Fakta ark Om stamceller

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta ark Om stamceller"

Transkript

1 Fakta ark Om stamceller Indhold Indledning 2 Spørgsmål og svar 3 Menneskets mangfoldighed 5 Behandlingsmetoder 6 Status over stamcelleforskningen 8 Jura på stamcelleområdet 11 Ordliste 13 NB. Fakta arket er blevet til i rådføring med Claus Yding Andersen, seniorforsker, Rigshospitalet Fakta arket er senest revideret den 18. november side 1/14

2 Indledning Forskerne vurderer, at stamceller har det til dato bedste potentiale for at kunne afhjælpe og eventuelt behandle en række sygdomme hos mennesker. De forventer bl.a. at kunne hjælpe patienter med Alzheimers, Parkinson syge, diabetes, gigt og døvhed ved hjælp af stamceller. Nogle mener, at stamcellerne med tiden også vil kunne benyttes til behandling af de mest almindelige folkesygdomme, så som hjertekarsygdomme. At se perspektiverne i stamcelleforskningen, er imidlertid ikke det samme som at give grønt lys for den. Der er mange aspekter, der er væsentlige at tage stilling til: Kan vi styre de processer, som stamcelleforskningen lægger op til? Vil vi behandle med stamceller, hvis vi får muligheden? Vil vi satse på stamcelleforskning i Danmark, eller vil vi købe forskningsresultater og /eller stamcellebehandlinger i udlandet? De eneste former for stamceller, som der er opnået succesfuld behandling af patienter med, er knoglemarvs stamceller. Mens behandling med andre typer stamceller endnu ikke er nået til behandlingsstadiet. Vi kender endnu ikke bivirkningerne ved teknologien. Samtidig skal der stadig megen grundforskning til, for at nå frem til effektive, sikre og gennemprøvede behandlinger med stamceller. side 2/14

3 Spørgsmål og svar Hvad er stamceller? Stamceller er vores uspecialiserede eller oprindelige celler. De kan dele sig og dermed identisk kopiere sig selv på samme stadige i det uendelige. Forskerne ved endnu ikke hvorfor, men på et eller andet tidspunkt begynder stamcellerne at ændre udvikling, og kan i princippet blive til en hvilken som helst del af kroppen nerveceller, knogleceller, muskelceller mm. Disse celler kaldes differentierede celler. Forskerne har endnu ikke lært at styre stamcellernes udvikling i retning mod bestemte differentierede celler. Der findes tre former for menneskelige stamceller: Fosterstamceller (embryonale stamceller), voksne stamceller og kønsceller. Det er fosterstamceller og voksne stamceller, der er interessante, når vi taler om behandling af sygdomme. Fosterstamceller er celler, som bliver isoleret fra befrugtede æg. Voksne stamceller er celler, som bliver isoleret fra menneskers væv eller organer. Voksne stamceller findes også i navlestrengsblod. Hvor får man stamceller fra? Fosterstamceller findes i de meget tidlige stadier af et befrugtet æg. I dag får man især fosterstamceller fra overskydende æg fra behandlinger mod barnløshed (IVF in vitro fertilisation). Det sker med samtykke fra donorerne. Men stamceller og stamcelle linier kan også opnås via transplantation af en voksen cellekerne til en tom ægcelle. Dette er forbudt i Danmark. (Læs mere om stamcelle lovgivning i Danmark og udlandet side 9 og 10. Du kan også læse mere om forsknings- og behandlingsmetoder på side 5.) Hvordan virker det? Populært sagt kan stamceller ved bestemte sygdomme erstatte medicin og bevirke at kroppen kurerer sig selv. Det betyder, at f.eks. gigt eller Alzheimers patienter i fremtiden ikke behøver tage medicin resten deres liv, men at stamcellerne potentielt kan kurere dem én gang for alle. Flere forskere mener, at det er fosterstamceller, der har det største potentiale i kampen mod sygdomme. De voksne stamceller indeholder ikke de samme muligheder for at udvikle sig til forskellige typer celler. Tillige er stamceller mere sjældne i det voksne væv. Vi har så at sige alle stamceller i vores væv, men der er meget længere i mellem stamcellerne i voksent væv, end i fosterstamcellerne i befrugtede æg. Derfor er de voksne stamceller langt sværere at finde i og udskille fra det voksne væv. Endelig deler de voksne stamceller sig heller ikke lige så effektivt, som fosterstamceller gør det. For at kunne bruge stamceller i behandling af en patient, må cellerne være forenelige med patientens immunsystem. Og for at det kan lade sig gøre, må der være vævstype side 3/14

4 forenelighed. Forskerne anslår, at der globalt findes flere tusind forskellige typer væv. De anslår også, at der skal lige så mange stamcellelinier til, for at alle kan få en stamcelleterapibehandling (se behandlingsmetoderne side 5.), uden at afstøde stamcellerne. Med mindre man benytter en anden (endnu ikke lovlig behandlingsform i Danmark), nemlig kernetransplantation (se behandlingsmetoder side 5), hvor patienten bliver behandlet med sine egne stamceller. Hvordan kommer stamcellerne fra petriskålen ind i patienterne? Stamcellerne kan kun ses i mikroskop. Det er små mikroskopiske celler, som er ca. 1/100 del af en millimeter i diameter. De kan ikke ses med det blotte øje. Ved behandling af en Alzheimers patient f.eks. kunne forløbet meget vel se sådan ud: Lægerne scanner hjernen, for at identificere det område, hvor der er problemer. Helt konkret borer lægerne et lille fint hul i hjerneskallen. Dernæst tager lægen en injektionssprøjte med en tilpas mængde vævstype forlignelige stamceller (som han i forvejen har suget op fra en petriskål). En dosis på en halv ml. er formentligt tilstrækkeligt. Cellerne indføres nu i patienten det relevante sted gennem et lille hul i hjernen. I teorien sker der det, at de eksisterende hjerneceller fortæller de nye stamceller, hvilke typer celler hjernen mangler, hvorefter de ny stamceller tilpasser sig behovet. Dernæst skulle patienten få det bedre. side 4/14

5 Menneskets mangfoldighed Stamceller er menneskets byggesten. Men mennesker er forskellige. Siden menneskehedens begyndelse, har vi i stadig stigende omfang udviklet flere og flere vævstyper, i takt med en øget global integration. Det betyder samtidig at vores vævstype forskelligheder bliver flere og flere. Graden af vores forskellighed har indflydelse på mængden af forskellige vævstyper, vi har brug for på lager, for med tiden at kunne behandle alle med stamcelle terapi (læs mere på næste side). Menneskeheden repræsenterer flere tusind forskellige stamcellelinier, ca vurderer forskerne. For at kunne behandle alle imod sygdomme med stamceller, som kroppen ikke automatisk afstøder, skal vi altså bruge mange forskellige stamcellelinier. I dag ligger forskerne formentlig inde med under 100 stamcellelinier på globalt plan. (Med især den amerikanske valgkamp in mente, ser det ikke ud til, at der kommer flere stamcellelinier til foreløbig.) Sagt på en anden måde, kan det være relativt let at finde en vævstype, der matcher en islænding fra et isoleret ø-samfund med en anden islænding. Eller en kineser fra et isoleret bjergdistrikt med en anden kineser fra samme isolerede bjergdistrikt. Men hvis islændingen og kineseren, fra hvert deres isolerede samfund får børn sammen, kan det være svært at finde en donor med en lignende vævstype. Der er ganske enkelt større sandsynlighed for at finde en tilsvarende vævstype mellem to nabo-folk, end mellem to befolkninger, som både geografisk og vævstypemæssigt ligger meget langt fra hinanden. Til sammenligning findes der globalt set fire blodtyper: A, B, 0 (nul) og AB og herunder to undergrupper enten Rhesus positiv eller negativ. Vi har ikke engang blod nok i blodbankerne til at kunne levere blod til disse relativt få blodtyper. F.eks. er der under 1 pct. af befolkningen i Danmark, der har den sjældne kombination AB, Rhesus negativ. Så selvom fire blodtyper i princippet skulle være let at finde donorer til, er der kombinationer, som kan være svære at fremskaffe. Denne problemstilling er kraftigt forstærket, når vi skal finde donorer til stamcellebehandling. At dyrke eller fremskaffe vævstype foreneligt væv til flere tusinde typer er en meget stor opgave. side 5/14

6 Behandlingsmetoder Der er forskellige veje til stamcellebehandlinger og forskerne arbejder på at udvikle forskellige former for stamcellebehandlinger. Men uanset hvilke former, der er tale om, begynder alle stamcellebehandlinger med stamceller fra mennesker. Vi ved ikke om cellerne begår kollektivt selvmord efter nogen tid. Eller om de bliver afstødt med tiden, eller har en bestemt holdbarhedsdato. Overvejelserne omkring brugen af stamceller i behandlinger, vil selv hvis forskerne når så langt, stå overfor den basale overvejelse: Hvilke risici er der ved behandlingen i forhold til alternativet? Der kan stadig nå at ske meget på det konventionelle område i mellemtiden. Stamcelle terapi Siden september 2003 har det været tilladt at bruge overskydende befrugtede æg fra behandling mod barnløshed til at udskille stamceller. Det skal ske inden de befrugtede æg er 14 dage gamle. Forskerne får altså et befrugtet æg, f.eks. fra IVF-behandling. I Danmark udskiller læger og forskere typisk stamcellerne inden de befrugtede æg er fem-syv dage gamle 1. Afbrydelsen af befrugtningens udvikling foregår ved at fjerne inder celle massen fra de celler som udvikler sig til moderkagecellerne (placentaen). Dermed er det ikke længere muligt for cellerne at udvikle sig til et foster. Stamcellerne placeres i en petriskål, hvor de begynder at dele sig. Efterhånden som de deler sig, bliver pladsen trang. Når de ligger tilpas tæt, tager forskerne dem ud af én petriskål, deler dem op og lægger dem i flere skåle, for at de kan få mere plads. På den måde kan cellerne fra et eneste æg dele sig i det uendelige uden at ændre udviklingsstadie. Ligger stamcellerne derimod for tæt, begynder de nemlig at differentiere sig til andre typer celler. Princippet i stamcelle terapien er dernæst at bruge de ensartede celler til at behandle patienter. Behandlingen går i princippet ud på at cellerne, når de føres ind i patienten, kan kurere patienten. Dermed kan patienten kureres uden brug af konventionel medicin eller i de situationer hvor den konventionelle medicin kommer til kort. Men det kræver som nævnt vævstype forenelighed. Kernetransplantation (terapeutisk kloning) Når der tales om kernetransplantation, bliver der ofte brugt termen terapeutisk kloning, hvilket grundlæggende er noget sludder 2. En klon er et individ, som er identisk med et andet, som f.eks. enæggede tvillinger. Der er først tale om en klon, når det materialiserer 1 Kvinder, der bruger spiral vil opleve en afbrydelse af det befrugtede ægs udvikling på samme stadie. Spiralen afstøder netop det befrugtede æg på syvende dagen efter befrugtning. 2 Når vi alligevel benytter termen i parentes, er det fordi, det er en term, der ofte bruges af andre. Så for at skabe klarhed om hvad vi taler om, vil vi konsekvent skrive det som ovenfor. side 6/14

7 sig som et individ, og det sker netop ikke ved kernetransplantation. For at skabe afklaring og præcision om det emne vi taler om, har vi derfor valgt at pointere denne forskel. Ved kernetransplantation er udgangspunktet et ubefrugtet æg fra en kvinde. Det ubefrugtede æg placeres i en petriskål og cellekernen (dvs. arvematerialet) fjernes. Tilbage er æggeskal/hinde og cellesaft. Dernæst tager man f.eks. en cellekerne fra patienten, f.eks. fra en hudcelle. Denne cellekerne som indeholder alt det oprindelige arvemateriale indsættes i stedet for æggets oprindelige cellekerne i selve ægget. Æggeskallen og æggesaften er derfor i princippet renset for arvemateriale fra det oprindelige æg. Æggets arvemasse går til grunde. Men hudcellen sættes i den oprindelige cellekernes sted, sammen med æggeskal og cellesaft. Man snyder ægget, så ægget nu tror, det er blevet befrugtet. Ægget begynder alligevel at dele sig, som vi kender det fra IVF-behandling (se afsnittet om stamcelle terapi på forrige side). Forskellen fra æg opnået ved IVF-behandling, er, at den celledeling, der sker med denne metode, resulterer i stamceller, som er vævstype forenelige med patienten. Det er nemlig patientens eget arvemateriale, som har udviklet sig i petriskålene. Kort sagt, vil patienten ikke afstøde denne form for celler, fordi de er mage til hans/hendes egne. Det øger sandsynligheden for en vellykket behandling. Samtidig kan forskerne med denne metode udvikle behandlinger, som er målrettet den enkelte patient, frem for at skulle have de førnævnte tusinde celletyper liggende på lager for at kunne behandle med stamcelle terapi. side 7/14

8 Status på stamcelleforskningen i globalt perspektiv Længst fremme med stamcelleforskningen USA Californien har primo november 2004 vedtaget at investere 3 mia. dollar det svarer til 17,4 mia. kr. i stamcelleforskning over de næste ti år. Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger anbefalede stik imod den republikanske partilinie den statslige støtte til stamcelleforskning. Han fik opbakning fra bl.a. tidligere præsidentfrue Nancy Reagan. USA s præsident republikaneren George Bush er meget restriktiv mht. stamcelleforskning. Mens modkandidaten John Kerry vil have fart på stamcelle forskning og udvikling. Bush restriktive holdning skal ses i lyset af den stærke antiabort bevægelse i USA. Det betyder, at der tilføres minimale offentlige midler til stamcelleforskningen. Omvendt er der en stærk privat forskningstradition i Amerika, som betyder, at der i dag er mange steder, hvor der forskes i stamceller for mindre pengemidler. De første humane stamcellelinier blev etableret i USA Frem til august 2001 var der registreret 64 stamcellelinier, som stammer fra behandlinger mod barnløshed. I 2001 standsede Bush nyudviklingen af flere cellelinier, og forskningen måtte derfor fortsætte med de eksisterende linier. Af dem var der et mindre antal, som faktisk egner sig til forskning og potentiel behandling. De få egnede cellelinier blandt dem USA havde i 2001, er de samme cellelinier, som de amerikanske forskere i dag forsker i. Eksempel på forskningsresultater: Embryonale stamceller, er af amerikanske forskere transformeret til fuldt funktionsdygtige hjerteceller, der succes-fuldt er integreret på de steder i hjertet, hvor der er ar fra slagtilfælde. Andre amerikanske forskere har produceret nethinde celler, der vil kunne bruges til at forbedre synet hos svagtseende. Tests på mennesker vil kunne påbegyndes om to år. England I England har man slået et stort brød op. Danske forskere vurderer, at der er afsat 100 mio. kr. i den offentlige engelske stamcelle forskning om året. Englænderne har gjort et grundigt forarbejde for at etablere de bedste betingelser for seriøs forskning i stamceller. De har oprettet en stamcellebank, systematikken er i højsædet, og etablering og placering af de forskellige stamcellecentre er velovervejet. Ligeså udvælgelsen af stamcelleforskere. Australien I Australien ser situationen også lovende ud for forskningen i stamceller. Staten har også her doneret ca. 100 mio. kr. årligt til den offentlige forskning. De har valgt at koncentrere indsatsen om ét center for at skabe så gode muligheder, at Australien kan bevare sin position i Superligaen. side 8/14

9 Langt fremme med stamcelleforskningen Sverige I Sverige forskes der i stamcellelinier, som stammer fra behandlinger mod barnløshed. Svenskerne arbejder på at styre udviklingsprocesserne fra rå stamceller til udviklingen af nerveceller. Forskerne i Lund er f.eks. de fremmeste inden for forskning i Parkinson syge. Blandt andet har, forskerne taget hjernevæv fra 6 aborter, som de har overført til Parkinson patienter, som var svært syge. Efter operationen, afventede man resultatet. Det viste sig at stamcellerne virkede på patienterne. De fik det markant bedre for en tid. Men da stamcellerne fra aborterne ikke var af samme vævstype som patienternes, afstødte patienterne det raske hjernevæv efter nogen tid. Patienterne faldt dernæst tilbage til den tilstand, de havde haft inden operationen. Teknikken kan med andre ord lade sige gøre i princippet, men der er endnu langt til en egentlig behandlingsform. Forskningen er ikke nået langt nok i sin grundforskning, og der er langt fra vævstyper nok til, at alle patienter, der træder ind på et hospital, kan blive behandlet med væv, som passer dem nøjagtigt. Korea I Korea har man forsket i kernetransplantation/terapeutisk kloning. Som de første i verden, er det lykkedes koreanerne at gennemføre en kernetransplantation med humane æg. Tillige lykkedes det dem at etablere en embryonal stamcellelinie på baggrund af et kernetransplanteret æg. Israel I Israel begyndte forskningen indenfor stamceller tidligt. Allerede i år 2000 publicerede de resultater, hvor rå udifferentierede stamceller med forskernes hjælp blev udviklet til celler, som lignende nerveceller. Eksempel på forskningsresultater: Israelske og amerikanske forskere har med succes testet pacemakere, der er lavet ved hjælp af embryonale stamceller. Singapore Singapore har en liberal lovgivning. F.eks. er det amerikanske universitet John Hopkins i færd med at etablere et stamcelle miljø i Singapore og har engageret en af Australiens dygtigste stamcelleforskere som leder. Dermed er de ikke begrænset af amerikansk lovgivning. Rent lovgivningsteknisk kan de forske derud af i Singapore. side 9/14

10 Nogen stamcelleforskning Kina og Brasilien Kina og Brasilien udgør 2. divisionsligaen og ligger et stykke efter 1. division. Lovgivningen på området er meget liberal, og de er i færd med at etablere egentlig stamcelleforskning. Eksempel på forskningsresultater: Brasilianske forskere har for nyligt vist at voksne stamceller kan bruges til at forbedre hjerte funktionen hos patienter med hjerteproblemer. Mindre stamcelleforskning Danmark Danmark ligger ikke langt efter Kina og Brasilien. Men vi er ikke rigtig kommet i gang herhjemme endnu. Rigshospitalets Claus Yding Andersen vurderer, at det vil tage 4-5 år at indhente de lande, der lige nu ligger i Superligaen. En sådan udvikling vil under alle omstændigheder kræve helt andre og meget væsentlige ressourcer, hvis der skal ske noget seriøst i offentligt forskningsregi. side 10/14

11 Jura på stamcelleområdet i globalt perspektiv FN Samtlige 191 medlemmer af FN er enige om at forbyde kloning af mennesker. Forslaget har været fremsat tre år i træk siden Den endelige vedtagelse er blevet udsat, fordi bl.a. USA forsøger at få FN opbakning til at udvide forbudet til også at inkludere et forbud mod kernetransplantation/ terapeutisk kloning. USA USA har ikke nogen føderal lovgivning på området endnu. Der er forbud mod offentlig finansiering af forskning på menneskelige befrugtede æg. Efter 2001 er lovgivningen blevet løsnet, og det er nu i visse tilfælde tilladt at forske i foster stamceller fra behandling mod barnløshed. England England har i år besluttet at tillade kernetransplantation (terapeutisk kloning). England har ikke underskrevet bioetikkonventionen, fordi de ikke vil fraskrive sig retten til at forske på menneskelige fostre. England har valgt en professionel selvregulering, som bl.a. gør fosterforskning tilladt under skrap og megen kontrol. Forskning er tilladt på embryoner (indtil 14 dage). Forskning er tilladt med følgende formål: Forbedre behandling mod barnløshed, øge viden om årsag til abort, udvikle og forbedre svangerskabsprævention og udvikle metoder til afdækning af genfejl i embryoner. En ny lov fra 2001 udvider forskningsformålene. Målene er bl.a. at: 1. øge viden om de befrugtede ægs udvikling 2. øge viden om alvorlige sygdomme 3. gøre det muligt at anvende viden om 1) og 2) til behandling af alvorlige sygdomme 4. at inkludere kloning ved kernetransplantation Forskningen følges af et særligt udvalg. Allerede i marts 2003 doneredes der flere tusind overskydende befrugtede æg til forskningen fra britiske fertilitetsklinikker. I donerede briterne overskydende befrugtede æg fra behandling mod barnløshed til forskningsformål. Tyskland I Tyskland er det forbudt at udvikle foster stamceller med henblik på forskning. Men tyskerne har noget overraskende i 2002 givet tilladelse til at importere embryonale stamceller. Den tyske forfatning har siden 1945 statueret, at det vigtigste for staten er at sikre individets ret, respekt og værdighed. Det gælder også i forhold til embryonale stamceller. side 11/14

12 Sverige I Sverige er det tilladt at forske på embryoner, på stamceller og stamcellelinier, men det er forbudt og ikke muligt at patentere stamcelleforskningen 3. Svenskerne har et videnskabsetisk organ, der tager stilling til spørgsmål om stamceller. Fordelen er hurtig procesbehandling. Embryonal forskning har været tilladt siden Den 27. maj 2004 overdrog regeringen et nyt lovforslag om tilladelse til at udføre kernetransplantation til den svenske Rigsdag. Forslaget er endnu ikke blevet behandlet. Men bliver det gennemført, vil svenskerne kunne udvikle stamceller til væv, der kan behandle syge. Regeringen har derfor foreslået, at der samtidig vedtages et klart forbud imod menneskelig kernetransplantation/reproduktiv kloning indenfor forskning såvel som i alle andre regi. Samtidig har regeringen foreslået, at det skal være muligt at udtage stamceller fra mennesker, som ikke kan reddes/er døende. Bliver forslaget vedtaget, vil svenske forskere have nogle af de mest fordelagtige betingelser for forskning i stamceller i Europa. Norge Norge har forbud mod forskning i fosterstamceller. Danmark Den danske lovgivning, er på linie med de mere restriktive lovgivninger i andre EU lande. Danmark tillader forskning på befrugtede æg indtil 14 dage efter befrugtning under forudsætning af, at formålet er at forbedre behandling mod barnløshed eller lignende. Ægdonation med henblik på forskning er forbudt. Kvinder må dog gerne donere æg til en kvinde i behandling mod barnløshed. Godkendelser skal igennem det videnskabsetiske komitésystem som af mange forskere opfattes som en langsommelig proces især i forhold til den svenske. Loven om kunstig befrugtning af 1997, stadfæster at forskning kun er tilladt med det formål at forbedre befrugtningsteknikker eller udvikle teknikker til genetisk testning. Italien Italien har i 2004 forbudt udtagning af flere æg, end man forventer at sætte op i kvinden til behandling mod barnløshed. Det er forbudt at fryse evt. overskydende æg ned. Det betyder, at der pr. definition ikke er tilgængelige overskydende æg fra behandling mod barnløshed i Italien. Forskning i stamceller i Italien er derfor meget begrænset. 3 Til gengæld har svenskerne patenteret de væsker, som skal til for at kopiere netop svenskernes stamcelleforskningsresultater side 12/14

13 Ordliste Embryo De tidlige stadier af et befrugtet æg fra en kvinde Embryonale stamceller Stamceller, der stammer fra et embryo= dvs. fra de tidlige stadier af et befrugtet æg fra en kvinde Celledeling Stamceller har en særlig evne til at dele sig - på et uspecialiseret stadie i det uendelige, så længe de ikke ligger for tæt. Dette gælder både voksne og embryonale stamceller. Cellekerne overførsel En cellekerne overførsel, er det, der sker, når man tager en cellekerne fra én celle, f.eks. fra en levercelle og putter den ind i ubefrugtet æg. Teknikken bruges til at snyde ægget til at tro, det er befrugtet, så det begynder at dele sig med arvemateriale fra den ny cellekerne fra patienten. På den måde opnår man vævstypeforenelighed i de stamceller, netop fordi de er baseret på patientens egne celler. Det samme som kernetransplantation og terapeutisk kloning. Differentierede celler Stamceller er udifferentierede celler. Stamceller vil på et af forskerne endnu ukendt tidspunkt naturligt begynde at dele sig og specialisere sig til andre celler. Disse specialiserede celler kaldes differentierede celler. Differentierede celler er f.eks. nerveceller, knogleceller, leverceller, muskelceller mm. De er fra naturens hånd blevet programmeret til at udvikle sig en bestemt celletype. Forskerne har dog endnu ikke løst gåden om hvorfor denne udvikling sker, og hvordan den kan styres. Men hvordan denne programmering sker eller hvad der er årsag til den, ved forskerne endnu ikke. Inder celle masse De celler af det befrugtede æg, som siden hen bliver til et barn. IVF behandlinger In Vitro Fertilitetsbehandlinger = kunstig befrugtning eller behandling mod barnløshed Kernetransplantation Se afsnit om kernetransplantation under Behandlingsformer Stamcellelinier Mange celler dyrket ud af den samme celle, kaldes cellelinier. Man kan sige at med blot ét befrugtet æg, kan man få et uendeligt antal tilsvarende celler. side 13/14

14 Dog er ikke alle cellelinier lige velegnede til forskning og behandling. Det er derfor man taler om det problematiske ved kun at have under 100 cellelinier (typer af celler) på globalt plan. Omvendt er den viden, man har om de få cellelinier, der bliver forsket i, efterhånden meget stor. Og fordi så mange forskere forsker i de samme cellelinier, er det også muligt at udpege f.eks. årsagen til variationer i forskningsresultater. Forskerne kan med andre ord bruge hinandens resultater i deres egen forskning, netop fordi cellerne og dermed forskningsmaterialet er ens. Terapeutisk kloning Se afsnit om kernetransplantation under behandlingsformer Transdifferentiering Begrebet dækker over evnen til at tage en hvilken som helst form for stamcelle, f.eks. en knoglemarvscelle, og omdanne den til f.eks. en levercelle eller nervecelle. Det er endnu ikke lykkedes forskerne at transdifferentiere stamceller i praksis, men der er en spirende forskning, der tyder på, at dette med tiden vil kunne lade sig gøre. Voksne stamceller Stamceller, der er taget fra et født menneske. Det være sig navlestrengsblod, hudceller, knoglemarvsceller mm. Celler, der bliver udskilt fra udvokset væv, og ikke fra befrugtede ægs celler i en petriskål side 14/14

Alternativer til kloning

Alternativer til kloning Nr. 140 august 2000 Alternativer til kloning Ny forskning i stamceller udfordrer behovet for terapeutisk kloning Britiske regering støtter forskning i stamceller på menneskefostre > Enormt potentiale i

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank 2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0151(CNS) 22. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

Kloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd

Kloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd ISBN: 87-90343-84-0 Udgivet

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Med andre ord: Den endelige kur er altså ikke lige om hjørnet. Plattenslagerne er derude

Med andre ord: Den endelige kur er altså ikke lige om hjørnet. Plattenslagerne er derude Kroppens reservedele Menneskets stamceller har potentiale til at forandre vores verdensbillede. Internationalt arbejder forskere på at skabe en fremtid, hvor dyrkede stamceller kan anvendes til helbredelse

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen

Læs mere

Stamceller biologi, potentialer og risici

Stamceller biologi, potentialer og risici Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller

Læs mere

Stamceller til forskning og behandling

Stamceller til forskning og behandling Nr. 11 marts 2003 Stamceller til forskning og behandling Potentialet er stort, men resultaterne viser sig måske først om årtier Usikkerhed om potentiale og risici > Behovet for embryoner > Advarsel mod

Læs mere

Lidt om stamcellebehandling

Lidt om stamcellebehandling Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige

Læs mere

GODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren

GODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Jahre Mit Erfahrung in die Zukunft 5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

KIMÆRER - BLANDING AF MENNESKE OG DYR

KIMÆRER - BLANDING AF MENNESKE OG DYR ETIK OG LIVETS BYGGEKLODSER KIMÆRER KIMÆRER - BLANDING AF MENNESKE OG DYR Kimærer produceres ved at sætte celler fra én organisme over i en anden organisme. Det kan for eksempel være fra et dyr til et

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Uerstattelige neuroner og atombomber

Uerstattelige neuroner og atombomber Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamceller og HD: fortid, nutid og fremtiden Stemceller - hvem behøver dem? Forskere laver hjerneceller

Læs mere

Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasser. Tilrettelagt af Det Etiske Råd.

Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasser. Tilrettelagt af Det Etiske Råd. Et undervisningsog demokratiprojekt for 9. og 10. klasser. Tilrettelagt af Det Etiske Råd. Etisk Forum for Unge 2005 Den tjekkede tvivl Om stamceller og etik ISBN: 87-91112-45-1 Udgivet af: Det Etiske

Læs mere

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé:

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé: Top/Bund Kolofon Titel: Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker Forfatter: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design); J. H. Schultz Grafisk (tryk);

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren

gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg stemcare.dk - hvis du vil beskytte dit barns stamceller 5 gode grunde til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Niels

Læs mere

Stamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 8 2007

Stamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 8 2007 Stamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 8 2007 Tema 1: Stamceller kur eller kilde til kræft... 2 Tema 1: Storbritannien fortsætter offensiven... 5 Kort nyt... 9 Forskningsnyt... 11 Tema 1: Stamceller

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget

Bilag. Region Midtjylland. Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget Region Midtjylland Opfølgning på fertilitetsklinikkernes rammevilkår som følge af budgetforliget Bilag til Forretningsudvalgets møde 25. november 2008 Punkt nr. 7 2007 DRG-værdier mm. for fertilitetsklinikkerne

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2013 IVF - registeret Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 255 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg, den 19. september 2007 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen REDEGØRELSE

Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen REDEGØRELSE Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen REDEGØRELSE Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd 2007 Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen ISBN: 978-87-91112-67-6 Udgivet af: Det

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2014 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter

Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter Godkendelse af biomedicinske forskningsprojekter -regler og egne erfaringer Rikke Lund, lektor cand.med. ph.d. Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet, sept.

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg

Mulighed for at forlænge opbevaringsperioden for befrugtede og ubefrugtede æg NOTAT 02. september 2013 J.nr.: 1303943 Dok. nr.: 1288419 HKJ.DKETIK har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Stamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn

Stamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn Stamceller i fremtiden Et Danmark i bioteknologiens tegn Forord Stamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn Stamceller berører os alle Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden De første kliniske

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Nr. 862 30. november 1999 Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter Kapitel 1 Komitésystemet A. nr. 862 frá 30.

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Reagensglasbefrugtning af koæg

Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Indholdsfortegnelse 1. Øvelsesvejledning 2. Ordforklaringer 3. Mere information om emnet Om forsøget Reagensglasbefrugtning af koæg består

Læs mere

Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi

Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 245 Offentligt Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi 1. Sammenfatning og anbefalinger Inden for bio- og sundhedsteknologi ser vi i disse

Læs mere

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé:

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé: Top/Bund Kolofon Titel: Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker Forfatter: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design); J. H. Schultz Grafisk (tryk);

Læs mere

December 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013

December 2014. Humane væv og celler. Årsrapport 2013 December 2014 Humane væv og celler Årsrapport 2013 Humane væv og celler - Årsrapport Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/ Dyrevelfærd og Veterinærmedicin Sagsnr.: 2014-15-269-00421/Dep. sagsnr: 23914 Den 31. januar 2014 FVM 227 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-221-02034/Dep. sagsnr: 23914 Den 31. januar 2014 FVM 228 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1

Patient information. Ægdonation. - I udlandet. www.nordica.org 1 Patient information Ægdonation - I udlandet 1 Patient information Nordica Fertilitetsklinik Lygten 2C 1.sal 2400 København NV Tlf.: +45 3325 7000 E-mail: copenhagen@nordica.org Ægdonation - I udlandet

Læs mere

Etiske aspekter. ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker

Etiske aspekter. ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Lovforslag nr. L 86 Folketinget 2015-16 Fremsat den 10. december 2015 af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde) Forslag til Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

2015/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar Forslag. til

2015/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar Forslag. til 2015/1 LSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1502898 Fremsat den 10. december 2015 af sundheds- og ældreministeren

Læs mere

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. 15-10-2010 Sag nr. 10/2078 Dokumentnr. 52293/10 Mette Ide Davidsen Tel. 35 29 82 42 E-mail: MID@regioner.dk

Læs mere

har du taget stilling?

har du taget stilling? har du taget stilling? skal stamcellerne fra dit kommende barns navlesnor gemmes? Hvad kan stamceller bruges til? Hvorfor stamceller fra navlesnoren? Hvorfor er det ikke gratis? Hvordan foregår det? Hvad

Læs mere

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotechs nye kliniske studie af PBT2 i Huntington's chorea: kendsgerningerne Prana Biotechs

Læs mere

Version Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter

Version Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Version 1 17.01.2017 Vejledning om brug af biologisk materiale i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter Indhold 1 Indledning 4 2 Definitioner og begreber 5 2.1 Biologisk materiale 5 2.2 Vævsafgiver

Læs mere

OKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER. Årsrapport 2014

OKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER. Årsrapport 2014 OKTOBER 2015 HUMANE VÆV OG CELLER Årsrapport 2014 HUMANE VÆV OG CELLER Årsrapport 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten

Læs mere

Noget gammelt, noget blåt

Noget gammelt, noget blåt Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Farvning for at forhindre død? Methylenblåt er gavnligt i mus med Huntingtons Sygdom Som et lyn

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER*

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER* KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 3.4.2003 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER* RESUMÉ Uofficiel oversættelse

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2015 IVF - registeret Udgiver: Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution: Sundhedsdatastyrelsen Design: Sundhedsdatastyrelsen Copyright: Sundhedsdatastyrelsen Version:

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Det videnskabsetiske komitesystem

Det videnskabsetiske komitesystem Det videnskabsetiske komitesystem DanPedMed 2017 Jesper Johannesen Overlæge, klinisk lektor, dr.med Herlev Hospital Den historiske udvikling: Forsøg på mennesker under 2. verdenskrig Nürenbergproces Nürenbergkodeks

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Stamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 2 2007

Stamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 2 2007 Stamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 2 2007 Forfatter: vnj Sidst gemt: 22-02-2007 10:34:00 Sidst udskrevet: 22-02-2007 10:35:00 K:\T-Å\TrygFondens stamcelleprojekt\2007_nyhedsbreve\nyhedsbrev_2_07.doc

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Stamceller i fremtiden

Stamceller i fremtiden Stamceller i fremtiden Observatorierapport nr. 5 2007 1.1 Patienter rejser jorden rundt i håb om kur... 2 1.2 Reguleringsbølger på stamcelleområdet i Vesten... 4 1.3 Kort nyt... 7 1.4 Forskningsnyt...

Læs mere

... En undervisningsavis fra. muskelmus. og spinatgrise. Opgaver på www.undervisningsavisen.dk

... En undervisningsavis fra. muskelmus. og spinatgrise. Opgaver på www.undervisningsavisen.dk En undervisningsavis fra og 2005 bioteknologi muskelmus for begyndere og spinatgrise Opgaver på www.undervisningsavisen.dk 2 B I O T E K N O L O G I 4000 fvt MENNESKET BRYGGER ØL Allerede for cirka 6000

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget L 76 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget L 76 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 76 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: MEDINT Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: Sagsnr.: 1605951 Dok. nr.: 311327 Dato:

Læs mere

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring. Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45

Læs mere

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set?

Donation fra levende donorer. Hvad er problemet etisk set? Donation fra levende donorer Hvad er problemet etisk set? 2 Disclaimer 3 Hvorfor anonym donation? Levende donation mellem venner og familie er allerede en praksis Enhver kan skabe en relation, hvis man

Læs mere

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor?

Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? 1 Ægdonor på Copenhagen Fertility Center Kunne du tænke dig at blive ægdonor? Her kan du læse mere om det at blive ægdonor på Copenhagen Fertility Center 2 Danske regler om donation af ubefrugtede æg:

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere