Små-skala guldminedrift i udviklingslande

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Små-skala guldminedrift i udviklingslande"

Transkript

1 Små-skala guldminedrift i udviklingslande Små-skala minedrift Lovgivning og koblinger i Ghanas minesektor Fra mineskakt til vielsesring Rejse- og guldfeber Kviksølv og helbred Retorten

2 Små-skala minedrift Inovember 2005 startede et projekt finansieret af Geocenter København om de miljømæssige og socioøkonomiske aspekter omkring små-skala guldminedrift i Tanzania. Projektet er et samarbejde mellem kulturgeografer ved Institut for Geografi og Geologi og GEUS. I denne artikel introduceres fænomenet små-skala minedrift samt dets omfang og udbredelse globalt. Små-skala minedrift er en form for lavteknologisk minedrift, der er udbredt i udviklingslande. Denne form for minedrift er med meget få undtagelser drevet af fattige folk. For millioner af mennesker er det en måde at få mad på bordet, mens det kun i sjældne tilfælde er en genvej til rigdom. International Labour Organisation skønner, at omkring 100 millioner mennesker er afhængige af små-skala minedrift. Heraf er omkring 20 millioner direkte engagerede i minedrift, og af disse er omkring fem millioner kvinder og børn. Antallet af små-skala minearbejdere er stadigt stigende. Eksempelvis var der ingen små-skala minearbejdere i Mongoliet i Ti år senere var der mere end NR Hvad er små-skala minedrift? Populært kan man sige, at små-skala minedrift er tre mand og en trillebør. I praksis spænder begrebet dog vidt. Fra et enkelt individ, en gruppe eller familie, der med hammer og mejsel arbejder sig ind i fjeldet for at finde guld, til delvist mekaniserede operationer eller kooperativer med flere hundrede minearbejdere, der benytter semi-mekaniserede metoder til at udnytte malmforekomster. Der er store forskelle i antallet af små-skala minearbejdere fra kontinent til kontinent. I Europa og Nordamerika er der stort set ingen små-skala minedrift, mens det er udbredt i Asien, Afrika og Sydamerika. Små-skala minedrift har været bedrevet i tusinder af år. En af de ældste historier om små-skala minedrift er historien om Jason med det gyldne skind. I mange år var man ikke rigtig klar over, hvad legenden henviste til. Agricola forklarede imidlertid i De re metallica Foto: Dorthe Friis Pedersen.

3 Global distribution af små-skala minedrift. Talangivelserne er fra 1990 erne. Kilde: A. J. Gunson, (http://www.casmsite.org/regional.html). Også kvinder er involveret i små-skala minedrift. Peter W. U. Appel. Seniorforsker, GEUS Jesper Bosse Jønsson. Ph.D. studerende, Institut for Geografi og Geologi NR

4 Kilde: De re metallica. Vædderskind brugt til at fange guldstøv og guldkorn i en flod. 4 NR (Metallernes natur) fra 1556, hvordan hyrder i bjergrige egne lagde vædderskind ud i elvene ved forårstid. Efter en måneds tid blev skindene taget ud af vandet, og hvis der var guld i området, fandt man ofte talrige guldkorn i skindene. Jasons gyldne skind var altså virkelig gyldent af guld. Den dag i dag benytter enkelte hyrder i de fjerneste egne af Kirgisistan den samme metode. Små-skala minedrift i dag Små-skala minearbejdere bryder en lang række metaller og mineraler, og for en række af disse er små-skala minedrift den dominerende leverandør til verdensmarkedet. For eksempel bliver verdens behov for beryllium og flusspat stort set dækket af små-skala minedrift, mens storskala kommerciel minedrift er totalt dominerende for kobber og fosfat. Der findes to hovedformer for små-skala minedrift: Brydning på primært og på sekundært leje. Brydning på primært leje vil sige, at malmen brydes direkte fra klipperne. Brydning på Eksempler på metaller og mineraler, som små-skala minearbejdere bryder. Søjlerne angiver, hvor stor procentdel små-skala minearbejdere bryder af de forskellige metaller og mineraler i forhold til verdensproduktionen. sekundært leje vil sige, at malmen findes i grusog sandaflejringer i floder og elve. Udvinding af guld fra kvartsårer er et eksempel på brydning på primært leje. I sin simpleste form arbejder små-skala minearbejderen sig ind i fjeldet med hammer og mejsel. Imens forsøger han at følge den guldførende kvartsåre. Efter brydningen bliver guldmalmen knust, og de tunge mineraler, heriblandt guld, koncentreres ved hjælp af en gammeldags vaskepande. Guldet adskilles derefter fra de øvrige tungmineraler. Dette sker oftest ved den såkaldte amalgamering, en proces hvor der hældes kviksølv i vaskepanden til tungmineral-koncentratet. Med hænderne blandes kviksølv og mineraler grundigt, og guldet amalgamerer med kviksølv. Populært kan man sige, at guldet opløses i kviksølvet. Når alt guld er opløst i kviksølvet, får amalgamen en dejagtig konsistens og lægges i en jernkop, der anbringes over et bål. Dér fordamper kviksølvet, og guldet ligger tilbage. Amalgamering er en effektiv metode til at uddrage gul-

5 En guldgraver hugger en guldførende kvartsåre ud i en tunnel i Filippinerne. Fotos: Peter W. U. Appel, GEUS. Guld opløst i kviksølv bliver opvarmet over et bål hvorved kviksølvet fordamper og guldet ligger tilbage. Kviksølv tilsættes den knuste guldmalm. det. Desværre er processen ødelæggende for miljø og mennesker, fordi kviksølv er meget giftigt. I modsætning til mange andre gifte nedbrydes kviksølv ikke og det forbliver derfor i miljøet, hvor det har en ødelæggende virkning på menneskers helbred i generationer. Der er ingen sikre opgørelser over, hvor meget kviksølv der ad denne vej bliver ledt ud i miljøet, men der er tale om mange hundrede tons per år. Brydning på sekundært leje omfatter materiale, der er forvitret ud af klipper og derefter af vind og vand er transporteret væk og senere aflejret i lag af sand eller grus. Som eksempler herpå kan nævnes guld, ædelsten og tin. Gennem forvitring, transport og aflejring kan mineralerne blive opkoncentrerede i sand eller gruslag. Her kan koncentrationerne blive så høje, at det bliver lønsomt at bryde for små-skala minearbejdere. I Kirgisistan arbejder små-skala minearbejderne i små grupper højt oppe i bjergene for at udvinde sekundært aflejret guld. Hvert forår, når sneen smelter, bringes store mængder sand Foto: Dorthe Friis Pedersen. og grus med smeltevandet ned ad bjergsiderne. Guldet bliver i form af små og store guldkorn koncentreret bestemte steder i elve og floder. En rutineret små-skala minearbejder kan med stor sikkerhed finde disse steder. Her graver han sand og grus op, og hælder det i en såkaldt sluse. Slusen er en kasse på op til et par meters længde og tyve til fyrre centimeters bredde. Bunden er dækket af gamle tæpper eller gummimåtter fra kasserede biler. Slusen stilles i elven, således at vandet strømmer gennem den med lav fart. Det strømmende vand transporterer sandet og gruset gennem slusen og de tunge mineraler som fx guld bliver så hængende i tæpperne eller gummimåtterne. Lovgivning Små-skala minearbejdere er i langt de fleste lande uden for loven, forstået på den måde at de ikke kan få en officiel godkendelse i form af en licens til arbejdet. I enkelte lande er begrebet små-skala minedrift dog indført i minelovgivningen, eksempelvis i Tanzania, Ghana, Etiopien og Zimbabwe. I disse lande kan man således opnå licens som små-skala minearbejder. På trods af dette er det de færreste små-skala minearbejdere i disse lande, der er i besiddelse af en licens. Tanzanias lovgivning giver plads til tilstedeværelsen og udviklingen af en små-skala minesektor og lover bl.a. øget støtte til småskala mineforetagender gennem adgang til rådgivning og træning, kredit, billigt udstyr og specielt reserverede mineralholdige områder. Men i. NR

6 Arbejdet ligger stille under en heftig regnbyge. Foto: Dorthe Friis Pedersen. realiteten er der en stor kløft mellem lovgivningen og den reelle situation, hvor store mineselskaber ofte presser små lokale operationer ud af mineralrige områder. I de fleste udviklingslande betragter regeringerne i bedste fald små-skala minedrift som et nødvendigt onde, mens fænomenet i andre til-fælde bliver bekæmpet. Således har Mongoliets regering ved flere lejligheder sendt politi og militær ud for at rydde områder med småskala minearbejdere. Nogle gange har denne rydning været begrundet i generel utilfredshed med de lovløse små-skala minearbejdere. Andre gange har det været for at favorisere kommercielle mineselskaber. I Tanzania fik tusinder af små-skala minearbejdere i 1996 et døgn til at forlade et område, hvor de havde drevet minedrift i årtier, efter et stort mineselskab havde fået licens til området. Det er almindeligt anerkendt, at små-skala minedrift kan bidrage til den økonomiske udvikling af de områder, hvori den finder sted. Sektoren giver arbejde til tusinder af mennesker, der ofte har kort eller ingen uddannelse. Penge tjent på minedriften bliver oftest brugt og/eller investeret lokalt, hvilket fører til positive økonomiske effekter for lokalsamfundet. Endvidere fører jobmulighederne i små-skala minesektoren til nedsat migration fra land til by, som er et udbredt fænomen i mange udviklingslande. Men samtidig skaber sektoren sociale, politiske og miljømæssige problemer, som forhindrer den i at indfri sit fulde potentiale. Konflikter Konflikter mellem store mineselskaber, eksisterende lokalsamfund og små-skala minearbejdere over bl.a. jord- og minerettigheder, kompensationer og betaling af afgifter til staten forekommer hyppigt og fører regelmæssigt til voldelige konfrontationer. Problemet er stigende på grund af det voksende antal personer, som ser sig nødsaget til at gå ind i små-skala minedrift for at opretholde eller forbedre deres levevilkår. Den største miljømæssige omkostning er forurening med kviksølv i forbindelse med udvinding af guld. Derudover fyldes hullerne ikke op, når en udgravning forlades, hvilket medfører jorderosion og ulykker, og skove fældes for at få tømmer til understøtning af minegange. Kun få små-skala minearbejdere prioriterer en sikker arbejdsplads. Særligt farligt er arbejde under jorden i tunneller eller lodrette skakter. Det sker ofte, at tunneller og skakter styrter sammen. Udover arbejdsulykker og kviksølvforgiftning, er en af de væsentligste sundhedsmæssige skader af små-skala minedrift stenlunger. Denne sygdom skyldes indånding af kvartsstøv. Det dannes når de guldholdige kvartsårer knuses, og det indåndes når man ikke bruger åndedrætsværn. Men også HIV er udbredt i mineområder på grund af kombinationen af mænd langt fra hjemmet og mange prostituerede, der følger i kølvandet på mange større guldfund. Desuden stiger kriminaliteten i små-skala minemiljøer betydeligt. Det er således på den ene side vigtigt at fastholde, at små-skala minedrift har en positiv effekt på et lands økonomiske udvikling. Men samtidig kan det have store omkostninger for den enkelte, for lokalsamfundet og for miljøet. Hvis små-skala minesektorens udviklingspotentiale skal materialisere sig, er en institutionel, organisatorisk og teknologisk opgradering derfor nødvendig. Guldudvinding i en elv i Kirgisistans bjerge. Guldholdigt sand og grus hældes i den hjemmelavede sluse hvor vandet løber igennem. Det tunge guld bliver liggende og resten skylles væk. Foto: Peter W. U. Appel, GEUS. 6 NR

7 . NR

8 Lovgivning og koblinger i Ghanas minesektor 8 NR Ide senere år er minelovgivningen i Ghana og andre afrikanske lande blevet lempet, således at landene får mindre kontrol over minesektoren. Det har ført til øget interesse fra transnationale mineselskaber, der har åbnet eller genåbnet en række guldminer. Staten har aktier i disse miner, og får derved en lille indtægt. Lokale firmaer leverer simple reservedele og fødevarer, men der er ingen forbindelse mellem de transnationale selskaber og små-skala minedrift. I slutningen af 2006 blev en ny minelovgivning godkendt af Ghanas præsident. Parlamentet havde vedtaget den i 2005, og forarbejdet med at ændre den eksisterende lovgivning startede flere år forinden, idet det ansvarlige ministerium fremlagde loven allerede i Den lange behandlingstid skyldes, at der måtte føres langvarige, svære politiske forhandlinger. Der er nemlig store interessekonflikter mellem de internationale mineselskaber, lokale ghanesisk ejede firmaer, lokalsamfund og politikere. Sagt lidt firkantet er problemet først og fremmest, hvordan gevinsten ved minedrift skal fordeles. I Ghana drejer det sig primært om udvinding af guld. Hvordan sikres et tilfredsstillende afkast til de internationale selskaber, som investerer betydelige summer i etablering og drift af minerne? Hvorledes skal de berørte lokalsamfund kompenseres for de ulemper, både miljømæssige og socioøkonomiske, som minedriften påfører dem? Hvordan sikres det, at erhvervsinteresser i Ghana får mulighed for at gå ind i aktiviteterne enten direkte eller som leverandører af varer og tjenester til de egentlige mineoperatører? Og endelig, hvordan sikres en rimelig indtægt til statskassen, så nationale naturressourcer kommer hele befolkningen til gode? Det var en betydelig nedgang i de udenlandske investeringer i slutningen af 1990 erne og lige efter århundredeskiftet, som satte gang i revideringen af den Ghanesiske minelovgivning. Hensigten med den nye lov var at lokke mere udenlandsk kapital til landet ved at tilbyde forbedrede betingelser for udenlandske selskabers aktiviteter. Skatten er halveret, og der er åbnet for individuelle aftaler mellem staten og det enkelte mineselskab, som sikrer selskabet konstante arbejdsvilkår i op til15 år. I særlige tilfælde, hvis investeringen er større end 500 millioner US$, kan staten fravige andre krav i lovgivningen, herunder krav til miljøhensyn og løsning af konflikter med lokalsamfund. Hertil kommer en række fordelagtige finansielle ordninger, som allerede eksisterede i den gamle lovgivning (så som gunstige afskrivningsregler, fritagelse for importafgifter og tilladelse til at tilbageholde udenlandsk valuta). Ghana og andre lande i Afrika Minelovgivningen i Ghana er nu på de væsentligste områder identisk med nyere lovgivning i andre afrikanske lande. Der er tale om et race to the bottom. I konkurrencen om at tiltrække udenlandsk kapital kappes afrikanske lande om at tilbyde gunstige betingelser for de internationale mineselskaber. Det betyder i realiteten, at staterne får mindre indflydelse og færre indtægter. Set over en 20-årig periode er der tale om betydelige ændringer i de afrikanske landes lovgivning og dermed af den statslige regulering af mineaktiviteterne. Ændringerne er kommet gradvist og i flere faser siden begyndelsen af 1980 erne. På dette tidspunkt startede omfattende ændringer af den økonomiske politik i mange gældstyngede afrikanske lande. Det skete ved gennemførelse af de såkaldte strukturtilpasningsprogrammer, som primært var designet og finansieret af Verdensbanken. Programmerne indeholdt en liberalisering af de nationale økonomier og privatisering af størstedelen af de statslige aktiviteter. Strukturtilpasningsprogrammerne fik særlig stor betydning for minesektoren i Afrika. Efter uafhængigheden fra de tidligere kolonimagter blev mange miner nationaliseret og staten overtog driften. National kontrol over naturressourcerne blev betragtet som helt afgørende for finansiering af en selvstændig udviklingsstrategi, som også sigtede mod at opbygge koblinger mellem minedriften og andre erhverv. Af forskellige årsager var disse bestræbelser sjældent succesfulde. De statsdrevne mineselskaber havde store tab, og investeringer i nye maskiner og øvrigt udstyr var lave. Men med starten af liberalisering, privatisering og nye lovgivningsmæssige rammer for minesektoren skete der en voldsom vækst i udenlandske investeringer. Ghanas nyere udvikling Udviklingen i Ghana er meget illustrativ. Efter den første ændring af mineloven i 1986 begyndte internationale selskaber langsomt men sikkert at investere i landet. Gamle miner blev genåbnet og nye guldminer blev åbnet. Produktion og eksport steg hastigt. I starten af 1990 erne produceredes omkring ounces guld (1 ounce = 31,1 gram), mens produktionen var på godt ounces i slutningen af samme årti. Siden er produktionen faldet noget igen, og der er sket en reduktion i antallet af mineselskaber. Kun fem internationale selskaber fra Sydafrika, Australien og USA er nu aktive, idet mange mindre mineselskaber er blevet overtaget eller lukket. De fem selskaber står tilsammen for ca. 90 procent af Ghanas guldeksport, som udgør mellem halvdelen og to tredjedele af landets totale eksport. Skatteindtægten fra guldminedriften er dog lille. Ifølge mineloven har staten en aktiebeholdning på 10 procent i de internationale selskabers afdelinger i Ghana. Staten får således et afkast som alle andre aktionærer. Men mineindustrien er fortsat udenlandsk domineret, og bidrager kun i meget ringe omfang til landets udvikling. Det diskuteres derfor ofte, hvordan denne tilstand kan ændres. Specielt peges på betydningen afkoblinger mellem stor-skala minesektoren og andre erhverv, herunder små-skala minedrift. Loven indeholder faktisk krav om, at mineselskaberne skal involvere lokale firmaer. Mulighederne er dog meget begrænsede og afhænger desuden af det mineral, der er tale om. For eksempel er der i guldmineindustrien en tendens til, at de store mineselskaber, som står for indkøb og drift af knusnings- og udvin-

9 Forskellene på små- og stor-skala minedrift er enorme. Fotoet til venstre viser en lastvogn fra en stor-skala guldmine. Fotoet til højre viser en små-skala guldgraver på arbejde. Foto: Clement Msalangi, Geita Gold Mine i Tanzania. Foto: Jesper B. Jønsson, Institut for Geografi og Geologi. dingsanlæg, nu også indkøber udstyr til selve brydningen af malmen. For ganske få år siden blev brydningen som regel overdraget til andre internationale firmaer, som havde specialiseret sig i malmudvinding. Disse firmaer udførte brydning af malm i mange forskellige lande og opnåede derved betydelige stordriftsfordele og ophobede stor teknisk erfaring. De senere års høje guldpriser, lave renter og de omtalte ændringer i de nationale minelovgivninger har imidlertid fået mineselskaberne til at samle deres aktiviteter. Men under alle omstændigheder giver industrien ikke mange muligheder for lokale selskaber dertil er investeringer i udstyr og maskiner for omfattende og de teknologiske krav for høje. Heller ikke andre led i guld-kæden åbner store muligheder for lokale selskaber. Udforskning og kortlægning af nye forekomster foretages af specielle selskaber, som stort set alle er udenlandsk ejet og hvis medarbejdere mest består af højt kvalificerede geologer og teknikere. Disse selskaber opererer enten selvstændigt eller i samarbejde med de store mineselskaber, som ser en fordel i at dele udgifterne med specialiserede partnere. Raffinering af guld er så kapital- og teknologikrævende, at det kun foregår ganske få steder i verden, fx i Sydafrika, Schweiz og Australien. Maskiner og andet udstyr, dvs. alt fra gravemaskiner, bulldozere, bor til måleudstyr, kommer fra andre dele af verden, da intet ghanesisk firma råder over den fornødne produktionskapacitet. Også kemiske analyser af jord og bjergarter foregår hos internationale firmaer, som har etableret laboratorier i udvalgte afrikanske lande. Selv mere basale ydelser som drift af kantiner, rengøring og sikkerhedsovervågning er udliciteret til internationale firmaer. Det samme gælder for revisionsopgaver samt miljøkonsekvensberegninger, som internationale konsulentfirmaer varetager. Kun ganske få og simple varer og tjenester leveres af lokale firmaer, som fx simple reservedele, brændstof og fødevarer. Koblinger til små-skala udvinding af guld er om muligt endnu mere beskedne. Forskellen mellem de to grene af minesektoren med hensyn til teknologi, tilrettelæggelse af arbejdsgange, logistik, samt primær forarbejdning af malmen, er simpelthen for store. Selv den lovlige del af små-skala minesektoren (dvs. aktiviteter baseret på en lovlig minekoncession) arbejder med meget simple redskaber og udbyttet bliver solgt til mere eller mindre uformelle opkøbere. Der eksisterer således ikke nævneværdige koblinger mellem de to grene af guldminesektoren. Og der er ikke udsigt til, at sådanne koblinger med positive spin-off effekter kan etableres. Men på trods af deres indbyrdes isolation er der dog ofte konflikter mellem de store internationale mineselskaber og udøverne af småskala minedrift, særligt de store grupper af omrejsende mænd, som arbejder uden licens eller koncession i de områder, hvor de slår sig ned. Hvis udbyttet ikke svarer til anstrengelser og forventninger, flytter aktiviteterne til andre steder, hvor forventningerne til guldfund er større. Niels Fold. Professor, Institut for Geografi og Geologi Marianne Nylandsted Larsen. Adjunkt, Institut for Geografi og Geologi NR

10 Fra mineskakt til vielsesring For små-skala guldminedrift i Tanzania er guldkæden markant forskellig fra guldkæden for storskala minedrift. I små-skala minedrift udvindes guldet enten fra klipper eller fra flodaflejringer. I klipperne sprænges små minegange, mens der fra flodaflejringerne graves sand eller grus op nær jordoverfladen, hvorefter det vaskes. Guldet renses lokalt og sælges til guldopkøbere. En stor del af guldet ender som smykker i Indien og Mellemøsten. 10 NR Guldkæden for små-skala minedrift i Tanzania er uafhængig af varekæden for guld fra de store mineselskaber, og relationerne mellem de to sektorer er, ligesom i Ghanas tilfælde, yderst begrænsede. Det sidste år har verdensmarkedsprisen for guld været over 600 US$ pr. ounce, hvilket er det højeste i 25 år. Væksten i prisen på guld skyldes dels internationale økonomiske strukturændringer, dels en øget efterspørgsel på guld til smykker i Indien og Kina. På grund af den øgede efterspørgsel har guldgravere ingen problemer med at afsætte deres guld. I dag følger guldpriserne i selv de fjerneste guldgraversamfund i Tanzania verdensmarkedsprisen. På grund af Internettet, hvor den daglige verdensmarkedspris for guld fremgår, er det i dag sværere for guldopkøberne at snyde med prisen. Dog er det stadig langt de færreste småskala minearbejdere, der har direkte adgang til Internettet. Men intern udbytning i små-skala guldmineområderne foregår stadig. Prisen guldgraverne får for deres guld er mellem 50 og 90 procent af verdensmarkedsprisen alt efter, hvem de sælger til, og hvem de arbejder for. Hvis man arbejder i andres mineskakter, får man ikke løn, men mad og medicin samt provision af, hvad der udvindes. Hvis man har sine egne mineskakter på andres områder, betales provision af udbyttet til licensholderen. Licensholderen kræver endvidere ofte, at folk der arbejder i området, sælger deres guld til licensholderen til en pris, som ligger under prisen hos den lokale guldopkøber. Foto: Dorthe Friis Pedersen. Tømmer er vigtigt til sikring af små-skala mineskakter.

11 Ofte udvinder licensholdere ikke selv guld, men de indkasserer en provision (ofte 30 procent) fra de folk, som har skakter i licensområdet. Desuden får de profitten på det guld, der købes op under den gældende guldpris i minesamfundet. Licensholderen køber eksempelvis guldet fra skakthaverne for 100 kroner pr. gram og sælger det til den lokale guldopkøber for 110 kroner. Mellem minearbejderne og skakthaverne og mellem skakthaverne og licensholderne findes ingen kontraktlige forpligtelser, og forholdet kan i realiteten afsluttes når som helst. Guldgravere der arbejder uden for andres mineskakter og licensområder, får en bedre pris for deres guld, da de kan sælge det til højeste bud. Grunden til at guldgravere alligevel vælger at arbejde i andre folks mineskakter, er at selv små-skala guldminedrift på primært leje kræver investeringer. Dynamit, udstyr, tømmer til afstivning af minegange samt mad og medicin til arbejderne koster penge, som kun et fåtal af guldgraverne kan stable på benene. I visse områder findes guldet langt nede i jorden, og det tager tid og penge at nå derned. Desuden skal man Guldmalmen hejses op fra en 50 meter dyb mineskakt i Londoni i Tanzania. have licens til at grave efter guld. Disse licenser er på ti hektar (0,1 kvadratkilometer), og det er kun de mest fremsynede og heldige minearbejdere, der får en licens til områder med guldbærende klipper. De senere år er det blevet stadigt sværere at få en licens, da størstedelen af de guldholdige områder i Tanzania er blevet overdraget til store mine- eller investeringssel- Foto: Jesper B. Jønsson, Institut for Geografi og Geologi. Verdensmarkedsprisen for en ounce guld i perioden fra 1985 til Jesper Bosse Jønsson. Ph.D. studerende, Institut for Geografi og Geologi kilde: NR

12 Kun få små-skala minearbejdere når at sikre sig minelicenser. I Chunya-distriktet i Tanzania benytter mange guldgravere sig af metaldetektorer. Fotos: Dorthe Friis Pedersen. 12 NR skaber. I de fleste tilfælde er der tale om licenser til prospektering, dvs. eftersøgning af forekomster. I andre tilfælde er der tale om licenser til at udvinde kendte forekomster. Minedrift på sekundært leje gennemføres ofte af enkelte personer eller af grupper. Specielt i regntiden koncentrerer mange guldgravere sig om denne form for minedrift, da der kræves store mængder af vand til at udvinde guldet. En undtagelse er guldklumper aflejret tæt på overfladen. Her kan en metaldetektor nemlig bruges med stor succes og uden brug af vand. Guldudvinding på sekundært leje er attraktivt da guldet ofte er renere end guld udvundet fra fast fjeld. Da banklån stort set er umulige at få for guldgravere, giver de lokale guldopkøbere ofte lån til de guldgravere, som de stoler på. Lånene tilbagebetales i guld og renterne betales ved, at låntagerne skal sælge deres guld til långiveren. I visse tilfælde får låntagerne også en lidt dårligere pris for guldet, men da lånerenten i de lokale banker er 22 procent, betaler detsig alligevel. Foto: Jesper B. Jønsson, Institut for Geografi og Geologi. Guldopkøbere Hvert guldmineområde af en vis størrelse har dets guldopkøber(e), som igen har deres netværk af underopkøbere, som guldopkøberen finansierer. Deres job er at tage rundt i de lidt mindre mineområder og støvsuge for guld. Guldopkøberne tager typisk til en af landets store byer, oftest millionbyen Dar es Salaam, for at sælge deres guld, da guldprisen i Dar es Salaam ligger højere end i de ofte fjerntliggende En guldopkøber i Matundasi guldminesamfund i Tanzania. guldminesamfund. Hovedparten af guldopkøberne i Dar es Salaam er indiske guldsmede. Før guldet købes, brændes det meste af urenhederne, specielt kviksølv, væk og guldets renhed testes. Således betales guldopkøberne fra minesamfundene for det reelle indhold af guld, og en uerfaren opkøber, der har købt guld med for lav renhed, kan miste penge. Derefter raffineres guldet igen, først ved brænding ved høj varme, siden med salpetersyre, indtil det har en

13 Hovedparten af guldopkøberne i Dar es Salaam i Tanzania er indere, som også ejer juvelerbutikker. renhed på mellem 99,6 og 99,9 procent. I denne tilstand er guldet stort set umuligt at skelne fra det guld, som er udvundet af store mineselskaber og renset på certificerede guldraffinaderier. Noget guld eksporteres rent, men det meste blandes op med kobber og sølv og bruges til smykker, der som regel bliver fremstillet af guldsmede bragt over fra Indien af de tanzanianske indere. En del af disse smykker sælges i Dar es Salaam. Men en stor del af dem eksporteres til Indien og i særdeleshed til guldhandelscenteret Dubai for videresalg. For at undgå at betale skat og eksportafgifter, smugles størstedelen af guldet, ifølge kilder fra det tanzanianske mineministerium, ud af Tanzania gennem Zanzibar af kvinder, som bærer guldet som smykker. I Dubai ligger det ene juvelerstrøg efter det andet, og mange guldopkøbere og guldsmede fra hele verden, men specielt fra Mellemøsten og Indien, køber smykker her. Udviklingslande udgør i dag omkring to tredjedele af verdens guldefterspørgsel og specielt i Indien, hvor guld har stor kulturel betydning, er efterspørgslen stor. Fotos: Dorthe Friis Pedersen. En stor del af guldet fra Tanzanias små-skala guldminesektor eksporteres som smykker. Mange af de ansatte hos de store guldsmede i Dar es Salaam er indere som de tanzanianske indere har bragt til Tanzania på grund af deres evner som guldsmede. En indisk guldsmed tester guldets renhed. NR

14 Rejse- og guldfeber Iløbet af de sidste ti år er Tanzania blevet Afrikas tredje største eksportør af guld. Små-skala minearbejderne rejser land og rige rundt på jagt efter guld og rigdom. Nu og da er de heldige og tjener store penge på kort tid. Men som regel forsvinder pengene hurtigt og kun sjældent lykkes det at investere dem. Tanzanias undergrund er rig på en række værdifulde mineraler og minesektoren domineres af guldudvinding. På ti år er landet gået fra at være en uanseelig guldeksportør til at være Afrikas tredjestørste efter Sydafrika og Ghana. Der eksporteres årligt 50 tons guld svarende til omkring 700 millioner US dollars. I dag findes der seks store guldminer i Tanzania, styret af internationale selskaber. Desuden er der omkring lokale guldgravere, som arbejder med små-skala minedrift. Foruden disse guldgravere er omkring tanzanianere involverede i udvinding af en lang række ædelsten, hvoraf diamanter, tanzaniter, rubiner, safirer og smaragder er de mest kendte. Det er drømmen om forbedrede leveforhold og i bedste fald rigdom, der får tusinder af tanzanianere til at rejse land og rige rundt på udkig efter guld og ædelstene. Men vejen til rigdom er lang og usikker, og mens kun få er heldige, skal mange arbejde hårdt for blot at tjene penge til busbilletten hjem. I bestræbelserne på at forbedre deres levevilkår udviser små-skala minearbejderne en høj grad af mobilitet. Siden år 2000 har Tanzania oplevet ti store guldfebre med guldfund, der på ingen tid trækker tusinder af mennesker til. I kølvandet på guldgraverne er der en tilstrømning af folk, som lever af guldgravernes udbytte. Denne gruppe omfatter alt fra folk, der åbner interimistiske butikker, barer og hoteller til guldopkøbere, prostituerede og kriminelle. I forbindelse med et igangværende projekt om guldgraveres mobilitet i Tanzania er 120 guldgravere fra to guldmineområder blevet interviewet omkring deres mobilitet, liv og forhåbninger. Det ene område, Londoni, var i mange år en lille landsby med under 200 indbyggere, som hovedsageligt levede af kvægdrift og subsistenslandbrug. Men i juli 2004 fandt en lokal indbygger guld. Rygterne om guldfundet kom hurtigt andre for øre, og guldfeberen var en realitet. I løbet af et par uger var mellem ti og femten tusinde mennesker samlet i området. Masaka Kisena En af disse var 37 årige Masaka Kisena, der i 1985, i en alder af 14 år, løb hjemmefra for at finde lykken i de nærliggende guldminer. Her tjente han på få måneder 2000 danske kroner, hvilket var en mindre formue. Pengene bragte han stolt hjem til forældrene, der brugte dem til at købe kvæg. Siden da har han gravet efter guld, rubiner, safirer, turmaliner, spinel og granater på over 45 lokaliteter i Tanzania, Burundi og Mozambique. Han har prøvet lidt af hvert: At ankomme til et nyt område, grave en dag og være heldig. Eller grave i flere måneder uden at finde noget som helst. Han har arbejdet som guldopkøber og har forsøgt sig med køb og salg af alt fra ris og bananer til medicin og pesticider. Hver gang mistede han i sidste ende pengene, efter hans egen mening på grund af manglende uddannelse, og tog derfor tilbage til minerne. I 1996 blev han fjernet fra sine velproducerende guldskakter i Kahama-distriktet, da området blev solgt til et svensk mineselskab. Dette selskab solgte senere licensen videre til Barrick Gold, verdens største guldproducent, som i dag driver en stor guldmine i området. I Mozambique blev han overfaldet og skudt i ryggen af røvere som stjal 730 gram guld, som det havde taget ham et halvt år at opkøbe. Det er langtfra den eneste gang han har prøvet at blive overfaldet og berøvet. Kriminalitet og mangel på sikkerhed følger i kølvandet på alle store guld- og ædelstensfund. Selv mener han, at det er hans troværdighed, hans store netværk af minefolk og kendskab til alle aspekter af små-skala minedrift, der i flere omgange har hjulpet ham til at tjene forholdsvis mange penge på mineaktiviteterne. Men lige så meget som hans stærke sider har hjulpet ham til at tjene penge, har hans svage Masaka Kisena viser hvor han blev ramt af en kugle under et overfald i et guldgraverområde i Mozambique. sider, især hans naivitet og manglende evne til at investere sine penge ordentligt, betydet at han har tabt dem lige så hurtigt som de blev tjent. I 1999/2000 tjente han og i kroner. Men bortset fra et lille hus, 40 køer og noget land, som er lige så spredtliggende, som hans færden de sidste 22 år, ejer han i dag kun lidt gammelt mineudstyr. I Londoni tjente han godt nok kroner den første måned, men de blev brugt på dynamit, udstyr, mad og medicin til hans arbejdere på tre mineskakter, som han finansierer. Disse har ikke produceret tilnærmelsesvist så meget som han regnede med, og mangel på geologisk viden har endnu engang vist sig som et stort problem. I Londoni formåede han at sende kroner hjem til sine forældre. Pengene blev blandt andet brugt på skolepenge til hans to Foto: Dorthe Friis Pedersen. 14 NR

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

Kviksølv, guld og sushi

Kviksølv, guld og sushi Kviksølv, guld og sushi - en historie om, hvordan kviksølvforurening fra guldgravere i Filippinerne ender i din tunfisk og vil give dine børn hjerneskader, og et projekt om hvordan Operation Dagsværk kan

Læs mere

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb

Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana Fakta om Ghana Agbogbloshie Lossepladsen Ætser dem op Tjener mindre end 3 danske kroner Uendeligt Kredsløb Indholdsfortegnelse Børnehjælpen Ghana 4 Fakta om Ghana 5 Agbogbloshie Lossepladsen 6 Ætser dem op 7 Tjener mindre end 3 danske kroner 8 Uendeligt Kredsløb 8 Fremragende forretning 9 Giv børnene en fremtid

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

ARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt.

ARVEN EFTER DIG. giv livet videre. Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt. ARVEN EFTER DIG giv livet videre Med et testamente bestemmer du selv, hvem der skal have glæde af det, du har skabt 1 2 ET TESTAMENTE ER SUND FORNUFT Når du åbner denne folder, er det nok ikke første gang,

Læs mere

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org.

Lys over Mali Solceller til Malis skoler. Folkecenter for Renewable Energy www.folkecenter.net Mali Folkecenter www.malifolkecenter.org. Lys over Mali Solceller til Malis skoler Ligesom det var samfundet, der i sin tid sørgede for, at befolkningen i industrilandene fik adgang til elektricitet, kan man ikke forvente, at de fattigste af alle

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT

GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT GULD & RETTIGHEDER I GHANA STATUSRAPPORT April-Oktober 2015 Med støtte fra: Danmarks Indsamling 2015, Medarbejdernes Honorarfond i Novo Gruppen og Hesse-Ragles Fond Introduktion I 2014 bevilligede Medarbejdernes

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Undervisning i brugen af Cornell-noten

Undervisning i brugen af Cornell-noten Undervisning i brugen af Cornell-noten I denne lektion arbejder I med at skrive for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge Cornell-noten til at Eleverne får et Cornell-noteark og udfylder det

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM

Kap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk

Læs mere

Retten til vind i håret

Retten til vind i håret Retten til vind i håret Det, der begyndte som kærlighed til cykling og almindelig medmenneskelig nysgerrig, er vokset til en verdensomspændende organisation for Ole Kassow og hans frivillige netværk Cykling

Læs mere

Historie og organisation

Historie og organisation Historie og organisation ECCO en dansk familievirksomhed 2 En multinational organisation 3 Hvem vil have os? 5 En mand og hans drøm 6 ECCO ejer hele værdikæden 7 ECCOs læderproduktion 8 damkjær & vesterager

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia

Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia Miljøhandleplan og vandanalyser I Coroico, Bolivia Opbygning af analyselaboratorie og ressourcer Om at gøre en forskel - miljøarbejde i udviklingslande Af Anne Ottosen, IUG Min baggrund og rolle i projektet

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt

Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Når daggry truer. Dværge

Når daggry truer. Dværge Dværge Vi har bestræbet os på at lave en nytænkning af de klassiske fordomme omkring dværge, således at de stadig ender med de samme overordnede karaktertræk, men hvor der er en fornuftig forklaring på

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger

OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014. Det danske venturemarked investeringer og forventninger OPGØRELSE AF 1. KVARTAL 2014 Det danske venturemarked investeringer og forventninger Kvartalsopgørelse det danske venturemarked DVCA og Vækstfonden samarbejder om at lave kvartalsvise opgørelser af det

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme.

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme. ARES Regelsæt ARES er ikke tænkt som et regeltungt scenarie, men vi synes nu alligevel, at der skal være muligheder for kamp og lidt hurlumhej, så nedenstående vil dække det mest basale. Er der ting som

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika..

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. ..fordi vi må starte et sted.. I Afrika vokser mange børn op i hytter som disse - lavet af ko-lort eller diverse affald. Fattige mennesker har ingen pension,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126

Svar vedrørende spørgsmål til Landsstyret i henhold til 36, stk. 1 i Landstingets forretningsorden. Nr. 2007-126 Landsstyreområdet for boliger, infrastruktur og råstoffer Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet 24. september 2007 Sags nr.: 01.27-00108 Dok.nr.: 273185 Esmar Bergstrøm IA Svar

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Uden tag over hovedet

Uden tag over hovedet Nr. 62 nov. 2005 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Foto: Bruno Stevens/Cosmos NYHEDSJOURNALEN Uden tag over hovedet 33 millioner mennesker mangler lige nu et sted at bo. De har ikke længere

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked

Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked Virksomhedernes erfaring fra udvikling til marked Jens Baadsgaard Pedersen, EnviDan Hands on erfaring med markedsudvikling i Vietnam, Thailand, Malaysia, Philippinerne og Kina! og som Eksportforberedelseskonsulent

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere