i folkeskolen. Der var piger og drenge meget mere opdelte. Der er mange der har affærer her med forskellige, men der er ikke så mange faste kærestepar vi oplever ikke at det giver anledning til problematikker. Hvad synes I om at gå på efterskole? Det er bare super fedt og kan kraftigt anbefales Afsluttende: Det jeg kunne mærke betød noget særligt for de fire elever Johan, Kasper, Marlene og Johanne var: Lærernes engagement og lyst til at være sammen med dem. De var alle meget enige om, at lærerne er vældig flinke og giver sig tid til hver enkelt elev. Det føles som om vi er en stor familie At de unge føler sig accepteret og at de hver i sær har en følelse af at blive set og anerkendt af lærerne og hinanden, skal der slet ikke herske tvivl om. Citat fra en af eleverne: Lærerne er meget nærværende og gider være sammen med os. Vi kan virkelig mærke, at de kan lide os. De har også meget personlighed og behandler os som mennesker, den oplevelse havde vi ikke i folkeskolen. Det føles som om vi er en stor familie. 13

12 Børns gode liv om venskaber Spørger man børn om, hvad et godt liv er for børn, svarer de ofte, at det er at have venner. Da Vejle kommune for et par år siden udformede deres børnepolitik 1 var børn i alle aldre med i processen. De sagde bl.a., at et godt liv er at være tryg, være elsket, have venner og en voksen, der altid holder hvad hun lover. Venner betyder næsten alt. Her er den tillid, der også giver styrke og vovemod: Vi må ikke klatre på hustaget, men det har vi lige gjort. Venskab giver mening og perspektiv. Som en af drengene udtrykte det: Det er lige meget, om jeg er her eller hjemme bare jeg er sammen med Mathias. Hvordan kan vi skabe det socialt gode børnemiljø? Af Per Schultz Jørgensen, professor, dr. phil. Hvad er social kompetence? At være kompetent også som barn er at kunne håndtere de udfordringer, man stilles over for. Et andet udtryk er mestring. Der er tale om en personlig måde at tackle situationer på: personen tror på sig selv og har indsigt og færdigheder. Social kompetence drejer sig om indlevelse og at kunne handle socialt. Det kan betyde at tage opgaverne på sig, være hjælpsom, være ansvarlig, udfarende og få ideer i situationen. Man skal have sociale værktøjer som at kunne vente til det bliver ens tur og påtage sig en opgave men lige så vigtigt er det at kunne leve sig ind i den måde, andre har det på. Det er ikke mindst på det område, det svære ligger, og de børn, der ikke magter det, de har svært ved at få venner og ikke mindst svært ved at holde på deres venner. 1 Et godt børneliv I Vejle Kommunes dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Vejle Kommune, udateret Venskaber opstår grundlæggende af en gensidig sympati. Social kompetence rummer nogle færdigheder og menneskelige egenskaber, der læres i de allerførste leveår. Her skabes en grundholdning af tillid eller mistillid, der præger alle senere sociale samspil. Det er den mentale åbenhed, der skal til for at skabe en fælles social verden - og det venskab handler om. At have venner Venskaber opstår grundlæggende af en gensidig sympati. Man kan lide hinanden eller tiltrækkes af hinanden. Det kan være fordi man ligner hinanden eller oplever at man får noget hos den anden, som man selv savner. Der er mange bevæggrunde, men venskaber drejer sig om en gensidig tiltrækning. Det kan være spontant, men venskaber kan også opstå ud af noget, der arrangeres. Stenderup skole i Juelsminde kommune besluttede fx at skabe en skole med vægt på venskaber. Alle børn skal have en ven, sagde de. Derfor arbejdede de med såkaldte makkerskaber, det vil sige at eleverne havde siddemakkere, arbejdsmakkere, musikmakkere, 14

13 MÅNEDENS artikel legemakkere og børn i 4. havde en makker i 1. klasse. En makker er en kammerat, som man fx i 14 dage sidder ved siden af og lærere fordeler og organiserer, så alle kommer på et eller andet tidspunkt til at sidde ved hinanden. En makker er en arbejdskammerat, men det vigtige er, at ud af et formelt organiseret forhold opstår der også uformelle bånd. De handler om større er at skabe sin egen verden og den personlige sammenhæng. Der er ikke mere samme sociale kontrol, familiemønstrene er anderledes end før og børn skal selv finde en vej. Derfor bliver spørgsmålet om social kompetence afgørende for, om det bliver et godt liv eller et liv i udkanten og med risiko for at udvikle vanskeligheder. Børns barndom kan skitseres på denne måde: arena arena BASE arena eller mindre sympati, fortrolighed, respekt kort sagt kvaliteter, der også er indeholdt i et venskab. Det formelle forhold i makkerskabet kan blive til et venskab. Vi kan skabe pædagogiske miljøer, der lægger større eller mindre vægt på, at børn udvikler venskaber. Vi skal ikke sætte os ned og vente på, at venskaber bare opstår af sig selv. Det er her den store pædagogiske udfordring ligger. Børn uden venner mister deres indre tro på sig selv Den åbne barndom Børn vokser op i en åben verden, hvor det ofte er op til dem selv at skabe de sociale netværk. De traditioner, der engang bandt samfundet sammen industrisamfundet og landbokulturen er svækket. Børn vokser op i en individualiseret verden, hvor den vigtige udfordring arena Basen er mor og far, her ligger det stabile udgangspunkt for de mange raids til arenaerne. De første er vuggestuen eller dagplejen, de næste er børnehaven, så kommer skolen og SFOen og de mange andre sociale sammenhænge, som børn indgår i. Børn i 8-10 års alderen har formentlig helt op til 10 arenaer, de kommer i. Det er netværk, der af den franske sociolog Pierre Bourdieu blev kaldt en kulturel kapital. Her ligger de ressourcer, der kan trækkes på, der stimulerer og opmuntrer og ikke mindst de sociale tilbagemeldinger, der giver en social identitet. Her bekræftes, at man er den samme, at man har værdi og slår til. Den daglige anerkendelse sker her i venskaberne og modsat: børn 15

14 MÅNEDENS artikel uden venner mister deres indre tro på sig selv og starter måske med de første psykosomatiske symptomer som ondt i maven, hovedpine, ikke kunne sove og ikke have lyst til at gå i skole. Skoletrivsel Langt de fleste børn trives i skolen. Undersøgelse af skoletrivsel viser, at fx blandt de 11 årige er andelen der trives i skolen helt oppe på omkring 80 pct. Og andelen, der supertrives, ligger på omkring 35 pct. Men hvad er det for en gruppe, der har det så godt i skolen? Svaret er, at det er en gruppe, der socialt har det godt i skolen, de har kammerater, de har det godt med læreren, de bakkes op af mor og far og de har det godt med selve følelsen af at slå til. De har det godt med deres eget mellemgulv. Skoletrivsel er i væsentlig grad social. Resultaterne viser også, at social trivsel fører til bedre faglige resultater. Det kan forklares på flere måder, en af dem er den enkle, at elever, der har det godt socialt, de er også trygge og tør gå i kast med faglige udfordringer. Lærerens rolle Til syvende og sidst er læreren rollemodel for eleverne Enhver klasse har brug for synlig ledelse, ikke en autoritær, men en demokratisk ledelse, der inddrager eleverne. Lærerens rolle er at organisere og skabe en klasserumskultur, der sætter trivsel øverst på dagsordenen. Det sker bl.a. ved at arbejde med makkerskaber, lave mobbe-programmer og inddrage både elever og forældre i udviklingen af de sociale normer i klassen. Til syvende og sidst er læreren rollemodel for eleverne: det er lærerens egen måde at være både lærer og menneske på, der danner forbillede også socialt. Det gode liv begynder i barndommens venskaber Afslutning Børns sociale trivsel er den vigtigste opgave for os som forældre og professionelle. Deres sociale liv er grundstenen til resten af deres tilværelse. Det gode liv begynder i barndommens venskaber. Per Schultz Jørgensen: Uddannet lærer, cand. Psych, professor, dr. phil. Lektor ved Københavns Universitet, forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og professor i socialpsykologi ved DPU. Har forsket i børn, barndom og familieliv og udgivet en række bøger og artikler. Senest udgivet bogen Familie og børn i en opbrudstid sammen med Dencik og Dion Sommer (Hans Reitzel, 2008). Medlem af Børnerådet siden dets start i

15 Unge nørders sociale redning er Internettet Lad mig straks sige, at min holdning til de unges brug af forskellige medier er, at det er læringsfremmende, horisontudvidende, fællesskabsdannende og fremtidskvalificerende. En kvart million danske børn i alderen 8-19 år mødes dagligt på HABBO.dk, hvor der dannes venskaber på tværs af bygrænser. Venskaberne rækker ud i offlinelivet og giver bølger helt ind i dit klasseværelse Af Anni Løndal de Lichtenberg, forælder og debattør Jeg har nu været på de unges sociale Internetmødested HABBO.dk sammen med min søn i et års tid. Det har jeg, fordi jeg jo har en forældrerolle i både min søns online- og offlineliv. Men jeg er der også af to andre grunde: For det første for at være sammen med min søn, dér hvor han er. For det andet fordi jeg har set en unik mulighed for at liste læring ind i min søn uden, han opfatter det som læring. For det tredje for at få en fornemmelse af, hvad der rører sig blandt de unge. På HABBO er der alle slags børn og unge Hvad er HABBO? HABBO er verdens største internetbaserede virtuelle social networking website for tweens og teenagere. HABBO ejes af Sulake, som er en finsk virksomhed. Sulake har siden 2000 oprettet HABBO i 32 lande. Udover sponsorater LEGO og diverse musikere sponsorerer fx HABBO og reklamer på siten, så tjener Sulake på brugernes køb af HABBO-mønter. Hvad koster det at være på HABBO? Brugerne kan være gratis på HABBO i en skrabet udgave, men vil man have flere muligheder så koster det. På HABBO er der alle slags børn og unge. Også dem 17

16 TEMA om venskaber der stjæler, snyder og skaber ballade. Ikke så få unge har brugt over kr. 500,- på HABBO, og ikke så få har prøvet, at blive frastjålet det hele, men oftest fordi, den unge er naiv og ikke følger sikkerhedsreglerne. Misforstået forsøg på at skabe et trygt og sikkert sted? På HABBO bruger man ikke sit eget billede, her opretter brugerne en eller flere figurer. Det er ikke muligt nogen steder på HABBO at offentliggøre egne billeder. Det er heller ikke lovligt at udveksle personlige informationer på HABBO og ord, som adresse msn eller telefon bliver omdannet til bobba. Men brugerne har selvfølgelig fundet en måde, at omgå forbuddet på. er svarerne ofte: fordi han er venlig. Fordi han er sjov. Fordi han er hjælpsom. Fordi vi begge er interesseret i xxx. Fordi vi arbejder godt sammen. Men der er også nogle, der får mange venner fordi de er seje disse seje brugere har en hel del til fælles med bandelederne i offline livet. De nedgør, truer, snyder de andre brugere. De bliver centrum, hvor de dukker op qua deres dårlige og provokerende opførsel. Har du en elev i klassen, som skifter adfærd, så er det muligvis, fordi han er kommet ind i en sej vennekreds på HABBO. I rummene kan brugerne chatte med hinanden enten åbenlyst eller to og to. De kan sende hinanden venneanmodninger, og så kan der ellers byttes ting og handles, hvilket fylder meget på HABBO. Hvad laver børnene og de unge på HABBO? Brugerne har deres egen personlige website på HA- BBO. Her viser de, hvem de er. Brugerne kan skrive i hinandens gæstebøger, hvor alle kan læse med og sende minimail til hinanden, som kun de to kan læse. Brugerne kan oprette og designe deres egne sociale rum på HABBO Hotel fx hyggerum, skole, datingrum, kirke eller casino. En brugers rum fortæller tydeligt, hvor rig han er, og som i den virkelige verden, så har de rige mange venner. Brugerne kan også mødes i de offentlige rum på HA- BBO Hotel, fx poolen, biblioteket, eller diskoteket. Brugerne kan desuden lave deres egne grupper på HA- BBO med tilhørende debatforum, og grupperne kan linkes sammen med brugernes egne rum. Der er ligeså mange forskellige grupper, som der er på Facebook. Rummene og grupperne er vigtige på HABBO Det er i rummene og i grupperne kontakter laves. Når jeg spørger: hvorfor blev du venner med ham? Så Men der er også nogle, der får mange venner fordi de er seje En bruger fører ofte private samtaler med en 8-10 andre brugere på én gang, samtidig med at brugeren chatter i det åbne rum, skriver debatindlæg i grupperne, designer rum og bytter ting og handler. Det hele på én gang og uden, at de taber en eneste af de mange bolde, som de har i luften. Jeg har prøvet at følge med, men det kan jeg ikke! Jeg fatter ganske enkelt ikke, hvordan de bærer sig ad. Hvad jeg så til gengæld godt kan forstå er, at samvær med en enkelt ven i offlinelivet hurtigt kan blive kedsommeligt i forhold til at være på HABBO. Brugerne kan også ansætte hinanden i diverse jobfunktioner. Brugerne laver aftaler om at være online på bestemte tidspunkter. De har jobs, der kræver, at de er online og de laver samarbejdsaftaler. De voksne forstår ikke altid, at en online-ven, betyder lige så meget som en offline-ven. Jeg har mødt voksne, som mere ser onlinevennerne, som fantasivenner, men her tager de voksne HELT fejl. Jeg vil endda påstå, at 18

17 TEMA om venskaber to onlinevenner ikke så sjældent kender hinanden bedre end to offlinevenner, for de samtaler dagligt og dybt om deres tanker, meninger og hverdagsliv og ofte har de mere tilfælles, fordi udbuddet er større. Min søn har en gruppe for sprog-nørder og en anden for computernørder. Her taler de om stavning, grammatik, ordsprog, citater, slogans, digte og meget mere, og de hjælper hinanden med at lave eksterne websites, de videndeler og de nørder om programmeringssprog. Gruppeejeren sørger selv for at ansætte moderatorer, der holder gruppen fri for spam, reklamer og skænderier og som sørger for aktiviteter i gruppen, såsom lege, debatter og konkurrencer. Jobansøgninger og ansættelseskontrakter fylder meget, for det er attraktivt, at få jobbet som moderator. Kreativitet, initiativ og gode staveegenskaber sammen med et højt aktivitetsniveau er eftertragtede egenskaber på HABBO. Debatter om, hvordan man vil have brugerne til at opføre sig i gruppen og hvordan man får dem til at opføre sig, som ønsket fylder ligeledes meget. Sammenhold i grupperne sikres ved, at deltagerne fx mødes hver fredag kl i et rum, som gruppelederen har oprettet specielt til denne gruppe. Her hygger deltagerne og chatter med hinanden. Disse Gruppemøder er altid velbesøgte og ofte fortsætter en samtale i et andet rum, når gruppemødet er sluttet. HABBO. Brugerne debatterer de samme ting, danner de samme grupper og leger de samme lege i Frankrig, Norge og USA. Derfor er det nemt for en dansk bruger at oprette en habbo på det engelske, tyske eller svenske HABBO. En legende nem måde, at tilegne sig fremmedsprog. Verdens unge har hermed fået en fælles platform. Et fællesskab på tværs af landegrænser. Når de bliver voksne, så vil de have en fælles barn- og ungdom at se tilbage på og tale om. Barndommens Gade er pludselig global! Onlineunge danner nu mere end nogensinde deres egne kontaktnet uafhængig af skoleklassen og sportsklubben. Og de unge snakker mere og dybere og oftere med disse selvvalgte venner, end de taler med det kontaktnet, de er blevet påduttet af andre. En onlineung vælger sine egne sociale omgangskredse efter sine interesser, fremfor at vælge sine interesser efter, hvilken social omgangskreds han er blevet placeret i. De unge er også langt mere mobile. De hopper gerne ind i et tog med den bærbare under armen, og mødes med en ven, der bor i den anden ende af landet. Jo billigere flybilletterne bliver, desto mere vil de unge begynde at mødes på tværs af landegrænser, og jeg kan nemt forestille mig, at diverse lufthavne verden over bliver mødested for unge. De voksne forstår ikke altid, at en online-ven, betyder lige så meget som en offline-ven HABBO har gjort Barndommens Gade global Jeg har været rundt og kikke på de forskellige landes 19

18 Hvor der er liv Af Pernille Buch-Rømer, uddannet skolelærer, udvikler af idégrundlaget bag Mentiqa-skolerne, arbejder som specialpædagogisk konsulent og foredragsholder Sociale kompetencer Han mangler sociale kompetencer var for få år siden både en standardkommentar og konklusionen på pædagoger og læreres iagttagelser af en almindelig højt begavet drengs adfærd. Hvad værre var, mange fokuserede ved skiftet mellem børnehave og børnehaveklasse, eller børnehaveklasse og 1. klasse på det, som disse drenge ikke kunne frem for at fokusere på alt det, som de kunne. Således fik vi begrebet skoleparathed til at handle mere om børns evne til at indgå i sociale sammenhænge end om at være parat til faglig indlæring. Jeg tænker, at de fleste af os stadig vil være enige i, at hvis et barns manglende sociale kompetencer forhindrer det i at indgå i et fællesskab, så antager vi, at denne manglende udvikling er til fare for barnets trivsel og at hvis et barn ikke trives, vil det ikke være i stand til at indlære. I hvert fald har netop dette argument været hovedårsagen til, at mange højt begavede, primært drengebørn, har måttet gå sidste år i børnehaven eller børnehaveklassen om! Uundgåeligt har et ekstra år modnet de børn, men ikke nødvendigvis givet dem bedre sociale kompetencer. Vi bør reflektere over normalitetsbegrebet En skelnen mellem den naturlige udvikling af sociale kompetencer med fællesskabet som grobund og evnen til at indlære sociale færdigheder ved iagttagelse af andre er dermed nødvendig. Fordi sidstnævnte giver højt begavede børn muligheden for lejlighedsvis at vælge at være med i fællesskabet om end på de andre børns præmisser, hvorimod en reel manglende empatisk evne til at aflæse andre børns signaler på sigt vil give børn, deres klassekammerater og lærere helt anderledes problemstillinger at arbejde med. Eller sagt med andre ord: Vi bør reflektere over normalitetsbegrebet og hvad vi kan gøre for at inddrage børn, der er anderledes tænkende og som derfor også har en anderledes adfærd i fællesskabet, så deres anderledes sociale udvikling vil få færrest mulige negative konsekvenser for deres egen og andres trivsel i sammenhænge, hvor det forventes, at der kommunikeres problemfrit. For højt begavede børn handler det først og fremmest om, at vi anerkender deres anderledeshed og erkender, at når vi placerer dem sammen med børn, der grundlæggende ikke er som dem selv, vanskeliggør omstændighederne deres udvikling af sociale kompetencer og dermed også deres muligheder for at opbygge nære venskaber, men at vi ikke af den grund bør forhindre dem i at få succeser på deres faglige udvikling. Hvis en normalisering af barnet er et krav, for at det kan 20

19 TEMA om venskaber få dækket andre behov, vil der intet være tilbage for barnet at udvikle selvværdsfølelse på baggrund af og dermed vil barnet heller ikke have overskud til at lære at affotografere hensigtsmæssig adfærd. Et billede, der kunne forklare barnets situation: Hvis man sætter forskellige dyrearter sammen, eksempelvis en abe og en gris, så er det indlysende for enhver, at de ikke umiddelbart vil være i stand til hverken at tage ved lære af hinanden, så de kan blive opfattet som en del af hinandens art, eller at kommunikere på en måde, der levner mulighed for at forstå hinandens adfærd, tanker og følelser. Dette forklarer i øvrigt også årsagen til, hvorfor højt begavede børn, der ikke har erkendt og forstået deres egen anderledeshed i forhold til jævnaldrende børn nogle gange holdes udenfor og til tider mobbes af andre børn - og i øvrigt skældes ud af de voksne for ikke at gøre som resten af gruppen/klassen, når der gives kollektive beskeder. Fra de højt begavede drenge ved vi, at venskaber i traditionel forstand bliver mindre væsentlige, jo ældre de bliver. Så har de fleste lært at acceptere sig selv og kæmper ikke længere for at være aktive i det sociale liv, men finder i stedet venner på nettet, hvor de til gengæld får stor gavn af både deres empatiske og analytiske evner i kommunikationen med andre, der medvirker til en forbedring af deres selvværd. For mange højt begavede piger sker der desværre det modsatte. Behovet for tætte relationer og venskaber med deres eget køn vokser med behovet for at forstå sig selv og de vælger i første omgang at beskæftige sig med andres problemstillinger og finder dermed anvendelse for deres analytiske evner og gør med psykologrollen forsøget på at finde værdien i sig selv. Når det ikke længere slår til, får det for nogle at dem de fatale konsekvenser, at de straffer sig selv. Måske skal man i stedet spørge, om venskaber er nødvendige? Venskaber Er det en forudsætning at besidde sociale kompetencer for at kunne indgå venskaber, må man så spørge sig selv? Ja altså hvis man skal være ven med en, fra en anden art, er det naturligvis en nødvendighed. Måske skal man i stedet spørge, om venskaber er nødvendige? Umiddelbart må man vel svare ja ud fra samme betragtning som nødvendigheden af at føle, at man hører til i en gruppe, hvor man kan genkende sig selv i de andre og fordi isolation forhindrer udvikling. Forsøg på at danne venskaber trods manglende sociale kompetencer og manglende forståelse for adfærden hos dem, som det højt begavede barn gerne vil være ven med, er dog årsag til mange negative oplevelser med mindre selvværd som tro følgesvend; hvorfor mange højt begavede enten helt opgiver eller opfører sig uhensigtsmæssigt i gruppesammenhænge for at få en eller anden slags opmærksomhed. Hvor forstyrrende det end må være, må vi stadig tolke det som et sundhedstegn, at det pågældende barn reagerer og bør først for alvor blive bekymrede, hvis det bliver passivt. Så har de fleste lært at acceptere sig selv Når vi voksne, uanset hvor umage vi gør os, ikke kan erstatte andre børn, hvad er det så, vi i stedet kan gøre, for at hjælpe de ofte ensomme højt begavede børn? Hvis vi fastholder, at højt begavede børn fungerer anderledes end andre børn fra de er små, at indlæring (og måden den foregår på) er nødvendig for opbyggelsen af selvværd og for at få dækket en lang række af de behov, som er særkendetegn for de højt begavede børn og selvværdet igen er forudsætningen for at turde gøre forsøg på at vinde fodfæste i sociale sammenhænge ja så må vi tilbyde os som bindeled og formidler mellem de højt begavede og de normaltbegavede. Give begge parter opgaver til gavn for både fællesskabet og dem selv og lære dem at anerkende hinandens forskelligheder. Så er der håb for det højt begavede barns udvikling af sociale kompetencer og dermed følelsen af at høre til. For mange højt begavede børn findes der kun enten eller. Og uden håb er der intet 21

20 MÅNEDENS interview Piger og veninder Jeg har snakket med Caroline, Laura og Josephine, som går i 5 klasse og er 11 år. Vi har snakket om hvad venskaber betyder - og hvilke egenskaber man skal have for at være én bedste veninde Af Tine Østergaard, redaktør Hvor længe har I været veninder? 6 år. - Er I alle tre bedste veninder? Ja. Hvor tit er I sammen? Næsten hver dag. - Bliver I så aldrig træt af hinanden? Jo vi kan godt få nok af hinanden. Hvad skal en bedste veninde indeholde? Hun skal være tålmodig og kunne holde på en hemmelighed. Har I andre venner i jeres klasse og er der en forskel? Ja vi har andre venner i vores klasse, men forskellen er, at vi tre kan stole på hinanden, og vi er nok lidt mere fjollet end de fleste andre fra klassen. Hun skal være tålmodig og kunne holde på en hemmelighed. Hvad laver I når I er sammen? Fjoller meget og griner sammen. Vi bager tit kager og tager på forskellige turer fx har vi været i Fields og Bonbonland. for to? Næh det er ikke noget problem, vi er meget ligeværdige. Hun er god til at vise sine følelser Hvad er det I kan li ved hinanden? Laura er sød, udadvendt og meget tålmodig. Hun er god til at vise sine følelser og fortælle hvis hun er ked af det, hun har også en god tøjstil. Caroline er meget modig og sjov på en anderledes måde. I modsætning til os tør Caroline godt gå hen og snakke med andre drenge, også selvom hun ikke kender dem. Hun viser også sine følelser. Josephine er sød og sjov og rigtig god til at sige sin mening, men hun viser ikke så meget sine følelser som os to andre. Hvordan tror I det ville være hvis I ikke havde hinanden? Det ville være dødssygt, men vi ville nok finde nogle andre venner. Hvis vi ikke havde hinanden ville vi helt sikkert føle en tom plads i vores hjerter. Giver det aldrig problemer at være tre veninder i stedet 22

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen

Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen Erklæring om Nationalt Samarbejde for Social Trivsel og mod Mobning i Grundskolen LÆRERSTUDERENDES LANDSKREDS Trivselserklæringens parter er pr. 10. marts 2009: Frie Grundskolers Fællesråd Læs mere om

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole

Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Trivselsstrategi for Dalgasskolen og Blåhøj Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselsstrategi? Vi vil gøre en aktiv indsats for At alle børn oplever trivsel. At børnene støttes

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere