VEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG A: KLINISK PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN Efteråret 2005

Transkript

1 VEJLEDENDE BASISPENSUM I GRUNDFAG A: KLINISK PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN 2000 Efteråret 2005 Bachelor, A. & Horvarh, A. (1999). The therapeutic relationship. I: M.A. Hubble, S.D. Miller & B.L. Duncan (red.), The heart and soul of change: What works in therapy (pp referencer). New York: American Psychological Association. (30 s.). Redegør for centrale elementer i den terapeutiske relation med fokus på behandlingsalliancen. Bateman, A. & Holmes, J. (1995 [1999]). Introduktion til psykoanalyse. Nutidig teori og praksis. København: Hans Reitzel, pp , & (96 s.). Skitserer hovedelementerne i den klassiske psykoanalytiske patologiforståelse og behandlingsteori. Beck, A.T. et al. (1979). Cognitive therapy of Depression (kap. 1: An Overview, pp. 1-33). New York: Wiley & Sons. (33 s.). Den klassiske manual for kognitiv terapi, som stadig er standard inden for depressions-behandling. Clark, D.M. (1997). Panic disorder and social phobia. I: D.M. Clark & C.G. Fairburn (red.), Science and practice of cognitive behaviour therapy (pp ). New York: Oxford University Press. (32 s.). Samlet fremstilling af kognitiv terapi over for panikangst og social fobi af en af de personer, som har haft størst indflydelse på psykoterapi over for disse lidelser. Elkin, I., Shea, M.T., Watkins, J. et al.. (1989) National Institute of Mental Health Treatment of Depresion Collaborative Research Program. Archives of General Psychiatry, 46, (12 s.). Den vel nok mest berømte undersøgelse af psykoterapi, som har dannet skole for udformningen af psykoterapeutisk effektforskning. Elklit, A. (1994). Post-traumatisk Stress Disorder en afløser for krisebegrebet. I: K.-E. Sabroe, H. Kristensen & C. Hegnsvad (red.), Psykologi i et jubilæumsperspektiv: Rapport fra et 25 års-jubilæum, (pp ). Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. (23 s.). Beskriver oprindelsen til krisepsykologien og kritiserer dens mangel på teori og empirisk grundlag. Et alternativt paradigme skitseres. Fiscalini, J. (1994). The uniquely interpersonal and the interpersonally unique. Contemporary Psychoanalysis, 33, (21 s.). Udkrystalliserer væsentlige forskelle og ligheder imellem den klassiske psykoanalyse og den interpersonelle psykoanalyse. Fog, J. (1995). At komme til klarhed. Om bevidsthedsprocessen hos terapeuten. Psyke & Logos, 2, (36 s.) Artiklen ser terapeutens perceptuelle og empatiske evner integreret med teori og erfaring som centralt for praktisk psykoterapi.

2 Frank, J.D. (1982). Therapeutic components shared by all psychotherapies. I: J.H. Harvey & M.M. Parts (red.), The Master Lecture Series. Vol. 1. Psychotherapy Research and Behavior Change (pp. 5-37). Washington: Amerian Psychological Association. (33 s.). Opsummering af indflydelsesrig teori om fælles, såkaldt nonspecifikke faktorer i psykoterapi udarbejdet af en af psykoterapiens og psykoterapiforskningens grand old men. Freud, S. (1914). Erindren, gentagen og gennemarbejden. I: Freud, S. Afhandlinger om behandlingsteknik. København: Hans Reitzels Forlag 1992, p (7 s.) Et af Freuds klassiske skrifter til beskrivelse af den psykoanalytiske behandlingsmetode med fokus på, hvorledes patientens patologi udspiller sig i overføringsrelationen, og hvordan dette håndteres terapeutisk. Greenberg, L.S., Rice, L.N. & Elliott, R. (1993), Facilitating emotional change: The moment-by-moment process (kap. 1-5 og kap. 14; pp og ). New York: Plenum. (109 s.). Giver en sammenfattende beskrivelse af oplevelsesorienteret/humanistisk psykoterapi, hvor vægten er lagt på en teoretisk forankring i moderne kognitionspsykologi. Dette søges sammenkædet med en systematisk fremstilling af de forskellige arbejdsformer, som anvendes i de oplevelsesorienterede/humanistiske terapitraditioner. Harrist, R.S., Quintana, S.M., Strupp, H.H. & Henry, W.P. (1994). Internalization of interpersonal process in time-limited dynamic psychotherapy. Psychotherapy, 31, (9 s.). Empirisk undersøgelse af, hvorledes patienten i behandlingsforløbet internaliserer elementer af samspillet med terapeuten og den terapeutiske proces. Hem, L. (1997). Om viljen, selvet og den praktiske fornuft: Psykoterapi som et etisk forhold. Tidsskrift for Norsk Psykologforening, 34, , (6 s.) Principielle overvejelser over konsekvenserne af at forstå psykoterapi som en teknisk behandling versus at forstå psykoterapi som et mellemmenneskeligt anliggende. Hem, L. & Fog, J. (2002). Det kliniske interview og personvurderinger eksistenspsykologiske overvejelser. I: M.H. Rønnestad & A. von der Lippe (red.): Det kliniske intervjuet. Oslo: Gyldendal Akademisk (p ). (32 s.) Redegørelser for hvad en eksistentiel (eller oplevelsesorienteret) tilgang til psykoterapi indebærer, både for så vidt gælder de teoretiske begrebsdannelser, som for så vidt gælder de praktiske tilgange i sessionerne. Fokus er i denne artikel det første møde og personvurderinger/diagnosers relevans for det terapeutiske arbejde. Henry, W-P., Schacht, T.E. & Strupp, H.H. (1990). Patient and therapist introject, interpersonal process, and differential psychotherapy outcome. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 58, (7 s.). Empirisk undersøgelse af mulige sammenhænge imellem den terapeutiske proces og behandlingsudbytte. Hill, C.E. (2004). Methodological issues in studying psychotherapy processes and outcome. I: M.J. Lambert (ed.), Bergin and Garfield s Handbook of psychotherapy and behavior change (5 th edition) (pp ). New York: Wiley & Sons. (52 s.). Gennemgår centrale metodologiske problemstillinger i forbindelse med psykoterapeutisk effekt- og procesforskning.

3 Hougaard, E. (2004). Psykoterapi: Teori og forskning. (Heri kap. 2: Hvad er psykoterapi?, pp, 27-52; uddrag af kap. 3, pp ; kap. 4: Empirisk udforskning af psykoterapi, pp ; og kap. 6: Forholdet mellem videnskab og praksis, (pp ). København: Dansk Psykologisk Forlag. (109 s) Kapitel 2 omhandler problemer vedrørende definitioner af psykoterapi og gennemgår amerikanske undersøgelser af psykoterapiens forbrugsmønster. Uddragene i kapitel 3 drejer sig om udbredelsen af terapeutiske hovedskoler. Kapitel 4 og 6 gennemgår nogle overordnede problemstillinger og fund inden for psykoterapiforskning og diskuterer spørgsmålet om forholdet mellem forskning og praksis med evidensbevægelsen som omdrejningspunkt. Jensen, T.S., Dahl, J.B. & Nielsen, L.A. (red.) (2003). Smerter en lærebog. København: FADLs Forlag. Heri (55 s.): Jones, A. & Zachariae, B. Psykologiske processers betydning for smerteoplevelsen (pp ). (12 s.) Dette kapitel er en oversigt over en række centrale aspekter ved psykologiske faktorers betydning for smerteoplevelsen og smerteadfærd. Kapitlet diskuterer teori og empiri vedrørende kognitive affektive processers rolle i smerteperception/adfærd, inklusiv hvordan faktorer som opmærksomhed, angst, depression og oplevet kontrol modulerer smerteoplevelsen. Bech, P. & OLsen, L.R. Smerter og depression (pp ). (11 s.) Dette kapitel diskuterer forholdet mellem depression og smerte med fokus på diagnostiske og behandlingsmæssige perspektiver. Frølich, S. Psykologi og smertebehandling (pp ). (7 s.) Dette kapitel diskuterer psykologisk vurdering af smerter og smertepatienter. Inkluderet i kapitlet er en case-beskrivelse af en psykologisk smertebehandling. Jensen, N.H. Den kroniske smertepatient (pp ). (11 s.) Kapitlet tager udgangspunkt i den kroniske smertetilstand og inddrager somatiske, psykologiske og sociale dimensioner. Inkluderet i kapitlet er en case-historie om en kronisk smertepatient. Fink, P. & Birket-Smith, M. Somatisering og smerter (pp ). (14 s.) Kapitlet omhandler somatisering og smerter, hvor somatisering defineres som fysiske symptomer (smerter), som mangler synligt patofysiologisk grundlag. Kapitlet diskuterer forskellige smertetilstande inkl. forekomst og ætiologi sammen med problematikken vedrørende diagnoser og behandling af somatoforme smertetilstande. Jones, E. (1996). Familieterapi i systemisk perspektiv (kap ). Dansk Psykologisk Forlag (ca. 80 s.). Redegør for hovedelementerne i systemisk familieterapi. Jørgensen, C.R. (1999). Den interpersonelle psykoanalyse. Nordisk psykologi, 51 (4), (27 s.). Redegør for den historiske udvikling af og centrale teoretiske elementer i den interpersonelle psykoanalyse.

4 Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag, p (30 s.) Skitserer forskellige traditioner indenfor den interpersonelle psykoterapi med hovedvægt på den interpersonelle psykoanalyse. Killingmo, B. (1989). Conflict and deficit: Implications for technique. International Journal of Psychoanalysis, 70, (25 s.). Argumenterer for, at forskellige former for psykopatologi kræver væsensforskellige forståelser af, hvad der er psykopatologiens hovedelementer, og hvorledes man bør intervenere i forhold til disse. Kingdom, D. (1999). Cognitive behavioural therapy of psychosis: Complexities in engagement and therapy. I: N. Tarrier, A. Wells, G. Haddock (red.), Treating complex cases: The cognitive behavioural approach. (s ). New York: Wiley & Sons. (19 s.). Sammen med Morrison (1999, reference nr. 27) en indføring i kognitiv terapi over for skizofrene patienter. Levenson, H. (1995). Time-limited dynamic psychotherapy: A guide to clinical practice. New York: Basic Books, (kap , s. 6-47) (42 s.). Redegør for hovedelementerne i korttids psykodynamisk psykoterapi med fokus på patientens interpersonelle relationer. Linehan, M.M. & Kehrer, C.A. (1993). Borderline personality disorder. I: D.H. Barlow (red.), Clinical handbook of psychological disorders (2. udg.) (pp ). (46 s.). En indføring i den særlige form for kognitiv adfærdsterapi over for borderline personlighedsforstyrrelser, som er en af de bedst gennemarbejdede og undersøgte metoder over denne lidelse. Luborsky, L. (1997). The core conflictual relationship theme: A basic case formulation method. I: T.D. Eells (red.), Handbook of psychotherapy case formulation (pp ). New York: Guilford. (26 s.). En indføring i en af de bedst udforskede metoder til case-conceptualisering ud fra en interpersonel psykodynamisk forståelsesramme. Morrison, A.P. (1999). Cognitive behaviour therapy for psychotic symptoms in schizophrenia. I: N. Tarrier, A. Wells & G. Haddock (red.), Treating complex cases: The cognitive behavioural approach (s ). New York: Wiley & Sons. (22 s.). Sammen med Kingdom (1999, reference nr. 23) en indføring i kognitiv terapi over for skizofrene patienter. Muran, J.C. & Safran, J.D. (2002). A Relational Approach to Psychotherapy. I: F.W. Kaslow & J.J. Magnavita (red.), Comprehensive Handbook of Psychotherapy, vol. 1 (pp ). New York: Wiley & Sons. (28 s.)

5 Argumenterer for, at arbejdet med at opfange og hele brud på den terapeutiske alliance rummer væsentlige terapeutiske muligheder. Rogers, C.R. (1957a). The necessary and sufficient conditions of therapeutic personality change. Journal of Consulting Psychology, 21, (9 sider). Rogers klassiske artikel om de såkaldte terapeutiske kernebetingelser : Kongruens, empati og ubetinget accept. Rosenberg, N., Hougaard E. & Nielsen T. (1998). Kognitiv terapi. I: E. Hougaard, B. diderichsen & T. Nielsen (red.), Psykoterapiens hovedtraditioner (pp ). København: Dansk Psykologisk Forlag. (49 s.) En indføring i kognitiv terapi. Rounsaville, B.J. & Chevron, E. (1984) Interpersonal Psychotherapy: Clinical Implications. I: A.J. Rush (red.), Short-term psychotherapies for depression: Behavioral, interpersonal, cognitive, and psychodynamic approaches (pp ), New York: Wiley & Sons. (35 s.) Beskriver hovedelementerne i kort tids interpersonel behandling af især depressive tilstande. Sloane, B.B., Staples, F.R., Cristol, A.H. et al. (1975). Short-term analytically oriented psychotherapy versus behaviour therapy. American Journal of Psychiatry, 132, (5 s.). En berømt sammenlignende undersøgelse af de to klassiske terapiretninger. Warhuus, L., Egelund, M. & Trillingsgaard, A. systemorienteret terapi. I: e. Hougaard, B. Diderichsen & T. Nielsen (red.), Psykoterapiens hovedtraditioner (pp ). København: Dansk Psykologisk Forlag. (52 s.) En indføring i systemorienteret psykoterapi. Weissman, M.M., Markowitz, J.C. & Klerman, G.L. (2000). Comprehensive Guide to Interpersonal Psychotherapy (pp. 1-25). New York:Basic Books. (25 s.). Beskriver hovedelementerne i korttids interpersonel behandling af især depressive tilstande. Young, J.E. & Beharty, W.T. (1999). Schema focused therapy for personality disorders. I: N. Tarrier, A. Wells & G. Haddock (red.), Treating complex cases: The cognitive behavioural approach (pp ). New York: Wiley & Sons. (29 s.). Gennemgår en særlig form for kognitiv terapi rettet mod personlighedsændring, som specielt er relevant over for personlighedsforstyrrelser. I alt 1251 sider