NANO I MØBELINDUSTRIEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NANO I MØBELINDUSTRIEN"

Transkript

1 IVAM UvA BV NANO I MØBELINDUSTRIEN Som led i den europæiske sociale dialog har EFBWW (European Federation of Building and Wood Workers), EFIC (European Furniture Industries Confederation) og UEA (European Furniture Manufacturers Federation) taget initiativ til at bestille IVAM UvA BV til at iværksætte en undersøgelse af den aktuelle bevidsthed blandt aktørerne og til at udarbejde en oversigt over de aktuelle nanoprodukter på det europæiske møbelmarked. I dette sammendrag opsummeres resultaterne, der er beskrevet i rapporten Nano in furniture, state of the art De centrale spørgsmål, der behandles, er: Hvilke typer nanomaterialer anvendes i fremstilling af møbel produkter? Hvilke perspektiver er der i nær fremtid for anvendelse af nano materialer i møbel - fremstillingen? Hvilke sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer kan spille en rolle for arbejdstagerne på arbejdspladen? Hvordan indføres forsigtigsprincippet på arbejdspladsen? Et dybtgående studie af den europæiske møbelindustri og interviews med møbelfabrikker og materialeleverandører viser, at markedet for anvendelse af nanomaterialer i møbelprodukter i 2012 stadig befinder sig på et tidligt udviklingstrin. Nanoteknologi kan have stor betydning for møbelindustriens fremtid; på møblernes kvalitet og funktionalitet, men ligeledes for miljø, arbejdsmiljø og den almene sundhed i forbindelse med fremstillingsprocessen og de færdige produkter.

2 IVAM UvA BV NANO I MØBELINDUSTRIEN Status 2012, sammenfatning Fleur van Broekhuizen

3 IVAM UvA BV NANO I MØBELINDUSTRIEN Status 2012, sammenfatning Fleur van Broekhuizen European Federation of Building and Woodworkers

4 KOLOFON TITEL Nano i møbelindustrien status 2012, sammenfatning FORFATTER F. A. van Broekhuizen (IVAM UvA BV, NL) STYRINGSGRUPPEN R. Gehring (EFBWW), C. Ravazzolo (EFIC), M. Eirup (EFIC), B. de Turck (UEA), R. Rodriguez (UEA), U. Spannow (BAT, DK), J. Waage (FNV Bouw, NL) og J. Moratalla (AIDIMA, ES) DENNE RAPPORT ER BESTILT AF EFBWW (European Federation of Building and Wood Workers), EFIC (European Furniture Industries Confederation) og UEA (European Furniture Manufacturers Federation) i forbindelse med den europæiske sociale dialog ANERKENDELSE Undersøgelsen blev bevilget af Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for beskæftigelse ved bevillingsaftale nr. VS/2011/0134 SI i forbindelse med den europæiske sociale dialog inden for møbelindustrien. Forfatterne ønsker at takke virksomhederne (møbelfabrikker, råvarefabrikanter, produktfabrikanter), brancheorganisationer, forsknings- og udviklingsinstitutioner og enkeltpersoner for deres værdifulde bidrag til undersøgelsen, deling af deres indsigt og for deres åbenhed i drøftelserne. DER KAN FÅS FLERE OPLYSNINGER OM RAPPORTEN HOS IVAM UvA BV Amsterdam NL Tel.: office@ivam.uva.nl Omslag og grafisk opsætning: Beryl Natalie Janssen/Cologne Oplysningerne i denne rapport kan anvendes, forudsat at der henvises korrekt til kilden. IVAM UvA BV påtager sig intet ansvar for skade som måtte følge af anvendelse af rapportens resultater.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 INDLEDNING 5 MARKED OG PERSPEKTIVER 5 Markedspotentiale 8 Begrænsende faktorer for anvendelse af nanomaterialer til møbler 8 Omkostninger over for fordele 8 Langsigtet ydeevne 8 Sundheds- og sikkerhedsspørgsmål 9 SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSHENSYN 9 Indledning 9 Nanomaterialernes skadelige helbredsvirkninger 9 Helbredseffekt ved nano-tio2 9 Helbredseffekt ved nano-sio2 10 Helbredseffekt ved nano-ag 10 Grænseværdier for eksponering på arbejdspladsen 12 Eksponeringsveje 12 Eksponering ved indånding og beskyttelse af helbredet 13 Eksponering via huden 13 Eksponering ved indtagelse 13 Eksponering af slutbrugeren 14 TILRETTELÆGGELSE AF EN SIKKER ARBEJDSPLADS 14 Scenarier for eksponering på arbejdspladser i møbelindustrien 17 Transparent kommunikation om risici og sporbarhed 18 Initiativer til lovgivning om nanomaterialer og nanoprodukter 20 AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

6 INDLEDNING SOM LED I DEN EUROPÆISKE SOCIALE DIALOG har EFBWW (European Federation of Building and Wood Workers), EFIC (European Furniture Industries Confederation) og UEA (European Furniture Manufacturers Federation) taget initiativ til at bestille IVAM UvA BV til at iværksætte en undersøgelse af den aktuelle bevidsthed blandt aktørerne og til at udarbejde en oversigt over de aktuelle nanoprodukter på det europæiske møbelmarked. I dette sammendrag opsummeres resultaterne, der er beskrevet i rapporten Nano in furniture, state of the art De centrale spørgsmål, der behandles, er: Hvilke typer nanomaterialer anvendes i fremstilling af møbel - produkter? Hvilke perspektiver er der i nær fremtid for anvendelse af nano - materialer i møbelfremstillingen? Hvilke sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer kan spille en rolle for arbejdstagerne på arbejdspladen? Hvordan indføres forsigtigsprincippet på arbejdspladsen? Nano angiver en størrelsesorden. Nanoteknologi betyder kort og godt evnen til at observere, overvåge og påvirke materialer (og deres adfærd) ned til nanostørrelse (dvs. en størrelsesorden ca gange mindre end tykkelsen af et menneskehår). Dette involverer avanceret billedteknikker til at undersøge og forbedre materialernes adfærd, men også til design og produktion af meget fine pulvere, væsker og faste stoffer, der indeholder partikler i en størrelse mellem 1 og 100 nm, såkaldte nanopartikler. Et nanomateriale (MNM) er et materiale, der mindst består af 50% nanopartikle 1. Virksomheder anvender nanomaterialer til at give deres produkter nye eller forbedrede egenskaber (nanoprodukter). Møbelindustrien er ikke storbruger af rånamomaterialer, men anvender nanoprodukter. Eksempler herpå er lakker, der er meget modstandsdygtige over for ridser, antibakterielle, selvrensende coatninger eller coatninger, der er lette at rense og ultrastærke betonmaterialer til brug til køkken- og gademøbler. Samtidig er der alvorlige bekymringer for sundhed og sikkerhed ved de fremstillede nanomaterialer. Fremstillede nanomaterialer kan være farligere for mennesker end de konventionelle stoffer i mikroskala, fordi fremstillede nanomaterialer: er så små, at de lettere kan trænge ind i menneskekroppen (dvs. via næsens nervesystem, lungerne eller huden); er så små, at deres pulvere kan opføre sig som gasser; kan fremkalde specifikke toksicitetsreaktioner på grund af deres form og store overfladeareal; kan udvise forskellige kemiske og fysiske egenskaber, dvs. elektrisk ledeevne. Man er først nu ved at begynde at forstå de helbredsmæssige mekanismer ved fremstillede nanomaterialer. De præcise mekanismer, der er i spil, kan samtidig variere afhængig af det konkrete fremstillede nanomateriale, og der er stadig mange ukendte faktorer i den forbindelse. Det kan imidlertid forventes, at toksicitetsprofilen mindst delvis er relateret til den unikke adfærd, der i første omgang gør nanomaterialer interessante til produktinnovation. Typiske observerede effekter på helbredet går fra betændelse, hjerte-karsygdomme, celledød, dannelse af arvæv (for eksempel i lungerne) og fosterskader til udvikling af cancerceller i de angrebede væv. De virkninger, der er observeret for fremstillede nanomaterialer, afhænger dog kraftigt af dosis og eksponeringsvarighed. Virkningerne afhænger ligeledes af karakteren af eksponering for fremstillede nanomaterialer. Foreløbige fund antyder for eksempel, at fremstillede nanomaterialer kan være yderst toksiske i ren form, men ikke nødvendigvis udviser denne toksicitet ved eksponering, når de fremstillede nanomaterialer er indlejret i en matrix. I dette sammendrag opsummeres anvendelsen af nanomaterialer i møbler i 2012, potentialer i nær fremtid, sundheds- og sikkerhedsmæssige spørgsmål og god praksis for tilrettelæggelse af en sikker arbejdsplads i den europæiske møbelindustri. 1 Europa-Kommissionen vedtog en definition den 18. oktober For flere oplysninger:

7 MARKED OG PERSPEKTIVER NANOTEKNOLOGI kan have stor indvirkning på møblers fremtid og anvendelsesområderne; på kvalitet og funktionaliteter, men ligeledes på miljø, arbejdsmiljø og den almene sundhed. Når man ser på 2012-markedet, befinder anvendelse af fremstillede nanomaterialer (MNM) i møbelfremstilling og møbelprodukter sig stadig på et tidligt udviklingstrin. De første erfaringer fra marken antyder primære anvendelsesområder inden for coatings (overfladebehandling), nanocoatninger, med en markedsandel, der sandsynligvis er mindre end 1% af samtlige andre påførte ikke-nanocoatninger. Markedet for fremstillede nanomaterialer inden for møbler er præget af mangel på sporbarhed, uvidenhed om tilgængelighed eller anvendelse, tavshedspligt, der omgiver forsknings- og udviklingsaktiviteter og en modvilje fra møbelfabrikanternes side mod at vise sig som brugere af fremstillede nanomaterialer, som følge af den verdensomspændende debat om sundheds- og sikkerhedsspørgsmål og usikkerhed i den forbindelse. MARKEDSPOTENTIALE I starten af dette årtusinde blev fremstillede nanomaterialer fremført som den vigtigste innovation, der ville kendetegne fremtiden for forskning møbelforskning og -udvikling. Der var høje forventninger, men til dato er forskning og udvikling kun i begrænset omfang udmundet i succesfulde markedsprodukter. Som en følge af den verdensomspændende økonomiske krise er investeringer i forskning og udvikling i de senere år holdt tilbage og yderligere udvikling er aftaget. Et område, hvor anvendelsen af fremstillede nanomaterialer har tiltagende succes, er i kvalitetsforbedring af møbler for at reducere behov for service og vedligeholdelse. Hospitaler og (erhvervs-) kontorer er eksempler på steder, hvor disse produkter kan være af høj merværdi. Nano-SiO2, flydende glas, er ét af de mest nævnte fremstillede nanomaterialer i denne sammenhæng. Flydende glas anvendes til letat-rengøre coatninger, vand- og olieafvisende samt graffitiafvisende coatninger. Flydende glas tilsættes ligeledes lakker, der er meget modstandsdygtige over for ridser, eller coatninger til at beskytte metal, træ eller sten mod erosion og slitage. Det kan beskytte mod algevækst og angreb fra andre organismer, såsom træorm eller termitter. Nano-SiO2 anvendes endvidere til opnåelse af ultrahøjresistent beton og beton med høj densitet, der er enestående til anvendelse i køkkener og gadeinventar. Direkte kontakt med møbelfabrikanter og deres leverandører antyder, at markedet for disse anvendelser er gradvist stigende. Et andet succesområde for fremstillede nanomaterialer er bakteriedræbende eller selvrensende coatninger. Nano-sølv og nano-tio2 er de to mest observerede fremstillede nanomaterialer til denne funktion. Begge fremstillede nanomaterialer er relativt dyre og finder anvendelse i overfladebehandling af møbler i lægecentre eller andre steder, hvor infektion skal undgås, dvs. fødevaresektoren, svømmebassiner eller saunaer eller endog kollektiv transport. Et sidste område, hvor fremstillede nanomaterialer er introduceret, er i forebyggelse af misfarvning og UVnedbrydning af materialer. Nano-ler er fremstillede nanomaterialer, der anvendes til stabilisering af farvestoffer. Nano-TiO2, nano-zno og nano- CeO2 er fremstillede nanomaterialer, der anvendes som UV-blokkere, for eksempel i træbeskyttelsescoatninger. Mange flere materialeanvendelser er beskrevet i litteraturen eller er tilgængelige på markedet, fx. smart glas, nano-cellulosetekstil og lime. Se også den fulde rapport Nano in furniture, state of the art 2012 for en detaljeret oversigt over de forskellige nanomaterialer, der er tilgængelige i møbelindustrien. Disse materialer forekommer mere eller mindre uudnyttede i Fremstillede nanomaterialer kan i nær fremtid spille en rolle i videreudvikling af møblers ydeevne og udformning af en mere bæredygtig møbelindustri. Fremstillede nanomaterialer kan fremme: fremstilling af lettere, stærkere og mere holdbare materialer; indføring af nye materialefunktionaliteter; udskiftning af farlige flammehæmmere med helt nye systemer baseret på fremstillede nanomaterialer; anvendelse af helt nye limningsteknikker og formulering af lime baseret på fremstillede nanomaterialer; design af intelligente møbler, som køkkenskabe, der registrerer, at du er løbet tør for pasta eller en farve, der ændrer farve efter brugerens daglige ønske. Nylonstof behandlet med vandafvisende middel. Coatning, der er let at rengøre og baseret på flydende glas.

8 6 NANO I MØBELINDUSTRIEN TABEL 1 Oversigt over nanomateriale-funktionaliserede produktgrupper, der er tilgængelige til møbler i 2012 PRODUKT- GRUPPE Glas Kompositmateriale Træ Metal Tekstil Beton Lim Coatning; vand- eller olieafvisende Coatning; ridsebestandig BESKRIVELSE Nanoteknologi i møbler er de senere år blevet anvendt til at udvikle og fremstille forskellige glastyper, f.eks. refleksfrit glas, matteret glas, termisk isoleringsglas (baseret på refleksion eller absorbering af infrarødt lys) og biocidholdigt glas. Der er mange anvendelsesmuligheder herfor. Tænk for eksempel på glasmontre, dvs. til anvendelse i museer, lamper, borde, kontormøbler eller møbler til medicinske formål. Deres udbredelse inden for møbelfremstilling er imidlertid lav ifølge store markedsaktører. Der er på forsknings- og udviklingsniveauet stor aktivitet inden for kompositte nanomaterialer. Det gælder både plastkompositter og trækompositter. Der er med hensyn til trækompositter beskrevet forskellige anvendelser, som gør brug af nanotræfibre til optimering af kompositmaterialernes styrke og ydeevne. De første kontakter med kompositindustrien antyder imidlertid, at denne anvendelse endnu ikke har nået markedet. Nogle eksempler er: nye flammehæmmende systemer nanocellulose som forstærkningsfiber nanosiliciumdioxid for større styrke I skovbrug (træets produktionsfase) anvendes nanoteknologi til at optimere biocidsystemer for træbevarelse og en mere bæredygtig træproduktion. Inden træ anvendes i et produkt, kan nanoteknologi anvendes til at undersøge træets ydeevne mere detaljeret og dermed til at anvende dets potentialer på en bedre måde. I træets anvendelsesfase er der nye teknikker under udvikling for ændring af dets overflade for at forbedre træets holdbarhed i dets funktion og UV-resistens. Metalforbedringer ved anvendelse af nanomaterialer sker ved ændring af metalstrukturen eller i forbindelse med overfladeændring. Galvanisering er ét eksempel på en teknik med anvendelse af nanomaterialer. Hærdning af stål er en anden. Der er beskrevet mange forskellige anvendelser af nanomaterialer til tekstiler og nanomaterialerne findes i mange forskellige produkter. Det ser imidlertid ud til, at der i møbelsektoren kun anvendes smudsafvisende og antibakterielle tekstiler samt tekstiler, der er lette at rengøre. Højabsorberende tekstiler fremstillet af nanocellulose er en fjerde anvendelse, der vinder markedsandele. Beton anvendes primært på offentlige udendørssteder. Mikrosilika (nanosiliciumdioxid), anvendt i produktionen af Ultra High Performance Concrete (UHPC), og nano-tio2, anvendt til at give betonen en selvrensende overflade er to mulige anvendelser af nanomaterialer, der kan være af supplerende værdi i denne sektor. Prima-Marina, Escofet, er et eksempel på en produktlinje til udendørsbænke og borde, hvortil der anvendes UHPC, også kendt som fyldende sten. Carbonnanorør er MNM er der aktuelt undersøges for funktion til at forbedre styrken af betonkompositter og kan være en forestående anvendelse nær. Lim med nanomaterialer, der er beskrevet til møbler, der baseret på siliciumdioxid eller silanforbindelser, der reagerer som tværbindingsmidler i klæbestofpolymerstrukturen eller som en stabilisator af vandbaserede lime til finindstilling af produktets viskositet. Tilsætningsdispersionen Dermocoll S fra Bayer er et eksempel på sidstnævnte og består af en siliciumdioxid-polyurethandispersion. En anden type bruges til at regulere overfladers ruhed. Den ru overflade øger klæbestyrken og reducerer behovet for lim. Der kan opnås vand- eller olieafvisning ved hjælp af forskellige teknikker. Kan anvendes på tekstiler, træ eller metaller til at reducere erosion og slitage og beskytte mod smuds, fingeraftryk etc. Kan imidlertid også anvendes på trækompositter til at forebygge opsvulmning ved vandabsorption. I teknologien med flydende glas anvendes for eksempel en porøs vandafvisende coatning, der stadig tillader, at det underliggende materiale kan ånde. Et stigende marked for nanoprodukter er ridsebestandige malinger eller lakker. De kan anvendes til træsystemer som borde, stole, døre eller gulve, men kan ligeledes anvendes på andre bløde materialer inden for møbler, der anvendes intensivt, som plastik- eller laminerede plader. Der findes forskellige typer af coatningssystemer med denne typiske egenskab, som enten kan være på vandbase eller ikke på vandbase. RELATIV BRUG I MØBLER 2 Lav ikke påviselig Lav ikke påviselig Lav ikke påviselig Lav ikke påviselig Begrænset men stigende Medium og stadig mere anvendt Lav ikke påviselig Relativ høj og stigende Relativ høj og stigende 2 På grund af fremstillede nanomaterialers pionerkarakter og begrænsede udbredelse inden for møbelindustrien har det ikke været muligt kvantitativt at fastsætte anvendelsen af fremstillede nanomaterialer inden for forskellige produktgrupper. Forekomsten og markedsperspektiverne for fremstillede nanomaterialer inden for møbler er derfor anført relativt. Høj skal fortolkes som relativt høj med hensyn til samtlige fremstillede nanomateriale-forstærkede produktgrupper, der er tilgængelige på markedet. Lav skal fortolkes som ikke påviselig selv om det kan tænkes at blive anvendt, uden at anvendelse er anført som nano. Lille betyder lille, men observeret.

9 7 Coatning; antigraffiti Coatning; let at rengøre Coatning; UV-beskyttelse Coatning; selvrensende Coatning; bakteriedræbende Antigraffiticoatninger er beskrevet til udendørsanvendelse, som gademøbler. De kan imidlertid også anvendes som møbler til børn eller til køkkener til at opfylde flere møbelformål eller som white boards. Smudsafvisning er en af de anvendelsesmåder, der er beskrevet, hvor nanomaterialer anvendes til at forbedre møbelstoffers overflade. Denne teknik er ofte baseret på lotusbladprincippet. Lotusbladet består af fine hår, der reducerer overfladespændingen og forhindrer absorbering af olie og vand. Som følge heraf perler snavs let af. Når dette princip anvendes til møbelmaterialer, bliver overfladen let at rengøre. Dette indebærer for eksempel, at der er behov for mindre rengøringsmidler, også til tekstiler. Møbler, der anvendes udendørs, udsættes konstant for alle vejrforhold, herunder UV-stråler. UV-bestråling øger materialers og coatningers nedbrydning og en måde at forhale denne proces på er at tilsætte UV-absorberende midler. Navnlig til træoverflader er fordelene ved nanotilsætningsmidler for at lette denne absorption beskrevet. UV-absorberende tilsætningsstoffer anvendes ligeledes til at forlænge levetiden og farvefastheden for malinger eller coatninger, der nedbrydes som følge af UV-eksponering. Selvrensende coatninger nedbryder organiske materialer (forureninger og organismer). Disse kan være interessante at udforske til køkkenmøbler, hvor der dagligt aflejres tynde lag af madlavningsolier og andre fødevarerelaterede bestanddele (proteiner, kulhydrater). Disse kan være interessante inden for områder som hospitaler, saunaer, swimmingpools mv., selv om de ikke er et alternativ til normal rengøring. Bakteriedræbende coatninger dræber, som ordet siger, bakterier og mikroorganismer, såsom alger eller svampe, der forsøger at overleve på den coatede overflade. Dette kan være en vigtig funktionalitet for møbler i store offentlige områder, såsom metrosystemer, tog, kontorer, dagpleje, hospitaler eller inden for bioindustrien, hvor coatning kan bidrage til at reducere risikoen for infektion fra en person eller et dyr til andre og som sådan forebygge udviklingen af sygdomme. Medium og stigende Relativ høj og stigende Begrænset men stigende Lav, stigende inden for specifikke områder Lav, stigende inden for specifikke områder TABEL 2 Nanomaterialer, der dominerer inden for nanoprodukter anvendt i møbelindustrien i 2012 Bidrag til produkt Let rengøring UV/lysstabilitet Selvrensende Ridsebestandighed Antigraffiti Antibakteriel Nanomateriale SiO 2 TiO 2 /ZnO CeO 2 Ag CuO X X X X X X X X X Der findes en oversigt over forskellige produktgrupper, der er tilgængelige og anvendes i møbelprodukter, i ovenstående skema. I 2012 domineres de nanomaterialer, der anvendes inden for specifikke produktgrupper til møbler (tabel 1) af nano-sio2, nano-tio2 og nano-ag. I tabel 2 opsummeres de seks vigtigste nanomaterialer, der oftest anvendes i forskellige nanoprodukter til møbler. Tabel 2 indeholder ligeledes en oversigt over de primære funktionaliteter, som de introducerer i produktet. Disse nanomaterialer kan i princippet tilsættes til næsten ethvert basisprodukt. Det kræver for eksempel en relativt lille ændring af nanomaterialet for at ændre det fra at være baseret på organiske opløsningsmidler til en vandbaseret coatning, eller fra en træcoatning til en metalcoatning. Og det er et koncentrationsanliggende at ændre vandafvisende coatning til en coatning, der er let at rengøre. Der kan findes eksempler på nanomaterialer eller -produkter i talrige databaser over produkter indeholdende nanomaterialer, der er tilgængelige på markedet. De fleste af disse databaser tager sigte på forbrugere (dvs. Woodrow Wilson institute 3, Nanowerk 4, Nanodaten 5, Bund 6 og Nanodatabasen 7 ). Ingen af disse angår materialer eller produkter specielt til møbler. Der er dog en række forhindringer, der skal håndteres, inden markedet kan anvende disse muligheder i stor målestok. 3 consumer/

10 8 Slebet overflade af en MDF-plade med et bambus-toplag, behandlet med ridseresistent lak baseret på Nano-SiO2. BEGRÆNSENDE FAKTORER FOR ANVENDELSE AF NANOMATERIALER TIL MØBLER Selv om de fremstillede nanomaterialers muligheder i forbindelse med møbler kan være lovende, hæmmes indføringen af nanomaterialer i møbelprodukter af en række forhold. De vigtigste faktorer, der begrænser anvendelse på nuværende tidspunkt, er opsummeret nedenfor. OMKOSTNINGER OVER FOR FORDELE De fleste fremstillede nanomaterialer er relativt nye materialer. Deres årlige produktionsmængde er stadig lav og omkostningerne som følge heraf høje. Fremstillede nanomaterialer anses derfor ofte for at være for dyre som erstatning for eksisterende alternativer. Denne situation vil dog ændres, når produktionsmængderne gradvist stiger. Nano-TiO2 er et eksempel på et fremstillet nanomateriale, der netop har nået det punkt, hvor det er omkostningseffektivt som UV-blokker i coatninger. LANGSIGTET YDEEVNE Mange nanomaterialer skal stadig bevise deres langsigtede holdbarhed på grund af deres nylige introduktion. Traditionelle produktionsprocesser skal eventuelt tilpasses, og både producenter og forbrugere skal have tillid til deres ydeevne for at fabrikanterne vil investere i denne nye teknik. Som følge heraf anvendes fremstillede nanomaterialer overvejende i coatninger. De fremstillede nanomaterialer kan dog med voksende erfaring og tillid forventes at finde vej til mere komplekse og krævende materialer. Nanocellulosefibre er et eksempel på et fremstillet nanomateriale, der kan anvendes i nær fremtid til at forstærke både coatninger og kompositte materialer. SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSSPØRGSMÅL Der er stadig begrænset viden om de enkelte fremstillede nanomaterialers sundheds- og sikkerhedsaspekter. Der er imidlertid tilstrækkelig grund til at mistænke flere alvorlige helbredseffekter sammenlignet med tilsvarende, ikke-nanomaterialer som følge af de fremstillede nanomaterialers lille størrelse og nano-specifikke reaktivitet. Usikkerheden ved de fremstillede nanomaterialers sundheds- og sikkerhedsaspekter begrænser møbelfabrikanter i anvendelse af disse i møbelfremstillingen. Usikkerheden fører til bekymring om miljøet samt de ansattes og forbrugerens sundhed og sikkerhed. Dette fører ligeledes til bekymring om risici ved eksponering for fremstillede nanomaterialer og egnede forebyggende foranstaltninger under påføring og anvendelse samt kontrolforanstaltninger, når de er udtjente. Det er derfor vigtigt, at oplysninger om sikker påføring og anvendelse af fremstillede nanomaterialer formidles gennem møbelproduktets værdikæde: fra producenten af råmaterialerne til møbelfabrikanten og til møbelproduktets slutbrugere. Solide og troværdige oplysninger fra leverandøren gør møbelfabrikanten i stand til at opfylde sine forpligtelser om beskyttelse af de ansatte mod risici forbundet med fremstillede nanomaterialer. Når oplysninger om anvendelse omhyggeligt meddeles mellem aktører i møblernes værdikæde, vil møbelindustrien være i stand til at anvende fremstillede nanomaterialer på en sikker måde og kunne drage fordel af de muligheder, som nanomaterialerne giver.

11 SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSHENSYN INDLEDNING Nanomaterialer kan have en farligere effekt for mennesker end deres ækvivalenter i mikrostørrelse: Fordi de kan lettere kan trænge ind menneskers væv; Fordi deres pulvere kan opføre sig som gasser, hvilket påvirker deres bevægelses- og eksponeringsprofil; Fordi de kan transporteres via nervesystemet, krydse placenta eller trænge ind i huden Fordi deres form kan medføre specifik toksicitet, som inflammation eller oxidativ stress; Fordi de har en større overflade i forhold til volumen (eller overflade i forhold til masse), hvilket øger deres kemiske reaktivitet; Fordi de kan udvise forskellige kemiske egenskaber, såsom at blive katalytisk aktive; Fordi de kan udvise forskellige fysiske egenskaber, såsom elektrisk ledeevne eller øget opløselighed. Selv om den aktuelle viden stadig er utilstrækkelig til at forudsige toksicitet baseret på nanomaterialernes sammensætning og morfologi, kan man forvente, at toksicitetsprofilen mindst er delvis relateret til den unikke kemiske og fysiske adfærd, der gør dem interessante for produktinnovationer i første omgang. Uanset nanomaterialers eller produkters iboende farer, afhænger helbredseffekten af risikoen for eksponering. Når eksponeringen er effektivt forhindret, vil der ikke være nogen heldbredsrisiko. NANOMATERIALERNES SKADELIGE HELBREDSVIRKNINGER Der er ingen generel helbredsmæssig effekt af nanomaterialer. Hvert nanomateriale vil have egne og unikke sundhedsskadelige virkninger. For de fremstillede nanomaterialer, der viser sig at dominere de nanoprodukter, der anvendes for nærværende i møbelindustrien, er det alene toksiciteten ved nano-tio2, der kendes relativt godt. I modsætning hertil kendes toksiciteten ved nano-sio2 og nano-ag (nano-silver), der er de to oftest anvendte fremstillede nanomaterialer, mindre godt, og for alle øvrige fremstillede nanomaterialer er toksicitetsdataene få eller ikke-eksisterende. På grund af de mange ukendte faktorer med hensyn til skadelige helbredsvirkninger for hvert enkelt nanomateriale er det fornuftigt at indsamle viden og at se efter mere almindelige tendenser. De hyppigst observerede helbredsindvirkninger fra nanomaterialer er inflammation og oxidativ stress. Ved en tilstrækkelig dosis kan inflammation og oxidativ stress føre til celledød eller arvævsdannelse, for eksempel i lungerne. Ekstraordinær cellevækst, dna-skade og hormonforstyrrelser er andre virkninger, der kan resultere heraf. Der er udarbejdet en omfattende gennemgang af tilgængelig viden om helbreds- og sikkerhedsanliggender i forbindelse med nanomaterialer af Aschberger et al. (2011) 8. Disse generelle helbredseffekter kan eventuelt vise sig som luftvejsbetændelse, bronkitis, astma, hjerte-karsygdomme, cancer eller skader på afkom. Sensibilisering af eksponeret hud antydes ligeledes som en mulig virkning, for eksempel i tilfælde af overfladereaktive biocid-nanomaterialer, som nano- TiO2, nano-ag eller nano-sio2 (se nedenfor). De aktuelle data er utilstrækkelige til at bekræfte sensibiliseringsvirkninger for fremstillede nanomaterialer. HELBREDSEFFEKT VED NANO-TIO2 I 2011 gennemgik NIOSH (National Institute of Occupational Safety and Health) samtlige videnskabelige data, der var tilgængelige om heldbreds- og sikkerhedsprofilen ved nano-tio2. NIOSH 9 konkluderede, at der var tilstrækkelig evidens til at kategorisere nano-tio2 som et muligt kræftfremkaldende stof. Hvad der er endnu mere interessant, er at NIOSH konkluderer, at den kræftfremkaldende virkning, der er observeret for nano-tio2, er skabt via en sekundær mekanisme, hvilket betyder, at denne virkning ikke er kemisk specifik men partikelspecifik, forårsaget af det faktum, at nano-tio2 er ikke-opløselig og i nanostørrelse. En tilsvarende virkning kan derfor forventes for andre ikke-opløselige fremstillede nanomaterialer. NIOSH konkluderede endvidere, at anvendelse af en tynd coatning omkring hver nano-tio2-partikel synes at øge dens kræftfremkaldende potens, og at morfologien (der er amorf eller krystallinsk) ikke syntes at have en signifikant indvirkning på den kræftfremkaldende virkning. HELBREDSEFFEKT VED NANO-SIO2 Sammenlignet med nano-tio2 forstås toksicitetsprofilen for det sekundære nanomateriale, nano-sio2, endnu mindre. Nano-SiO2 kan fremstilles i en amorf eller krystallinsk form og i en lang række af former og morfologier. Afhængigt af den præcise struktur er 8 Aschberger A, Micheletti C, Sokull-Kluttgen B and Christensen FM (2011) Analysis of currently available data for characterizing the risks of engineered nanomaterials to the environment and human health Lessons learned from four case studies, Environment International, 37, Occupational Exposure to Titanium Dioxide, NIOSH, Current Intelligence Bulletin 63, April 2011

12 10 NANO I MØBELINDUSTRIEN deres fysiske og kemiske reaktivitet forskellige, og deres toksicitetsprofil kan ligeledes være forskellig. Napiersky et al. (2010) 10 gennemgik de forskellige former og synteeseveje og beskrev tilgængelig viden om de faktiske toksicitetsmekanismer. De konkluderer, at toksiciteten ved nano-sio2 synes at være kraftigt forbundet med stoffets krystallinske struktur. Krystallinsk nano-sio2 har vist sig at forårsage oxidativ stress, samt dna- og membranskader. Til gengæld er det den amorfe form af nano-sio2, der oftest anvendes af industrien til at forbedre produkters ydeevne. Anvendelsen i ridsebestandige lakker er et eksempel herpå. Toksiciteten ved amorf nano-sio2 betragtes som meget lavere end for krystallinsk nano-sio2, og som følge heraf beskæftigede kun en begrænset del af studierne sig yderligere med stoffets præcise profil. Det begrænsede arbejde, der er tilgængeligt, antyder, at nano-sio2 ikke er involveret i progressiv lungefibrose, men kan resultere i akut lungebetændelse ved høje doser. Det kan dog stadig vise sig, at billedet er mere nuanceret afhængigt af det præcise design af amorf nano-sio2. Der kommer stadig flere studier, som peger på den kraftige interaktion mellem nano-sio2 og peptider, den store indvirkning af overfladearealet på dette nanomateriales reaktivitet og toksicitetens afhængighed af ændring af overfladen. Interaktion med for eksempel peptider kan antyde en allergisk virkning (svarende til epoxyprodukters), og hvad der ligeledes er vigtigt, så findes der i forskellige studier forskellige toksiciteter ved anvendelse af forskellige testmetoder. Napiersky et al. (2010) og referencer deri antyder, at de nano-typiske helbreds- og sikkerhedsrisici for arbejderne primært opstår, når pulver af rånanomateriale fremstilles eller håndteres. De anfører, at nano-sio2 fikseres i suspension eller en fast matrix, og at eksponering ved indånding derfor må forventes at være meget lav. HELBREDSEFFEKT VED NANO-AG Toksiciteten ved sølv er grundigt undersøgt tidligere. Det viser sig, at sølv er relativt ugiftigt for mennesker, men kan være ekstremt giftigt for organismer i miljøet. I modsætning til makroskopisk sølv forstås toksicitetsprofilen for nano-ag mindre godt. I begge tilfælde bestemmes toksiciteten ved emission af sølvioner (Ag + ). I tilfældet med nano-ag kan selve nanopartiklen forårsage en øget toksicitet, da stoffet efter eksponering kan have en anden fordeling i menneskekroppen (eller i miljøet) sammenlignet med sølvpartikler af større størrelse. I miljøtoksicitetsundersøgelser blev det for eksempel observeret, at nano-ag reagerer som en Ag + -bombe hos mikroorganismer. En oversigt over tilgængelige data, der beskriver toksicitetsprofilen for nano-ag, findes i et nyligt studie af TNO (2011) 11. På trods af aktuel manglende viden om den fulde toksicitetsprofil for nano-ag er der tydelige tegn på, at forsigtighed er påkrævet ved anvendelse af nano- Ag i kommende produkter. En af de væsentlige anvendelser af nano-ag er til medicinsk behandling af yderst følsomme sår, bakterieinfektioner eller som desinfektionsmiddel for bakteriestammer, der er meget hårdføre og/eller er blevet resistente over for antibiotika. Misbrug kan dog bidrage til udvikling af bakterieresistens over for sølv (se TNO 2011 og referencerne deri), og når det sker, kan det have stor indvirkning på et menneskes helbred. GRÆNSEVÆRDIER FOR EKSPONERING PÅ ARBEJDSPLADSEN Til vurdering af sikkerhed på arbejdspladsen anvendes der ofte grænseværdier for eksponering (GV). Den aktuelle videnskabelige viden er for begrænset til at foreslå helbredsbaserede grænseværdier for de fleste nanomaterialer. Virksomheder eller forskningsorganisationer foreslår kun sundhedsbaserede grænseværdier eller DNELværdier (derived no-effect level) for et begrænset antal af deres fremstillede nanomateriale. Tabel 3 opsummerer et udvalg. Som et alternativ, indtil faste helbredsbaserede nanoværdier er udviklet, kan referenceværdier anvendes som en pragmatiske benchmarkværdier. Forskellige initiativer har set nærmere på mulighederne for at konstruere et skema til afledning af generiske referenceværdier for fremstillede nanomaterialer, som det tyske IFA (Institut für Arbeitsschutz der Deutschen Gesetzlichen Unfallversicherung) og det britiske British BSI (British Standard Institute). I Holland er arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer blevet enige om at anvende sådanne benchmarkniveauer til eksponering på arbejdspladserne: de såkaldte foreløbige nano-referenceværdier (NRV). I marts 2012 blev der offentliggjort et NRV-skema af Dutch Economic Council (SER) 12 som en officiel vejledning til det hollandske social- og beskæftigelsesministerium, der vises i tabel 4. De afledte NRV er skal anvendes som pragmatiske benchmarkniveauer de garanterer ikke, at en eksponering for nanomaterialer under disse værdier er sikker. NRV kan anvendes, så længe EU eller de enkelte medlemsstater 10 Napiersky D, Thomassen LCJ, Lison D, Martens JA and Hoet PH (2010) The Nanosilica Hazard: another variable entity, Particle and Fibre Toxicology, 7, van Manen Vernooij B, le Feber M, van Broekhuizen FA, van Broekhuizen P (2011) Pilot "Kennisdelen Nano in de verfketen", TNO Report V SER Advies 12/01, March 2012, Voorlopige nanoreferentiewaarden voor synthetische nanomaterialen, Annex 1

13 11 TABEL 3 Forslag til GV, REL og DNEL for specifikke nanopartikler STOF GV eller REL mg/m 3 DNEL mg/m 3 Reference MWCNT (Baytubes) * 8-timers TWA ** 0,05 Pauluhn, 2010 MWCNT (Nanocyl) 8-timers TWA 0,0025 Nanocyl 2009 CNT (SWCNT und MWCNT) * 8-timers TWA 0,007 NIOSH 2010 Fullerene 0,8 NEDO Ag (18-19 nm) DNEL 0,098 Stone et al 2009 TiO2 ( nm) (REL) ** 10 timer/dag, 40 timer/uge 0,3 NIOSH 2011 * CNT = Carbon Nanotube; SWCNT = single-wall CNT; MWCNT = multi-wall CNT ** REL = (Recommended exposure limit) anbefalet eksponeringsgrænse; TWA = (Time-weighted average) tidsvægtet gennemsnit TABEL 4 Det hollandske skema over foreløbige nanoreferenceværdier (NRV) som anbefalet af SER i marts 2012 KLASSE BESKRIVELSE DENSITET (kg/m³) NRV (TWA 8 T.) EKSEMPLER 1 Stive, biopersistente nanorør, nanofibre og nanostænger, for hvilke asbestlignende virkninger ikke er udelukket - 0,01 fibre/cm 3 (= fibre/m 3 ) SWCNT, MWCNT eller metalioxidfibre, for hvilke asbestlignende virkninger ikke udelukkes af fabrikanten. 2 Biopersistente, granulære nanomaterialer i området fra 1 til 100 nm > partikler/cm 3 Ag, Au, CeO2, CoO, Fe, FexOy, La, Pb, Sb2O5, SnO2 3 Biopersistente, granulære nanomaterialer i området fra 1 til 100 nm < partikler/cm 3 Al2O3, SiO2, TiN, TiO2, ZnO, nanoler Carbon Black, C60, dendrimerer, polystyren nanorør, nanofibre og nanostænger, for hvilke asbestlignende virkninger udtrykkeligt er udelukket 4 Ikke-biopersistente, granulære nanomaterialer i området fra 1 til 100 nm - Anvendelig OEL f.eks. fedtstoffer, siloxaner, salt (=NaCl) ikke har fastlagt helbredsbaserede nano-grænseværdier, eller så længe specifikke helbredsbaserede, anbefalede grænseværdier for eksponering på arbejdspladsen eller Derived-No- Effect-Levels (DNEL) fra REACH-dokumentationen ikke er tilgængelige. Samarbejdet mellem de hollandske sociale parter, der resulterede i NRVskemaet og dets officielle status som SER-vejledning, er unikt. Den definerede målestok er ligeledes unik: antal nanopartikler pr. cm 3, hvilket udtrykker den aktuelle forståelse for, at nanomaterialers reaktivitet er forbundet med overfladeareal i stedet for masse. Anvendelse af NRV-skemaet på europæisk plan anbefales af Den europæiske faglige sammenslutning (EFS), og det ønskelige i dets anvendelse inden for EU undersøges for nærværende. Et nanomateriale er ved anvendelse i et produkt ikke nødvendigvis en uforanderlig partikel. Nanomaterialet vil i mange produkter reagere med eller bindes til produktmatricen. Eksempler herpå er nano-siliciumdioxid i ridseresistente lakker, nanosølv i tekstiler af høj kvalitet eller et nanomateriale, der anvendes til galvanisering. I andre produkter forbliver nanomaterialet løsere indlejret i produktmatricen, såsom nano-titandioxid i selvrensende coatninger. Skæbnen for et nanomateriale i et produkt indvirker på dets skadelige helbredsvirkninger og sandsynligheden for eksponering. Det er derfor vigtigt at forstå, at dets toksicitet kan variere i dets forskellige livsfaser: fra eventuelt skadelig som råmateriale til et ugiftigt produkt under anvendelse blandt forbrugerne til farligt affald igen i slutfasen eller ved udledning i miljøet. Spørgsmålet om livsfaser er derfor centralt i helbreds- og sikkerhedsdebatten om nanomaterialer: Hvad sker der med nanomaterialet, når det er anvendt, og hvad sker der med dets nano-specifikke karakter?

14 12 NANO I MØBELINDUSTRIEN EKSPONERINGSVEJE I møbelindustrien vil arbejderne blive eksponeret (næsten uden undtagelse) for nanoprodukter (enten i den form, hvori de købes, eller i former, der kan udvikles på grund af anvendelse eller bearbejdning) og ikke for rene nanomaterialer, hvilket betyder, at eksponering primært forekommer i forbindelse med: Produkter, hvor nanopartikler (eller nanomaterialer) er indlejrede (i en fast matrix, et pulver, en væske eller opslæmning), og støv eller aerosoler af disse produkter, når de bearbejdes, påsprøjtes eller på anden måde anvendes på arbejdspladsen. Dette har en indvirkning på arbejderens aktuelle eksponering for nanomaterialet i produktet. Studier af Saber et al. (2011a 13,b 14 ) viser, at der kan være en væsentlig forskel mellem eksponering for rene nanomaterialer og nanomaterialer, der er indlejret i en coatning. De undersøgte forskellige coatninger (acrylcoatninger og UVhærdet lak) tilsat forskellige nanomaterialer (nano-tio2, nano-sio2, nanoler og Carbon Black) og konstaterede, at de rene nanomaterialer ikke udviste nano-specifikke betændelses- og dnaskadelige virkninger, mens toksicitetsprofilen, når de først er indlejret i coatningen eller lakken, for pudsestøvet fra disse nanoprodukter svarede til toksiciteten for samme produkter uden nanomaterialer. Med andre ord viser det første og foreløbige videnskabelige arbejde, at nanomaterialer, der er indlejret i en matrix, ikke nødvendigvis udviser den nano-specifikke toksicitetsprofil, som de har i deres rene form. Det er et meget lovende første resultat, der har stor betydning for risikovurderingen ved arbejde med nanomaterialer og -produkter inden for møbelindustrien, og som tilskynder til yderligere undersøgelser i denne retning for at afgøre, om en tilsvarende virkning observeres med andre materialer og produkter. En generalisering af den måde, hvorpå et fremstillet nanomateriale kan være en del af nanoproduktet, leder frem til tre punkter: 1. Et fremstillet nanomateriale kan være kemisk inert, men i stand til fysisk at interagere. Dette resulterer i en matrix, hvori det fremstillede nanomateriale er indlejret og ikke kemisk reagerer med produktets matrix. På denne måde forbliver nanomaterialet løst og kan i princippet slippe ud. 2. Et fremstillet nanomateriale kan være kemisk reaktivt. Dette resulterer i kemisk binding mellem det fremstillede nanomateriale og matricen, hvilket gør det usandsynligt, at nanomaterialet vil kunne slippe ud. 3. Et fremstillet nanomateriale kan være kemisk og fysisk reaktivt og bindes kemisk til matricens overflade. Det er på denne måde ikke sandsynligt, at det vil kunne slippe ud, men eksponering kan forekomme ved direkte kontakt med overfladen. Bakteriedræbende overflader er eksempler herpå. I de tre næste afsnit vil der blive belyst forskellige måder, hvorpå arbejdere i møbelindustrien kan eksponeres for nanomaterialer fra de produkter, som de arbejder med. Som følge af arbejdets karakter og de produkter, de typisk arbejder med, er det mest sandsynligt, at eksponering ved indånding af nanomaterialestøv (fra skæring, pudsning, boring, savning eller maskinbearbejdning) eller aerosoler fra maling eller limspray er dominerende i forhold til helbredsrisici. Gennemtrængning af huden kan ligeledes spille en rolle (selv om den dog er meget mindre), for eksempel med overfladereaktive stoffer, såsom bakteriedræbende stoffer, kan man forudse erhvervsrelaterede helbredsproblemer. Eksponering via indtagelse kan også forventes. Nanomaterialer frigjort fra lungerne eller næseregionen vil blive indtaget via slimhinder, og der er risiko for indtagelse for eksempel af støv eller maling indeholdende nanomateriale ved frokost eller sammen med kaffe, når hænder og ansigt ikke er korrekt vasket. Eksponering for nanopartikler ved transport af møbeldele, såsom nanoforstærket keramik, glas, stål, plastik, kompositter, isoleringsmaterialer, beton, træ eller overflader behandlet med hærdede coatninger forventes at være meget lille på grund af det faktum, at nanomaterialet i disse tilfælde forventes at være indeholdt i en fast matrix. Det tilrådes ikke desto mindre, i tilfælde af usikkerhed, at undgå hudkontakt i disse situationer ved at bære handsker. EKSPONERING VED INDÅNDING OG BESKYTTELSE AF HELBREDET Eksponering for nanomaterialer ved indånding kan forekomme, når luftbårne partikler udvikles på arbejdspladsen, enten fordi de involverede processer udvikler støv eller aerosoler, eller fordi der håndteres nanomaterialepulver. I møbelindustrien kommer de fleste nanomaterialer ind på arbejdspladsen som en del (bestanddel) af et 13 Saber AT, Jensen KA, Jacobsen NR, Birkedal R, Mikkelsen L, Moller P, Loft S, Wallin H and Vogel U (2011a) Inflamatory and genotoxic effects of nanoparticles designed for inclusion in paints and lacquers, Nanotoxicology, Early Online, Saber AT, Koponen IK, Jensen KA, Jacobsen NR, Mikkelsen L, Moller P, Loft S, Vogel U and Wallin H (2011b) Inflamatory and genotoxic effects of sanding dust generated from nanoparticle-containing paints and lacquers, Nanotoxicology, Early Online, 1 13

15 13 nanoprodukt, f.eks. en coatning eller et behandlet tekstil. Håndtering af rå nanomaterialer blev ikke observeret i dette særlige projekt. Tilsætning af nano-siliciumdioxidbaserede matteringsmidler til coatninger eller lak og visse pigmentstoffer (leveret i suspension) er set inden for branchen. Forskellige undersøgelser har vist, at nanopartikler kan gennemtrænge lungevæv og nå blodbanen. Nanopartikler kan ligeledes nå hjernen via nervesystemet i næsen. De kan derfor krydse blod-hjerne-barrieren eller endvidere transporteres gennem nervesystemet. Disse to mekanismer kan muligvis spille en større rolle ved udviklingen af visse hjertesygdomme eller sygdomme i centralnervesystemet. En gruppe af nanomaterialer, der fortjener særlig opmærksomhed, er de rørformede nanomaterialer. For nogle år siden fik kulstofnanorør verdensomspændende opmærksomhed på grund af mistanke om deres mesotheliomvirkning (cancer i et særligt område af lunger og bughinde). Yderligere undersøgelse heraf viser, at toksiciteten for kulstofnanorør (og øvrige nanorør) afhænger kraftigt af nanomaterialets præcise form og funktionalitet. En omfattende gennemgang af den aktuelle viden inden for dette område er foretaget af Zhao and Liu (2012) 15. I tilgang, der bygger på forsigtighedsprincippet, tilrådes det ikke desto mindre, at man undgår enhver eksponering for nanorør, stænger eller fibre, medmindre fabrikanten af nanomaterialet udtrykkeligt udelukker asbestlignende virkninger. Rørformede (eller stanglignende) nanomaterialer fortjener særlig opmærksomhed ved vurdering af arbejdernes og forbrugernes helbred og sikkerhed samt ved miljøvurdering. Anvendelse af kulstofnanorør er ikke set inden for møbelindustrien til dato. Men deres anvendelse kan forudses på grund af deres unikke elektriske egenskaber og deres potentiale for at virke som forstærkende fibre, alternative flammehæmmere eller midler mod algevækst. EKSPONERING VIA HUDEN Huden betragtes traditionelt som en god barriere mod partikler. Når huden kompromitteres (dvs. brydes, skades) eller er belastet (som ved led), kan nanopartikler trænge gennem huden. Hårsække og -porer er andre steder på huden, hvor nanopartikler kan trænge ind. Når en nanopartikel krydser hudbarrieren, er det klart, at det underliggende hudvæv og blodbanen er de to første mål. Via blodet kan nanopartiklen transporteres videre til andre organer. Selve huden kan også være et målorgan. Hidtil har hudsensibilisering som følge af eksponering for fremstillede nanomaterialer ikke været genstand for omfattende undersøgelser. På grund af visse fremstillede nanomaterialers funktionalitet, der for eksempel er designet til nedbrydning af organisk materiale, eller til at fungere som et biocid, kan et sensibiliserende potentiale ikke udelukkes uden yderligere undersøgelser. For nano- SiO2 antyder reaktionen med peptider et muligt sensibiliserende potentiale, der bør undersøges nærmere. Huden som eksponeringsvej fortjener derfor særlig opmærksomhed inden for møbelindustrien, for eksempel når arbejdet indebærer udvikling af støv, der indeholder nanomateriale. EKSPONERING VED INDTAGELSE Indtagelse involverer ikke kun nanomaterialer, der direkte sluges (via munden), men kan ligeledes angå nanopartikler, der indåndes og fjernes fra lungesystemet med slim og efterfølgende sluges (betegnet sekundær indtagelse). Nanopartikler kan optages over tarmen og trænge ind i blodbanen, som naturlige næringsstoffer normalt gør. EKSPONERING AF SLUTBRUGEREN Selv om slutbrugeren af et møbelprodukt højest sandsynligt ikke aktivt bearbejder (fremstiller) produktet, kan der muligvis forventes eksponering for nanomaterialer. Navnlig fordi der kan være intens (hud-) kontakt med produktets overflade (stol, bord mv.). Eksponering vil imidlertid kun forekomme, hvis nanomaterialet er mobilt, for eksempel som i tilfælde af plastificeringsmidler, eller hvis nanomaterialet befinder sig øverst i matricen, som det er tilfældet for bakteriedræbende stoffer. Ved vurdering af sådanne risici for nanomaterialeeksponering skal man være klar over, at nanomaterialer ofte er beregnet til at blive bundet til eller indlejret i materialets matrix. Af den årsag vil slutbrugerens eksponering være lav ved mange anvendelser. Slutbrugeres eksponering bør dog være et emne, der skal omhyggeligt overvejes, når nye møbler udvikles. 15 Zhao X and Liu R (2012) Recent progress and perspectives on the toxicity of carbon nanotubes at organism, organ, cell, and biomacromolecule levels, Environment International, 40,

16 TILRETTELÆGGELSE AF EN SIKKER ARBEJDSPLADS FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET, der støttes af Europa-Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i møbelindustrien, fastlægger, hvordan arbejde med nanomaterialer kan foregå på en forsvarlig måde. Princippet er ikke lovgivning, men snarere en arbejdsmetode bestående af 5 byggeklodser: TABEL 5 ring til et minimum. Vejledningen Guidance on Working Safely with Nanomaterials and Nanoproducts, der er udarbejdet af de hollandske arbejdsmarkedsparter, er et eksempel på et sådant redskab. Andre redskaber fokuserer på sundhedsbaserede grænseværdier). Vejledningen kan sammen Byggeklodser til en sikker metode til arbejde med nanomaterialer i møbelindustrien 1. Når der ikke foreligger tilstrækkeligt tilgængelige data til at fastslå sundheds- og sikkerhedsrisici i forbindelse med fremstillede nanomaterialer, skal eksponering af arbejdstagerne i møbelindustrien undgås. Undgå eksponering for fremstillede nanomaterialer i henhold til forebyggelsesstrategien. 2. På grund af usikkerheden om sundheds- og sikkerhedsrisici ved fremstillede nanomaterialer skal fabrikanter og leverandører underrette deres kunder i værdikæden i møbe l industrien om forekomsten af fremstillede nanomaterialer i deres materialer eller produkter. Angivelse af nanomaterialeindhold og mulig frigivelse fra et produkt eller materiale via værdikæden. Angivelse af nanomaterialeindhold og mulig frigivelse fra et produkt eller materiale til en central myndighed. 3. Registrering af eksponering på arbejdspladsen muliggør tidlig overvågning og retrospektiv undersøgelse af helbredsvirkninger forårsaget af fremstillede nanomaterialer hos arbejdstagerne i møbelindustrien. Tilsvarende registrering af kræftfremkaldende stoffer: nanofibre og kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske eller sensibiliserende fremstillede nanomaterialer Tilsvarende registrering af reproduktionstoksiske stoffer: Samtlige andre ikke-opløselige fremstillede nanomaterialer 4. Gennemsigtighed i kommunikationen om risici er væsentlig, for at arbejdstagere og arbejdsgivere kan indrette en sikker arbejdsplads, når der arbejdes med fremstillede nanomaterialer i møbelindustrien: Oplysninger i leverandørbrugsanvisning om kendte nano-risici, risikoledelse og manglende viden. Oplysninger i sikkerhedsdatabladet om kendte nano-risici, forvaltning og manglende viden Anmod om en kemisk sikkerhedsrapport (REACH) for stoffer >1 ton/år/virksomhed. 5. Fastsættelse af nano-grænseværdier eller nano-referenceværdier er krævet for vurdering af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen: For nanopartikler, der kan frigøres på arbejdspladsen. Det er krævende at følge en sikker metode. Der er udviklet forskellige redskaber til at støtte arbejdsgivere og arbejdstagere i denne proces. En redskabstype tager sigte på at bistå arbejdstagere og arbejdsgivere i vurdering af sundhedsrisici på arbejdspladsen, hvor der arbejdes med fremstillede nanomaterialer, og på at hjælpe dem med at indføre forebyggende foranstaltninger for at undgå eksponering eller reducere eksponemed NRV-skemaet betragtes som god praksis for etablering af en sikker arbejdsplads. Tilsvarende processer er i gang på EU-plan og i flere EU-medlemsstater og i USA. SCENARIER FOR EKSPONERING PÅ ARBEJDSPLADSER I MØBELINDUSTRIEN I de seneste år er der offentliggjort stadig mere forskning af den mulige eksponering for nanomaterialer under faktiske arbejdssituationer. Disse studiers hovedfokus er den mulige eksponering under sandblæsning og sprøjtning og under arbejde med nanomaterialer i pulverform. Foreløbige resultater peger alle i samme retning, og det kan konkluderes, at eksponering for frie nanomaterialer kun observeres ved arbejde med rene nanomaterialer eller nanomaterialepulver. Når nanomaterialet er indlejeret i en matrix, observeres der ikke længere eksponering for rent nanomateriale. I stedet ses det typisk, at eksponering under sandblæsning eller sprøjtning består af produktmatricen med nanomaterialet indlejret i denne matrix. Målinger af arbejdspladseksponeringer udført i forbindelse med dette projekt ligger på linje med disse foreløbige fund. I første omgang kan arbejde med fremstillede nanomaterialer i møbelindustrien kategoriseres i tre risikozoner : STØRST RISIKO er der ved de aktiviteter, hvor der håndteres rene, fremstillede nanomaterialer i pulverform. De første forebyggende foranstaltninger kan være: (1) at undersøge om substitution med et alternativt produkt med kendte helbreds- og sikkerhedsrisici er en mulighed; (2) at anmode leverandøren om at levere fremstillede nanomaterialer i fyldende form eller som pasta; (3) at forebygge enhver eksponering (ved beskyttelse af arbejderen, ventilation, fortrinsvis ved anvendelse af udsugning eller robotter i en fuldt lukket og automatiseret proces, eller ved hjælp af personlige beskyttelsesforanstaltninger).

17 15 FIGUR 1. En arbejdstagers placering i sprøjtekabinen under sprøjtning og i forhold til luftstrømmen fra ventilations-systemet, der vises med pilen. Grøn angiver lavt antal nanopartikler, rød indikerer et højt antal. AF MELLEMSTOR RISIKO er aktiviteter, der udføres med materialer indeholdende fremstillede nanomaterialer (væsker eller faste stoffer), dvs. maling, lak, lim, kompositte materialer eller tekstiler. Sprøjtning, sandslibning, polering, skæring eller anden forarbejdning af materialer indeholdende fremstillede nanomaterialer er eksempler på aktiviteter med en høj eksponeringsrisiko, der let kan forekomme i møbelindustrien. I disse tilfælde kan der forventes eksponering for støv eller aerosoler indeholdende fremstillede nanomaterialer. Denne eksponering bør undgås. De første aktiviteter til styring af enhver eksponeringsrisiko kunne være: (1) at forhindre frembringelse af støv eller aerosoler så vidt muligt ved at ændre påføringsteknikken, (2) at anvende et effektivt udsugningssystem (3) anvende personlige beskyttelsesforanstaltninger mod indånding eller hudkontakt. AF LAV RISIKO er aktiviteter, såsom håndtering af materialer i fast eller flydende form, der indeholder fremstillede nanomaterialer, uden at frembringe støv eller aerosoler. At bære en plade coatet med fremstillede nanomaterialer eller en bøtte maling med fremstillede nanomaterialer fra A til B er et eksempel på en sådan aktivitet. De fremstillede nanomaterialer er indeholdt i matricen vil ikke let blive afgivet ved berøring. Det tilrådes ikke desto mindre for at undgå hudkontakt, at der anvendes handsker, for eksempel ved transport af møbelprodukter behandlet med bakteriedræbende coatninger, der er overfladereaktive. Ved arbejde i kategorierne størst risiko eller mellemstor risiko, anbefales det endvidere at overvåge den aktuelle nanopartikel-eksponering for de involverede arbejdstagere. Hensigten med disse målinger er at kontrollere, om de forebyggende foranstaltninger er effektive. I det efterfølgende er der en beskrivelse af de vigtigste resultater af måling af arbejdspladseksponering i forbindelse med denne undersøgelse. Arbejdspladsmålinger blev foretaget ved anvendelse af to tidsbaserede nanopartikelmålere (NanoTracer, Philips Aerasense), der målte mængden af tilstedeværende nanopartikler i deres gennemsnitlige partikeldiameter. Sammensætningen af de nanopartikler, der var i luften, blev analyseret ved hjælp af et Scanning Electron Microscope kombineret med Energy Dispersive X-ray-spektroskopi (SEM/EDX 16 ). Der findes forskellige analyseteknikker på markedet til vurdering af arbejdspladseksponering for nanomaterialer. For den grundige vurdering er det som minimum vigtigt: 1. at kvantificere eksponeringen som antallet af nanopartikler, der stammer fra arbejdsaktiviteten 2. at bestemme disse nanopartiklers kemiske sammensætning Følgende situationer er baseret på kortvarige observationer. De tjener kun til inspiration for udformning af forebyggelsestiltag, der kan iværksættes på den enkelte arbejdsplads. Påsprøjtning af malinger, lak eller lim Når et nanoprodukt påsprøjtes, er indånding af aerosoler den største eksponeringsrisiko, og af den årsag bør påsprøjtning og arbejde med støvende materialer undgås, når det er muligt. Eksponeringsrisiciene er mindre ved anvendelse af en børste eller rulle end ved anvendelse af en sprøjtepistol. Arbejdsrelaterede eksponeringer er ligeledes mindre, når sprøjtning foregår i et lukket miljø ved hjælp af en robot end ved manuel sprøjtning. FØRSTE OBSERVEREDE SITUA- TION: HØJTRYKSSPRØJTEMALING med lak indeholdende fremstillede nanomaterialer på pladematerialer foregik i en sprøjtekabine, vist i fig. 1. Der blev ikke truffet særlige foranstaltninger for at undgå eksponering for fremstillede nanomaterialer, bortset fra den normale beskyttelse ved lak med højt indhold af opløsningsmiddel. Der blev observeret en høj eksponeringsgradient for fremstillede nanomaterialer, hvilket vises med pilen i fig. 1. De målte koncentrationer i nærheden af vakuumvæggen var meget højere. Denne observation antyder, at et veldesignet ventilationssystem er effektivt til at fjerne fremstillede nanomaterialer fra arbejdstagerens åndedrætsområde. Der er endnu ikke fastslået nogen nano-grænseværdi for dette fremstillede nanomateriale til vurdering af arbejdstagerens eksponering. Ved sammenligning af denne arbejdsaktivitet med NRV som et eksempel på god praksis vil der ikke være behov for yderligere forebyggende foranstaltninger. Det anbefales ikke desto mindre, at der bæres egnede personlige værnemidler. Eksponering for fremstillede nanomaterialer undgås, når det er muligt. Når der er en risiko for eksponering for støv eller aerosoler, der indeholder fremstillede nanomaterialer, er det vigtigt at udstyre ventilationssystemet med et HEPA-filter, bære åndedrætsmaske med FFP3-filter, og beskyttelsesbriller, nitrilhandsker (helst to par) og en Tyvek (eller tilsvarende ikkevævet) dragt for beskyttelse af huden. 16 SEM/EDX Analyser blevet udført på universitetet i Utrecht (NL), afdelingen for elektronmikroskopi, med støtte fra JA Post og JW Geus.

18 16 NANO I MØBELINDUSTRIEN ANDEN OBSERVEREDE SITUATION: LAVTRYKSSPRØJTEMALING med en coatning med fremstillede nanomaterialer blev foretaget med en manuel pumpespray. Aktiviteten vises i fig. 2. Sprayen blev anvendt til at fugte en aftørringsklud, hvormed overfladen af en pude blev behandlet. Rummet var ikke ventileret. Sprøjtning blev udført fra hoftehøjde. Der blev ikke påvist nogen eksponering for fremstillede nanomaterialer. Dette tilfælde antyder, at pumpesprøjtning ved et omhyggeligt lavt tryk kan resultere i en lav eksponering, der ikke kan påvises, og at der følgelig ikke var påkrævet supplerende foranstaltninger til kontrol af eksponering for at undgå indånding af fremstillede nanomaterialer. Der bør bæres personlige værnemidler til beskyttelse af huden. FIGUR 2. Coatning af en tandlægestols pude ved anvendelse af sprøjtepumpe og blød aftørringsklud. Eksponering for fremstillede nanomaterialer afhænger blandt andet af arbejdstagerens adfærd under arbejdet med fremstillede nanomaterialer og arbejdets intensitet og varighed. Det anbefales altid at vurdere effektiviteten af de forebyggende foranstaltninger, fortrinsvis ved hjælp af en kvantitativ og kvalitativ analyse. Slibning og polering af malinger og lakker TREDJE OBSERVEREDE SITUA- TION: SLIBNING AF PLADEMATE- RIALER AF TRÆ BEHANDLET MED LAK, DER ER MEGET MODSTANDS- DYGTIG OVER FOR RIDSER Under slibning dannes der ofte nanopartikler som en fraktion af det totale frembragte slibestøv. Nanopartikler dannes endvidere af slibemaskinens motor. Tilgængelige data viser, at slibning ved lav hastighed frembringer få nanopartikler. Slibning ved høj hastighed frembringer flere nanopartikler. Tilgængelige data antyder endvidere en tilsvarende emission af nanopartikler fra coatninger, der indeholder, og coatninger, der ikke indeholder nanomateriale-additiver. Studier af Saber et al. (2011) antyder endvidere, at slibestøv fra malinger indeholdende nanomateriale udviser samme skadelige effekt som slibestøv fra samme ikkenanoholdige maling. Denne hypotese er dog usikker og kommende forskning vil afklare forholdene nærmere. På baggrund af den aktuelle viden er der ikke grund til at antage, at der er supplerende risiko knyttet til eksponering for nanopartikler i forbindelse med opbrydning/slibning af overflader, der er behandlet med nanocoatninger. Afhængigt af matricen og den tid, hvor de inhalerede ultrafine partikler forbliver i lungerne, er der dog mulighed for, at matricen vil opløses i lungevæsken, hvorved der forekommer eksponering for de nanomaterialer, der er indlejret i denne matrix. Når man har med et (ikke støvende) nano-produkt i fast form at gøre, afhænger muligheden for eksponering af den indeholdte nanobestanddels interaktion med den omgivende matrix. Når de fremstillede nanomaterialer er inerte, men i stand til fysisk at interagere, resulterer dette i en matrix, hvori nanomaterialet er indlejret, men ikke kemisk bundet til matricen. På denne måde forbliver de fremstillede nanomaterialer løse og kan i princippet slippe ud og øge risikoen for eksponering ved berøring. Det kan ligeledes tænkes, at fremstillede nanomaterialer bindes kemisk til overfladen og er reaktive, for eksempel i form af en bakteriedræbende overflade. Eksponering for fremstillede nanomaterialer kan ligeledes i dette

19 17 FIGUR 3. To eksempler på foranstaltninger til at undgå eksponering for fremstillede nanomaterialer under slibning og polering af materialer, der indeholder fremstillede nanomaterialer. Til venstre et arbejdsbord med vakuum-udsugning; til højre optimal beskyttelse ved brug af nitrilhandsker, Tyvek-beskyttelsesdragt og åndedrætsmaske med FFP3-filter. tilfælde medføre effekt på helbredet. Det er først efter indlejring af de fremstillede nanomaterialer og fiksering heraf i matricen, at eksponering er usandsynlig. Slibning af pladematerialerne i det tredje observerede tilfælde 3 fandt sted ved et ikke-ventileret arbejdsbord. Slibemaskinen var udstyret med en lokal udsugning. Der blev observeret eksponering for fremstillede nanomaterialer under slibning og polering. Da disse aktiviteter ophørte, blev eksponeringen hurtigt reduceret. Der kunne ikke måles eksponering for nanomaterialer under vådslibning. Denne måling antyder, at tørslibning og polering medfører eksponering for fremstillede nanomaterialer, der kan være højere end anbefalet i det hollandske NVRskema, navnlig når slibningen foregår over en hel arbejdsdag. I dette tilfælde er arbejde i et ikke-ventileret miljø ikke tilstrækkeligt til at begrænse eksponeringen, og der bør iværksættes yderligere forebyggende foranstaltninger. Eksempler på et vakuumventileret arbejdsbord eller væg og personlige værnemidlet vises i fig. 3. Det er ligeledes vigtigt, når arbejdet er afsluttet, at undgå hudkontakt med pulver, støv eller væsker, der indeholder fremstillede nanomaterialer. For eksempel når der stadig sidder støv indeholdende fremstillede nanomaterialer på det slebne plademateriale. Anvend aldrig trykluft til at fjerne støvet. Der kan ved rengøring af arbejdspladsen anvendes en industristøvsuger med HEPA-filter, og der bør anvendes våde aftørringsklude for at undgå spredning af nanopartikler. Anvendelse af en kost, børste eller husholdningsstøvsuger bør undgås. Spild, tom emballage eller rester skal mærkes og bortskaffes som giftigt industriaffald. Skæring af tekstil FJERDE OBSERVEREDE SITUATION: ET NYLONTEKSTIL behandlet med en vandafvisende nanocoatning klippes med normal saks. Der kunne ikke påvises nogen nanopartikeleksponering. Der bør udvises særlig omhu for at undgå mulig eksponering for nanofibre. Selv om der ikke blev påvist eksponering for fibre indeholdende fremstillede nanomaterialer, anbefales det, at der arbejdes foran en vakuumvæg eller på et vakuumventileret arbejdsbord, når der er en risiko for eksponering for fibre indeholdende fremstillede nanomaterialer. De aktuelle eksponeringer afhænger i høj grad af faktorer som det specifikke produkt, de nøjagtige forhold i omgivelserne og den konkrete arbejdssituation for den eller de pågældende arbejdstagere. DE FIRE EKSEMPLER på aktiviteter i møbelindustrien, der præsenteres her, bør ikke generaliseres. Der bør for hver nye individuelle situation foretages en risikovurdering for at bedømme effektiviteten af de iværksatte foranstaltninger til kontrol af eksponering og identificere, hvilke forebyggende foranstaltninger, der skal iværksættes, for at beskytte arbejdstagernes sundhed. Disse fire observerede situationer antyder imidlertid, at de aktuelle forebyggende foranstaltninger, der allerede er påkrævet i møbelindustrien, kan være tilstrækkelige til beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for fremstillede nanomaterialer i de produkter, som de arbejder med. TRANSPARENT KOMMUNIKATION OM RISICI OG SPORBARHED Der er et enormt problem med mangelfuld deling af informationer om nanomaterialer gennem hele produktets værdikæde, inden for møbelindustrien, men også i mange andre sektorer. Der er i 2012 begrænset gennemsigtighed om tilstedeværelsen af fremstillede nanomaterialer i materialer og produkter, der er tilgængelige til brug i forbindelse med møbler. Dette skyldes primært, at den europæiske lovgivning (endnu) ikke kræver nano-specifik meddelelse om fremstillede nanomaterialer, der er til stede i materialer eller produkter, udover de krav, der er fastlagt for samtlige stoffer i henhold til REACH-forordningen og forordningen om CLP (mærkning). Om og hvordan dette krav kunne tilrettelægges i fremtiden, drøftes for nærværende på europæisk plan. Kommunikation om fremstillede nanomaterialer i materialer eller produkter på frivillig basis har kun været en begrænset succes. De vigtigste årsager til manglende kommunikation, der er anført af de forskellige aktører inden for møbelindustrien, er opsummeret i denne rapport. Kommunikationskæden starter typisk hos producenten af fremstillede nanomaterialer, der informerer materialeproducenten eller producenterne, der informerer leverandøren, som informerer møbelfabrikanten. Møbelfabrikanten informerer de ansatte om de anvendte fremstillede nanomaterialer og brugerne af det producerede møbel. Materialeproducenternes forsyningskæde kan være lang. Værdikæden for tekstiler kan for eksempel bestå af fiberproducenter, der leverer til en garnproducent, som sælger garnet til en væver. Møbelproduktionen kan imidlertid være et patchwork af forskellige underleverandører, der indgår i sam-

20 18 NANO I MØBELINDUSTRIEN lingen af et møbelprodukt. For hvert trin, der tages i værdikæden, har flere og flere værdifulde informationer om de fremstillede nanomaterialer tendens til at gå tabt. I kommunikationen fra leverandøren til møbelfabrikanten dominerer fire faktorer den manglende sporbarhed for fremstillede nanomaterialer i materialer. Konkurrence og ophavsrettigheder er en faktor, der fører til hemmeligholdelse. Marketing er anden faktor. For nogle materialer sælger nanoteknologi. Det antydes, at de indeholder fremstillede nanomaterialer, men viser sig ikke at gøre det. For andre materialer er dette argument mindre overbevisende. De er derfor ofte ikke mærket som nano. Kun et fåtal materialer eller produkter er korrekt mærket og indeholder specifikke informationer om fremstillede nanomaterialer. En tredje vigtig grund, der begrænser fremstillede nanomaterialers sporbarhed, er den samfundsmæssige debat om fremstillede nanomaterialers usikre sundheds- og sikkerhedsaspekter. I stedet for information om denne usikkerhed er usikkerheden blevet en årsag til fortrolighed for ikke at rejse unødvendige spørgsmål. Den fjerde faktor, der begrænser kommunikationen, er uvidenhed. Materialeleverandører er ofte ikke selv velinformerede og kan som følge heraf kun give få eller ingen oplysninger til møbelfabrikanten. Møbelfabrikanter har ansvaret for deres ansattes sundhed og sikkerhed. Møbelfabrikanten skal endvidere sikre, at produkterne er sikre at anvende. Kommunikation om fremstillede nanomaterialer indebærer: 1. at man er informeret (dvs. af leverandøren eller underleverandøren); 2. at der etableres en sikker arbejdsplads, og at de involverede arbejdstagere informeres/instrueres; 3. brugerne i værdikæden informeres på en passende måde. Møbelfabrikanter oplyser, at usikkerheden om sundhed og sikkerhed nu ofte afholder dem fra at anvende fremstillede nanomaterialer i deres produkter. Spørgsmålet om, hvordan man skal reagere efter, at informationer om fremstillede nanomaterialer er modtaget, påvirker endvidere deres ønske om at blive informeret om de fremstillede nanomaterialer, de måske allerede anvender. Nogle møbelfabrikanter ønsker snarere ikke at få besked, for så snart du ved besked, hvad vil du så gøre? Andre har allerede handlet ved kort og godt at bede deres leverandører og samarbejdspartnere om at rapportere tilbage til dem om mulig forekomst af fremstillede nanomaterialer i deres produkter. Denne situation kræver seriøs opmærksomhed. Det anbefales, at møbelfabrikanter spørger deres leverandører om, hvorvidt deres materialer indeholder fremstillede nanomaterialer eller ej, og beder dem om at blive informeret om, hvordan de anvendes ansvarligt. Møbelproducenter bør samtidigt forsikres om, hvordan de, når de arbejder med fremstillede nanomaterialer, vil være i stand til at indrette arbejdspladsen arbejdsmiljømæssigt fuldt forsvarligt. Der findes forskellige tilgængelige foranstaltninger til at forebygge eksponering, såsom specifikke ventilationssystemer og personlige værnemidler, der har vist sig at være effektive til ligeledes at beskytte mod eksponering for fremstillede nanomaterialer. Der findes endvidere en række forskellige redskaber til at støtte arbejdsgivere og ansatte i at udarbejde en arbejdspladsvurdering, herunder en handlingsplan for sikkert arbejde med fremstillede nanomaterialer. Arbejdsgivere og ansatte bør endvidere informeres om, at den nanospecifikke toksicitet ved fremstillede nanomaterialer afhænger af eksponeringsrisikoen. Fremstillede nanomaterialer kan anvendes sikkert, når de er indlejret i for eksempel en matrix. Når de fremstillede nanomaterialer fikseres, kan eksponering ved direkte kontakt med materialets overflade have effekt på helbredet, når nanomaterialerne udviser overfladereaktive egenskaber, som for eksempel bakteriedræbende coatninger. Møbelindustrien bør tilskyndes til at undersøge de forhold, hvorunder de kan drage fordel af de fremstillede nanomaterialers potentiale til møbelinnovation og dette på en ansvarlig måde. INITIATIVER TIL LOVGIVNING OM NANOMATERIALER OG NANOPRODUKTER Som for andre kemiske stoffer reguleres registrering, evaluering, autorisation og restriktion af nanomaterialer i princippet i henhold til REACH 17. Europa-Kommissionens rapport Nanomaterials in REACH (2008) indeholder en oversigt over, hvordan REACH indvirker på reguleringen af nanomaterialer 18. Den anden vigtige lovgivning for normale stoffer og blandinger er forordningen om klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer, CLP 19. Nanomaterialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige i henhold til CLP-forordningen, skal klassificeres og mærkes. Europa- Kommissionens rapport Regulation, Classification, Labelling and Packaging of nanomaterials under REACH and

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nano i arbejdsmiljøet

Nano i arbejdsmiljøet Nano i arbejdsmiljøet Nanomaterialer findes på mange arbejdspladser i Danmark, og det har øget opmærksomheden på nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Med denne pjece ønsker 3F at informere om nano i arbejdsmiljøet.

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu

Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Præsentation 2: Hvad er nano? www.nanodiode.eu Hvad er nano? Nanoteknologi er videnskab, teknik og teknologi udført i nanostørrelse (ca. 1 til 100 nanometer) Nano kan referere til teknologier, materialer,

Læs mere

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme

NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme NANOKEM Kræft og hjerte-kar sygdomme Anne Thoustrup Saber Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Toksicitet Kræft Hjerte-kar sygdomme Allergi Fosterskadende effekter Direkte sammenhæng

Læs mere

Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer

Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer Tilsyn med virksomheder der arbejder med nanomaterialer i produktionen At-intern instruks IN-9-4 Arbejdsmiljøemne: Kemi, støv og biologi Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden: 1. oktober 2014 1.

Læs mere

Internationale strategier for vurdering og måling af eksponering for nanomaterialer på arbejdspladser

Internationale strategier for vurdering og måling af eksponering for nanomaterialer på arbejdspladser Internationale strategier for vurdering og måling af eksponering for nanomaterialer på arbejdspladser Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Teknisk fremstillede nanomaterialer! Kravene fra

Læs mere

Arbejde med nanomaterialer

Arbejde med nanomaterialer Arbejde med nanomaterialer De vigtigste regler om forebyggelse af sundhedsfarlige påvirkninger ved arbejde med fremstillede nanomaterialer. Vejledningen handler om en række af de krav, der stilles til

Læs mere

Præsentation 1: Eksempler på brug af nanomaterialer på arbejdspladsen. www.nanodiode.eu

Præsentation 1: Eksempler på brug af nanomaterialer på arbejdspladsen. www.nanodiode.eu Præsentation 1: Eksempler på brug af r på arbejdspladsen www.nanodiode.eu Sektorer/produkter, der bruger r Byggeindustrien Mere generelt omfatter byggeanvendelser kompositmaterialer til forbedring af styrke,

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr

Nanomaterialer i medicinsk udstyr. Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr Nanomaterialer i medicinsk udstyr Mette Kraag Luxhøj Sundhedsstyrelsen, Sektionen for Medicinsk Udstyr 03-09-2014 Lovgivning for medicinsk udstyr Rådets Direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr og Rådets

Læs mere

3. Eksponering i arbejdsmiljøet

3. Eksponering i arbejdsmiljøet 3. Eksponering i arbejdsmiljøet Hver gang vi trækker vejret, indånder vi små partikler i nanoskala. Udendørs kommer partiklerne primært fra ufuldstændig forbrænding af fossile brændstoffer som fx diesel.

Læs mere

Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier

Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier Indledning Fødevareøkonomisk Institut, ved Københavns Universitet har undersøgt forbrugernes

Læs mere

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER. BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som

Læs mere

SNEHOLT & NILSEN A/S

SNEHOLT & NILSEN A/S EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1

Læs mere

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2)

Design, produktion og anvendelse af strukturer, produkter og systemer ved at kontrollere form og størrelse i nanometerskala. (2) Forord Nanoteknologiens udvikling rummer store danske erhvervs- og samfundspotentialer inden for en lang række områder som miljø, bio-pharma, energi og katalyse, optik, elektronik, IKT, byggeri, plast,

Læs mere

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer på danske arbejdspladser hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer EU Forslag til en definition et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale,

Læs mere

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT

VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT NANOTEKNOLOGI OG ARBEJDSMILJØ Henrik Vejen Kristensen Center for Arbejdsliv hvk@teknologisk.dk +45 7220 2636 NANOPARTIKLER I ARBEJDSMILJØ Baggrundsviden Nanopartikler

Læs mere

Klassisk Arbejdsmiljø

Klassisk Arbejdsmiljø Klassisk Arbejdsmiljø Forum nr. 1 28. NOVEMBER 2017 Hvor er vi henne i industrien Set fra min stol: 30 år i BST og variationer af det der nu er Niras. Eksponeringer, støj røg og møj: Opløsningsmidler:

Læs mere

Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme

Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme P r æ s e n t a t i Sarah Søs Poulsen Post Doc, spo@nrcwe.dk 25/10-2018 Eksponering for partikler og hjertekarsygdomme Gå-hjem-møde om fornyet fokus på det kemiske arbejdsmiljø Oversigt Luftforurening

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Afrapportering fra Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe om nanomaterialer og arbejdsmiljø

Læs mere

Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering af titandioxid (TiO2).

Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering af titandioxid (TiO2). 31. oktober 2017 One pager om TiO 2-sagen forud for CARACAL-mødet d. 15.-16. november 2017 Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer Anders Brostrøm Bluhme Nano Tema Møde 01-12-2016 Indhold Hvorfor regulere partikler? Udfordringer ved måling og regulering af partikler Nuværende reguleringer Opsamling

Læs mere

Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse

Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Forholdet mellem direktiv 98/34/EF og forordningen om gensidig anerkendelse 1. INDLEDNING Dette

Læs mere

det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Effektivitet Sundhed Renlighed Hygiejne Beskyttelse Sikkerhed

det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Effektivitet Sundhed Renlighed Hygiejne Beskyttelse Sikkerhed d det perfekte valg Antibakteriel Højtrykslaminat Vedligeholdelse Forebyggelse Hygiejne Sundhed Renlighed Effektivitet Beskyttelse Sikkerhed Antibakteriel hvorfor? Igennem de seneste årtier har der været

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

ÆNDRINGSFORSLAG af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 18.10.2017 A8-0359/ 001-022 ÆNDRINGSFORSLAG 001-022 af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender Betænkning Michał Boni A8-0359/2016 Udveksling af oplysninger om et system for tidlig

Læs mere

Materialer til vinduesrammer og -karme

Materialer til vinduesrammer og -karme Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ

Læs mere

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?;

Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Dansk Forening for Rosport Lak Sikkerhedsregler for lak På arbejde lak og tilsvarende Hvad betyder kodenummeret på emballagen?; Blanding Sikkerhed 4-5 produkter, der anvendes til lakarbejde, findes en

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0237/1. Ændringsforslag. Mireille D'Ornano, Jean-François Jalkh, Sylvie Goddyn for ENF-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0237/1. Ændringsforslag. Mireille D'Ornano, Jean-François Jalkh, Sylvie Goddyn for ENF-Gruppen 28.9.2016 A8-0237/1 1 Punkt F a (nyt) Fa. der henviser til, at det kan vise sig nødvendigt, at de indre marked, dvs. ingen hindringer for varers bevægelighed, tilpasses krav i forbindelse med den nationale

Læs mere

NANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion. Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel

NANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion. Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel NANOKEM Afrunding, perspektiver og diskussion Anne Thoustrup Saber, Ismo Koponen, Karin Sørig Hougaard og Frank Fotel Subproject 4: Model for risk assessment (DHI) NANOKEM (2007-2011) Subproject 1: Exposure

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Drift og Vedligehold. Hvidlakeret ventilationsfittings. Indholdsfortegnelse

Drift og Vedligehold. Hvidlakeret ventilationsfittings. Indholdsfortegnelse Drift og Vedligehold Hvidlakeret ventilationsfittings Denne drift- og vedligeholdelsesmanual gælder for JRV's Hvidlakeret ventilationsfittings. Den indeholder vigtige informationer om brug, vedligeholdelse

Læs mere

TRIP TRAP WOODCARE. Udendørs plejeprodukter. Nemt og effektivt Naturligvis

TRIP TRAP WOODCARE. Udendørs plejeprodukter. Nemt og effektivt Naturligvis TRIP TRAP WOODCARE Udendørs plejeprodukter Anbefalet af professionelle Nemt og effektivt Naturligvis 1 Det naturlige valg Træ skal ikke overfladebehandles; det skal styrkes og beskyttes indefra. Denne

Læs mere

Limning af rustfast stål

Limning af rustfast stål VVS-branchens efteruddannelse Limning af rustfast stål Limning af rustfast stål Introduktion Lim- og klæbeprocesser virker meget simple for udenforstående, og der eksisterer mange fordomme om brugen af

Læs mere

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har

Læs mere

Anmeldelse af farlige stoffer og materialer

Anmeldelse af farlige stoffer og materialer Anmeldelse af farlige stoffer og materialer De vigtigste regler om anmeldelse af farlige stoffer og materialer til Produktregisteret. Vejledningen handler om, hvornår virksomheder, som fremstiller eller

Læs mere

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra?

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? DANVA Temadag om miljøfremmede stoffer Christian Fischer, Teknologisk Institut Disposition Hvad er nano og nanomaterialer Hvorfor nanomaterialer Anvendelse af nanomaterialer

Læs mere

De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer.

De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer. Hud og kemi De vigtigste regler om, hvordan arbejdsgiveren skal forebygge, at ansatte får hudlidelser af at arbejde med kemiske stoffer og materialer. Vejledningen handler om de vigtigste krav til forebyggelse

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

Stoffenmanager og Nanosafer

Stoffenmanager og Nanosafer P r æ s e n t a t i Stoffenmanager og Nanosafer Eksempler på web-værktøjer til risikovurdering af kemikalier, pulvere og nanomaterialer Keld Alstrup Jensen & Marie Frederiksen kaj@nfa.dk & mef@nfa.dk Det

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster?

Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Kan (nano)partikler påvirke fertilitet og foster? Karin Sørig Hougaard, seniorforsker http://www.gravidmedjob.dk/ Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (Dansk Center for Nanosikkerhed) Definition

Læs mere

NORD. Montage-, drift- og vedligeholdelsesvejledning BÆNK PLINT. STOL (fast og drejelig) BORD ARMLÆN

NORD. Montage-, drift- og vedligeholdelsesvejledning BÆNK PLINT. STOL (fast og drejelig) BORD ARMLÆN NORD Montage-, drift- og vedligeholdelsesvejledning 1500 486 207 387 BÆNK 1500 420 PLINT 486 486 207 387 STOL (fast og drejelig) 1500 640 750 750 BORD ARMLÆN Bænk Plint Bord Stol (fast) Stol (drejelig)

Læs mere

HAR STYR PÅ KEMIEN. Prisuddeling for god praksis på arbejdsmiljøområdet. Sikre og sunde arbejdspladser. Indkaldelse af ansøgninger

HAR STYR PÅ KEMIEN. Prisuddeling for god praksis på arbejdsmiljøområdet. Sikre og sunde arbejdspladser. Indkaldelse af ansøgninger Sikkerhed og sundhed er godt for alle både for dig og for arbejdspladsen Sikre og sunde arbejdspladser HAR STYR PÅ KEMIEN #EUhealthyworkplaces www.healthy-workplaces.eu Prisuddeling for god praksis på

Læs mere

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk

Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Hygiejne HG Light - Eco-Systems.dk Funktionen Efter utallige forsøg er det nu lykkedes i en speciel proces, at coate og forsegle Led-hygiejne lampen med titanoxid og nanopartikler. Den coatede overflade

Læs mere

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse Sundhedsproblemer ved støvudsættelse, Læge Harald Meyer, Overlæge Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling 1 Dagsorden Hvem er vi? Støv typer, grænseværdier og eksponeringer Hvilke sygdomme ser vi hyppigst?

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0143 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.4.2005 KOM(2005) 143 endelig 1999/0238 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Har I styr på kemien?

Har I styr på kemien? Har I styr på kemien? GITTE LINDHARD & TINA JENSEN NIRAS JOBLIFE 19-11-2018 Har I styr på kemien Hvorfor er det vigtigt? 1. Få styr på lovkravene. Færre eller ingen bemærkninger fra Arbejdstilsynet og

Læs mere

Titel. Målgruppe. Baggrund

Titel. Målgruppe. Baggrund Ref. Ares(2015)3176182-29/07/2015 Titel Offentlig høring om methylisothiazolinon (MI) inden for rammerne af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter Målgruppe

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC Side 1/5 1 Identifikation af kemisk produkt og af virksomhed Produktnavn: CIF PROFESSIONAL GLAS & UNIVERSALRENGØRING Pr.nr.: 2225669 Anvendelsesområde: Professionel rengøring og vedligeholdelse af bygninger.

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Produktet består af et silikoniseret frigivelsespapir (kasseres efter påføring), der har en tyk PVC tape med en PET-klæber.

SIKKERHEDSDATABLAD. Produktet består af et silikoniseret frigivelsespapir (kasseres efter påføring), der har en tyk PVC tape med en PET-klæber. SIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF PRODUKTET OG SELSKABET Produktnavn: DENFOIL Line Marking Leverandør: JO Safety A/S Skovalleen 24 4800 Nykøbing Falster E-mail: info@josafety.dk Telefon: +45 5485

Læs mere

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen

Materialelære Materialernes farlige egenskaber. Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen Materialelære Materialernes farlige egenskaber Erling Østergaard Daglig arbejdsmiljøleder Tandlægeskolen Tandlægeskolen er under renovering De seneste 5 år har vi totalrenoveret klinikker og tekniske anlæg

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

AM Workshop 215 Udfordringer af praksis ved introduktion af nanoteknologi på virksomheder

AM Workshop 215 Udfordringer af praksis ved introduktion af nanoteknologi på virksomheder AM 2017 Workshop 215 Udfordringer af praksis ved introduktion af nanoteknologi på virksomheder Program 13:45 Velkommen 13:50 Survey om anvendelse og risikohåndtering af tekniske nanomaterialer på danske

Læs mere

4. Nanopartiklers potentielle helbredseffekter

4. Nanopartiklers potentielle helbredseffekter 4. Nanopartiklers potentielle helbredseffekter De største eksponeringsrisici for nanopartikler i arbejdsmiljøet opstår ved indånding af luftbårne nanopartikler og aerosoler. Dette afsnit fokuserer derfor

Læs mere

Support: Tlf. +44 (0) Fax: +44 (0) Tlf

Support: Tlf. +44 (0) Fax: +44 (0) Tlf AFSNIT 1 - IDENTIFIKATION AF STOFFET / PRODUKTET OG AF SELSKABET /VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator: Forensic Mærkning (kommerciel brug - volumen på mere end 10 ml). 1.2 Anden betegnelse: IndSol Tracer

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Nanoteknologi Mellem ekstase og bekymring

Nanoteknologi Mellem ekstase og bekymring 1 Nanoteknologi Mellem ekstase og bekymring Arbejdsmiljøkonference 2011 Lone Wibroe 8.11.2011 Hvor bliver det fedt når vi får trådløst 220 volt Og sundhedsvæsenet bliver solgt Når vi kan skifte kroppen

Læs mere

Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Professor Steffen Loft, Københavns Universitet

Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi. Professor Steffen Loft, Københavns Universitet Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Professor Steffen Loft, Københavns Universitet Miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologi Hvad ved vi om risici for miljø og sundhed, når det gælder nanoteknologi?

Læs mere

Bilag til sikkerhedsdatablad i henhold til artikel 31 (7) af forordningen 1907/2006/EU (REACH) Generelle anvisninger: Forespørgelser om hidtil manglen

Bilag til sikkerhedsdatablad i henhold til artikel 31 (7) af forordningen 1907/2006/EU (REACH) Generelle anvisninger: Forespørgelser om hidtil manglen Bilag til sikkerhedsdatablad i henhold til artikel 31 (7) af forordningen 1907/2006/EU (REACH) Generelle anvisninger: Forespørgelser om hidtil manglende anvendelsesområder eller øgning af exponeringssenarier

Læs mere

1 Identifikation af produktet og af producent og leverandør

1 Identifikation af produktet og af producent og leverandør 1 Identifikation af produktet og af producent og leverandør Produktnavn: Universal rengøring Anvendelse: Til rengøring af gulve og alle glatte overflader i hjemmet. Vare nr. 1979 Leverandør: Sodasan Wash-

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Sikkerhedsdatablad (Leverandørbrugsanvisning)

Sikkerhedsdatablad (Leverandørbrugsanvisning) Sikkerhedsdatablad (Leverandørbrugsanvisning) 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Leverandør: Udarbejdelsesdato: 26-09-2008 Ide-Ren. ApS Revision: 23-06-2010

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Sikkerhedsdatablad Glitterbug Gel

Sikkerhedsdatablad Glitterbug Gel Side 1 af 5 1. Identifikation af stoffet / materialet og leverandøren Produktnavn Anvendelse Produktet er en fluorescerende gel, der simulerer hånddesinfektion med gelholdigt af produkt hånddesinfektions

Læs mere

SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSDATABLAD

SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSDATABLAD SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF PRODUKT OG VIRKSOMHED Kommercielt navn : Ref : Navn og adresse på leverandør Klæbefjerner spray AR5001 B. Braun Hospicare Ltd, Collooney Co Sligo Irland

Læs mere

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)

BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes

Læs mere

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Ingen information tilgængelig. Laboratoriekemikalier

1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Ingen information tilgængelig. Laboratoriekemikalier Klargøringsdato 06-aug-2010 Revisions Nummer 1 1.IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Produktnavn Cat No. Synonymer Anbefalet brug CM1054 Laboratoriekemikalier Firma

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.4.2018 SWD(2018) 87 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag om ændring af direktiv 2004/37/EF

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes 7102 Side: 1 Kompileringsdato: 21/06/2011 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: GMWF4019/20 1.2. Relevante

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2017 C(2017) 8874 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af 20.12.2017 om administrative og videnskabelige krav til ansøgninger, jf. artikel 10 i

Læs mere

Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer?

Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? Er mikroplast en af våre store miljøutfordringer? J e s Vo l l e r t s e n P r o f e s s o r i M i l j ø t e k n o l o g i v e d S e k t i o n f o r Va n d o g M i l j ø Institut for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC

Sikkerhedsdatablad I henhold til 1907/2006/EC Side 1/5 1 Identifikation af kemisk produkt og af virksomhed Produktnavn: CIF PROFESSIONAL 2IN1 RENGØRING & DESINFEKTION Pr.nr.: 2225650 Anvendelsesområde: Desinfektionsmiddel til professionelt brug. Producent/Leverandør:

Læs mere

Kemi %koncentration Klassificering CAS EINECS Isopropanol, 70% F, R11 67-63-0 200-661-7 (CH3)2CHOH

Kemi %koncentration Klassificering CAS EINECS Isopropanol, 70% F, R11 67-63-0 200-661-7 (CH3)2CHOH Page : 1 of 6 1. PRODUKTINFORMATION Varenr: 520213 Navn: med 70% isopropanol. Anvendelser: Desinficerende serviet til huden. Leveres af: Vitrex Medical A/S Vasekær 6-8 2730 Herlev Danmark Tlf.: +45 44947011

Læs mere

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Kan inventar og materialers afgasninger påvirke indeklimaet på skolerne? Helene Bendstrup Klinke Indeklima, Byggeri & Anlæg, Teknologisk

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Hvordan virker reguleringen

Hvordan virker reguleringen Hvordan virker reguleringen REACH og Arbejdstilsynets regler v. Bent Horn Andersen Kontorchef Arbejdstilsynet Forsyningskæden Brug EU EU EU Stof Råmateriale Produkt Slutbruger Producent SDS Leverandør

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

KEIM Lignosil. Silikatfarve til træ

KEIM Lignosil. Silikatfarve til træ KEIM Lignosil Silikatfarve til træ Træ et byggemateriale med sjæl og karakter Der findes næppe noget andet bygge- og konstruktionsmateriale, der er så knyttet til mennesket som træ. I træ fornemmer man

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Præsentation 5: Trin til at undgå medarbejdereksponering for nanomateriale på arbejdspladen. www.nanodiode.eu

Præsentation 5: Trin til at undgå medarbejdereksponering for nanomateriale på arbejdspladen. www.nanodiode.eu Præsentation 5: Trin til at undgå medarbejdereksponering for nanomateriale på arbejdspladen www.nanodiode.eu Introduktion Arbejdsgivere er ansvarlige for beskyttelse af medarbejdernes sikkerhed og sundhed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 C5-0638/2001 2001/0018(COD) DA 10/12/2001 Fælles holdning vedtaget af Rådet den 6. december 2001 med henblik på vedtagelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

5. Regulering og lovgivning

5. Regulering og lovgivning 5. Regulering og lovgivning Sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen bør altid tage udgangspunkt i eksisterende lovgivning og vejledninger med hjemmel heri. Lovgivning relevant for nanopartikler findes på

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

MATERIALESIKKERHEDSDATABLAD

MATERIALESIKKERHEDSDATABLAD MATERIALESIKKERHEDSDATABLAD 1. PRODUKT- OG VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER PRODUKTNAVN: GLUE C1000 Empe-lim anvendes som højtemperaturlim til en række materialetyper på forskellige underlag. Det anbefales ikke

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere