Intern rapport. Sorter af gulerod Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Transkript

1 Intern rapport Sorter af gulerod 2003 Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Nr. 201 Juni 2004

2 Intern rapport nr. 201 Juni 2004 Sorter af gulerod 2003 Gitte K. Bjørn og Jørgen Villebro Afdeling for Havebrugsproduktion Forskningscenter Årslev Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev Interne rapporter indeholder hovedsageligt forskningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejdspartnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF. Rapporterne koster i løssalg: Op til 50 sider: 55 kr. pr. stk. Over 50 sider: 85 kr. pr. stk. Henvendelse til: Danmarks JordbrugsForskning Postboks 50, 8830 Tjele Tlf.: Alle DJF s publikationer kan bestilles på nettet: Tryk:

3

4 Indledning I 2003 blev der gennemført en værdiafprøvning af sorter af gulerod. 11 gulerodssorter blev sået i marts måned på en grovsandet jord, for at afklare hvilke sorter der er velegnet til tidlig produktion. Der blev afprøvet 13 sorter til efterårsoptagning og opbevaring på henholdsvis en grovsandet jord og på en dyndjord. Det var ikke alle sorter der var med på begge jordtyper. Gulerødderne på den grovsandede jord blev dækket med sort plastik og ca. 55 ton halm pr. ha, mens gulerødderne på dyndjorden blev taget op med maskine og sat på køl. Efter endt opbevaring blev forsøgene gjort op. Sammen med gulerødderne på dyndjorden blev der sået nogle sorter af farvede gulerødder til observation. Ud over ovenstående forsøg blev også sået 10 gulerodssorter på en grovsandet jord, for at registrere om der var forskel på sorternes frosttolerance. De samme 10 sorter blev også sået sammen med førnævnte forsøg på dyndjorden. Denne rapport viser de vigtigste resultater fra forsøgene. Sortsafprøvningens gennemførelse Tabel 1 viser en oversigt over forsøgene. Der blev sprøjtet mod ukrudt, sygdomme og skadedyr efter behov. Sandjorden blev vandet, men ikke dyndjorden. Sorterne der blev afprøvet ses i tabel 2, sammen med frøleverandør og vedligeholder. Tidlige gulerødder Gulerødderne blev høstet den 3. juli og derefter kørt til Danmarks JordbrugsForskning i Årslev, hvor de blev vasket og sorteret i frasorterede og fejlfrie gulerødder. De fejlfrie gulerødder blev sorteret i vægtgrupperne: under 30 g, g, g, g, eller over 250 g. Vægt og antal af hver sortering blev registreret. Gulerødder under 30 g og over 250 g blev registreret som frasorteret. De gulerødder, der blev frasorteret inden størrelsessorteringen, blev sorteret efter årsag til frasortering, og vægt og antallet af gulerødder i de enkelte frasorterede grupper blev registreret. Gulerøddernes længde, diameter i toppen, diameter 2 cm fra spidsen, samt topfæstets bredde blev målt. Toppens sundhed, topstyrke og farve blev bedømt, og højden blev målt. Derudover blev sorternes egnethed som posegulerødder bedømt. Efterårsgulerødder med efterfølgende opbevaring Gulerødderne dyrket på den grovsandede jord blev dækket med sort plastik og dækket med 55 ton halm pr. ha, mens gulerødderne på dyndjorden blev taget op og opbevaret på køl. Inden dækning med halm/optagning til køl blev der med hånd optaget 2 meter række af gulerødder pr. parcel. De håndoptagede gulerødder blev vasket hos Danmarks JordbrugsForskning i Årslev. Efter vask blev rødderne sorteret i fejlfrie rødder, og rødder der var angrebet af svampesygdomme eller skadedyr. Årsagerne til frasortering blev registreret sammen med vægt og antal. Antal og vægt af de ikke syge rødder blev også registreret. 1

5 De køleopbevarede gulerødder blev opbevaret i mini-storkasser, hvor der er plads til ca. 100 kg. gulerødder. Temperaturen henholdsvis under halmen i 5 cm s dybde i jorden og i ministorkasserne blev registreret ved hjælp af temperaturfølere (dataloggere). Figur 1 og 2 viser hvordan temperaturen har været under opbevaringen. Det antal meter række der skulle til at fylde mini-storkasserne, der skulle på køl, blev registreret. Antal meter række der blev taget op i det halmdækkede forsøg i februar, for at fylde en mini-storkasse, blev ligeledes registreret. Efter endt opbevaring blev gulerødderne kørt til Årslev, vasket og sorteret. Årsagerne til frasortering blev registreret sammen med vægt. De fejlfrie gulerødder blev sorteret på en båndsorterer efter diameter. Ved justering af anlægget blev det tilstræbt at sortere rødderne i vægtgrupperne: under 50 g, g, g, g, samt over 250 g. Vægt af hver sortering blev registreret. Gulerødder under 50 g eller over 250 g blev registreret som frasorteret. Om efteråret blev der lavet en bedømmelse af toppens sundhed, topstyrken, placering af rødderne i jorden og helhedsindtrykket. Efter endt opbevaring blev der lavet bedømmelser af rodafslutningen, glathed og helhedsindtrykket. Farvede gulerødder Farvede gulerødder blev sået i værnerækker i forsøget på dyndjorden. Registreringerne er de samme som nævnt for efterårsgulerødderne dyrket på dyndjorden. Der var dog kun en gentagelse af hver sort. Sorter af gulerod - Frosttolerance Den 8. maj blev der sået 10 gulerodssorter på en grovsandet jord. Forsøget gik ud på at se om der er forskel på sorters frosttolerance. De samme sorter blev sået sammen med efterårsgulerødderne dyrket på dyndjorden. I forsøget på den grovsandede jord blev gulerødderne opbevaret i marken uden dækning frem til marts måned, mens sorterne på dyndjorden blev taget op om efteråret. Den 20. oktober og 9. marts blev der udtaget prøver af sorterne dyrket på den grovsandede jord. Første høst var for at se hvilken kvalitet sorterne havde inden vinteren satte ind. Anden høst var en registrering af frosttolerancen. Temperaturen blev registreret ved hjælp af temperaturfølere (dataloggere) i 5 cm s dybde i jorden, se figur 3. Frosttolerancen blev registreret ved at bedømme topsundheden og røddernes friskhed. I forsøget på dyndjorden var bedømmelsen af topstyrken en af de egenskaber som sagde noget om hvor sent en sort kan tages op med maskine. Resultater Rapporten omfatter følgende figurer og tabeller. Tallene i ( ) angiver hvilken side, figuren/tabellen findes på. Tabel 1 Forsøgsoversigt (s. 9). Tabel 2 Oversigt over sorter i afprøvningen (s. 10). 2

6 Figur 1 Temperaturmålinger. Grovsandet jord halmdækning (s. 11). Figur 2 Temperaturmålinger. Dyndjord køleopbevaring (s. 12). Figur 3 Temperaturmålinger. Grovsandet jord uden dækning (s. 13) Sorter af tidlige gulerødder Tabel 3 Planteantal, udbytte, samt størrelsesfordelilng (s. 14) Tabel 4 Bedømmelser, samt måling af gulerodstoppen (s. 14) Tabel 5 Målinger på rødderne (s. 15) Sorter af gulerod Grovsandet jord. Halmdækning Tabel 6 Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent (s. 16). Tabel 7a Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk (skala 1 9) (s. 16). Tabel 7b Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk (forholdstal)(s. 17). Tabel 8 Sorter af gulerod efter opbevaring. Brugbart udbytte, samt hovedårsager til frasortering (s. 18). Tabel 9a Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (skala 1 9) (s. 19). Tabel 9b Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (forholdstal) (s. 19). Sorter af gulerod Dyndjord. Køleopbevaring (inkl. farvede) Tabel 10 Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent, samt hovedårsag til frasortering pga. sygdom (s. 20). Tabel 11a Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden og helhedsindtryk (skala 1 9) (s. 21). Tabel 11b Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af Tabel 12 rødderne i jorden og helhedsindtryk (forholdstal) (s. 22). Sorter af gulerod efter opbevaring. Brugbart udbytte, samt hovedårsager til frasortering (s. 23). Tabel 13a Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (skala 1 9) (s. 24). Tabel 13b Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk (forholdstal) (s. 24). Sorter af gulerod - Frosttolerance Tabel 14 Bedømmelse af gulerødderne den 9. marts 2004 (s. 25) Tabel 15 Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent, samt hovedårsag til frasortering pga. sygdom (s. 26). Tabel 16a Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden og helhedsindtryk (skala 1 9) (s. 27). Tabel 16b Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, topsundhed, placering af rødderne i jorden og helhedsindtryk (forholdstal) (s. 27). 3

7 Enkelte kommentarer Tidlige gulerødder: Planteantallet Der blev tilstræbt et planteantal på 55 planter per meter række. Af tabel 3 fremgår de aktuelle planteantal. Udbyttet Af tabel 3 fremgår, at det brugbare udbytte har ligget mellem 34 og 57 ton per hektar bruttoudbyttet lå mellem 44 og 66 ton per hektar. Bedst klarede sorterne Laguna, Napoli, RS 0080 og Tempo sig med et brugbart udbytte på 50 ton eller derover. Sirius er registreret med det laveste brugbare udbytte på 34 ton. De vigtigste frasorteringsårsager var deforme rødder og rødder under 30 g. Napoli fik som den eneste sort frasorteret gulerødder pga. grøn nakke. Størrelsesfordelingen Størrelsesfordelingen af de salgbare gulerødder fremgår også af tabel 3. Heraf ses, at sorterne Austria, Cabana og Kiev har meget få gulerødder over 100 g. Det er tydeligt, at de er senere end målesorten Napoli. Derimod er der flere af de øvrige sorter, som har en del i gruppen g. Her er det vigtigt at sammenholde det med planteantallet, da et mindre planteantal kan betyde større gulerødder. Det ser dog ud til, at nogle af sorterne kan måle sig med Napoli i tidlighed. Toppen Der var stor forskel på længden af toppen hos de afprøvede sorter (tabel 4). Sirius fik målt en toplængde på 65 cm, mens Nandera fik målt den korteste top på 45 cm. Generelt var toppen meget stærk. Topfarven er vigtig, hvis sorten skal sælges med top, og der havde Sirius den mest mørkegrønne top. Roden Tabel 5 viser resultatet af målinger foretaget på rødderne. Længden var meget forskellig, således var sorten Austria meget lang (19,4 cm), mens RS 0080 var kort (14,7 cm). I forhold til sin længde var Austria forholdsvis smal i topenden (2,5 cm) i modsætning til Laguna, som var mere bred (2,9 cm). Topfæstet fyldte mindst i topenden hos sorterne Nandera og Tempo. Bedømmelser Der var forskel på, hvor kraftig den orange rodfarve var (tabel 4). Sorterne Austria og News blev bedømt til at have de mørkest orange rødder. Der var også forskel på glatheden af rødderne, hvor sorten Cabana blev bedømt til at være mest glat. Røddernes længde hos en sort, udseendet af produktet, samt tidligheden af sorterne er de afgørende faktorer for bedømmelsen af helhedsindtrykket (tabel 4). Således er Austria for lang til posesalg. det bedste helhedsindtryk fik sorterne Nandera og Tempo. Hovedsorten Napoli får ikke den bedste karakter, men det er blandt andet fordi, den har tendens til grøn nakke. Konklusion Resultatet af afprøvningen af de tidlige sorter viser, at der er nogle sorter, som tilsyneladende kan konkurrere med Napoli om at være egnet til tidlig produktion af posegulerødder. 4

8 Tilsvarende synes en sort som Austria at kunne være et godt bud på en sort, der egner sig til bundtgulerødder, selvom den ikke hører blandt de tidligste. Efterårsgulerødder med efterfølgende opbevaring: Planteantallet Der blev tilstræbt et planteantal på 90 planter per meter række. Af tabel 6 og 10 fremgår de aktuelle planteantal. Kvaliteten før opbevaring Kvaliteten af de gulerødder der blev dækket med halm, samt gulerødderne der var på køl blev registreret inden dækning henholdsvis optagning. Af tabel 6 fremgår at kvaliteten af de gulerødder der skulle halmdækkes var meget god. I gennemsnit af alle sorter var 97 pct. af gulerødderne uden angreb af sygdom og skadedyr. Kvaliteten af gulerødder der skulle på køl viste sig at være dårligere (tabel 10). Årsagerne til den dårlige kvalitet var angreb af cavity spot og skurv RZ fik registreret 59,1 pct. rødder med cavity spot. Sorterne Bolero og Siroco havde den bedste kvalitet på høsttidspunktet. Bedømmelser før opbevaring Topstyrken blev bedømt på de 2 meter række per parcel der blev taget op før opbevaringen. Det blev gjort af den sammen person hver gang. Derudover bedømte fremmødte på åbent hus dage topsundhed, placering af rødderne i jorden og det samlede helhedsindtryk. a) Grovsandet jord (se tabel 7a og 7b) En god stærk top er vigtigt ved maskinoptagning, mens det ikke er vigtigt når de tages op efter halmdækning. Sorten Ariane havde den svageste top, og topsundheden var sammen med Nairobi blandt de dårligste. Maestro og Siroco havde begge en meget sund top. Det er ønskeligt at gulerødder som skal halmdækkes har en dyb placering af rødderne. Mange af sorterne fik en pæn bedømmelse. Det samlede indtryk af rødder og top blev ligeledes bedømt og her var der igen mange sorter der fik pæne bedømmelser. Sorterne RZ og Nepal fik de dårligste karakterer for helhedsindtryk. b) Dyndjord. Køleopbevaring (se tabel 11a og 11b) Bolero havde den svageste top, og bortset fra sorterne Ariane og Torro havde den også en mindre sund top. Placering af rødderne i jorden betyder ikke så meget, når det er gulerødder der skal på køl, men som det fremgår af bedømmelsen så klarede Nagadir, Sirkana og Torro sig bedst i dette forsøg. Bolero fik den bedste bedømmelse af helhedsindtryk tæt fulgt af Soprano. Udbytte og kvalitet efter opbevaring Ved optagning i begge forsøg blev det antal meter række der blev taget op af hver sort registreret, for herved at kunne beregne det brugbare udbytte pr ha. Det betyder i det køleopbevarede forsøg, at en sort der har en svag top og som spilder meget under optagning vil få et mindre brugbart udbytte. For begge forsøg gælder at ikke alle små gulerødder kommer med ind. 5

9 a) Grovsandet jord. Halmdækning (se tabel 8) Der var brand i den mark hvor forsøget lå, derfor er der ikke 3 gentagelser af alle sorterne. Hvis ikke andet er nævnt blev der høstet i 3 gentagelser. Temperaturen i opbevaringsperioden ses i figur 1. Den store mængde halm har betydet at temperaturen kun lige nåede under 4 C i slutningen af forsøgsperioden. Sorterne Nairobi, Nebula (en gentagelse) og Negovia (en gentagelse) havde de højeste udbytter med over 80 tons brugbare gulerødder, mens Siroco havde det mindste brugbare udbytte med 53 tons/ha. De vigtigste årsager til frasortering var rødder der var større end 250 g, deforme, knækkede eller syge. Der blev frasorteret mere i 2003 end i 2002 forsøget. Hvad der var årsagen til de syge rødder kunne ikke afklares, men det var ikke pletter i marken, idet Siroco fik frasorteret mange syge rødder i samtlige gentagelser. b) Dyndjord. Køleopbevaring (se tabel 12) Sorten Nipomo var tilmeldt forsøget med frosttolerance. Da den ved høst på dyndjorden så lovende ud vedtog vi at tage den med på køl. Der er kun en gentagelse af denne sort, hvorfor resultatet skal tages med et forbehold. Temperaturen på kølelageret var meget stabil (0,2 1,4 C)(figur 2). Sorterne Bolero (35 tons/ha), Nipomo (42 tones/ha en gentagelse), Sirkana (36 tons/ha) og Soprano (43 tons/ha) havde de største brugbare udbytter efter opbevaring. Lavest lå RZ med 3 tons/ha. Den vigtigste årsager til frasortering var syge rødder. Årsagen til frasortering pga. sygdom var formodentlig cavity spot, hvilket stemmer overens med kvaliteten ved høst. Bedømmelser efter endt opbevaring Efter opbevaring blev salgsvaren bedømt. a) Grovsandet jord. Halmdækning (se tabel 9a og 9b) Sorterne Ariane, Dordogne, Maestro og Siroco var mest afrundede. Ariane var også meget glat og fik også den bedste bedømmelse mht. helhedsindtrykket. Sorterne Nepal og Sirkana fik derimod de dårligste bedømmelser. b) Dyndjord. Køleopbevaring (se tabel 13a og 13b) På dyndjorden var Bolero den mest afrundede, mens Torro var den mest spidse af de afprøvede sorter. Der var meget stor forskel på hvor glatte sorterne var. Sorterne Bolero, Siroco og Soprano var de mest glatte. Det bedste helhedsindtryk fik sorterne Bolero, Nipomo, Siroco og Soprano, mens sorterne Nagadir og Torro fik den laveste bedømmelse. 6

10 Farvede gulerødder I værnerækker på dyndjorden blev der sået 3 farvede gulerødder (2 gule og en rød). Det var kendt at Nutri Red havde en meget lav spireprocent, men selvom der blev sået så meget som muligt endte sorten med et planteantal på 42 pr. m. række (tabel 10). Resultater ved høst Ved høst (tabel 10) fik Burpee 8001 frasorteret alle rødder pga. skurv og cavity spot. Derfor blev denne sort ikke sat på køl. Den var samtidig en lille buttet type med megen tendens til grøn nakke. Nutri Red fik også frasorteret mange pga. cavity spot (54,8 pct.), mens Yellowstone var den mest sunde af de farvede gulerødder. Af bedømmelserne fremgår at Yellowstone havde en meget stærk og sund top, men Burpee 8001 og Nutri Red havde en svag og dårlig top (tabel 11a og 11b). Helhedsindtrykket af Yellowstone var godt, mens det var dårligt for de to øvrige sorter. Resultater efter køleopbevaring Nutri Red havde kun 3 tons/ha i brugbart udbytte efter opbevaring og Yellowstone 21 tons/ha (tabel 12). Årsagerne var fortrinsvis syge og deforme rødder i Nutri Red, mens Yellowstone fik frasorteret 50 tons/ha fordi den havde kraftig tendens til at få grøn nakke. Begge sorter havde spidse rødder og havde mindre glatte rødder (tabel 13a og 13b). Det var svært at bedømme helhedsindtrykket fordi de er så anderledes end almindelige gulerødder, men indtrykket var i den lave ende. Frosttolerante sorter Resultater fra sandjorden De vigtigste resultater fra forsøget på sandjorden fremgår af tabel 14. I oktober blev der taget prøver af gulerødderne, for at have et indtryk af kvaliteten inden vinteren satte ind. Alle sorter var lidt angrebet af skurv, men bortset fra det var andelen af gulerødder uden sygdom og skadedyr høj. Det var meningen, at der flere gange i løbet af vinteren skulle udtages prøver, men jorden var bundfrossen og gulerødderne kunne ikke tages op før den 9. marts. Af figur 3 ses hvordan temperaturen har været i forsøget. Det var tydeligt at sorten Eskimo klarede frosten bedst efterfulgt af Artico. Af de øvrige sorter var der en antydning af at Sirkana var den der havde klaret vinteren bedst. Resultater fra dyndjorden På dyndjorden var der nogle af sorterne som var med i det egentlige opbevaringsforsøg, mens andre kun blev afprøvet i en gentagelse til frosttolerancedelen. Resultatet ved høst ses i tabel 15. Den bedste kvalitet havde sorterne Artico, Navarrre og Nepal med flest gulerødder uden sygdom og skadedyr. Artico var klart mere sund end Eskimo. Bedømmelserne ved høst viste at sorterne Artico, Dordogne, Eskimo og Nepal havde en meget stærk top (tabel 16a og 16b). Artico og Eskimo havde begge en meget sund top, og rødderne var meget dybt placeret i jorden. Sirkanas rødder sad også forholdsvis dybt. Der er tilsyneladende et sammenhæng mellem røddernes placering i jorden og deres evne til at klare vinteren. I 2002 var der et screeningsforsøg på Årslev og her klarede sorterne Artico og Eskimo sig også bedst. En bedømmelse af røddernes placering i jorden viste at sorterne Artico 7

11 og Eskimo var placeret dybest i jorden, mens de sorter som klarede frosten dårligst var meget synlige. Af de to sorter har Eskimo fået den bedste bedømmelse af helhedsindtryk (tabel 16a), mens Artico fik en meget lav karakter. I helhedsbedømmelsen er også røddernes udseende, og det var det som trak ned i karaktererne. De sorter der kun deltog i frosttoleranceforsøget blev ikke sat på køl. Afprøvning i 2004 I 2004 vil der også være afprøvning af efterårsgulerødder med efterfølgende opbevaring. Forsøgene placeres de samme to steder som i Sortsvalget bliver ikke helt det samme, idet flere af sorterne fra forsøget i 2003 menes at kunne erstattes af bedre sorter. Farvede gulerødder sås sammen med de øvrige gulerødder på dyndjorden. Kan også findes via internetadressen: 8

12 Tabel 1. Forsøgsoversigt. Sorter af gulerødder Tidlige sorter Frosttolerance Halmdækning Køleopbevaring Jordtype Grovsandet jord ( JB 1 ) Grovsandet jord ( JB 1 ) Grovsandet jord ( JB 1 ) Dyndjord (JB 11) Forfrugt Vårbyg med græsudlæg Vårbyg Fabrikskartofler Vinterhvede Jordbundsanalyser Rt (6,3), Kt (5,0), Pt (2,7), Mgt (1,0) Rt (5,6), Kt (9,9), Pt (7,2), Mgt (2,4) Rt (5,9), Kt (12), Pt (3,9), Mgt (2,2) Rt (7,7), Kt (14,6), Pt (2,4), Mgt (9,8) Sådato 17. marts 8. maj 22. maj 21. maj Tilstræbt planteantal pr. m. række 55 Rækkeafstand, cm Antal gentagelser Fiberdug aftaget den 14. juni Tilført kvælstof kg/ha Høstdato (manuelt) 3. juli 20. oktober og 9. marts 7. oktober 28. oktober Halmdækning 14. oktober Høstdato (maskine) 10. februar 29. oktober Kølelagring. C 0-1 C Dato for udtagning fra køl 4. marts 9

13 Tabel 2. Sorter af gulerod Forsøg Frøleverandør Vedligeholder Sort Tidlige sorter (sandjord) Frosttolerance (sandjord og dyndjord) Køleopbevaring (dyndjord) Farvede gulerødder (dyndjord) Halmdækning (sandjord) *) Målesort Dæhnfeldt Garta Olssons Frö Rijk Zwaan Seminis Dæhnfeldt Garta Olssons Frö Semenco Dæhnfeldt Garta Olssons Frö Rijk Zwaan Semenco Seminis Dæhnfeldt Seminis Dæhnfeldt Garta Olssons Frö Rijk Zwaan Semenco Seminis Bejo Vilmorin Clause Nunhems Rijk Zwaan Seminis Bejo Vilmorin Clause Nunhems Sluis & Groot Bejo Vilmorin Clause Nunhems Rijk Zwaan Sluis & Groot Seminis Bejo Seminis Bejo Vilmorin Clause Nunhems Rijk Zwaan Sluis & Groot Seminis Napoli *) Austria Nandera News Tempo CLX 3159 Laguna Kiev (55-40 RZ) Cabana (55-44 RZ) RS 0080 Sirius Navarre Nepal Noveno Nipomo Eskimo Artico Ceres (CLX 3163) Ariane (CLX 3183) Sirkana Dordogne Negovia Noveno Nagadir Bolero *) Siroco Soprano Ceres (CLX 3163) Ariane (CLX 3183) Sirkana RZ Champion Pampa Torro Yellowstone (OP) Nutri Red Burpee 8001 (gul) Nairobi *) Noveno Nipomo Negovia Nepal Maestro Siroco Ceres (CLX 3163) Ariane (CLX 3183) Sirkana RZ Dordogne Nebula 10

14 Temperatur Grovsandet jord - halmdækket C Dato Figur 1. Temperaturmålinger. D. 14. oktober blev forsøget dækket med halm

15 Temperatur Dyndjord - køleopbevaring C Dato Figur 2. Temperaturmålinger. Dataloggerne lå i 'mini-storkasserne'

16 C Temperatur Grovsandet jord - udækket Dato Figur 3. Temperaturmålinger. Dataloggerne var placeret ved gulerødderne i 5 cm's dybde. Forsøget var udækket. 13

17 Tidlige sorter Tabel 3. Sorter af tidlige gulerødder. Planteantal, udbytte, samt størrelsesfordeling. Grovsandet jord Sort Planter pr. Brugbart udbytte Størrelsesfordeling meter række ton/ha 1) g % (vægt) g % (vægt) Kiev Cabana Austria CLX Laguna Nandera Napoli News RS Sirius Tempo ) Fejlfrie gulerødder mellem 30g og 250g. Tabel 4. Sorter af tidlige gulerødder. Bedømmelser, samt måling af gulerodstoppen. Grovsandet jord Sort Toplængde cm Topstyrke 9=stærkest Topfarve 9=mørkest grøn Rodfarve 9=mørkest orange Glathed 9=bedst Helhedsindtryk 9=bedst til pakning i poser Kiev Cabana Austria CLX Laguna Nandera Napoli News RS Sirius Tempo

18 Tidlige sorter Tabel 5. Sorter af tidlige gulerødder. Målinger på rødderne. Grovsandet jord Sort Længde cm Bredde topende cm Bredde bund 1) cm Bredde af topfæste cm Kiev 17,7 2,3 1,3 0,9 Cabana 16,2 2,6 1,7 0,11 Austria 19,4 2,5 1,5 0,11 CLX ,6 2,7 1,7 0,10 Laguna 17,8 2,9 1,5 0,11 Nandera 17,3 2,7 1,7 0,10 Napoli 16,5 2,8 1,5 0,12 News 16,1 2,8 1,5 0,11 RS ,7 2,4 1,4 0,10 Sirius 14,9 2,6 1,2 0,10 Tempo 16,9 2,7 1,4 0,10 1) Målt 2 cm fra rodspidsen. 15

19 Efterårsgulerødder grovsandet jord - høst Tabel 6. Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent. Grovsandet jord Sort Planteantal pr. m. række Gulerødder uden sygdom og skadedyr % (antal) RZ Ceres Ariane Dordogne Maestro Nairobi Nebula Negovia Nepal Nipomo Noveno Sirkana Siroco Tabel 7a. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 7. oktober 2003 (skala 1-9). Grovsandet jord Sort Topstyrke 9=stærkest Topsundhed 9=sundest Placering af rødderne i jorden 9=dybest Helhedsindtryk 1) 9=bedst RZ 7,0 6,0 6,8 4,5 Ceres 7,0 6,3 6,3 6,3 Ariane 5,7 5,0 7,5 6,0 Dordogne 7,7 6,7 7,3 6,8 Maestro 6,7 7,7 7,7 6,3 Nairobi 7,3 4,7 7,8 7,0 Nebula 7,0 6,0 8,0 6,5 Negovia 6,7 5,7 7,2 7,3 Nepal 7,7 5,7 8,2 5,0 Nipomo 7,7 6,7 8,0 6,8 Noveno 6,7 5,3 7,8 7,0 Sirkana 8,0 6,7 7,3 6,8 Siroco 6,0 7,7 7,8 7,8 1) Samlet indtryk af rødder og top. 16

20 Efterårsgulerødder grovsandet jord - høst Tabel 7b. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 7. oktober 2003 (som relative tal i forhold til målesort). Grovsandet jord Sort Topstyrke 1) Topsundhed 1) Placering af rødderne i jorden 1) Helhedsindtryk 1+2) RZ Ceres Ariane Dordogne Maestro Nairobi Nebula Negovia Nepal Nipomo Noveno Sirkana Siroco ) Et tal større end 100 betyder stærkere og sundere top, dybere placering af rødderne og bedre helhedsindtryk en målesorten (Nairobi). 2) Samlet indtryk af top og rod. 17

21 Efterårsgulerødder grovsandet jord - halmdækning Tabel 8. Sorter af gulerod efter opbevaring. Brugbart udbytte, samt hovedårsager til frasortering d. 10. februar Grovsandet jord. Halmdækning Sort Brugbart 1) udbytte Frasorterede 2) i alt % (vægt) Rødder >250 g % (vægt) Deforme rødder % (vægt) Knækkede rødder % (vægt) Syge rødder % (vægt) ton/ha RZ Ceres Ariane Dordogne 3) Maestro 4) Nairobi Nebula 3) Negovia 3) Nepal Nipomo Noveno Sirkana 3) Siroco ) Fejlfrie gulerødder mellem 50 g og 250 g. 2) Det spild der har været i marken er ikke medtaget. 3) Kun en gentagelse. 4) Kun to gentagelser. 18

22 Efterårsgulerødder grovsandet jord - halmdækning Tabel 9a. Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 4. marts 2004 (skala 1-9). Grovsandet jord. Halmdækning Rodafslutning Glathed Helhedsindtryk af Sort salgsvaren 9 = afrundet 9 = glat 9 = bedst RZ 6,4 5,6 6,1 Ceres 5,3 5,9 5,3 Ariane 8,0 8,1 8,1 Dordogne 7,6 7,2 7,4 Maestro 7,1 6,6 6,7 Nairobi 5,5 4,6 4,7 Nebula 5,4 5,0 5,6 Negovia 6,4 6,4 6,6 Nepal 4,3 4,0 4,0 Nipomo 5,6 5,1 5,3 Noveno 6,3 6,1 6,1 Sirkana 4,4 3,7 3,9 Siroco 7,3 7,0 7,0 Tabel 9b. Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 4. marts 2004, (som relative tal i forhold til målesort). Grovsandet jord. Halmdækning Sort Rodafslutning 1) Glathed 1) Helhedsindtryk af salgsvaren 1) RZ Ceres Ariane Dordogne Maestro Nairobi Nebula Negovia Nepal Nipomo Noveno Sirkana Siroco ) Et tal større end 100 betyder mere afrundet, mere glat og bedre helhedsindtryk end målesorten (Nairobi). 19

23 Efterårsgulerødder dyndjord - høst Tabel 10. Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent, samt hovedårsager til frasortering. Dyndjord Sort Planteantal pr. m. række Gulerødder uden sygdom og skadedyr % (antal) Skurv % (antal) Cavity spot % (antal) Årsager til frasortering Skurv + Cavity spot % (antal) Minering af gulerodsfluens larve % (antal) RZ ,0 59,1 4,2 4,6 Bolero ,0 4,7 0,0 3,8 Ceres ,3 20,4 0,4 5,1 Ariane ,3 36,7 2,4 7,3 Champion ,2 51,0 11,6 3,9 Nagadir ,6 26,7 2,7 4,1 Negovia ,4 28,0 0,9 6,5 Noveno ,8 22,0 0,4 7,2 Pampa ,6 26,4 0,4 1,9 Sirkana ,0 15,7 2,2 4,2 Siroco ,4 9,4 0,0 3,6 Soprano ,8 13,2 0,4 6,7 Torro ,0 29,2 0,9 2,6 Nipomo 1) ,5 21,7 0,0 0,0 Farvet 1) Burpee Nutri Red ,8 54,8 0,0 3,6 Yellowstone ,1 21,2 2,4 3,6 1) Kun en gentagelse. 20

24 Efterårsgulerødder dyndjord - høst Tabel 11a. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 28. oktober 2003 (skala 1-9). Dyndjord Sort Topstyrke 9=stærkest Topsundhed 9=sundest Placering af rødderne i jorden 9=dybest Helhedsindtryk 2) 9=bedst RZ 6,7 5,7 6,5 6,0 Bolero 5,7 5,3 6,3 8,3 Ceres 7,0 6,3 6,3 6,0 Ariane 7,7 4,7 6,5 6,8 Champion 8,0 6,3 7,0 7,3 Nagadir 6,7 6,3 7,8 5,5 Negovia 6,3 6,3 6,0 5,8 Noveno 7,7 6,3 6,3 7,8 Pampa 8,0 7,7 6,5 6,5 Sirkana 8,0 7,3 7,8 6,0 Siroco 6,3 6,7 7,0 7,5 Soprano 7,7 5,7 7,0 8,0 Torro 7,7 5,0 7,5 4,3 Nipomo 1) 7,0 7,0 6,5 7,5 Farvet 1) Burpee ,0 3,0 6,5 2,7 Nutri Red 2,0 1,0 5,5 3,8 Yellowstone 9,0 8,0 7,5 7,5 1) Kun en gentagelse. 2) Samlet indtryk af rødder og top. Burpee

25 Efterårsgulerødder dyndjord - høst Tabel 11b. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 8. oktober 2003 (som relative tal i forhold til målesort). Dyndjord Sort Topstyrke 1) Topsundhed 1) Placering af rødderne i jorden 1) Helhedsindtryk 1+2) RZ Bolero Ceres Ariane Champion Nagadir Negovia Noveno Pampa Sirkana Siroco Soprano Torro Nipomo 3) Farvet 3) Burpee Nutri Red Yellowstone ) Et tal større end 100 betyder stærkere og sundere top, dybere placering af rødderne og bedre helhedsindtryk end målesorten (Bolero). 2) Samlet indtryk af rødder og top. 3) Kun en gentagelse. Yellowstone. 22

26 Efterårsgulerødder dyndjord - køleopbevaring Tabel 12. Sorter af gulerod efter opbevaring. Brugbart udbytte, samt hovedårsagen til frasortering d. 4. marts Dyndjord. Køleopbevaring Sort Brugbart 2) udbytte ton/ha Frasorterede 3) i alt % (vægt) Rødder < 50 g % (vægt) Deforme rødder % (vægt) Syge rødder % (vægt) Andre 4) årsager % (vægt) RZ Bolero Ceres Ariane Champion Nagadir Negovia Noveno Pampa Sirkana Siroco Soprano Torro Nipomo 1) Nutri Red 1) (knækkede rødder) Yellowstone 1) (grøn nakke) 1) Kun en gentagelse. 2) Fejlfrie gulerødder mellem 50g og 250g. 3) Det spild der har været i marken er ikke medregnet. 4) Årsager, hvor der er registreret mindst 5%, er nævnt

27 Efterårsgulerødder dyndjord - køleopbevaring Tabel 13a. Sorter af gulerod efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 10. marts 2004 (skala 1-9). Dyndjord. Køleopbevaring Sort Rodafslutning 9=bedst Glathed 9=bedst Helhedsindtryk 9=bedst RZ 6,7 5,5 5,3 Bolero 8,4 7,8 7,8 Ceres 5,8 6,8 5,6 Ariane 7,0 7,0 7,2 Champion 7,2 6,2 6,7 Nagadir 5,8 4,7 4,8 Negovia 5,8 5,0 5,3 Noveno 6,2 7,2 6,3 Pampa 6,8 6,8 7,0 Sirkana 6,8 5,5 6,5 Siroco 6,8 8,5 7,7 Soprano 7,8 7,8 7,8 Torro 5,2 4,7 4,5 Nipomo 7,3 7,3 7,5 Nutri Red 2,2 4,6 4,8 Yellowstone 3,0 5,6 5,0 Tabel 13b. Sorter af gulerødder efter opbevaring. Bedømmelse af rodafslutning, glathed og helhedsindtryk d. 10. marts 2004 (som relative tal i forhold til målesort). Dyndjord. Køleopbevaring Rodafslutning 1) Glathed 1) Helhedsindtryk 1) Sort af salgsvaren RZ Bolero Ceres Ariane Champion Nagadir Negovia Noveno Pampa Sirkana Siroco Soprano Torro Nipomo Nutri Red Yellowstone ) Et tal højere end 100 betyder mere afrundet, mere glat og bedre helhedsindtryk end målesorten (Bolero). 24

28 Efterårsgulerødder grovsandet jord - frosttolerance Tabel 14. Sorter af gulerod. Bedømmelse af gulerødderne d. 9. marts Grovsandet jord. Frosttolerance Sort Topsundhed 9=frisk 1=vissen Rødderne 9=frisk 1= hel rådden Artico 4,0 4,5 Ariane 2,5 1,0 Ceres 1,0 1,0 Dordogne 1,0 1,0 Eskimo 4,5 7,0 Navarre 1,5 1,0 Nepal 1,5 1,0 Nipomo 2,0 1,0 Noveno 1,0 1,0 Sirkana 2,5 1,5 Eskimo fotograferet d. 9 marts. 25

29 Efterårsgulerødder dyndjord - frosttolerance Tabel 15. Sorter af gulerod ved høst. Planteantal, gulerødder uden sygdom og skadedyr opgivet i antal procent, samt hovedårsager til frasortering. Dyndjord. Frosttolerance Sort Planteantal pr. m. række Gulerødder uden sygdom og skadedyr % (antal) Skurv % (antal) Cavity spot % (antal) Årsager til frasortering Skurv + Cavity spot % (antal) Minering af gulerodsfluens larve % (antal) Artico 1) ,1 4,3 0,0 12,0 Ariane ,3 36,7 2,4 7,3 Ceres ,3 20,4 0,4 5,1 Dordogne 1) ,3 64,3 0,0 3,9 Eskimo 1) ,5 31,0 3,8 9,8 Navarre 1) ,3 16,7 0,5 1,4 Nepal 1) ,2 17,1 0,0 0,9 Nipomo 1) ,5 21,7 0,0 0,0 Noveno ,8 22,0 0,4 7,2 Sirkana ,0 15,7 2,2 4,2 1) Kun en gentagelse. 26

30 Efterårsgulerødder dyndjord - frosttolerance Tabel 16a. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 28. oktober 2003 (skala 1-9). Dyndjord. Frosttolerance Sort Topstyrke 9=stærkest Topsundhed 9=sundest Placering af rødderne i jorden 9=dybest Helhedsindtryk 1) 9=bedst Artico 9,0 8,0 8,8 4,5 Ariane 7,7 4,7 6,5 6,8 Ceres 7,0 6,3 6,3 6,0 Dordogne 9,0 4,0 5,0 7,8 Eskimo 9,0 8,0 8,8 6,8 Navarre 6,0 4,0 6,8 6,8 Nepal 9,0 6,0 6,8 6,5 Nipomo 7,0 7,0 6,5 7,5 Noveno 7,7 6,3 6,3 7,8 Sirkana 8,0 7,3 7,8 6,0 1) Samlet indtryk af rødder og top. Tabel 16b. Sorter af gulerod ved høst. Bedømmelse af topstyrke, toppens sundhed, placering af rødderne i jorden, samt helhedsindtryk d. 8. oktober 2003 (som relative tal i forhold til målesort). Dyndjord. Frosttolerance Helhedsindtryk 1+2) Sort Topstyrke 1) Topsundhed 1) Placering af rødderne i jorden 1) Artico Ariane Ceres Dordogne Eskimo Navarre Nepal Nipomo Noveno Sirkana ) Et tal større end 100 betyder stærkere og sundere top, dybere placering af rødderne og bedre helhedsindtryk end målesorten (Bolero). 2) Samlet indtryk af rødder og top. 27