Viden og videnskab - hvor står vi dag?

Transkript

1 Viden og videnskab - hvor står vi dag? Oplæg ved konferencen: Videnskab og vidensformer bidrag til studieområdet ved HTX Ulrik Jørgensen, docent Innovation og Bæredygtighed DTU Management

2 Lidt historie videnskaben i dens moderne form følges med oplysningstiden og dens forløbere udgangspunktet var en bred interesse for tingenes og samfundets natur opsplitning i videnskabelige discipliner og hovedområder følger senere udviklingen følger fremvækst af samfundsinstitutioner og universiteter

3 Neutrale observationer? videnskabens grundlæggende antagelser om naturens indretning har ændret sig gennem tiden målinger og observationer vil altid have udgangspunkt i teoretiske objekter og antagelser om deres indbyrdes relationer neutrale empiriske observationer findes ikke i praksis

4 Logisk positivisme fokus alene på basale observationer og deres empiriske sammenkædning videnskabens udgangspunkt er de mindste enheder en atomisme slutning fra gentagelse af observationer til lovmæssighed verifikationsprincippet bliver kerneantagelsen, der leder frem til det umulige induktionsbevis

5 Kritisk rationalisme Popper vender problemet om fra verifikation til falsifikation kun falsifikationer bygger på sikre observationer stiller strenge krav til observationer og teorier disse krav modsvares ikke af den videnskabelige praksis teori og observation er svære at adskille

6 Instrumenter og laboratorier mange af videnskabens objekter er ikke tilgængelige for umiddelbar sansning videnskaben bliver i stigende grad afhængig af instrumenter og teori filosofiske forklaringer kommer til kort videnskabshistorie og videnskabssociologi fokuserer på det videnskabelige arbejde: samspillet, laboratoriearbejdet og processen

7 Videnskabens objekter opsplitning i discipliner starte for alvor i det 19ende århundrede, men mange af dagens discipliner har en meget kortere historie den tidlige samfundsvidenskab var præget af en mekanistisk tænkning eksempel: Comte om det sunde/syge samfund opgøret med mekaniske forestillinger findes stadig grundproblem: essens vs. historisk foranderlighed

8 Objektivitet og observatør illustreret ved den hermeneutiske cirkel

9 Paradigmer og udvikling videnskaben som fortsat akkumulation er problematisk kortmetaforen vildleder revolutioner præget af skift i teorier, grundlæggende antagelser og de objekter, som videnskaben tager for givet

10 Kuhns matrix fire elementære byggesten i et videnskabeligt paradigme: symbolske generalisationer (metoder, teorier, begreber og modeller) metafysiske antagelser (ontologisk afgrænsning af objekterne) værdier (f.eks. tal og formler er bedst ) eksemplarer (de gode forsøg/cases)

11 Normalvidenskab/revolution videnskaben udvikler sig gennem en stadig vekselvirkning mellem to typer af aktivitet to (idealiserede) faser: en normalvidenskabelig, hvor forskerne arbejder inden for et paradigme en revolutionær, hvor selve paradigmet er sat til diskussion og kontroverser præger videnskaben

12 Eksempel: paradigmer for liv arterne som biologiens grundlag bestemte kulstofatomer som dokumentationen for organisk stof biokemi reproduktive gener som kernen i levende organismer den nye biokemi hele det reproduktive system bestemmer det levende systembiologi

13 Struktur aktør relationen Moderne samfundsvidenskab kæmper fortsat med grundlæggende paradigmatiske kontroverser Ideen om en mekanik som essens eksisterer fortsat som argument Dominerende er dog relationen mellem struktur og aktør konstruktivisme

14 Laboratorier og test i praksis videnskaben bliver i stigende grad afhængig af instrumenter og teori fokus på videnskab som arbejdsproces, instrumenter og rutiner i laboratorier forskel mellem videnskabens objekter i laboratoriet og dens anvendelse i praksis Pasteur: giv mig et laboratorium og jeg skal erobre verden

15 Videnskab og teknologi den lineære model for videnskabens anvendelse: overfor en interaktiv model:

16 Test af funktion i praksis teknisk videnskabelig viden er ofte udviklet gennem en kombination af laboratorieforsøg og praktiske test skalaforsøg er én metode til at håndtere kompleksitet i praksis en anden er at arbejde med en opskalering i små trin efterfulgt at test i praksis for at afdække eventuelle nye problemer

17 Eksempel: vinger og turbulens hvilke modeller skal bruges til at beskrive turbulens langs vindmøllevinger? optræder der hysterese hvordan kombineres praktiske eksperimenter med teoretiske beregninger?

18 Modeller / idealiserede teorier (natur)videnskabelige grundlove udsiger noget om idealiserede fænomener modeller spørgsmålet er om det også gælder de objekter (entiteter) som videnskaben beskæftiger sig med? skelnen mellem sande og falske udsagn ud fra om de kan reproduceres empirisk og begrundes teoretisk

19 Eksempel: progressivt kollaps principper for styrke og holdbarhed er afhængige af valg af påvirkninger progressivt kollaps er en kritisk belastning det kræver andre styrkeberegninger end f.eks. vind og last

20 Eksempel: signaler i celler modeller for stoffer som formidlere af signaler fra membran til aktive dele af cellen enkelt stof som signalbærer? eller måske en række kombinationer af stoffer

21 Simulering flere og flere konstruktioner udvikles ved brug af computerbaserede modeller heri indgår også simuleringer af deres anvendelser f.eks. som beskrivelse af processer der er et kvalitativt spring fra at have en model som beskrivelse til at bruge den som grundlag for simulering og test

22 Teori for technoscience technoscience som udgangspunkt for en ny videnskabsteori, som bygger på observationer af videnskabelig praksis videnskabens teorier og metoder som erkendelsesmaskiner, der producerer en modelverden, som muliggør forsøg og empirisk observation teknologisk og instrumentelt centreret videnskabsteori til forskel fra en filosofisk

23 Forskningsprocessen videnskabelige love er ikke universelle, men udpeger for tings opførsel under idealiserede omstændigheder forsøg udgør de nomologiske maskiner, der demonstrerer objekternes kapaciteter modelobjekterne er den idealiserede maskine, som teorier og modeller, der viser, hvorledes lovene fungerer

24 Et eksempel: medicin modelobjekt nomologisk maskine virkelighed

25 Konsekvenser for videnskab en videnskabsteori baseret på nomologiske maskiner som kerneproces tager som udgangspunkt at videnskabens resultater er spredte og danner et spættet mønster af erkendelse det står overfor en mere traditionel akkumulativ forståelse, som typisk benytter et landkort som metafor for erkendelsen af stadig flere detaljer

26 Laboratoriet som mødested naturvidenskabsforskerens interesse: forholdet mellem modelobjekt og nomologisk maskine. ingeniørens interesse: forholdet mellem nomologisk maskine og praktisk virkelighed forskel mellem videnskabens objekter i laboratoriet og anvendelse af teknologi i praksis

27 Social praksis som objekt samfundsforskerens interesse: studiet af den sociale praksis både som hård virkelighed og som mulighed for forandring kontroversen om konstruktivisme i relation til forestillinger om essens, historicitet og social formbarhed techno-science som mulig integration

28 Komplekset videnskab-samfund Diego Rivera har skabt murmaleriet, som er gengivet på omslaget. Det har titlen: Man at the Crossroads